Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 82:

Forslag til folketingsbeslutning om en revision af Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

Af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Astrid Carøe (SF).

(Fremsættelse 15.11.2023).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er justitsministeren.

Mange tak for ordet. Og ikke mindst også tak til fru Karina Lorentzen Dehnhardt og SF, som står bag beslutningsforslaget, for at sætte fokus på en vigtig institution i det danske retssamfund, nemlig Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

Politiklagemyndigheden spiller en central rolle i retssystemet. Det er til Politiklagemyndigheden, man som borger kan henvende sig, hvis man ønsker at klage over politiet, f.eks. hvis man mener, at en politibetjent har optrådt kritisabelt eller begået et strafbart forhold. Det er i den sammenhæng Politiklagemyndighedens opgave at sørge for retssikkerheden for alle involverede, både for politibetjenten og for borgeren.

Det er afgørende for retssikkerheden og retsfølelsen, at vi har et velfungerende, uafhængigt klagesystem. Både hos befolkningen og internt i politiet skal der være tillid til, at behandlingen af klager over personale i politiet og anklagemyndigheden foregår korrekt, objektivt og retssikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Med beslutningsforslaget lægges der op til en række markante ændringer af den uafhængige politiklagemyndighed. Det handler bl.a. om, at Politiklagemyndigheden skal bemyndiges til at undersøge alle typer af klager over politiet, ligesom der lægges op til, at Politiklagemyndigheden skal have de samme beføjelser som politiet i behandlingen af alle klagetyper. Der lægges også op til, at der i videre omfang skal medvirke lægmænd ved Politiklagemyndighedens afgørelser, og at Politiklagemyndigheden skal have kompetence til at føre straffesager. De her forslag vil indebære mere vidtgående ændringer af den politiklageordning, vi kender i dag. Samtidig peges der med beslutningsforslaget også på flere afgrænsede tiltag, som ikke på samme måde indebærer mere omfattende forandringer, og som jeg heller ikke er afvisende over for at drøfte nærmere.

Grundlæggende er det min opfattelse, at vi med Politiklagemyndigheden har en velfungerende ordning, der sikrer retssikkerheden for alle involverede. At Politiklagemyndigheden fungerer, så vi senest et tegn på i forbindelse med sagen fra Københavns Politi, hvor Politiklagemyndigheden anholdt og sigtede seks polititjenestemænd for overtrædelser af straffeloven. Anholdelserne skete i forlængelse af en grundig efterforskning, som resulterede i en større koordineret aktion mod flere forskellige adresser.

Det er også vigtigt at holde sig for øje, at den nuværende ordning bygger på en betænkning fra et bredt sammensat udvalg, der har gjort sig grundige overvejelser om, hvordan ordningen mest hensigtsmæssigt kan skrues sammen. Udvalget har bl.a. taget stilling til flere af de elementer, der indgår i beslutningsforslaget. Det drejer sig f.eks. om, hvilke typer af klager Politiklagemyndigheden skal kunne behandle. Det drejer sig også om, hvilke beføjelser Politiklagemyndigheden skal have, samt hvem der skal rejse tiltale i i de straffesager, som Politiklagemyndigheden i dag har kompetencen til at efterforske.

Om spørgsmålet om tiltalekompetence bemærkede udvalget eksempelvis, at en overdragelse af tiltalekompetence til Politiklagemyndigheden var retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, idet det indebar en risiko for usaglig forskelsbehandling af polititjenestemænd og andre borgere. Der er på den måde allerede tænkt godt og grundigt over de her spørgsmål. Og de grundige overvejelser har resulteret i en ordning, hvor der både tages højde for retssikkerheden hos borgeren, der har klaget over politibetjenten, men også den politibetjent, der er genstand for sagen. Derfor kan regeringen heller ikke støtte beslutningsforslaget.

At regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget som fremsat betyder imidlertid ikke, at regeringen er kritisk over for alle elementer af forslaget. Tværtimod er det min opfattelse, at beslutningsforslaget indeholder interessante elementer, som jeg ikke er afvisende over for at drøfte nærmere med Retsudvalget. Her tænker jeg på muligheden for at indhente videoovervågning i adfærdsklager eller muligheden for at tilføre Politiklagemyndigheden flere ressourcer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiden. Men jeg kan ikke bakke op om en grundlæggende og omfattende forandring af det eksisterende klagesystem.

Diskussionen om, hvordan vi kan sikre det bedst mulige klagesystem for både borgere og betjente er både relevant og vigtig. Jeg er derfor glad for, at Socialistisk Folkeparti har taget initiativ til den her diskussion. Jeg er også glad for, at Retsudvalget har besøgt politiklagemyndigheden i deres lokaler i Aarhus for at blive klogere på Politiklagemyndighedens arbejde. Jeg kan også forstå, at Politiklagemyndigheden som opfølgning på Retsudvalgets besøg er inviteret til et møde i Retsudvalget, forventeligt her i marts. Det synes jeg er positivt.

Ved at fortsætte den gode dialog både her i Folketinget og med Politiklagemyndigheden får vi skabt et godt fundament for en eventuel beslutning om en styrkelse af ordningen.

Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig to korte bemærkninger. Først er det fru Karina Lorentzen Dehnhardt, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg er selvfølgelig glad for, at der er et par elementer, som ministeren siger at han gerne kigge på. Men jeg tror, at der, hvor mit hjerte mest ligger, er ved de her adfærdsklagesager, som jo er dem, der tit involverer magtanvendelser, som kan se voldsomme ud. Det betyder ikke, at de er ulovlige eller unødvendige, men hvis en borger mener sig udsat for vold, ville man jo forvente, at der skete en eller anden reel efterforskning eller afdækning af forløbet.

I dag håndteres adfærdsklagesagerne, ved at man som borger skriver en klage. Så bliver den sendt til politibetjenten, som så også svarer på klagen, og så træffer man en afgørelse. Jeg tror ikke, at det er hensigtsmæssigt, at man altid kører i det her forvaltningsretlige spor. Så kunne ministeren fortælle mig, hvad den principielle modstand er mod at give mulighed for at bruge de samme gode redskaber, som man har i straffesager, i de her adfærdsklagesager?

Ministeren.

Jeg tror først og fremmest, at det i hele den her diskussion er vigtigt, at man så mange gange, som man overhovedet kan, siger, at Politiklagemyndigheden altså er en uafhængig myndighed, som har mandat til, som ordføreren rigtigt siger i sit spørgsmål, at behandle både klager over personalet, politiet og anklagemyndigheden, dvs. adfærdsklager, og også til at efterforske straffesager mod personale i politiet og anklagemyndigheden.

Helt grundlæggende synes jeg jo, at hvad det her angår, har vi et fornuftigt og afbalanceret system, som også tager højde for retssikkerheden for dem, der bliver klaget over, og som også tager de klager, der kommer ind, meget, meget seriøst.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Det var ikke rigtigt et svar på, hvorfor der er nogle typer af sager, der skal behandles på en anden måde, end vi ville forvente de blev, hvis vi selv blev udsat for noget. Hvis det skete, har vi jo faktisk en mulighed for at lave en anmeldelse til politiet, som efterforsker og undersøger. Jeg siger ikke, at det altid bør være sådan i adfærdsklagesager, for der er sikkert rigtig mange af dem, hvor man godt kan leve med den forvaltningsretlige praksis, som man har i dag. Men de her sager bliver ikke efterforsket, f.eks. når en borger mener sig udsat for vold. Det synes jeg er et problem, og jeg savner simpelt hen et svar på, hvorfor de ikke kan få de samme redskaber som i straffesagerne.

Ministeren.

Jeg tror, at det igen bare er vigtigt at understrege, at Politiklagemyndigheden jo allerede af egen drift kan iværksætte en strafferetlig efterforskning og også benytte de relevante straffeprocessuelle indgreb, hvis der opstår en rimelig formodning om, at der er begået et strafbart forhold. Men der er ikke nogen tvivl om, at hvis man skulle gøre det, som fru Karina Lorentzen foreslår, nemlig at give de samme værktøjer som i efterforskningen, så vil det altså rejse en lang række principielle spørgsmål, og derfor er vi ikke enige i den holdning, som ordføreren har.

Fru Rosa Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, og tak til justitsministeren for at imødekomme noget af det her forslag. Jeg er nysgerrig efter at høre, hvordan justitsministeren så tænker at vi kommer videre med den del af det her forslag, som regeringen rent faktisk støtter, nemlig det her med videomaterialet. Skal vi tolke det sådan i Retsudvalget, at justitsministeren snart kommer med noget til udvalget, eller er det noget, der først bliver lagt frem, når vi skal forhandle om politiets økonomi, eller hvordan vil regeringen gå videre med den del af forslaget, som man støtter?

Justitsministeren.

Jeg vil gerne sige to ting. Først og fremmest har ikke lagt mig fast på, hvad den præcise proces skal være, men når jeg åbner op for det her i min tale i dag, er det selvfølgelig også, fordi vi mener det og vi er åbne over for det. Om det så betyder, at vi indkalder til nogle egentlige drøftelser, eller at vi deltager i en møderække i Retsudvalget, hvor vi kan drøfte det, synes jeg lige at vi må afklare nærmere. Men jeg synes klart, at der skal arbejdes videre med det.

Derudover vil jeg også sige, at de ressourcer, som Den Uafhængige Politiklagemyndighed har til rådighed, har været diskuteret meget, også på samråd og lignende. Det er jo også derfor, at det allerede sidste efterår blev besluttet at tilføre flere ressourcer. Det kan man mærke fra den 1. februar, mener jeg nok det er, i form af at der er blevet ansat flere årsværk, og vi arbejder også aktuelt på, om ikke der også skal tilføres endnu flere ressourcer. For det har jo også været et af kritikpunkterne, og det er et kritikpunkt, som jeg godt forstår.

Fru Rosa Lund.

Et andet kritikpunkt har jo også været, at det med Den Uafhængige Politiklagemyndighed i en eller anden grad ender med at blive politiet, der undersøger politiet, og det kan jo gøre noget for tilliden til Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

Derfor vil jeg gerne høre justitsministeren om, hvad man tænker om at indføre en karensperiode for, hvor lang tid der skal være gået, fra du har arbejdet i politiet, til du så kommer til at arbejde i Den Uafhængige Politiklagemyndighed, for at vi undgår den her situation, hvor du skal sidde og undersøge dem, du var kollegaer med i går.

Justitsministeren.

Med forbehold for at jeg ikke har taget fuldstændig stilling til det spørgsmål, er jeg da klart villig til at drøfte det videre. Det, jeg til gengæld ville være meget, meget forbeholden over for, ville være at drøfte et synspunkt om, at det ikke må være tidligere politifolk, som indtræder i en anden stilling og kan blive ansat i Den Uafhængige Politiklagemyndighed. For det, vi jo kan høre, også fra velrenommerede politiforskere, er, at det rent faktisk er en fordel i det system, vi har i Danmark, at det er folk, der rent faktisk kender til politiets arbejdsforhold og de situationer, man havner i.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til justitsministeren. Vi starter nu på rækken af ordførere, og den første, der får ordet, er hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Det er afgørende for vores retsstat, at vi som borgere har tillid til vores politi, som hver dag går på gaden for at sikre vores tryghed, og det er heldigvis i høj grad også tilfældet. Som en del af det er det selvfølgelig også vigtigt, at man som borger skal kunne klage over politiet, hvis man eksempelvis føler sig dårligt behandlet. Her i Danmark har vi til at håndtere den slags sager Den Uafhængige Politiklagemyndighed, og det er så den, som forslagsstillerne i det her forslag foreslår, at vi ændrer kraftigt på.

Til det kan jeg sige, at vi i Socialdemokratiet grundlæggende mener, at Politiklagemyndigheden fungerer efter hensigten, og derfor ser vi heller ikke det samme behov som forslagsstillerne for at ændre fundamentalt på ordningen, og vi støtter dermed ikke beslutningsforslaget. Men vi synes, det er rigtig fint, at forslagsstillerne sætter emnet på dagsordenen. Politiklagemyndigheden har som sagt en vigtig funktion i vores retssamfund, og derfor skal vi selvfølgelig forholde os til den og drøfte muligheder for forbedringer, så vi har en ordning, som fungerer bedst muligt. Det er nogle af de drøftelser, som vi altid vil være en del af. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig en, som ønsker en kort bemærkning. Fru Karina Lorentzen Dehnhardt, Socialistisk Folkeparti. Værsgo

Jeg har jo ligesom spurgt om det med adfærdsklagerne, og jeg kan forstå, at det i hvert fald ikke er regeringens politik, at vi skal kigge på det. Men jeg kunne godt tænke mig at høre Socialdemokraternes retsordfører, om retsordføreren synes, at det er et problem, at der er flere advokater, herunder i øvrigt Moderaternes retsordfører, som tilfældigvis også er advokat, som siger, at det ikke kan betale sig at klage til Politimyndigheden . Det synes jeg er et kæmpeproblem, altså at der direkte er advokater, som siger, at det slet ikke giver mening. Kunne det ikke give anledning til, at vi lavede en lidt større undersøgelse af det her. Antallet af klager er jo steget, men medholdsprocenten er faldet drastisk, og vi har sådan set ikke nogen idé om, hvorfor det forholder sig sådan. Så kunne det ikke give mening at nedsætte en arbejdsgruppe, som undersøgte det her nærmere i et forsøg på at finde nogle løsninger, så advokater trygt kunne sige til deres klienter, at de selvfølgelig skulle klage?

Hr. Bjørn Brandenborg.

Jamen det er jeg ikke enig i, for jeg synes sådan set – også på det seneste – at vi har set konkrete eksempler på, at politiklagemyndigheden jo faktisk gør lige præcis det, den skal. Det er ikke længe siden, man så en sag fra København, hvor seks betjente desværre er blevet tiltalt for at have begået kriminelle handlinger på deres arbejde. Så det mener jeg ikke entydigt man kan sige. Jeg synes som den største selvfølgelighed, at man skal lytte, når der kommer nogle bekymringer fra nogle advokater, der arbejder med det her til daglig, men jeg mener bare ikke, at man kan sige, at det skulle være udtryk for, at der generelt skulle være et problem.

Og jeg synes heller ikke, man kan sige, at bare fordi der er sket en større stigning i antal sigtelser, skal der nødvendigvis også være flere afgørelser. Sådan behøver tingene ikke at hænge sammen. Der skal bare ikke nødvendigvis være flere sager, hvor man får medhold som klager. Man har ikke ret til at få medhold i sine klage, fordi man selv synes, man har ret – sådan kan man ikke gør det op.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Men hvordan kan ordføreren sige skråsikkert, at vi har et system, der virker? Vi ved jo ikke, hvad baggrunden er for, at antallet af klager stiger. Er det chikanøse klager? Det ved vi faktisk ikke, for vi har ikke undersøgt det. Hvorfor falder antallet af afgørelser? Det ved vi sådan set heller ikke. Det kunne da give god mening at få det undersøgt nærmere, og jeg forstår slet ikke, at ordføreren ikke synes, at det er et problem, at advokater ligefrem fraråder at klage til den her ordning.

Men så vil jeg spørge om noget andet, nemlig om Socialdemokraterne vil være med til at sikre, at Den Uafhængige Politiklagemyndighed kan få en direkte adgang til politiets systemer, så de kan hente det, de skal bruge. Det hørte vi jo at de rent faktisk har brug for.

Hr. Bjørn Brandenborg.

Det er nok ikke overraskende, at det ikke altid er sådan, at man behøver at forstå hinanden, for at den ene kan synes, at noget er rigtig, og den anden ikke synes, det er det. Jeg tror, at der kan være mange forklaringer på, at antallet af klager stiger. Noget af det handler om, som ordføreren selv var inde på, chikanøse klager. Jeg synes, vi har set en række eksempler på nogle serier, der har været dokumenteret her det seneste års tid i fjernsynet, som, synes jeg, har tegnet et meget misvisende billede af, hvordan vores politi arbejder. Noget af det synes jeg giver anledning til, at vi skal diskutere mulighed for videoovervågning, kropskamera osv., og den diskussion tager vi. Men jeg synes også, at noget af det andet, det har medvirket til, har jo været at skabe en unødvendig mistillid til vores politi, som vi – og det vil jeg gerne gentage her fra talerstolen – har meget, meget stor tillid til.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre.

Tak for ordet, og tak til SF for beslutningsforslaget, som sådan kort fortalt beskæftiger sig med en hel del. Regeringen opfordres til at sætte gang i en proces, hvor der skal etableres et enstrenget klagesystem over politiet, hvor det skal sikres, at Den Uafhængige Politiklagemyndighed, altså DUP'en, får mulighed for at undersøge alle klager over politiet, og at DUP'en får samme muligheder som politiet til at efterforske i alle sager, og hvor der skal medvirke lægmænd ved afgørelserne. Og endelig skal et lovforslag fremsættes i 2024.

Det er en ordentlig mundfuld. Og man kan selvfølgelig godt undre sig lidt over, at vi skal behandle et sådant forslag nu, i en tid, hvor den generelle tillid til politiet er rekordhøj, hvilket også fremgår af forslagets bemærkninger og af en artikel i Politiken fra den 28. juni 2023, det vil altså sige for mindre end et år siden. Men det skyldes selvfølgelig mange ting, herunder mange enkeltsager og ikke mindst den tv-dokumentar, som forslagsstillerne også peger på, og som blev vist på DR for nogle måneder siden, angående en asylfamilie fra Vejle.

Jeg ville sådan ønske, at forslagsstillerne ikke havde bragt den dokumentar frem, for det er vel nok en af de mest kritiserede dokumentarudsendelser, som DR har bragt i mange år, hvilket ikke siger så lidt. Man springer i alle klip baggrundsorienteringen over, og vi får kun enkelte klip, som den ene part selv har udvalgt, at se. Og den ene part, altså asylfamilien, har da også aktiveret kameraer, nærmest som om man på forhånd ved, hvornår der måtte blive ballade, hvornår en person ringer til kommunen og truer familien til tavshed osv. osv. Og som det allergroveste er der jo en klar insinuation af, at politiet i den grad er ansvarlig for en drengs forsvinden. Man oplever, hvordan godmodige borgere eftersøger drengen i en skov, samtidig med at familien altså udmærket ved, at drengen befinder sig i god behold i Tyskland.

Jeg synes, det er ret rystende. Og om produktionsselskabet var vidende om det, kan jeg selvfølgelig ikke vide. Men jeg synes, det er en rystende dokumentarudsendelse – ikke rystende i forbindelse med politiets optræden, men i forbindelse med hvad man lader slippe igennem DR. For at det så ikke skal være løgn, har man, bare lige for at lægge ekstra på, i forbindelse med dokumentarudsendelsen lige lagt lidt ekstra kunstig lyd ind over, så det lyder, som om der er nogle voldsomme spark og andet. Produktionsselskabet er senere gået konkurs, så en vis form for højere retfærdighed er der dog til stede.

Men – og beklager, det var et sidespor – tilbage til selve forslaget. Hvis det er denne dokumentar, der skal danne basis for en revolution af DUP'ens aktiviteter, så er det ikke seriøst. Men det betyder ikke, at der ikke kan være noget at se på. Og i Venstre er vi bestemt ikke afvisende over for at se på de mange klager, der er kommet, fra eksempelvis advokater, som anbefaler deres klienter ikke at klage, og som føler, at klagesager ikke bliver behørigt og grundigt behandlet, herunder eksempelvis at Den Uafhængige Politiklagemyndighed ikke i mange tilfælde har set på videooptagelser. Selv om videooptagelser jo ikke giver det fulde billede, giver de i hvert fald et delbillede, og det er altså ret besynderligt, at man ikke ønsker at gøre brug af det. Og der kunne vi jo også ved en øget brug af kropskameraer til politiet sikre, at DUP'en får klare muligheder for at se og høre, hvad der er sket, også optakten og de situationer, som politiet altså skal reagere på.

Så må vi jo heller ikke glemme, at politiet ofte sættes ind i situationer, hvor der kræves meget hurtige beslutninger, og til tider sker det altså også, at der træffes decideret forkerte beslutninger. Og de skal selvfølgelig klarlægges og vurderes, men det burde altså kunne ske i det nuværende system, som er et produkt af et omfattende tidligere udvalgsarbejde fra et sagkyndigt udvalg og i øvrigt gerne suppleret med de tekniske hjælpemidler, der er mulighed for at bringe i anvendelse i dag.

Politiet er udstyret med et voldsmonopol. Det skal anvendes med stor forsigtighed. Der skal være proportionalitet, og der skal være mulighed for at klage, og klager skal tages alvorligt. Selve beslutningsforslaget fra SF kan vi ikke støtte, men vi ser gerne på, om man kan gøre noget – og det kan man – for at sikre, at klagere bliver behandlet bedre, således, formentlig, at flere vil få medhold i deres klage.

Tak for det. Der er foreløbig en kort bemærkning. Fru Karina Lorentzen Dehnhardt, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Hvis det nu havde været Venstres retsordfører, hr. Preben Bang Henriksen, som stod her, ville jeg netop have spurgt ham til hans citater tidligere, for han er jo en af dem, der har udtrykt stor skepsis i forhold til den her ordning, og finder det meget problematisk, at man stort set ikke kan komme igennem med nogen klager. Men nu er han her jo af gode grunde ikke, så derfor vil jeg egentlig bare spørge ordføreren om noget: Når nu ordføreren giver udtryk for, at man gerne vil være med til at se på det her, kunne det så ikke give mening at nedsætte en arbejdsgruppe, som kigger det her lidt efter i sømmene, for så kunne vi måske komme et skridt videre? Var det en idé?

Hr. Jan E. Jørgensen.

Om det lige skal være i form af en arbejdsgruppe eller andet, vil jeg ikke kloge mig på, men vi vil meget gerne medvirke til en debat, for det er vigtigt, at der er tillid til politiet, og langt de fleste af os er jo ikke sådan i jævnlig kontakt med politiet, bliver udsat for kropsvisitationer eller anholdelser eller andet, og der er det selvfølgelig nemt nok bare at sidde derhjemme og sige, at alt sikkert er godt og fint, og vi kan jo også bare se klagerne, altså at der nærmest ikke er nogen, der får medhold, og at alt er godt. Det er selvfølgelig ikke godt nok, hvis der er nogen, der sidder tilbage og er af den helt klare overbevisning, at deres klage ikke er blevet taget alvorligt. Og når der ovenikøbet er advokater, der direkte fraråder deres klient at klage og siger, at det alligevel ikke kan betale sig, synes jeg, at vi skal være opmærksomme og være med på at se, om vi gør det godt nok, og det er der noget der tyder på vi ikke gør. Om det lige skal være en arbejdsgruppe eller hvad, vil jeg som sagt ikke kloge mig på, men vi er åbne for en debat – selvfølgelig også med SF – om, hvordan vi kan gøre tingene bedre.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Når man kigger på den evaluering, der er lavet, kan man i hvert fald se, at klagerne er meget utilfredse med den behandling, som de får, og det synes jeg er rigtig ærgerligt. Jeg tror, at en af udfordringerne ligger i, at adfærdsklagerne, og det er jo typisk dem, vi diskuterer, og det er dem, der optræder video af, som bliver delt rundt på nettet, kører i et forvaltningsretligt spor. Så er ordføreren ikke enig med mig i, at det måske ikke altid er hensigtsmæssigt, at alle sager kører i et forvaltningsretligt spor? Måske skulle der også være tilladelse til, at man faktisk kunne anvende nogle af de redskaber, man har, i retsplejeloven på den her type sager. Bare en gang imellem.

Hr. Jan E. Jørgensen.

Det kan jeg ikke gennemskue på stående fod. Det kan sagtens tænkes. Jeg vil også sige, at nogle af de videoer, som vi har set, jo altså virker meget voldsomme. Det, man bare skal huske, er, at de jo kun viser situationen til sidst, hvor den er eskaleret, og derfor ville de her kropskameraer, der optager under hele forløbet, jo være en kæmpe hjælp, også for den politimand, der muligvis måtte være anklaget for noget urimeligt. Så det må være i alles interesse at få bedre bevismateriale til grund for bedømmelsen af de her sager.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance.

Mange tak, hr. formand. Den Uafhængige Politiklagemyndighed er jo et smertensbarn i mangt en dokumentar og mangt og et program for tiden, og det gør også, at man er nødt til tage det lidt alvorligt, hvad det er, der foregår. Men lad os starte med at kigge på noget af det, som jo faktisk foregår ude på gaden, og det er magtanvendelsen, for det er magtanvendelsen, der er mange klager over. Det er forståeligt, for det er her, hvor borgeren reelt set møder retsstaten i personificeret form gennem en politibetjent. Og magtanvendelse ser aldrig pænt ud. Det er en ting, som vi måske er lidt blinde over for i den brede middelklasse, tror jeg, hvor vi jo kan sidde beskyttet og pænt og egentlig aldrig har noget med magtanvendelse at gøre. Men det er sådan, at det aldrig ser pænt ud – slet ikke nu, når vi alle sammen har fået en mobiltelefon i lommen og vi alle sammen går og optager, for så kan vi optage alt det grimme, der foregår, og det ser ikke pænt ud, hvis tre politibetjente er i gang med at nedlægge en forbryder. Det ser voldsomt ud, men det er, fordi det er det – det er voldsomt. Det er jo en ekstrem situation, når en politibetjent skal have fat i en person, uanset i hvilken forbindelse det er.

Men når det så er sagt, altså at der ikke nødvendigvis er nogen grund til at gå i panik over, at den magtanvendelse finder sted, skal vi jo også tale om de steder, hvor magtanvendelsen måske er gået over gevind. For det er jo her, hvor politiklagemyndigheden i hvert fald burde løfte sin opgave. Vi er enige med forslagsstillerne i en række ting, bl.a. det her med, at det kun burde være ét spor, man klager i. At der skal være flere adgangsveje til at klage, hvor man kan klage, så man faktisk ikke bliver hørt, hvis man kommer til at klage ad den forkerte vej, er jo et problem. Det er jo ikke en måde at have en klagevej på for borgerne.

Så kan jeg glæde hr. Jan E. Jørgensen med, at Liberal Alliance har fremsat et beslutningsforslag om kropskameraer til politiet, så det kan man jo komme ned og stemme for, hvis man synes, det er så god en idé, som jeg kan forstå man synes. For det vil vi i Liberal Alliance gerne have. Vi vil gerne have en bedre dokumentation af, hvad det er, der sker, når politiet laver magtanvendelse, og vi vil gerne have, at den dokumentation også indgår i politiklagemyndighedens arbejde.

Så er det jo også således, at vi synes, at politiklager er en vigtig sag, fordi det er retsstatens møde med borgerne, og der er det nødt til at være sådan, at det magtmonopol, som politiet har, bruges korrekt, at det voldsmonopol bruges korrekt. Det er en af de vigtigste ting, for at vi kan have tillid til retsstaten.

Men der er også nogle ting i det her forslag, som vi synes er konkrete på en måde, som vi ikke nødvendigvis synes giver de rigtige hegnspæle omkring tingene. Så vi er også i den situation, at vi i Liberal Alliance ser på forslaget sådan, at det måske hellere skulle være et forslag, der lagde op til forhandlinger end at lægge op til nogle meget konkrete punkter. Så for nuværende er vores stilling, at vi stemmer gult til det. Og jeg har også nogle spørgsmål, som jeg gerne ser vi tager i udvalgsbehandlingen af forslaget, og som kan gøre, at vi skifter position, men det kan også være, at vi gerne vil gå med til en beretning til forslaget. Det tror jeg meget gerne vi vil. Så hvis vi kan finde sammen i en fælles beretning, vil vi i Liberal Alliance gerne det. Tak.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Karina Lorentzen Dehnhardt, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Jeg synes, at det er fair nok, at der er ting, man har spørgsmål til. Jeg synes i virkeligheden, at det bedste, vi kunne gøre, ville være at nedsætte en arbejdsgruppe, og så kunne der blive arbejdet mere i dybden med det her forslag. Men jeg vil gerne spørge Liberal Alliance til det her med, at da vi var på besøg hos DUP'en, sagde de jo, at de gerne ville have en direkte adgang til politiets systemer. Altså, det er lidt omvendt at skulle bede dem om at finde ting frem hver gang, når de i virkeligheden bare kunne hente det, de har brug for. Synes Liberal Alliance, at det er en god idé?

Ordføreren.

Ja, det synes vi det er, hvis man skal kontrollere noget. Man kan jo sige, at DUP'ens funktion er at kontrollere den udøvende magt, altså at fungere som en kontrol af den. Så er vi jo også nødt til at kunne kigge den udøvende magt i kortene og se ind i deres systemer. Det er jo realiteten, at det skal man kunne. Derved vil de jo også kunne tilgå det, og hvis alting nu er sat korrekt ind under en sag, vil man også kunne tilgå alle politiets egne sagsakter om sagen og eventuel videodokumentation og alt muligt andet, de har hentet ind, og det vil jo være nyttigt for Politiklagemyndigheden at have den adgang. Så ja, det synes jeg da absolut de skal have. Åbenhed i retsplejen må vi insistere på.

Tak for det. Der er lige en kort bemærkning mere fra fru Karina Lorentzen Dehnhardt. Værsgo.

Det er jeg rigtig glad for. Jeg håber også, at regeringen vil lytte godt efter i forhold til den del, for det mener jeg må være en minimumsarbejdsgang for Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Jeg bliver en lille smule nysgerrig på det her med adfærdsklager. Mener Liberal Alliance, at det kunne give mening, at man ikke er begrænset i, hvad kan man sige, de undersøgelsesmetoder, man vil anlægge i sådanne sager? Eller mener Liberal Alliance, at det sådan set er fint, at det fortsat kører efter et forvaltningsretligt spor?

Ordføreren.

Jeg synes generelt, at det kunne være fornuftigt, hvis man gav nogle ret frie tøjler for de undersøgelser, der skal laves hos Politiklagemyndigheden. For der ligger nogle problemer i, at man lægger det her lag ned over det og siger: Det kan I sådan set undersøgt videre end det, der foreligger i henhold til klagen. Og det giver nogle problemer, for det gør jo også, at hvis en klager er tilpas dårlig til at klage, så får man ikke nogen retfærdighed frem.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi siger tak til hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til hr. Tobias Grotkjær Elmstrøm fra Moderaterne.

Tak for ordet. Tak til SF, som med dette forslag sætter fokus på Den Uafhængige Politiklagemyndighed, også kendt som DUP. Det er ingen hemmelighed, at der i slutningen af det forgangne år har været et stort fokus på politiet og på Politiklagemyndigheden med flere kritiske historier i medierne. Det er selvfølgelig noget, vi skal tage alvorligt og kigge ind i, men vi skal heller ikke lade enkeltsager fælde dom over hele politistyrken. I Moderaterne hilser vi debatten velkommen, og vi anerkender mange af aspekterne i forslaget fra SF. Jeg vil gerne starte med at understrege, at vi i Moderaterne har høj tillid til vores dygtige politibetjente, som hver dag går på arbejde for at passe på os andre. Det gør de godt, og som det også står skrevet i teksten i det fremsatte beslutningsforslag, viser undersøgelser, at tilliden til politiet er høj som aldrig før. Det er dog ikke ensbetydende med, at vi ikke skal kigge nærmere på, hvordan tilliden kan forbedres, herunder til Den Uafhængige Politiklagemyndighed, for tilliden til myndighederne er helt afgørende for, at politiet fortsat kan sikre borgernes tryghed.

Hvis borgere i mødet med politiet oplever brud på denne tillid og oplever uproportional magtanvendelse, skal adgangen til at klage være så nem og velfungerende som overhovedet muligt, og det er den desværre ikke i dag. Der er lange ventetider på omkring 6-12 måneder, der gør, at klager trækkes tilbage eller helt undlades at blive sendt af sted. Derfor er vi i Moderaterne langt hen ad vejen enige med SF om, at vi skal optimere og forbedre en lang række faktorer omkring DUP. Her tænker jeg bl.a. på, at det kan være problematisk, at gamle politifolk skal efterforske tidligere kollegaer, hvilket oftest beskrives som politi efterforsker politi. Derfor bør vi for mig at se i det hele taget sætte både organiseringen af DUP samt den tilhørende rekruttering af medarbejdere under lup. Men for at finde den bedste løsning på problemerne, skal vi først være fuldt ud bevidste om problemernes omfang og dybde. Med andre ord er vi nødt til at være helt sikre på, hvad det er, vi skal løse, før vi går i gang med det arbejde. Altså, det handler om struktur, det handler om organisering, det handler om rekruttering, og det er klart, at det også kommer til at handle om økonomi.

Af den grund er vi også åbne for i regeringen, som min kollega også har sagt, at indgå i fremtidige politiske drøftelser omkring DUP'en. Det mener vi er den bedste fremgangsmåde, ligesom forslagsstillerne udtrykker det, til at øge tilliden til og funktionaliteten i DUP. Vi er ligeledes enige med forslagsstillerne i, at DUP bør tilføres flere midler, så efterforskningen kan laves mere grundigt med bl.a. indhentelse af videoovervågning. Her er det problematisk, at videoovervågning oftest bliver indhentet, 30 dage efter den foreligger, og at så kan man ikke længere bruge den til noget. Dermed kan vi bedre imødekomme den udfordring, som forsvarsadvokater kalder påstand mod påstand, fordi beviserne oftest bliver indhentet på bagkant. De øgede midler til DUP vil kunne nedbringe sagsbehandlingstiderne og øge folks tillid til klagesystemet, men det her vil også gavne politiet, for det vil gøre, at politiet hurtigere vil kunne feje grundløse klager af vejen.

For at opsummere kan jeg sige, at Moderaterne ikke på nuværende tidspunkt kan stemme for beslutningsforslaget, men vi ser frem til de fremtidige politiske drøftelser omkring DUP. I Moderaterne ser vi ligeledes frem til, også i det kommende politiforlig, at vi igen kan diskutere de økonomiske aspekter i bl.a. DUP. Tak for ordet.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Karina Lorentzen Dehnhardt, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for den opbakning, jeg trods alt har set fra Moderaterne i pressen i dag, og jeg forstår, at ordføreren i hvert fald på visse stræk er enig med SF. Jeg har selv prøvet at være regeringsordfører, og jeg ved, hvor svært det er at brænde for noget og bare ikke at kunne få lov at komme igennem med det sammen med andre partier, så det vil jeg bare anerkende.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, om ordføreren synes, at det også i de her adfærdsklagesager kunne give mening at give en adgang til de samme gode redskaber, som man har i straffesagerne. Jeg synes jo ikke, at alle sager skal undersøges på den måde, for det tror jeg nok vil være lidt overkill. Men jeg synes, der er noget problematisk i, at de alle sammen kører i et forvaltningsretligt spor, og jeg tror ikke, det er hensigtsmæssigt, at de hver gang gør det, og jeg tror, at en af udfordringerne ligger begravet her. Så hvad tænker Moderaternes retsordfører om at udvide muligheden her?

Ordføreren.

Jeg vil ikke på nuværende tidspunkt gå ind og definere, hvilket spor vi skal gå ud ad. Men det er klart, at der er nogle problematikker i den måde, som DUP i dag efterforsker sagerne på, og det er bl.a. det, som jeg nævnte i min tale om indhentelse af videoovervågning, altså det her med, at den ikke bliver indhentet i starten, men at der tit går over 30 dage, og at man så ikke kan bruge den længere, fordi den så ikke er eksisterende. Og det er egentlig også derfor, vi i tråd med Venstre, SF og Liberal Alliance er enige i, at bodycams der kunne være en rigtig, rigtig god mulighed.

Derudover synes jeg også, det er problematisk, at man i efterforskningen ikke afhører borgerne fysisk, altså hvor man sidder over for borgerne og hører, hvad det er, de har oplevet, men at det tit foregår på et skriftligt grundlag eller via telefonen. Så der er helt klart nogle efterforskningsskridt, der skal kigges ind i. Hvilket spor man skal gå ud ad, kan jeg ikke svare på på nuværende tidspunkt, men jeg vil sige det så langt, at det i hvert fald er noget, som er problematisk for retssikkerheden og for, at vi igen får øget tilliden til Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jamen udfordringen er jo netop lige præcis, at man, hvis det er en straffesag i retsplejelovens forstand, så har et katalog af handlemuligheder, herunder direkte at indhente videooptagelser. Så det hele kunne jo bare løses ved at give den samme gode adgang i de her adfærdsklagesager. Men kunne det så ikke give mening at nedsætte en arbejdsgruppe på det her område?

Jeg synes, vi trænger til at få undersøgt, hvad det er, der driver stigningen i klagerne. Er det, fordi det er chikanøse klager? Vi ved det ikke. Og hvorfor falder medholdsprocenten så drastisk? Kunne det ikke give mening at undersøge det og nedsætte en arbejdsgruppe?

Hr. Tobias Grotkjær Elmstrøm.

Lige i forhold til det med adfærdsklager siger du, at det også bliver lidt svært for DUP at gå ind og definere, hvornår en adfærdsklage skal køre i det strafferetlige spor osv. Så der er selvfølgelig der noget, man skal kigge ind i, og jeg kan ikke på nuværende tidspunkt sige, hvor det ender henne. Nu starter vi med politiske drøftelser, og justitsministeren har også selv sagt det i dag, og det mener vi, og det vil sige, at vi konkret går ind og skal have en snak omkring DUP. Og der synes jeg, det er vigtigt, at vi både taler rekruttering, at vi taler organisering, og at vi også taler økonomi.

Hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Ordføreren for Moderaterne lægger vægt på slettefristerne for videokameraer, og det har tidligere ordførere på talerstolen også gjort. Så kan man jo gøre det på den måde, at DUP'en eller andre, der skal kontrollere, alt efter hvad et flertal i Folketinget finder ud af, kan gøre det hurtigere, men der er jo også den mulighed, at vi bare skubber slettefristen, altså at man sletter videoer senere, end man ellers ville gøre. Så i stedet for 30 dage eller 14 dage, eller hvad fristerne nu er rundt omkring i vores samfund, kunne man bare skubbe dem og sige, at slettefristen er 2 måneder eller 3 måneder, for så hindrer man jo, at potentielt vigtigt bevismateriale går tabt og bliver slettet. Er det ikke sådan en mindelig god løsning, som Moderaterne kunne gå ind for?

Ordføreren.

Nej, jeg vil hellere se på, hvordan DUP håndterer de her videooptagelser, altså at man får en henvendelse fra en borger, der har klaget over en politibetjent, og så er der ligesom nogle efterforskningsskridt, som skal opstartes. Og når man ved, at der gå 30 dage, før overvågningen bliver slettet, så mener jeg at man inden for de 30 dage skal indhente videoovervågningen. Jeg ser ikke på nuværende tidspunkt en mulighed i, at man skal til at sætte fristen op for, hvor lang tid de her videoovervågninger skal være aktive.

Hr. Peter Kofod.

Når jeg spørger, er det, fordi det måske bare virker mindre vidtgående og mindre besværligt at sige, at man får en uge mere. Det ville jeg jo ikke synes var et overgreb på mig som borger, hvis jeg går på en S-togsstation, og man så må gemme optagelsen x antal dage. Hvis man så havde lov til at gemme x antal dage mere, 7 dage eller 14 dage f.eks., så ville jeg nok ikke føle det som noget overgreb. Men det kunne være, det var nemmere at lave det system om end at kaste sig ud i at bruge meget store ressourcer på at lave et andet klagesystem om. Så det var bare et spørgsmål om, at vi måske havde det bevismateriale og kunne bruge det mere praktisk – men det går man altså ikke ind for?

Ordføreren.

Jeg har den opfattelse, at man skal holde den tidsfrist, der er i forvejen. Man skal huske på, at videoovervågning jo ikke kun bruges i DUP's sagsbehandling; det bruges jo også i straffesager og i politiets arbejde i øvrigt. Så for nuværende fastholder vi standpunktet omkring, at de 30 dage er passende.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Tobias Grotkjær Elmstrøm fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Og tak til SF for at sætte fokus på emnet omkring Den Uafhængige Politiklagemyndighed, også populært kaldet DUP'en, ikke mindst set i lyset af de mere eller mindre saglige udsendelser, der har været på tv. Det er vigtigt, at befolkningen har tillid til politiet, og det viser undersøgelser jo også at 87 pct. af borgerne har; men det er lige så vigtigt, at vi sikrer vores betjente et godt psykisk arbejdsmiljø, og det kan være svært med de lange sagsbehandlingstider, der er hos DUP'en. Ofte er sagsbehandlingstiden over et år, og i den periode kan en betjent være suspenderet eller være pålagt ikke at have borgerkontakt, og det kan være psykisk hårdt for den enkelte betjent. Vi har jo heller ikke nogen interesse i at sætte en betjent ud af spillet i længere tid end højst nødvendigt.

I dag er det også fuldstændig omkostningsfrit at komme med beskyldninger over for en politibetjent, og det kunne jo være, at man kunne afhjælpe sagsbehandlingstiderne, hvis man indførte en bagatelgrænse eller et mindre gebyr for at klage. DUP'en bør også vejlede om, at falske klager kan have konsekvenser for den, der klager, og i den forbindelse kunne det være fint, hvis vi kunne få sat nogle tal på, hvor mange der bliver retsforfulgt for falske anklager mod politibetjente.

I nogle af tv-udsendelserne så vi også, at betjente blev udstillet på sociale medier med navn og adresse, og i værste tilfælde var de nødt til at flytte med deres familier til en midlertidig bopæl. Problemet er også, at politibetjentenes fulde navn og adresse figurerer på rapporter, vidnefortegnelser osv. Det burde man måske ændre, så det blot er fornavn og deres markeringsnummer.

SF påpeger i deres beslutningsforslag forskellige emner, som der bør kigges på, og i den forbindelse vil jeg gerne opfordre forslagsstillerne til, at vi kunne ende det her beslutningsforslag i en beretning og så i den forbindelse bede justitsministeren om at indkalde til drøftelser om eventuelle ændringer eller tiltag, man kunne tage, og det kunne jeg jo høre, at justitsministeren var åben over for i sin tale. Derudover tænker jeg også, det kunne være relevant, at vi kigger på, om DUP'en har de fornødne ressourcer til det antal klager, de modtager, og det er forhåbentlig også noget, vi kan drøfte ved kommende forhandlinger om et nyt politiforlig. Og så ser jeg frem til, at vi kan drøfte forslaget yderligere i udvalget.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Og tak for imødekommelsen. Jeg er selvfølgelig altid optaget af at lave en beretning. Kunne det give mening, at man nedsatte en arbejdsgruppe her, som rent faktisk kiggede ind i det?

Vi ved jo ikke ret meget om, hvad der driver stigningen i antallet af klager, og hvorfor antallet af medhold falder. Jeg synes, det kunne give god mening at få undersøgt det nærmere, og det er jo en af de ting, som er årsagerne til, at advokaterne siger: Det kan ikke betale sig at klage. Det synes jeg faktisk er lidt problematisk. Så kunne det give mening?

Ordføreren.

Jeg har det nogle gange sådan lidt, at vi nedsætter arbejdsgrupper til alverdens ting, og så går der 2 år, inden der sker noget. Derfor vil jeg faktisk hellere opfordre til, at justitsministeren kalder ind til nogle drøftelser, hvor vi kan få input fra de forskellige parter og så se, om der i den forbindelse er noget, som vi forholdsvis nemt kan ændre på, og som kunne afhjælpe de her problemer, som vi ved at DUP'en har, i forhold til hvor lang tid en sag tager, inden den er afklaret osv.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Det er jo fair at have det synspunkt. Jeg tror bare, belært af mange års erfaring som retsordfører, at arbejdsgrupper oftest er den vej, hvor man kan sikre, at der er lidt fremdrift i sagerne.

Nå, jeg ville egentlig spørge til det andet med, om retsordføreren for Danmarksdemokraterne også synes, at Den Uafhængige Politiklagemyndighed skal have en direkte adgang til politiets systemer. Jeg synes jo, det giver god mening, at de kan indhente det, de har brug for, uden ophold.

Ordføreren.

Jeg var jo også med ved besøget hos DUP'en i Aarhus og hørte jo også deres ønsker omkring det. Så det tænker jeg da bestemt er noget, vi også godt kan se positivt på.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet. På vegne af fru Mai Mercado læser jeg her Konservatives ordførertale op.

For Konservative er det vigtigt, at borgerne har tillid til myndighederne. Store politiske skandalesager som minksagen, en hård nedlukning under corona og FE-sagen har formentlig tæret godt på tilliden til myndighederne generelt. Og tilliden til retsområdet risikerer også at blive udfordret. Der har været dokumentaren »Tragedien i Tjæreborg« samt dokumentarerne om Farhadsagen og Samsamsagen, og der har været produceret podcasts som »Det levende bevis« omhandlende Retslægerådet og »En beklagelig fejl« om fejl begået i politiet.

Medierne kaster lys over en række forhold, som i nogle tilfælde har ført til debat i offentligheden, men der har ikke været en større og mere overordnet drøftelse med justitsministeren om tilliden til politiet og myndighederne generelt. SF skriver i beslutningsforslaget:

»Forslagsstilleren har ikke viden om, at Den Uafhængige Politiklagemyndighed ikke skulle have fungeret i de pågældende sager, men konstatere blot, at dokumentaren har skabt debat og risiko for mindre tillid til systemet.«

I Konservative har vi heller ikke viden om, at Den Uafhængige Politiklagemyndighed ikke fungerer, som den skal, og vi deler bekymringen for, at de mange sager i medierne i risikerer at sætte tilliden under pres.

I Konservative tager vi gerne en drøftelse af Den Uafhængige Politiklagemyndighed, og vi støtter gerne SF i ønsket om, at ministeren indkalder til en drøftelse herom. Men vi ser gerne en grundigere proces end den, der er lagt op til, hvor vi får en overordnet drøftelse af, hvordan der skabes en højere grad af tillid.

Beslutningsforslaget er i vores øjne dermed for smalt til, at vi kommer til at stemme for det i salen. Vi ønsker at få afdækket og analyseret, hvilke konsekvenser der vil være, hvis alle dispositionsklager flyttes til Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Kommer der ventetid? Giver det overhovedet mening at rykke alle dispositionsklager? Vil det udvande de opgaver, som Den Uafhængige Politiklagemyndighed har i dag? Det fremgår ikke af beslutningsforslaget.

Vi mener dog, at SF rejser en vigtig debat, og vi vil gerne række positivt ud for at finde fælles fodslag om en beretningstekst i Retsudvalget, hvor regeringen pålægges at lave de vigtige analyser, der kan ligge til grund for en mere konkret drøftelse af, hvordan Den Uafhængige Politiklagemyndighed styrkes, herunder om det er muligt at forbedre rammerne til gavn for borgerne og forhåbentlig med den konsekvens, at tilliden stiger.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

Tak. Og tak til SF for at fremsætte det her forslag. Den Uafhængige Politiklagemyndighed er en meget, meget vigtig instans i forhold til at kunne sikre, at klager over politiet behandles bedst muligt og ikke mindst bedre, end da politiet selv skulle håndtere klager over sig selv. Man kan nogle gange godt glemme, at sådan var det jo egentlig, før vi oprettede Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

Der er en masse gode initiativer i det her forslag fra SF, som vi i Enhedslisten synes er rigtig vigtige, og jeg kan med det samme sige, at vi støtter beslutningsforslaget og alt det, der står i det. Men der er lige nogle initiativer, jeg alligevel gerne vil knytte et par ord til, nemlig at Den Uafhængige Politiklagemyndighed skal kunne behandle dispositionsklager, at der skal være mere forskning, og ikke mindst at der skal være mere uafhængighed for Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Det er alt sammen elementer, vi støtter varmt, som jeg sagde før, men særlig det sidste er vigtigt for os, for Den Uafhængige Politiklagemyndighed skal jo ikke bare være uafhængig af navn, den skal også være det af gavn.

Jeg har ingen grund til at tro, at justitsministeren ikke skulle være interesseret i, at Den Uafhængige Politiklagemyndighed undersøger sager korrekt og træffer de korrekte afgørelser. Det tror jeg faktisk ministeren er meget interesseret i, og det synes jeg også fremgik af den tale, som ministeren holdt. Det var også tydeligt, at regeringen gerne ville imødekomme dele af det her forslag. Vi kan jo så i Enhedslisten undre os over, at man så ikke bare indkalder til forhandlinger med det samme.

Samtidig kan jeg godt forstå, vil jeg så sige, at flere borgere har en tiltagende mistillid til offentlige myndigheder og måske særlig til politiet, når det handler om muligheden for at klage, for det system, vi har fået sat op, er simpelt hen ikke godt nok. Den mistillid handler jo ikke kun om det konkrete, der sker, man bare det, at vi overhovedet har en diskussion af, om man kan stole på Den Uafhængige Politiklagemyndighed eller ej, er jo med til at rejse den mistillid hos borgerne. Og for at systemet kan fungere, er tilliden nok det allermest afgørende, og det vil i sig selv, synes jeg jo, være et argument for at vedtage SF's forslag, som om noget ville styrke tilliden til Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Det er ikke nok, at en klageinstans, som er så vigtig, blot formelt er uafhængig; den skal også se ud, som om den er uafhængig, og derfor synes vi i Enhedslisten også, at det ville være en rigtig god idé at indføre en karensperiode på en vis længde, sådan at man som borger ved, at det ikke er politiet, der sidder og undersøger dem, der var deres kollegaer i går. Jeg er sådan set enig med justitsministeren i, at det har stor værdi, at dem, der sidder i Den Uafhængige Politiklagemyndighed, også selv har efterforskningserfaring, men jeg synes bare, at det, der kunne give god mening, var, at man indførte en karensperiode, så vi sikrer, at man ikke sidder og undersøger dem, som var ens kollegaer i går.

Vi synes i Enhedslisten, at det her beslutningsforslag er rigtig godt arbejde af SF, og vi støtter det fuldt ud og glæder os både til, at regeringen inviterer til forhandlinger eller til en møderække i udvalget, eller hvordan det nu ender med at se ud, og vi glæder os også til udvalgsbehandlingen. Tak.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Jeg byder nu velkommen til fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre.

Tak for det. Og tak til SF for at fremsætte det her meget aktuelle og fornuftige forslag om at revidere Den Uafhængige Politiklagemyndighed, DUP'en, og mere præcist indføre et enstrenget klagesystem for klager over politiet, altså et system, hvor alle typer sager, ikke kun adfærdssager, men også sager om politiets dispositioner bliver undersøgt inden for den samme myndighed og det samme system. Forslaget indeholder også en række andre konkrete forslag, der ligger i bemærkningerne, f.eks. indførelse af bodycams, ændringer af politiuddannelsen osv. – alle sammen fornuftige forslag, som vi gerne vil støtte.

Det eneste forbehold er, selv om det ikke gør, at vi på nogen måde er lunkne i forhold til at stemme for forslaget, at der er noget, som ikke bliver nævnt i bemærkningerne, men som vi synes har været oppe i forbindelse med den aktuelle diskussion omkring DUP'en og nogle af de politisager, der har været i medierne, og det er diskussionen om politiets kultur. Altså, vores store politiforsker Adam Diderichsen, tror jeg det er, der har fremført, at sådan et system som DUP'en jo ikke må føre til, at man så bare som politimyndighed skubber alle sager videre til den her uafhængige myndighed, men også ser indad og tager et ledelsesmæssigt ansvar. Det bliver vigtigt også at have fokus på i forbindelse med sådan en revision her, for det kunne jo godt forstærke en tendens til, at alle klager således bare bliver sparket til hjørne i en uafhængig myndighed, i stedet for at man også med det samme som ledelse ser indad og vurderer, om der er noget, man også selv bør ændre på, og at man ikke behøver at afvente en eventuel afgørelse i DUP'en. Men det kan man jo sagtens se på, samtidig med at man laver et enstrenget klagesystem og skaber større uafhængighed omkring DUP'en.

Så vi støtter fuldt op omkring det her forslag, men ønsker bare at den mere brede diskussion omkring kulturen i politiet ikke går tabt ved at lave sådan et enstrenget klagesystem her.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre. Jeg byder nu velkommen til hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand, og tak til Socialistisk Folkeparti for at fremsætte det her beslutningsforslag, der jo giver os anledning til at diskutere politiet, og hvordan vi holder øje med politiet. Jeg vil gerne starte med at takke de utrolig mange danske betjente – mænd og kvinder – der hver dag holder vores samfund trygt, som gør det, de skal, som opfører sig ordentligt, som passer på os alle sammen, og som aldrig nogensinde kunne drømme om at gå et skridt for langt, når det kommer til at beskytte os borgere, eller nogensinde kunne finde på at opføre sig dårligt over for borgerne. Helt generelt kan vi jo konstatere, at tilfredsheden med politiet er meget høj i vores samfund, og at tilliden til politibetjente i Danmark er enormt høj. Det er værd at glæde sig over.

Jeg er enormt ærgerlig over, at der i det her beslutningsforslag refereres til den meget omtalte dokumentar fra DR. I virkeligheden er det jo et program, som DR har købt, og det ville i virkeligheden nok også være en skam at kalde det en dokumentar; det er i hvert fald meget, meget stærkt vildledende, hvad politiet bliver udsat for. Det er sådan nogle delforklaringer og delklip, og noget af det er endda også manipuleret. Men det har givet anledning til, at politifamilier i det her land har været på flugt og ikke kunne bo hjemme ved sig selv på grund af trusler og alt muligt andet.

I virkeligheden er det jo ikke en retspolitisk diskussion; det burde være en mediepolitisk diskussion, hvordan det kan være tilfældet, at DR sender sådan en gang vrøvl ud i æteren til os alle sammen. Det er jo en kæmpe skandale. Hvis det skulle rejse en diskussion, ville det være en diskussion om, hvilke muligheder vores myndigheder egentlig har for at svare tilbage, når en dokumentar kører over skærmen og tydeligvis giver et fuldstændig forkvaklet indblik i politiets arbejde eller i konkrete sager. Der er ikke så mange muligheder. Men det skal jo ikke hindre, at vi har en diskussion om, hvordan vores myndigheder skal forholde sig, og hvad det er for nogle krav og forventninger, vi borgere kan have, når vi mødes af politibetjente, og derfor synes jeg faktisk, at meget af det her egentlig er en interessant diskussion.

Flere ordførere før mig har jo nævnt muligheden for at bruge bodycams. Jeg synes egentlig langt hen ad vejen, at det er ret fornuftigt, hvis man gør det. Jeg anser det ikke bare som en sikring af folk, der møder politiet, men jo i høj grad også som en beskyttelse af dygtige politibetjentes faglighed og en beskyttelse af dem, så det vil vi meget gerne være med til at udforske. Det er ikke sikkert, at det lige skal være i regi af en arbejdsgruppe eller i regi af en diskussion i Folketingssalen; det kunne også være en forhandling eller en samtale i politiforligskredsen eller i Retsudvalget efterfølgende.

Vi har ikke tænkt os sådan umiddelbart at støtte forslaget her, men vi tager selvfølgelig gerne diskussionen om, hvordan vi kan gøre det bedre for både politiet, men også for borgerne, og også sørge for, at der er en kontrol, som gør, at der er nogenlunde balance i det. Jeg ved godt, at der er i beslutningsforslaget står, at der er mange borgere, der er utilfredse, når de klager over politiet. Bare fordi man er utilfreds over, hvordan en klage bliver behandlet, er det jo ikke sikkert, man har ret i den klage. Når jeg taler med politibetjente, er der bestemt også mange, der er kritiske over den behandling, man får i DUP'en. Så der er jo en balance i de her ting.

Vi kommer ikke til at stemme for beslutningsforslaget, men det er jo ikke et nej til at diskutere, hvordan vi kan gøre det her bedre i fremtiden. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Jeg giver nu ordet til ordføreren for forslagsstillerne, fru Karina Lorentzen Dehnhardt, Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet. Jeg tror egentlig, at Den Uafhængige Politiklagemyndighed gør det så godt, som de kan, med de redskaber, som de nu engang har for hånden. Den debat, som jeg egentlig prøvede at rejse i dag, handler rigtig meget om de redskaber, som de ikke har, men som de burde have. Men hvis man skal diskutere forbedringer af Den Uafhængige Politiklagemyndighed, skal man nok altid indlede salgstalerne med, at vi har et godt politi. Det mener jeg faktisk også af et ærligt hjerte at vi har, og jeg tror ikke på, at politifolk går på arbejde hver dag for at uddele knippelsuppe eller udøve unødig magt over for borgerne. Jeg tror faktisk, at man bliver politimand for at hjælpe andre, og det gør de fleste også. Hver eneste dag skal de tænke rigtig hurtigt, når de tumler rundt med fyldebøtter, og når de håndterer bandemedlemmer eller meget syge mennesker med sindslidelser. Hver eneste dag skal de tage stilling til ting med meget lidt tid til at tænke i og også meget ofte under ikkeideelle forhold, og det tager jeg hatten af for. Det går godt, og det gøres professionelt næsten altid.

Men vi bliver jo også nødt til at tale om, at politifolk også er mennesker, som begår fejl, og som trods professionalitet ligesom alle andre kan miste besindelsen, lade en finke ryge af panden, have en dårlig dag og lade det skinne igennem eller måske gå for langt i magtudøvelsen. Og ja, nogle gange klager borgerne over det, og nogle gange vil de bare gerne have en undskyldning, og så kan sagen klares i mindelighed. Men andre gange ønsker de rent faktisk også, at sagen bliver undersøgt nærmere, og det er jo her, jeg mener Politiklagemyndighedens sagsbehandling har et svagt punkt. For de sager, vi tit diskuterer, er jo de sager, som også undersøges ringest eller mindst grundigt. Det er de magtanvendelser, som borgerne filmer, hvor de mener politiet går for langt, som kan opleves unødigt voldsomme, og som går viralt i medierne. Her er det selvfølgelig ikke særlig hjælpsomt, når medierne også viderebringer dokumentarer, som senere viser sig at være vildledende og manipulerende som sagen om den syriske familie i Vejle. Det skaber bare unødige brister i tilliden til politiet, og ikke mindst udløste det helt voldsom og uacceptabel chikane mod betjentene og deres familier. Her mener jeg faktisk, at medierne og ikke mindst DR, som bragte den her dokumentar, bør have meget røde ører.

Magtanvendelser er jo sjældent kønne, men det er langtfra det samme som, at de er ulovlige og forkerte. Politiet skal jo kunne gribe relevant ind, hvis en borger er voldsom, og man bliver nødt til så også at anvende den fornødne magt for at stoppe vedkommende. Men de sager, som behandles som adfærdsklager, kører i et forvaltningsretligt spor, og det betyder, at borgeren som hovedregel ikke afhøres. Borgeren indgiver klagen på skrift, og så må man jo håbe, at borgeren har kunnet finde ud af, hvordan han så skulle gøre det. Det forelægges politimanden, som så også svarer på skrift og heller ikke nødvendigvis høres, og så træffer man afgørelsen. Det betyder, at der ikke er de samme gode redskaber til at undersøge sagen, som hvis det efterforskes strafferetligt med edition, aflytning, direkte indhentning af videomateriale osv. Jeg siger ikke, at man skal anvende de allerskarpeste værktøjer i retsplejeloven hver eneste gang – det tror jeg ville være alt, alt for meget – men det virker bare ikke hensigtsmæssigt, at det altid skal køre i det her forvaltningsretlige spor. Hvorfor? Jeg har ikke kunnet se nogen steder i forarbejderne, hvorfor man har valgt lige præcis den løsning, og jeg kan heller ikke se de gode begrundelser for, at vi skulle nægte Politiklagemyndigheden at kunne indlede en undersøgelse med de værktøjer, som man bruger i andre sager. Det må alt andet lige give et helt andet grundlag for at vurdere en sag end det, der indhentes i et forvaltningsretligt spor.

En klageordning, skal man jo huske, skal være til for borgerne. Det er jo derfor, vi har den her klageordning. Den skal være stærk, når det gælder klager over en myndighed, som også kan anvende magt, og så skal den selvfølgelig også tilbyde en ordentlig retssikkerhed for betjenten, men det siger retsplejeloven jo også ret præcist. Der er rigtig mange betjente, som siger, at det lidt er som en sort sky, der hænger over hovedet på dem, når DUP'en har deres sager. Det er hårdt og belastende, fordi sagsbehandlingstiden er lang. Det bliver vi selvfølgelig også nødt til at gøre noget ved, og det handler om ressourcer.

I 2017 blev politiklageordningen jo evalueret. Det er 7 år siden. Den viste grundlæggende, at tilfredsheden med klagerne var faldende. Det synes jeg er tankevækkende, og jeg synes, at det også er tankevækkende, at andelen af klagere, som får medhold, siden hen er faldet støt, mens antallet af klager er stigende. Hvad er årsagen til den forandring? Det synes jeg da som minimum vi burde være nysgerrige på at få undersøgt nærmere. Er det, fordi borgerne klager chikanøst, som det tit hævdes, eller er der faktisk tale om helt reelle sager, som bare dør i det her adfærdsklagespor? Og kan vi egentlig leve med, at advokater fraråder at klage, fordi man aldrig får medhold og i hvert fald aldrig, hvis der ikke er videomateriale?

Vi hørte jo selv, da Retsudvalget var på besøg hos DUP, at de gerne vil have en direkte adgang til politiets systemer, så de selv kan hente det, de har brug for, uden ophold. Hvorfor har de egentlig ikke det? I dag skal de forstyrre politiet for at få dem til at udlevere materialet og skal så vente på, at de gør det. Det synes jeg vi burde kunne løse. Og hvorfor skal de i adfærdsklagesagerne leve med dårligere redskaber til at undersøge påstået vold fra en politibetjent? Alle andre steder i samfundet vil vi da forlange en efterforskning, hvis vi udsættes for vold. Det gør patienten i psykiatrien, der mener, at lægen har taget for hårdt fat; det gør vagten i centeret, som bliver skubbet til; og det gør læreren, der får en knytnæve i ansigtet.

Så jeg synes egentlig, at det er lidt sølle, at vi ikke engang kan blive enige om, og at ministeren ikke tilbyder en arbejdsgruppe, som kan kigge lidt nærmere på Politiklagemyndigheden. Jeg har været lidt tilbage i gemmerne og kigget på citater, fra da vi behandlede det tidligere forslag om den her politiklagemyndighed, og dengang var jeg også selv med som ordfører. Det er meget sjovt, at dengang sagde f.eks. Venstre og Konservative, at de da sådan set var meget tilfredse med den politiklagemyndighed, vi allerede havde, men at de godt kunne støtte, at vi fik en ny politiklagemyndighed. Mon ikke vi er et sted her igen, hvor vi godt kunne trænge til at kigge det lidt efter i sømmene? Jeg har også noteret mig, at hr. Preben Bang Henriksen, Venstres retsordfører, har sagt, at han synes, det er dybt beklageligt, når advokater siger, at det ikke kan betale sig at klage, og at derfor kan der være god grund til at kigge på den måde, Politiklagemyndigheden er indrettet på. Så er der jo også Moderaternes retsordfører, som har sagt, og det går mere på uafhængigheden, at det undrer vedkommende, at det bl.a. er tidligere ansatte hos politi- og anklagemyndighed, som kan søge ind. Jeg undrer mig måske mindre, men det handler mere om, at jeg tror, det ville være svært at finde efterforskningskompetencer, hvis ikke også tidligere politibetjente kan få en ansættelse her. Men det undrer mig, at det er Justitsministeriet, der står for rekrutteringen af jurister til Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Det synes jeg måske smager knap så uafhængigt.

Jeg takker for debatten, og jeg takker for, at der er nogle elementer, ministeren gerne vil kigge på. Jeg tror, vi kan komme et stykke ad vejen, som retsordføreren for Dansk Folkeparti sagde, hvis vi får en bedre dokumentation, hvis vi rent faktisk får bodycams, og hvis vi får videooptagelse der, hvor man afhører folk, i detention, og der, hvor man visiterer dem. Hvis vi har video de steder, tror jeg, vi kommer et stykke ad vejen. Og så skal jeg til allersidst også hilse fra Alternativet og sige, at de sådan set også støtter det her forslag. Tak for debatten.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne, fru Karina Lorentzen Dehnhardt, Socialistisk Folkeparti.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.