Spm. nr. US 25

Tak for det. Jeg vil gerne tale om vores sundhedsvæsen, der er presset, og jeg vil også gerne tale om den dårlige trivsel, der er blandt alt for mange ansatte i vores sundhedsvæsen. Nu har jeg jo set, at regeringen er kommet med den her coronavinterpakke med en ekstra milliard til regionerne, som bl.a. kan bruges på – hvad skal man sige – sådan et midlertidigt løntillæg til nogle af de ansatte i sundhedsvæsenet. Det er jo reelt set et plaster på såret eller sådan et trøstebolsje, kunne man også kalde det. Men det er jo ikke noget, der løser nogen af de grundlæggende problemer eller nogen af de strukturelle problemer.

Her tænker jeg ikke på den påstand om, at der har været mange besparelser i sundhedsvæsenet gennem de senere år – tværtimod. Hvis man ser hen over udviklingen siden 2000, er udgifterne til sundhedsvæsenet steget med over 50 mia. kr., stigningen har været på over 40 pct. i faste priser, og sundhedsvæsenet er det område, der er blevet tilført suverænt flest penge de sidste 20 år, også langt mere end det, det demografiske træk berettiger til. Så der er godt med midler og ressourcer i sundhedsvæsenet, men alligevel oplever alt for mange sygeplejersker, at de ikke har tid nok til patienterne. Det er et paradoks. Vi har aldrig haft så få fødsler pr. jordemoder, som vi har nu, men alligevel er de stressede, og vi har aldrig haft så mange sygeplejersker, som vi har i dag, men alligevel er de også stressede. Det kan vi jo ikke være tilfredse med politisk, og skatteyderne kan heller ikke være tilfredse med at betale omkring 200 mia. kr. hvert år til sundhedsvæsenet, og at der så er så dårlige arbejdsvilkår.

Jeg har nogle forskellige forslag til, hvad vi kan gøre politisk, som jeg vil vende med statsministeren. Målet må jo være en mindre stressende hverdag og mere tid med patienterne, og der synes jeg, det mest oplagte er at kigge på bureaukratiet. I 2015 slog Dansk Sygeplejeråd fast, at sygeplejerskerne samlet set hen over et helt år bruger over 12 mio. timer på bureaukrati alene, og deres vurdering var dengang, at 4 mio. timer om året blev brugt på unødvendig dokumentation og bureaukrati – altså 4 mio. timer hvert år, der kunne frigøres til tid med patienterne og betyde en mindre stressende hverdag. Det svarer til 2.000 fuldtidsstillinger.

Mit spørgsmål er egentlig ganske enkelt: Hvad står egentlig i vejen for, at regeringen hurtigst muligt i samarbejde med Dansk Sygeplejeråd får identificeret det overflødige bureaukrati og suspenderer eller fjerner det helt? Hvad er det egentlig, der gør, at man ikke har gjort noget på det område endnu?

Statsministeren, værsgo.

Jamen jeg er enig i analysen og mener, at den også gør sig gældende på de andre store velfærdsområder. Vi har ad forskellige veje, men ikke mindst drevet af Folketinget og skiftende regeringer overbureaukratiseret vores velfærdssamfund i et omfang, der gør, at der er for lidt tid til det, der er den væsentlige opgave. Jeg mener, at det her bør være en del af den diskussion, vi skal have om fremtidens sundhedsvæsen. Så jeg kommer ikke til at trække fra og vil også gerne stille mig foran i diskussionen. Jeg har jo gjort det på en række områder, hvor man så ofte møder modstand, fordi forskellige grupper mener, at lige præcis de regler, der gælder for dem eller for et givent område, er rigtig vigtige at fastholde. Men jeg og regeringen vil være indstillet på som udgangspunkt at fjerne det meste.

Alex Vanopslagh, værsgo.

Ja, det har jeg jo egentlig hørt før, kan man sige. Jeg blev rigtig glad, da statsministeren i sin åbningstale i 2019 talte om behovet for mindre bureaukrati. Jeg blev egentlig også ret glad for det, da statsministeren gentog det i sin åbningstale i år 2020, altså at der var brug for mindre bureaukrati. Jeg tænkte: Jo, men så lad os gøre noget ved det. Og jeg blev tilsvarende også glad, men lidt forundret, da statsministeren for to måneder siden i sin åbningstale talte om behovet for mindre bureaukrati.

Men jeg kan ikke forstå, hvorfor man ikke har gjort noget som helst i forhold til bureaukratiet i sundhedsvæsenet, særlig når vi snakker om op mod 4 millioner timer hvert år. Altså, det er jo helt vildt. Jeg tror, det er cirka et år siden, jeg egentlig foreslog statsministeren lidt det samme her i spørgetimen, nemlig at få identificeret bureaukratiet og suspendere det. Og det var ikke et helt tosset forslag.

Hvad er egentlig grunden til, at man har udskudt det her? Hvorfor gør man ikke noget ved det? Og er det en garanti fra statsministeren for, at man i løbet af den her valgperiode vil se på det her område – og forhåbentlig også mere effektivt end tidligere regeringer, inklusive de blå?

Statsministeren.

Ja, jeg mener det fortsat, og jeg mener det altså virkelig oprigtigt. Jeg mener også oprigtigt, hvad jeg har sagt før, nemlig at jeg tror, det bliver sværere end som så, fordi der er så mange interesser på spil, som jeg i virkeligheden synes skygger for det, der er det centrale. Jeg oplevede det selv, da jeg rejste spørgsmålet, om det virkelig er vigtigt at måle de ældres bmi rundtomkring på landets plejecentre og plejehjem, fordi jeg hellere vil have, at man bruger tid på at spille kort eller gå ud og trække frisk luft. Så rejste der sig en stor faglig diskussion om, hvor vigtigt det er at måle de ældres bmi. Jeg er ikke blevet overbevist endnu, og jeg er helt sikker på, at den dag, jeg selv bliver gammel, vil jeg hellere spille yatzy, end jeg vil have målt mit bmi. Så der er mange interesser på spil i den her diskussion. Min holdning er uforandret

Jeg må også bare være ærlig at sige, at håndteringen af corona og den vedholdende og kritiske situation i bl.a. sundhedsvæsenet jo har skygget for nogle af de beslutninger, som burde have været taget også på det her område, men vi har heldigvis tid endnu.

Alex Vanopslagh for det sidste spørgsmål. Værsgo.

Jeg glæder mig til at følge op på det. Jeg skulle lige til at sige, at jeg ikke er bekymret for statsministerens bmi og lignende, og jeg håber heller ikke, der er noget bureaukrati på det område senere hen, når den dag kommer.

Jeg vil gerne vende mit sidste forslag, og det er egentlig i forhold til at tiltrække flere udenlandske sygeplejersker, for lige nu er der jo ikke nogen ledige danske sygeplejersker, så der er jo ikke nogen, vi kan ansætte. Og hvis vi skal have flere hænder, må de jo komme fra udlandet. Noget, jeg gerne vil rose regeringen for – jeg tror, det er på radikalt initiativ – er, at man har indført sådan en hastebehandling af de mange, over tusind, læger, der venter på at få lov til at arbejde i Danmark, og som har ansøgt om det.

Kunne man ikke lave en tilsvarende hastebehandling for udenlandske sygeplejersker, slå stillingerne op internationalt og måske endda overveje, at sygeplejersker, der vil til Danmark og hjælpe de danske sygeplejersker, midlertidigt kan komme på forskerskatteordningen, så de kun betaler 27 pct. i skat, så vi kan tiltrække flere til et presset sundhedsvæsen?

Statsministeren.

Jeg har så grundlæggende svært ved at forstå den der iver for, at der er nogen, der ikke skal betale skat. Jeg er helt med på, at Liberal Alliance grundlæggende er imod vores samfundsmodel, og jeg hørte det jo i går, da man sagde, at man er glad for, at unge børster tænder, og det tror man så ikke de vil gøre i samme grad, hvis vi sørger for, at de også kan få lov til at gå til tandlæge efter det fyldte 18 år.

Vi er så langt væk fra hinanden i måden at anskue både mennesker og samfundet på, at vi ofte, tror jeg, har lidt svært ved at forstå hinanden. Jeg har i hvert fald svært ved at forstå ønsket om, at mennesker, der arbejder i Danmark, ikke også skal betale skat og bidrage, fordi det jo ofte vil være sådan, at udenlandsk arbejdskraft, der kommer hertil, også benytter sig af vores velfærdssamfund. Det kan f.eks. være børn, der skal i daginstitution, eller børn, der skal i skole. Man kan få behov for at gå til lægen eller blive indlagt på et sygehus, også selv om man måtte være sygeplejerske og komme udefra. Det er en del af den aftale, der er lavet, at der er lavet sådan en højhastighedsordning i forhold til udenlandske læger. Om det også vil være relevant i forhold til andre faggrupper, tør jeg ikke udtale mig om på stående fod.

Spørgsmålet er slut. Tak til hr. Alex Vanopslagh.

Så går vi videre, og velkommen til hr. Sikandar Siddique.