Finansministeriet angav i det bredt omtalte notat fra 2012, jf. bilag 1 til svar på FIU (alm. del) spørgsmål 83, folketingsåret 2022-23 (2. samling), forhold, der talte for, at det faktiske gennemslag på den præsterede arbejdstid ved en opjustering af den planlagte arbejdstid, ville være lavere end det mekaniske gennemslag ved en sådan afskaffelse, jf. herom i notatets tabel 1. I den forbindelse henviste Finansministeriet til DA’s arbejdsmarkedsrapport 2011, hvoraf det fremgår, at blot 23 pct. af de ansatte på DA/LO-området i 2008 ingen hjemmel havde til at fravige OK-arbejdstidsregler. I DA’s arbejdsmarkedsrapport af 2014, som indeholder samme type opgørelse, men for 2012, er dét tal faldet fra 23 pct. til kun 7 pct., jf. tabel 5.7, hvorved mere end 9 ud af 10 privatansatte må antages at have visse muligheder for at fravige den centralt aftalte OK-arbejdstid, herunder hvis denne planlægges fra politisk hold at stige med f.eks. 1 arbejdsdag på baggrund af, at store bededag afskaffes. Vil ministeren forholde sig til, om denne udvikling bestyrker eller svækker ministerens overbevisning om, at gennemslaget på den faktiske arbejdstid ved at afskaffe store bededag er sat tilstrækkeligt lavt. Direkte link: https://www.da.dk/globalassets/arbejdsmarkedsanalyse/arbejdsmarkedsrapport-2011.pdf og https://www.da.dk/globalassets/arbejdsmarkedsanalyse/arbejdsmarkedsrapport-2014.pdf.
Dato: 23-02-2023
Status: Endeligt besvaret
Emne:
arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsespolitik