Tak for det. Nu lever vi jo i erkendelsernes tid, og det at komme til en erkendelse må nødvendigvis også forudsætte, at man så drager konsekvenserne af den erkendelse, man er kommet til, og der må jeg sige, at der er en række partier, måske særlig Socialdemokratiet, der lader en del tilbage at ønske.
Hvor er de initiativer, der burde følge af de erkendelser, som man hævder at være kommet til i udlændingedebatten? Det gælder både Rwanda, og det gælder Kosovo, og det gælder mange af de løfter, man gav under valgkampen i 2019 om et loft over den ikkeikkevestlige indvandring og mange andre ting, initiativer, der aldrig nogen sinde er blevet til noget. Og nu bekendtgør man så, at man vil stemme imod det her beslutningsforslag, som handler om at fratage den officielle anerkendelse af Det Islamiske trossamfund, et trossamfund, der flere gange har inviteret imamer, der åbenlyst prædiker had mod jøder, homoseksuelle, kvinder og frafaldne muslimer, og som ovenikøbet forsvarer brugen af slaveri, straf for utroskab og straf til frafaldne muslimer.
Det undrer os mildest talt utrolig meget i Dansk Folkeparti, at Socialdemokratiet udadtil kan hævde at være kommet til en masse erkendelser i udlændingedebatten, som Dansk Folkeparti har haft vel mere eller mindre siden vi blev stiftet, men som man ikke drager konsekvensen af, når man skal tilkendegive, hvad man stemmer hernede i salen. Jeg håber derfor, at Socialdemokratiet på baggrund af den her opfordring vil tage op til genovervejelse, om de ikke skal stemme for det her beslutningsforslag, og hvis man vælger ikke at gøre det, synes jeg i virkeligheden, at det vil være en afsløring af, at man ikke for alvor mener det, når man siger, at man er kommet til erkendelserne om, hvad udlændingepolitikken betyder for Danmark, Danmarks tryghed, Danmarks frihed og sikkerhed og danskernes ret til at leve frit i deres eget land. Tak for ordet.