Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 154:

Forslag til folketingsbeslutning om ophør af sociale ydelser under afsoning af en foranstaltningsdom eller varetægtsfængsling i retspsykiatrien.

Af Betina Kastbjerg (DD) m.fl.

(Fremsættelse 01.03.2024).

Den første, jeg byder velkommen til, er ordføreren for forslagsstillerne, fru Betina Kastbjerg, for at give en begrundelse for forslaget.

Tak for det, formand. I april 2023 læste jeg en artikel på ekstrabladet.dk, som hed »Dobbeltmorder og imamlærling får førtidspension«. Jeg blev da noget forbløffet, da det gik op for mig, at man kan sidde og afsone en dom og samtidig modtage sociale ydelser. Artiklen handlede om en 62-årig irakisk statsborger, som i 2008 begik et voldsomt dobbeltdrab, og på trods af sin straf sidder han og nyder godt af sin førtidspension på små 20.000 kr. om måneden. Det lyder fuldstændig vanvittigt, men det skyldes, at der er et hul i lovgivningen.

Det er nemlig sådan i dag, at der er forskel på, om man afsoner en dom i et fængsel eller i retspsykiatrien. I et fængsel modtager man ikke sociale ydelser, mens man afsoner, mens man f.eks. som dobbeltmorder med en behandlingsdom kan sidde og se opsparingen bare stige og stige, og det er sociale ydelser, der tikker ind.

Jeg vil bare sige det ligeud: Jeg var meget målløs! Derfor stillede jeg straks et spørgsmål til beskæftigelsesministeren, der da også svarede, at hun godt kunne se urimeligheden i, at der er forskel på, om man kan modtage sociale ydelser under afsoningen eller ej. Selvfølgelig skal man da ikke modtage sociale ydelser, når man afsoner en dom, uanset om man er indsat i et ganske almindeligt fængslet eller i retspsykiatrien. Beskæftigelsesministeren skrev også i sit svar til mig, at hun ville igangsætte en undersøgelse af, hvordan udbetalinger under afsoning i retspsykiatrien kunne stoppes. Men der er desværre ikke sket noget endnu. Derfor har jeg spurgt ind til en status på lovarbejdet på området, men ministeren har ikke kunnet svare på spørgsmålet om, hvornår regeringen har forventning om at kunne fremlægge en løsning på dette store hul i lovgivningen.

Derfor har jeg fremsat det beslutningsforslag, vi skal behandle i dag, hvor vi i Danmarksdemokraterne ønsker at sidestille en forvaringsdom og en varetægtsfængsling i retspsykiatrien med en afsoning af en fængselsdom eller en almindelig varetægtsfængsling. Af svaret fra beskæftigelsesministeren fik jeg også oplyst, at der i 2021 var 513 patienter, som var varetægtsfængslet eller indlagt til afsoning af dom i retspsykiatrien, og heraf modtog 290 af dem sociale ydelser. Mon ikke vi kunne bruge de penge på noget bedre?

Eftersom beskæftigelsesministeren tidligere har givet udtryk for at være enig med mig i, at det er urimeligt, at der ikke er ens forhold for at modtage sociale ydelser under afsoning, har jeg bestemt også en forventning om, at regeringen støtter mit beslutningsforslag i dag. Jeg ser frem til en god debat.

Vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne.

Forhandlingen er nu åbnet, og den første, jeg byder velkommen til, er beskæftigelsesministeren.

Tak for det. Jeg kan starte med at tage imod den udstrakte hånd og sige, at vi til fulde deler den bekymring. Det har jeg også tidligere tilkendegivet, og det har jeg også tidligere udtalt offentligt. Både i forhold til det folketingsspørgsmål og den videre drøftelse, som ordføreren for forslagsstillerne henviser til, er jeg en til en enig i bekymringen og også i frustrationen. Det eneste, der så gør, at vi ikke bare siger, at lad os gøre det i morgen, er et spørgsmål om ønsket om at finde en model, der så også er gennemtænkt på tværs af de forskellige områder, som det her rager ind over. Det er et spørgsmål om at finde en løsning, hvor vi sikrer, at de her mennesker, der er dømt til psykiatrisk behandling, så vidt muligt bliver ligestillet med dem, der afsoner i almindelige fængsler. Det lyder jo umiddelbart som noget, man godt bare kunne jage til at gøre, især når man så tænker på nogle af de eksempler, der har været fremme. Som ordføreren for forslagsstillerne også er inde på, har man lyst til, at det skal ske i morgen. Men det er ikke så enkelt endda, desværre.

Når man åbner kassen, dækker retspsykiatrien over en række forskellige domstyper. Nogle af dem er kortvarige, nogle af dem ambulante, og derfor er vi også nødt til at få fuldstændig foldet ud, hvad det er for nogle domstyper, der skal være omfattet af det her ydelsesophør, som vi deler ønsket om. Når man afsoner i et almindeligt fængsel, har man mulighed for at tjene penge til personlige fornødenheder. Den mulighed er der ikke på samme måde i retspsykiatrien. Derfor skal det også afdækkes, om patienter i retspsykiatrien på anden vis skal have adgang til mindre beløb til personlige fornødenheder. Inden for det retspsykiatriske system er der også forskel på, om man selv betaler sit ophold eller ej. På en institution som Kofoedsminde for kriminelle udviklingshæmmede betaler de dømte selv en del af huslejen. Det skal der også i et eller andet omfang tages højde for.

Retspsykiatrien er et komplekst område, og det bliver ikke mindre komplekst af, at der er forskellige myndigheder involveret. Derfor skal det også afdækkes, hvordan information om de enkelte patienters domme og ydelser kan deles på tværs af sundhedsvæsen, kriminalforsorg, Udbetaling Danmark og kommunerne. Det skal afklares, hvordan det sikres, at ydelserne stoppes ved indlæggelse i retspsykiatrien, men selvfølgelig også opstartes igen, når folk udskrives.

Som minister er jeg optaget af, at det her lykkes, men at det også gennemføres grundigt og gennemarbejdet på en måde, så det kan administreres af vores myndigheder, og som ikke skaber en hel masse bureaukrati og administration. Jeg vil samtidig også understrege, at intentionen, frustrationen og ønsket om, at de her historier ikke findes i fremtiden, den her situation, hvor vi har fulde ydelser til retspsykiatriske patienter, samtidig med at de indlagte ikke har udgifter til kost og logi, skal vi ændre – det skal vi ændre. På den måde er det, præcis ligesom i de tidligere tilkendegivelser fra mig, en helt åben dør, der sparkes ind.

Det er på mange måder et spørgsmål om noget meget grundlæggende i vores velfærdssamfund, men også en følelse af ret og rimeligt. Jeg er minister for en række ydelser, som i nogle tilfælde er det allernederste sikkerhedsnet, vi har. Vi har besluttet at have et samfund, hvor vi holder hånden under mennesker, der ikke kan selv, f.eks. hvis man mister sit arbejde eller bliver syg. Det mener jeg er en helt grundlæggende god idé. Jeg mener, at det er en helt grundlæggende god samfundsmodel, vi har fået skabt. Men den bekymring over, om det så kan slå revner, hvis vi har eksempler som de her med mennesker, der er sigtet eller dømt, indlagt i retspsykiatrien i længere tid på grund af alvorlig kriminalitet og så samtidig hæver en anselig sum fra det offentlige.

Derfor skal den klare melding her i regeringsindlægget være, at vi til fulde deler intentionen. Vi har en bekymring omkring tidshorisonten i beslutningsforslaget. Jeg vil hellere, at vi laver en gennemarbejdet model, der ikke bagefter viser sig at skabe en hel masse bureaukrati, og hvor myndighederne ikke kan tale sammen, end at vi jager til at gøre det hen over efteråret. Så hvis vi kan blive enige om at sige, at det er de politiske drøftelser, der starter op i indeværende år, og at vi så derefter fremsætter et lovforslag hurtigst muligt, når vi politisk er blevet enige, så er regeringspartierne klar til at bakke det op. Men det er det, der skal til, for at vi kan støtte beslutningsforslaget. Intentionen er vi helt enige i. Tak for ordet.

Tak for det. Og der er foreløbig to korte bemærkninger. Først er det fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det, tak for en god tale, og tak for opbakningen til i hvert fald intentionerne, hvilket jeg selvfølgelig måske også havde en forventning om der var i forhold til de svar, jeg har fået fra ministeren. Nu siger ministeren så også i svaret til mig på det spørgsmål, jeg har stillet, at man vil igangsætte en undersøgelse. Kan ministeren komme lidt ind på, om man overhovedet er startet på det, og hvor langt man er kommet? Det kunne jeg godt tænke mig lige at høre lidt nærmere.

Ministeren.

Når jeg kan stå her og folde en række udfordringer ud, når man åbner kassen og kigger ned i retspsykiatrien – og med overlap til de andre myndigheder – er det, fordi vores myndigheder i fuld gang med at sidde og se det her på tværs. Og præcis som jeg tidligere har tilkendegivet, nemlig at jeg ville sætte gang i det, er det arbejde i fuld gang. Men det har også vist sig, at det ikke lægger op til nogen nemme løsninger, og derfor er det i hvert fald mit ønske som minister at give myndighederne den tid, der skal til for at lave en holdbar, gennemarbejdet løsning, sådan at den intention, vi deler politisk, faktisk også bliver udfaldet i sidste ende.

Fru Betina Kastbjerg.

Nu hørte jeg også ministeren sige, at noget af problemet var tidshorisonten i forslaget. Så hvis vi nu kommer med et ændringsforslag, hvor vi først pålægger regeringen at komme med et lovforslag, hvad skal man sige, i midten af 2025, eller hvad der nu kunne passe regeringen, vil regeringen så være villig til at stemme for forslaget?

Ministeren.

Ja, min egen tilkendegivelse var faktisk, at hvis vi eller I kommer med et ændringsforslag om, at de politiske drøftelser kan starte nu, og så kan lovforslaget komme i halen af det, så er vi helt på linje med den øvrige del af beslutningsforslaget, ja.

Hr. Nick Zimmermann, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det er vel lidt over et halvt år siden, at vi to var i Folketingssalen, hvor jeg netop spurgte ind til den her irakiske dobbeltmorder, og hvor ministeren jo sådan set lovede mig højt og helligt, at der snarest muligt ville ske noget på området, og at ministeren snarest muligt ville indkalde Folketingets partier til en drøftelse omkring netop det her. Så hvorfor er der egentlig ikke sket noget siden det?

Ministeren.

Det er der også, men jeg arbejder på den måde, at når jeg indkalder ordførere til drøftelse, skal det være, fordi jeg har noget konkret at tage udgangspunkt i. Det har jeg bedt vores myndigheder på tværs af psykiatri, kriminalforsorg, kommuner, Udbetaling Danmark og mit eget system om at arbejde på. Så snart det foreligger – det gør det i år – så skal vi tale videre om, hvordan det så kan blive til et lovforslag, så vi kan få det her ændret.

Hr. Nick Zimmermann.

Godt, jamen det vil jeg se meget frem til i så fald.

Ministeren.

Det vil jeg også, og jeg kan love, at det ikke er mangel på vilje, men et ønske om en grundig gennemarbejdet løsning på bordet, der gør, at tidshorisonten er, som den er. Så hermed er der også bare en tilkendegivelse af, at jeg er glad for, at vi er flere, der ser ens på det her.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til beskæftigelsesministeren. Vi starter nu på ordførerrækken, og den første ordfører, jeg byder velkommen til, er hr. Jens Joel fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand, og tak til Danmarksdemokraterne for at have fremsat beslutningsforslaget. Man fornemmer i dag, at debatten kan blive sådan relativt kort, men det er jo ikke et udtryk for, at den ikke er vigtig. Det er måske et udtryk for, at nogle af de detaljer, der skal på plads, kan være svære at stå og få udredt i Folketingssalen. Men den politiske intention er i hvert fald relativt åbenlyst ensartet på tværs af regeringspartierne og forslagsstillerne. Det er, fuldstændig som ministeren også har redegjort for, Socialdemokratiets indstilling, at det ikke skal være, hvor man er dømt til at afsone, der ligesom afgør, hvor mange midler man har til rådighed, hvad man har af muligheder, hvad man kan spare op, eller hvad man kan gøre andre ting.

Omvendt er det også klart, at man er nødt til, hvis man vil sidestille de ting f.eks. på tværs af retspsykiatrien og fængselsvæsenet, skal man også kigge på, om der er nogle andre ting i fængselsvæsenet – f.eks. at man har mulighed for i fængslerne at tjene lidt ved siden af, sådan at man har mulighed for at købe nogle personlige fornødenheder. Og hvordan håndterer man det i forhold til de patienter, som så er idømt behandling i retspsykiatrien?

Derfor er vi altså fuldstændig med på det her beslutningsforslags intention. Vi mener også, at det skal ensartes på tværs, men som ministeren har redegjort for, er der nogle konkrete og praktiske udfordringer – nogle djævle i detaljerne – som gør, at vi ikke er sikre på, at vi er færdige med et lovforslag i 2024. Det er simpelt hen baggrunden for, at vi agter at ønske at få et ændringsforslag, som siger »hvis vi starter politiske diskussioner i 2024«, og så laver et lovforslag, så snart vi enige politisk, for så vil vi godt kunne støtte op om beslutningsforslaget. Og det er jo ikke hver dag, at man faktisk åbner mulighed for at støtte op om beslutningsforslag, men det er, simpelt hen fordi den her problematik har regeringen og regeringspartierne arbejdet med, og vi var enige i udfordringen med det, allerede inden beslutningsforslaget her blev fremsat. Så på den baggrund håber jeg, at vi kan finde en løsning, hvor vi kan komme til at stemme det igennem med den ændring, at det ikke er lovforslaget, der ligger i 2024, men de politiske forhandlinger, der starter i 2024.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Betina Kastbjerg, Danmarksdemokraterne, værsgo.

Tak for de positive tilkendegivelser, også fra Socialdemokratiet. Det er jeg da rigtig, rigtig glad for, og det er jo rigtigt, som ordføreren siger, at det er sjældent, at regeringen stemmer for et beslutningsforslag. Så det lyder til, at Danmarksdemokraterne er kommet med deres andet beslutningsforslag, som regeringen støtter, så det kan vi jo kun være tilfredse med. Så tak for det.

Ønsker ordføreren at replicere?

Ja! Jeg vil sige, at vi har intet problem med at støtte beslutningsforslag, som er i samklang med regeringens politik og intentioner i øvrigt, så lad os endelig finde en timing, også i forhold til at vi så gør det ordentligt. Så vi vil selvfølgelig også gerne støtte op om at mødes omkring det her.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vi siger tak til hr. Jens Joel fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Kim Valentin fra Venstre.

Tak til formanden. Spørgsmålet om, hvem der har ret til sociale ydelser og hvornår, er særdeles vigtigt. Det er det, fordi det handler om retfærdighed og om at værne om vores velfærdssamfund. Det er vores ansvar at sikre, at ydelsessystemet fungerer og fungerer hensigtsmæssigt.

Venstre og jeg mener, at forslaget, som Danmarksdemokraterne har fremsat, er fint at drøfte. Problemstillingen rejser nemlig vigtige spørgsmål om, hvordan vi bedst administrerer disse ydelser.

Man skal ikke kunne slippe af sted med at begå alvorlige forbrydelser og samtidig kunne profitere på vores velfærdssystem. Det er ikke fair for de mange mennesker, der hver dag bidrager til vores samfund. Vi skal derfor så vidt muligt sørge for at ligestille, altså ligestille, dem, der er dømt til psykiatrisk behandling, med dem, som afsoner i almindelige fængsler og arresthuse. Men det er, som vi også hører ministeren fremføre, ikke en helt enkelt sag. F.eks. kan fængselsindsatte tjene penge, mens patienter i retspsykiatrien ikke kan, hvorfor der muligvis kan findes en løsning, der sikrer patienternes adgang til et mindre beløb til personlige fornødenheder. Desuden er der forskellige betalingsmodeller for ophold i retspsykiatrien, hvor nogle selv betaler for deres ophold, hvilket også skal indtænkes i en løsning.

Vi støtter dog i det store og hele intentionen bag beslutningsforslaget. I Venstre er vi optagede af, at der findes en gennemarbejdet løsning, og derfor er jeg meget tilfreds med, at ministeren har den hensigt med ændringsforslaget, som vi vil støtte op omkring.

Jeg skal i øvrigt også sige, at Moderaterne, som ikke er her i dag, på samme vis støtter op omkring ministerens linje.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Jeg vil også gerne lige sige tak til Venstres ordfører for den gode tale. Jeg er jo helt enig i, at det er et komplekst område, og i første omgang havde vi lagt op til, at man havde resten af 2024 til at lave et lovforslag på området, men som jeg har sagt til de tidligere ordførere og også til ministeren, synes vi, det er positivt, hvis vi kan ændre på tidshorisonten og dermed få regeringens støtte. Så tak for det.

Tak for det. Der er ikke yderligere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Kim Valentin fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til hr. Sigurd Agersnap fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet, formand. Der er i beslutningsforslaget tre ting, som bekymrer os, og som gør, at vi i SF ikke kan støtte det.

Vi mener, at det er vigtigt at tage højde for, at selv om det ikke skal være afgørende, hvad for en type straf man bliver tildelt, så skal det være afgørende, hvad for en type borger man er, og om man har et særligt behandlingsforløb.I retspsykiatrien er der jo ofte tale om borgere med psykiske sygdomme, hvor der også vil være tilfælde, hvor det kan forværre en sygdom, at man skaber usikkerhed om ydelsen. Det er vi i SF bekymrede over.

Samtidig er det klart, at det at fjerne en social ydelse kan have konsekvenser for en hel familie. Det ved jeg man også har haft drøftelser om i forhold til almindelige fængselsstraffe. Det er afgørende, at der ikke er børn, der kommer i klemme, når man fjerner de sociale ydelser, for selv om man, som ministeren helt rigtigt siger, ikke selv har udgifter til kost og logi, kan man godt have udgifter til at forsørge et barn eller resten af familien. Det kan betyde, at man må flytte, og det vil skabe en yderligere usikkerhed, som gør det sværere at vende tilbage til tilværelsen.

Det sidste er så nok en uenighed, som vi har haft mere generelt her i Tinget, og det gælder den økonomiske situation, folk kommer ud til, når de har afsonet en straf. Der er rigtig mange, som kommer ud med en uoverskuelig gæld, og som ikke har en let vej tilbage til en almindelig tilværelse. Det skaber øget kriminalitet og en social deroute, og det bliver en ond spiral. Derfor mener vi, det er vigtigt at sætte ind over for den uoverskuelige gæld, som folk får. Det her kan forværre den situation.

De tre forbehold gør, at vi ikke i udgangspunktet kan støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er foreløbig en kort bemærkning fra fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Ordføreren nævner, at en af bekymringerne er, at der kan være nogle børn, der kommer i klemme, fordi man har nogle ting, man skal betale. Vil der ikke være den samme bekymring, hvis det er en, der sidder i fængsel, og som også har nogle børn, man skal tage vare på?

Hr. Sigurd Agersnap.

Jo, og den bekymring mener jeg også at vi har rejst i de tilfælde, men der er – nu er jeg ikke ordfører på området – nogle foranstaltninger, som har skullet hjælpe familierne og børnene, fordi man bliver betragtet som enlig forsørger, hvis den anden forsørger afsoner en straf. Men de bekymringer har vi faktisk på begge områder.

Fru Betina Kastbjerg.

Nu nævnte ministeren i sin tale, at det er et komplekst område, og at der skal kigges på, hvordan man får genoptaget ydelser osv., når man kommer ud fra retspsykiatrien igen. Så tror ordføreren ikke på, at man vil finde ud af et gennemarbejdet lovforslag, der ligesom tager hånd om de her ting, så man er sikker på, at man griber folk igen, når de kommer ud?

Ordføreren.

Det må vi jo se. Nu kan jeg forstå, at der bliver indkaldt til forhandlinger, og at der synes at være bred opbakning om det her, så det må vi jo se, når vi kommer dernedad.

Vi har generelt den bekymring, at vi mange steder i vores retssystem efterlader folk med meget svære vilkår for at vende tilbage til tilværelsen, efter at de har afsonet en straf. Det gælder også på det her område. Så det er en generel bekymring, vi også har her.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Sigurd Agersnap fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance.

Mange tak. Tak til Danmarksdemokraterne for et i min optik fremragende beslutningsforslag. Det eneste, jeg sidder og tænker, er: Hvorfor har jeg ikke selv foreslået det? Men det er meget nemt. Jeg kan sige med det samme, at Liberal Alliance bakker det op.

Jeg undrer mig lidt. Regeringen siger, at det ikke kan være rigtigt, at det skal være sådan – det sagde den ene ordfører. Den anden ordfører sagde, at sådan bør det ikke være. Det er dejligt, at vi er enige om det, men jeg synes, at det er underligt. Vi er enige om, at man selvfølgelig ikke skal kunne modtage sociale ydelser, når man er i en anden afsoning end fængsel. Det synes jeg ikke er særlig komplekst. Jeg er med på, at lovteksten selvfølgelig skal være i orden, og at der også kan være andre relevante ting at kigge på osv. Men det er jo ikke svært. Vi kan endda tage debatten her hurtigt.

Så et lovforslag om at ændre det – hvor vi gør, at man ikke skal stå til rådighed, og hvor vi går ind i de regler, der er en betingelse for at modtage de passive ydelser – har jeg svært ved at se hvorfor ikke kan nås i indeværende år.

Så jeg håber, at det er noget, vi bare kan ordne, for der er tydeligvis bred enighed om, at det er en god idé og fornuftigt. Så tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Det her beslutningsforslag handler om, hvordan vi forvalter vores fælles ressourcer, og det handler også om retsfølelse.

Det handler om, om det er retfærdigt, at to mennesker, som har modtaget en dom for den samme forbrydelse, bliver stillet forskelligt i forhold til at modtage sociale ydelser – og nej, det er ikke retfærdigt. Er det rimeligt og godt for retsfølelsen, at vi sender folk til afsoning med kost og logi, og så kan de spare op af deres offentlige forsørgelse, som jo egentlig skulle gå til netop at understøtte, at folk kan få et sted at spise og sove? Nej, det er det ikke.

Er det derudover ansvarlig forvaltning af vores skatteyderes penge, at vi både betaler kost og logi og samtidig betaler en fuld social ydelse? Nej, det er det ikke. For os er det her et fuldstændig simpelt beslutningsforslag, og det støtter vi selvfølgelig.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak tli Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Katrine Robsøe fra Det Radikale Venstre.

Tak for det, og tak til Danmarksdemokraterne for at have fremsat beslutningsforslaget. Jeg har grublet en del over det her beslutningsforslag, for jeg kan sådan set på mange punkter godt forstå bekymringerne og intentionen bag. Men jeg synes også, at ministeren meget godt gjorde rede for den kompleksitet, der er i det her, og hvor mange områder inden for det offentlige, der faktisk er inde omkring de her mennesker og de udbetalinger, der er, og at det ikke sådan er bare lige at sige, at så afskaffer vi det her. For der er andre ting, der så skal tages højde for.

Der er nogle, der f.eks. er med til at betale for det ophold, de rent faktisk er på, når de afsoner. Derfor synes jeg, at regeringens oplæg til ændringsforslag lyder rigtig fornuftigt, og det vil Radikale Venstre faktisk gerne være med til at støtte, så vi kan få diskussionen af, hvordan vi så gør på det her område og finde en fair løsning.

For problematikken med, at du bare får udbetalt en masse ydelser, er vi jo heller ikke interesseret i at støtte op om. Men samtidig ser vi også nogle komplekse ting, som vi gerne vil være sikre på at vi har fundet nogle ordentlige løsninger på, så vi ikke bare gøre noget lidt for hurtigt. Fra Radikale Venstres side støtter vi ændringsforslaget, og så må vi se, om vi ikke kan nå til enighed, når vi sidder om et forhandlingsbord. Det vil vi i hvert fald gerne være med til at forsøge på fra Radikales side.

Tak for det. Der er foreløbig en kort bemærkning. Fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne, værsgo.

Tak for det. Nu er det her jo kun et beslutningsforslag, og regeringen har lagt op til, at hvis vi ligesom i fællesskab får lavet et ændringsforslag, så kan de godt støtte beslutningsforslaget, og dermed er det jo regeringen, der skal komme med et lovforslag med alle de kompleksiteter, der nu end er. Så jeg vil bare lige høre ordføreren, om Radikale Venstre ikke kan støtte beslutningsforslaget, altså med det ændringsforslag, der kommer.

Ordføreren.

Som jeg sagde, er det – alt efter hvordan det ændringsforslag præcis ser ud – på nuværende tidspunkt vores intention at støtte det ændringsforslag og så også støtte beslutningsforslaget, så vi rent faktisk får sat os ned og kigget på det. Og så skal vi ind og se på alle de kompleksiteter, der ligger i det, for vi har også nogle bekymringer, i forhold til at vi ikke ønsker at tabe nogen mennesker på gulvet, men rent faktisk finder en fair og ordentlig løsning.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Katrine Robsøe fra Det Radikale Venstre. Jeg byder nu velkommen til hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Der er jo noget noget grundlæggende urimeligt i, at afsoningsstedet har en betydning for, om man får frataget sine sociale ydelser. Som det er i dag, får man jo frataget sine sociale ydelser, hvis man sidder i et almindeligt fængsel, men ikke, hvis man afsoner i retsspykiatrien, og det er jo selvfølgelig helt skørt.

Det er jo sådan cirka et lille halvt år eller måske lidt længere siden, at jeg stillede beskæftigelsesministeren en lang række spørgsmål om netop det her. Der fik jeg sådan set at vide, at der sad flere, vel at mærke kriminelle, der havde store formuer, og som stadig væk kunne modtage en førtidspension. De havde simpelt hen bare siddet og modtaget mere og mere førtidspension, mens de havde siddet inde, og flere af dem havde sådan set en formue på over en million. Alligevel er det altså det danske fællesskab, der skal betale for de kriminelles sociale ydelser, og det er da et brud på et helt grundlæggende retfærdighedsprincip. Der er da noget galt. Selvfølgelig skal den danske stat ikke betale for sociale ydelser, hvis man er under afsoning.

Jeg bemærker jo også, at der også her findes en overrerepræsentation af indvandrere. Indvandrere skal forsørge sig selv, og hvis de er kriminelle, skal de selvfølgelig ud af landet, og de skal da aldrig nogen sinde kunne modtage sociale ydelser, når de har begået kriminalitet, og da slet ikke blive millionærer, mens de sidder inde. Så lad os ikke bare få strammet op om hele den danske udlændingepolitik, men så sandelig også ved at skabe en lighed og retfærdighed i vores retssystem, så Dansk Folkeparti støtter beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkning til hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti. Det afsluttede ordførerrækken, og derfor byder jeg nu igen velkommen til ordføreren for forslagsstillerne, fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne .

Tak for det, formand, og tak for en god debat. Jeg tror, det var Socialdemokratiets ordfører, der sagde, at det ikke behøvede at blive en lang debat, og det blev det heller ikke.

Jeg vil gerne takke for opbakningen eller i hvert fald de positive tilkendegivelser, der kom fra Liberal Alliance, Konservative og Dansk Folkeparti. Der er lidt med Radikale i forhold til ændringsforslaget. Jeg håber på, vi kan lande et ændringsforslag, så også Radikale kan bakke op. Jeg vil også sige en stor tak til ministeren og regeringspartierne for de positive tilkendegivelser.

Det her er mit første beslutningsforslag i salen, og jeg tænker bare, at hvis jeg har samme til succesrate med de næste beslutningsforslag, skal jeg bare have fremsat nogle flere. Tusind tak for debatten, og jeg glæder mig til, at vi får lavet et ændringsforslag, så vi kan få godkendt det her.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at beslutningsforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)