Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 121:

Forslag til folketingsbeslutning om, at virksomheder skal stille sikkerhed for miljøskade, og at forureneren betaler.

Af Marianne Bigum (SF) og Lisbeth Bech-Nielsen (SF).

(Fremsættelse 23.02.2024).

Den første, jeg byder velkommen til, er ordføreren for forslagsstillerne, fru Marianne Bigum fra Socialistisk Folkeparti, for at give en begrundelse for forslaget.

Mange tak. Vi fremsætter i dag et forslag til folketingsbeslutning om, at virksomheder skal stille sikkerhed for miljøskade, og at forureneren skal betale. Forslaget fremsættes på baggrund af den truende miljøkatastrofe, der er forårsaget af Nordic Waste, herunder den deraf følgende risiko for, at samfundet skal dække omkostningerne til forebyggelse, bekæmpelse og genopretning af skaderne på natur, miljø, beboelse, erhverv og infrastruktur. Forslaget fremsættes med henblik på at sikre, almindelige borgere ikke kommer til at hænge på regningen for fremtidige miljøskader. Regeringen bør derfor fremsætte lovforslag med utvetydige regler, der i overensstemmelse med miljøansvarsdirektivet foreslår, at forureneren betaler.

Generelt bør miljøansvarsreglerne revideres med henblik på at gøre lovgivningen mere anvendelig. Jeg tror, at alle os, der er involveret i den her sag, har brugt meget tid på frem og tilbage og på ting, som kunne have været gjort mere hensigtsmæssigt. Alle synes at være enige i, at forureneren skal betale, men det sker først, når vi får konkret lovgivning på plads, og derfor fremsætter vi så det her forslag.

Tak for det. Vi siger tak til ordføreren for forslagsstilleren, fru Marianne Bigum fra Socialistisk Folkeparti. Herefter er forhandlingen åbnet, og jeg byder velkommen til miljøministeren.

Jeg vil godt anerkende forslagsstillerne for de overvejelser, der ligger bag forslaget, som vi behandler her i eftermiddag. Det drejer sig ikke mindst om de foreslåede modeller til krav om forsikring om og garantistillelse og de overvejelser, som knytter sig hertil. Selv om jeg i min tale vil nå frem til, at regeringen ikke vil kunne støtte beslutningsforslaget af nogle grunde, som jeg vender tilbage til, vil jeg sige, at jeg er enig med forslagsstillerne i formålet og intentionen bag forslaget.

Sagen om Nordic Waste har rejst en række problemstillinger, der bl.a. handler om måden, hvorpå miljøansvarsdirektivet blev gennemført i dansk ret – og vi er altså en årrække tilbage i tiden. Forslagsstillerne peger også på, at det først og fremmest handler om rammerne i miljøskadeloven, men det er også sådan, at ændringer i miljøskadeloven vil have betydning for en lang række andre områder i den samlede miljølovgivning. Vi skal selvfølgelig sikre, at lovgivningen er indrettet på en sådan måde, at vi bedst muligt forhindrer og imødegår sager som den, vi har været vidne til med jordskredet tæt på landsbyen Ølst. Vi har drøftet det tidligere i dag og har også mange gange tidligere sagt, at vi er klar fra regeringens side til at drage konsekvenserne af sagen. Samtidig er det lige så vigtigt, at vi skal hele vejen rundt. Vi skal ikke risikere at skabe nye problemer på et område, der i forvejen er komplekst.

Situationen er jo den helt konkret ved jordskredet, at det er lykkedes nu at stabilisere jordskredet ved Ølst, og man kan sige, at pressen for længst er gået videre til andre sager. Det er vigtigt at holde fast i, at i forhold til vandmiljøet er vi stadig væk i en akut fase, hvor vi arbejder på at forhindre forurening af Alling Å. Så indsatsen med at håndtere de skader, som Nordic Waste har efterladt, er betydelig, og den pågår fortsat, også nu, hvor jordskredet er stabiliseret.

Ud over det fysiske arbejde foregår der også et arbejde med at sikre, at så meget som muligt af regningen for den indsats ender hos de personer, hos de virksomheder, som har ansvaret for skaderne. Senest har det ført til, at staten og Randers Kommune har rettet henvendelse til virksomheden DSH Recycling A/S på baggrund af første del af Kammeradvokatens undersøgelse. Der kommer også en anden del for Kammeradvokaten, hvor man netop undersøger, om ledelse, ejere eller andre personer med tilknytning til Nordic Waste vil kunne gøres ansvarlig. Og der vil også blive iværksat en undersøgelse af Randers Kommunes rolle i sagen i tillæg til kommunens egne undersøgelser. Så det vil sige, at den samlede indsats omfatter flere spor.

Opfølgning på de lovgivningsmæssige rammer er også et af de her spor, og de spor er vi nødt til at sammentænke. Det går ikke bare at hoppe fra tue til tue, vi er nødt til at se det under et her.

Jeg vil nu vende mig mod miljøskadereglerne. Miljøansvarsdirektivet finder jo anvendelse på det, der hedder kvalificerede skader, der er forårsaget af erhvervsmæssige aktiviteter. Reglerne har til formål at fastslå virksomhedernes ansvar og handlepligter, der gælder på tværs af miljølovgivningen. Siden vedtagelsen af miljøskadeloven i 2008 har loven kun været anvendt i ganske få sager, der også har haft forskellig karakter. Det er helt klart for alle, at sagen om Nordic Waste uden tvivl er den mest omfattende, og det er også den, der for alvor har sat de regler, vi har, på prøve.

Hvis man kigger mod resten af Europa, som har samme direktiv, er der ligeledes ganske, ganske få sager om miljøskader. Vi har undersøgt det i Sverige, i Østrig, i Finland, Frankrig og Belgien, som har under ti sager, hvor der altså er konstateret miljøsager. Miljøskadeloven blev jo behandlet her i Folketingssalen i 2007-08, og hvis man laver sådan et politisk-arkæologisk arbejde, vil man se, at der dengang var flere modeller oppe at vende, og de modeller handlede bl.a. om kompetencefordelingen mellem stat, regioner og kommuner og om samspillet med de øvrige regelsæt på miljøområdet. Der var også dengang i diskussionerne spørgsmål om reglernes effektivitet. Bl.a. handlede det om antallet af nødvendige afgørelser og delafgørelser. Resultatet, og det kan vi se i dag, blev en model, hvor miljøskadereglerne aktiveres gennem en eller flere af de øvrige 15 sektorlove, og formålet med den kompetencefordeling var bl.a. at sikre, at den kommunale indsats kan køre videre, hvis der ikke er ansvarlige, eller hvis den ansvarlige ikke kan betale. Det er præcis det, vi ser nu.

Så selv om princippet om, at forureneren skal betale, er klart fastslået i miljøskadeloven, viser sagen om Nordic Waste jo også, at kravet om sikkerhedsstillelse, når skaden først er sket, kan risikere at udfordre princippet. Og miljøskadeloven indeholder ikke et krav om forudgående sikkerhedsstillelse, og en indførelse af et sådant krav vil jo næppe kunne afgrænses kun til miljøskadeloven. Så vi er altså ude i et større juridisk kompleks her. Derfor vil en sådan ændring også kræve et bredere gennemsyn af reglerne om miljøgodkendelse. Ud over spørgsmålet om sikkerhedsstillelse har Nordic Waste-sagen også rejst en række spørgsmål om miljøbeskyttelseslovens administrative beføjelser, hvor der ikke er en adressat for påbuddet – det vil sige i de her særlige situationer, hvor myndighederne selv må træde til. Alt det her og mere til har betydning for det arbejde, der skal sættes i gang.

Jeg har i dag, selv om jeg har et helt kvarter, altså ikke mulighed for at komme ind på alle de problemstillinger, der er relevante at se nærmere på, men jeg forsøger at skitsere en del af de mest betydningsfulde her. Lad mig derfor også skitsere, hvordan det videre arbejde vil foregå, og hvordan regeringen vil inddrage Folketingets partier i dette. Inden sommerferien vil jeg indkalde alle Folketingets partier, hvor vi sammen kan fastsætte rammerne for det arbejde. Jeg vil også drøfte den kommende undersøgelse af Randers Kommune, så rammerne for undersøgelsen ligger fast inden sommerferien. Og som jeg allerede har nævnt, er det afgørende, at vi kommer hele vejen rundt om opgaven med at se på de gældende regler. Det er så også begrundelsen for, som jeg startede med at komme ind på, men nu kan jeg så kom til min konklusion, at regeringen ikke kan støtte det her beslutningsforslag, der altså sigter mod, at et lovforslag skal ligge klar inden udgangen af i år.

Bredden og kompleksiteten af området kræver, at vi sikrer, at der er tilstrækkelige undersøgelser, før vi drager de her konklusioner, og arbejdet skal sammentænkes med de allerede igangsatte initiativer og den kommende undersøgelse af Randers Kommune. Det er også vigtigt, at de relevante interessenter og eksterne fagpersoner inddrages, så vi bygger arbejdet på relevante erfaringer.

Som jeg var inde på tidligere, er det ikke kun Danmark, det er flere andre lande, der begynder nu at have nogle erfaringer nu, og EU-Kommissionen arbejder netop på en evaluering af miljøansvarsdirektivet, som bl.a. skal bygge på medlemsstaternes erfaringer med direktivet. Og Kommissionen har meddelt os, at de forventer at udsende evalueringen i år, og derfor vil det være helt oplagt at se på de konklusioner, der vil være i den evaluering, og inddrage dem også i vores videre arbejde her i Danmark.

Så der er ingen tvivl om, at konsekvenserne af jordskreddet ved Ølst er meget alvorlige. Det er helt afgørende, at vi lærer af sagen, det er helt afgørende, at vi kommer til bunds i, hvordan det kunne ende så galt, og det er helt afgørende, at vi gør alt, hvad vi kan, for at undgå, at en lignende sag gentager sig. Opfølgning på de gældende regler er helt klart et spor blandt flere spor, hvor det er vigtigt, at arbejdet tilrettelægges på en sådan måde, at vi sikrer, at vi kommer hele vejen rundt. Og vi skal jo også sikre os, at arbejdet bygger på alle relevante erfaringer – jeg har nævnt EU-Kommissionens kommende evaluering – og også inddragelse af relevante fagpersoner, eksterne eksperter med flere på det her område. Vi har at gøre med så kompleks lovgivning her med mange forskellige love, der spiller sammen, at et sådant arbejde ikke vil kunne afsluttes inden for den tid, som det her beslutningsforslag lægger op til, og det er altså derfor, regeringen ikke kan støtte forslaget. Men jeg vil sige, at jeg ser meget frem til at drøfte rammerne for arbejdet med Folketingets partier. Det er et møde, der vil finde sted inden sommerferien, således at rammerne for arbejdet kan lægges fast.

Tak for det. Der er foreløbig én kort bemærkning. Fru Marianne Bigum fra Socialistisk Folkeparti, værsgo.

Mange tak, og tak til ministeren for på kort tid trods alt at fortælle, hvor kompleks den her opgave er. Det er vi jo helt enige i: Den er nemlig kompleks. Jeg anerkender, at vi allerede har igangsat en hel del arbejde i de forskellige spor, hvor vi skal afklare det her.

Det er jo ikke nyt, at vi har et problem med den her lovgivning, og at vi har implementeret den mangelfuldt, for den kritik var der sådan set, allerede dengang vi besluttede det. Så når jeg hører ministeren sige, at det heldigvis ikke sker så tit, håber jeg ikke, at det er det samme og skal læses, som om vi derfor ikke behøver at gribe ind og lappe det her hul. For når det så sker, kan vi jo se, at konsekvenserne er store både for miljøet, men også for økonomien, særlig ude i Randers Kommune. Så jeg hører egentlig ministeren anerkende behovet, men være imod beslutningsforslaget, og det skuffer mig en smule.

Nu kan jeg se, at taletiden her er gået hurtigt – giv mig lige 2 sekunder: Anerkender ministeren, at beslutningsforslaget i sin enkelhed handler om, at vi skal gennemføre EU-lovgivningen korrekt?

Ministeren.

I baggrundspapirerne til forslaget her er der jo også en henvisning til det, der hedder Overvågningsudvalgets anbefalinger vedrørende miljøansvarsreglerne fra 2015, hvor man netop har kigget på det. Jeg tror, vi bare må konstatere, at der jo sådan set var en anbefaling i 2015 om regelforenkling på området og om at gennemgå noget af det her. Det er ikke lige en til en, det, der foreslås her i dag, men der var nogle anbefalinger. Og man må jo bare konstatere, at der ikke blev fulgt op på de anbefalinger. Hvorfor ved jeg ikke. Jeg sad ikke med det dengang i 2015. Men jeg må bare konstatere, at dengang har man altså ikke villet følge op.

Jeg gætter på, at hvis vi havde haft Nordic Waste dengang, tror jeg nok, man havde fulgt op. Det viser vel bare tydeligt, at der er god grund til at gøre det, der skal til nu og her, så vi ikke skaber et nyt problem for en kommende generation af politikere, der siger: Hvorfor har de ikke fulgt op efter den her sag? Så det vil vi prøve at gøre.

Fru Marianne Bigum.

Tak. Ja, for det her handler jo egentlig om, at virksomheder ikke skal kunne smutte fra deres ansvar og overlade ansvaret og regningen til alle os andre ved at lade sig at gå konkurs. I beslutningsforslaget – og det er også det, ministeren ligesom fremfører som den primære grund til, at man ikke kan stemme for det – har vi skrevet, at det skal ske ved udgangen af 2024. Hvis det handler om, at ministeren ikke kan arbejde så hurtigt, og det kan jeg godt forstå, må ministeren vel melde ud, hvilket årstal ministeren mener vi så kan arbejde med. Eller vil ministeren have en politisk blankocheck til at udskyde den grønne handling på ubestemt tid?

Ministeren.

Jeg inviterer Folketingets partier til drøftelse af indholdet, processer og selvfølgelig herunder også en tidsplan for, hvordan det her kan ske. Men at jeg insisterer på at stå vagt om, at embedsmænd skal have mulighed for at høre eksperter og blive vejledt, er jo netop, for at vi skal undgå lovsjusk og undgå, at man overhører advarsler, og undgå, at vi havner i lignende situationer. Jeg siger ikke her, at der var lovsjusk tilbage for de der næsten 20 år siden, da det her blev indført, men man må jo sige, at der nok er behov for at se på det igen. Målet er så at gøre det så godt, at vi ikke behøver at se på det endnu en gang, men at vi gør det ordentligt den her gang. Det tager noget tid, men lad os mødes omkring bordet og drøfte med hinanden, hvordan vi gør det fagligt bedst muligt.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til miljøministeren. Vi starter nu på ordførerrækken, og den første ordfører, jeg byder velkommen til, er fru Anne Paulin fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Ligesom før med Enhedslistens beslutningsforslag vil jeg også gerne sige tak til SF for at sætte fokus på Nordic Waste med det her beslutningsforslag. Det minder lidt om det forrige, og derfor kommer jeg også til at gentage mig selv en smule. Vi synes, at det er enormt fornuftigt, at vi kommer til at få et forløb, hvor vi virkelig får vendt hver en sten i forhold til Nordic Waste, og hvordan det kunne gå, som det gjorde. Vi synes også, at der skal være en principiel og grundig drøftelse af, om vi har den miljølovgivning, der skal til for at sikre, at det her ikke kan ske.

Så vi er meget enige i mange af de her intentioner, der ligger i det her beslutningsforslag, men støtter også op om ministerens forslag til proces og om, at vi får den her grundige og omhyggelige proces, hvor vi får lagt en god plan for, hvordan vi kommer rundt om alle de her mange forskellige juridiske spor og al den lovgivning, der er, for at komme ud på den anden side med en styrket miljølovgivning. Så Socialdemokratiet støtter ikke beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Fru Marianne Bigum fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Mange tak, og tak til ordføreren for at kvittere for forslaget. Jeg vil bare lige høre ordføreren om noget, for det her forslag handler jo ikke kun om Nordic Waste. Det tager afsæt i Nordic Waste, men egentlig drejer det sig om, at vi har en mangelfuld og hullet lovgivning. Jeg vil bare lige høre om ordførerens håndsrækning med Socialdemokratiets politik handler om, at man godt vil lappe på lovgivningen og have en god proces i det, og ikke kun om at placere et ansvar i Nordic Waste-sagen.

Ordføreren.

Ja, vi er bestemt optaget af, at vi også får drøftet miljølovgivningen generelt og ikke kun kigger supersnævert på Nordic Waste, for det handler også om at kunne forebygge, at vi får store miljøsager som Nordic Waste. Men der har jo også været andre eksempler oppe, som giver anledning til, at det er fornuftigt, at vi drøfter, om vi har et stærkt nok tilsyn, og om vi har en stærk nok lovgivning til at passe rigtig godt på vores miljø og vores natur.

Fru Marianne Bigum for sin anden korte bemærkning.

Jeg vil bare sige, at det her jo ikke handler om miljøkontrol, men om sikkerhedsstillelse i forhold til miljøskadeloven. Så det var bare en bemærkning til det.

Ordføreren.

Okay, det tager jeg til efterretning.

Godt, så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Anne Paulin fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Erling Bonnesen fra Venstre.

Tak for det. Vi skal naturligvis altid holde øje med og se efter, om vores lovgivning, vores procedurer og vores regler er optimale for at sikre, at vi altid har et godt miljø, og sikre de kontroller, der skal til på det område. Omvendt skal der heller ikke træffes nogen hovsabeslutninger om det, så jeg vil henvise til den meget fine redegørelse, som ministeren allerede har gennemgået. På det grundlag kan Venstre heller ikke støtte det foreliggende beslutningsforslag.

Tak for den tale. Der er ingen korte bemærkninger, så vi kan gå videre i ordførerrækken til hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Der skal også lyde en tak til SF for at have bragt debatten her ind i Folketinget, altså debatten om, hvad der kan være af fremdrift i forhold til at sikre en god og effektiv gennemførelse, både af miljøsager og miljøklagesager og i det hele taget af, hvordan der føres tilsyn, og hvordan vi får lavet genbevillinger. Der er mange omstændigheder, og en af dem er naturligvis også, som flere har talt om før mig, netop den situation, som udspiller sig omkring Nordic Waste ved Randers.

Jeg er som ordfører glad for, at miljøministeren brugte sin taletid på at fortælle lidt om status og noget om, hvad det egentlig er, regeringens tilgang til det er, og hvorvidt man vil involvere andre af Folketingets partier osv. Vi skal nok finde ud af den del af det.

For Danmarksdemokraternes vedkommende er det ikke så meget selve tidsplanen, der er vigtig. Vi er helt med på, at vi naturligvis skal lære af det her. Vi skal ind med en detektor og kigge på, hvorvidt det er foregået efter gældende regler, og om der nogen steder, hvor man har været kreativ. Er der nogle steder, hvor der er sket brud i forhold til sagsbehandlingen osv.? Og der er det vigtigste for os, at vi kommer i bund med de ting og får evidens lagt ind i sagen, og ikke – hvorvidt det er bevidst eller ubevidst – at det nøjagtig er med udgangen af 2024, at der skal fremsættes et lovforslag om en bedre gennemførelse af miljøansvarsdirektivet i forhold til at afløse den nugældende miljøskadelov. Det er ikke den del af det, vi er så utrolig bekymret for. Vi tror faktisk på, at de dele også kommer, sådan som miljøministeren har skitseret.

Der, hvor vi måske lægger kritikken ind, er jo, i forhold til status for de berørte lodsejere, borgere, virksomhedsejere og grundejere og virksomheder, der eksempelvis ligger i området omkring Nordic Waste, og så alle skatteborgerne i Randers Kommune. Det er jo ikke mange dage siden, vi havde en debat her i Folketinget, hvor der var ordførere, der spurgte ind til, hvordan det egentlig går med hensyn til at sikre, at det ikke bliver sagesløse borgere i Randers, der kommer til at stå med skægget i postkassen og regningerne samme sted.

Der har vi i hvert fald i Danmarksdemokraterne kunnet konstatere, at vi har haft en statsminister oppe på besøg i mit eget valgområde i Østjylland, og hvor der ovenikøbet var gummistøvler og det hele med. Der blev der sagt, at den her regning ikke kommer til at ligge hos Randers Kommunes børnehavebørn. Jeg synes jo egentlig, at det var ret klar tale fra en statsminister, og så er det selvfølgelig, at man bliver en kende bekymret, når man så hører, hvad der blev sagt i Folketingssalen i sidste uge, i forhold til om de her regninger havner det ene eller det andet sted.

Der synes vi egentlig, at hvis vi skal bruge tiden fornuftigt, er det i hvert fald her og nu vigtigere, at vi får status tænkt ind og skitseret, hvad tidsplanen er for at komme i mål med at få bremset den eskalerende miljøskandale, der har været omkring Ølst og hos virksomheden Nordic Waste. Derefter kan vi så kigge på, hvad der kan være af andre tiltag, der skal gøres.

Vi er sådan set ikke afvisende over for, at der både kan speedes op, og at der også kan indtænkes flere værktøjer over for virksomheder, men vi er nødt til også at udvise et skyldigt hensyn til, at erhvervs- og investeringslivet i Danmark også skal foregå ud fra nogle gode fornuftige præmisser. Og hvis vi laver noget, hvor vi ligesom famler og ikke tænker klogt fra starten, så kan det godt ske at spænde ben for nogle faktisk rimelig gode initiativer inden for det forretningsmæssige og erhvervsmæssige her i Danmark i forhold til lokale investeringer. Det ville jo være synd, hvis det skulle være konsekvensen af, at man byder for hurtigt ind med lovgivning i forhold til de her skadeforvoldere osv.

Så Danmarksdemokraterne vil egentlig gerne appellere til, at vi i første omgang kommer i mål med økonomivurderingerne og placering af et myndighedsansvar og ikke mindst det politiske ansvar i selve Nordic Waste-skandalen. Og så vil vi gerne have, at der kommer noget validitet ind og noget fyldestgørende i forhold til at tænke over, hvad det så er for nogle muligheder, vi skal byde ind med over for fremtidige miljøvurderinger og tilsyn og ikke mindst tilladelser. De ting skal selvfølgelig gå hånd i hånd, men vi kan ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak for den tale til hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og vi går videre i ordførerrækken. SF vender vi tilbage til. Nu er det hr. Alexander Ryle fra Liberal Alliance, som ordfører. Værsgo.

Tak for det. Dette beslutningsforslag ligger jo i meget fin forlængelse af den debat, vi netop har haft om forbedret miljøkontrol, om end det her forslag jo er noget mere konkret, i forhold til hvilke dele af lovgivningen forslagsstillerne ønsker at lave om. Jeg tror, de fleste af os er enige om, at der er behov for at se nærmere på de gældende regler på miljøområdet. Det mener vi også i Liberal Alliance, men jeg stiller mig tvivlende over for dette beslutningsforslag, primært af to grunde.

Den første handler om timingen. Lige nu er det for tidligt at konkludere, hvilke lovændringer der er behov for at lave, for det er vigtigt at huske, at Nordic Waste-sagen er unik, og vi mangler fortsat overblik over, hvordan det kunne gå så galt. Der er igangsat analyser af både virksomhedens og kommunens ageren, og de er vigtige, så vi ikke kommer til at basere løsninger på gisninger. Jeg føler mig på nuværende tidspunkt ikke klædt godt nok på til at vurdere, om det er netop de ændringer, som forslagsstillerne lægger op til i det her forslag, som der er behov for. Der er en risiko for, at dette beslutningsforslag rammer forbi skiven, da vi endnu ikke kender resultatet af de analyser, som er ved at blive lavet.

Derfor mener jeg, at vi bør vente med at foreslå konkrete lovændringer, til vi har et bedre overblik over sagen. Men vi mener, at det er helt oplagt, af ministeren, så snart vi har resultatet af analyserne og eventuelt i samarbejde med andre relevante ministre, inviterer os til en grundig gennemgang af sagen med henblik på at afklare, om der er behov for lovændringer, og i så fald hvor det giver bedst mening at lave noget om. Vi har nu været igennem den akutte fase. Vi er i gang med interimfasen og genetableringsfasen, men vi mangler en evalueringsfase, og den synes jeg vi skal i gang med så hurtigt som muligt.

Den anden grund til, at vi stiller os lidt skeptisk over for det her forslag, handler om nogle af de konkrete initiativer, som beslutningsforslaget lægger op til at ændre på. Det gælder bl.a. idéen om, at miljøansvaret ikke længere skal afhænge af, at virksomhederne er blevet givet et påbud. I dag har vi som udgangspunkt tillid til, at virksomhederne opererer inden for den tilladelsen de har, og vi fører kontrol med, at de gør det. Det her forslag vender jo det system en lille smule på hovedet, og det er vi umiddelbart skeptiske overfor. Jeg mener, vi skal være forsigtige med at lave lovændringer på baggrund af enkeltsager.

Jeg frygter også, at idéen om, at der skal stilles krav om sikkerhedsstillelse som en betingelse for, at en miljøgodkendelse kan gives, kan blive rigtig dyr. I dag har de fleste virksomheder, som har en miljøgodkendelse, hvis ikke alle, også en forsikring, og det vil investorer og bestyrelser og lignende stille krav om. Men en tvungen forsikring kan også risikere at fordyre prisen og blot føre til en ophobning af midler. Det er jo sandt, at virksomheder som Nordic Waste er forbundet med en særlig risiko for alvorlige miljøuheld, men vi skal også huske på, at virksomhederne jo varetager en vigtig opgave, som risikerer at blive besværliggjort, hvis det bliver meget dyrt. Og hvem er det så, der skal håndtere den forurenede jord? Vi er selvfølgelig helt enige med forslagsstillerne om, at forureneren skal betale, og at regningen for miljøskader ikke skal ende hos skatteyderne.

Derfor vil vi også gerne være konstruktive i forhold til at kigge på det og flere af de andre elementer i det her beslutningsforslag, men vi mener, at det kræver et grundigt forarbejde, som vi ikke er sikre på, at SF har lavet. Vi skal i øvrigt huske på, at der jo foruden miljølovgivningen også er en masse lovgivning på andre områder, f.eks. på erhvervsområdet, og der er det jo allerede i dag sådan, at hvis der har været svig, uagtsomhed og tab, er ledelsen, altså bestyrelsen og direktionen, personligt ansvarlige med alt, hvad de ejer og har, inklusive deres forsikringsdækning. Og hvis kommunen har sløset med miljøgodkendelser og miljøtilsyn, har de også et ansvar.

Derfor kan vi på nuværende tidspunkt ikke støtte dette beslutningsforslag, men vi går som sagt konstruktivt ind i debatten. Vi håber, at de igangværende analyser snart kan blive færdiggjort, og vi glæder os til, at ministeren indkalder til en grundig gennemgang før sommerferien.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Marianne Bigum fra SF. Værsgo.

Mange tak. Jeg vil lige starte med at afklare, at det her forslag ikke taler om, at de skal holdes personligt økonomisk ansvarlige. Vores forslag går ikke ud på at gøre op med det her med, at der skal være et begrænset ansvar.

Det, der står i forslaget, handler om, at de jo skal stilles til ansvar for, om sikkerheden er der, f.eks. om der er tegnet en forsikring i virksomheden. Jeg er i øvrigt enig i, vi ikke skal lave lovgivning på baggrund af enkeltsager. Nu har vi en enkeltsag, som tydeliggør, hvorfor lovgivning her er nødvendigt, men det er ikke en lovgivning på baggrund af enkeltsager, og der har været kritik af det her forslag for flere år tilbage.

I forhold til om det skulle blive dyrere for virksomhederne, hvis de skulle lave en forsikring, kan man sige, at ja, det gør det måske. Men det vil jo også være adfærdsregulerende på den måde, at hvis du står som virksomhed og vil lave et jordforureninganlæg lige ved siden af en å og får at vide, at det bliver rigtig dyrt i forsikring, så kan det være, du placerer den et andet sted og på en mere sikker måde. Anerkender ordføreren, at der i det her forslag også er noget incitament til virksomhederne til at beskytte miljøet?

Ordføreren.

Det anerkender jeg, og jeg har heller ikke en fuldstændig afvisning af det forslag, som SF kommer med i det her beslutningsforslag. Vi har jo lignende regler på råstofområdet, hvor du skal sætte nogle penge til side, så du kan retablere området, når du er færdig, og det giver meget god mening.

Jeg siger bare, at når vi laver lovændringer, synes jeg, det skal ske på et ordentligt grundlag, og der kunne jeg rigtig godt tænke mig, at ministeriet eller ministerierne, som har en ordentlig indsigt i det her, i hvert fald mere indsigt, end jeg har, kommer med et oplæg, som vi kan diskutere ud fra, og at vi ikke nødvendigvis bare stemmer de forslag igennem, som SF er kommet med.

For jeg er ikke sikker på, at der ligger et lige så grundigt forarbejde bag det, som der gør, når det kommer fra ministeriet. Jeg er i øvrigt helt klar over, at forslagsstillerne ikke lægger op til ændre erhvervslovgivningen. Jeg påpeger bare, at der er også erhvervslovgivning ud over den miljølovgivning, som vi har på det her område.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Tak for det. Jeg vil sige, at selvfølgelig kan jeg ikke lave et lige så grundigt forarbejde, som ministeriet kan, og jeg hører egentlig også, at i forhold til ministeren har vi i hvert fald på baggrund af vores forslag, tillader jeg mit at sige, fået et løfte om, at vi kommer til at se en proces for at få lappet den her lovgivning. Til sidst vil jeg bare sige, at der jo er forskel på ting. Ordføreren var inde på noget af det her med omvendt bevisbyrde, og lige præcis i miljøskadesager er der jo objektivt ansvar, men vi kan se, at de kan slippe uden om det, fordi vi har en mangelfuld lovgivning. Det har der været offentlig kritik af, og det er ligesom baggrunden for, at vi tager det op og gerne vil lappe lige præcis det her.

Værsgo til ordføreren.

Jeg synes, vi i den her sag har set, at der jo også kan være nogle problemer med selve den miljøgodkendelse, man har fået, og det tilsyn, der bliver ført med, at indholdet i den miljøgodkendelse overholdes. Der er jo flere ting, der kan spille ind i det her, og derfor synes jeg også, at det er relevant, at vi får en afdækning af, om der i det her konkrete tilfælde med Randers Kommune har været en sløset tilgang til den måde, man har givet godkendelser og lavet tilsynet på.

Tak til ordføreren fra Liberal Alliance. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg ønsker først og fremmest at anerkende de positive intentioner bag forslaget, som sigter mod at styrke sikkerheden i forhold til miljøskader og sikre, at forureneren betaler. Der er ingen tvivl om, at Nordic Waste-sagen har gjort det tydeligt for os alle, hvor vigtigt det er med en klar og robust lovgivning på miljøområdet.

Hvad angår det videre arbejde, vil regeringen, som ministeren tidligere har nævnt, drøfte og fastlægge en mere omfattende strategi for miljøretten i samarbejde med alle Folketingets partier inden sommerferien. Der er behov for en bredere og mere dybdegående evaluering af miljøansvaret og lovgivningen på området. Det hersker der ikke nogen tvivl om. Det er også afgørende, at vi inddrager erfaringer fra andre EU-lande og venter på, at Europa-Kommissionens evaluering af miljøansvarsdirektivet kommer, og den forventes offentliggjort her i 2024.

Et effektivt miljøansvar kræver grundige overvejelser og ikke mindst et godt samarbejde på tværs af alle politiske skel, så i Moderaterne ser vi frem til, at vi inden sommerferien skal mødes i Miljøministeriet med ministeren, Magnus Heunicke, og få kigget på, hvordan vi kan gøre det her bedre. Derfor støtter vi ikke beslutningsforslaget. Tak for jeres opmærksomhed.

Tak for talen. Der er lige en kort bemærkning til fru Marianne Bigum fra SF. Værsgo. Moderaternes ordfører skal blive på sin plads, indtil forhandlingen er færdig. (Charlotte Bagge Hansen (Moderaterne): Javel).

Jeg vil gerne sige tusind tak for modtagelsen af forslaget. Jeg kan leve med, at mit beslutningsforslag ikke bliver vedtaget, så længe arbejdet går i gang, og at vi allerede kan forestille os, at det bliver inden sommerferien, ser jeg meget frem til. Så vil jeg bare lige høre, om ordføreren kan bekræfte, at det arbejde, der sættes i gang, ikke kun handler om afklaring af Nordic Waste, men omfatter en bredere revidering og kritisk stillingtagen i forhold til miljøskadeloven.

Værsgo til ordføreren.

Jamen det er jo simpelt hen så vigtigt, at vi laver det allerallerbedste benarbejde og sørger for at sikre og forebygge kommende miljøkatastrofer. Selvfølgelig skal vi kigge ud over Nordic Waste og kigge bredt på det her. Jeg glæder mig til samarbejdet. Jeg kender også ordføreren som et menneske, der også selv nyder at være en del af selve processen, så jeg glæder mig til samarbejdet.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Så siger vi tak til fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne. Vi går videre i ordførerrækken til fru Tina Cartey Hansen fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak til SF for at fremsætte dette beslutningsforslag, som der uden tvivl ligger et stort stykke arbejde bag. Det er et meget detaljeret og også kompliceret forslag, vi drøfter her i dag. Og igen ligesom ved den foregående sag taler jeg på vegne af vores miljøordfører, Mette Abildgaard, der ikke kan være til stede i dag.

Forslaget er jo som bekendt fremsat på baggrund af sagen med Nordic Waste i Randers Kommune; en sag, som har givet anledning til mange overvejelser om den måde, vi giver miljøtilladelser på, fører tilsyn på, og de krav, vi stiller til virksomheder, der løser opgaver med store miljørisici. De overvejelser skal naturligvis føre til et opdateret regelgrundlag på dette område, hvor vi omsætter de erfaringer, vi har gjort os, til et bedre lovgrundlag.

Som vi forstår det, er miljøansvarsdirektivet ifølge SF ikke ordentligt implementeret i dansk lov. I dag er det implementeret via miljøskadeloven og via kapitler om miljøansvar, der er indføjet i mange forskellige andre miljølove. Vi er bekendt med, at denne kritik også deles af professor i miljøret Peter Pagh. Men for at være ærlig synes vi, at det er svært at vurdere, hvorvidt det er implementeringen af direktivet, der er problemet, og hvorvidt de justeringer, SF i øvrigt lægger op til, er de rigtige.

Ligesom Liberal Alliance var inde på er der jo de her dilemmaer: Er en tvungen forsikring den rigtige løsning? Hvordan er det med sikkerhedsstillelsen, er det rimeligt? Jeg er også nysgerrig på, hvordan forslagsstillerne tænker de kommunalt ejede selskaber ind i det her, for Nordic Waste er jo privatejet; men vi har jo også deponier, der er ejet af kommunalt ejede selskaber. Så man kan sige, at det her med, at den almindelige borger ikke skal betale, kan vi sådan set godt være enige i, men det ender det jo i sidste ende med, hvis det er det kommunaltejede deponi, det går galt for. Og det gælder sådan set også i Randers Kommunes tilfælde, når det er statskassen, der sættes ind, for det er jo trods alt vores alle sammens penge, der så ender med at betale for det.

Men vi hører jo fra konservativ side, at ministeriet er i gang med et grundigt evalueringsarbejde og vil tage stilling til, om den danske lovgivning er korrekt implementeret, og hvilke tiltag der skal til for at sikre princippet om, at forureneren betaler. Samtidig skal vi dog også at sikre os, at der fortsat er virksomheder, der er villige til at påtage sig ansvaret for miljøopgaver med de risici, der medfølger. For hvis kravene bliver så strenge, at der ikke er nogen virksomheder, der byder ind på opgaverne, så er miljøet endnu en gang taberen. Men vi skal ligesom vi talte om under den forrige sag, selvfølgelig sikre os, at virksomhederne placeres de rigtige steder, at der føres tilstrækkeligt tilsyn osv.

Så på baggrund af de her mange elementer, vi føler mangler belysning, kan vi i den her sag desværre ikke bakke op om beslutningsforslaget, men ser frem til de drøftelser, som miljøministeren har inviteret til.

Tak. Så er der en kort bemærkning til fru Marianne Bigum fra SF. Værsgo.

Mange tak. Ja, det er et kompliceret beslutningsforslag – jeg kan godt lide at gøre tingene grundigt – men ordføreren spurgte f.eks. helt konkret i forhold til offentlige deponier, og jeg vil egentlig bare sige til ordføreren, at jeg sådan set deler bekymringen for den her udfordring, og at jeg også har stillet en række spørgsmål til ministeren. Så det er noget, jeg kigger ind i. Men i det hele taget synes jeg jo at principperne skal gælde på den samme måde, og det skal vi have styr på.

Værsgo til ordføreren.

Det er vi helt enige i, men der er jo netop, ikke mindst med selskabsgørelsen, vi har på vej på affaldsområdet, nogle kommuner, der risikerer at stå i et dilemma. Jeg bor selv i Hvidovre Kommune, og jeg vil som Hvidovreborger nødig lige pludselig skulle hæfte for hele deponiet på Avedøre Holme, hvis det en dag går galt. Det erkender jeg gerne.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Tina Cartey Hansen fra Det Konservative Folkeparti, og vi går videre i ordførerrækken til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten som ordfører. Værsgo.

Det er godt at forholde sig til, hvordan vi kan gøre det bedre for at varetage miljøets interesser, og Enhedslisten kan godt støtte SF's forslag her. Der er nogle ordførere, der har sagt, at det er lidt detaljeret, men det her med at have fokus på, at virksomheder skal stilles til ansvar, synes jeg egentlig er en god tilgang. Hvordan er den konkrete løsning så? Ja, det kunne være, at man kan se på andre sektorer. Vi har jo bl.a. en banksektor i Danmark, hvor man har en forsikringsordning, sådan at småsparerne, hvis der er en bank, der krakker, så har en vished for, at de får deres penge, hvis det er under et bestemt beløb. Vi har jo også en forsikringsordning for skibe, der sejler rundt, og som kan have en olieforurening, og hvorfor skulle man ikke også kunne have forsikringsordninger på andre felter?

Jeg kan nogle gange tænke den anden vej rundt, altså hvorfor der ikke i højere grad er erhverv, som selv skal betale for, hvad de måtte have af ulykker. Vi har bl.a. noget inden for landbruget, hvor der, hvis der er dyr, der bliver syge, så er et beredskab, der rykker ud, og der er erstatninger på det. Hvorfor skulle det ikke være noget, der kunne være dækket af en forsikring, som den virksomhed har? Og at vi kan komme frem til at finde ud af en god forsikringsordning for sådan nogle virksomheder, som har en risiko i forhold til miljøskade, tror jeg sådan set godt. Her bliver der refereret til, at vi har for meget minimumsimplementering i forhold til det her miljøansvarsdirektiv. Vi havde i sidste uge en grundig debat omkring minimumsimplementering, og jeg synes, det er godt at tage fat om de konkrete problemer og få det gjort bedre og få det løst.

Så har jeg det lidt spøjst omkring det her med, at forureneren skal betale. For vi skal jo gerne frem til, at forureneren slet ikke forurener, men at vi sikrer mod forurening. Det er sådan set den tilgang, vi har til det. Men vi vil gerne støtte SF's forslag.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og vi kan gå videre i ordførerrækken. Det er fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre, som er den næste ordfører. Værsgo.

Tak for det, og tusind tak til SF for at fremsætte et af de her beslutningsforslag, som jo falder lidt ned i den gruppe af beslutningsforslag, der omhandler, eller som i hvert fald tager udgangspunkt i Nordic Waste-skandalen. I modsætning til beslutningsforslaget, vi behandlede lige før, nemlig B 185, så er det her beslutningsforslag jo meget mere konkret med hensyn til nogle bestemte ting, der skal gøres, på godt og ondt. Og jeg ved også, at ordføreren jo er en ordfører, der virkelig forsøger at lave et godt og detaljeret arbejde, og nogle af de ting, der bliver nævnt heri, er også ting, jeg har talt med ordføreren om tidligere, og som vi i Radikale Venstre i hvert fald også har set på.

Når jeg alligevel trækker på det, er det, fordi jeg faktisk gerne vil høre de overvejelser, der kommer fra ministeriet nu her, før vi lægger os endeligt fast på, præcis hvilke redskaber det er, der bør tages i brug på det her område. Og det er meget vigtigt for mig, for nogle gange bliver tingene blandet lidt sammen herinde, i forhold til at der er nogle ting her, der handler om Nordic Waste og det, der er sket lige dér; hvor kan ansvaret placeres i den konkrete sag?

Men så er der jo også noget andet her, der handler om, hvordan vi sikrer, at vi ikke kommer til at stå i en lignende situation fremadrettet, og det er jo også her, jeg synes at beslutningsforslaget spiller ind. Og i forhold til en efterevaluering oven på det her håber jeg i hvert fald, når ministeren siger, at der kommer en evaluering her og man jo kigger ned i det, at man så rent faktisk har den her del med, så vi sørger for, at vi ikke endnu en gang kommer til at stå i en situation, hvor der ikke er særlig mange, der egentlig har et klart svar på, hvor regningen kommer til at ende, men at man rent faktisk fremadrettet vil have klarhed over det, hvis man mod alt håb og forventning kommer til at stå i en lignende situation igen.

Tak til fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi kan gå videre i ordførerrækken, og det er hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti som ordfører. Værsgo.

Tak for det, formand. Vi har jo diskuteret et Nordic Waste-forslag før. Nu tager vi så det næste, så mange af pointerne har vi jo været rundt om. Men jeg vil dog sige tre ting til det her.

For det første synes jeg, timingen er dårlig. Altså, der er en sag med Nordic Waste. Det skal undersøges, og når vi ved mere om det, er det naturligt, at man finder ud af, hvad der så skal gøres anderledes i fremtiden. Den køber jeg, og jeg synes, det er helt fornuftigt, at man gør det. Men det er jo ikke det, man lægger op til her. For det andet vil ministeren så invitere til et møde. Det er fint. Der deltager vi og hører, hvad regeringen har på smørrebrødssedlen.

Det er selvfølgelig argumenter, jeg har for at afvise forslaget. Men der er også en tredje ting, og det er: Jeg synes ikke helt, intentionen med forslaget passer til os. Altså, jeg læser op her. Man citerer regeringsgrundlaget, og husk på: Jeg er jo altså ikke regeringsordfører på nogen som helst måde. Jeg er oppositionspolitiker. Jeg har ingen grund til at stå og sige noget pænt om regeringen. Men nu citerer jeg bare frit:

»En del af dette arbejde skal indebære, at myndigheders kontrol og tilsyn med virksomheder i højere grad målrettes de virksomheder, hvor risikoen for omgåelse af reglerne og snyd vurderes størst. Virksomheder, der efterlever reglerne, skal i langt mindre grad udsættes for kontrol og have vejledende kontrol. Målet er en samlet lettelse af byrderne på erhvervslivet.«

Det er det, der står i regeringsgrundlaget, og der siger forslagsstillerne så, at det bør bekymre Folketinget. Altså, det vil jeg sige nej til. Det er da noget af regeringsgrundlaget, som jeg synes er meget fornuftigt: at man skal målrette kontrol, hvor man umiddelbart tænker, at her er en risiko, og så skal alle de mange, hvor der ikke er en risiko, jo ikke opleve det samme kontroltryk.

Så jeg synes i virkeligheden, at man rammer lidt forbi med det her forslag. Jeg synes ikke, man rammer dem, man måske forsøger at ramme. Og derfor vil vi heller ikke stemme for det her forslag, selv om jeg med alle andre ordførere deler forargelsen over Nordic Waste og alt muligt andet. Men det bliver et nej fra os i den her omgang. Tak.

Tak. Der er lige en kort bemærkning. Fru Marianne Bigum, SF. Værsgo.

Jeg vil gerne takke ordføreren, Peter Kofod. I forhold til det med at ramme forbi, tror jeg, ordføreren har læst det forkerte beslutningsforslag, for ordføreren citerer fra et beslutningsforslag af Theresa Scavenius, som er udgået af dagsordenen for i dag.

Værsgo til ordføreren.

Jeg lægger mig fladt ned. Det er fuldstændig rigtigt. Jeg har fået det forkerte forslag under armen. Jeg må jo gå herop en gang som privatist, og så skal jeg nok kommentere SF's forslag også. Tak.

Sådan, så fik vi det afklaret. Der er ikke flere korte bemærkninger til hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Vi siger tak. Så er det hr. Torsten Gejl fra Alternativet som ordfører.

Og det er beslutningsforslag nr. B 121, vi taler om her i Folketinget nu. Værsgo til Alternativets ordfører.

Jeg skal indrømme over for formanden, at det tjekkede jeg faktisk også lige på vej herop. Det er jo en glæde med så mange gode forslag, som er ude på at adressere det her problem.

For den miljøskade, der er sket i Ølst ved Randers hos Nordic Waste, har jo alle de forkerte elementer i forhold til miljø og retssikkerhed. Nordic Waste har taget imod forurenet jord, fordi de skulle rense det. Det har de ikke gjort; de har ophobet det. Og nu betyder det, at vi risikerer en gigantisk forurening. Det ser heldigvis ud til at være blevet stoppet ved en meget hurtig og dyr indgriben fra statens side. Så vidt jeg kan se, kan hovedskurken bag det hele grine hele vejen ned i banken. Det er jo som sagt alle de forkerte elementer, der er i spil. Det har ført til et puslespil af beslutningsforslag, der skal sikre, at det her bliver undersøgt og bliver forebygget, og vi skal finde ud af, hvad vi kan gøre, hvis uheldet alligevel er ude.

Det her forslag handler, som jeg ser det, mest om forebyggelse: Hvordan sikrer vi, at det ikke sker igen? Der kommer SF, synes jeg, med nogle meget relevante forslag til puslespillet, der handler om, hvad vi kan gøre – forslag til ministeren, som han kan tage med i den her lovgivning, som skal løse problemerne og sikre, at vi ved, hvad vi gør for eftertiden, hvis de skulle opstå. Vi stemmer for, og det gør vi, ikke fordi vi er hundrede på, at det lige præcis er den her løsning, der er den skræddersyede løsning, men fordi vi synes, at komponenterne i den simpelt hen er så kvalificerede, at nogle af dem, håber jeg virkelig, bliver en del af den lovgivning, der skal laves.

En af de komponenter, som vi virkelig synes om, er det her med, at virksomheder, hvor der er en særlig risiko for større miljøskader, pålægges at stille økonomisk sikkerhed for forebyggelse af miljøskaden såvel som oprydning og genopretning af miljøet og skader på ejendommen i tilfælde af uheld, ophørt virksomhed eller konkurs. Det kan f.eks. ske gennem forsikring. Det synes vi er relevant.

En anden, jeg vil nævne, er det, at selskabets bestyrelse, direktion og hovedaktionær skal kunne stilles til ansvar, hvis sikkerheden mangler eller er utilstrækkelig, da der dermed foreligger en overtrædelse af loven. De to ting synes jeg er utrolig relevante komponenter, og jeg synes godt, man kan stemme for et forslag, som man synes kommer med nogle komponenter af høj kvalitet til at løse et stort problem.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger til hr. Torsten Gejl fra Alternativet, så vi kan gå videre til ordføreren for forslagsstillerne, og det er fru Marianne Bigum fra SF. Værsgo.

Mange tak. Tak for alle jeres bemærkninger. Det er korrekt, at vi i forslaget har skrevet nogle ret konkrete ting ned, som bør ændres. De konkrete ting er simpelt hen formuleret efter at have brugt timer og timer på den her sag, hvor jeg synes, det er tydeligt, at det lige præcis er på de her områder, at lovgivningen halter. Det er så det tekniske af det, som vi har meldt ud.

Nu vil jeg gå til det holdningsmæssige. Det er SF's klare holdning, at forureneren skal betale. Og hvis en virksomhed skader miljøet, skal virksomheden naturligvis selv rydde op og dække omkostningerne. År efter år skal vi finde millioner på finansloven til at betale for generationsforureningerne, hvor virksomhederne har ødelagt miljøet og efterladt regningen til samfundet. Det gjorde vi senest i går, hvor vi afsluttede forhandlingerne om grøn fond og præsenterede en aftale, hvor vi afsætter i alt 550 mio. kr. til og med 2027. Vi bemærkede i den forbindelse samtidig, at arbejdet forventeligt vil fortsætte frem til 2033, og at der kan være behov for yderligere finansiering. De penge kunne vi have brugt på alt muligt andet. Og jeg tænker, at det er en årlig politisk huskekage om et kedeligt kapitel i vores historie, hvor vi ikke havde godt nok styr på virksomheders påvirkning af miljøet – aldrig mere.

I 2004 vedtog vi i EU miljøansvarsdirektivet, som stadfæster, at der i de store miljøskadesager er et objektivt ansvar, og at forureneren skal betale – et glimrende princip. Men da vi så i Folketinget i 2007 og 2008 skulle overføre loven til dansk lov, gjorde vi det mangelfuldt. For at være mere præcis vil jeg citere professor emeritus i miljøret Ellen Margrethe Basse:

»Jeg mener bestemt, at man i forhold til lovgivningen har klokket i det«.

Nordic Waste-sagen er en katastrofe for miljøet i Randers Kommune, og sagen viser, at vores lovgivning er mangelfuld og hullet, og det har vi som lovgivere en forpligtelse til at rette op på. Derfor har jeg også gjort mig umage. For her ser vi, at en virksomheds ageren har skadet miljøet, hvilket nu igen sender en regning til alle os andre, en regning på flere hundrede millioner kroner, og der har været forlydender om, at det er helt op til 2,2 mia. kr. Lad os nu se. Under alle omstændigheder er det et stort beløb, som også siger noget om de dybt alvorlige miljømæssige konsekvenser.

Nu er det heldigvis ikke ofte, at vi får en miljøskadesag, men når det sker, kan det have store konsekvenser for miljøet såvel som for en kommunes økonomi. Derfor fremsætter SF det her beslutningsforslag, som i al sin enkelhed handler om, at regeringen skal fremsætte et lovforslag, der sikrer, at vi får en bedre og tilstrækkelig gennemførelse af miljøansvarsdirektivet. Det handler både om handleforpligtelsen, og det handler om betalingsansvar. Det handler også om, at de virksomheder, der udgør en særlig risiko for større miljøskader, skal stille økonomisk sikkerhed for miljøskader, som eksempelvis kan være at tegne en forsikring. Selskabets bestyrelse, direktion og hovedaktionærer skal kunne stilles til ansvar, hvis sikkerheden mangler eller er utilstrækkelig. Det er standardpraksis. Virksomheder forholder sig hver dag til, om de virksomheder, de samarbejder med eller investerer i, har en finansiel evne til at opfylde deres forpligtelser. Det er helt almindelig risikostyring. Krav om sikkerhedsstillelse vil også være med til at justere adfærden, da virksomheder vil have økonomisk incitament til at forebygge miljøskader.

Sagen om Nordic Waste er ikke kun en dårlig sag for Randers Kommunes borgere, men for hele det danske erhvervsliv. Det er i erhvervslivets interesse, at borgerne, kommunerne og myndighederne kan have tillid til, at erhvervslivet påtager sig deres ansvar i tilfælde af ulykker, sådan som EU-lovgivningen tilskriver at de bør gøre det. Som statsministeren sagde ved sit besøg i Ølst: Selvfølgelig er det ikke rimeligt, at det er børnene og de gamle i Randers, der skal betale den her regning. Det er SF enige i, men hvis ikke vi får lappet lovgivningen, vil det ske igen.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne, fru Marianne Bigum, SF. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Men hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti har bedt om ordet i en anden runde, og det skal han have lov til. Værsgo.

Tak for det. Det er faktisk første gang, jeg har taget ordet i en anden runde i en folketingsdebat nogen sinde, men sådan må det jo være, når man ikke rammer plet første gang og får den rigtige mappe med sig under armen. Jeg vil da også gerne tilstå, at da jeg stod heroppe, syntes jeg lidt, at min tale ikke helt lød som de andre ordføreres. Vi talte ikke helt om det samme indhold, og så lidt alligevel, for der var noget Nordic Waste. Men jeg kunne godt se, der var et eller andet, der var lidt galt, så jeg synes måske, at SF fortjener, at jeg også forholder mig til det forslag, som SF faktisk har fremsat, og ikke det, som fru Theresa Scavenius har fremsat. Så må jeg jo i fremtiden være mere skarp til at holde styr på mine mapper og få den rigtige med herop, så det vil jeg gerne igen beklage over for SF's ordfører.

Sagerne ligner jo hinanden en lille smule, fordi de tager udspring i det samme. Men SF har jo så fremsat et ret detaljeret forslag om, hvad man synes der skal gøres, og respekt for det. Jeg synes, man skal afvente de undersøgelser, der er i gang, og jeg synes også, man skal afvente det arbejde, som der åbenbart er i ministeriet, hvor man så vil indbyde os andre til en eller anden snak om det. Og når man har gjort det, vil vi så i Dansk Folkeparti tage videre stilling til, hvor vi er i sagen. Så vi kommer altså heller ikke til at stemme for det her forslag og heller ikke de øvrige forslag på det her område. Vi har lige lidt mere is i maven. Tak.

Tak til hr. Peter Kofod som ordfører i anden runde. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Jo, det er der søreme: Fru Marianne Bigum fra SF har bedt om en kort bemærkning.

Mange tak. Jeg kan også godt lide at have is i maven, men jeg er samtidig også en dybt utålmodig sjæl. Det er også derfor, vi skal ud over rampen med det her, for vi risikerer jo, at det kan ske igen et andet sted lige om lidt, og så har vi en ny milliardregning, som skal placeres et sted. Så det var egentlig bare en kommentar til det, når ordføreren slutter af med at sige, at de har lidt mere is i maven: Det har jeg også. Men jeg er også et utålmodigt væsen, som godt vil i gang med tingene, og derfor havde jeg lavet grundigt stykke forarbejde og fremsat forslaget. Men jeg kvitterer for, at faktisk alle i dag har sagt, at de glæder sig til at komme i gang og få kigget på det her. Så alt andet lige deler jeg intentionen om at få gjort det her før sommerferien. Tak.

Værsgo til ordføreren.

Tak for det. Jeg tror jo også, vi kommer til at diskutere den her sag igen, og vi kommer nok også til at diskutere den nede i Folketingssalen igen. Vi byder os gerne til i den proces, der kommer nu, så det er jo ikke en afvisning af, at der skal ske noget. Jeg tror bare, vi skal finde mere ud af, hvad der skete det sted, for at finde ud af, om det er noget generelt, vi skal ind og kigge på, eller om det virkelig bare er en skandale, der hamrer ned et enkelt sted.

Tak.

Så er der ikke flere, der bedt om korte bemærkninger, og det betyder, at forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.