Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 99:

Forslag til folketingsbeslutning om fælles nationale kvalitetsstandarder for den kommunale del af sundhedsområdet.

Af Martin Geertsen (V) m.fl.

(Fremsættelse 22.02.2022).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er sundhedsministeren.

Forslaget her handler om indførelse af en national kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen. Det er et vigtigt emne, og det er et emne, som også ligger regeringen meget på sinde. Jeg ved, at det ligger vores kommuner meget på sinde. De har mange opgaver, men de skal også sikre sig, at der er en god kvalitet alle steder til at få løst opgaverne. Og det ligger også partierne på sinde.

Hvis man læser regeringens udspil til en sundhedsreform – jeg tror, at det her vist er fremsat umiddelbart før – vil man også kunne se, at i udspillet til sundhedsreformen indgår jo præcis et forslag om indførelse af en national kvalitetsplan. Det er jo også netop en del af de igangværende forhandlinger. Lad mig lige prøve at knytte et par ord til selve indholdet.

Den overordnede linje i forslaget er, at der er et stort behov for en national kvalitetsplan, som gradvis udbygger indsatsen i det nære sundhedsvæsen. Det er vi fuldkommen enige i. For det vil være til gavn for de patienter og for de borgere – ja, nogle har været patienter og er derefter blevet udskrevet, og de modtager altså hjælp og jo nogle gange også behandling i det nære sundhedsvæsen. De har selvfølgelig et krav på indsatser af høj kvalitet på tværs af landet. Det er også for at sikre, at vi har et mere robust sundhedsvæsen, der kan tage hånd om de mange ældre borgere, borgere med kroniske sygdomme, der jo allerede i dag er langt flere af, end der var for bare få år siden, og hvor udviklingen bare fortsætter i de kommende år. Så derfor har vi på baggrund af anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen fremlagt initiativet om en national kvalitetsplan i regeringens udspil til en sundhedsreform. Det er vores forslag, at de første trin i den her kvalitetsplan bliver at styrke de kommunale akutfunktioner, som vi jo ved allerede i dag yder en stor indsats for særlig de mange ældre medicinske patienter. Det er godt for borgerne, så de kan få en bedre indsats i eller tæt på eget hjem, og det er også en stor aflastning af sygehusene, at de kommunale akutfunktioner kan stå for den sidste behandling efter en indlæggelse på sygehuset. Men det er så et trin.

Derudover har vi foreslået bedre patientrettede forebyggelsesindsatser til borgere med kroniske sygdomme. Det kan være diabetes, kol, hjerte-kar-lidelser, nogle muskel- og skeletlidelser. Og det er for at forebygge, at man får en forværring af sygdommen, som måske vil kunne kræve intensiv behandling, og det er for at forebygge, at man udvikler flere sygdomme. Det kan både være i form af træningsindsatser, ernæringsvejledning, patientuddannelse og andet, der giver borgerne en større forståelse for egen sygdom, og hvordan man kan monitorere og selv påvirke sygdomsudviklingen.

Endelig er det vores forslag, at der er behov for at igangsætte yderligere trin i kvalitetsplanen løbende, men det skal jo ske, i takt med at vores kommuner får opbygget kapacitet og kompetencer, for vi ved, at der ikke er for mange medarbejdere. Så den kompetenceopbygning skal ske, samtidig med at vi så får udbygget kvalitetsplanen med yderligere skridt. Det er jo præcis noget af det, vi drøfter i forhandlingerne om en sundhedsreform. Det er et helt afgørende skridt. Vi kan ikke blive ved med at give vores kommuner flere og flere opgaver og sende vores patienter ud i kommunerne, hvis der ikke er en sikkerhed for kvaliteten i alle kommuner, alle steder, hvor man som borger møder vores sundhedsvæsen. Det gør man altså i højere og højere grad tæt på, hvor man bor i kommunen, hvilket er positivt. Men der skal vi altså have den her kvalitet.

Jeg vil sige, at det ikke er noget, som vi forestiller os og foreslår skal ske sådan alene her fra Christiansborgs side. Vi foreslår sådan set at lave et interessentforum med relevante aktører, herunder også patientforeninger, der kan følge det her arbejde. Og så vil vi løbende give Sundhedsstyrelsen opgaven med at levere de nærmere faglige beskrivelser. Implementeringen vil så selvfølgelig ske i dialog. Det vil jo ofte være med de her forhåbentlig kommende sundhedsklynger, som Folketinget er i gang med at behandle i et lovforslag, også i det for forår.

Så tak for ordet. Jeg ser frem til at drøfte de her ting videre med partierne i regi af forhandlingerne om en sundhedsreform. Tak.

Tak til ministeren. Der er ønske om en kort bemærkning til hr. Martin Geertsen, Venstre. Værsgo.

Tak for det og tak for ministerens modtagelse af det her beslutningsforslag. Jeg er med på det med akutpladserne i kommunerne. Det synes jeg lyder fornuftigt nok, altså også at tage fat der. Jeg har lidt til gode at finde ud af, om ministeren mener, at man også skal lave kvalitetsstandarder allerede nu her i første omgang i forhold til mennesker med kroniske lidelser. Det er mit ene spørgsmål. Det andet spørgsmål handler om, at vi jo har en række andre forslag med, og det havde vi også i 2019 i vores sundhedsreform dér, f.eks. rehabilitering af kræftpatienter, rehabilitering af mennesker med hjerneskade. Var det noget, ministeren kunne se indgå i den aftale, som en række af partier formentlig indgår på et tidspunkt?

Ministeren.

Ja, det er helt oplagt. Det er et arbejde, som jo vil ske i kommunerne, altså de her rehabiliteringsindsatser. Og hvis man tager en sygdom som stroke, der rammer hver syvende dansker, kan vi bare se, at der er gigantiske forskelle, både på den akutte indsats, altså at få en hurtig, hurtig indsats, og det er minutter, det drejer sig om her, men jo også store forskelle på, hvor god man er til en rehabilitering og genoptræning, og det kan gøre en virkelig livsforandrende forskel, hvis man får den rette hjælp på rette tid med den tilstrækkelige kvalitet. Og netop stroke er noget af det, som vi også skriver om i vores sundhedsreformudspil. Det er helt oplagt, at der også skal være en styrkelse af kvaliteten dér.

Hr. Martin Geertsen.

Jeg har to spørgsmål til ministeren her, kan man sige. Det ene er: Ser ministeren for sig, at Sundhedsstyrelsen skal spille den samme rolle over for den kommunale del af sundhedsvæsenet, som man gør over for det, der foregår i det specialiserede sundhedsvæsen, altså at have den der controllerfunktion og sørge for, at kvaliteten er i orden? Det er det ene spørgsmål. Det andet spørgsmål: Kommunerne vil helt sikkert nu sige, at de godt kunne tænke sig at få noget finansiering. Er ministeren villig til at give dem det?

Ministeren.

Det sidste er helt sikkert, det siger de hele tiden, det er også deres opgave. Til det første spørgsmål: Det er jo ikke nøjagtig det samme, det tror jeg er vigtigt, for det er jo ikke den samme opgavetype, som man varetager på et højt specialiseret sygehus og ude i en kommune, hvor man er meget, meget tættere på borgeren og afhængig af, hvordan borgerens situation er. Så derfor kan det ikke blive en til en det samme. Men det bliver nationale krav til kvalitetsstandarder, og det vil sige, at det altså går fra kan-opgaver til skal-opgaver.

Næste korte bemærkning er til hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, og tak til sundhedsministeren for talen. Der er jo ikke noget af det her, vi kan gøre, uden at vi har ressourcer til det, og derfor vil jeg bare i første omgang høre sundhedsministeren om noget. Når nu vi ved, at vi står med en fremtid, hvor vi får et stigende antal ældre, også flere behandlingskrævende ældre, er det så en forudsætning for at kunne gøre det her, at vi som minimum holder hånden under det niveau, vi har nu, altså at vi sikrer, at vi følger det demografiske træk, så vi i hvert fald sikrer, at der følger øgede ressourcer med til det stigende antal ældre, altså at det er en forudsætning for overhovedet at kunne løse den her opgave? Det er det ene spørgsmål.

Det andet spørgsmål er i forlængelse af hr. Martin Geertsens spørgsmål: Vi ved allerede i dag, at der er en geografisk ulighed kommunerne imellem, og hvis vi skal gøre op med den geografiske ulighed og undgå, at de kommuner med den største andel af behandlingskrævende ældre og samtidig også den mest udfordrede økonomi bliver nødt til at skære ned på andre områder, er ministeren så ikke enig i, at vi bliver nødt til at tilføre nogle midler for at gøre op med den geografiske ulighed, vi ved der eksisterer i dag?

Ministeren.

Til det første må jeg sige, at det er jeg helt enig i. Vi kan ikke blive ved med at have en situation, hvor der kommer flere patienter, flere med kroniske sygdomme, og hvor opgaverne bare tårner sig op i vores sundhedsvæsen, både det regionale og det kommunale, som jo er det, vi taler om. Vi kan ikke blive ved med det, hvis ikke vi er klar her fra Christiansborgs side til at sige, at så må pengene også følge med. Når antallet af opgaver stiger, når patientantallet stiger, må pengene også følge med. Det mener jeg er en fuldstændig grundlæggende præmis for, at det overhovedet vil kunne lade sig gøre. Men det er jo heller ikke engang nok, og det er også det, jeg hører hr. Peder Hvelplund sige, for en ting er at følge med, at der kommer flere patienter, men det er så med den nuværende kvalitet, og det er jo ikke vores ambition, for vores ambition er at styrke kvaliteten. Nogle steder fungerer det godt, men der er altså mange steder, hvor det ikke er tilfældet, og det er rigtigt, at det er de steder, hvor pengene er små, at antallet af kroniske patienter måske procentvis er mange i forhold til andre, så det er klart, at der kommer til at være en økonomisk prioritering af det her.

Hr. Peder Hvelplund.

Tak for det. Det er jeg glad for at høre ministeren sige, og derfor ærgrer det mig også lidt, at der ikke er afsat flere midler i det udspil, der ligger fra regeringens side nu, men det er klart, at det er noget af det, vi også kommer til at presse på for i forhandlingerne, netop fordi vi ved, at der i dag er en geografisk ulighed. Og man kan sige, at hvis man bare indfører flere krav til kommunerne uden at sikre, at der følger midler med, betyder det, at enten vil den geografiske ulighed fortsat eksistere, eller også vil der være kommuner, der skærer ned på andre dele af kernevelfærden for at få råd til det. Så det er bare en anerkendelse af, at ministeren også anerkender problemstillingen, og jeg kan i hvert fald garantere, at det bliver et spor, som Enhedslisten kommer til at forfølge i de videre forhandlinger.

Ministeren.

Det er ingen overraskelse, at det er Enhedslistens krav, og det er så også en ros til Enhedslisten, at I er præcise i jeres politik.

Den næste korte bemærkning er til hr. Stinus Lindgreen, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det, og tak til ministeren, der siger mange ting, jeg er enig i. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om ministeren ikke gør sig nogen overvejelser i forhold til de her nationale kvalitetsstandarder, som jeg hører vi alle sammen er enige om vi skal have, hvor man på den ene side kunne have en model, hvor man, hvis man sætter det på spidsen, meget rigidt herindefra bestemmer, at det skal være sådan og sådan, at alle skal gøre det, og man på den anden side har noget mere frihed til, hvordan regioner eller kommuner ønsker at nå i mål med, hvad vi så end vælger at have som standarder. Har ministeren gjort sig nogen overvejelser omkring, hvordan balancen skal være mellem de to?

Ministeren.

Ja, det er et godt spørgsmål, og det er helt centralt. Men jeg hæfter mig jo ved, at også en organisation som KL, som virkelig står vagt om det kommunale selvstyre, som jeg også er tilhænger af, siger, at de har behov for det her, altså at det går, fra at der er for stor forskel og for lidt greb om kvaliteten, til at der nu skal være en national kvalitetsplan på de her forskellige områder, og jeg hører også, at det samme siges af patientorganisationerne og jo faktisk også medarbejderne i de kommunale sundhedsvæsener, og det vil sige, at det er med at levere på det.

En stor motor i leveringen er jo for os at se de her kommende sundhedsklynger, som regioner og kommuner skal samarbejde om, og de er jo ikke ens. Vi kan jo se på et landkort, og vi kender demografien og sundhedstilstanden og udfordringerne, og både rekrutteringsudfordringerne og de sundhedsmæssige udfordringer er forskellige fra klynge til klynge, og der vil man jo så skulle have et ansvar for at løfte i det sted, hvor man så er. Men vi kan ikke acceptere, hvis man ligesom går på kompromis med kvaliteten.

Hr. Stinus Lindgreen.

Der er jeg fuldstændig enig. Selvfølgelig skal man have nogle nationale kvalitetsstandarder, så vi ikke har det her postnummerlotteri, der afgør, hvordan du bliver behandlet. Så jeg er meget glad for at høre, at ministeren siger det her, og jeg ser frem til, at vi drøfter mere, hvordan vi så skal finde balancen imellem, hvordan man så vælger at løse den opgave, man får pålagt.

Ministeren.

Ja, og det gør jeg også. Så må man jo sige, når der fra hr. Martin Geertsens side tidligere blev spurgt omkring Sundhedsstyrelsen, at der også her vil komme nogle fagligt funderede oplæg, hvor Sundhedsstyrelsen jo organiserer det arbejde, som er på baggrund af sundhedsfagligheden her i landet, som Sundhedsstyrelsen hiver ind og får lavet det. Og så må vi jo se, hvordan det kan blive oversat, og hvordan vi kan få lavet de strukturer. Tak.

Tak til sundhedsministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger til sundhedsministeren, og således starter ordførerrækken, og den første ordfører kommer fra Socialdemokratiet, og det er hr. Rasmus Horn Langhoff. Velkommen.

Tak for det. Vi skal udvikle og styrke det nære sundhedsvæsen, og det er jo også en af baggrundene for den sundhedsreform, som regeringen lancerede i sidste måned, og vi skal sikre et bedre samarbejde og bedre overgange mellem kommuner, regioner og praktiserende læger, altså have udryddet den her berygtede og berømte Bermudatrekant, der tales om i vores sundhedsvæsen. En del af den øvelse handler om, at mere behandling skal flyttes ud i kommunerne, og i den forbindelse er det selvfølgelig vigtigt, at der ikke opstår 98 forskellige små sundhedsvæsener med 98 forskellige mål for kvalitet.

Det nære sundhedsvæsen må ikke blive et postnummerlotteri, hvor kvaliteten afhænger af, hvilken kommune man bor i. Der skal være frihed til at tænke i lokale løsninger, og det er ikke sikkert, at den præcis samme model virker alle steder, men det må aldrig ske på bekostning af kvaliteten. Og det er jo også netop derfor, at regeringen har foreslået en national kvalitetsplan, i første omgang på to områder, nemlig borgere med kroniske sygdomme og patienter, der bliver udskrevet fra hospitaler, og som har brug for opfølgning og kontrol og samtaler. Det er mit klare indtryk, efter at regeringen har lanceret det her sundhedsudspil, at der sådan generelt er bred opbakning til at indføre en national kvalitetsplan – og det glæder mig – både politisk og også blandt de mange organisationer og aktører, der er på området.

Det forslag, der ligger her, kan Socialdemokratiet altså ikke støtte alligevel. Vi vil opfordre til, at diskussionen bliver taget i det rette forum, nemlig i de sundhedsforhandlinger, der foregår lige præcis i disse dage, om, at vi kan lave en fælles og god og langtidssikret sundhedsreform, som ikke bare zoomer ned på nogle enkelte elementer, men som har det samlede billede med, så vi får sat det ind i en samlet ramme om udviklingen af vores sundhedsvæsen.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning og det er fra hr. Martin Geertsen, Venstre. Værsgo.

Den socialdemokratiske ordfører får det til at lyde, som om han har opfundet den dybe tallerken her. Det var jo helt tilbage i 2019, at den daværende regering lavede den politiske aftale med Dansk Folkeparti, hvor man ligesom satte skub i det med de nationale kvalitetsstandarder. Det er bare for historikkens skyld, hr. Rasmus Horn Langhoff.

Ordføreren.

Jeg hørte ikke et spørgsmål. Men min opfordring var: Tag nu disse rigtig gode idéer, hvor vi jo lader til at være på linje, og hvor der jo rent faktisk er en åben dør til vores regering og til vores sundhedsministerium til, at vi kan lykkes med at lave en sundhedsreform, og at vi måske endda modsat den tidligere regering rent faktisk kan lave en bred politisk sundhedsreform, som måske endda også kan overleve et folketingsvalg, uanset hvordan sådan et folketingsvalg vil falde ud.

Så lad os gøre det, som den tidligere regering ikke havde succes med, nemlig lave en bred og god og langtidsholdbar politisk aftale. Det er ikke sikkert, at det lige præcis er her i dag, at vi kommer til gøre det, men det kan vi gøre, hvis vi vil, i de forhandlinger om en sundhedsreform, som pågår lige nu.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Kirsten Normann Andersen. Velkommen.

Tak for det. Og tak til Venstre for at fremsætte forslaget om kvalitetsstandarder for den kommunale del af sundhedsområdet. Vi har noteret os, at det er blevet et tema, som nødvendigvis også må adresseres i de kommende forhandlinger om en sundhedsreform.

I SF er vi enige med regeringen og vist også Venstre i, at det nære og det sammenhængende sundhedsvæsen er et vigtigt tema i de kommende forhandlinger. Jeg føler mig også overbevist om, at det er muligt at forebygge unødvendige indlæggelser af f.eks. ældre borgere, og at det giver mening af flere årsager. Det er bare bedre at forebygge end at helbrede, og for de fleste ældre er det både svært og belastende at skulle indlægges igen og igen. Faktisk vil de fleste af os helst være derhjemme, når vi er syge, og vi vil altså også helst behandles derhjemme, hvis det overhovedet er en mulighed. Men lad mig også understrege, at vi i de kommende år er ekstremt udfordrede. Om vi havde alverdens penge, ville vi ikke være i stand til at rekruttere personale nok til sundhedssektoren og til ældreplejen. Det er en meget alvorlig situation, synes jeg, og derfor bekymrer det mig også, hvis svaret er mere af det samme, som er med til at presse sundhedsvæsenet.

Jeg er af den klare overbevisning, at standarder i praksis alt for let bliver tjeklister for, hvilke opgaver der skal udføres, og vi risikerer både at overbehandle og underbehandle. Ingen mennesker er ens, og den rigtige indsats ville være individuel og afhængig af den faglige vurdering, som dygtige læger og dygtigt sundhedspersonale kan levere i forhold til den enkelte. Men jeg anerkender også, at ingen kan alt, og at det derfor kan give god mening, at man kan søge støtte til faglige vurderinger i form af vejledninger for, hvordan man kan udrede patienter med mere specifikke eller specielle symptomer.

Det er min erfaring, at sundhedspersonalet kan meget mere, end hvad diverse standarder beskriver. Gode uddannelser og erfaring kan tilsammen danne grundlag for den helt rigtige forebyggelse og behandling i tide. Den faglighed vil jeg utrolig gerne sætte i spil. Jeg har nemlig tillid til, at det er i samarbejde med patienten eller borgeren, at de bedste løsninger kan aftales.

Som nævnt er det et tema, som er adresseret i forhandlingerne om en sundhedsreform, og vi ser også frem til at drøfte de bedste løsninger på det her område, og derfor stemmer SF selvfølgelig heller ikke for det her forslag.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke ønske om korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Radikale Venstre, og det er hr. Stinus Lindgreen. Velkommen.

Tak for det. Ulighed i sundhed kommer i mange former. Danmark er et lille land med et sundhedsvæsen af høj kvalitet. Alligevel ser vi jo desværre, at der kan være endda meget store lokale forskelle i den behandling, nogle patienter får.

Det må ikke være et postnummerlotteri, hvor det er din bopæl, der afgør kvaliteten af din behandling. Det skal vi gøre op med, så stor tak til Venstre for at tage emnet op her i salen i dag, for vi er i Radikale Venstre helt enige med hr. Martin Geertsen og andre i, at vi skal sikre et nært og sammenhængende sundhedsvæsen med høj kvalitet i hele landet. Flere og flere opgaver er flyttet ud tæt på patienten, og her er netop nationale kvalitetsstandarder afgørende for, at vi sikrer netop kvaliteten.

Der er rigtig mange gode tanker i Venstres udspil, og jeg er helt enig i, at de nationale kvalitetsstandarder skal udvikles i tæt samarbejde med de væsentligste aktører på sundhedsområdet, så vi netop ikke kun sikrer den sundhedsfaglige kvalitet, men også den lokale forankring.

Derfor glæder jeg mig utrolig meget til de videre drøftelser under de igangværende forhandlinger. Tak for ordet.

Tak til hr. Stinus Lindgreen, Radikale Venstre. Der er ikke nogen korte bemærkninger til ordføreren. Næste ordfører kommer fra Enhedslisten, og det er hr. Peder Hvelplund. Velkommen.

Tak for det, formand. Og igen tak til Venstre for at rejse et tema, som vi også p.t. sidder og drøfter i de aktuelle forhandlinger om en sundhedsreform. Men som sagt tidligere, giver det også anledning til lige at drøfte det her i salen, og det er jo ganske udmærket, synes jeg.

Vi er sådan set fuldstændig enige i, at hvis man skal gøre op med den geografiske ulighed, som vi allerede kan se der er i dag, så er det nødvendigt at sikre, at vi får nationale kvalitetsstandarder på udvalgte områder, som Venstre også her skitserer. Og det er jo bl.a. med baggrund i den seneste sundhedsreform, hvor vi fik etableret kvalitetsfondsbyggerierne, altså supersygehusene, hvor der skete både en centralisering og en specialisering, hvilket betyder, at en lang række opgaver efterhånden kommer til at rykke ud i det nære sundhedsvæsen.

Det er jo, fordi det, vi kalder liggetiden, altså hvor lang tid man er indlagt på sygehuset, gradvis bliver kortere og kortere. Og det er jo selvfølgelig positivt; der er ikke nogen, der ønsker at være længere tid indlagt end højst nødvendigt. Men samtidig betyder det altså også, at folk bliver udskrevet fra sygehusene væsentlig tidligere, end de gjorde før, og dermed at der også stadig væk er et behandlingsbehov. Og der er det klart, at det er nødvendigt, at vi også sikrer, at der ikke er for stor geografisk ulighed i forhold til den behandling, man så tilbydes. Og der er det netop, at de nationale kvalitetsstandarder kan komme i brug.

Det, jeg så til gengæld synes er helt centralt i forhold til det, er, at vi sikrer, dels at der følger tilstrækkelig finansiering med, hvilket betyder, at man i hvert fald som minimum fortsat skal garantere, at man kan dække det demografiske træk, dels at der også derudover kommer en yderligere investering, som sikrer, at præcis de kommuner, som har en høj andel af behandlingskrævende ældre, og som ofte også har den mest pressede økonomi og også har udfordringer i forhold til kunne tiltrække sundhedsfagligt personale, får en ekstra hjælp, at de får ekstra ressourcer, så vi netop kan få gjort op med den ulighed, der er i sundhed. For der bør jo ikke være forskel på, om man er gigtpatient i Hjallerup eller Hellerup. Der bør selvfølgelig kunne tilbydes præcis den samme behandling. Og derfor er det en vigtig forudsætning, at vi også sikrer, at der følger midler med ud.

Der, hvor man så til gengæld efter vores opfattelse skulle se på noget øget fleksibilitet, er den omstændighed, at der kan være forskel på, om opgaven skal løses i en stor kommune som f.eks. Københavns Kommune, eller om den skal løses i Guldborgsund eller Jammerbugt. Her kan man sige, at det nogle steder vil være en opgave, som kommunen selv kan løse; andre steder vil det måske kræve et tværkommunalt samarbejde, eller at det er regionen, der løser det, eller at det sker i et samarbejde mellem kommuner og regioner. Og der tror jeg, man bliver nødt til at se på at få lavet en form for fælles budgetter, hvor vi fra Christiansborgs side siger, at vi afsætter midlerne til at løse opgaven, men hvor der kan være en vis frihed ude lokalt til at finde ud af, hvem det konkret er, der løser opgaven. For det afgørende er jo ikke, hvem der løser opgaven, men at opgaven bliver løst. Og det vil jo netop give mulighed for, at det kunne være et samarbejde mellem kommuner og regioner, eller at regionen kunne gøre det alene.

Så jeg tror, det er væsentligt at se på, når vi begynder at indføre de her kvalitetsstandarder, at vi så også sikrer, at der løbende følger midler med til at indfase dem. Og det bliver i hvert fald det, vi i Enhedslisten kommer til at tage med ind i forhandlingerne om en sundhedsreform for at sikre, at der bliver afsat ressourcer til, at opgaven kan løses, så vi både kan gøre op med den sociale, men også den geografiske ulighed i sundhed. Og derfor kommer vi heller ikke til at bakke op om det beslutningsforslag, der ligger her, men ser frem til drøftelser i forhandlingerne om sundhedsreformen.

Tak til hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti, og det er hr. Per Larsen. Velkommen.

Tak for det, formand, og tak til Venstre for at arbejde for, at den tidligere borgerlige regering og Dansk Folkepartis ønske om nationale kvalitetsstandarder på det kommunale område kommer på agendaen. Der skal nemlig ikke være 98 forskellige tilbud til patienterne begrundet i geografiske forskelle.

Hospitalerne er jo i øjeblikket under meget pres, og kommunerne skal selvfølgelig overtage opgaver på en række områder. Det være sig forebyggelse, behandling, rehabilitering m.v., både på det somatiske og det psykiatriske område. Og ens høje kvalitetsstandarder sikrer også, at hospitalet ikke skal i kontakt med de enkelte kommuner, hver gang der skal udskrives en patient, for at få et overblik over, hvad det er for nogle tilbud kommunerne rent faktisk kan tilbyde. Så vi støtter det forslag, som Venstre har fremsat her. Tak.

Tak til den konservative ordfører. Næste ordfører kommer fra Dansk Folkeparti, og det er hr. Jens Henrik Thulesen Dahl. Velkommen.

Tak for det, formand. I lighed med det foregående forslag handler det her forslag helt grundlæggende om at sikre den enkelte patient i hele landet den gode og rigtige behandling. Vi etablerer supersygehuse ud over landet i den her tid, og jeg hørte på et tidspunkt en læge sige, at de skulle være så super effektive, at patienterne stort set kom bevidstløse ind og bevidstløse ud. Det betyder jo, at der skal være et system, der kan tage over i forhold til de der patienter og håndtere dem i den tilstand, de måtte være i, og det er jo der, kommunerne kommer ind. Det er jo der, vi har behov for at sikre på nationalt plan kvaliteten og kvalitetsstandarderne, og det er jo der, det her kommer ind.

Jeg vil gerne takke Venstre for at bringe det her forslag frem. Dansk Folkeparti kunne sagtens have stået på forslaget også. Vi var jo fælles om at lave det tilbage med den tidligere regering, og vi synes selvfølgelig, at det her er et glimrende forslag, for vi er simpelt hen nødt til at arbejde videre med at sikre, at vi kan opretholde kvaliteten ude i alle kommuner. Så kan man diskutere, hvordan man så bruger sundhedsklyngerne, som vi også skal diskutere i næste uge. Kan man lave noget på tværs? Enhedslisten nævner, at der er noget, hvor nogle kommuner kan være for små, og det er fuldstændig rigtigt.

Vi har den der bermudatrekant mellem kommuner, regioner og praktiserende læger, og hvordan sikrer vi, at patienterne ikke forsvinder i den, men rent faktisk altid får den behandling, de har behov for, uanset hvem det så er, der måtte stå at være ansvarlig for det? Det må være hovedopgaven, og det er det, vi skal have løst. Det går jeg ud fra vi løser i forhandlingerne med ministeren, men ellers må vi jo tage det her forslag videre og få det vedtaget. Tak for ordet.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Den næste ordfører kommer fra Nye Borgerlige, og det er hr. Lars Boje Mathiesen. Velkommen.

Tak. Jeg har hørt flere sige det her med, at der ikke skal være forskel i behandlingstilbuddene grundet geografien. Det lyder jo rigtigt nok, men spørgsmålet er også, om der er forskel grundet geografien, eller om der er forskel grundet forkerte og dårlige politiske beslutninger og prioriteringer. Det er jo to forskellige ting. Jeg kan godt lide idéen om, at der er lige behandlingsmuligheder for Tove i Hjørring og Tove i Hvidovre. Jeg synes, det er et sundt princip, og det er et princip, som vi også hylder i Nye Borgerlige, og vi bruger det også, i og med at vi siger, at pengene skal følge borgeren. Om det så sikrer, at der reelt er en behandlingsmulighed, er ikke sikkert.

Derfor kan det være en god idé med nogle generelle standarder, men jeg synes bare, at man skal være meget varsom med, at der ikke bliver for meget detailstyring. Det er heller ikke det, jeg hører fra Venstre, men man skal passe på med, at det ikke bliver en detailstyring, i forhold til hvordan man når derhen, hvor man gerne vil hen. Det er i hvert fald noget, som grundlæggende strider imod den decentraliseringsdagsorden, som vi i Nye Borgerlige ønsker. Så man skal være meget varsom, når man laver de her ting, så det ikke bliver til øget centralisering, hvor man fratager dem den faglige viden og kompetence, som de har ude de enkelte steder, for at levere det. Det er bare for lige at hejse et lille rødt flag.

Så er jeg sådan set enig i de her ting med, at der, hvis vi bliver enige om en sundhedsreform, skal være en finansiering, hvis der er nogle nye tiltag. Det var også derfor, at vi i Nye Borgerlige fremlagde et finanslovsforslag, som rent faktisk tilførte sundhedsområdet 3 mia. kr. årligt – varigt og hvert eneste år. For vi mener, at der er behov for et løft på det her område. Der havde vi fundet pengene. Så var der nogle, der ikke var enig i finansieringen og syntes, at det var bedre at give pengene til DR end til sundhedsvæsenet. Der er vores prioritering klar: Vi vil noget hellere give midlerne til sundhedsvæsenet end give dem til DR.

Tak til hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige, og hermed kan jeg give ordet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Martin Geertsen fra Venstre. Velkommen.

Tak for det, og tak for bemærkningerne. I forhold til at man overhovedet ikke ønsker at drøfte det her i Folketingssalen, har der været bemærkelsesværdig mange bemærkninger alligevel, må man jo sige, ikke?

Nå, det her forslag går i al sin enkelhed ud på at sørge for, at der er en, som det også er blevet nævnt, ensartet høj standard, i forhold til hvad man som dansker kan forvente af den kommunale del af sundhedsvæsenet. Og det er, uanset hvor man bor i landet. I dag er det desværre lidt af et postnummerlotteri, og i takt med at vi ser en øget specialisering af de danske hospitaler, har vi også set, at flere og flere opgaver på sundhedsområdet er gledet, om jeg så må sige, over til kommunerne. Og jeg synes jo egentlig, at det som udgangspunkt er positivt nok. Det er jo en god ting, at vi ser sundhedsvæsenet rykke tættere på den enkelte borger, hvad enten det så foregår i kommunalt regi, hos den praktiserende læge eller sågar i folks eget hjem.

Det bliver dog problematisk, når det så ender i, at der er for stor forskel fra kommune til kommune i forhold til den kommunale del af sundhedsvæsenet. Og derudover har vi jo så altså også det problem, at vi ser alt for mange genindlæggelser, simpelt hen, altså patienter, som bliver udskrevet fra hospitalet, og som lynhurtigt bliver genindlagt, fordi den måde, som patienterne bliver taget imod på ude i kommunerne, om jeg så må sige, ikke har tilstrækkelig høj kvalitet. Og nogle af de problemstillinger gik vi jo ind i allerede i sidste valgperiode, da vi var i regering og vi lavede en sundhedsreform, som der jo så ikke var flertal for efter valget – og fred nu være med det. Men den sundhedsreform gav jo altså startskuddet til, som noget meget væsentligt og vel nærmest som sådan en halv rygrad i det, at fastsætte nogle nationalt fastsatte kvalitetsstandarder for den kommunale del af det danske sundhedsvæsen.

Derfor vil vi i virkeligheden i al sin enkelhed med det her beslutningsforslag adressere det spørgsmål nu igen ved at sætte skub i arbejdet med at udarbejde nogle nationalt fastsatte kvalitetsstandarder for den kommunale del af det danske sundhedsvæsen. Og de standarder skal altså bidrage til en styrket og mere ensartet kvalitet og vil være med til at forhindre, i hvert fald i udgangspunktet, unødige genindlæggelser. Kvalitetsstandarder, som vi her taler om, handler dybest set om at beskrive den faglighed og den kvalitet, som kommunerne skal levere. Vi har foreslået, at der bl.a. skal indføres standarder på området for forebyggelse, for behandling af kroniske patienter, rehabilitering af kræftpatienter og patienter med hjerneskade og i forhold til psykiatriske patienter. Og så er det selvfølgelig helt oplagt også at indføre kvalitetsstandarder for de mange af vores ældre medborgere, som i dag oplever, at de med den nuværende model ryger ud og ind af de danske hospitaler, om jeg så må sige. Det skal vi sådan set gøre alt, hvad vi kan, for at undgå for fremtiden.

Her afslutningsvis vil jeg bare lige – og det står også i beslutningsforslaget – betone vigtigheden af, at de her kvalitetsstandarder skal udarbejdes i samarbejde med de væsentligste aktører i sundhedsvæsenet. Og det vil umiddelbart sige Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, de faglige organisationer og patientorganisationerne. Jeg ser frem til det videre arbejde med det her beslutningsforslag i udvalget, og hvor det ellers efter folks opfattelse bør foregå henne. Tak.

Tak til hr. Martin Geertsen, Venstres sundhedsordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning her henvises til Sundhedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.