Tak til forslagsstillerne for at give os en anledning til at have en meget relevant drøftelse her i Folketinget. Jeg vil gerne starte med at slå fast, at jeg mener, at enhver opfordring til jihad er helt uacceptabel. Jeg har grundlæggende ikke nogen respekt for de mennesker, der lever trygge og frie liv her i Danmark, mens de samtidig råber på jihad og hellig krig. Religiøs ekstremisme hører ingen steder hjemme her i landet. Det har jeg altid ment, og jeg har også sagt det, siden første dag jeg tiltrådte som minister.
Det er derfor også fuldstændig fjernt for mig, at man kan stille sig op i en moské i Danmark og prædike seriøst om jihad, når man nu ved, hvad det begreb betyder for mange mennesker, der hører det. Det viser efter min opfattelse, at der altså er udfordringer med visse religiøse miljøer i Danmark. Jeg er optaget af, at vi får løst de udfordringer. Derfor ser jeg også på, om der er lovgivningsmæssige eller andre værktøjer, som vi kan bruge, så vi kan lave en målrettet bekæmpelse af ekstremisme og i øvrigt også antisemitisme.
I forslaget foreslås det at fjerne den officielle anerkendelse af Det Islamiske Trossamfund, som i dag er et anerkendt trossamfund i Danmark. Spørgsmålet om anerkendelse eller tilbagekaldelse af anerkendte trossamfund er bestemt af trossamfundsloven. Trossamfundsloven danner rammerne for de anerkendte trossamfunds forhold, dvs. hvilke rettigheder og hvilke pligter der gælder for de anerkendte trossamfund.
Grundlæggende bliver der stillet tre betingelser for at blive anerkendt som trossamfund. For det første skal der være tale om et trossamfund, som bliver defineret i trossamfundslovens § 1. Det vil sige, at de tror på noget, der er hævet over mennesker og naturen. For det andet skal trossamfundet have mindst 50 myndige medlemmer med fast bopæl i Danmark eller dansk indfødsret. For det tredje er det en betingelse, at trossamfundet overholder dansk lovgivning.
Når et trossamfund først er blevet anerkendt, har det en række yderligere forpligtelser, herunder særlig i forhold til at opfylde åbenhedskravene i trossamfundsloven. Det betyder, at alle anerkendte trossamfund skal indberette oplysninger om deres organisation og trosgrundlag til Trossamfundsregistret, og at de ikke mindst skal indberette deres årsregnskaber og oplysninger om donationer. De her oplysninger er offentligt tilgængelige på Trossamfundsregistrets hjemmeside. På den måde bidrager Trossamfundsregistret til at skabe synlighed og åbenhed om de aktiviteter, der findes i de anerkendte trossamfund – også åbenhed om, hvilke interesser der støtter dem.
Det er måske væsentligt her i dag at understrege, at trossamfundsloven ikke er den eneste lov, der har fokus på vores trossamfund. I straffeloven er det naturligvis strafbart offentligt at tilskynde til f.eks. terror eller drab. Vi har også gjort det strafbart for en religiøs forkynder udtrykkeligt at billige f.eks. terror og drab som led i religiøs oplæring. Det er jo politiet, der vurderer, om der er grundlag for at rejse sigtelse og tiltale for strafbare forhold, og så er det efterfølgende domstolene, der træffer afgørelse om, hvorvidt der er blevet begået en strafbar handling.
Beslutningsforslaget i dag handler om at tilbagekalde et enkelt anerkendt trossamfunds anerkendelse. Og som jeg lige nævnte, er det jo et spørgsmål, der er reguleret af trossamfundsloven. En anerkendelse kan tilbagekaldes, hvis et trossamfund ikke længere opfylder betingelserne for anerkendelse eller ikke længere overholder de forpligtelser, der følger med, og som er fastsat i loven. Anerkendelse af et trossamfund kan f.eks. tilbagekaldes, hvis trossamfundet ikke overholder krav om løbende indberetning af oplysninger til Trossamfundsregistret om f.eks. årsregnskab eller deres donationsoplysninger. Ministeriet har i flere tilfælde i de senere år tilbagekaldt anerkendelsen – men ikke i forhold til det konkrete trossamfund, som beslutningsforslaget handler om, og som har opfyldt sin oplysningspligt i henhold til loven.
En anerkendelse kan også tilbagekaldes, hvis trossamfundet overtræder kravet om lovlighed og f.eks. opfordrer til eller foretager sig noget, der strider imod den danske lovgivning. Hvis der f.eks. er en direkte sammenhæng mellem trossamfundet og en dom for en alvorlig lovovertrædelse, kan trossamfundets anerkendelse tilbagekaldes. Jeg har spurgt Justitsministeriet, om politiet har undersøgt den konkrete prædiken den 20. oktober 2023, hvor en dansk prædikant talte om jihad. Justitsministeriet har oplyst til mig, at Københavns Politi ikke har identificeret eller registreret politiforretninger relateret til en prædiken den 20. oktober 2023.
Der foreligger altså ikke en strafdom mod trossamfundet, som kan danne grundlag for at tilbagekalde anerkendelsen af det konkrete trossamfund. Der er derfor ikke hjemmel i trossamfundsloven for, at jeg som ansvarlig minister kan tilbagekalde den konkrete anerkendelse. Af den grund kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget.
Men jeg vil ikke lægge skjul på, at vi i regeringen er indstillet på at bruge de værktøjer, vi har, til at gribe ind over for adfærd i trossamfundene, der ikke er forenelig med den gældende lovgivning. Som jeg nævnte indledningsvis, anerkender regeringen, at der er udfordringer med visse religiøse miljøer i Danmark. Vores myndigheder følger situationen tæt. Det tror jeg at vi skal være glade for at de gør. Og de har i lyset af den nuværende situation en skærpet opmærksomhed på ytringer, som kan være omfattet af straffelovens bestemmelser.
Jeg vil heller ikke lægge skjul på min aversion mod og forargelse over den slags opfordringer, som vi har hørt. Det er i øvrigt en forargelse, der ligger fuldstændig i forlængelse af regeringens ambition om at bekæmpe parallelsamfund og religiøs ekstremisme. Og jeg synes, at vi bliver nødt til have en diskussion med hinanden om, hvilke krav vi stiller til religiøse og anerkendte trossamfund i Danmark.
Jeg vil gerne understrege, at langt det meste af det religiøse liv, vi finder i Danmark, også uden for folkekirken, er sundt og velfungerende. Men jeg mener ikke, at vi skal acceptere, at der er nogle, der gentagne gange ramler ind i det, vi kan karakterisere som grundlæggende danske værdier. Derfor har jeg også sagt, at jeg vil se på, om vi kan ændre loven, eller om der er andre værktøjer, vi kan bruge, så vi bedre end i dag målrettet bekæmper det usunde religiøse liv og religiøs ekstremisme – den slags, vi desværre ser for meget af i Danmark. Tak for ordet.