Tak til Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Konservative – jeg tror faktisk også, at Liberal Alliance, nu er de ikke i salen i dag, men sådan har jeg i hvert fald forstået det, bakker op om beslutningsforslaget. Det er jeg rigtig glad for. Men det cementerer jo sådan set også det billede, som vi i den grad kender på forhånd, nemlig at der går en klar skillelinje gennem det her Folketing, når det handler om at sikre frit valg på børneområdet. Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Radikale Venstre vil jo ikke bare forhindre, at man udvider det frie valg, men sådan set også med den aftale, de har lavet, reelt set smadre dele af det frie valg på børneområdet ved at umuliggøre private børnehaver i den konstruktion, som vi kender i dag. Det er rigtig, rigtig ærgerligt. Jeg synes sådan set også, at debatten i dag viser, at Radikale Venstre i den grad ligesom de røde partier har stået fast på, at der desværre ikke skal være et ordentligt frit valg på børneområdet. Det er ærgerligt.
Når det har været vigtigt for Venstre at fremsætte det beslutningsforslag, som vi behandler i dag, handler det om det frie valg for alle børn. Der må vi bare sige, at når vi kigger på de private pasningstilbud i dag, er det jo sådan, at hvis man er en familie, der har et lavt indkomstgrundlag og dermed har ret til friplads, har man ikke de samme valgmuligheder. Dermed gør man sådan set den sociale ulighed på børneområdet endnu større ved at fratage de familier den mulighed. Det er jo ikke, som SF's ordfører sagde, familier, der har en dårlig social baggrund. Det kan lige så vel være studerende. Det kan også være den enlige mor, der ikke har tilstrækkelig økonomi til, at det er en mulighed.
Jeg har mødt rigtig mange private passere, og jeg har også besøgt en del af dem, som har fortalt historien om, at når forældre går fra hinanden eller bliver skilt, har det haft den konsekvens, at det har været nødvendigt at tage børnene ud af det private pasningstilbud, fordi man ikke havde ret til den friplads, som man ville have ret til, hvis børnene havde gået i en kommunal børnehave. Det synes jeg simpelt hen ikke er rimeligt, for det ender med at være børnene, der bliver tabere i en ideologisk kamp herinde i Folketinget, fordi man ikke ønsker at ligestille tilbuddene på børneområdet.
Kvaliteten i de private pasningstilbud er absolut en vigtig del af diskussionen. Den er vi også optaget af fra Venstres side. Derfor har der også løbende været et fokus på, hvordan tilsynet bliver gennemsigtigt, og et fokus på den pædagogiske kvalitet. Derfor synes jeg, det er ærgerligt at høre, at der er partier herinde, der mener, at de private pasningstilbud generelt har en dårlig kvalitet, også når det handler om de private passeres pædagogiske uddannelsesniveau. Det er ikke det indtryk, jeg har fået, når jeg har besøgt dem landet over
Jeg synes også, det er ærgerligt, at vi med debatten i dag igen får cementeret den udfordring, der er mellem land og by, for rigtig mange af de pasningsordninger, vi taler om, ligger ikke i de store byer. De ligger i landdistrikterne. De ligger der, hvor der er lidt længere mellem husene, og hvor der ikke er det samme grundlag for at oprette institutioner – der, hvor mange kommuner også har nedlagt den kommunale dagpleje, hvilket Enhedslistens ordfører også bekræftede, og hvor antallet af børn, der er indskrevet i den kommunale dagpleje, er faldet fra omkring 60.000 i 2010 til under 30.000 i 2020. Derfor er de private pasningstilbud rigtig mange steder det lille nære tilbud, som er vigtigt for rigtig mange børn, hvor det at være i store børnegrupper ikke er det pædagogisk rigtige i forhold deres behov.
Derfor håber jeg på, at vi i udvalgsbehandlingen af beslutningsforslaget forhåbentlig kan få rykket nogle af de desværre meget ideologisk forbenede tanker, der er hos den røde del af Folketinget, når det handler om at sikre frit valg på børneområdet. Jeg håber, vi kan komme hen til en situation, hvor vi reelt set kan få lighed i vores tilbud på børneområdet, hvor pengene kan følge børnene, og hvor man ikke, som det er tilfældet i dag, er afhængig af, at familien har en god økonomi for at have de samme valgmuligheder på børneområdet. Det er tilfældet i dag, når man ikke kan få en økonomisk friplads, når man f.eks. som familie vurderer, at det, ens barn har mest behov for, er et privat pasningstilbud og f.eks. ikke et vuggestuetilbud.
Men tak for opbakningen til Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Konservative. Jeg synes, det er vigtigt, at vi fortsat tager kampen for at sikre, at der er et reelt frit valg på børneområdet i Danmark.