Det sidste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 32:

Forslag til folketingsbeslutning om evaluering af den danske håndtering af covid-19-epidemien.

Af Stinus Lindgreen (RV), Jens Henrik Thulesen Dahl (DD), Louise Brown (LA), Per Larsen (KF), Peder Hvelplund (EL), Mette Thiesen (DF), Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen (ALT), Kim Edberg Andersen (NB) og Lars Boje Mathiesen (UFG).

(Fremsættelse 03.11.2023).

Nu skal ordførererne lige finde deres pladser, så vi holder lige en kort kunstpause.

Så er alle klar, og jeg vil gerne se ordføreren for forslagsstillerne, hr. Stinus Lindgreen. Værsgo at give en begrundelse for forslaget.

Mange tak. Jeg vil bare knytte et par ord til debatten for lige at sætte rammen for, hvorfor jeg har taget initiativ til dette beslutningsforslag. For har vi ikke lige haft en tilsvarende debat her i salen? Jeg vil sige både ja og nej.

I forsommeren i år behandlede vi et beslutningsforslag fremsat af fru Louise Brown fra Liberal Alliance, der havde fokus på at evaluere de menneskelige konsekvenser af coronahåndteringen. Det blev som bekendt nedstemt her i salen. Fra flere sider var argumentet dengang, som jeg hørte det, at dette afgrænsede spørgsmål allerede var belyst tilstrækkeligt i forskellige rapporter og analyser, og derfor var der ikke opbakning til det konkrete forslag.

Men flere pegede også på, at der stadig er meget læring, som vi kan udlede af coronahåndteringen, og at det er nødvendigt for at stå bedre i fremtiden, når en ny epidemi måtte ramme os. Nuvel, så lad os da tage fat i den del, tænkte jeg.

Derfor er mit ønske i dag ikke at pege fingre eller kritisere eller udstille eller udskamme, men at lære. Hvad virkede godt? Hvad virkede skidt? Hvad havde den største effekt? Hvad har vi lært i dag, som vi ikke vidste dengang i starten af 2020, og hvordan kan det bruges i fremtiden?

Det er mit mål med debatten i dag, og jeg ser frem til talerne og debatten her i salen. Tak for ordet.

Tak til ordføreren.

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er indenrigs- og sundhedsministeren. Værsgo.

Tak. I beslutningsforslaget, vi behandler her, B 32, bliver det foreslået, at regeringen skal pålægges at igangsætte en uafhængig evaluering af den samlede danske covid-19-håndtering. Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til forslagsstillerne for at sætte fokus på læren af covid-19-håndteringen. Jeg tror, vi alle sammen her i dag er enige om, at det er vigtigt at tage ved lære af de erfaringer, vi fik undervejs i pandemien.

På den baggrund er regeringen heller ikke imod intentionen i beslutningsforslaget om, at vi skal være bedre rustet, når fremtidige pandemier rammer. Det er helt essentielt, at der tages ved lære af erfaringerne, og det er vigtigt, at vi som samfund er bedre forberedt, når en pandemi eller en anden lignende krise igen rammer. Det gælder både ud fra et sundhedsmæssigt og et samfundsøkonomisk udgangspunkt og i forhold til menneskelige hensyn. Vi skal undgå mangler og brister i vores sundhedsberedskab.

I forhold til spørgsmålet om at iværksætte en evaluering tillader jeg mig stilfærdigt at påpege, at der allerede er foretaget en lang, lang række af forskellige evalueringer og erfaringsopsamlinger af covid-19-håndteringen; evalueringer om både de sundhedsmæssige, de samfundsøkonomiske og de menneskelige konsekvenser.

Flere evalueringer har fokuseret på Danmarks håndtering alene, men der er altså også en lang række af evalueringer, der har sammenlignet konkrete indsatser i Danmark med andre landes håndtering, eksempelvis med håndteringen af konkrete indsatser i andre europæiske lande eller OECD-lande. De undersøgelser og evalueringer skaber et solidt grundlag for læring, og de er allerede blevet anvendt, så vi er bedre rustet i fremtiden, og de vil fortsat også blive anvendt.

Eksempelvis har Sundhedsstyrelsen udgivet en opdateret vejledning for planlægningen af sundhedsberedskabet. Den bygger bl.a. på erfaringerne med at håndtere covid-19. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har også afholdt en læringsopsamling med bl.a. regioner og kommuner og en række styrelser. Her var fokusset på at lære af ikke mindst det tværsektorerielle samarbejde, som i vid udstrækning blev gennemført under covid-19-pandemien. Der er også stadig flere evalueringer, der ikke er afsluttet, altså evalueringer, der er i gang, og der er også endnu flere evalueringer på vej. Vi er altså stadig i gang med at lære.

Sundhedsstyrelsen er aktuelt også i gang med arbejdet med at færdiggøre pandemiplanen, som er en ny national strategi for håndteringen af pandemier. Den skal afløse pandemiplanen tilbage fra 2013, som dermed har 10 år på bagen, og her vil erfaringerne fra covid-19 indgå som et meget vigtigt element i en kommende ny national pandemiplan.

Vi er også i gang med at se på, hvordan det fremtidige sundhedsberedskab skal indrettes, så vi også er rustet til at håndtere andre typer af hændelser. Det kan f.eks. være andre smitsomme sygdomme, naturkatastrofer, energikriser, sikkerhedstrusler m.v.

Derudover skal Indenrigs- og Sundhedsministeriet også i gang med at evaluere selve epidemiloven som aftalt med Folketingets partier, og i øjeblikket forhandles der desuden i WHO om en global pandemiaftale. Aftalen skal forsøge at dække de huller, der viste sig i den globale pandemihåndtering, så vi er bedre rustet til at håndtere pandemier i fremtiden. Der er også en række af nordiske og europæiske forskningsprogrammer i gang. Det sker med henblik på at hjælpe EU's sundhedssystemer med at forberede sig på fremtidige pandemier.

I det hele taget er det måske en væsentlig læring, at vi i Europa er blevet væsentlig bedre til at samarbejde, når det netop gælder de her spørgsmål. Eksempelvis er Forsvarsakademiet aktuelt også i gang med at undersøge krisestyringen i Norden under og efter covid-19 med et særligt fokus på sektoransvaret.

Så der er rigtig meget, der allerede er kortlagt. Der er lavet mange evalueringer, vi er stadig i gang med at lære, og en lang række af evalueringer kører altså stadig og er i gang.

Så i forhold til det konkrete beslutningsforslag om at igangsætte en evaluering af den samlede covid-19 håndtering, vil jeg sige, at vi jo fra regeringens side ikke principielt er imod en sådan evaluering i forhold til at lære yderligere, men at vi også bare kigger ned over den ekstremt lange liste af evalueringer, der allerede er lavet, og den lange liste over ting, der pågår, både når vi kigger på det, der er lavet i Danmark, men også det, der er lavet i Norden, i Europa og i andre sammenlignelige lande.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har lavet en samlet oversigt over de mange forskellige evalueringer, som bl.a. er afsluttet, og som jeg meget gerne deler med jer. Tiden tillader desværre ikke, at jeg gennemgår den her, for den liste er godt nok lang, og så tror jeg, at jeg skulle anmode om udvidet taletid hos formanden.

Jeg vil jo til gengæld samtidig gerne understrege, at vi fra regeringens side netop ikke mener, at vi er færdige med at lære, og det synes jeg i virkeligheden også, at hele det igangværende arbejde, hvad enten vi kigger på Sundhedsministeriet, Forsvarsministeriet eller andre vigtige ministerier, tydeliggør meget, meget kraftigt, bl.a. for vores eget vedkommende det igangværende arbejde med en ny kommende national pandemiplan, for at nævne et eksempel.

Så er der noget, der måske er i den lidt mere kedelige afdeling, men som alligevel også er et krav, man skal kunne stille til sig selv, selv her på en fredag, nemlig spørgsmålet om finansieringen, og det beslutningsforslag, som vi behandler her i dag, er ufinansieret. En evaluering af den størrelsesorden, som det bliver foreslået i beslutningsforslaget, kræver altså en væsentlig finansiering, og den er i beslutningsforslaget ikke anvist, og vi har i regeringen altså generelt den holdning, at vi ikke støtter beslutningsforslag, som er ufinansierede.

Pengene skal komme et sted fra, og jeg kan heller ikke i nogen af hovedforslagsstillernes forslag til en finanslov se, at der er angivet en finansiering til det. Jeg har heller ikke hørt et eneste parti i Folketinget foreslå det og bringe det op i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, som lige netop er afsluttet.

Det undrer mig gevaldigt, når vi i sidste uge lige har afsluttet finanslovsforhandlingerne og vi så i dag står og behandler et beslutningsforslag, at ingen bragte det op i forhandlingerne og sagde, at det her er en vigtig prioritet, at man ønsker, det skal optages på finansloven, og at vi skal finde nogle penge til det. Det synes jeg da også ville være en eller anden form for minimumskrav i forhold til at sikre en ordentlig behandling af det her.

Jeg vil jo igen sige, at vi fra regeringens side ikke er af den opfattelse, at vi er færdige med at lære, og at vi også meget gerne vil drøfte, hvordan vi kan lære endnu mere, men at vi i al stilfærdighed også bare synes, at vi skal bruge tiden og kræfterne på at danne os overblikket over, hvor meget viden der egentlig allerede er indsamlet, hvor meget vi kan lære af det, og hvor meget viden der fortsat indsamles, som vi skal lære af.

For selvfølgelig skal vi være bedre rustet, når fremtidige pandemier rammer. Det er den her regering helt enig i, og jeg synes faktisk også, at det, hvis Folketinget ønsker en yderligere evaluering, så vil være oplagt at drøfte det nærmere i Epidemiudvalget. Her vil jeg også tillade mig at opfordre Folketingets partier til at blive lidt skarpere på, hvad det er for nogle specifikke elementer, som man savner en evaluering af, og som vel at mærke ikke allerede er foretaget.

For med hensyn til det med bare at fremsætte et beslutningsforslag, hvor man siger, at man gerne vil have en evaluering af alt, uden at skele til alt det arbejde, der er lavet, synes jeg måske også godt lige det kunne trænge til en tur i værkstedet. Men der er som sagt en opfordring fra min side til at drøfte det her nærmere i Epidemiudvalget, og så har jeg selvfølgelig også den stilfærdige forventning, at man, når man fremsætter udgiftsdrivende forslag, så også finansierer det, og der er jo en række af partier, der har foreslået det her i fællesskab, så det tænker jeg også at I har haft drøftet og fundet en løsning på. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er et par korte bemærkninger, og den første er til hr. Stinus Lindgreen, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. Den var måske ikke så overraskende, men tak for den. Jeg vil også bare stilfærdigt sige, at jeg selvfølgelig er bekendt med, at der findes en lang række rapporter og evalueringer på det her område. Vi diskuterede det også under debatten før sommer. Der findes meget, men det gør jo kun forslaget nemmere at imødekomme, for så behøver vi ikke at starte helt forfra. Så kan man jo starte med at indsamle den viden, der allerede findes, og analysere den og så også finde de huller, der måtte være – og der er huller.

Jeg kan jo også se, at der er bred opbakning fra eksperter, både fra eksperter, der var dybt involverede i håndteringen i Danmark, og dem der var kritiske over for håndteringen i Danmark. De siger, at vi selvfølgelig er et sted nu, hvor vi skal kigge tilbage og se på, hvad vi gjorde, hvad der virkede, og hvad der ikke virkede.

Helt konkret er noget af det, vi nævner, hvad der var effekten af de forskellige tiltag, der blev implementeret. Det kunne vi ikke sige dengang. Det ved ministeren ganske udmærket; vi har haft jo haft mange møder og debatter sammen. Den viden mangler fortsat, så er ministeren ikke enig i, at det ville give mening at samle op og få udfyldt de huller, så vi står bedre rustet i fremtiden?

Ministeren.

Ordføreren har helt ret i, at der findes utrolig meget evaluering og læring, både i Danmark og i landene omkring os, og den liste er sådan set kun blevet endnu længere, siden sidst vi havde debatten her i Folketingssalen. Jeg nævner i flæng erfaringsopsamling med fokus på elevernes læring og trivsel i grundskolen, erfaringsopsamling i forhold til elevernes læring og trivsel på de gymnasiale uddannelser, evaluering med fokus på anbragte unges trivsel, kommunernes første erfaring under covid-19 på socialområdet, erhvervsskolernes erfaring, evaluering af handicapområdets udfordringer, de afledte konsekvenser af covid-19-pandemien på sundhedsområdet i Danmark, national kortlægning og analyse, baggrunden for covid-19-udbrud og dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark, evaluering og organisering af vaccinationsindsatsen, coronas afledte konsekvenser for sundhed og trivsel, besøgsrestriktioner på botilbud, forskningsprojekter om covid-19, og jeg kunne blive ved.

Altså, er det ikke helt okay, at vi måske også lige bruger tiden på i fællesskab at se på, hvad der allerede er indsamlet af vigtig viden og lavet af erfaringsopsamlinger og evalueringer, og hvad der er på vej, med henblik på så at blive lidt skarpere på, hvad det er for nogle specifikke huller, man mener der mangler at blive sat fokus på?

Tak. Så er det spørgeren for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Med al respekt er det præcis det, jeg og de øvrige forslagsstillere siger. Der findes masser af viden, men alt det, ministeren netop har remset op, har intet at gøre med de konkrete tiltag og hvordan de har påvirket smittespredningen. Det er nogle af de andre effekter. Vi er nødt til at kunne sammenligne de to ting.

En ting er at evaluere de menneskelige omkostninger og læringstabet ved nedlukningen af skoler, men hvad gav det så på den positive side? Den viden mangler. Omkring finansiering vil jeg blot høre , om ministeren er bekendt med, at der i forskningsreserven er sat penge af til forskning i covid-19, og om ministeren kan oplyse, hvor mange penge der er sat af i finansloven til fortsat covid-19-håndtering.

Ministeren.

Altså, listen er lang, og jeg fortsætter gerne, for der er langt flere evalueringer, så det kan vi nemt komme ind på. Det er jo ikke korrekt, hvad ordføreren siger, nemlig at det bare er nogle specifikke huller, der foreslås at se på med beslutningsforslaget her i dag. Det er jo et forslag om, at vi nu skal evaluere det hele, men uden at man i forslaget forholder sig til, hvad det er, vi skal evaluere. Det kunne man måske godt blive skarpere på.

Det foreslår jeg at man tager en drøftelse af i Epidemiudvalget, og så siger jeg som sagt bare helt stilfærdigt, at når man kommer med udgiftsdrivende forslag, bør man da finansiere det i sit finanslovsforslag, som parti. Det har Radikale Venstre ikke gjort, og jeg har ikke hørt nogen partier foreslå det i forbindelse med finanslovsaftalen, som jeg i øvrigt skal kvittere for at alle partier på nær et er med i.

Så er det hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne. Værsgo.

Jeg vil gerne være helt specifik på, hvad der ikke er blevet evalueret. Virologen Allan Randrup Thomsen udtalte til TV 2 i 2020, at de udmærket godt vidste, at vaccinerne ikke dækkede og hindrede smitte. Der er ikke blevet evalueret på, hvordan det kunne gå så galt, at både han som statens ekspert og andre eksperter vildledte befolkningen på den måde, som de gjorde. Der er ikke blevet evalueret på, hvorledes det politiske niveau – her snakker vi både om regeringen, men også om de partier, som bakkede op – tillod, at den vildledning foregik, vel vidende at det var en vildledning. Og statens eksperter sagde, at det var de udmærket godt klar over, men at de bevidst bare valgte at vildlede befolkningen. Det er der ikke blevet evalueret på, og jeg synes, det kunne være rigtig interessant at få en evaluering på, hvorfor den danske befolkning blev vildledt.

Ministeren.

Det er jo ikke korrekt, at der ikke er foreslået og i øvrigt også foretaget en erfaringsopsamling eller en evaluering – jeg kan ikke huske, hvilket udtryk vi bruger i den nye redskabskasse med Granskningsudvalget. Men i regi af Grønnegaards udredning besluttede Folketinget bl.a. at få lavet en evaluering og erfaringsopsamling omkring netop hele nedlukningen, som jo også ligger offentligt tilgængelig.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Jamen så må ministeren gerne oversende det materiale, hvor det, som jeg specifikt beder om at få evalueret, bliver evalueret. Jeg har ikke set noget materiale, hvor det indgår, og så må ministeren jo kunne fremkomme med det til mig. Allan Randrup Thomsen giver jo selv en forklaring, og han siger her til citat:

»Det er svært at kommunikere det ud på et tidspunkt, hvor befolkningen er begejstret over, at nu kommer vaccinerne. Så får man forskellige prædikater på sig, og det gør selvfølgelig, at det ikke var så, hvad skal man sige, attraktivt at gå ud og sige: 'Armen, hold nu lige, klap lige hesten.«

Jeg synes, det er dybt bekymrende, når man forholder borgerne faktuel information, og når det er statens eksperter, der gør det, at vi så har en regering, der siger, at vi ikke skal evaluere på, hvordan det kunne lade sig gøre.

Tak. Tiden er gået. Ministeren.

Først vil jeg sige, at Grønnegaards udredning er jeg helt sikker på at ordføreren ganske glimrende kender til. Den fylder en hel del bind, og jeg er sikker på, at ordføreren også kan finde vej til den.

Hvad angår hele spørgsmålet omkring vaccinationsindsatsen, er det jo altså også noget af det, der er blevet lavet evalueringer af, og jeg står ikke her i dag og siger fra talerstolen, at alt, hvad der foregik under perioden med covid-19, skulle vi ikke ændre, hvis vi kunne gøre det hele forfra i morgen.

Der er da ekstremt meget, som vi har lært undervejs, og som vi ville gøre anderledes i morgen. Hvorfor? Fordi vi nu har været noget igennem, vi ikke har prøvet før.

Tak. Der er en spørger mere, og det er hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det, og tak for ministerens tale. Det er jo rigtigt, som ministeren remser op, at der er en meget, meget lang liste af enkelte evalueringer af rigtig, rigtig mange ting. Alt andet lige ville jeg jo tænke, at det bare skulle gøre det nemmere at lave en samlet evaluering og sige: Okay, hvis vi tager det hele og kigger på det, hvordan er det så, beslutningerne er blevet truffet, hvordan er det, forløbene har været, og hvad kan vi lære af det samlet set?

Jeg hører også ministeren sige, at det, der jo er manglen lige nu, er, at vi ikke har en konkret finansiering. Så hvis vi nu kommer med den konkrete finansiering, går jeg ud fra, at ministeren er med på, at vi kan lave den her evaluering sammen.

Ministeren.

Det ville jo gøre det meget nemmere, hvis også ordføreren her i dag er i stand til at sige, hvad det konkret så er, vi mangler. For jeg konstaterer bare, at der ligger ekstremt mange evalueringer. Der er også rigtig mange forskningsprojekter i gang. Der er endnu flere, der vil blive sat i gang. Der er også en række af evalueringer, der er i gang. Det er derfor, at jeg opfordrer til og jeg synes, at Folketingets partier i Epidemiudvalget skal blive skarpere på, hvor det er, vi synes, at vi har nogle huller, altså hvor vi mangler nogle nye evalueringer. Så kan vi jo drøfte det. Det gør det i øvrigt også lettere at afgrænse, hvad det er for en økonomi, der er forbundet med det.

For det går ikke bare at sige, at vi vil evaluere alt. Hvis I gerne bare vil lægge alle systemer ned de næste par år, skal I være velkommen til det. Men det er da ikke helt i orden i forhold til hele det arbejde, der er lavet på en lang række områder, at man bare siger: Det lægger vi til side; det vil vi ikke se på.

Lad os nu se på, hvad vi mangler, og så kan vi jo drøfte det, hvis der er nogle huller, som vi bør få set nærmere på. Det har regeringen overhovedet ikke noget imod at drøfte.

Til gengæld synes vi bare, at det er besynderligt, at man kommer her i dag med ufinansierede forslag, og at man ikke engang har nævnt det i finanslovsforhandlingerne.

Så er det spørgeren for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Netop i og med at der er mange evalueringer, er det jo ikke sådan, at der er et lille hul her og et lille hul der. Det, der mangler, er at kigge på det under et. Nu er vi kommet hen et sted efter covid-19. Nu er der relativt ro på igen. Nu kan man kigge tilbage og se på, hvad for nogle beslutninger der blev truffet. Der blev truffet beslutninger med hensyn til smitte. Så har vi lavet evaluering af, hvad det gjorde ved trivslen, men vi har ikke gjort det der med at kigge på det samlede billede. Det er også det, eksperterne siger, altså at i dag kan man faktisk kigge tilbage, og så kan man samle data fra alle de her evalueringer og på den måde skabe den læring, som ministeren også efterlyser.

Tak. Så er det ministeren.

Det er simpelt hen forfejlet at påstå, at vi ikke kigger tilbage og lærer af det hele. Jeg nævner eksempelvis Forsvarsakademiet, der er i gang med at undersøge krisestyringen i Norden under og efter covid-19 med særligt fokus på spørgsmålet omkring sektoransvar. Og i forhold til det her med at kigge på det hele må jeg sige, at det jo også er noget af det, vi gør i forbindelse med Sundhedsstyrelsens igangværende arbejde med den kommende pandemiplan, altså den nye nationale strategi for håndteringen af epidemier. Her indgår erfaringerne fra covid-19 selvfølgelig – selvfølgelig!

Tak. Så er der en kort bemærkning til hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Jeg køber ind på præmissen om, at vi som forespørgere naturligvis kunne være kommet med noget finansiering, men jeg synes, afgrænsningen er ret klar, og det er faktisk blevet brugt som en læring. Jeg ved godt, at når vi laver den her evaluering, kan jeg drillende slå dem i hovedet, jeg var uenig med under krisen. Men det er ikke det, det drejer sig om.

Nu er jeg også med i det her med den nye magtudredning, version 2.0, og der er noget, der er meget presserende, og det er dybest set, at vi får en magtudredning, der den her gang bliver lavet sådan, at almindelige mennesker forstår den. Hvis vi laver små delevalueringer og gemmer dem i alle mulige offentlige instanser, bliver det altså ikke den her samlede evaluering, som almindelige mennesker kan gå ud og få læring fra, og det er nok bare det, det drejer sig om.

Så hvis jeg nu lover at lade være med at dunke nogen i hovedet med evalueringen efterfølgende, så håber jeg til gengæld, at regeringen vil holde op med at være så selvbeskyttende i forhold til at være bange for at evaluere. For der er nemlig blevet begået fejl af både opposition og regering under det her, og jeg håber bare, at vi, hvis vi fremadrettet kommer til at stå i sådan en situation, kan undgå at begå de samme fejl igen.

Ministeren.

Jeg synes måske, det er en lille smule friskt at påstå, at både den tidligere og nuværende regering med hele den lange liste af evalueringer, der sådan set foreligger, for så vidt angår covid-19, er bange for at blive evalueret.

Jeg vil egentlig godt tage positivt imod de tilkendegivelser, som ordføreren kommer med; jeg opfatter det ikke som et forsøg på at ville slå nogen oven i hovedet. Sådan har jeg heller ikke læst det her beslutningsforslag. Det er et ønske om at lære, og det er det, jeg siger jeg sådan set synes er en intention, som jeg overhovedet ikke kan være uenig i. Det, jeg blot tillader mig også at prøve at udfordre Folketingets partier på, er at blive lidt skarpere på, hvad det så er for nogle steder, hvor man mener der mangler nogle evalueringer.

Der er foretaget så ekstremt meget, også i Norden og i europæisk regi. Jeg synes da, det er rimeligt, at man også kan konkretisere i stedet for bare at tale om en samlet evaluering, uden at man kan sige, hvad det samlede så skal bestå af, i forhold til hvad der så også allerede er foretaget.

Spørgeren.

Det er også rigtigt. Ministeren siger, vi bare kan undersøge det her, og så kan vi komme tilbage med en mankoliste. Det er nemmere at sige sådan, når man er i regering og sidder på 90 mandater, end hvis man er fra Nye Borgerlige og har 35 ordførerskaber i forvejen og skal læse op på alt og så skulle lave en mankoliste og så sende den til ministeren, hvorefter vi kan få udfyldt hullerne.

Så vil ministeren være interesseret i at samle alle de her evalueringer på alle områder, der er lavet, og sende dem til os? Så lover jeg, at vi laver mankolisten på resten.

Så er det ministeren.

Jeg tilkendegav faktisk allerede i min indledende tale, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet har udarbejdet en oversigt over nogle af alle de evalueringer, der er lavet, som jeg meget gerne deler med Folketingets partier. Og så tillod jeg mig også at sige, at jeg jo synes, det er oplagt at drøfte det her nærmere i Epidemiudvalget, for så kan man måske også blive en lille smule mere konkret. Så tænker jeg også, at det bør være praksis, at man så også i fællesskab finder finansieringen til det. Hvis Folketinget i øvrigt ønsker at iværksætte eller igangsætte noget i eget regi, er det jo også et redskab, som Folketinget kan vælge at dykke nærmere ned i.

Så siger jeg tak til indenrigs- og sundhedsministeren. Vi går videre til ordførerne, og den første ordfører er fru Maria Durhuus, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for ordet, og tak for at rejse debatten om covid-19 igen. Det kan jo næsten være svært i dag at minde hinanden om, hvor meget den sygdom fyldte for 2-3 år siden. Selv om den stadig findes i vores samfund og gør folk syge, er vi heldigvis et andet sted i dag. Vi kom igennem det som et af de lande, der klarede sig bedst, både i forhold til overdødelighed og i forhold til økonomi. Langt de fleste gange traf vi nogle gode beslutninger og heldigvis i et bredt samarbejde, både her i Folketinget og med arbejdsmarkedets parter.

Vi, der dengang var på arbejde i sundhedssektoren producerede data i vildskab. Vi indrapporterede i vildskab. Det var så vildt, at vi, også som ledere, næsten ikke havde tid til at være sammen med patienterne, beboerne og borgerne eller til at guide vores personale i retning af det ubetrådte land, vi alle sammen skulle gå ind i. Derfor er det selvfølgelig også helt naturligt, at vi tager ved lære af nogle af erfaringerne med corona, så vi som samfund kan blive endnu bedre rustet til næste gang, vi måtte blive ramt af en pandemi, hvis det sker i vores levetid.

Det gælder alt lige fra forsyningskæder, værnemidler og test, til hvordan vi bedst beskytter de ældre på plejehjem eller indretter hverdagen for børn og unge og ikke mindst psykisk sårbare og psykisk udsatte mennesker, hvilket jeg oplevede.

Samtidig er det vigtigt, at vi ikke bare indsamler viden, men at vi også omsætter den viden til konkret handling, f.eks. i forbindelse med den nye pandemiplan, som ministeren nævnte, og som Sundhedsstyrelsen er i gang med at udarbejde.

Når det er sagt, er det også vigtigt at få slået fast, at der jo allerede er lavet rigtig meget forskning, kortlægning og gennemgang af hele coronaforløbet både i Danmark og i udlandet, både af de sundhedsmæssige, de samfundsøkonomiske og de menneskelige konsekvenser.

Folketinget satte eksempelvis gang i den store Grønnegårdrapport om myndighedernes håndtering af covid-19 i pandemiens første måneder, og i en stor uvildig undersøgelse af baggrunden for covid-19-udbrud med smitte og covid-19-dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen, som blev udarbejdet af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Derudover kommer en lang række undersøgelser både under og efter pandemien. Noget er lavet af ministre, styrelser og regioner, andet er lavet af forskningsinstitutioner, tænketanke, organisationer og faglige selskaber, og mange andre har været på banen blandt dem, som på den ene eller anden måde har været berørt af pandemien og af nedlukningen.

Noget af det, vi har diskuteret rigtig meget, har været konsekvenserne af nedlukningen for vores børn og unge. Her har bl.a. Danmarks Evalueringsinstitut lavet en erfaringsopsamling om elevernes læring og trivsel i grundskolen under coronaepidemien. Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse har lavet en rapport om skolen, bl.a. om fjernundervisning, og forskere fra Københavns Universitet har set på, om nedlukningen har bidt sig fast i de unges mentale helbred. Der er også lavet en række nordiske studier, som er relevante i en dansk sammenhæng, og endelig er der selvfølgelig et hav af internationale undersøgelser og forskningsartikler og meget, meget mere, og vi er stadig i gang med at lære.

Det er ikke engang en måned siden, at vi med forskningsreserven afsatte godt 20 mio. kr. til forskning i covid-19-indsatsen, bl.a. til Statens Serum Instituts epidemiovervågning. Så det er jo ikke, fordi vi er holdt op med at blive klogere. Jeg er stor tilhænger af, at vi bruger den viden, der er indsamlet og stadig bliver indsamlet, til at lære af. Det gælder vi politikere, når vi vedtager ny lovgivning, og det gælder selvfølgelig også vores myndigheder, f.eks. Sundhedsstyrelsen, ved at opdatere pandemiplanen, som jeg nævnte tidligere, og her skal man selvfølgelig inddrage viden og erfaringer fra pandemien.

I forhold til det konkrete beslutningsforslag er det jo en meget, meget stor og omfattende undersøgelse, som der lægges op til, og så stor en undersøgelse er ikke gratis. Det forholder beslutningsforslaget sig ikke til, desværre.

Socialdemokratiet kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget, men vi ser meget gerne, at vi bredt i vores samfund arbejder videre med at omsætte de erfaringer, vi har høstet under covid-19-pandemien, til viden og konkret praksis.

Vigtigt er det dog at huske, at vi ikke automatisk kan indsamle så meget viden og data, at vi kan tro, at det er en en til en-faktor, hvis landet en anden gang skulle rammes af en pandemi, hvorfor det ikke må blive en sovepude at evaluere sig ud af covid-19. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger. Den første er fra hr. Stinus Lindgreen, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det, og tak for ordførertalen. Ordføreren nævner, at ordføreren i sit tidligere virke indrapporterede data i vildskab, og der ville det være rart, hvis det også rent faktisk blev brugt, samlet op, blev anvendt og rent faktisk gjorde en kæmpe forskel.

Det er jo korrekt, hvad ordføreren siger, og som ministeren var inde på, at der er lavet en række evalueringer, men mange af dem, der blev nævnt fra talerstolen, er jo ikke det, vi taler om her. Der er ikke nogen af dem, der kigger på den smittedæmpende effekt af tiltagene. De kigger på de afledte effekter. Vi mangler noget i den anden vægtskål.

Når nu det er velkendt, at vi har disse analyser – jeg kender dem, og mange af ordførerne herinde er bekendt med, at der er lavet en masse analyser - så er mit spørgsmål til ordføreren: Gør det ikke indtryk på ordføreren, at en række eksperter, en Jens Lundgren, en Lone Simonsen og en Viggo Andreasen er ude at sige, at vi selvfølgelig skal samle op; selvfølgelig skal have det samlede overblik. Hvad skete der? Hvad gik godt? Hvad gik skidt? Det er nu, vi skal gøre det. Gør det ikke indtryk på ordføreren?

Ordføreren.

Jeg forstår jo godt, at man siger det som forsker. Jeg kender ikke navnene på de her personer, som ordføreren nævner, men jeg antager, at de er forskere og gerne vil undersøge nogle ting. Det anerkender jeg fuldt ud. Men jeg må sige, at jeg står samme sted som ministeren og er meget, meget forvirret over, om det er det hele, og hvad det hele er.

Jeg hører ordføreren fra Radikale nævne en interesse i den smittedæmpende effekt. Jeg hører hr. Lars Boje Mathiesen tale om processen og noget processuelt. Jeg hører Danmarksdemokraternes ordfører, der gerne vil have noget om det hele, og jeg hører Nye Borgerlige tale om det generelle.

Jeg er ikke blevet klogere på, hvad det er for en samlet evaluering, for min antagelse er, at man kan gå ind at søge på, hvad man gerne vil vide, og finde ud af det.

Spørgeren.

Så lad mig spørge på en anden måde. Mener ordføreren ikke, at ordføreren, som er fra et regeringsbærende parti og folkevalgt, har et ansvar for, at vi samler op på alt det, vi vedtog i den her sal igennem en årrække, og som påvirkede alle borgere i samfundet, og sørger for, at den erfaring bliver samlet op, så vi står bedre rustet en anden gang?

Lad mig blot minde ordføreren om, at tilbage under corona, hvor ordføreren var uden for murene og jeg var herinde, sagde den daværende sundhedsminister, Magnus Heunicke, som er fra ordførerens parti, at de erfaringer, vi tager med os nu, skal vi bruge i fremtiden. Der var en justitsminister, Nick Hækkerup, der sagde, at vi selvfølgelig skal evaluere, bare ikke lige nu, men når vi var på den anden side. Hvad har ændret sig?

Ordføreren.

Jeg er overbevist om, at der er evalueret inden for de særlige områder, så for mig har der ikke ændret sig noget. Jeg tænker, at vi har så meget data og så mange evalueringer, og i forhold til, om det så skal samles, kan jeg ikke se, at der er nogen grund til det. Jeg mener ærlig talt også, at det er virkelig mange ressourcer at skulle bruge på noget, som virkelig mange mennesker har indrapporteret om en gang.

Og lur mig, om ikke, hvis vi igangsatte sådan en undersøgelse, at det ville stille krav til endnu flere medarbejdere derude, der skulle til at indrapportere nye data for at finde ud af, om de indsatser, vi havde gjort, også var gode nok.

Tak. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne. Værsgo.

Tak. Kunne ordføreren ikke bare lige forklare mig, hvordan det kunne gå så galt, at man sendte vores børn unødvendigt hjem fra skole; noget, som man også har erkendt var en fejl?

Ordføreren.

Nej, det kan jeg desværre ikke, for jeg er ikke enig med ordføreren i, at det var en unødvendig fejl. Vi betrådte et land, vi overhovedet ikke vidste hvad var. Jeg anerkender ordførerens holdning, men jeg står på talerstolen med en anden holdning. Jeg mener ikke, det var unødvendigt.

Jeg mener, at der sidder nogle mennesker derude, der under den her epidemi har mistet nogle, der var dem rigtig, rigtig kær. Så i forhold til det med, at alle tiltag var unødvendige – bl.a. det at sende børn hjem fra skole, når vi ikke vidste, hvad det var, vi stod over for, og det, at vi prøvede at beskytte familier, prøvede at beskytte børn og prøvede at få et overblik over, hvordan smitten spredte sig – vil jeg sige: Nej, det mener jeg ikke var en fejl.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Nej, men når man ikke kan forklare noget, som man har erkendt var en fejl, så er det måske en grund til, at vi skal evaluere på det. Så for at få svaret på det, som man så ikke kan svare på, vil jeg spørge:

Hvordan kan det være, at statens eksperter udmærket godt vidste, at vaccinen ikke dækkede for smitte, men ikke gik ud og fortalte det til borgerne? Hvordan kan det være, at man sendte børn hjem fra skole, vel vidende at det her ikke ramte børn? Hvordan kan det være, at man anbefalede en vaccine til børn, vel vidende at de ikke havde behov for den?

Når ordføreren ikke kan svare på de her ting, er det netop derfor, at vi skal have en evaluering af, hvorfor man ikke kan det.

Ordføreren.

Jeg tror, at ligegyldigt hvad jeg svarer, vil jeg på intet tidspunkt blive enig med hr. Lars Boje Mathiesen i det her. Jeg mener ikke, at nogen har sendt nogen hjem, vel vidende at det var en fejl. Jeg er fuldstændig overbevist om, at de faglige medarbejdere, der stod derude, og dem, der handlede og tog beslutninger dengang, gjorde det på den bedste baggrund.

Så er det hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Vi spørger jo egentlig bare om de ting, man har fundet ud af efterfølgende – om der var fejl og man kunne undersøge det. Men ordføreren siger, at Nye Borgerlige kom med sådan noget generelt, så nu bliver Nye Borgerlige da bare meget mere konkrete.

For som jeg kan forstå det, findes der jo undersøgelser af alle de her ting. Nordjylland blev opfordret til at lukke kommunegrænserne, hvorefter politidirektøren i Nordjylland var ude og sige, at nu ville politiet skærpe overvågningen af borgerne. Kan ordføreren ikke fortælle mig, hvor jeg kan finde en undersøgelse af det, for det tenderer jo magtmisbrug? Der er ikke nogen lov, der er ikke lavet nogen lov, men alligevel går politiet ud og siger, de vil til at overvåge borgerne, som muligvis faktisk bare ikke er enige i den opfordring.

Man kan opfordre til meget som statsminister herinde, men hvis man vil kunne bestemme, skal man indføre en lov. Nu er det jo meget specifikt, og ordføreren siger, at det hele jo nærmest er undersøgt. Hvilken undersøgelse kan finde ud af, hvad der gik galt der?

Ordføreren.

Det vil jeg da gerne have lov til at undersøge for ordføreren og for Nye Borgerlige. Jeg har desværre ikke en hel liste her med alle de undersøgelser, der er lavet, men det vil jeg da rigtig, rigtig gerne undersøge og finde ud af, altså hvad der er sket der.

Jeg var desværre ude og passe covid-19-patienter på det tidspunkt, så tilgiv mig, at jeg ikke har fulgt ordentligt med i, hvad der skete lige nøjagtig i Nordjylland, men det vil jeg gerne undersøge og vende tilbage til ordføreren om.

Spørgeren for anden kort bemærkning.

Det er også bare, fordi vi nu holder det sådan helt generelt. Nu siger ordføreren, at hun var ude og passe covid-19-patienter. Der vil jeg så bare sige, at det var der ikke mange der gjorde i Nordjylland lige på det tidspunkt, for teknisk set havde vi ikke ret mange. Faktisk var der mange i Nordjylland, der tænkte, at det da var sjovt, som vi blev brugt som testområde. For smitten var jo meget, meget højere i vestegnskommunerne herovre, men de er selvfølgelig noget sværere at lukke ned.

Men vil ordføreren så ikke også lige undersøge, hvorfor man blev opfordret til ikke at bevæge sig gennem kommuner, hvor der var minkalv, men at det sjovt nok ikke gjaldt i Aalborg Kommune, som havde lige så mange minkfarme, og i Rebild Kommune, som også havde mange minkfarme? Man blev jo opfordret til ikke at krydse kommunegrænserne på grund af det.

Tak. Ordføreren.

Lige nøjagtig den del om mink vil jeg antage uden at vide det er ganske fint undersøgt. Men jo, jeg garanterer, at jeg vender tilbage til ordføreren fra Nye Borgerlige med opfølgning på spørgsmålet.

Så er det hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Jeg tænker, at den ordveksling, der var for et øjeblik siden mellem ordføreren og hr. Lars Boje Mathiesen, et eller andet sted understreger behovet for at lave den her undersøgelse. For der bliver spurgt til, om det var unødvendigt, at børnene blev sendt hjem af hensyn til smitten. Lars Boje Mathiesen har en holdning til det, og ordføreren har en holdning til det, men ved vi det?

Det er jo netop sådan noget, vi skulle kigge tilbage på, så vi blev sikre på, at de beslutninger, der blev truffet for at forhindre smittespredning, gav mening. Det kan man jo se nu, hvis man kigger tilbage. Det er sådan nogle ting, vi har brug for svar på.

Ordføreren.

Jeg fastholder mit svar til hr. Lars Boje Mathiesen og nu også til ordføreren for Danmarksdemokraterne. Jeg er ret sikker på, at der ikke vil komme noget nyt ud af sådan en undersøgelse. Den her del med at holde børnene hjemme og at sende dem hjem er undersøgt, er jeg meget, meget overbevist om, på de pædagogiske fakulteter og andre steder. Så det mener jeg godt vi kan finde ud af med det, vi har allerede nu.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Så kunne jeg da være meget nysgerrig efter at få den information om, hvad for en effekt den beslutning havde på smittespredningen. For det var jo det, der var begrundelsen. Det er bare, så det ikke bliver en holdningsting, men en faktating.

Ordføreren.

Det anerkender jeg fuldstændig at der kan være en interesse i, men jeg ved ikke rigtig, hvordan vi skal finde de data, når jeg står og tænker over det. For hvad, hvis vi ikke havde sendt børnene hjem? Hvem kan svare på det? Jeg kan ikke, og jeg tænker ikke, at der er en måling af, hvad der var sket, hvis vi ikke havde gjort det.

Det er lidt, som når vi diskuterer forebyggelsesstrategier. Så kan vi godt stå og sige: Tænk, hvis vi ikke havde haft den, eller tænk, hvis vi havde den. Det er jo et politisk ståsted at have. Så jeg tænker, at vi jo aldrig kommer til at kunne måle, hvad der var sket med smittespredningen, hvis vi ikke havde sendt børnene hjem og holdt skolerne lukket.

Tak. Så er det fru Mette Thiesen.

Jeg vil egentlig sige noget i forhold til det her med børnene. Jeg er selv skolelærer, og jeg kan huske, at vi fik nogle ret konkrete tal på, at det ikke var børnene og skolerne, der drev smitten, og alligevel lukkede man skoler.

Grunden til, at jeg og vi i Dansk Folkeparti er så optaget af, at vi får undersøgt det her til bunds, er jo netop – og det tror jeg sådan set ordføreren er enig med mig i – at vi har set nogle ret massive problematikker efterfølgende, altså med børn, som har fået svære psykiske lidelser, og som ofte haft det rigtig, rigtig svært, fordi de havde nogle år, hvor de var fuldstændig isolerede fra deres kammerater, og hvor de sad derhjemme.

Det var der nogle få børn, som syntes var rigtig fint. Der var nogle, der klarede det, men der har også været rigtig mange, som har haft rigtig, rigtig svært ved det. Så mange af de store psykiske udfordringer, vi ser i forhold til børn og unge, kommer jo også på grund af den her nedlukning. Så mener ordføreren ikke alene af den grund, at vi skal få det undersøgt?

Ordføreren.

Jeg mener, at det er blevet konstateret, at det er sket i den periode, og det kan sagtens være. Jeg mener egentlig ikke, at det får os videre i forhold til børns mistrivsel at finde ud af, om det kommer fra covid-19, eller om det kommer fra andre ting i samfundet.

Jeg er mere optaget af, at vi får løst problematikken med børns mistrivsel og får løst de andre problematikker, der også er i vores samfund, i og med at jeg stadig væk ikke er overbevist om, at vi kan bruge det en til en, hvis en pandemi skulle ramme igen, i forhold til at sige, at sådan her gjorde vi under covid-19, og derfor skal vi handle på den her måde, altså hvis det ikke er den rigtige måde at gøre det på.

Vi kommer stadig væk til at stå på ubetrådt land. Vi kommer stadig væk til at gå nogle skridt, vi ikke har gået før. Om vi så skal bruge en samlet rapport til at slå hinanden oven i hovedet med, i forhold til hvad der så er valid viden, skal jeg ikke stå her og gøre mig til professor i.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Det her handler bestemt ikke om at slå nogen oven i hovedet. Det her handler om at sikre, at hvis det her sker igen, ved vi, hvor store konsekvenser det eksempelvis har for børn og unge. Måske kunne man så forvente, at man ikke lukkede skoler, i hvert fald ikke som noget af det første. Så det her er fuldstændig reelt i forhold til at forebygge, at vi kommer ud i sådan en situation igen med de massive konsekvenser, det har haft i forhold til børn og unges mistrivsel, som vi ved det her har haft. Så det her er bare sund fornuft.

Tak. Ordføreren.

Jeg er ikke overbevist om, at unges mistrivsel alene hænger sammen med skolenedlukningen. Der var stadig væk også det her med, at der skulle være en social distance, at der var bobler, og at der var ting, der stoppede. Der var en hel hverdag, der stoppede. Så jeg er egentlig ikke overbevist om, at det hele hænger sammen med, at vi lukkede skolerne.

Hvis der var en undersøgelse, der sagde, at det skulle vi ikke gøre, og vi i en anden situation stod med en ny pandemi, så ville jeg ikke sige, at vi så vidste, at det skulle vi bestemt ikke gøre igen, hvis situationen på det tidspunkt var en anden.

Tak til ordføreren. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Christoffer Aagaard Melson fra Venstre. Værsgo.

Tak for ordet. Covid-19-pandemien har haft enormt stor indflydelse på vores samfund, og det har den sådan set stadig væk. Så markante indgreb i det danske samfund med forskellige restriktioner over ca. 2 år skal vi selvfølgelig følge op på og lære af. Derfor anerkender vi også intentionen bag beslutningsforslaget.

Det er dog væsentligt at pointere, at det jo ikke er sådan, at der ikke er sat evalueringer i gang. Der er blevet lavet en lang række forskellige evalueringer af håndteringen af covid-19-epidemien, der bredt dækker de samfundsmæssige, samfundsøkonomiske og menneskelige konsekvenser. Nu vil jeg ikke stå og gentage en masse af de her evalueringer, for det har tidligere ministre gjort, men i forhold til den debat, der lige har været, vil jeg f.eks. nævne Grønnegårdrapporten, som jo også kiggede på tidligere beslutninger i forbindelse med nedlukninger, og hvad der lå af overvejelser bag det. Det skal man så sammenholde med f.eks. den analyse, der er lavet af, hvad betydning det har haft for elevernes læring og trivsel under corona, og ved at sammenholde de to undersøgelser har man jo også et solidt grundlag for Sundhedsstyrelsen i forhold til at rådgive fremtidige regeringer.

Som sagt er der også stadig en lang række studier i gang, som vi også løbende vil bruge i vores arbejde i Venstre, i forhold til hvordan vi vil forholde os til en pandemi fremadrettet. Jeg er også rigtig glad for, som det også tidligere har været sagt, at Sundhedsstyrelsen jo allerede er begyndt at opdatere deres planlægning af sundhedsberedskabet på baggrund af de evalueringer, der er lavet færdig, eller som er i gang, og styrelsen er jo også i gang med at færdiggøre den her nye pandemiplan, der skal afløse pandemiplanen fra 2013. Om ikke andet ser vi frem til, at der også kommer en evaluering af epidemiloven i 2026, som vi har aftalt, hvor der også vil være en mulighed for at kigge lidt mere holistisk på nogle af de her ting. Det her er jo et lidt lille udpluk af nogle af de ting, der er sat i gang, og som vil blive sat i gang i forhold til håndteringen.

Når det er sagt, er der helt sikkert dele af coronaforløbet, hvor vi stadig kan blive klogere, og hvor vi stadig kan få et bedre overblik. Udfordringen i forhold til at kunne støtte forslaget i dag er for os, at der ikke er angivet finansiering, og at det ikke er en lille smule mere konkret, i forhold til hvad det præcis er, som skal undersøges. Og det bliver ikke lettere at navigere i, synes jeg, på baggrund af de spørgsmål og den debat, der har været i salen i dag, hvor man jo også kan høre, at der er et meget, meget bredt spænd blandt forslagsstillerne, i forhold til hvad man rent faktisk synes det er, vi skal dykke ned i forbindelse med en evaluering.

Vi vil meget gerne fortsætte dialogen, i forhold til hvordan yderligere undersøgelser og evalueringer kan gribes an, og hvad der er brug for. Som ministeren også lagde op til, kunne Epidemiudvalget jo være en god ramme for at fortsætte den dialog.

Jeg må også her til sidst lige sige, at jeg synes, at når vi lige har haft finanslovsforhandlinger, hvor alle de partier, der sidder her i dag, stort set er med, og hvor man har haft muligheden for at tage det her op, så vi kunne have fundet en finansiering og rammen for det, så er det lidt underligt, at man en uge efter kommer med det her forslag hernede i Folketingssalen. Derfor kan jeg jo ikke lade være med at få den lille tanke, at det måske mere handler om, at man gerne vil have debatten hernede i Folketingssalen, end at man rent faktisk gerne vil have sat en evaluering i gang, der gav mening. For så havde man for meget kort tid siden verdens bedste mulighed for at få fundet nogle penge.

Med de ord kan Venstre sige, at vi ikke kan støtte det her forslag, særlig på baggrund af finansieringen, men også, at vi ser frem til en videre dialog i forhold til både finansiering og at blive lidt mere præcise på, hvad det er, vi skal have fat i. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger, og den første er til hr. Stinus Lindgreen, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Og tak for talen. Jeg kan efterhånden høre, hvad det er for et talepapir, ordføreren har fået fra regeringen. Og det er lidt et pseudoargument at sige, at der findes en masse evalueringer, og at vi ved alting, og at vi bare kan sammenkoble det. Hvis vi nu køber den præmis og anerkender, at alting er belyst, og at vi bare skal samle det, så gør det jo alt andet lige dette forslag noget nemmere. Så kan vi jo bede kloge hoveder om at sætte sig ned, læse det igennem og lave den sammenhæng, der kan vise os svaret på de spørgsmål, der bliver rejst her i dag, som – vil jeg påstå – vi ikke kan besvare.

Jeg mindes, at ordførerens parti og jeg i den periode, hvor corona stod på, havde mange diskussioner omkring forløbet og ikke altid var enige og bestemt heller ikke var enige i regeringens håndtering. Der var opbakning til, at vi skulle lave en evaluering af forløbet, og der blev henvist til Grønnegårdrapporten. Dengang var formålet at lave en evaluering af den første periode, som pr. definition ikke kunne give det samlede billede, fordi det var den første periode. Der var også opbakning til at lave den store, brede evaluering på den anden side af epidemien. Hvorfor har Venstre skiftet holdning?

Ordføreren.

Jamen det har vi sådan set heller ikke. Vi synes, det er godt, at der bliver evalueret, og vi kan jo også glæde os over, at der er sat rigtig meget i gang. Men dermed ikke sagt, at vi synes, at alt er evalueret; det synes vi ikke, for det kan man jo aldrig. Altså, man må jo blive enige om, hvad det er, der er vigtigt at evaluere i forhold til fremtidig læring, og så blive enige om en ramme for det. I forhold til en så omfattende epidemi med den effekt, den har haft på vores samfund, kan man jo ikke evaluere alt, og det håber jeg heller ikke at jeg siger. Det, jeg siger, er, at på baggrund af et beslutningsforslag uden finansiering kan jeg ikke stå her som sundhedsordfører og sige ja. Jeg ved ikke, hvor de penge, som vi skulle bruge på det her, skulle komme fra i sundhedsvæsenet; jeg ved ikke, hvad omfanget skulle være, i forhold til hvad det er, man gerne vil have undersøgt.

Derfor synes jeg, at en meget mere naturlig ramme for at tage den dialog havde været i forbindelse med f.eks. finanslovsforhandlingerne, hvor man på tværs af ministerierne kunne have taget debatten og være blevet enige om rammen for finansieringen, og hvor man skulle finde ressourcerne henne.

Spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Tak for det. Ønsket om en evaluering er jo ikke noget nyt; det er noget, som jeg og ordførerens parti og en række andre har luftet løbende gennem hele covidpandemien. Så at det lige pludselig er dumpet ned, er jo ikke korrekt. Vi diskuterede det også før sommerferien. Så derfor undrer det mig.

Jeg går ud fra, at ordføreren er bekendt med, at der er sat et anseligt beløb af i finansloven til fortsat håndtering af covid-19 i Danmark. Hvis vi nu antager, at det koster et anseligt millionbeløb, kunne man måske, hvis man virkelig fandt det relevant fra regeringens side, finde pengene til det. Men mener man ikke, at man har et ansvar for at lære og samle op og systematisere den viden, der er på området, så vi står bedre næste gang?

Tak. Ordføreren.

Jeg synes også, der er sat rigtig mange ting i gang. Jeg er faktisk blevet klogere på, hvor meget der er sat i gang i forbindelse med den her proces. Jeg er også enig i, at der sikkert godt kan laves mere, og det kunne også være et værdigt formål at prioritere det. Jeg synes bare, at når vi lige har indgået aftale om en finanslov, er det måske ikke lige på baggrund af det her beslutningsforslag, at jeg har lyst til at trykke på knappen, i forhold til at jeg ikke lige på stående fod ved, hvor pengene skal komme fra, og ikke ved, præcis hvad det er, der skulle med i sådan en evaluering. Derfor vil jeg rigtig gerne snakke videre om forslaget.

Så er det hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne. Værsgo.

Ordføreren siger, at Venstre ikke har ændret holdning. Betyder det så, at Venstre alligevel går ind for en advokatvurdering af statsministeren?

Ordføreren.

Nej, det betyder det ikke.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Godt, så var det ikke korrekt, at Venstre ikke har ændret holdning. Venstre har ændret holdning.

Kan ordføreren så ikke lige forklare mig, hvordan det kunne være, at man indførte et coronapas, som havde en længde og en varighed, der var stik modsat det, som sundhedsmyndighedernes tal rent faktisk sagde at man skulle gøre?

Ordføreren.

Nu var jeg ikke sundhedsordfører på det tidspunkt. Jeg ved ikke, om det er et element, der er omfattet af Grønnegårdrapporten. Der var jo også politiske forhandlinger om coronapasset i sin tid, husker jeg. Så det kunne jo også være, at der var nogle af dem, der var med dengang, der kunne gøre dig klogere. Men jeg sagde også lige før, at der er elementer af coronahåndteringen, der ikke er blevet evalueret. Spørgsmålet er bare, hvordan det skal finansieres, og hvilket omfang det skal have. Og det synes vi ikke er noget, man kan tage stilling til på baggrund af et beslutningsforslag, der ikke indeholder nogen af delene.

Tak. Man anvender ikke direkte tiltale.

Så er det hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

Tak for det. Vi kan høre, at Venstre ikke vil have en advokatvurdering af statsministeren i den sidste regering, og den køber jeg ind på – man gør meget for lædersæder; det gør man. Men der er jo i hvert fald en ting, der ikke er evalueret, og som Venstre jo så tydeligvis må gå ind for, og det er dybest set, om regeringen havde en indflydelse på håndteringen af corona. Ordføreren har jo tydeligvis læst finansloven igennem, så vil ordføreren ikke lige henvise mig til, hvad side jeg kan se på, at Venstre har båret det ind til finanslovsforhandlingerne, at vi naturligvis laver en evaluering af regeringstoppens håndtering af covid-19? For det har Venstre jo ikke ændret holdning til; det må jeg forstå. Det er kun advokatvurderingen af statsministeren, som man i Venstre ikke længere synes der skal være.

Så vil ordføreren ikke bare gøre mig klogere? For ordføreren har jo skudt os i skoene, at vi ikke bragte det ind, og så er jeg klar over, at som et ansvarligt parti, der tager ansvar, har man selv bragt det ind til finanslovsforhandlingerne. Så hvilken side står den prioritet på?

Ordføreren.

Jeg mener jo netop, at det var det, Grønnegårdrapporten gjorde. Altså, den var jo inde at beskrive meget, meget dybt ned i de interne beslutningsprocesser i regeringen og i ministeriet i forbindelse med starten på coronaepidemien – hvem der traf hvilke beslutninger og hvorfor – så vi alle sammen fik et indblik i, hvordan det gik til i de der hektiske dage. Og det var jo ikke alt sammen på en måde, som vi synes det var fornuftigt at gøre det på.

Så jeg synes faktisk, at lige netop den del er relativt velbelyst, altså hvordan de beslutninger, vi måske alle sammen eller mange af os var lidt uenige i, blev truffet, og hvad bevæggrundene var for det. Det synes jeg faktisk er noget af det, der er relativt velbelyst.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Det er jeg rigtig glad for, for jeg har læst meget af Grønnegårdrapporten, og jeg kan simpelt hen ikke lige se det. Ordføreren siger, at det var meget klart, hvem der tog beslutningen. Vil ordføreren så ikke bare lige fortælle mig, på hvilken side i Grønnegårdrapporten det rent faktisk står, hvem i regeringen der tog beslutningen? Vil ordføreren ikke bare lige fortælle mig det? For nu belærer man selvfølgelig mig om det. Den var lang, og det var en hektisk periode, og jeg læste den rigtig hurtigt, så jeg kan jo have glemt det. Vil ordføreren ikke lige fortælle mig: Hvem tog beslutningen?

Ordføreren.

Altså, nu må jeg høre: En beslutning om hvad? Altså, er det om den første nedlukning?

Jeg kan ikke svare igen, hvis ikke man har hørt det. Men hvis jeg får chancen, sagde jeg, at ordføreren sagde i sit svar tidligere, at han mener, at hvem der tog beslutningen om minkene, står i Grønnegårdrapporten. Det er jo en del af den evaluering, vi vil have sådan helt generelt. Ordføreren siger, det står i Grønnegårdrapporten, så vil ordføreren ikke bare lige fortælle mig, hvilken side det så står på? For det har jeg åbenbart glemt.

Ordføreren.

Nej, jeg talte om starten af coronaepidemien. Hvad der skete i forbindelse med minkforløbet, har Minkkommissionen jo forsøgt at komme til bunds i. Og den evaluering, som vi snakker om her, tror jeg ikke kan komme dybere ned i det og tættere på svaret på det end den undersøgelse, som dommerne lavede der. Det tror jeg er så grundigt, som det bliver.

Der er jo nogle gange, desværre, hvor man ikke kan komme hundrede procent i mål med hensyn til at fastslå alting i sådan en proces. Men jeg synes da, at de kom med en relativt klar konklusion på den proces i den dommerundersøgelse, så der tror jeg i hvert fald ikke vi kommer videre med det her forslag, hvis jeg må være helt ærlig.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Christoffer Aagaard Melson fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til fru Kirsten Normann Andersen fra Socialistisk Folkeparti.

Mange tak. Tak for ordet. Har vi lært noget af de erfaringer, som vi gjorde os under coronakrisen? Ja, det har vi. Vi lærte eksempelvis, at når en ny smitsom virus udvikler sig til en pandemi, som kan resultere i meget alvorlige luftvejsinfektioner, så skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at forebygge smittespredning. Vi lærte eksempelvis også, at det beredskab, vi havde, ikke var tilstrækkeligt, at en strategi, hvor man løbende indkøber værnemidler, kun kan fungere i fredstid, mens strategien svigter, når hele verden efterspørger de samme værnemidler i store mængder på samme tidspunkt.

Man kunne have forventet, at den daværende epidemilov havde forudset, hvordan vi kunne løse den slags problemer, når krisen ramte os. Det gjorde den kun i nogen grad. Corona var en vild tid, hvor vi var dybt afhængige af, at dygtige eksperter og ansatte i sundhedsvæsenet knoklede i døgndrift for at få overblik over smitten, smittespredning og sygdom i Danmark, men også i verden. Erfaringerne med sygdom er mange forskellige, og forskerne i hele verden arbejder fortsat på at gøre os klogere, og tusind tak for jeres arbejde.

Der er allerede udarbejdet utallige evalueringer af krisen, lige fra spørgsmål om trivsel, ikke mindst blandt børn og ældre, til spørgsmål om følgevirkninger af smitte, om behandlingsmuligheder, om sundhedsvæsenets evne til omstilling og om redegørelser om processer og beslutninger m.v., som undervejs blev truffet her i Folketinget, og meget andet. Jeg har selv læst en del af rapporterne, bøgerne og andre dokumenter, som evaluerer perioden. Selv om man kan pege på tiltag, som man måske ville have undladt, hvis man vidste, hvad man ved i dag, glæder jeg mig over, at evalueringerne grundlæggende konkluderer, at Danmark kom sikkert og godt igennem krisen.

Det er legitimt at ønske sig endnu mere evaluering. Men uanset hvordan vi vender og drejer det, er der kun få konkrete erfaringer, som vi med sikkerhed kan tage med os ind i fremtidens håndtering af fremtidige epidemier. Vi kan ikke med sikkerhed vide, hvordan vi skal håndtere den næste pandemi. Det afhænger nemlig af, hvad det er, der rammer os næste gang. Vi vil derfor også en anden gang risikerer at skulle lægge skinnerne, mens toget kører. Men nogle erfaringer har vi gjort os om, hvordan vi kan forebygge. Beredskabet skal til enhver tid være ajour, så vi ikke igen står og mangler sengepladser på sygehusene og værnemidler til de ansatte, og vi skal hele tiden forebygge nye epidemier. Det skal vi gøre med et større fokus på biodiversitet og dermed også fokus på dyrehold; det skal vi gøre ved at prioritere hygiejne, ikke mindst på offentlige institutioner for børn, unge, ældre, borgere med handicap og syge; det skal vi gøre med god udluftning og bedre muligheder for frisk luft; og det skal vi gøre, ved at vi hver især holder fast i nogle af de gode vaner, så vi undgår at smitte andre, når vi er syge.

SF bakker ikke op om det her forslag af to grunde. Den ene er, som jeg også allerede har fortalt ordføreren, at der mangler noget økonomi, og den anden er, at der ikke er nogen afgrænsning af den her undersøgelse. Jeg har svært ved at se, hvad det er, vi skal vide, som vi ikke allerede ved, i forhold til fremtidige håndteringer af pandemier. I SF glæder vi os over, at vi allerede ved meget, og at rigtig mange allerede har lavet rigtig mange evalueringer. Vi er optaget af, hvordan vi forbedrer vores sundhedsvæsen, sådan at vi i fremtiden vil være bedre rustet til at håndtere pandemier, og sådan at vi også bliver bedre til den almindelige forebyggelse i hverdagen. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Stinus Lindgreen, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg synes jo, at jeg bør tage ordet, når nu jeg har fremsat forslaget.

Tak for talen, og tak for det rigtig gode samarbejde, vi havde under corona. Vi har jo tilbragt utallige timer sammen og diskuteret for og imod og fået nuancer og har haft eksperter inde. Vi har delt et svært forløb meget tæt, og jeg er enig i mange af de ting, ordføreren siger i forhold til f.eks., hvad den næste pandemi, der måtte ramme os, er. Ved vi det? Det kan vi af gode grunde ikke vide.

Men selv med den viden eller mangel på samme gør det så ikke indtryk på ordføreren, at nogle af de eksperter, vi har brugt allermest, og som jeg og, antager jeg, fru Kirsten Normann Andersen har respekt for, nemlig Jens Lundgren og Lone Simonsen, er ude at sige, at det her er vigtigt at få samlet op på, så vi står bedre rustet næste gang, uanset hvilken epidemi der måtte ramme os?

Ordføreren.

Jeg har også lyttet mig til, at der er nogle forskere, som ønsker sig mere forskning, og andet ville også være mærkeligt, havde jeg nær sagt. Der er også rigtig mange forskere, som allerede nu fortsætter deres arbejde uafhængigt af Folketinget. Jeg synes faktisk, at vi netop i Epidemiudvalget i den her uge fik et meget godt eksempel på, at nogle af de forskere, som vi også benyttede os af i forbindelse med håndteringen af pandemien, jo stadig væk arbejder og udvikler og lærer og bliver klogere, også i forhold til fremtiden.

Der synes jeg måske også, det er en pointe generelt, at de beslutninger, som vi traf under corona – og det lyder nærmest, som om Folketinget traf en masse beslutninger, som vi overhovedet ikke havde forstand på – jo ikke var nogen, der kom ud af den blå luft. De var jo baseret på nogle af de forskere, som hr. Stinus Lindgreen bl.a. nævner her, men også på de eksperter og de myndigheder, som jo er knyttet til Sundhedsministeriet, og det synes jeg i al beskedenhed også de har gjort rigtig godt.

Hr. Stinus Lindgreen.

Det er jeg fuldstændig enig i, og meget af den forskning, der pågår, som vi blev orienteret om her forleden, er jo i forhold til behandling og sygdomsbekæmpelse og monitorering, men ikke forskning i de konkrete tiltag, og hvilke effekter de havde, både positive og negative.

Som ordføreren ganske udmærket ved, er der lavet analyser eksempelvis af trivsel og læringstab blandt skoleelever. Vi mangler stadig væk evaluering af, hvad man så vandt på den anden side af corona, og det kan man lave – der blev stillet spørgsmål om det før – ved at kigge til lande, der ikke gjorde det. Så man kan jo gøre det indirekte. Den analyse er ikke lavet. Mener ordføreren ikke, at det ville være klogt, at vi samlede op på den viden?

Ordføreren.

Nu er det jo ikke det, ordføreren har foreslået med det her forslag. Det er jo en total evaluering, som i den grad mangler afgrænsning, synes jeg. Men VIVE har jo faktisk lavet rigtig mange undersøgelser af netop børn og unges trivsel og for den sags skyld også af ældres trivsel. Det er ikke ubetinget positive tilbagemeldinger, der er på de evalueringer, men der er dog enkelte, netop at der er børn, der fungerer sammen i små grupper i hverdagen og faktisk også trives med at være i små grupper, og at frisk luft i øvrigt ikke skader nogen af os nogen sinde.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Kirsten Normann Andersen fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Jan Carlsen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Jeg vil tillade mig at bruge lidt af min ordførertale på at hilse arbejdet i Folketinget velkommen. Det er jo min allerførste ordførertale her fra landets fineste talerstol. Jeg blev indsuppleret her i sidste uge, og i dag er det min første dag med forhandling i salen. Som I ved, er det helt specielt at stå her for første gang. Alle har jo været nye engang, og nogle har været det for længe siden, og nogle var også nye for et år siden. Jeg er godt i gang med indkøringen i folketingsarbejdet, og som alle ved, er det en utrolig stejl indlæringskurve, men det er utrolig spændende. Jeg er helt grøn, men jeg er fuld af gåpåmod. Jeg er gået ind i politik for at gøre en positiv forskel for hele Danmark. Der er mange ting, som jeg mener vi bør gøre anderledes i vores samfund, og de fleste ting sker herindefra.

Men der er særlig tre ting, jeg vil kæmpe for. Det er bl.a. en optimering af den offentlige administration, at reducere og sammenskrive love og regler ved brug af automatisering og kunstig intelligens og at sikre automatiske kontrolfunktioner, så vi ikke oplever svindel over for vores fælles statskasse, og her tænker jeg på svindel med statens midler som i udbytteskattesagen og historien om Britta Nielsen, svindel med registreringsafgifter, leasingkarruseller, fakturafabrikker osv. Vi skal også have fokus på mere beskyttelse af vores data og være på forkant med it-sikkerheden, for kan vi i virkeligheden stole på andre uden for vores europæiske verden og EU?

Ja, der er nok at tage fat på, og jeg glæder mig til at blive klogere på folketingsarbejdet. Som en stemme ude fra det virkelige liv er jeg vant til at interessere mig for politik som vælger og som borger. Men nu skal jeg arbejde med politik og deltage som folketingsmedlem, og det er en kæmpe ære.

Men jeg vil tilbage på sporet. B 32, som vi behandler i dag, omhandler en evaluering af den danske håndtering af covid-19-epidemien. Lad os starte med at kridte banen op: I Moderaterne er vi som udgangspunkt ikke modstandere af at kortlægge og evaluere covid-19-epidemien. Det er vigtigt, at vi som samfund konstant udvikler os og lærer af fortiden og lærer af de fejl, der er begået. Da samfundet blev ramt af den her forfærdelige epidemi, var det ikke noget, vi havde prøvet før eller var forberedt på. Det krævede en samlet indsats. Mange grene af samfundet gav enormt meget, så vi sammen kunne komme igennem krisen. I erhvervslivet var vi hårdt ramt af nedlukninger. Det gik særlig hårdt ud over enkeltmandsvirksomheder og andre små erhvervsdrivende.

Epidemien krævede meget af vores sundhedsvæsen, der i lange perioder var hårdt presset, for foruden de normale områder, som sundhedsvæsenet plejer at skulle løfte, var der ovenikøbet en epidemi, de skulle tage sig af. Det gjaldt også vores beredskab. De skulle også omstille sig til at håndtere en anden form for krise, end de var vant til. Jeg kunne nævne mange områder, men listen er lang, og det er umuligt at gennemgå dem alle. Men det var først og fremmest en stor påvirkning, covid-19 havde på vores samfund.

Moderaterne er et parti, der bygger på viden og evidens. Danmark er et videnssamfund, og store dele af vores samfund bygger på den viden, vi frembringer. Covid-19 havde en stor påvirkning på vores samfund, og det havde selvfølgelig givet mening at samle al den viden, vi kan få fat i. Men der er allerede lavet mange evalueringer og erfaringsopsamlinger, både sundhedsmæssigt og samfundsøkonomisk og med hensyn til menneskelige konsekvenser. Dette arbejde fortsætter stadig. Den viden vil danne et solidt grundlag for vores læring, hvis tingene skulle gentage sig. Vi har derfor svært ved at se, hvad forslagsstillerne ønsker af yderligere information, som ikke er hentet eller er i gang med at blive behandlet i øjeblikket.

Samtidig mener vi i Moderaterne, at forslagsstillerne skylder at anvise finansiering. Derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er et par enkelte korte bemærkninger, først fra hr. Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det, og velkommen i Folketinget (Jan Carlsen (M): Tak). Det er jo lidt en ilddåb, men det skal ikke holde mig tilbage fra at stille spørgsmål, når nu ordføreren er på talerstolen. Jeg kan jo høre, at ordføreren har fået samme talepapir fra ministeriet som de andre, men lad nu det ligge.

Ordføreren siger, at Moderaterne er et parti, der bygger på viden og evidens, og at der i forvejen ligger en masse rapporter, og hvad skal vi lære mere? Men mener ordføreren ikke, at det vil give mening at samle den viden sammen og få det samlede overblik over: Hvad var godt, hvad var skidt, hvad har vi lært, hvad virkede ikke, hvad virkede godt, og hvad var for negativt og for positivt? Den viden har vi ikke, for ingen har samlet den sammen. Det kan godt være, den ligger i små enkeltbidder – jeg tvivler. Men selv hvis ordføreren har ret i, at det hele ligger derude, så få det samlet. Mener ordføreren ikke det, særlig set i lyset af at ordførerens partiformand jo under covid-19-epidemien var en stærk fortaler for netop det – netop at nedsætte en kommission og få samlet al viden sammen? Og lad mig citere, for jeg er enig med ordførerens formand: ikke for at pege fingre, men for at lære at undgå fejl i fremtiden.

Ordføreren.

Jeg synes, det selvfølgelig er spændende med alle de her informationer, men nu er jeg meget ny i jobbet endnu, så jeg vil glæde mig til at arbejde med i Epidemiudvalget, og jeg synes, vi skal arbejde videre med det dér og se, hvilke informationer vi får frem. Processerne er jo i gang, som vi også hørte sundhedsministeren sige. Så lad os se, hvad der kommer frem, og på et senere tidspunkt kan vi jo samle det hele, går jeg ud fra. Men jeg glæder mig til arbejdet.

Hr. Stinus Lindgreen.

Tak. Jeg vil nok anfægte, at processerne er i gang, men lad det ligge. Jeg kan jo fornemme, hvad vej det bærer, og at vi nok må fortsætte drøftelserne i Epidemiudvalget, og det vil jeg se frem til. Tak.

Ønsker ordføreren at svare på det? (Jan Carlsen (M): Nej tak). Godt, så er den næste, der får ordet, hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Velkommen til Folketinget. (Jan Carlsen (M): Tak). Jeg vil sige til at starte med, at valgtalen kommenterer jeg ikke på ud af ren respekt, for jeg ved, hvor svært det er at stå på Folketingets talerstol første gang. Så jeg kommer heller ikke til at prikke til ordføreren der, hvor jeg synes der er diskrepanser. Jeg vil nok sige, at ordføreren lige burde gå hjem og sparke sin gruppeformand over skinnebenet, for det er en debat, hvor vi har ret stærke holdninger herinde, og så synes jeg faktisk, det er lidt synd for ordføreren, at han bliver sat på talerstolen der, også fordi vi jo trækker slagene, og det gør vi af stor respekt for, at det er svært at stå der første gang. Så tillykke med ordførertalen. Næste gang kommer jeg nok til at være sådan lidt mere kritisk, når jeg stiller ordføreren spørgsmål.

Ønsker ordføreren at kommentere på det?

Ja. Tak, men det er du også velkommen til, for jeg regner med, at jeg kommer bedre og bedre ind i sagerne. Så man kan jo lige så godt ryge ind i udvalget med det samme og så lære noget om tingene, så vi kan drøfte dem fremadrettet. Jeg håber, jeg får en lang periode herinde, så vi får god tid til at drøfte tingene.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Og inden jeg sender hr. Jan Carlsen ned, vil jeg bare sige, at vi ikke bruger direkte tiltale, men at vi bruger tredje person. Og med det sagt tak for ordførertalen til hr. Jan Carlsen fra Moderaterne.

Jeg byder nu velkommen til hr. Jens Henrik Thulesen Dahl fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Jeg tror, vi alle sammen ser tilbage på tiden med covid-19 med en fornemmelse af usikkerhed, med en fornemmelse af, at det var en tid, hvor vi ikke vidste, hvad der var på vej, og hvor mange måtte træffe beslutninger her og nu om ting, som man i og for sig ikke var kvalificeret til. Hvordan indrettede man skoler og daginstitutioner? Hvordan håndterede vi risikoen for smitte af de ældre på plejehjemmene? Hvordan skulle vi alle sammen agere, når vi gik ud? Vi husker nok alle sammen de voldsomme billeder fra Italien, hvor sundhedsvæsenet slet ikke kunne følge med, med ulykkelige tilstande til følge.

Herhjemme blev der i første omgang manet til besindighed. Covid-19 ville nok ikke komme her, det ville gå over, troede man, men pludselig var det her. Beslutningerne tog fart. Vi valgte i Danmark en anden vej, end man gjorde i Sverige, og så kunne vi jo så diskutere, hvordan sagkundskaben kunne komme til forskellige anbefalinger af, hvad man skulle gøre. Nu er vi heldigvis på den anden side af pandemien. I dag har vi reelt set masser af smitte med covid-19, men nu er det jo bare en ny influenza.

Men der kommer jo helt sikkert nye kriser, og jeg sidder med en fornemmelse af, at vi må kunne være bedre forberedt. Der var mange beslutninger, som nødvendigvis blev truffet uden helt sikker viden – hjemsendelse af børn, lukning af plejehjem osv. Vi gjorde én ting, andre lande gjorde noget andet. Derfor er jeg overbevist om, at vi kan være bedre rustet til fremtiden, hvis vi får set samlet på, hvordan det gik, og hvorfor det gik, som det gik.

Med beslutningsforslaget pålægger Folketinget regeringen at igangsætte en uafhængig evaluering af den samlede danske covid-19-håndtering med fokus på læring og erfaringsopsamling – en uafhængig evaluering med deltagelse af både danske og internationale eksperter og indeholdende en samlet vurdering af de sundhedsmæssige, samfundsøkonomiske og menneskelige konsekvenser og en perspektivering af den danske indsats i forhold til andre landes håndtering.

F.eks. har vi jo lige nu i mange sammenhænge drøftelse af håndteringen af både senfølger efter smitte med covid-19 og senfølger af vaccinen. Der er en lang række konspirationsteorier, som bl.a. holdes i live af, at nogle med senfølger ikke oplever, de bliver set og hjulpet. Det må og skal vi være bedre til at håndtere i fremtiden, ikke mindst fordi alt det her med usikkerheden er med til at give negative konsekvenser for befolkningens accept af at blive vaccineret. Og det var, tror jeg, en af de store forcer, vi havde under covid-19-epidemien, at en meget, meget stor del af befolkningen troligt gik hen og lod sig vaccinere, hver gang der blev sagt: Gå hen og lad dig vaccinere. Men vi har brug for at være helt sikre på, at det var det rigtige, så vi kan fortælle befolkningen, at vi gjorde det rigtige, og næste gang træffe beslutninger på et mere oplyst og bedre grundlag.

Derfor er Danmarksdemokraterne også medforslagsstillere på forslaget, fordi det grundlæggende er fornuftigt, at vi får foretaget den her evaluering og skaber den læring om, hvilke konsekvenser håndteringen af den måske største krise i moderne tid har haft for borgere, samfund, erhvervsliv. Formålet er, at vi ikke gentager fejl, der blev begået, hvis en lignende krise skulle opstå på et senere tidspunkt. Jeg hører sådan set også, når jeg hører alle ordførerne, et meget bredt ønske om, at vi fortsat skal lære af det, og derfor tænker jeg om ikke andet – for kritikken gik lidt på økonomien – at jeg forestiller mig, at vi som forslagsstillere går sammen og siger, at vi peger helt konkret på, hvor den økonomi kan findes, så det i hvert fald ikke er det, der skal være nogen hindring for, at vi kommer videre. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Jens Henrik Thulesen Dahl fra Danmarksdemokraterne, og jeg byder velkommen til fru Louise Brown fra Liberal Alliance.

Tak, formand, og velkommen til hr. Jan Carlsen fra Moderaterne. I sidste samling havde jeg beslutningsforslag nr. B 79, der pålagde regeringen at igangsætte en evaluering af, hvilke konsekvenser den danske indsats mod covid-19 har haft for unges trivsel og beboere på landets bosteder. Dette var der egentlig opbakning til hos partierne i Folketinget med undtagelse af regeringen og SF. Mange af kommentarerne fra de opbakkende partier var dog, at vi hellere skulle lave en samlet evaluering af hele indsatsen, og det er jeg sådan set enig i. Jeg havde bare sådan i min naivitet tænkt, at elefanten var nemmere at sluge, hvis vi tog den i små bidder, og jeg ville derfor starte med noget, der var sådan temmelig præsent, nemlig mistrivslen blandt vores unge mennesker og de her glemte beboere på vores bosteder. Sådan skulle det så ikke være. Det er derfor, at jeg er glad for, er vi nu i dag skal drøfte netop en evaluering af den danske håndtering af epidemien. Det manglede jo faktisk bare.

I min ordførertale til føromtalte beslutningsforslag kom jeg ind på, hvor mange penge vi rent faktisk brugte på håndteringen af epidemien, og der er tale om et svimlende beløb: 122 mia. kr. Det er altså vildt mange penge, og for at sætte det lidt i relief kan man, som jeg også nævnte i foråret, drive vores fire akutlægehelikoptere i 582 år. 582 år er altså forholdsvis lang tid. Men som jeg også lagde vægt på i min ordførertale dengang, handler det her for mig og for Liberal Alliance ikke om at pege fingre ad nogen. Vi stod i en helt ekstraordinær situation, og derfor skulle der handles hurtigt, og det blev der, og helt sikkert med gode intentioner. Der blev nok også taget nogle lidt overilede beslutninger og sikkert også nogle, der ikke skulle have været taget, men det ved vi jo ikke med sikkerhed, og hvorfor ved vi så ikke det? Ja, det er jo, fordi der ikke er blevet lavet en samlet evaluering. Så måske vi skulle se at få det gjort, så vi er rustet til næste gang.

Regeringens argumenter for ikke at lave en evaluering dengang var, at der jo allerede ligger en masse evalueringer rundtomkring, og dem kan man jo bare kigge i. Det er også det, vi hører her i dag. Jo, men der ligger jo ikke en samlet evaluering med regeringen som afsender, på trods af at det var regeringen, der var afsender af alle restriktionerne og alle de andre tiltag, der blev gjort.

Hvordan kan man som ansvarlig regering bare sige, at man som borger i Danmark lige må tage til takke med alle de der forskellige analyser og evalueringer, som andre mennesker har lavet i f.eks. interesseorganisationer, foreninger eller virksomheder? Hvordan kan man tillade sig bare at lægge ansvaret fra sig og sige: Det er der heldigvis nogle andre der har taget sig af; kig i det? Det er jo ikke det fulde billede, men vigtigst af alt er det ikke regeringen og Folketinget, der er afsender, og det mener jeg at det bør være. Når vi har brugt så mange af skatteborgernes penge, bliver vi også nødt til at finde ud af, hvad der virkede, og hvad der ikke virkede, både så vi kan erkende vores fejl, men også så vi kan lære af dem, og så vi kan give en eller anden form for beredskab videre til de næste, der kommer til at stå med det her ansvar, når den næste pandemi rammer os. For det gør den jo. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Louise Brown fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti.

Det er helt dejligt at komme på så hurtigt. Det kan jeg da godt vænne mig til.

Det her beslutningsforslag er ekstremt vigtigt, og alene af den grund, som jeg nævnte før i mit spørgsmål til en tidligere ordfører, nemlig at vi kan se, hvor store konsekvenser den massive nedlukning af skolerne har haft for børn og unges trivsel, er den her evaluering vigtig. Men den her evaluering er vigtig af mange årsager, ikke udelukkende børn og unges mistrivsel. Jeg tror, at vi alle sammen kan huske, hvor voldsomt det var, da man lukkede samfundet ned, og da man indskrænkede folks almindelige rettigheder på baggrund af folkesundheden. Men det er jo netop også derfor, at det er så ekstremt vigtigt, at man hele tiden holder snuden i sporet og sikrer, at de fejl, der blev begået dengang, ikke bliver begået igen.

Jeg synes, at det her er en bunden opgave. Det er en bunden opgave at få lavet en samlet evaluering af hele det forløb, ikke for at banke nogen oven i hovedet, men alene af den grund, at vi ikke skal begå de samme fejl igen, som har haft så massive konsekvenser i alle dele af vores samfund: i vores sundhedsvæsen, for vores børn og unge og for vores ældre; der var ældre mennesker, der sad alene ude på plejehjemmene. Det her må simpelt hen ikke gentage sig. Altså, de fejl, der blev begået under covid-19-epidemien, må simpelt hen ikke gentages. Alene af den grund er det her et fremragende forslag, som vi selvfølgelig i Dansk Folkeparti er medstillere af, og som jeg vil sige er tudetosset ikke at stemme for. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne. Værsgo.

Jeg er lidt nysgerrig, for ordføreren repræsenterede jo tidligere et andet parti, og nu repræsenterer man DF: Så taler ordføreren nu for DF? For DF støttede jo en lang række af de her nedlukninger, og en lang række af de her restriktioner blev jo vedtaget med Dansk Folkepartis hjælp. Så fortryder Dansk Folkeparti nu de beslutninger, man var med til at træffe? Er det det, jeg hører? Eller taler ordføreren for det parti, man var med i før? For Dansk Folkeparti støttede jo de her nedlukninger, som ordføreren nu står og kritiserer.

Ordføreren.

Det gjorde partierne for samtlige af de ordførere, der har stået heroppe på talerstolen, sådan set også, men dem stillede hr. Lars Boje Mathiesen ikke nogen spørgsmål. Det er dejligt endelig at se Lars Boje Mathiesen på Borgen, og det er altid hyggeligt at være i debat med hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg vil sige, at evaluering vel aldrig kan være en dårlig ting. Og jeg tror sådan set, at både vi i Dansk Folkeparti, men sådan set alle Folketingets partier – Radikale Venstre, Liberal Alliance – anerkender, at det her var nyt territorie, at der blev begået fejl, og at det havde massive konsekvenser. Hr. Lars Boje Mathiesen er jo sådan set også medstiller af det her forslag, så der står vi sådan set fælles i forhold til at ville have lavet en samlet evaluering, hvilket også, vil jeg sige, ville være fuldstændig åndssvagt ikke at få lavet.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Vi kan sagtens være enige om evalueringen, men Dansk Folkeparti udskammede jo Nye Borgerlige for ikke at gå med til et coronapas. Og så spørger jeg bare: Erkender Dansk Folkeparti nu, at de tog fejl på de her områder, at de tog fejl, da det kom til coronapasset? Altså, jeg synes jo, det er rimeligt at spørge om det.

Jeg går ud fra, at ordføreren repræsenterer og taler på vegne af Dansk Folkeparti, og så vil det da være fint at sige ud til danskerne: Ja, vi tog fejl i Dansk Folkeparti, vi skulle ikke være gået med på regeringens galej og have købt ind på det her overforsigtighedsprincip.

Ordføreren.

Jeg tror, at langt de fleste partier herinde i Folketinget kan se, at der blev begået fejl under corona, og det er jo sådan set også derfor, at de ansvarlige partier går ind for, at man får lavet en evaluering at det her – for at sikre, at de samme fejl ikke bliver begået igen. Altså, jeg skal være fuldstændig ærlig og sige, at eksempelvis det her med børn og unges mistrivsel synes jeg jo er et fremragende argument for, at man får det evalueret, men også i forhold til ensomhed osv.

Så jeg er jo rigtig, rigtig glad for, at vi i Dansk Folkeparti står skulder ved skulder med stort set samtlige oppositionspartier i det danske Folketing – for at sikre en evaluering af det her, for at sikre, at de samme fejl ikke bliver begået igen.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen fra Alternativet.

Tak for ordet, formand. Jeg har hørt mange af de tidligere ordførere nævne unges mistrivsel som en af de særlige årsager til måske at kigge lidt ekstra ind i, hvad man gjorde under coronakrisen. Jeg gik selv i 2. g på en stx-uddannelse, da coronakrisen gjorde, at statsministeren lukkede landet ned. Jeg var et af de unge mennesker, som skulle tage sine eksamener på særlige vilkår; jeg var et af de unge mennesker, der modtog størstedelen af sin gymnasielærdom via en skærm, via et Zoomlink, hvor man var meget fraværende fra alt det, som er med til at danne ens år som ung.

Jeg tror også, at det var første gang jeg lærte ordet alderisme at kende, fordi vores samfund blev polariseret. Det blev polariseret på tværs af særlig generationer, fordi man var favoriserede nogle i forhold til andre. Og jeg forstår det faktisk godt. Jeg forstår godt, at man i særlige tilfælde vælger, at nogle skal beskyttes ekstra, at nogle skal have en særlig beskyttelse, og at andre må lide under det. Men jeg tror også, det er vigtigt, at når man tager den slags beslutninger, gør man det op på bagkant og siger: Hvad fungerede? Hvad skal vi gøre anderledes en anden gang? Og gav det hele mening?

Jeg tror på, at samlet set gav det hele mening, men jeg har også behov for, at vi laver en samlet helhedsvurdering af, om den indsats, vi lavede, faktisk var den rigtige; om der er ting, vi kan gøre bedre, næste gang vi står i lignende situationer, for vi ved jo godt alle sammen, at de nok skal komme før eller siden. Derfor håber jeg også – på trods af at regeringen ikke ser formålet med denne undersøgelse – at man generelt vil gøre sig overvejelser om, at man, når vi som samfund står i så store kriser, at hele landet lukkes ned, så også sørger for at have en samlet evaluering, som også inkluderer de allerede eksisterende evalueringer, som fortæller os, om vi som samfund, som politikere gjorde det rette, eller om vi skal gøre det bedre næste gang. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen fra Alternativet. Jeg byder nu velkommen til hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige.

Tak for det, formand. Man vænner sig i Folketingssalen hurtigt til, at den brede regering over midten gør, at man nogle gange lige skal lave en næranalyse af, hvem i flertalsregering det er, der lige har fået den brillante idé. Vi må konstatere, at det jo ikke er Moderaterne, der er kommet med den, for de sagde jo klart og tydeligt inden, at det her skal undersøges. Jeg synes, jeg mindes nogle debatter i Folketingssalen, hvor Venstre har været meget tydelig i forhold til den tidligere regeringschef og i forhold til at få det her undersøgt og også til at få en evaluering generelt. Så det er nok heller ikke Venstre, der har fundet på det.

Så er vi tilbage ved, at det nok er Socialdemokraterne, og så tænker man jo, at det er sjældent, at man gør alting rigtigt hele tiden, men det er den fortælling, de gerne vil have solgt til danskerne: Vi gjorde det hele rigtigt hele tiden; der er ikke blevet begået nogen fejl. I gamle dage ville Poul Schlüter jo have stået og sagt: Der er ingenting, der er fejet ind under gulvtæppet. Det kan man ikke her, fordi det er limet fast.

Så tænker man: Kan det virkelig bare være det, der er forklaringen? Er det en politisk fortælling om overmenneskeligt mod og lederskab, der reddede os alle sammen i Danmark? Er det det, der skal stå i vejen for, at man gør noget, som dybest set alle andre vil gøre? Enhver virksomhed, der har lavet det største byggeri i hele deres historie, vil jo efterfølgende analysere det her byggeri på godt og ondt for at blive bedre. Man skal selvfølgelig finde fejl, men det ville ikke være for at slå sig selv i hovedet med det. Selvfølgelig sker der fejl, altså bortset fra i den fortælling, Socialdemokraterne har givet os. Men alle vi andre dødelige laver dem en gang imellem, og så undersøger man det for at blive bedre.

Så stiller en stille og rolig og sindig ordfører som hr. Stinus Lindgreen, som man faktisk nok ikke kan anklage for ikke at være faktabevidst, et meget, meget fornuftigt spørgsmål: Skulle vi ikke på baggrund af det her ganske stille og roligt som 179 voksne mennesker sige: Vi har nok ikke været perfekte hele tiden; vi har nok ikke gjort det rigtige hver eneste gang; mon ikke vi lige kan finde bare et enkelt hår i suppen, så vi kan gøre det bedre næste gang, og undersøge nedlukningen af Danmark, nedlukningen af skoler, nedslagtningen af mink, restriktioner på at krydse kommunegrænsen osv. osv.? Det drejer sig om alle de her ting, f.eks. at vi alle sammen skulle gå med mundbind på, hvis vi skulle ned at handle.

Der, hvor jeg bor, kunne man faktisk være helt alene i butikken, men jeg skulle alligevel have mundbind på. Jeg skulle faktisk også passe på, hvis jeg kørte den forkerte vej på arbejde, for så overtrådte jeg jo faktisk forbuddet, fordi jeg så røg forbi en kommunegrænse, der var lukket, på vej ind i den næste, der var åben. Det var ganske få hundrede meter, men det var jo et lovbrud; det var det jo. Og var det måske den klogeste måde at gøre det på?

Hvorfor er minkene i Aalborg Kommune ikke så farlige, som minkene var ude i Vesthimmerland – især set i lyset af at jeg ved, at nogle af dem var ejet af den samme, så det var fuldstændig samme mink? Det er sådan nogle ganske små ting, som vi så ved næste gang, hvis der kommer en næste gang, og det gør der jo nok, hvis man bare husker lidt længere tilbage end 1992.

Så der er nok en chance for, at der kommer en epidemi igen, og hvis der kommer en epidemi igen, kunne det være klogt, at vi næste gang fik suppen fuldstændig uden hår. Der er ikke noget værre end at spise mad med hår i; det er der ikke. Og jeg kan pege på op til flere tallerkener fulde med hår her. Jeg er ikke ude på at finde ud af, hvor hårene kommer fra, men jeg vil bare rigtig gerne have pillet dem ud af min suppe. Derfor synes jeg, det er et fantastisk forslag, og det burde et samlet Folketing være enige i – hvis det ikke var, fordi man er bange for en politisk fortælling om, at man ikke var perfekt hele tiden og altid og aldrig begik en eneste fejl overhovedet nogen sinde, for så skal man selvfølgelig være imod.

Som jeg startede med at sige, tror jeg ikke, det er Moderaterne, jeg tror ikke, det er Venstre, og så mener jeg, at regeringen kun har et parti tilbage. Så må det jo være Socialdemokraterne. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige. Jeg giver nu ordet til hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne.

Igennem 2 år fratog de politiske magthavere alle os danskere vores helt basale, grundlæggende rettigheder. Den socialdemokratiske regering blev flankeret af partier lige fra Dansk Folkeparti og Liberal Alliance og helt over til Enhedslisten, der bakkede op om en helt horribel og uansvarlig skræmmepolitik, som blev ført.

Så jeg spørger her fra Folketingets talerstol: Hvor er undskyldningen til de fædre, som blev nægtet at kunne deltage i deres børns fødsel? Hvor er undskyldningen til de pårørende, som blev nægtet adgang til deres ældre, som så måtte dø i ensomhed? Hvor er undskyldningen til de unge mennesker, som man klandrede for at være uansvarlige over for andre mennesker og leve livet farligt, hvis de ikke tog en eksperimentvaccine? Og det var, selv om man udmærket godt vidste, at de unge ikke blev syge af vaccinen, og at den ikke rigtig dækkede i forhold til smitte. Hvor er undskyldningen til de erhvervsdrivende, hvis forretninger man uden grund udsatte for risiko, og hvor nogle bukkede under? Hvor er undskyldningen til alle de børnefamilier og børn, som man først sendte hjem fra folkeskolen i mange uger uden grund, og hvor man derefter forsøgte at presse en vaccine i børnene? Hvor er undskyldningen til alle de uvaccinerede, som blev udskammet som dårlige mennesker og fik pålagt restriktioner i deres grundlæggende borgerrettigheder uden grund? De skulle opleve en statsminister gå forrest i hetzen mod dem og dermed validere, at alle andre også hetzede dem. Det vil altid stå som en skamplet i dansk historie.

Det kostede mere end 120 mia. kr. i direkte udgifter – jeg siger det lige igen: mere end 120 mia. kr. Og læg dertil et værditab for stat og virksomheder, udskudte operationer, læringstab hos unge samt den forringede sundhed og trivsel. Og alle de her milliarder blev brændt af på en luftvejsinfektion, som man hurtigt vidste ikke var farlig for stort set hele befolkningen. Det var og er det rene vanvid. Og prøv at forestille jer, hvordan disse milliarder kunne være brugt i stedet. Men nej, stort set hele Folketinget fik et kollektivt blackout og indførte den ene obskure regel efter den anden. De kom fra regeringen, men stort set hele Folketinget bakkede op.

Man indførte et coronapas, som gik stik imod de sundhedsfaglige tal. Man forbød, at folk kunne stå udenfor og se på motorløb. Man krævede, at folk bar masker. Man inddelte børnehaver i små felter. Man lukkede mindre butikker og lod de store være åbne og krævede, at folk gik rundt i bestemte retninger. Bilforhandlere måtte ikke have folk på matriklen, men de måtte gerne mødes med dem på parkeringspladsen. Man måtte ikke synge eller klappe til koncerter. Man måtte ikke forlade sit bord på en restaurant. Taxichauffører skulle have mundbind på, selv om de ikke havde kunder i bilen. Vi måtte ikke hente vores børn i børnehaven længere, og børnene blev tvunget til at stå ude i mørket og kulden om vinteren i flere timer om morgenen.

Man kunne fylde en hel bog med de her tossede eksempler, som man ville grine af, hvis det altså ikke lige var for det faktum, at der rent faktisk var politikere herinde i Folketinget, som i ramme alvor udsatte befolkningen for det her vanvid. Og så er jeg slet ikke kommet til det faktum, at partierne herinde gik fuldstændig vaccinebananas. Ja, der kommer sandsynligvis stadig væk millioner af vacciner til landet, selv om man udmærket godt ved, at nu må man bare smide dem ud, for man kan ikke komme af med dem – en fuldstændig unødvendig milliardregning.

Myndighederne har længe erkendt, at de tog gruelig fejl på nogle områder, og de har også erkendt, at de faktisk bevidst forholdt borgerne sandheden. Virolog Allan Randrup Thomsen står som det klareste eksempel, for han erkendte, at ja, det var ikke lige så opportunt at fortælle danskerne, hvordan det egentlig hang sammen. Men politikerne har ikke erkendt deres fejl, de har ikke erkendt deres svigt over for befolkningen, og de har ikke taget ansvar for det. Kort sagt: Den danske befolkning blev holdt for nar.

Så kan jeg lige slutte af med minkskandalen, og her havde vi så en regering og en statsminister, der uden lovhjemmel slagtede et helt erhverv og sendte en regning på 20 mia. kr. til skatteborgerne. Ja, man lukkede endda en hel landsdel ned uden grund, fordi man havde opfundet det her overforsigtighedsprincip.

Så hele perioden bør kulegraves. Danskerne bør få en undskyldning fra partierne, og de magthavende politikere bør stilles til ansvar for deres handlinger og deres svigt.

Man siger, at friheden har en pris, men det burde stå klart for alle, at ufriheden har en endnu større pris. Tak.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Louise Brown, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Det er jo skønt at høre, at hr. Lars Boje Mathiesen er i topform i dag – også i dag. Jeg spekulerer bare på, om hr. Lars Boje Mathiesen ligesom ikke anerkender, at vi jo rent faktisk – alle os partier, som lige har fået en bredside – nu netop tager et ansvar ved at lave sådan et forslag som det her, hvor vi spørger, om vi ikke skal få kigget på, hvad vi tog af dårlige beslutninger, hvad vi tog af gode beslutninger, og hvordan vi kan lære af dem, så det ikke kun er skældud, vi skal have. For nu forsøger vi jo netop at tage et ansvar. For ja, der blev truffet nogle beslutninger, og vi var også med i nogle aftaler, som vi på bagkant kan se ikke havde det formål, som vi ligesom havde regnet med de ville have, og som ikke endte, som vi havde tænkt os. Men nu forsøger vi jo netop at tage et ansvar. Vil ordføreren ikke anerkende det?

Ordføreren.

Jo, det er jeg rigtig glad for, og det er også derfor, jeg er medforslagsstiller på det her beslutningsforslag. Men så var der jo ingen grund til, at man dengang havde meget travlt med at udskamme os, der rent faktisk havde ret. For det havde Liberal Alliance også travlt med. Så måske skulle man i bagklogskabens klare lys sådan lige kigge indad og sige, at okay, man gik for langt, både politisk og ved at indføre et coronapas, stik imod, hvad de sundhedsfaglige myndigheder sagde. For der var faktisk også nogle, som tillod sig at sætte spørgsmålstegn ved, om det her var korrekt, og der havde man travlt med udskamningskampagnen sammen med alle de andre partier.

Fru Louise Brown? Der er ikke flere korte bemærkninger. Derfor siger vi tak til hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne. Jeg giver nu ordet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Stinus Lindgreen, Radikale Venstre. Værsgo.

Mange tak, formand. Har vi ikke alle sammen fået nok af corona og smittetal og nedlukninger? Skal vi ikke bare komme videre og lægge det hele bag os og i stedet se fremad? Det kan virke fristende, men jeg vil alligevel mane til besindighed. For kun ved at se tilbage og blive klogere står vi bedre rustet, næste gang en pandemi rammer os. For der kommer en næste gang, også selv om vi ikke kan vide hvornår og med hvilken sygdom.

Vi i Danmark og resten af verden har været igennem nogle voldsomme år med restriktioner og vidtrækkende tiltag, der havde til formål at dæmpe smitten og føre samfundet sikkert igennem pandemien. Det er en periode, der ofte bliver omtalt som den største krise siden anden verdenskrig. Det var også en periode, hvor der uundgåeligt ville ske fejl, fordi vi havde et ufuldstændigt billede af, hvad vi stod midt i. Det giver sig selv, for ingen af os havde prøvet det før, og det anerkendte statsministeren da også selv tidligt i forløbet, altså at der ville blive begået fejl.

Jeg har selv fra starten af sagt, at vi skulle samle op på erfaringerne på den anden side af epidemien. Hvad var det rigtige at gøre, hvornår, hvor omfangsrigt, hvorhenne? Alt det kan man først for alvor svare på, når man er på den anden side og kan se tilbage på de enkelte coronatiltag og deres effekt og sammenligne med erfaringerne fra andre lande. Når jeg har valgt at skrive dette beslutningsforslag og jeg har skrevet til alle – alle – Folketingets partier for at høre, om man ville være med, så skyldes det ganske simpelt, at jeg finder det helt oplagt, at vi selvfølgelig skal lære af vores coronahåndtering. Er det, fordi jeg synes, den var forkert? Nej, det er det ikke. Danmark har klaret sig rigtig godt på alle parametre. Var den perfekt? Heller ikke. Og det er netop det, der er pointen, og det er mig en gåde, hvordan man på den ene side kan erkende, at man kan har været igennem den største krise siden anden verdenskrig, og man samtidig ikke finder det relevant at samle op på erfaringerne.

Vores epidemiberedskab skal helt oplagt opdateres, hvilket er i gang netop nu. Her virker det helt indlysende, at der skal laves en grundig og uafhængig opsamling af vores erfaringer fra corona, så vi står bedre rustet næste gang. Hvilke tiltag havde den største smittedæmpende effekt? Hvad var omkostningerne menneskeligt og økonomisk? Hvad skal vi undgå at gøre næste gang? Og hvad ville passe ved en anden sygdom med et andet smittebillede eller en anden alvorlighed? Der er nok at tage fat på. Var teststrategien den rigtige? Hvad med udrulningen af vacciner? Hvad var effekten af de forskellige tiltag såsom afstandskrav, begrænsning af forsamlinger, coronapasset? Havde skolelukningerne en effekt på smittespredningen, der står mål med de negative konsekvenser? Det var os herinde i Folketinget, der tog alle disse beslutninger, og derfor er det naturligvis også vores ansvar, at der bliver evalueret og samlet op. Vi kan ikke være andet bekendt. Dette forslag er helt oprigtigt ikke tænkt som politisk drilleri, og det handler ikke om at pege fingre, kritisere eller stille nogen til ansvar, men det handler om at lære, og at vi alle sammen skal blive klogere og samle op på de erfaringer, vi har gjort os. Alt andet ville i mine øjne være en af de helt store undladelsessynder.

Derfor skal der lyde en stor tak til de partier, der står som medforslagsstillere, og også en stor tak til de eksperter, der var aktive under epidemien, og som jeg i aviser i går og i dag kan læse nu bakker op om forslaget. Det er Lone Simonsen, Viggo Andreasen, Jens Lundgren og Jørgen Grønnegård, som alle sammen er fagfolk, der på forskellig vis stillede deres viden til rådighed under epidemien, og som nu samstemmigt siger, at læring og erfaringsopsamling er nødvendigt, og at vores forslag i dag er det rigtige at gøre. Det mener jeg selvfølgelig er helt selvindlysende korrekt, og jeg håber derfor stadig på, at visse partier besinder sig, og at vi opnår en bred opbakning i Folketinget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Epidemiudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.