Spm. nr. US 46

Tak for ordet, formand. Jeg fristes næsten til at sige, at statsministeren er on fire i dag. (Munterhed). To ting, som regeringen ofte bliver kritiseret for, er klimanøl, og så er det magtfuldkommenhed. Det har også været fremme her i debatten i dag, og ordet magtfuldkommenhed er blevet nævnt flere gange.

I den seneste uge har vi set en minister, der blev nødt til at træde tilbage, fordi han under infrastrukturaftaleforhandlingerne tilbageholdt klimaberegninger. Men i samme uge kommer det så også frem, at nu tidligere skatteminister Morten Bødskov blev indkaldt i samråd, fordi den tidligere skatteminister også har tilbageholdt klimaberegninger for hybridbiler. Problemet er bare, at i den sag med hr. Morten Bødskov, altså i forhold til hybridbilerne, kan vi ikke komme endeligt til bunds i sagen. Og hvorfor kan vi ikke det? Det kan vi ikke, fordi statsministeren har lavet en ministerrokade, der gør, at den tidligere skatteminister nu er blevet forsvarsminister.

Så er der jo ikke noget at sige til, at regeringen har et image, der siger, at der er klimanøl, og siger, at der er en magtfuldkommenhed. For Frie Grønne virker det ærlig talt heller ikke, som om regeringen tager sit historiske grønne mandat på sig eller tager demokratiet alvorligt nok. Derfor er jeg nødt til at spørge statsministeren: Mener statsministeren, at det er hensigtmæssigt for Folketingets mulighed for at føre kontrol, opsyn med regeringen, at man flytter en minister midt i en krise, så vedkommende ikke kan høres af Folketinget, f.eks. ved et samråd, og var det derfor, at statsministeren flyttede hr. Morten Bødskov fra Skatteministeriet?

Værsgo til statsministeren.

Man skal jo høre meget, før ørerne falder af, men når vi har diskuteret magtfuldkommenhed her i dag, er det, fordi det er sagt af forskellige parter, og i dag bliver jeg så af Dansk Folkeparti foreholdt, om jeg ikke ligesom kan springe Folketinget over og stoppe forhandlingerne. Så ville det dog være berettiget med de ord, som har været brugt i andre sammenhænge, hvor det ikke har været berettiget. Det er også lidt særegent, for når Folketinget beslutter sig for ikke at have tillid til en minister, altså hvis ikke der er tillid til en minister og ministeren træder tilbage, så er statsministeren af omstændighederne tvunget til og kan ikke gøre andet end at foretage en ministerrokade. Det er nok meget godt, at statsministeren faktisk lytter til Folketinget, også i den sag, og det gør statsministeren i alle sager – også i den sag.

Så må Folketinget jo i øvrigt bruge de parlamentariske værktøjer, som Folketinget ønsker at bruge i forskellige sager. Jeg synes, vi har lavet en rigtig god aftale om biler og grøn vejtransport, og jeg forstår, at der er indkaldt til samråd i den sag, og der må man jo afklare, hvis der er spørgsmål, som man ikke har fået svar på, eller som man ønsker et andet svar på, eller hvad det nu er, der gør sig gældende i den sag.

Så vil jeg bare afslutningsvis anholde den der præmis om, at vi ikke lever op til det grønne mandat. Det er jo enormt let at sige, måske i særdeleshed for et parti, som ikke altid tager ansvar for at finde løsninger. Men det er der heldigvis andre partier der gør, og Danmark er nu et af de lande i verden, der ikke alene har de højeste grønne ambitioner, men som faktisk også formår at få dem forankret i virkelighedens verden og leve op til Parisaftalens ord og forståelse og leve op til 70-procentsmålsætningen. Vi er så godt på vej, at nogle gange ville det måske være meget godt, hvis alle herinde også turde sige det, så dem, der står derude, kan se, at demokratiet virker.

Hr. Sikandar Siddique, værsgo.

For mig at se er det bare ikke særlig betryggende, at en minister ryger, fordi han tilbageholder klimaberegninger, og at der i samme uge kommer en ny sag frem, der handler om, at der er blevet tilbageholdt klimaberegninger i forhold til hybridbiler. Så flytter man ministeren, og så kan vi ikke komme til bunds i sagen.

Så må jeg også bare sige: Ja, man skal respektere det, som Folketinget ligesom siger og gør, men vi taler altså ikke kun om hr. Morten Bødskov, vi taler også om fru Trine Bramsen. Altså, min pointe med at sige det her er bare, at det virker en anelse mærkeligt. Det må statsministeren erkende. Men spørgsmålet til statsministeren er så: Mener statsministeren så, at det er vigtigt, at offentligheden får indsigt i sagen om CO2-udledningen for hybridbiler, og hvorvidt den tidligere skatteminister har gjort sig skyldig i præcis den samme magtfuldkommenhed, som væltede transportministeren i sidste uge? Det er konkrete spørgsmål.

Statsministeren.

Altså, Folketinget har de værktøjer, som Folketinget ønsker at have til at afdække alle politiske forløb, og det er jo op til Folketinget at tilrettelægge, hvordan man ønsker at afdække og undersøge og i det hele taget arbejde politisk. De meget voldsomme ord, der bruges, mener jeg ikke der er noget grundlag for at bruge, og jeg kan ikke genkende det.

Hr. Sikandar Siddique for sidste spørgsmål.

Statsministeren svarede ikke på spørgsmålet om, hvorvidt statsministeren mente, at det skulle frem og vi skulle undersøge det her til bunds.

Jeg har 1 minut. Jeg vil spørge til CO2-afgiftanbefalingerne, der er kommet frem i dag. Man kan sige, at de jo afspejler Dansk Industris vådeste drøm. Det er ikke ambitiøse anbefalinger overhovedet. Vi taler om, at Danmark gerne vil være et foregangsland, men der bliver lagt op til, at der skal være en afgift på omkring 750 kr. I Frie Grønne så vi gerne, at vi havde en flad ensartet CO2-afgift på 2.000 kr.

Så jeg vil gerne stille statsministeren spørgsmålet: Er statsministeren enig i, at det er altafgørende, at den størst mulige klimaeffekt altid bliver prioriteret højere end økonomisk vækst i klimapolitiken?

Statsministeren.

Jamen jeg anerkender jo grundlæggende ikke, at der skal være en konflikt mellem økonomisk vækst og vores ønske om at nå vores klimaambitioner. Og mit allerbedste bud er, at hvis man slækker meget på økonomisk vækst på verdensplan, vil det have én betydning før noget andet, og det er, at der vil være millioner af mennesker, der vil dø af sult, og der vil være endnu flere piger, der ikke vil komme i skole, og der vil være endnu flere unge i udviklingslandene, som ikke vil få et arbejde, og der vil være endnu flere helt almindelige familier på det afrikanske kontinent, som hver eneste dag vil være tvunget til at træffe beslutninger, der ikke er gode for klimaet, fordi de aldrig bliver en del af en middelklasse.

Når jeg er tilhænger af økonomisk vækst, er jeg det, fordi jeg ønsker for ethvert menneske, at de kan bo ordentligt, gå ordentligt i skole, uddanne sig ordentligt og have frihed. Hvis man er imod økonomisk vækst – undskyld – så er man også imod den udvikling, der har løftet millioner af mennesker ud af armod og elendighed på den globale verdensscene. Så derfor er jeg ikke imod økonomisk vækst. Jeg er ikke tilhænger af en økonomisk vækst, der går ud over vores klima, og derfor er jeg stolt af at stå i spidsen for en regering, som sammen med et flertal her i Folketinget er i gang med at finde de klimaløsninger, der gør, at vi kan vækste, men gøre det på en forsvarlig måde, både hvad angår klima og biodiversitet.

Tak for det. Spørgsmålet er slut. Tak til hr. Sikandar Siddique.

Så går vi videre til hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.