Fremsat den 24. februar 2022 af Marlene Ambo-Rasmussen (V),
Hans Andersen (V), Martin Geertsen (V),
Jane Heitmann (V),
Sophie Løhde (V) og Anne Honoré Østergaard (V)
Forslag til folketingsbeslutning
om bedre hjælp til ufrivilligt
barnløse
Folketinget pålægger regeringen
senest i oktober 2022 at fremsætte de nødvendige
lovforslag, der sikrer bedre vilkår for og hjælp til
ufrivilligt barnløse.
Ændringerne i
lovgivningen skal konkret sikre følgende:
1) Udrednings- og
behandlingsgaranti til mennesker i fertilitetsbehandling.
2) Mulighed for op
til seks reagensglasbehandlinger pr. barn via offentligt
finansieret behandling.
3) Adgang til
betalt fertilitetsbehandling ved barn nummer to.
Bemærkninger til forslaget
En af livets store gaver er at få
børn. Desværre er mange mennesker, som gerne vil
være forældre, udfordret af fertilitetsproblemer, der
kræver behandling. Op til en fjerdedel af alle dem, der
ønsker at få børn, oplever problemer med at
blive forældre (»Mange har svært ved at få
børn - danskerne ved slet ikke nok«, nyheder.tv2.dk,
den 29. maj 2018).
Det er ikke bare tyngende for det enkelte par
eller enlige, men også for familien og den nærmeste
omgangskreds, som ofte tager del i sorgerne.
Nedsat frugtbarhed er i dag én af de
mest udbredte kroniske sygdomme blandt 20-45-årige i Norden,
og ufrivillig barnløshed er anerkendt som en sygdom på
linje med alle andre sygdomme af WHO (»Verdens første
tværnationale initiativ for forebyggelse af ufrivillig
barnløshed«, Rigshospitalet.dk, den 9. februar 2018).
Samtidig har vi som samfund en interesse i, at flere danske
børn sættes i verden.
Mennesker i fertilitetsbehandling er i dag
ikke omfattet af udrednings- og behandlingsgarantien, hvilket
betyder, at ventetiderne er lange, til trods for at tid spiller en
afgørende rolle i fertilitetsbehandling (»Flere skal i
behandling for barnløshed, men ventetiden er nu op til et
år«, nyhederne.tv2.dk, den 4 april 2021). Dertil
kommer, at den nuværende begrænsning på antallet
af forsøg for den enkelte er et problem.
Flere behandlinger øger beviseligt
chancen for succes markant. Og da behandlingsforløb for
fertilitet ofte trækker store følelsesmæssige
veksler på de involverede, bør vi gøre mere for
den enkeltes mulighed for succes.
Samlet set betyder den aktuelle tilgang med et
unødigt tidsforbrug og et begrænset antal
behandlinger, at mange ender med at blive behandlet
forgæves.
Endelig kan den begrænsede adgang til
fertilitetsbehandling resultere i, at nogle er nødsaget til
at opgive på grund af manglende økonomi.
Derfor ønsker forslagsstillerne, at der
skal skabes bedre muligheder for de danskere, som skal i
fertilitetsbehandling.
Udrednings- og behandlingsgaranti til mennesker i
fertilitetsbehandling
Tid er en afgørende faktor, når
man ønsker at få børn. For jo ældre
både kvinder og mænd bliver, desto sværere er det
at blive forældre. Men selv om tiden spiller en
afgørende rolle, er situationen i dag, at mennesker, der
ønsker at komme i fertilitetsbehandlinger, skal vente alt
for lang tid på behandlingen. Forslagsstillerne mener derfor,
at borgere i fertilitetsbehandling skal omfattes af både
udrednings- og behandlingsgarantien, så de kan benytte et
privat alternativ, hvis ventetiden i det offentlige er mere end 30
dage.
Mulighed for op til seks
reagensglasbehandlinger pr. barn via offentligt finansieret
behandling
Ufrivilligt barnløse har i dag kun ret
til tre reagensglasbehandlinger i det offentlige.
Undersøgelser viser, at tre forsøg giver ca. 64 pct.
chance for at lykkes med fertilitetsbehandlingen.
Ved at hæve antallet af forsøg
med yderligere tre, er det muligt at forøge chancerne til 83
pct. (»Region H vil give barnløse flere forsøg
med fertilitetsbehandling«, www.regionh.dk, den 24. oktober
2019).
Forslagsstillerne mener derfor, at ufrivilligt
barnløse i alle landets regioner skal have mulighed for at
modtage seks reagensglasbehandlinger pr. barn via offentligt
finansieret behandling.
Adgang til betalt fertilitetsbehandling ved barn
nummer to
Årsagerne til, at danskerne får
færre børn, er mange og forskelligartede, men det er
forslagsstillernes holdning, at vi skal give de mennesker, der
ønsker at få børn, rigtig gode
forudsætninger for det.
I dag er det kun muligt at få
hjælp til det første barn i det offentligt
finansierede sundhedsvæsen. Men både den enkelte
familie og Danmark som samfund har en stor interesse i, at
drømmen om to børn kan opfyldes, uden at det er
nødvendigt med egenfinansiering, hvilket kan være
vanskeligt for mange.
Forslagsstillerne mener derfor, at mennesker,
der lider af ufrivillig barnløshed, også skal have
mulighed for at modtage fertilitetsbehandling via det offentligt
finansierede sundhedsvæsen ved barn nummer to.
Finansiering
Venstre har afsat 125 mio. kr. til
fertilitetsområdet i Venstres finanslovsudspil for 2022 og er
klar til også for fremtiden at prioritere området.
Skriftlig fremsættelse
Marlene
Ambo-Rasmussen (V):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om bedre
hjælp til ufrivilligt barnløse.
(Beslutningsforslag nr. B 120)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.