Nu har jeg jo personligt delt mange løbesedler ud på Mørkøv Kræmmermarked. Jeg vil sige, at jeg da nok synes, at det går lidt hurtigere der end med de statsborgerskaber, vi deler ud, selv om det ikke er altid, at folk gider at tage imod dem. Men alligevel tak for debatten. Det følger, som vi ved, af grundloven, at indfødsret skal gives ved lov, og at vi selvfølgelig i Folketinget beslutter, hvem der skal have den. Det er vigtigt, at Folketinget har tillid til den praksis, vi har for tildeling af statsborgerskaber, og derfor tror jeg også, det er sundt at have den her debat.
I årevis har det været praksis, at et flertal i Folketinget har beskrevet de betingelser, der skal være opfyldt, for at en ansøger kan optages direkte på et lovforslag om indfødsretsmeddelelse. Den sidste aftale af den slags blev lavet i april 2021 mellem mit eget parti, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Aftalen understreger, at tildeling af dansk statsborgerskab er noget, man skal gøre sig fortjent til, og at det skal ske på baggrund af strenge krav og dermed være forbeholdt de personer, som har valgt Danmark til og grundlæggende tror på danske værdier og retsprincipper. Det er personer, som har lært dansk, som ikke har begået kriminalitet, og som har integreret sig og ønsker at være en del af det danske samfund.
Jeg synes, det er den rigtige linje, der er lagt i den nuværende indfødsretsaftale. Den er derefter udmøntet i en cirkulæreskrivelse om naturalisation, som beskriver de betingelser, der skal være opfyldt, for at en ansøger kan optages direkte på et lovforslag. Cirkulæreskrivelsen giver også de betingelser, der skal være opfyldt, for at en ansøgning kan forelægges for Indfødsretsudvalget.
Jeg vil gerne understrege, at Udlændinge- og Integrationsministeriet behandler ansøgninger om dansk statsborgerskab efter den til enhver tid gældende cirkulæreskrivelse om naturalisation. Hvis ministeriet konstaterer, at en ansøger opfylder de betingelser, som aftaleparterne er blevet enige om, optages ansøgeren direkte på det førstkommende lovforslag. Hvis ministeriet konstaterer, at en ansøger ikke opfylder de fastsatte betingelser i cirkulæreskrivelsen, undersøger ministeriet, om der er grundlag for at forelægge sagen for Indfødsretsudvalget. Det kan være efter de fastsatte regler i indfødsretsaftalen eller efter fast praksis. Hvis ministeriet konstaterer, at ansøgeren ikke opfylder betingelserne og sagen ikke kan forelægges for Indfødsretsudvalget, får ansøgeren afslag på sin ansøgning om dansk statsborgerskab.
For at kunne konstatere, om ansøgerne opfylder betingelserne, sker der en grundig sagsbehandling i ministeriet, og en ansøger bliver ikke optaget på et lovforslag om indfødsretsmeddelelse, uden at der har været mere end en sagsbehandler involveret i sagen. Det bliver omhyggelig undersøgt, om ansøgeren opfylder betingelserne, og flere af kravene i aftalen tjekkes flere gange i løbet af processen, fra ansøgningen behandles, til lovforslaget fremsættes, og i forbindelse med ansøgerens deltagelse i en grundlovsceremoni.
Udlændinge- og Integrationsministeriet løser en stor samfundsmæssig opgave ved at forberede lovforslaget om indfødsrets meddelelse på baggrund af de retningslinjer, vi har aftalt fra politisk hold, og jeg har fuld tillid til den sagsbehandling, der foregår i ministeriet. Jeg synes ikke, det giver mening, hvis debatten i dag skal handle om forsømmelser i sagsbehandlingen, sådan som forespørgerne anfører. Jeg mener heller ikke, at den nuværende praksis for tildeling af dansk statsborgerskab er utilstrækkelig eller potentielt uansvarlig, og det ville i øvrigt også være besynderligt, når tildeling af statsborgerskab sker på baggrund af en politisk aftale, som et bredt flertal i Folketinget står bag. Jeg har ikke noget at udsætte på den nuværende praksis for tildeling af statsborgerskaber, og jeg er som sagt tilfreds med den gældende indfødsretsaftale. Tak for ordet.