Det næste punkt på dagsordenen er:

17) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 1:

Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af elafgiften til EU's minimumssats.

Af Pernille Vermund (NB) og Kim Edberg Andersen (NB).

(Fremsættelse 04.10.2023).

Allerførst vil jeg gerne give ordet til fru Pernille Vermund fra Nye Borgerlige for at give os en begrundelse fra forslagsstillerne. Man har 2 minutter til at give en begrundelse. Værsgo.

»Den høje elafgift kan hverken forsvares eller forklares.« Sådan sagde klima-, energi- og forsyningsministeren, Lars Aagaard, i september 2021, da han stadig var administrerende direktør i det daværende Dansk Energi. Og hvor havde han ret.

Men også skatteministerens eget parti har erkendt, at den høje elafgift er skør. »En lavere elafgift vil understøtte den grønne omstilling. I Danmark kan vi efterhånden dække hele vores elforbrug med grøn strøm fra vedvarende energikilder såsom vindmøller. Derfor er der ikke længere grund til at have en meget høj afgift på husholdningernes forbrug af el«, lød det i sin tid fra Socialdemokratiet. Nu mangler vi så bare, at der bliver sat handling bag ordene.

Statskassen bugner af penge, imens danske familier igen betaler den højeste elafgift i Europa. Det er uacceptabelt. Derfor har vi i Nye Borgerlige fremsat det beslutningsforslag, som vi nu skal behandle. Det er et forslag om at sænke elafgiften til EU's minimumssats. Vi i Nye Borgerlige ville gerne fjerne afgiften helt, men det må man ikke ifølge EU, og sådan er der jo så meget, der er skørt. Derfor accepterer vi, at hvis vi skal behandle et forslag her, er det EU's minimumssats, der gælder.

Jeg ser frem til en god debat. Og jeg håber selvfølgelig, at de partier, der før valget gik ind for at sænke elafgiften – og det gælder også Venstre, som var meget optaget af at sænke elafgiften, da man var i opposition – bakker op om forslaget i dag. Tak for ordet.

Tak til fru Pernille Vermund fra Nye Borgerlige for begrundelsen. Så er forhandlingen åbnet. Den første, der får ordet, er skatteministeren. Værsgo.

Tak for det. I dag skal vi behandle, som det lige blev præsenteret, et beslutningsforslag fremsat af Nye Borgerlige om nedsættelse af elafgiften. Forslaget går ud på at nedsætte elafgiften varigt til EU's minimumssats på 0,8 øre pr. kWh. Sidste vinter befandt vi os i en alvorlig energikrise. El- og gaspriserne var på himmelflugt, og mange danske husholdninger og virksomheder blev faktisk hårdt ramt økonomisk. Med den midlertidige lempelse af elafgiften i første halvår af 2023 fik danskerne en vigtig håndsrækning i en svær tid. Situationen har imidlertid ændret sig. Heldigvis ser vi i dag, at energipriserne er på et lavere og mere stabilt niveau. Elprisen i oktober 2023 var eksempelvis den laveste i over 2 år. Behovet for en permanent lempelse af elafgiften til EU's minimumssats vurderes derfor ikke at være til stede lige nu.

Det er i den forbindelse vigtigt at nævne, at elafgiften skal tage hensyn til de samfundsøkonomiske omkostninger samt statens finanser. En ændring af elafgiften vil derfor skulle afvejes i forhold til en række hensyn. Regeringen er generelt åben for at anvende elafgiften som et redskab i forbindelse med klimaindsatsen og energikrisen. Partierne i regeringen har således ad flere omgange været med til at lempe den almindelige elafgift gennem de senere år. Beslutningsforslaget om en varig nedsættelse af elafgiften til EU's minimumssats på 0,8 øre pr. kWh fra 2024 vurderes imidlertid at indebære et finansieringsbehov på ca. 7 mia. kr. i 2024 faldende til 5,4 mia. kr. i 2030. Det er et væsentligt beløb, som der ikke er angivet anden konkret finansiering til end det finanspolitiske råderum. Regeringen har med sin 2030-plan fremlagt en plan for det finanspolitiske råderum, og samtidig har vi fremlagt en ambitiøs skattereform, som sikrer mindst 10 mia. kr. til det arbejdende Danmark. I regeringen ser vi frem til forhandlingerne om en ambitiøs skattereform, som faktisk allerede er i gang. Der er således ikke tale om, at regeringen bare siger nej til at nedsætte skatter og afgifter, men det skal selvfølgelig ske på en ansvarlig og balanceret måde.

Her står vi altså med et beslutningsforslag, der er forbundet med et betydeligt finansieringsbehov, og hvor der ikke er anvist anden finansiering end det finanspolitiske råderum, og regeringen kan derfor ikke støtte forslaget. Jeg ser dog selvfølgelig frem til den fortsatte drøftelse, herunder om, hvordan vi sikrer den grønne omstilling og sikrer, at danskerne har adgang til både grøn og billig strøm. Tak for ordet.

Tak til ministeren for talen. Der er et par korte bemærkninger. Først vil jeg gerne give ordet til forslagsstilleren. Værsgo, fru Pernille Vermund fra Nye Borgerlige.

Tak for det. Statsministeren har tidligere sagt, at statsministeren var grøn, før hun var rød, men den høje elafgift er jo hverken grøn eller rød. Den er bare tudetosset. Den er i virkeligheden måske mere sort, end den er noget som helst andet, både socialt, men også i forhold til den grønne omstilling.

Ministeren siger, at skattelettelser skal ske balanceret, men vi står i en situation, hvor de familier, der har mindst – det er ikke mindst førtidspensionister og folkepensionister – jo ikke får meget ud af den skatteplan, som regeringen har fremsat. Til gengæld betaler de jo relativt høje elafgifter ligesom alle mulige andre familier, og det er en afgift, der vender den tunge ende nedad. Anerkender ministeren, at elafgiften er en større belastning relativt set for familier med små økonomier end for folk, der har penge nok?

Skatteministeren.

Den sidste del er jo svær at være uenig i. Det er klart, at hvis du skal betale 15 kr. for 1 l mælk i et supermarked, fylder det jo mere i dit husholdningsbudget, hvis du tjener 20.000 kr. om måneden, end hvis du tjener 40.000 kr. om måneden. Så det er jo simpelt. Det er jo derfor, at når priserne stiger på mælken eller smørret i supermarkedet, rammer det jo de laveste indkomster mest på samme måde, som når elafgiften stiger, fylder det mere i husholdningsbudgettet hos den enlige forsørger end hos en familie med to forsørgere og to gode stillinger. Så det er jo helt fuldstændig korrekt.

Det er også korrekt, at hvis man skal finde så mange milliarder til at gøre det her, skal det jo gå fra noget andet. Der har vi bl.a. lagt op til at give en skattelettelse, som jo primært kommer den enlige forsørger til gavn. Vi har også lagt op til at investere i vores sundhedsvæsen. Vi har lagt op til, at offentligt ansatte skal have nogle flere penge osv. osv. Så det er en prioritering.

Så er jeg også nødt til at sige, at det jo er lidt forsimplet at sige, at fordi den her skattereform ikke kommer pensionisten til gavn, så gør vi ikke noget for pensionister. Vi har lige præsenteret en passagerafgift, hvor vi for første gang i over 10 år foreslår en varig forhøjelse af ældrechecken til de knap 300.000 folkepensionister, som har allermindst.

Tak. Værsgo, fru Pernille Vermund, for den anden korte bemærkning.

Jo jo, men det er jo meget fint. Altså, man hæver afgiften generelt, og man indfører en ny afgift på at flyve, og så siger man, at til gengæld bruger vi lidt af pengene på at forgylde nogle folkepensionister, som i øvrigt også får det dyrere, når de skal rejse, hvis ellers de har råd til det.

I dag debatterer vi elafgiften – en afgift, som måske gav mening i en anden tid, hvor man jo gerne ville beskatte el, men som på ingen måde giver mening i dag. Der er et politisk ønske om, at vi skal være mere elektrificerede fremover. Langt størstedelen af vores el får vi fra vedvarende energi, og det er en afgift, der vender den tunge ende nedad; det erkender ministeren selv. Kan ministeren ikke se, at det her er tudetosset?

Tak. Værsgo, skatteministeren.

Nej, det kan jeg ikke. Hvis man siger, at det at hæve ældrechecken med 4.800 kr. om året er at forgylde nogle folkepensionister, så må jeg bare sige, at vi taler om de folkepensionister, som har mindst, som ikke har en stor pensionsopsparing og alt muligt andet. Jeg tror helt ærligt ikke, at der er nogen af dem, der føler sig forgyldt.

Jeg anerkender, at det er en svær øvelse og det koster nogle penge, og derfor foreslår vi selvfølgelig også at finansiere det, og det, der mangler i det her forslag, er jo finansieringen. Hvad er det for nogle 7 mia. kr., vi ikke skal bruge på noget andet? Det er man jo nødt til at svare på. Det er nemt nok bare at foreslå ting, der koster en masse penge, hvis ikke man også er konkret på, hvordan det skal finansieres.

Så vil jeg gerne give ordet til den anden af forslagsstillerne. Værsgo, hr. Kim Edberg Andersen.

Det er lidt letkøbt, når man er på svar nummer to, at stå deroppe og argumentere ud fra noget, som man faktuelt ved at fru Pernille Vermund nok sagde forkert. Det svarer jo til, at jeg siger, at jeg står over for en skatteminister, der har valgt at forgælde folk med det vurderingssystem, han lige er kommet ud med. Vi ved jo alle sammen, at det nok ikke var intentionen, om end det nok er virkeligheden.

Noget andet, der også er virkeligheden, er, at det jo ikke kun er folkepensionister, vi snakker om. Det er jo folk ude i Udkantsdanmark, som varmer deres hus op med varmepumper, og så hører vi herinde, at de bare skal have fjernvarme. Det er altså ikke muligt i de områder, jeg kommer fra. De mennesker, der bruger det her, kan ikke nødvendigvis kan få en afgiftsnedsættelse – altså hvis de bruger over 4.000 kW, hvis de nu f.eks. har et oliefyr eller lignende. Jeg kunne godt se, at SF's ordfører sad og rystede på hovedet, og det var nok over det løsningsforslag. Vi tager næsten 1 kr. for strømmen, nemlig 80 eller 75 øre, og hvis man bruger meget strøm – og det gør man typisk, når man ikke bor i en lejlighed, men bor et sted, hvor man f.eks. har centralvarme anlæg og sådan noget – er virkeligheden så ikke, at vi straffer den del af Danmark, og at ministeren har valgt at gøre det med lukkede øjne?

Skatteministeren, værsgo.

Jeg beklager, men jeg svarer faktisk på alt det, jeg bliver spurgt om. Og når ordføreren nu f.eks. siger, at jeg er ansvarlig for et vurderingssystem, der forgælder Danmark, er det simpelt hen faktuelt forkert. Det er jeg da nødt til at påpege. Altså, næste år er der 10 mia. kr. i reelle skattelettelser, boligejerne betaler 10 mia. kr. mindre næste år, end de gør i år. Så det er jo vrøvl at sige, at jeg er ansvarlig for det her, og at jeg lige i løbet af de 2 år, jeg har været i Skatteministeriet, har fundet på at jeg skal lave et nyt system, der forgælder danskerne. Det er jeg da nødt til at påpege.

Nej, jeg er ikke enig i præmissen om, at det er nemt lige at finde 7 mia. kr. i råderummet, som vi så kan flytte væk fra noget andet. Betyder det, at jeg ikke anerkender, at når prisen på el stiger, så rammer det dem med de mindste indkomster hårdest? Det er jeg fuldstændig enig i at det gør, og det er også derfor, vi har brugt det som et værktøj på de tidspunkter, hvor der var store prisstigninger. Det var netop for at sørge for, at man kunne tage noget af det pres væk.

Kim Edberg Andersen, værsgo.

Hvad angår de store prisstigninger, vil jeg sige, at når man forsøger at sælge det ved at sige, at elpriserne er de laveste i 2 år, vil det jo så sige, at det er 2 år, hvor de måske er faldet en lillebitte smule fra et vanvittig højt niveau. Men forhold til det med at forgælde, tror jeg at ministeren skal tage rundt i landet og forklare det for de mennesker, som nu sidder og skal have indefrosset deres ting. Men det slagsmål må ministeren selv tage. Det var ham, der fik idéen. Men virkeligheden i forhold til råderummet er jo en anden. I går indførte vi en skat på CO2-kvoter, der koster erhvervet 13 mia. kr., hvoraf de 2,5 mia. kr. går i kassen. Så nu er vi næsten i mål, for vi er i hus med 2,5 mia. kr., og hvis ministeren er i tvivl om, om Nye Borgerlige kan finde de sidste penge til at få sat det her ned, så skal ministeren bare kigge over til os, og så finder vi beløbet i løbet af ganske få minutter.

Værsgo.

Men igen er det jo vrøvl, når man siger: Det må ministeren jo selv tage rundt og spørge folk om; det var ham, der fik idéen. Mener ordføreren virkelig i ramme alvor, at den boligskatteaftale fra 2016 og 2017, jeg er ved at implementere, er noget, jeg har fundet på? Det giver 10 mia. kr. i skattelettelser, og alle dem, der i virkeligheden stod til at skulle betale noget mere, får en skatterabat, så de ikke skal betale noget mere på baggrund af de nye vurderinger. Det kan simpelt hen ikke nytte noget, at man på den måde står her og bare slynger sådan noget ud. Der må som minimum bare være et gran salt af fakta i det, man siger.

Tak til skatteministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det ordførernes tur, og den første ordfører er hr. Per Husted fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Mange tak for ordet. Forslaget går i al sin enkelhed ud på at sætte afgiften for strøm til husstandene ned fra 69,7 øre til 0,8 øre pr. kWh, som er det mindste, vi kan tillade os at tage ifølge EU's regler. Skatteministeren har redegjort ganske fornuftigt for indholdet i det, så jeg vil egentlig holde min tale ret kort.

Generelt ser vi fra Socialdemokratiets side positivt på at anvende elafgift som et redskab til at regulere nogle ting. Vi så det i forbindelse med de høje elpriser tidligere, der gjorde, at elafgiften blev sat ned til minimum det første halvår af i år, altså i en situation, hvor elpriserne var meget høje, og hvor mange danske forbrugere virkelig mærkede den ufred, der er i verden, og som betød de her højere elpriser.

Men vi kan jo se, at elpriserne har stabiliseret sig igen, og nu er der ikke på samme måde sådan et argument for at have en nedsættelse af elafgiften. Man kan altid diskutere, om man skal have afgifter – det er jo en anden diskussion – men grundlæggende er afgifter på el en ganske udmærket måde både at regulere et forbrug og at gøre noget retfærdigt på. På den måde viser elafgifter sig jo som et godt redskab.

Forslaget her er ufinansieret på den måde, at det er inden for det økonomiske råderum, at vi skal finde pengene til det, og alene af den grund kan vi ikke bakke op om det. Vi ønsker en grøn omstilling, men man skal huske på, når man sænker elafgiften generelt, er det jo ikke kun den grønne strøm, vi sænker den for; så er det faktisk for al strøm, der bliver produceret.

Så på baggrund af det her kan vi ikke bakke op om beslutningsforslaget.

Tak til Socialdemokratiets ordfører for ordførertalen. Der er et par korte bemærkninger. Værsgo til fru Pernille Vermund fra Nye Borgerlige.

Tak. I første omgang skal jeg bare lige til Tingets medlemmer her sige, at hvis jeg har sagt forgylde, var det en talefejl, og det var også derfor, at jeg efterfølgende måtte spørge min partifælle: Sagde jeg forgylde? Og det må jeg altså have gjort, men det beklager jeg.

I ordførerens tale siger han, at forslaget er ufinansieret, fordi vi ønsker at bruge en del af det enorme råderum, der er, til at sænke elafgiften, altså Europas højeste elafgift. Finansministeren fandt i sommer 16 mia. kr. ekstra i det økonomiske råderum – 16 mia. kr.! Det vil koste cirka en tredjedel at sænke elafgiften til EU's minimumssats, og det synes vi er meget ansvarligt. Men jeg synes, det er interessant, hvis man fra Socialdemokratiets side siger, at forslag, der er finansieret af råderummet, er ufinansierede. Betyder det så, at regeringens politik og 2030-plan også er ufinansierede? For der bruger man jo en del af det økonomiske råderum.

Ordføreren.

Jeg synes jo netop, at det er i forbindelse med 2030-planen og skattereformen, som er blevet lanceret her for kort tid siden, at en diskussion om, hvad råderummet skal bruges til, skal være; det er jo netop der, den skal foregå, og ikke i dag. Så jeg vil da foreslå, at Nye Borgerlige tager deres ønsker med til de forhandlinger, der kan være om 2030-planen og skattereformen, hvor der faktisk også er et mindre rum til forhandling, og prøve at gå den vej med deres forslag. Så det er egentlig bare et råd.

Fru Pernille Vermund, værsgo.

Jo, men det gør vi bestemt også. Vi har stemplet konstruktivt ind i de forhandlinger, og vi glæder os også til at forhandle videre. Det ændrer dog ikke ved, at ordføreren siger, at forslag finansieret af det økonomiske råderum er ufinansierede forslag, og regeringen har jo fremlagt en 2030-plan, hvor det økonomiske råderum i høj grad bliver brugt.

Så er de forslag, der kommer fra regeringen, ufinansierede? Eller hvordan skal man forstå det?

Ordføreren, værsgo.

Jeg synes egentlig, at det er en ret logisk måde, vi gør det på, altså hvor regeringen kommer med deres forslag til, hvordan et råderum skal bruges, og så forhandler vi det der. Jeg ser ikke for mig, at vi tager råderummet og smider det rundt, hvor vi lige har lyst til det i forbindelse med nogle enkelte beslutningsforslag. Man må jo tage det med ind i forhandlingsrummet. Jeg tror, det ville blive ret kaotisk, hvis vi ikke gjorde det på den måde.

Så vil jeg gerne give ordet til hr. Kim Edberg Andersen. Værsgo.

Jeg tror, man som ordfører skal lade være med at stå og beskylde et parti for ikke at anvise finansiering, hvis partiet bruger det økonomiske råderum, og så bagefter ikke kunne forklare, hvorfor det så, hvis man selv bruger det økonomiske råderum, er helt 10-4 o.k. Der tror jeg man som ordfører skal lade være med at bruge nogle ord, man måske ikke helt forstår, når man går den vej. Virkeligheden er, at vi hjertens gerne vil finansiere det her, men virkeligheden er også – og det ved jeg der er mange, mange dygtige socialdemokrater og også ministeren som kan forklare for ordføreren – at det er ret normal praksis at sige, at råderummet, som er penge, som vi forventer at have, hvis nu alting er, som vi forventer, bruger vi. Jeg ved, at vi har brugt dem flere gange i forbindelse med emner, som jeg har været ordfører på – her er tingene blevet finansieret ad den vej. Men jeg synes, at ordføreren nok lige skal slå ordet op, inden han skyder os det i skoene, at vi bruger det som en argumentation for ikke at fjerne elafgiften.

Det, jeg gerne vil vide, er, hvordan et socialdemokratisk medlem fra et område som Nordjylland, der ved, at det her med elafgift rammer almindelige familier enormt hårdt, stå og sådan med god ro i maven sige, at det skal de bare blive ved med at blive straffet for der, hvor han skal stemmes ind næste gang?

Ordføreren.

Jeg vil gerne starte med at takke for belæringen. Jeg synes nu ikke, der er tradition for at bruge råderummet i de enkelte beslutningsforslag – det må være andre steder, man ser det. Jeg bliver nødt til at sige, at hvor vi kommer fra i landet, selvfølgelig har indvirkning på, hvordan vi ser på det, men der er jo ikke ændret noget i forhold til tidligere omkring elafgiften. Den er jo kommet tilbage på det, den var. Så jeg kan ikke forstå hele diskussionen. Elafgiften er faldet – på et tidspunkt har vi sat elafgiften ned på grund af de høje elpriser – og nu er den tilbage til, hvor vi egentlig var. Så der er jo som sådan ikke noget, der er ændret. Hvordan vi skal gøre med landdistrikterne, synes jeg skal afklares andre steder. Jeg er egentlig glad for, at de to spørgere fra partiet muntrer sig lidt over mig heroppe. Jeg er meget glad for, at man kan bringe et lille smil frem dernede. Tak.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Jeg muntrer mig ikke; jeg er mere målløs, kan man sige. Grunden til, at tingene i et beslutningsforslag ikke kommer igennem, er dybest set, at der ofte sidder en regering – denne gang en flertalsregering, men ofte en mindretalsregering, som har et parlamentarisk flertal bag sig – som ikke har et ønske om, at et beslutningsforslag kommer videre. Hvis ordføreren læser de beslutningsforslag, kan han se, at nogle af dem også tidligere er blevet foreslået finansieret af det økonomiske råderum. Jeg håber ikke, det var en belæring. Det var bare en forklaring på, hvordan tingene fungerer herinde. Det har ordføreren jo al ret til at tage som en belæring, men det er nu ikke sådan ment. Ordføreren svarer bare ikke på, hvorfor han og Socialdemokraterne synes, det er rimeligt, at dem, der har mindst – og det er nemlig en afgift, der har den tunge ende nedad – skal straffes med den afgift.

Ordføreren.

Jeg synes, det er meget svært at tage en enkelt afgift uden at se det i en sammenhæng. Vi har jo en socialpolitik, som netop afbøder det her. I skattesystemet har vi også indbygget, at der netop tages hensyn til, at de lavere indkomster bliver kompenseret i forhold til eksempelvis elafgiften. Så det er jo tænkt ind i systemet. Så jeg synes ikke, man kan tage sådan en enkelt afgift her og så drage den konklusion, som der bliver gjort fra spørgerens side. Jeg synes ikke rigtig, der kommer noget nyt frem i det nye spørgsmål, og jeg synes ikke, der er så meget at svare på. Så tak for opmærksomheden og spørgsmålet.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til Venstres ordfører, og det er hr. Kim Valentin.

Tak til formanden. I dag står vi her for at diskutere et beslutningsforslag fra Nye Borgerlige om en varig nedsættelse af elafgiften til EU's minimumssats på 0,8 øre pr. kWh.

Vi i Venstre har tidligere været med til at mindske den almindelige elafgift. Både i fjerde kvartal af 2022 og i 2023 blev vi med rigtig mange andre partier i Folketinget enige om at reducere afgiften. Vi stod midt i en energikrise, hvor både de danske borgere og virksomheder var hårdt ramt. De var hårdt ramt som følge af stigende gas- og elpriser. Det var en håndsrækning til danskerne, som gjorde en stor forskel, og det var et effektivt redskab til at skabe lidt mere økonomisk tryghed i en måske presset hverdag.

I Venstre forstår vi vigtigheden af en ansvarlig økonomisk politik. Det foreslåede initiativ kræver betydelig finansiering. Det har vi også lige hørt – 7 mia. kr. Ifølge forslagsstillerne forventes denne finansiering udelukkende at komme fra det øgede politiske råderum. Det synes jeg ganske vist ikke er udtryk for økonomisk ansvarlighed. Vi har i regeringen netop lanceret vores 2030-plan, der sætter klare prioriteringer for det finanspolitiske råderum. Det er klare prioriteringer, som udviser økonomisk ansvarlighed – et mantra, som er vigtigt for os Venstrefolk. Desværre tager forslaget fra Nye Borgerlige ikke tilstrækkelig højde for de potentielle konsekvenser af det store mindreprovenu, det kan medføre.

Vi skal sikre finansiering, ikke kun til den nødvendige grønne omstilling, men også til vores alles velfærd. Venstre kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Pernille Vermund.

Tak for det. Et øget økonomisk råderum i det offentlige er jo penge, som danskerne har betalt for meget i skatter og afgifter, altså penge, som man ikke har budgetteret med. Så det er danskernes penge, der er betalt for meget.

Ordføreren siger så, at det ikke er ansvarligt at give danskerne deres egne penge tilbage. Jeg ved godt, at Venstre er gået i regering med Socialdemokratiet, og jeg ved også godt, at man tidligere har lavet kampagner, hvor man bryster sig af at ligne Socialdemokratiet meget. Men mener ordføreren virkelig, at det ikke er ansvarligt at give danskerne deres egne penge tilbage, når danskerne åbenlyst frem mod 2030 kommer til at betale alt for meget i skatter og afgifter, i forhold til hvad der var budgetteret med?

Ordføreren.

Jeg skal ikke kunne sige, hvordan Nye Borgerlige læser finanslovsforslaget, men jeg læser det på den her måde: Hvis ikke vi gør noget, f.eks. med det demografiske løft, og ikke tilfører flere penge, betyder det, at danskerne får en lavere velfærd. Vi skal altså ind at kigge på, hvordan vi fordeler vores penge, og det gør man jo i finanslovsforhandlingerne lige i øjeblikket. Så jeg vil bare opfordre til, at Nye Borgerlige blander sig i dem og siger, at de altså gerne vil bruge al deres politiske kapital på, at elafgiften sættes ned. Det vil vi ikke. Vi vil f.eks. gerne bruge noget kapital på, at beskæftigelsesfradraget sættes op, så det kan betale sig at arbejde. Det synes vi er klog politik.

Fru Pernille Vermund.

Vi er sådan set en del af forhandlingerne, men det, vi behandler i dag, er jo et beslutningsforslag om at sænke elafgiften til det, som Venstre mente var rimeligt før valget. Da vi stod her for lidt over et år siden, før valget, var Venstre jo en af de største fortalere for, at elafgiften skulle ned. Derfor undrer det mig såre, at man ikke kan bakke op om sådan et forslag, medmindre man erkender, at det jo selvfølgelig er, fordi man er låst af en regering – at det er ens politik, men at nu er man i regering, og at så må man følge resten af regeringen.

Ordføreren.

Tak. Vi har overhovedet ikke noget imod at kigge på afgifter alle mulige steder i systemet for at få dem ned, men det skal ske i balance. Det er det, jeg siger. Det skal ske i balance med de andre ting. Det nytter ikke noget, at vi bare kommer og lægger en check på 7 mia. kr., og at man så ikke siger: Nåh, okay, så er det for resten ikke det der, vi skal, og så er det ikke det der, vi skal, og så er det ikke det der, vi skal. Det holder ikke.

Så er det hr. Kim Edberg Andersen.

Vi har jo selvfølgelig en plan, ordføreren kan gå ind og se på. Men jeg tænker ud af boksen. Jeg beder ordføreren forholde sig til, om ikke Venstre kunne være interesseret i f.eks. at finansiere det ved at reducere den offentlige anlægsramme, præcis som Venstre ville, inden de valgte at gå i regering med Socialdemokraterne – præcis som Venstre sagde inden valget. Eller er der flere ting, I sagde før, som Venstre vil fortælle deres vælgere at de heller ikke kunne stole på? Altså, det der med ikke at gå i regering har vi fundet ud af at man ikke kunne stole på. Men vi kan så heller ikke stole på, at Venstre vil reducere elafgiften ved at reducere den offentlige anlægsramme. Er det det, ordføreren står og fortæller mig?

Ordføreren.

Altså, Venstre har den politik, som Venstre har. Det har vi stadig væk. Men vi erkender bare – i modsætning til ordføreren måske, det ved jeg ikke, sagt med et smil – at det ikke er alt, hvad vi synes er rigtigt, som resten af Folketinget nødvendigvis synes er rigtigt. Derfor går vi altid i forhandling, og vi prøver at finde en ansvarlig løsning for Danmark. Det gør vi også, når vi er i regering. Vi gør det også, når vi ikke i regering. Derfor vil jeg sige til ordføreren: Jamen er det et punkt, som I gerne vil forhandle om i finansloven, synes jeg – jeg sidder ikke selv i finanslovsforhandlingerne – at fru Pernille Vermund jo må tage det med i forhandlingen.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Der kan jeg betrygge ordføreren for Venstre. Når vi hører et andet borgerligt parti komme med det, har vi selvfølgelig fremlagt det. Det har vi gjort i skatteforhandlingerne – præcis dér. Til forskel for Venstre siger vi det samme, både før og efter et valg. Men ordføreren kom lidt let omkring det, for Venstre havde en politik, men hvilken politik har man? Har man Socialdemokraternes politik, som man fører nu? Eller har man den politik, som man stod og lovede danskerne, om, at elafgiften skulle reduceres til EU's minimumsniveau finansieret ved beskæringer i den offentlige anlægsramme? Ja eller nej?

Ordføreren.

Det er så nemt at sige ja eller nej, ikke? Sådan er politik jo ikke. Det er det, man må erkende. Når man tager ansvar, bliver man også nødt til at lytte til andre. Her er vi bare nødt til at lytte til nogle andre partier i Folketinget, der vil noget andet end os. Det er vel fair nok. Altså, der er ikke 90 mandater her, om jeg vil det eller ej. Det er der heller ikke i Nye Borgerlige, og måske skulle man begynde at lytte en lille smule til, hvad andre så siger.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi kan gå videre til SF's ordfører, og det er hr. Sigurd Agersnap.

Tak for ordet, formand, og tak til Nye Borgerlige for at have fremsat beslutningsforslaget. Det er relevant at diskutere elafgiften. Det er ikke helt simpelt, og jeg kommer heller ikke med ja- eller nejsvar i min tale her.

Priserne og dermed også afgifterne betyder noget. De betyder noget for de penge, der kommer i statskassen, og de betyder også noget for folks adfærd. Med elafgiften er der jo to samtidige adfærdsvirkninger: På den ene side betyder elafgiften, at vi sparer på strømforbruget. Når det koster mere at bruge strømmen, slukker folk for lyset, de sætter vaskemaskinen på det mest energieffektive program, og de sætter computeren på standby. Det er godt for klimaet, det er godt for vores elnet, og det er også godt for vores samfundsøkonomi. Det reducerer spild.

På den anden side, som det også fremhæves i beslutningsforslaget, vil en lavere elafgift også i nogle tilfælde kunne tilskynde flere til at bruge el i stedet for fossile brændsler, og det er faktisk det, der er hele grundessensen i SF's holdning til det her spørgsmål. De steder, hvor man kan omlægge fra fossile brændsler til – det kunne være med varmepumpen eller i transportsektoren – er det fornuftigt ikke at have en for høj elafgift. Derfor er vi også glade for, at vi ikke har det i dag. Man har jo nedsat elafgiften for varmepumper på forbrug over 4.000 kWh, mener jeg det er, og man har nedsat elafgiften for elbiler. Så kan der være nogle grænsetilfælde, eksempelvis man har en elbil, der lader derhjemme, men man ikke har et abonnement hos en operatør: Så har man i dag ikke en lavere, nedsat elafgift. De grænsetilfælde er vi ikke modstandere af at kigge på.

Men vi er i SF modstandere af en generel nedsættelse af elafgiften, fordi det vil betyde, at vi passer mindre på ellen og bruger mere strøm. Det er rigtigt, at vi tit bryster os af at være et grønt foregangsland, og man har tit den idé, at den strøm, der kommer ud af stikkontakten, er grøn, men det er jo desværre ikke tilfældet i dag. Det er ca. 60 pct. af den strøm, der kommer ud – det svinger år for år og med vind og vejr – som er grøn. Resten kommer fra andre energiprodukter, og en del af dem af fossile. Derfor er det ikke grønt bare at bruge mere strøm. Det er det ikke i dag, men på sigt er det rigtigt at vi vil få mere grøn strøm i vores elnet, men der er det stadig afgørende, at vi kan eksportere grøn strøm til nabolande, som heller ikke på det tidspunkt forventes at have en ren grøn produktion. Det er en del af hele den grønne udbygning i Danmark, at vi skal have mere vindstrøm i Danmark, og at man kan bruge den i resten af Europa, og derfor er det afgørende, at vi også i fremtiden sparer på strømmen.

Vi kan af de årsager ikke støtte det her beslutningsforslag, og vi kan heller ikke støtte det, fordi det ikke er finansieret, men bruger det økonomiske råderum på 7,1 mia. kr. allerede næste år faldende til de her 5,4 mia. kr. Det er selvfølgelig en løbende diskussion i dansk politik, hvad man vil bruge råderummet til. Vi har sagt meget tydeligt, synes jeg, i SF, at vi mener, at det råderum, der er i dansk politik og i dansk økonomi, skal bruges på at styrke vores velfærdssamfund. Det, vi oplever som det store problem, er, at man i mange kommuner og regioner skærer ned på den service, som rigtig mange borgere forventer og altid har forventet at vores velfærdssamfund kan levere. For at rette op på det, er vi nødt til at bruge pengene på velfærd og ikke på skattelettelser. Det er vores økonomiske politik, og det er jo den økonomiske politik, der er styrende for, hvad man vil bruge råderummet til. Vi kan med de ord ikke støtte beslutningsforslaget, og jeg skulle hilse fra Enhedslisten og sige, at det kan de heller ikke.

Tak for det. Der en kort bemærkning fra fru Pernille Vermund.

Tak for det. Det er jo meget sjovt, at når man står her i Folketingssalen og debatterer kernekraft og behovet for kernekraft, så får vi at vide, at der overhovedet ikke er noget behov for det, fordi vi har så meget vedvarende energi – der er sol- og vindenergi, og det løser bare det hele – men når vi så foreslår at sænke elafgiften, fordi vi erkender, at en stor del af den strøm, vi får, kommer fra vedvarende energi, så er budskabet det modsatte; så har vi nærmest ingen vedvarende energi, og det er et problem. Begge dele kan jo ikke være rigtige.

Mit spørgsmål går egentlig på noget andet, nemlig det sociale element i elafgiften. Ordføreren siger, at ordførerens parti, SF, gerne vil sikre grøn omstilling og lavere elafgifter for de brancher, hvor man kan omstille. Men erkender ordføreren ikke, at de familier, som har færrest penge, og som måske har et lidt ældre køleskab, en gammel opvaskemaskine, en gammel vaskemaskine eller en gammel fryser, betaler uforholdsmæssigt høje elafgifter, og at det også for de familier kan være rigtig svært at få råd til den investering, det er at købe et nyt produkt?

Ordføreren.

Jeg vil starte med det, som ordføreren indledte sit spørgsmål med, nemlig hvorvidt der er grøn strøm i det danske elnet. Der er svaret i dag, at det er der jo ikke fuldt ud, men forventningen er jo, at vi i fremtiden skal opføre rigtig mange flere vindmøller, og det, at man ikke kan opføre et a-kraftværk her nu, gør, at man skal sammenholde den grønne strøm, et a-kraftværk kunne producere, med den grønne strøm, vi forventer at kunne få fra de vindmøller, der er bliver sat op i fremtiden. Det er derfor, det ikke kan betale sig. Så der er jo den forskel med hensyn til fremtid og nutid.

Med hensyn til den sociale balance i afgifterne, så er der rigtigt, at afgifterne vender den tunge ende nedad, forstået på den måde, at det er forholdsvis dyrest for dem, der har mindst i vores samfund. Derfor er det SF's politik, at vi har brug for grønne afgifter for at omlægge vores forbrug og lave et mindre CO2-aftryk, men at vi mener, at de laveste indkomster i samfundet skal kompenseres. Det har man tidligere gjort med den grønne check, og vi mener også, man kan kigge på overførselsindkomsterne. Vi mener ikke, at skattelettelser løser det problem, når fire ud af ti – og det er oftest dem med de laveste indkomster – ikke får del i dem.

Fru Pernille Vermund.

Hvis man skal oversætte det til noget, som almindelige danskere forstår, så vil SF hellere hive pengene op af lommerne på danskerne med en enormt høj elafgift for derefter at fordele dem til dem, der kunne forestille sig at stemme på Socialistisk Folkeparti. Jeg håber virkelig, at de danskere, der sidder derhjemme med trængte økonomier, fordi renterne er stigende, og fordi fødevarepriserne stadig er høje, på trods af at inflationen ikke buldrer af sted, hører, hvad der bliver sagt i dag. Altså, de skal være i lommen på politikerne frem for at have lov til at bestemme over flere af deres egne penge selv. Det er klar besked til danskerne.

Ordføreren.

Jeg tror faktisk, at rigtig mange danskere godt forstår budskabet om, at vi ved at lægge afgifter på CO2-udledning omstiller vores forbrug i Danmark, så det får et mindre CO2-aftryk. Det er vi nødt til at gøre for at sikre den grønne omstilling. Men selvfølgelig er det for SF kernepolitik, at det er socialt balanceret, og at dem med de laveste indkomster i samfundet ikke betaler den største regning i forbindelse med den grønne omstilling, og det er selvfølgelig et politisk ansvar. Det er klart, at det kan man ikke bare løse i den enkelte husholdning. Det er et politisk ansvar på Christiansborg at sørge for, at den grønne omstilling ikke bliver dyrest for dem med de laveste indkomster, og jeg mener, at vores politik kan give et svar på det.

Så er det hr. Kim Edberg Andersen.

Det gav så slet ingen mening. Vi skal lave en afgift på el ud fra en argumentation om, at i fremtiden har vi kun grøn el. Så en CO2-afgift på el giver ikke mening, for ellen bliver produceret CO2-frit. Selv Socialistisk Folkepartis ordfører må kunne se, at man griber lidt efter halmstrå, når det er måden, man argumenterer på. For virkeligheden er jo, at det også gælder helt almindelige familier, og der er jo nogle, hvor det ikke handler om elvarme. Det er jo nemt at køre på elvarme, om du fyrer med nogle brændte dæk eller noget – du skal bare have en elvarmepumpe. Men der er jo rigtig, rigtig mange danskere, måske enlige mødre eller fædre med to eller tre teenagebørn boende hjemme, som bruger langt over 4.000 kW – det gør mennesker, det gør unge mennesker især. Så er der dem, som er uheldige nok til at have elvarme oveni, og som så skal sidde og fryse, må jeg forstå, hvis ikke elvarme er den primære varmekilde. For det er jo det, du skriver på sedlen nede ved kommunen, altså om det er den primære varmekilde. Og det er den ikke nødvendigvis, for det kan være, du bor ude på landet og også har træpiller.

Så jeg bliver bare nødt til at sige, at jeg synes, det er et flot forsvar, men jeg synes ikke, det hænger sammen. Og er virkeligheden ikke, at SF i bund og grund er ligeglade, hvis det ikke er, som fru Pernille Vermund siger, at man kan tage penge fra dem, der arbejder, og give dem til dem, der gerne vil stemme på SF?

Ordføreren.

Nej, jeg er enig – jeg kunne heller ikke følge med i det på den måde, som ordføreren udlagde det, jeg sagde. Men altså, det, jeg sagde, var, at der, hvor man skal omstille sig – og det er jo inden for varmeproduktion, og det er inden for transportsektoren; det er der, hvor vi har den store omstilling fra fossile brændsler til el – mener vi det er fornuftigt med en ikke for høj elafgift. Og det er rigtigt, at der er nogle grænsetilfælde, hvor vi er åbne for at kigge på, om elafgiften skal sættes ned. Men en generel nedsættelse af elafgiften vil lede til et større strømforbrug og et større klimaaftryk, og derfor mener vi ikke, det er fornuftigt.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Men ønsket for en grøn omstilling må jo i sidste ende være, at vi nærmest kører alting på strøm, og måden at komme dertil, er jo at gøre danskerne vant til, at strømmen er den billigste måde at gøre tingene på. For hvis vindmølleeventyret skal føre til det her slaraffenland, hvor vi nærmest har en negativ CO2-udledning, så skal alt køre på strøm. Er SF virkelig så til bagudskuende? Er der ikke noget vision i det, så man siger, at vi gør strømmen billig og vænner folk til, at det er strøm, vi bruger til varme, at det er strøm, vi bruger til at køre, at det er strøm, vi bruger til alle de her ting? For hvis SF's ønskedrøm bliver til noget og alting bliver grønne vindmøller ude i Vesterhavet, hvor vinden blæser altid, så er det jo der, vi skal hen – mere strøm. Så hvorfor er det, at man stadig væk er imod, selv om man ideologisk nok vil give mig ret?

Ordføreren.

Jeg mener, det er rigtigt, at vi i fremtiden skal omlægge til at bruge el, og at vi stadig væk skal passe på, at vi ikke bruger for meget el. For det er afgørende både for Danmarks CO2-aftryk, men også for, at vi kan eksportere el til andre lande, hvor ellen ikke bliver produceret grønt. Hvis man sænker afgiften nu, vil det lede til, at vi bruger mere el, og det vil ikke være grønt i sig selv.

Så vi skal både passe på i forhold til energien, samtidig med at vi laver en omstilling til el og gør det med en målrettet sænkelse af elafgiften, ikke med en generel sænkelse af elafgiften.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Moderaternes ordfører, og det er hr. Mohammad Rona.

Tak for det. En ting, vi slet ikke har været igennem, er jo, at en del af det øgede råderum faktisk kommer fra bl.a. international arbejdskraft på grund af den høje beskæftigelse. Så det synes jeg jo lige er værd at bemærke. Men først og fremmest tak til Nye Borgerlige for at fremsætte et beslutningsforslag, som vi i Moderaterne godt kan forstå hensigten bag, og som jeg i virkeligheden synes er sympatisk. For det er korrekt, at vi i Danmark har nogle af de allerhøjeste energiafgifter i hele Europa, og det er en elafgift, der er væsentlig højere end minimumskravet fra EU. Det er en afgift, der berører den helt almindelige dansker økonomisk. Derfor er det her forslag også noget, der kan gøre det billigere for den gennemsnitlige familie i Danmark. Men det er også et forslag, der koster statskassen 7 mia. kr..

Moderaterne mener, at der ikke er penge til det, som der foreslås, i forhold til at man bare kan tage dem med et snuptag fra det økonomiske råderum. Det er i hvert fald på bekostning af noget andet. Derfor kan vi heller ikke støtte forslaget, men vi er åbne for en dialog og en forhandling i forhold til at sænke elafgiften. Men det kræver, at man finder en mere holdbar og fornuftig finansiering.

Moderaterne støtter ikke forslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Pernille Vermund.

Tak for det. Nye Borgerlige har lavet en fuldt finansieret 2035-plan, hvor vi også har finansieret at sænke elafgiften. Vores formodning var, at hvis vi gik i salen med vores finansieringskilder, ville der nok være et flertal imod, eftersom vi har et rødt flertal i Folketinget i dag. Til gengæld er det jo et faktum, at finansministeren i sommer fandt 16 mia. kr. ekstra i det økonomiske råderum. Det er jo penge, som danskerne har betalt for meget i skatter og afgifter.

Ordføreren er jo også ordfører for et parti, som sidder på klima-, energi- og forsyningsministerposten, og jeg bliver nødt til at spørge: Hvad er der sket, siden minister Lars Aagaard i 2021 var administrerende direktør i det, der dengang hed Dansk Energi, og udtalte, at den høje elafgift hverken kan forsvares eller forklares, i forhold til det, som man mener i dag? Altså, er politikken stadig den samme, og er det bare finansieringen, vi er uenige om? Hvor står Moderaterne i forhold til elafgiften?

Ordføreren.

Så vidt jeg husker, var Lars Aagaard ikke en del af Moderaterne i 2021, og vi havde heller ikke et parti i 2021. Det, han har udtalt i sin tid som direktør, skulle man jo have spurgt Lars Aagaard om, dengang han var direktør. Jeg synes sådan set, jeg var ret klar i forhold til den tale, jeg lige har holdt, nemlig at jeg heller ikke synes, det er særlig fedt, at den elafgift er så høj i forhold til andre EU-lande. Altså, jeg kan ikke se fornuften i den del af det. Det er jo også derfor, jeg siger, at jeg gerne vil være med til at drøfte det her, men at jeg også gerne vil være med til at kigge på, hvilke finansieringsmuligheder der kan være i forhold til de 7 mia. kr., og frem mod 2023 er det vel omkring 5 mia. kr.. Den del af det synes jeg er ret spændende at komme ind på.

Fru Pernille Vermund.

Tak for det. Det er jo så tredje ordfører for regeringspartierne, der siger, at man i virkeligheden gerne ville sænke elafgiften, men at det bare skal ind i nogle forhandler, som vi lige nu er i gang med. Nye Borgerlige har lagt en sænkelse af elafgiften på bordet i de skatteforhandlinger. Så jeg må jo formode, at det er der, man så tager det her videre, eftersom jeg kan høre, at det flertal, som regeringen har, er imod at sænke afgiften til det niveau, som vi har foreslået i dag.

Men vi tager det selvfølgelig med og fortsætter videre i forhandlingerne. Det positive må så siges at være, at både Moderaterne, Socialdemokratiet og Venstre i dag har sagt, at det er noget, der hører til i skatteforhandlingerne, og at man ikke er afvisende over for at sænke elafgiften. Så må vi se, hvor det ender der.

Ordføreren.

Ja, det er sådan set fuldstændig rigtigt. Jeg synes, vi skal holde forhandlingerne i forhandlingslokalet og ikke i Folketingssalen.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Jeg synes, vi skal have nogle ting, vi også snakker om i Folketingssalen; det bliver jeg nødt til at sige. Jeg synes, det er et rigtig godt princip, at vi ligesom bestemmer tingene herinde, men det kan da godt være, at jeg står alene med det i forhold til Moderaterne. Noget, jeg ikke står alene med, er jo dybest set, at Moderaterne har klimaministeren, som rent faktuelt har sagt det, og så har han så åbenbart ændret mening.

Men så skal jeg da finde finansieringen. I går kom samme klimaminister med noget, som skaffede 2,5 mia. kr. ekstra i statskassen. Det er så et råderum, I forhåbentlig ikke har nået at bruge endnu; så er vi lidt i mål. Og de sidste 3 mia. kr. var dem, som ordførerens formand fik til udenrigstjenesten; så er vi helt i mål. Så er det finansieret. Nu er den jo finansieret med ting, som rent faktuelt er betalt af danskerne en gang. Er Moderaterne imod, at danskerne så får lov til at få billigere strøm? Det er jo finansieret nu, hr. Mohammad Rona.

Ordføreren.

Jeg er absolut ikke imod, og det er vi heller ikke i Moderaterne, at danskerne får billig strøm, på nogen som helst måde, og det synes jeg heller ikke jeg på nogen måde sagde, hverken i min ordførertale eller i svaret på nogle af de spørgsmål fra fru Pernille Vermund. Så den del kan vi jo sådan set godt være enige om.

Jeg kunne da bare godt tænke mig at vide, hvor den finansiering på de 7 mia. kr. og så frem mod 2030 til de 5 mia. kr. egentlig kommer fra. Det er jo, som om råderummet er blevet til sådan et stort tag selv-bord, og det er det ikke.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Jeg ved ikke, om ordføreren ikke hørte, hvad jeg sagde. Jeg synes, det var meget, meget nemt. Vi fandt 2,5 mia. kr. i går i et lovforslag. Der hævede vi kvoterne på erhverv. Det koster dem 13 mia. kr., og det giver et merprovenu på 2,5 mia. kr. Så bruger vi dem på elafgiften. Så er vi næsten i mål. Udenrigsministeren er ude at bruge et sted mellem 2,5 mia. kr. og 3 mia. kr. på at styrke udenrigstjenesten. Så er vi nede på de 5 mia. kr., og så mangler vi de sidste to, og dem kan jeg finde. Nu har jeg meget få sekunder til at finde dem, men det er da imponerende, som de kan findes, og det er sjovt, som det er ufinansieret, når det er os, som ønsker danskerne det bedste og billig strøm, og ikke Moderaterne, som vel teknisk set bare ønsker at føre Socialdemokraternes politik.

Ordføreren.

Det sidste står selvfølgelig for ordførerens helt egen regning. Vi fører den politik, som vi fører, og vi er jo en del af en regering, og som jeg også har sagt flere gange, og som jeg også sagde under min tale, har vi absolut intet, altså intet, imod, at danskerne betaler noget mindre i strøm. Jeg har heller ikke noget imod, at afgiften sænkes og sænkes helt ned til EU-minimumskrav, intet. Jeg vil bare gerne se, hvordan vi kan finansiere det her uden at tage det direkte fra råderummet.

Mange tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Danmarksdemokraternes ordfører, og det er hr. Hans Kristian Skibby.

Tak. Nu er det jo ikke Nye Borgerliges skyld, at vi ikke er i mål med en skattereform endnu, og det er heller ikke Nye Borgerliges skyld, at der ikke ligger lidt mere klare indikatorer på, hvad der kommer til at tilgå og indgå i en kommende finanslov fra 2024 og fremad. Men når det er sagt, ville det selvfølgelig have været dejligt også for os som oppositionspartier at have vidst lidt om, hvad der kommer med, og hvad der ikke kommer med i de kommende finanslove og også i den kommende skattereform. Det er jo ikke helt uden betydning, dels i forhold til hvordan pengene bliver brugt i 2030-plan og alt muligt andet, men også i forhold til, hvad der er af kommende indtægter til staten for at finansiere de mange vidtløftige ting, som vi nok alle sammen godt kan se der en gang imellem både er lyst til og behov for her i kongeriget.

Det forslag, som Nye Borgerlige kommer med her, indebærer en permanent fjernelse af den her elafgift, så den kommer ned på minimum i forhold til EU's minimumssats. Det er nærmest de facto en fjernelse af skatten eller afgiften. Og det er i og for sig ganske fornuftigt, for der er jo ikke nogen, der skal betale mere i afgifter end højst nødvendigt. Men omvendt mener vi også i Danmarksdemokraterne, at alle de ting, vi har på vores finanslov osv., alle de forpligtelser, vi har, alle de lønninger og sociale tiltag og alt muligt andet, også skal være godt og bæredygtigt finansieret. Og det er det også, og det er også derfor, vi måske her i debatten i dag oplever, at ordet råderum af nogle bliver opfattet som et tag selv-bord, mens andre vitterlig opfatter det som et råderum. Og så er der måske også nogle, det var måske mest den socialdemokratiske ordfører, der ligesom opfattede det som et roderum, i forhold til hvad det egentlig var for en forståelse, der måske burde være ud fra det.

Hvis vi kigger på selve forslaget, er det jo egentlig også sådan, at man kunne spørge, hvad vi dog kunne bruge 7 mia. kr. eller 5,6 mia. kr. til, hvis vi havde dem i hånden. Jeg tror egentlig, at alle politikere her i Folketinget kunne komme med en rigtig god og lang liste over, hvad de gerne ville have med. Vi så f.eks. gerne, at man fik en bedre hånd i forhold til at kunne prioritere nogle flere penge til den kommunale service. Vi så jo, at der var en noget pauver bevilling fra regeringens side, altså de her små 500 mio. kr., som jo ikke flyttede ret meget i forhold til den borgernære velfærd. Det var da sådan et sted, hvor man også godt kunne tænke sig noget lige her op til jul. Vi er af den opfattelse, at hvis vi tømmer råderummet for meget, mister vi også fleksibiliteten og handlekraften til alle mulige fremtidsscenarier. Med andre ord er vi i hvert fald ikke et parti, der mener, at vi skal tømme råderumskontoen. Vi er også et parti, Danmarksdemokraterne, som mener, at nogle af de her ting kan være en balancekunst, i og med at der jo er nogle ting, der er til varig finansiering, og at der er nogle ting, der skal finansieres på mere kort sigt. Det så vi jo bl.a. sidste vinter, hvor man lavede den her midlertidige fjernelse af elafgiften frem til 1. juli i år.

Så er spørgsmålet så, hvordan vi kommer videre herfra og frem. Og der kan jeg ikke berolige skatteministeren i dag, men omvendt kan jeg heller ikke glæde Nye Borgerlige med at sige, at vi støtter beslutningsforslaget, men vi vil så sandelig heller ikke afvise det. Vi mener egentlig, at det her skal følges meget tæt, og vi skal også se, hvordan det kommer til at gå med de her energipriser, elpriser, på verdensmarkederne her i den kolde tid, vi kan se kommer lige rundt om hjørnet. Derfor vil vi da også anbefale, at ministeren, når han kommer på op, måske kunne åbne døren for, at der i det mindste kom en eller anden form for arbejdsgruppe, kontroludvalg, kald det, hvad I vil, nogle, der ligesom holder hånden på kogepladen i forhold til at følge udviklingen i, hvor meget det kommer til at koste den enkelte danske husholdning, hvis – det håber vi ikke – det ender med, at priserne igen begynder at himmelstige. Det vil vi være kede af.

Samlet set er det ikke den model, vi ønsker. Vi mener egentlig, at det giver god mening, hvis vi har en elafgift, men den må meget, meget gerne komme nedad, og det må gerne være en trappemodel, og det må også gerne være en model, hvor man måske på en eller anden måde kan se på det, i forhold til at den rammer husholdningerne og dem med de laveste indkomster bedre. Jeg ved ikke, hvordan de ting skulle indtænkes, men vi er i hvert fald åbne over for at tage det med i de forhandlinger, der måtte komme. Men vi hæfter overordnet set vores tillid til skattereformaftaler og ikke mindst til de kommende finanslove.

Det skulle være ordene fra Danmarksdemokraterne.

Mange tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Pernille Vermund.

Tak for det. Nu er det jo ikke, fordi man tømmer råderummet ved at bruge omkring 7 mia. kr. næste år og omkring 5 mia. kr. i 2030. Vi har ifølge finansministeren et økonomisk råderum på mere end 60 mia. kr. Det er altså penge, som danskerne har betalt for meget i skatter og afgifter, og som vi i Nye Borgerlige synes er helt rimeligt kommer tilbage til danskerne. Så kan man selvfølgelig være uenige om, hvor mange penge der skal tilbage til danskerne, og også hvordan de skal prioriteres. Vores politik er den, at hver gang vi sparer 1 kr. i det offentlige, skal halvdelen af pengene gå til borgernær kernevelfærd, og den anden halvdel skal tilbage til danskerne. Så når vi her siger, at ca. 10 pct. af det økonomiske råderum skal tilbage til danskerne, så er det ikke at tømme statskassen.

Jeg synes, det er lidt ærgerligt, at man fra Danmarksdemokraternes side ikke vil give danskerne friheden tilbage, give danskerne ret til at beholde flere af deres egne penge, og at det hele tiden skal være op til politikerne her på Christiansborg at sidde og skalte og valte med danskernes frihed. For der er rigtig mange danskere, der går en vinter i møde og er oprigtigt bekymrede for, hvordan priserne stiger og udvikler sig. Og jeg har ingen som helst tillid til, at det kommer til at blive løst i tide. Det så vi jo ikke engang sidste år; der fik danskerne først pengene tilbage, ja, lang tid efter at priserne var steget.

Ordføreren.

Men det ændrer sådan set ikke på tilgangen til det, for vi kan ikke her før en skatteaftale og en finanslov ved et beslutningsforslag her i salen lige pludselig vælge at bruge 7 mia. kr. Det har jeg aldrig oplevet i de 18 år, jeg har været medlem af Folketinget, altså at man har været i den situation. Det er selvfølgelig optimistisk, og det er også positivt, at oppositionspartier ligesom mit eget parti både kommer med gode forslag og gode initiativer, og derfor hilser vi det egentlig også velkommen. Vi afviser jo heller ikke forslaget. Det synes jeg måske lige at formanden for Nye Borgerlige trods alt skulle huske at kvittere for.

Fru Pernille Vermund.

Nu er det jo ikke os, der bestemmer, hvornår et beslutningsforslag skal i salen. Det er heller ikke os, der bestemmer, som ordføreren siger, hvornår skatteforhandlinger og finanslovsforhandlinger er afsluttet. Vi har fremsat et beslutningsforslag, og det er så kommet til første behandling i dag, og det er vi glade for. Jeg er så også glad for, at man ikke fuldstændig afviser forslaget. Men jeg kan da godt være bekymret over, at man ikke hugger til og siger: Selvfølgelig støtter vi det. Så kan det godt være, at der kommer en skatteplan, som måske ikke helt kommer i mål med det her, og vi kan jo også høre på regeringen, at den ikke støtter det fuldstændigt, men gerne vil have det ind i forhandlingerne. Så kunne det jo være dér, man lagde presset fælles, hvis ellers man kunne give en opbakning til det her i salen.

Ordføreren.

Så er det jo, man kunne ønske, at der var nogle flere penge at slås om for alle de partier, der måske vil ende med at bakke op omkring en finanslov. Men der er jo kun de her meget berømte 500 mio. kr., som man allernådigst har lagt ud som sådan en lille form for kødluns – eller som en vegetarisk luns for dem, der er til det – og det er jo nok ikke ret meget. Og det vil jo også ligesom forslå som en skrædder et vist sted, hvis de penge krone for krone skulle bruges til at nedsætte netop energiafgifter.

Så er det hr. Kim Valentin.

Tak. Der var lige et par ting i ordførerens tale, som jeg blev usikker på. Først er der det, ordføreren siger om, at vi sikkert alle sammen godt kan finde et eller andet, man kan bruge 5,6 mia. kr. på. Det tror jeg i øvrigt ordføreren har ret i, men det her er jo et beslutningsforslag, og der står decideret i beslutningsforslaget, at man skal instruere regeringen i at fremsætte et forslag inden udgangen af næste år. Og så er det, jeg siger: Der ligger jo rimelig meget bag ved, at man bruger 5,6 mia. kr. eller 7 mia. kr., eller hvad det nu er, altså at man flytter de penge ind i finansloven. Ville ordføreren synes, at det var et seriøst forslag?

Ordføreren.

Nu har jeg jo fortalt, hvad der er Danmarksdemokraternes tilgang til det, og jeg har jo også indtryk af, at hr. Kim Valentin er orienteret om, hvad der er Venstres tilgang til det, om end den har ændret sig noget fra før til under den nuværende socialdemokratisk ledede regering.

Når det er sagt, er det da rigtigt, at det jo er rigtig, rigtig mange penge, som det her omhandler. Og derfor kan man jo selvfølgelig heller ikke bare gøre det, uagtet at der er forhandlinger i gang, både om en ny skattereform, som forhåbentlig kommer til at gælde i mange år, men også om en ny finanslov. De ting skulle måske være på plads, inden man tog beslutninger som følge af de her drøftelser i Folketinget. Men det er jo ikke Nye Borgerliges skyld, at det er kommet i den rækkefølge; det har fru Pernille Vermund jo fuldstændig ret i.

Hr. Kim Valentin.

Så var der en anden ting, som jeg i og for sig lyttede mig til. Det kan være, at jeg hørte galt, men så kan ordføreren rette mig. Det var det her med, at Danmarksdemokraterne gerne vil være med til at lette på elafgiften, men ikke lige så meget, som Nye Borgerlige siger. Men der ligger jo det forhold, hvis man bare letter på elafgiften, så letter man for både fossil og grøn strøm. Ville det i givet fald så ikke være klogere at sætte sig ned og sige, at nu laver vi en model, der kun letter for det grønne?

Ordføreren.

Det kunne da være en model at lave, men jeg tror nu nok, jeg nævnte ordet trappemodel, hvis jeg lige skal prøve at huske, hvad jeg egentlig selv sagde for ganske få minutter siden.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Et eller andet sted er det jo rigtig skuffende for mig, som lever i Nordjylland, at høre, at ordføreren for et parti, som jeg ved faktuelt har brugt det her med, at dyr strøm kostede rigtig meget i vores udkantsområder, nu står og argumenterer for, at man hellere vil prioritere noget velfærd i kommunerne. Det er ikke, fordi vi ikke vil prioritere velfærd i kommunerne, men det er ikke et enten-eller for os. Det har vi et fuldt finansieret forslag, der kan bevidne, og som alle, der har været på talerstolen i dag, også har haft mulighed for at se, for det har ligget der i flere år.

Jeg skal bare lige have det her helt på det rene. Når nu vi kommer til at se danskere, der sidder og har meget dyre elregninger, fordi de bor ude på landet og måske har centralvarmefyr og alle de her ting, som ordføreren selv er klar over koster, f.eks. med pumper, og man kommer over de 4.000 kW, men ikke er primært elopvarmet, skal de så kigge på Danmarksdemokraterne og sige, at det så ikke var mit parti alligevel, for de har ikke min ryg, og de vil ikke sikre, at jeg kan få billig el?

Ordføreren.

Jeg må nok sige, at jeg synes, det er en lidt forsimplet udlægning i et spørgsmål her i salen. Det kunne spørgeren måske godt have gjort lidt mere ud af, vil jeg sige. Jeg sagde jo netop hvis. Jeg sagde, at hvis det enkelte medlem af Folketinget, som deltager i den her behandling, havde, som i det her tilfælde, et ønske om at bruge 7 mia. kr. eller 5,6 mia. kr., alt efter hvilket år man går ind i, var jeg sikker på, at man hver især kunne komme med rigtig mange gode bud på, hvad de penge så kunne gå til. Der nævnte jeg, fordi jeg måske har lidt for meget baggrund i det kommunalpolitiske i forhold til andre herinde, netop præmissen om, at der er en kraftig underfinansiering rigtig mange steder i vores borgernære velfærd, og at rigtig mange af vores kommuner jo var under massivt pres her i forbindelse med de seneste budgetforhandlinger. Altså, vi er jo ikke andet end halvanden måned tilbage i tiden, før det var et virkelig stort problem for mange kommuner.

Det er jo ikke det samme som at sige, at man fejer det her af bordet, og det håber jeg da ikke ordføreren har hørt mig sige. Jeg har bare sagt, at vi ikke kan støtte det i den nuværende form, og at vi gerne vil følge det på en anden måde end det, som forslagsstillerne vil.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Nu har jeg også erfaring både fra det kommunale og regionale, så det går nok. Kommunerne og regionerne bruger millioner af kroner på kultur hvert eneste år, og det gør ordførerens kommune sikkert også. Der kunne nok være nogle penge, man kunne finde dér og bruge på noget offentlig velfærd, men det skal ordføreren jo selv slås med.

Men jeg fik stadig væk ikke noget svar. Jeg ved, at ordførerens kolleger har ført sig frem på, at om nogen var Danmarksdemokraterne dem, som kom ind og hjalp helt almindelige hårdtarbejdende danskere i singlefamilier med mange børn ude på landet, som ikke kunne få fjernvarme og ikke kunne få alle de her super løsninger og metro, som vi kunne herinde. Deres ryg havde Danmarksdemokraterne. Det, jeg hører Danmarksdemokraterne sige nu, og så kan man lave al den rundesnak, man vil, er, at det ikke er dem, man prioriterer. Man prioriterer noget andet.

Ordføreren.

Hvis spørgeren fulgte lidt med i den politiske historiebog, ville spørgeren jo også vide, at vi faktisk har været med i de aftaler, der var herinde, netop omkring at hjælpe de folk, der var kommet i en akut krise i forhold til inflation og stigninger i energiafgifter i Danmark. Det gælder så sent som den hjælpepakke, der blev indgået for ikke så forfærdelig længe siden, og som jo så netop udløb i 2023, her den 1. juli. Så det er der jo ikke noget nyt i.

Så vil jeg gerne bare lige sige noget andet, for nu var ordføreren inde at spørge til min egen baggrund. Altså, Hedensted kommune er en af de allerbilligste kommuner på kulturområdet, og der kunne selv ordførerens egen hjemkommune faktisk godt lære noget.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til Liberal Alliances ordfører, hr. Steffen W. Frølund. Værsgo.

Tak for det, formand. Vi har jo i Liberal Alliance længe ønsket os elafgiften banket ned til det lavest mulige niveau, så tak til Nye Borgerlige for at dele den ambition og fremsætte forslaget. Samfundet skal nemlig elektrificeres, og det giver jo ingen mening at beskatte det, vi gerne vil have mere af. Faktisk er det her et klassisk eksempel på en afgift, man jo på ingen måde ville indføre, hvis den blev foreslået i dag, og det er sådan en meget god syretest på, om noget er en god eller dårlig idé at bevare.

Vi støtter forslaget. Og så skulle jeg hilse fra DF og sige, at de også støtter det.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Pernille Vermund.

Tak for det. Og tak for opbakningen. Ordføreren siger, at det er et eksempel på en afgift, man ikke ville indføre i dag, hvis man blev stillet det spørgsmål. Og jeg kan ikke lade være at tænke, at der alligevel kunne være partier på den yderste venstrefløj, som kunne finde på at fremsætte forslag om afgifter på alt muligt, uagtet at det måske ikke havde den mest positive effekt, bare for at få flere penge i statskassen. Men tak for opbakningen.

Ordføreren.

Velbekomme.

Er der ønske om yderligere en kort bemærkning? Spørgeren frafalder. Så er der ikke flere korte bemærkninger, og vi siger tak til ordføreren. Vi går videre til Radikale Venstres ordfører, fru Samira Nawa.

Mange tak. Tak til Nye Borgerlige for at fremsætte beslutningsforslaget om at sænke elafgiften til EU's minimumssats. Det giver anledning til en god diskussion i Folketingssalen. Nedsættelsen af elafgiften vil, som forslagsstillerne også påpeger i beslutningsforslaget, medføre et mindreprovenu, som forslagsstillerne foreslår finansieret via råderummet.

I Radikale Venstre ser vi det ikke som en prioritet at sænke elafgiften. Det gør vi for det første fordi ikke, fordi vi ikke ser, at det har nogen klimaeffekt. Der er allerede i dag undtagelser for elbiler og varmepumper. For det andet har vi også nogle andre forslag og prioriteter med hensyn til fordeling af råderummets midler.

På den baggrund kan Radikale Venstre ikke bakke op om beslutningsforslaget. Tak.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Næste ordfører bliver Alternativets ordfører, og det er fru Christina Olumeko.

Tak for ordet. Energi er det, som driver hele vores samfund og vores økonomi, og derfor er det afgørende at have en god energipolitik, herunder også en ansvarlig måde at beskatte vores brug af energi på. Nu vil jeg bruge min taletid på at flytte lidt op i helikopteren og fortælle lidt om, hvordan et ansvarligt, bæredygtigt afgiftssystem bør se ud.

I et bæredygtigt samfund har vi et afgiftssystem, hvor afgiften først og fremmest ligger på brug af jordens ressourcer og på energiforbrug, der skader vores jordklode. Vi bør derfor have en fælles bundenergiafgift på tværs af EU-landene, så alle EU-landene har den samme energiafgift, og oven på den have afgifter, der beskatter energiforbrug, der f.eks. udleder CO2, luftforurening, vandforurening m.v. Og ja, i konkrete tilfælde vil der også være energiformer, der helt skal forbydes.

Problemet er bare, at vi i dag overhovedet ikke er i nærheden af at beskatte energiforbrug, der smadrer vores jordklode. Den kommende CO2-afgift for industrien er og bliver alt for lav, faktisk halvdelen af det, Klimarådet har anbefalet. Vi beskatter ikke luftforurening tilstrækkeligt, og dieselafgiften er f.eks. også meget for lav.

Det kan siges simpelt: I dag betaler man ikke for den forurening og den skade, som man påfører jordkloden. Det er faktisk også grunden til, at vi i Alternativet ikke endnu kan stemme for det her beslutningsforslag. Vi kan ikke stemme for beslutningsforslaget så længe de øvrige afgifter i vores afgiftssystem er uansvarlige og skadende for planeten. Den dag, det ikke længere er sådan, så vil Alternativet bestemt gerne støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til ordføreren for forslagsstillerne, og det er fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige.

Danske familier betaler nu igen Europas højeste afgifter på el. I en tid, hvor høje fødevarepriser og stigende renter på boligmarkedet gør det svært for mange at få økonomien til at hænge sammen, er det endnu en gang blevet dyrere at være dansker. Men sådan behøver det ikke at være. Statskassen bugner af penge, det økonomiske råderum er enormt. Det er penge, som danskerne har betalt for meget i skatter og afgifter, penge, der naturligvis skal tilbage til danskerne. Et oplagt sted at sætte ind er at sænke elafgiften. Derfor har vi i Nye Borgerlige fremsat dagens beslutningsforslag, som vi håber at Folketinget og regeringen vil være åbne over for.

I sommer fortalte finansministeren, at hans ministerium havde fundet 16 mia. kr. ekstra i det såkaldte økonomiske råderum. At sænke elafgiften til EU's minimumssats vil kun koste cirka en tredjedel af det beløb. Til gengæld vil det give en gennemsnitlig dansk familie med to børn en besparelse på 3.600 kr. om året, og det vil kunne mærkes i mange hjem, særlig i de familier, der har mindst. For selv om vi sparer på strømmen, er der en naturlig grænse for, hvor meget vi kan skrue ned. Køleskab, fryser, tøjvask, vandvarmere og lys i årets mange mørke dagtimer trækker strøm, særlig når hvidevarerne er af ældre dato. Derfor rammer de høje elafgifter dem med de mindste økonomier hårdest. Og nej, man kan ikke bare udskifte sit gamle køleskab, sin fryser eller sin vaskemaskine til en mere energieffektiv model, hvis pengene er små. Den slags investeringer kræver overskud i økonomien.

Elafgiften rammer socialt skævt. Den vender så at sige den tunge ende nedad. At afgiften i Danmark nu igen slår europarekord, er socialt dybt uansvarligt. Men skal vi så ikke spare på energien? vil nogle måske indvende. Jo, det er et godt borgerligt synspunkt, at man hverken skal fråse med pengene eller med ressourcerne, og det er der af naturlige årsager heller ingen ansvarlige familier med små økonomier der gør. Til gengæld bruger de en uforholdsmæssig stor del af deres privatøkonomi på en afgift, der ingen anden politisk begrundelse har, end at den i forvejen bugnende statskasse skal polstres endnu mere.

Elafgiften er ikke alene socialt uansvarlig, den er også utidssvarende i forhold til den grønne omstilling. I en tid, hvor størstedelen af vores elektricitet kommer fra vedvarende energi og der er et politisk ønske om en stigende elektrificering af samfundet, er det altså tudetosset at brandbeskatte el, og det ved regeringen også udmærket.

»Den høje elafgift kan hverken forsvares eller forklares.«

Sådan sagde klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard i september 2021, da han stadig var administrerende direktør i det daværende Dansk Energi – og hvor havde han da ret. Men også skatteministerens eget parti har erkendt, at den høje afgift på el er skør.

»En lavere elafgift vil understøtte den grønne omstilling. I Danmark kan vi efterhånden dække hele vores elforbrug med grøn strøm fra vedvarende energikilder såsom vindmøller. Derfor er der ikke længere grund til at have en meget høj afgift på husholdningernes forbrug af el.«

Sådan sagde den socialdemokratiske regering i 2021. Nu mangler vi så bare, at der kommer handling bag ordene.

Statskassen bugner af penge, imens danske familier betaler den højeste elafgift i Europa. Det er uacceptabelt. Elafgiften skal ned. Det kæmper vi for i Nye Borgerlige. Det gør vi her i Folketingssalen, og det kommer vi også til at gøre i skatteforhandlingerne, når vi nu kan høre, at regeringen i første omgang vender tommelfingeren nedad. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Skatteudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Som tidligere meddelt er de næste punkter på dagsordenen, punkt 18 og 19, udgået efter ønske fra regeringen.