Spm. nr. US 65

8) Til statsministeren af:

US 65

Spm. nr. US 65

Tak for det. Jeg vil egentlig gerne prøve at sætte et par ord på, hvorfor den økonomiske politik, som regeringen fører i dag, er økonomisk uansvarlig. Det er i forhold til den enormt høje inflation, vi ser lige nu, som udhuler mange danskeres privatøkonomi, og som er højere end i mange, mange år. Vi ser desværre, at producentpriserne er steget endnu mere, end inflationen indtil videre er. Så der er også noget, der tyder på, at vi ikke har set det værste endnu i forhold til inflationen. Det er jo noget, der er svært at håndtere politisk.

Der er dog nogle ting, vi kan gøre for at dæmpe inflationen, samtidig med at vi hjælper danskerne med at øge deres råderum, så de kan betale deres regninger. Der er tre ting, vi kan gøre. Det ene er, at vi kan dæmpe det offentlige forbrug, for øgede offentlige udgifter giver øget inflation. Det andet, vi kan gøre, hvis vi ønsker at styrke danskernes økonomi og hjælpe dem med at betale nogle regninger, er jo at give skattelettelser bredt set, enten ubureaukratisk eller med de her bureaukratiske checks, men det afgørende dér er, at man finder finansieringen. Hvis man kører det uden finansiering, sådan som regeringen foreslår, så vil det, ligesom de økonomiske vismænd siger i mange medier i dag, bare øge inflationen, altså det, som regeringen og statsministeren har foreslået. Det er den anden ting, vi kan gøre. Den tredje ting er at lave reformer, der øger arbejdsudbuddet, så man afhjælper presset på det danske arbejdsmarked og på lønninger i forhold til inflationen. Så det er de tre ting, vi kan gøre.

Men regeringen gør jo det stik modsatte på alle tre områder. Man øger det offentlige forbrug; det øger inflationen. De checks, man giver til danskerne, finansierer man – i gåseøjne – med øget gældsætning; det øger inflationen. Og man har ikke en politik, der reelt set øger arbejdsudbuddet; den øger inflationen. Så jeg er meget, meget bekymret over den tendens, vi ser nu, med en stigende inflation, og jeg er meget, meget bekymret for, at regeringens politik bare gør ondt værre.

Så jeg vil egentlig starte med at høre, om statsministeren deler min bekymring, i forhold til at vi ikke har set det værste endnu med inflationen, men også i forhold til at den politik, regeringen fører lige nu, faktisk bare skaber endnu mere inflation.

Statsministeren.

Ja, jeg er enig i, at vi kan komme til at se ind i noget, der er endnu værre og endnu vanskeligere. Det er værd, synes jeg, at understrege, at den inflation, vi oplever lige nu, jo er affødt af nogle globale tendenser. Det er jo ikke på baggrund af den, kan man sige, førte hjemlige økonomiske politik. Den er i høj grad affødt af stigningen i energipriser, hvilket er blevet forstærket på grund af krigen i Ukraine, og så skyldes det i virkeligheden også, at to kriser møder hinanden, nemlig covid-19 og krigen i Ukraine. Der var i forvejen forsinkelser på ganske mange forsyningskæder. Når det så støder sammen med det, vi oplever på grund af krigen i Ukraine, så ser vi nu en inflation i Europa, som vi ikke har set i ganske mange år.

Jeg er også enig i, at man skal være meget, meget varsom med, hvor meget man træder på speederen, når der er inflation. Man kan i virkeligheden meget hurtigt komme til at gøre problemet værre endnu. Derfor ville det rigtige jo heller ikke være at give skattelettelser for et kæmpe milliardbeløb, for det ville givet forstærke inflationen endnu mere. Derfor synes vi, at det rigtige er at give en målrettet hjælp til dem, der har det sværest. Men du hører ikke regeringen foreslå, at vi skal sende mange flere penge i omløb, for det vil ikke være det rigtige svar på den økonomiske udfordring, vi står over for, for vi har ikke en efterspørgselskrise, vi har en udbudskrise. Derfor skal vores redskaber være anderledes end dem, vi brugte i den situation, vi stod i for kort tid siden på grund af covid-19.

Hr. Alex Vanopslagh.

Statsministeren siger både nogle ting, der er rigtige, men også nogle ting, der er forkerte. Lad os starte med det, der er forkert først. Det er forkert at sige, at skattelettelser i sig selv vil øge inflationen. Hvis skattelettelserne er fuldt ud finansieret gennem et mindre offentligt forbrug, vil det ikke øge inflationen; det vil bare hjælpe danskerne i deres dagligdag. Det har de økonomiske vismænd været ude at præcisere, ligesom de økonomiske vismænd i dag er ude at sige, at det ikke passer, når statsministeren siger, at det ikke øger inflationen med den der målrettede hjælp. Det øger inflationen, fordi det ikke er finansieret. Det er rigtigt, at det er globale tendenser, der gør, at der er en høj inflation, men regeringens aktuelle politik er med til at styrke inflationen, og jeg synes, det er bekymrende.

Jeg er glad for, at vi i Liberal Alliance har en anden politik. Vi har i weekenden fremlagt vores 2035-plan med et lavere offentligt forbrug, hvilket dæmper inflationen, og med markante arbejdsudbudsreformer. Det var i øvrigt der, statsministeren havde ret, i forhold til at det er en udbudskrise, så der er brug for øget arbejdsudbud. Det afhjælper i forhold til inflationen, og de skattelettelser, vi giver, så danskerne kan betale deres regninger, er finansieret, så det ikke øger inflationen.

Jeg kunne så se i Berlingske i dag, at Socialdemokratiets finansordfører kaldte vores politik for økonomisk vanvidskørsel. Der er selvfølgelig ingen, der er forpligtet ud over egne evner, men man må bare konstatere, at det er regeringens politik, der er økonomisk vanvidskørsel, og det øger inflationen.

Statsministeren, værsgo.

Det, vi er enige om, er behovet for kontinuerligt at reformere, så vi strukturelt styrker dansk økonomi og sørger for, at endnu flere kommer i beskæftigelse. Derfor har jeg jo også i dag anmeldt en 2030-plan, der kommer efter sommer, hvor vi skal lægge sporene til de kommende og nødvendige reformer af dansk økonomi.

Men ville det ikke være mere fair, hvis jeg må stille spørgsmålet på den måde, at sige til danskerne, hvad et mindre offentligt forbrug på 10 pct. – hvis jeg forstod det korrekt – ville sætte sig i? For det ville jo betyde massive velfærdsforringelser og kæmpe besparelser på de ældre, og jeg kan ikke se, hvor du kan spare på ældreomsorgen i Danmark, tværtimod. Jeg synes faktisk ikke, at den alle steder har den kvalitet, den burde have. Det ville givet betyde kæmpe besparelser på børn og på unge. Vi har jo lige haft en borgerlig regering, der skar ned på uddannelse. Så var det godt, der kom et andet flertal, der ønsker at investere i uddannelse. Det vil jeg anbefale at fortsætte med. Det kunne også være store besparelser på sundhedsområdet. Men hvor?

Hr. Alex Vanopslagh, værsgo.

Jeg synes ikke rigtig, at statsministeren forholder sig til, at den politik, som regeringen fører, forværrer inflationen, og det synes jeg er dybt bekymrende. Det er jo ikke statsministeren, jeg er bekymret for, heller ikke mig selv; vi skal nok klare den – vi har transporten betalt og høje lønninger og sådan noget, så vi skal nok klare den. Men helt almindelige danskere bliver ramt af det her, hvis ikke regeringen skifter økonomisk spor.

Så er det rigtigt, at det jo ikke er, fordi der er lutter gode valg at træffe. Altså, man kan sige til danskerne: Vi vil ikke sænke det offentlige forbrug, ergo må borgerne sænke deres private forbrug. Det kan man godt sige, altså at staten og systemet er vigtigere end borgerne. Men man kan også sige: Vi vil ikke bede danskerne om at sænke deres private forbrug markant, og derfor sænker vi det offentlige forbrug, eventuelt for at bruge det til skattelettelser. Det er en mulighed, og det mener jeg er den ansvarlige vej frem. Og jeg er sådan set bare glad for, at der er kamera på i dag, for nu har jeg i hvert fald klart og tydeligt advaret statsministeren om, at den politik, I fører, øger inflationen, og jeg mener, at det er uansvarligt.

Jeg vil egentlig bare her til sidst høre statsministeren nu, hvor der er anmeldt en 2030-plan efter sommeren: Vil den 2030-plan markant øge arbejdsudbuddet eller dæmpe det offentlige forbrug eller medføre et nyt princip i regeringen om, at man finansierer sine udgifter? For så synes jeg da, at det er et lille lys i mørket.

Statsministeren.

Mig bekendt er der altid kamera på, når vi mødes i Folketingssalen, så det er vel ikke i sig selv nyt.

I forhold til det der med at kalde det, der sker ude ved den enkelte ældre i vores samfund, for systemet: Er det en retvisende forklaring? Altså, hvis man vil skære 10 pct. af vores velfærdssamfund, vil det betyde – oversat til almindeligt dansk – kæmpe besparelser på ældreområdet, kæmpe besparelser på børn og unge, og det er jeg imod. Jeg er uenig i, at det er mennesker med funktionsnedsættelser eller vores børn eller vores ældre, der skal betale så høj en pris – nok fordi jeg er socialdemokrat. Men når jeg kommer rundt og besøger vores ældresektor i Danmark, kan jeg ikke se, at man bare kan skære 10 pct. af, uden at det vil betyde kæmpe forringelser.

Så vil jeg anholde det, der bliver sagt. Når vi har inflation i Danmark i dag, skyldes det først og fremmest de globale tendenser. Inflationen er kommet tilbage i Europa på grund af det, der sker i Ukraine, og på grund af det, der sker globalt, som er, i hvert fald delvis, afhængigt af det, der skete på grund af covid-19. Så har vi foreslået, at man laver en målrettet hjælp, men vi siger samtidig, at der er grænser for, hvor højt vi kan gå op, for netop ikke negativt at påvirke inflationen.

Tak til hr. Alex Vanopslagh.

Vi går videre, og nu er det hr. Sikandar Siddique, Frie Grønne.