Det næste punkt på dagsordenen er:

28) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 24:

Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en valgkommission vedrørende lokalvalg.

Af Charlotte Broman Mølbæk (SF) og Jacob Mark (SF).

(Fremsættelse 28.10.2021).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver først ordet til indenrigs- og boligministeren.

Tak for det. Jeg synes ikke lige, jeg kan se forslagsstillerne. Jo, undskyld – der er I. Det var godt. Og det var overhovedet ikke for at være efter jer – det var venligt ment. Jeg synes bare, det var synd at starte, uden at man var til stede i salen.

SF har fremsat et forslag, som giver regeringen til opgave at nedsætte en kommission, som skal foreslå en ny måde at fordele mandaterne på til kommunale og regionale valg. I international sammenhæng er Danmark gennem flere år blev udråbt som verdensmester i at holde valg, og det skyldes ikke mindst, at det brede flertal her i Folketinget løbende finjusterer vores valgsystem, når vi opdager nogle ting, som kan gøres bedre. Det skyldes med andre ord en omhyggelig respekt for vores demokratiske processer, hvilket beslutningsforslaget også er et udtryk for, og det vil jeg gerne starte med at sige tak for.

Jeg vil også allerede nu løfte sløret for, at vi fra regeringens side ikke kan støtte beslutningsforslaget. Forslagsstillerne ønsker at pålægge regeringen at nedsætte en kommission, der, og jeg citerer, »kan fremlægge forslag til en mere retfærdig og retvisende mandatfordelingsmetode«. Men grundlæggende mener regeringen, at den nuværende metode for, hvordan man opgør lokalvalg, er både retfærdig og retvisende. Derfor kan regeringen ikke bakke op om at nedsætte en kommission, der skal ændre på reglerne.

En kommission er et tungt redskab; det kræver meget tid og mange ressourcer, og dem bruger vi til at hjælpe os med ny viden og gennemarbejdede løsningsforslag til komplekse samfundsproblemer. Men når det kommer til spørgsmålet om valgopgørelsesmetode, har vi, som jeg ser det, et udmærket vidensgrundlag. Det reelle spørgsmål er så, om partierne politisk mener, at den metode er retfærdig eller ej. Det er der mange meninger om, og dem kan vi selvfølgelig også diskutere i dag, ligesom Folketinget har gjort det mange gange før. Men regeringens holdning er altså, at vi har et godt og velfungerende system til opgørelse af kommunale og regionale valg.

Når det så er sagt, kommer jeg ikke til at stå her og sige, at den d'Hondtske metode er fuldstændig perfekt. Der findes ingen perfekt metode, der kan sikre fuldstændig matematisk retfærdighed, så antallet af stemmer og antallet af mandater altid stemmer hundrede procent overens. Men man er nu engang nødt til at runde op og ned – det skal man gøre, når der er tusindvis af stemmer og decimaltal at fordele. Man kan jo ikke have en halv stemme – det er jo hele mennesker, der går ned og stemmer til et valg.

Det er velkendt, at d'Hondts metode i den forbindelse kan have en tendens til at favorisere større partier, og jeg har fuld forståelse for, at det i enkelte tilfælde kan virke urimeligt. Til gengæld har metoden for det første den fordel, at den sikrer, at små partier ikke bliver uforholdsmæssigt overrepræsenteret, og for det andet garanterer d'Hondts metode som den eneste af de metoder, der er nævnt i beslutningsforslaget, at et parti med et flertal af stemmerne også får et flertal af mandaterne. Det mener jeg egentlig er både retfærdigt og retvisende. Og jeg mener, at bl.a. de egenskaber ved d'Hondts metode er med til at sikre nogle velfungerende og beslutningsdygtige byråd og regionsråd, og det vejer tungt for regeringen.

Men det er et politisk synspunkt, som man kan være enig eller uenig i, præcis som det gælder i alle andre spørgsmål om, hvordan vi bedst og mest retfærdigt indretter vores valghandlinger og vores lokale demokrati. Nogle mener, at styreformerne i de store byer med fagborgmestre og rådmænd fra de forskellige partier er mest demokratisk og hensigtsmæssigt, og andre mener det modsatte. Nogle mener, at det er demokratisk at stille sine kandidater op sideordnet frem for prioriteret, og andre mener noget andet. Nogle mener, at man burde afskaffe muligheden for at indgå liste- og valgforbund, og nogle mener igen det modsatte.

Vi afvejer og sammenholder et væld af hensyn, når vi skaber rammerne om vores demokrati, og det gælder også, når det kommer til opgørelsen af valgene. Det er helt naturligt, at vi vægter de hensyn forskelligt, fordi vi er forskellige politiske partier, og vi påvirkes selvfølgelig også forskelligt af de forskellige opgørelsesmetoder. De færreste bliver nok overrasket, hvis partierne også i dag ser forskelligt på, hvilken metode der er bedst, eller hvilke hensyn der bør veje tungest. Det er ikke noget, som jeg tror at den foreslåede valgkommission kan lave om på. Derfor kan regeringen som sagt ikke støtte beslutningsforslaget, men vi hilser naturligvis diskussionen velkommen. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning, og det er fra hr. Jan Bjergskov Larsen.

Tak. Tak til ministeren for redegørelsen for synspunkterne. Jeg vil sige, at der er mange af de samme argumenter, som også blev fremført i 2007, hvor forslaget sidste gang blev fremsat. Det her er som udgangspunkt ikke et spørgsmål om en demokratiforståelse, men baggrunden for SF's forslag her handler mere om, at der gentagne gange har været, både i 2017 og senest også i 2021, en række eksempler på kommuner, hvor nogle partier har fået langtfra flertallet i stemmetal, men til gengæld har fået et klart flertal, når det gælder mandater.

Kritikken er også blevet fremført af professorerne Jørgen Elklit og Ulrik Kjær på den måde, at de mener, at der findes en mere retfærdig fordelingsmetode. Så spørgsmålet til ministeren er: Er ministeren uenig i de konklusioner, som de to professorer har fremsat?

Ministeren.

Jeg kender ikke den kritik og deres opgørelse i dybden, men jeg vil bare sige, at uanset hvilken af de metoder som man peger på som alternative metoder, kan der også opstå problemer. Altså, lige så vel som det kan virke uretfærdigt, at en borgmester med 49 pct. af stemmerne får et flertal af mandaterne, så er det jo også uretfærdigt, hvis en borgmester med 51 pct. af stemmerne ikke får et flertal, og sådan vil det være uanset hvordan.

Det, jeg har bemærket ved det her kommunalvalg i forhold til det tidligere kommunalvalg, er, at antallet af kommuner, hvor man kan sige det, som ordføreren påstår, er halveret fra ti til fem kommuner. Og hvorfor er det halveret? Jamen jeg tror da, at en stor del af det handler om, at nogle af de partier, som måske er mindre i de fleste kommuner – det kunne være spørgerens eget parti eller andre partier – siger, at fordi de er små, vil de ikke indgå i et valgforbund med Socialdemokratiet eller med Venstre, for så risikerer de at blive spist af det valgforbund, og så indgår man valgforbund med andre lidt mindre partier. Hvis det er tilfældet, og hvis det er det, der er sket, så virker systemet jo, for valgforbundet var jo lavet for netop at sørge for, at de store partier ikke kunne få en urimelig fordel i forhold til de mindre partier, og så skal de små partier jo holde fast i at lave deres egne valgforbund.

Så er det hr. Jan Bjergskov Larsen.

Jeg hører jo ministeren sige, at han ikke kender til de undersøgelser, der rent faktisk er lavet. Men så vil jeg bare sige, at det lige p.t. er en påstand fra min side, at der faktisk findes nogle mere retfærdige måder at fordele mandater på, hvor proportionaliteten imellem stemmeafgivelsen og mandatfordelingen er bedre. Vores hensigt med forslaget er ganske enkelt at nedsætte en valgkommission, som rent faktisk kan give os et bedre og mere kvalificeret grundlag for at træffe nogle beslutninger, i forhold til om den metode, vi nu vælger at opgøre mandater efter, faktisk kunne være bedre.

Ministeren.

Nej, spørgeren spurgte mig til konkrete svar på en konkret undersøgelse og nogle præmisser for den, som jeg ikke står med her. Jeg kan selvfølgelig sagtens give et skriftligt svar på det. Og jeg synes måske heller ikke, at det er helt fair, at spørgeren kommer ind her og overtager det, mens de to, der egentlig har fremsat forslaget, ikke er her. Det er jo nogle gange vilkårene i politik – det kender jeg også godt selv.

Men jeg vil også bare sige, at hvis man vil have et teknisk svar på forskellige opgørelsesmetoder, skal man jo stille et skriftligt spørgsmål, som man kan gøre. Jeg mener, at med det her snakker vi om at lave en kommission, som har som udgangspunkt, at et ret velfungerende valgsystem, som vi har i dag, nu skal ændres.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ministeren. Vi går videre til Socialdemokratiets ordfører, og det er fru Birgitte Vind.

Tak for det. Vi behandler i dag et beslutningsforslag, som pålægger regeringen at nedsætte en valgkommission, der skal have til opgave at finde en anden mandatfordelingsmetode end den nuværende d'Hondtske.

Vi kan i Socialdemokratiet ikke støtte beslutningsforslaget, da vi mener, at den d'Hondtske metode, som bliver brugt i dag, fungerer rigtig godt efter hensigten. Vi har lokalt i kommunerne et politisk system, som er baseret på forholdstalsvalg. Det giver plads til mange partier i kommunalbestyrelserne. Det gælder både partier, der spænder nationalt, men også små og mindre partier, lokallisterne f.eks.

Rent valgmatematisk kan den d'Hondtske metode favorisere større partier. Så kan man spørge: Er det altid hensigtsmæssigt? Det er det måske ikke; men er det måske bedre, at et andet system f.eks. konsekvent overrepræsenterer små partier? Det er en klassisk demokratisk diskussion: Hvor langt skal vi gå, for at alle opstillede partier kan blive repræsenteret?

I svaret på det spørgsmål er der forskellige demokratiske hensyn at tage. På den ene side er det vigtigt, at så mange interesser som muligt er repræsenteret; på den anden side er det vigtigt, at der er et effektivt og beslutningsdygtigt politisk system. Hovedreglen er jo, at jo flere partier der er valgt ind, jo flere ressourcer og jo mere tid går der også med at træffe kvalificerede beslutninger i det politiske system.

For os i Socialdemokratiet rammer den d'Hondtske metode sådan set meget godt balancen i de forskellige hensyn. Der er gode muligheder for, at mange interesser og mange partier kan blive repræsenteret i byrådene, og samtidig er der også en mekanisme, som hjælper en smule med at holde antallet af partier på et vist niveau.

Når det så er sagt, er det stadig muligt i det nuværende kommunale system at omgå den mekanisme for de små partier, for det er jo muligt, som ministeren også sagde, at indgå i valgforbund med hinanden. Det betyder jo i praksis, at partier, hvis politiske ståsted ikke er så langt fra hinanden, har mulighed for at få fat i hinandens stemmer, når de skal omsættes til mandater. Det betyder jo også, at politiske interesser, som er tæt på hinanden, får nemmere ved at blive repræsenteret, så man undgår stemmespild.

Med et nyt valgsystem vil balancen mellem de to hensyn måske blive forskubbet til ulempe for hensynet til velfungerende og beslutningsdygtige kommunalbestyrelser, og derfor mener vi ikke, at de gældende regler bør ændres. Derfor kan vi heller ikke se fornuften i at bruge ressourcer på nedsættelse af en kommission, som skal foreslå nye regler. Så Socialdemokratiet kan ikke støtte forslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen.

Har Socialdemokratiet slet ikke hørt om alle de mærkelige valgresultater, der kommer rundtomkring, som når f.eks. en borgmester, som ikke har fået opbakning fra over halvdelen af borgerne i kommunen ved valget, alligevel får over halvdelen af mandaterne i byrådet, altså absolut flertal i byrådet, men ikke absolut flertal i befolkningen? Har Socialdemokratiet ikke hørt om partier, der egentlig får stemmer nok til et mandat, men som alligevel ikke bliver repræsenteret på grund af det her valgsystem?

Ordføreren.

Jo, jeg har sikkert hørt lige så mange historier om, hvordan tingene kunne have set anderledes ud med andre valgsystemer, men trods det mener jeg stadig væk, at den d'Hondtske metode er en god metode, som vi skal holde fast i.

Hr. Ole Birk Olesen.

Er det godt, hvis der ikke er en majoritet af befolkningen, som stemmer på et borgmesterparti, men at borgmesterpartiet alligevel har en majoritet i byrådet – er det virkelig godt? Eller handler det her bare om, at Socialdemokratiet er et af de partier, som bliver favoriseret af den d'Hondtske metode?

Ordføreren.

Det er jo ikke kun den d'Hondtske metode, der afgør, hvem der bliver borgmester i byrådet. Det har vi jo set eksempler på i kommuner, hvor det var en anden, der – trods det, at Socialdemokratiet f.eks. var det største parti – fik borgmesterposten. Så det er jo ikke den d'Hondtske metode, der afgør, hvem der bliver borgmester.

Så er det hr. Jan Bjergskov Larsen.

Jeg vil sådan set bare høre, om det er ordførerens holdning, at I er enige i, at den d'Hondtske metode er den, der giver bedst balance mellem stemmefordelingen og mandatfordelingen. Er det Socialdemokratiets svar?

Ordføreren.

Da jeg skulle forberede mig til det her punkt i dag, var jeg inde at se forskellige metoders muligheder. Jeg kan ikke se, at der er én metode, som bare er sådan helt retfærdig. Der vil altid være et spild på den ene eller den anden måde. Vi vil aldrig kunne finde en model, som tilgodeser alle partier hundrede procent retfærdigt.

Hr. Jan Bjergskov Larsen.

Jeg vil bare lige sige til ordføreren: Nej, man kan nok aldrig finde en model, der er retfærdig, for alt går ikke lige op. Det er vi med på, men man kan godt finde en model, en beregningsmetode, der er mere retfærdig. Det var netop det, som de to valgforskere Jørgen Elklit og Ulrik Kjær kommer ind på. De har lavet kronikker om det; de har skrevet bøger om det. Er den viden ikke tilgængelig for jer?

Ordføreren.

Som jeg sagde, har jeg selvfølgelig læst op på sagen til i dag for at sætte mig ind i, hvad det her område repræsenterer af forskellige muligheder. Det, jeg kigger ind i, og det, jeg har set, er, at det er svært at finde en metode, som er hundrede procent retfærdig, og derfor holder vi fast i den d'Hondtske metode.

Tak for det. Der kom lige en ekstra bemærkning, og det er fra hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Tak. Jeg bliver lige nødt til at høre, om jeg hørte rigtigt i forbindelse med det, hr. Ole Birk Olesen spurgte om før, nemlig om det var rimeligt, at et borgmesterparti i en given kommune, der får under 50 pct. af de afgivne stemmer, rent faktisk kan sidde med et absolut flertal af mandater. Det handlede, som ordføreren svarede, ikke om, at hvis man ikke har flertal, så er man ikke sikker på at blive borgmester; det er fuldstændig rigtigt, men hvis man har absolut flertal selv, så er man nok rimelig sikker på at blive borgmester. Altså, hvis man kan få det mandatflertal uden at have et flertal af stemmerne, er det så rimeligt?

Ordføreren.

Jamen jeg tror, at der er rigtig mange ting, som kunne være anderledes med andre systemer, men jeg tror ikke, at vi finder et system, som gør tingene mere rimelige, end den d'Hondtske metode gør.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Nu sagde ordføreren før, at man havde forberedt sig på det her, og en af de ting, der ligger som materiale i forhold til beslutningsforslaget i dag, er jo en artikel, en kronik, hvor Jørgen Elklit og Ulrik Kjær beskriver, at når de har kigget på det fra deres forskningsmæssige side, så kan der laves mere rimelige systemer – systemer, der bedre afspejler stemmefordelingen i mandatfordelingen. Er det ikke oplagt at tage det op og sige: Kan der findes et bedre system, så skal vi også have det?

Ordføreren.

I Socialdemokratiet lukker vi aldrig nogen døre og siger, at tingene er statiske og ikke kan lade sig gøre at kigge på på sigt, men som det ser ud lige nu, mener vi ikke, at vi skal kigge på andre metoder end den d'Hondtske.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Venstres ordfører, og det er fru Anni Matthiesen.

Tak for det, formand. Det kommer nok ikke helt bag på mig, at vi i dag skal behandle et forslag om at ændre på den metode, vi fordeler mandater ud fra ved kommunal- og regionsrådsvalg. Jeg har ikke haft det her ordførerskab så længe, men jeg kan da fortælle, at da jeg begyndte at grave lidt tilbage i arkiverne, kunne jeg se, at – ja, jeg ved ikke, om man kan sige, at det er lidt blevet en tradition, men i hvert fald har der været flere gange, hvor man typisk har behandlet et lignende beslutningsforslag i forbindelse med kommunal- og regionsrådsvalg.

Jeg vil sige, at det bestemt ikke er uvæsentligt, hvordan mandaterne fordeler sig rundtomkring, og derfor er det også vigtigt, at vi tager debatten, og det vil jeg gerne have lov at takke for. For det er jo vigtigt, at vi hele tiden – også her i Folketingssalen – drøfter tingene i forhold til, hvordan vi ser på det hver især.

Det er på den måde, at den d’Hondtske metode jo faktisk har været fungerede helt tilbage fra 1909, og jeg må sige, at jeg egentlig synes, at den langt, langt hen ad vejen fungerer, som den skal. Det er jo klart, at man altid vil kunne finde nogle steder, hvor man tænker, om det ikke kunne være anderledes, eller om det ikke kunne være bedre. Men jeg må sige, at når jeg kommer rundt og også taler med repræsentanter for forskellige politiske partier, bl.a. her under kommunalvalget og regionsrådsvalget, så er der selvfølgelig også en form for tryghed i, at man kender den d’Hondtske metode, fordi man jo også har beskæftiget sig med den igennem mange, mange år.

Ud over det er det klart, at man også kan indgå valgforbund, og jeg synes faktisk, at der, som det fungerer rundtomkring, er mange af de mindre partier, som på den måde også, kan man sige, sikrer sig selv i forhold til at indgå valgforbund på tværs af partierne. Og ja, gennem årene har der været adskillige bud på forskellige metoder, som kunne afløse den nuværende d’Hondtske metode. Men alt i alt må vi sige fra Venstres side, når vi opvejer fordele og ulemper, at vi altså mener, at den metode, vi har i dag, har flest fordele og vejer tungest. Og dermed kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen.

Venstre er jo så også det andet store parti, som drager rigtig stor nytte af, at man bruger den her valgmetode. Så derfor er det måske nyttesløst at spørge, men jeg gør det alligevel. Gør det indtryk på Venstres ordfører i denne sag, at de førende valgforskere i Danmark har undersøgt den d'Hondtske metodes konsekvenser for valget og konkluderer, at der findes andre metoder, andre valgsystemer, som bedre kan give en mandatfordeling, der afspejler, hvordan folk har stemt, end den måde, vi gør det på i dag – altså, en bedre overensstemmelse mellem, hvordan folk stemmer, og hvordan mandaterne fordeles i kommunalbestyrelserne? Gør det slet ikke indtryk, og har Venstre ikke det ønske, at vi skal have den bedst mulige metode, der bedst muligt giver det billede, som også stemmeafgivningen giver?

Ordføreren.

Jeg har også fulgt med i pressen omkring de her debatter, der har været i forbindelse med kommunalvalget, hvor bl.a. også Ulrik Kjær har været ude at kommentere på det. Og jo, det gør altid indtryk på mig, når der er forskere osv., som kommer med deres holdninger til tingene. Men jeg må også sige, at jeg har gravet ned i det efterfølgende i forhold til at sige, hvor fordelene er, og hvor ulemperne er, og som jeg også sagde i min ordførertale, synes jeg stadig væk, at der er flest fordele – frem for at begynde at skifte over til noget andet, hvor der måske lige så vel kan være nogle ulemper.

Hr. Ole Birk Olesen.

Fordelene er jo nok særlig tydelige for folk i Venstre, tror jeg. For der er nok en del Venstrekommuner, som bliver omtalt i det, jeg her læser op om, hvad det her valgsystem har af konsekvenser. I ti kommuner finder forskerne eksempler på, at et parti har fået et flertal af mandaterne i byrådet uden at have opnået et flertal af stemmerne. Hvor mange af de kommuner tror fru Anni Matthiesen mon er Venstrekommuner? Og spiller det en rolle for, at Venstre afviser at se på det her valgsystem?

Ordføreren.

Altså, jeg tør ikke gætte på, hvor mange af de ti kommuner det er. Jeg kan selvfølgelig håbe på, at det er dem alle ti, for så er det i hvert fald ensbetydende med, at vi har borgmesterposten nogle gode steder.

Jeg vil så sige, at uanset hvad – og det anerkender jeg helt klart – bliver der jo også sagt, at den d'Hondtske model har en fordel for, ja, de største partier. Stadig væk synes jeg faktisk, at den er retfærdig. Der er nogle ulemper ved nogle af de andre modeller, som jeg i hvert fald har gravet ned i, som jeg rent ud sagt synes er for store.

Så er det hr. Jan Bjergskov Larsen.

Jeg vil gerne takke ordføreren for at være mere tydelig i sit sprog omkring holdningen til vores forslag, end Socialdemokratiet var. Jeg fornemmer, at der er en vis form for åbning. Og ordføreren er inde på at sige, at man har dykket ned i tallene, og jeg vil sige, at det jo netop er derfor, vi fra SF's side ikke har fremsat et helt konkret forslag til en bestemt beregningsmodel i dag, men at vi netop vil nedsætte en valgkommission, som har det formål at skulle dykke ned i det og give os et kvalificeret grundlag. Er der ikke noget i det, som både jeg har sagt, og som hr. Ole Birk Olesen har sagt, som kan få jer til at åbne op og tænke: Kunne vi dog ikke gå med til at lave en valgkommission, sådan at vi får nogle tal og nogle scenarier for de sidste to, tre eller fire gange kommunalvalg, og se på, om det dog ikke kunne gøres bedre?

Jeg tænker også, at valgforskerne her jo har nogle pointer, når de netop går ud med de her kommentarer og siger, at der findes en anvendt model, som rent faktisk er mere retfærdig, uden at vi nu nærmer os hundrede procent, for det når vi aldrig.

Husk lige, at vi ikke bruger direkte tiltale.

Så er det ordføreren.

SF's ordfører er tilgivet. Jeg vil sige det på den måde, som jeg egentlig også synes ministeren gav udtryk for, at man jo sagtens kan stille nogle spørgsmål og få nogle svar, også fra ministeren og fra ministerens ministerium, i forhold til måske at få nogle ting klarlagt. Jeg synes, det er voldsomt at begynde at nedsætte en valgkommission, men det gør jo ikke, at det ikke er noget, vi fortsat kan drøfte, også i udvalget, og for den sags skyld også undersøge nærmere. Men jeg synes jo egentlig, at man burde starte der i forhold til så at stille nogle spørgsmål. Nu skal jeg jo ikke pålægge ordføreren nogen opgaver, men sådan ville jeg jo tænke: at man burde starte der for ligesom at få en større indsigt i tingene.

Så er det hr. Jan Bjergskov Larsen. Nej, han frafalder. Så er det hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Tak. Det er jo interessant at høre først Socialdemokratiet og så Venstre forsvare det system, vi har, men det er måske ikke så mærkeligt. Altså, når jeg kigger på det, kan jeg se, at i 2017 fik Venstre i Nordfyns Kommune 40,1 pct. af stemmerne, men 13 ud af 25 mandater. Det vil sige 52 pct. af mandaterne, men 40 pct. af stemmerne. Mener ordføreren, at det er en rimelig måde – at have et system, der laver det på den måde?

Ordføreren.

Jamen jeg tror jo, at vi egentlig alle sammen herinde kunne finde nogle regnestykker at bringe frem. Jeg tror såmænd også, at jeg kunne grave tilbage i tiden og finde et regnestykke, i forhold til da Dansk Folkeparti var et stort parti her i Folketingssalen, som måske viste akkurat det samme. Jeg mener stadig væk, at den d'Hondtske model er den, der har, mig bekendt, flest fordele og færrest ulemper, og det er det, der gør, at vi i Venstre fortsat holder fast i den model og synes, at det er den rigtige at have.

Så er det hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Jamen jeg kan jo godt se fordelen for Venstre i, at man med 40 pct. af stemmerne kan få 52 pct. af mandaterne og dermed absolut flertal. Det virker selvfølgelig ganske logisk for Venstre. Men for os andre, der står og kigger på det udefra, er det måske ikke helt så rimeligt.

Kan ordføreren ikke anerkende, at vi faktisk har nogle forskere, der har været inde at kigge på det her, og som skriver i kronikker og skriver i rapporter, at der rent faktisk findes modeller, der bedre afspejler stemmeafgivningen i mandatfordelingen? Det eneste, der foreslås med det her forslag i dag, er jo at give en mulighed for, at man får arbejdet med at se på, om det også er rigtigt, så man får muligheden for at lave et bedre system. Er det ikke den vej, vi skal?

Ordføreren.

Altså, nu ved jeg ikke med hensyn til det eksempel, som hr. Jens Henrik Thulesen Dahl hiver frem; jeg kender det ikke konkret, så jeg ved jo ikke, hvad der er indgået, også af valgforbund osv., som også har kunnet være til fordel for Venstre i den pågældende kommune. Der skal man jo grave ned i tingene. Og så vil jeg stadig væk sige, at den her model har vi haft i så mange år, og jeg har tillid til, rent ud sagt, at hvis man har kunnet se, at det her har været fuldstændig vanvittigt, havde man allerede ændret det, når man nu egentlig har kørt med den her d'Hondtske model siden, ja, 1909.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Tak for det. Vi har for nylig haft kommunalvalg, og derfor kan man sige, at det naturligvis er helt relevant og aktuelt at tage debatten om valgsystemet, og hvordan stemmerne skal omsættes til mandater.

Som udgangspunkt tror jeg egentlig, at langt de fleste danskere, som ikke lige har nærlæst forskernes vurdering eller har været involveret i mandatberegningerne, vil gå ud fra, at vi har et system, der fordeler mandaterne ligeligt efter stemmetal sådan, at hvis man får 25 pct. af stemmerne, får man også 25 pct. af mandaterne. Det er bare ikke altid tilfældet.

Når jeg læser historien om brugen af den såkaldte d'Hondtske metode, kan jeg undres over, at man ikke har lavet det om for længe, længe siden. Systemet blev første gang brugt i 1909. Det beskrives fra dengang, at man godt fra starten vidste, at det forfordelte de små partier, så de store havde en fordel. I starten generede det tilsyneladende ikke de små partier, som sikkert håbede på at blive store en dag, men man justerede alligevel systemet, efter at en valgkommission i 1922 foreslog, at man skulle kunne slå sig sammen i valgforbund. Det gjorde man dengang for at give de små partier muligheden for at lægge stemmerne sammen i en pulje til mandatfordelingen og derved selvfølgelig blive større og derved igen modvirke den fordel, som de store partier har af den d'Hondtske metode.

Det er også noget, som jeg selv personligt kender fra håndteringen i Assens Kommune. Ved valget i 2017 kunne vi i Dansk Folkeparti med tre mandater slå os sammen med Enhedslisten med et mandat, og så ville de fire mandater få ret til en plads i økonomiudvalget, og den plads ville i givet fald gå fra et af de store partier, nemlig Venstre. Og ved det netop overståede valg i Assens var vi i Dansk Folkeparti i valgforbund med Konservative, og som samlet gruppe fik vi fire mandater, hvor vi uden valgforbund ville have fået to mandater.

Så kan man selvfølgelig sige, at de valgforbund så har en modvirkende effekt på det system, som den d'Hondtske metode systematisk har med at tilgodese de store partier. Et af problemerne er jo bare, at det ikke bare er de små partier, der vælger at indgå valgforbund; det gør de store naturligvis også. Så kan man sige, at det er dumt af de små partier at gå ind i de valgforbund, men somme tider vinder man i lotteriet, for det er faktisk det, det er. Den d'Hondtske metode er et lotteri, specielt for de små partier.

I Dansk Folkeparti finder vi, at tiden må være inde til at se på et nyt system. Jeg hørte godt Venstres ordfører sige, at den her debat har man taget hvert fjerde år igen og igen. Så tænker jeg, at det måske så er på tide at stoppe det med at skulle have den igen og igen og så egentlig blive enige om, at når vi nu kan gøre noget ved det her, så må vi gøre det. For der er ikke nogen grund til at fortsætte med et system, som er systematisk skævt, når vi ved, at der kan findes bedre måder at gøre det på, som bedre kan sikre, at de afgivne stemmer omsættes til mandater, så mandaterne reelt afspejler den andel af stemmerne, partierne har fået.

Derfor bakker Dansk Folkeparti fuldt op om SF's beslutningsforslag. Nu har vi godt nok hørt de to store partier prøve at komme med argumenter for det; jeg synes ikke, at de var særlig gode. Jeg er spændt på at høre, om der er andre partier, der også har argumenter for ikke at gå med, for det her er noget, vi burde have gjort for længe siden, og vi bør få det gjort hurtigst muligt. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Radikale Venstres ordfører, og det er fru Christina Thorholm.

Godt! Så er konklusionen, når vi kigger os om en ekstra omgang, at vi ikke ser nogen ordfører fra Radikale Venstre, og derfor kan vi gå videre til Enhedslistens ordfører, og det er fru Jette Gottlieb.

Det var en meget velkommen konklusion, vil jeg sige, og tak for ordet. Jeg vil for en sikkerheds skyld starte med at sige, at vi også støtter ønsket om at nedsætte en kommission, som vel at mærke fordomsfrit kan vurdere de forskellige mandatfordelingsmetoder. Grunden til, at jeg siger det på den måde, er, at jeg synes, at vi har brug for noget materiale. Jeg synes, man skal analysere valgene i 2009, 2013, 2017 og 2021 og så prøve at beregne resultatet af dem ud fra den d'Hondtske metode, som er den nuværende. Der kender vi valgresultaterne og mandatfordelingen. Dernæst skulle man regne det ud, ud fra at man havde brugt Sainte-Laguës metode og største brøks metode, og så skulle man beregne det med og uden valgforbund, og så ville man få at vide det, som vi alle forventer – den her debat er jo altid fyldt med illusioner – nemlig at der ikke er nogen entydig løsning på det spørgsmål, vi rejser.

Så vil jeg sige, at jeg hører til dem, der tænker, at efter matematikken kommer taktikken, og derfor vil der, hvis vi vælger andre metoder, lynhurtigt tilpasse sig en taktik, der svarer til de nye metoder. Hvis vi f.eks. valgte at bruge Sainte-Laguës metode, ville vi meget hurtigt komme ud i en situation, hvor de store partier for at sikre deres fortsatte magt, ville dele sig op. Så det ville få det resultat, at man vil lave en S-liste Røsnæs, en S-liste Høng og en S-liste Svebølle, ligesom man kunne finde på at have en V-liste Grindsted og en for Billund og Sønder Omme. Det vil sige, at man omgående ville se, at taktikken tilpassede sig. Det kan godt være, der ville gå et valgs tid, inden man fik tilpasset den, men taktikken følger efter matematikken.

Derfor er der ikke nogen entydig løsning. Men den viden, der efterspørges, vil vi gerne have, og ministeren kan være sikker på, at hvis vi skulle ende med, at der ikke bliver flertal for det her forslag, så kommer spørgsmålene jo simpelt hen til ministeren, og så vil man bede ministeriet om at regne på det uden en kommission. Så det kommer før eller siden uanset hvad. Enhedslisten støtter altså forslaget, og vi deltager rigtig gerne med personer i kommissionen, sådan som det er foreslået, hvor alle partier skulle være repræsenteret.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er fru Birgitte Bergman.

Jeg er lige blevet valgt til Helsingør Byråd for første gang. Det var spændende. Det var spændende at se, hvordan vi, de forskellige partier, i Helsingør Kommune havde valgt at indgå forskellige valgforbund af forskellige årsager. Der har lige været gennemført et kommunal- og regionsrådsvalg i Danmark. Som jeg kan se det på historikken herinde, er det næsten lige så sikkert som amen i kirken, at når der har været gennemført et valg, så kommer sagen om mandatfordelingsmetoden også op i Folketinget. Nu har SF fremsat et beslutningsforslag om at nedsætte en valgkommission, hvis formål er at fremlægge forslag til en ifølge SF mere retfærdig og retvisende mandatfordelingsmetode end den nuværende d'Hondts metode.

Vi forstår sådan set godt, at der rejses en bekymring, i forhold til om den nuværende d'Hondtske metode er helt retvisende. Derfor vil jeg også gerne indstille, at alle partier og politikere er mere opmærksomme på at kommunikere, hvilke valgforbund de er en del af. Det var en stor diskussion og debat i vores lille lokale dagblad og oppe i vores lokale område. Men vi har aldrig lagt skjul på, hvem vi var en del af, og hvem der var sammen med os. Det er vigtigt, at dem, danskerne vælger på demokratisk vis, tilvejebringer information om, hvem de indgår valgforbund med. Ingen metode giver fuld retfærdighed, og derfor er det også til syvende og sidst et valg, hvilken metode man vælger.

Vi ønsker at bevare den nuværende lovgivning, hvorefter valgmatematikken i et valgteknisk samarbejde sker efter den såkaldte d'Hondtske fordelingsmetode. Argumenterne herfor er, at reglerne er kendte og lige for alle partier, og jeg skal hilse og sige, at Det Konservative Folkeparti har været et meget lille parti. Så vi kender godt konsekvenserne og ved, hvordan vi skal forholde os ude lokalt.

D'Hondts fordelingsmetode er anerkendt og brugt gennem mange år. Opfinder man en ny metode, løser man måske et problem, men skaber også nogle nye. Det er uvist, hvad der skal træde i stedet for. Danmark har generelt et ret proportionalt valgsystem, og det er ikke nødvendigvis en god idé at ændre på det. Jeg bemærker også, at d'Hondts metode benyttes i det meste af Europa. I øvrigt er det også en vigtig pointe, at man offentligt kan gå ind at se, hvilket valgforbund et givet parti er gået med i. En kommission er formodentlig dyr, og det er langtfra sikkert, at den vil komme med et klokkeklart resultat og noget, der er bedre end det nuværende system. På den baggrund kan Det Konservative Folkeparti ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre til Nye Borgerliges ordfører, og det er hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak for ordet. Det her er jo et forslag om at nedsætte en kommission, som skal kigge på at forbedre noget, men det er jo ikke et forslag om, at vi så automatisk skal rykke over til den lovgivning. Vi kommer til at støtte det her i Nye Borgerlige. Vi synes, det er fint at kigge på det. Vi synes, at vi konstant skal kigge på, om vi kan forbedre vores demokrati, og om vi kan gøre det på nogle andre måder. Der er nogle uhensigtsmæssigheder ved den d'Hondtske model. Det ville der sandsynligvis også være, hvis man lavede en anden model. Men jeg synes, at vi hele tiden fortjener at udvikle og arbejde med vores demokrati og med vores måde at vælge på. Så kan det her være en god anledning til at kigge nærmere på det, for der er nogle uhensigtsmæssigheder, som det er her. Og så må man jo se, når der kommer noget og arbejdet har fundet sted, om der så reelt set ligger en bedre løsning. Det er ikke sikkert. Så det her er absolut heller ikke nogen garanti for, at vi vil stemme en anden model igennem – absolut ikke – men vi synes, det er helt på sin plads at kigge på de her modeller løbende.

Så vi synes, det er et godt forslag, og vi kommer til at stemme for.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre til Liberal Alliances ordfører, og det er hr. Ole Birk Olesen.

Tak for det. Vi skal lige have baggrunden på plads, for at vi kan diskutere det her beslutningsforslag fra SF. Baggrunden er, at dansk valgforsknings grand old man, Jørgen Elklit, professor emeritus, har kigget på kommunalvalget i 2017 sammen med professor Ulrik Kjær. De har altså undersøgt, hvilke resultater vores valgsystem kom frem til ved kommunalvalget i 2017, via den grundigste forskning, man kan forestille sig i Danmark. De nåede så frem til nogle konklusioner, og nu vil jeg bare læse lidt op af det, der står omtalt i en artikel på Altinget om det. Der står f.eks.:

»I ti kommuner finder forskerne eksempler på, at et parti har fået et flertal af mandaterne i byrådet uden at have opnået et flertal af stemmerne.«

Altså, absolut flertal i byrådet, uden at der er absolut flertal for partiet i befolkningen. Der kan man så sidde i det der parti og bestemme alt, hvad der foregår i den her kommune, fordi man har flertal, selv om der ikke er et flertal af borgerne, der har stemt på partiet. Det er resultatet af det valgsystem, vi har.

Så er der andre konsekvenser for mindre, kommunale partier. Hvis man havde valgt et andet valgsystem, havde Nye Borgerlige ved kommunalvalget i 2017 fået 1 mandat i 13 kommuner frem for kun i Hillerød, hvor man fik 1 mandat dengang i 2017. Alternativet ville være blevet repræsenteret i 42 kommuner i stedet for i kun 15 kommuner, og Liberal Alliance, mit parti, ville have fået valgt folk i 47 kommuner i stedet for i kun 24 kommuner. Altså, i halvdelen af kommunerne ville Liberal Alliance i 2017 være blevet repræsenteret, i stedet for at det kun var i en fjerdedel af kommunerne, hvis man altså havde et andet valgsystem, som ifølge forskerne giver en bedre mandatfordeling baseret på den stemmefordeling, der er ved valget.

Så kommer der det her udmærkede forslag fra SF, hvor man siger: Skal vi da ikke nedsætte en kommission for at undersøge forskellige valgsystemer, som så kan være et indspark til den politiske debat? Vi kan vælge at beholde det, vi har i forvejen, hvis vi vil, eller vi kan også, hvis kommissionen kommer frem til, at noget andet er oplagt bedre, vælge at gå den vej. Så det er bare et forslag om, at der er en kommission og nogle kloge mennesker, der skal kigge på det. Til det siger så især Venstre og Socialdemokratiet, som er de to partier, der bliver begunstiget af det system, vi har i dag: Nej, det vil vi slet ikke undersøge. Det har Venstre og Socialdemokratiet jo flertal for her i Folketinget, ligesom Venstre og Socialdemokratiet har flertal, når de ønsker at udplyndre et mindretal af kommunerne og så give pengene til Venstreledede og socialdemokratiske kommuner. Det gør de så også her, altså siger nej til ligesom at fordele magten i kommunerne mere ligeligt til alle partier, i stedet for at Venstre og Socialdemokratiet sidder på så meget som følge af et valgsystem, der ikke giver en ligelig fordeling af mandaterne på baggrund af stemmeafgivningen.

En af begrundelserne, som vi her hørte fra Konservative – desværre – lyder, at det da er dyrt med sådan en kommission. Ja, altså, jeg vil gætte på, at hvis den kommission er meget dyr, kan den nok arbejde for nogle få millioner kroner, altså 2, 3, 4 mio. kr. tænker jeg sådan en kommission kan arbejde for. Det er i hvert fald en mulighed, hvis man nedsætter en ekspertkommission. Er det meget dyrt for at udvikle vores demokrati i retning af noget, der er mere repræsentativt for den måde, borgerne stemmer på? Nej, det er det ikke. Men Konservative er jo også på vej til at blive et stort kommunalt parti. De havde et godt kommunalvalg og har måske også noget ud af det her valgsystem nu nogle steder, f.eks. i Helsingør, hvor ordføreren er valgt.

Så det hele er jo lidt lusket med de store kommunale partier, der gerne vil bevare flæsket hos sig i stedet for at se med åbne øjne på, om der kan findes en bedre valgmetode, som giver en mere repræsentativ fordeling af mandaterne, i forhold til hvordan folk faktisk stemmer.

Men vi støtter beslutningsforslaget. Det vil vi meget gerne stemme for.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til Ole Birk Olesen. Så er vi klar til at gå over til ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Jan Bjergskov Larsen. Værsgo.

Tak, hr. formand. I min tid i byrådspolitik var noget af det første, jeg blev introduceret til, at få at vide, at store partier har et særligt ansvar. Når vi snakker byrådspolitik, handler det særlige ansvar om, at man ikke sætter sig på alle udvalgsposterne, men at man deler ud. Det handler også om, at man ikke bare sidder på sin viden, men at man også med sin viden deler ud. Det handler også om, at selv om man ikke behøver at lave nogen dialogprocesser eller demokratiske processer i udvalgene, faciliterer man dem rent faktisk. Så min indgangsvinkel til det her skal også være at sige, at jeg synes, det er interessant, som hr. Ole Birk Olesen også sagde, at det er de to største partier, som lige nu ikke kan gå ind for SF's forslag. Og det er jo sådan set bare noget, der taler for sig selv.

I SF har vi fremsat det her forslag om at nedsætte en valgkommission, fordi vi godt vil have, at kommissionen skal komme med nogle forslag til en bedre metode til at fordele partiernes mandater, sådan at der bliver en langt større sammenhæng mellem det, som vælgerne stemmer, og den faktiske tildeling af mandater. Der har været givet udmærkede eksempler her, og nu er tiden sådan set meget fremskreden, så jeg vil ikke stå her og komme med alle de kommunale eksempler på, hvordan nogle partier har fået flertal uden stemmeprocentmæssigt at have haft flertallet. Men jeg vil bare sige, at den d'Hondtske metode, som vi bruger i Danmark – og det er jo ikke noget argument, at vi skal bruge den fremadrettet, bare fordi man også gør det i andre lande, for vi har tidligere gange snakket om, at man nogle gange skal være foregangsland ved at gøre noget andet – har en tendens til at favorisere de største partier. Og når der især fra højtærede forskere kommer fokus på, at der faktisk findes andre metoder, som er mere retfærdige, synes vi da i SF, at man skal lytte til det.

Med hensyn til at være mere retfærdig vil jeg igen banke en pæl igennem det og sige, at nej, vi opnår aldrig hundrede procents retfærdighed, men når vi snakker om noget så ydmygt, som hvordan vælgerne stemmer, så er det altså svært at kigge vælgerne i øjnene og sige: Her er der måske kun et par og fyrre procent, der har stemt på et parti, men alligevel lykkes det partiet at få absolut flertal i byrådet. Det er ikke demokratisk, og jeg mener, at vi med den ordning bringer os selv i en meget svær situation i forhold til at forsvare den måde, vi fordeler mandater på.

Derfor mener vi i SF, at det er tiden til at kigge på, om vi ikke kan gøre det anderledes. Og det er rigtigt, at den her sag jo dukker op med mellemrum, oftest når der har været et kommunalvalg, og måske skulle vi bare lukke den en gang for alle ved at sige: Skulle vi dog ikke at bakke op om at lave en valgkommission, som faktisk kunne kigge på det her og se, om vi ikke kunne gøre det bare lidt bedre? Det burde egentlig være en sag for samtlige partier i Folketinget at bakke op om vores forslag, for ingen kan vel med ret ryg og sikker stemme argumentere for, at vi skal fastholde en valgmodel, som ikke på tilstrækkelig retfærdig vis afspejler vælgernes holdninger og stemmefordeling.

Hvis man vil tage vælgerne alvorligt, burde man have støttet SF's beslutningsforslag, og tak til de partier, som har tilkendegivet støtte i dag. Jeg havde sådan set håbet på, at de to største partier også ville undlade at bringe sig selv i den situation, hvor man kan så tvivl om, hvorvidt de rent faktisk synes, at den d'Hondtske metode bare er bedst, eller om det grundlæggende handler om, at det er den, der sikrer de to partier flest mandater i byrådene. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Indenrigs- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.