Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 163:

Forslag til folketingsbeslutning om en tilbagerulning af regeringens forhøjelse af offentlige ydelser til især arbejdsløse indvandrere.

Af Mads Fuglede (V) m.fl.

(Fremsættelse 01.03.2022).

Forhandlingerne er åbnet. Jeg giver først ordet til udlændinge- og integrationsministeren.

Tak igen til formanden for ordet, og også tak til forslagsstillerne bag B 163. Det kontanthjælpssystem, som den nuværende regering overtog fra den tidligere regering, var, syntes vi, kommet i ubalance, ikke mindst som følge af utallige knopskydninger. Der var dengang en tydelig ubalance i forhold til børnene, og det var grunden til, at vi indførte det midlertidige børnetilskud som en håndsrækning til børnefamilierne. Det midlertidige børnetilskud ændrer ikke på, at regeringen både har ført og fastholder en stram udlændingepolitik. Det ligger selvfølgelig fast. Og det handler ikke kun om ydelser. Regeringen har tidligere fremsat forslag om indførelse af en 37 timers arbejdspligt. Det handler om at sikre, at nytilkomne og andre med et integrationsbehov ikke kan gå derhjemme og modtage en ydelse, uden at der bliver stillet rimelige krav til dem. Krav er vejen til integration og til det danske arbejdsmarked.

Straks efter regeringens tiltræden i 2019 gik vi i gang med forberedelsen til at nedsætte en ydelseskommission for bl.a. at se på forholdene for børnene. Børn i Danmark skal selvfølgelig vokse op under ordentlige forhold og med mulighed for at være en aktiv del af fællesskabet. Beskæftigelsesministeren modtog Ydelseskommissionens anbefalinger for efterhånden et stykke tid siden og har haft drøftelser med Folketingets partier om anbefalingerne. De drøftelser fortsætter hos beskæftigelsesministeren.

Selv om der er mange gode takter i Ydelseskommissionens forslag, ønsker regeringen en bedre balance mellem tre helt centrale hensyn. For det første må ydelsesniveauet ikke ligge på et niveau, som i sig selv øger tilstrømningen til Danmark. For det andet skal børn i Danmark vokse op under rimelige forhold med mulighed for at være en aktiv del af fællesskabet. Og for det tredje skal der være en gevinst ved at tage et arbejde, også en mærkbar gevinst. Systemet skal også rumme sårbare og udsatte grupper og understøtte, at det er muligt og attraktivt at tage småjobs, som kan være vejen til at blive en del af arbejdsfællesskabet. Det er beskæftigelsesministerens og regeringens afsæt i forhandlingerne om et nyt ydelsessystem.

Så vi er enige med forslagsstillerne i, at det skal kunne betale sig at arbejde i Danmark. De problemstillinger vil blive adresseret i de igangværende forhandlinger, og derfor indstiller regeringen forslaget til forkastelse. Tak for ordet.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Morten Dahlin, Venstre.

Det er jeg jo rigtig ked af at regeringen gør. Jeg er ked af, at regeringen ikke kan støtte det her forslag, som jeg egentlig synes er sund fornuft. Derfor kunne jeg godt tænke mig at stille ministeren et meget simpelt spørgsmål. Når nu ministeren har besluttet, at arbejdsløse indvandrerfamilier skal belønnes med en skattefri check på 2.000 kr. om måneden, regner ministeren så med, at det får flere indvandrerfamilier til rent faktisk at komme ind på arbejdsmarkedet og bidrage til Danmark, eller regner ministeren med, at det har den modsatte effekt, nemlig at flere vil blive på passiv forsørgelse og dermed være en belastning for Danmark?

Ministeren.

Jeg tror, at de økonomiske lærebøger vil være rimelig afklarede, i forhold til at jo mere man lukker gabet mellem de overførsler, folk får fra staten, og den minimalløn, folk kan oppebære på arbejdsmarkedet, jo mindre er incitamentet til at gå i arbejde. Men vi må også forholde os til, trods alt, at beskæftigelsen blandt ikkevestlige indvandrere i Danmark faktisk stiger i de her år, og at der faktisk er rekordhøj beskæftigelse. Det er der generelt set i samfundet, men det, der sker blandt ikkevestlige indvandrere viser faktisk en højere beskæftigelsesgrad, end vi ser generelt i samfundet. Så bundlinjen er trods alt, at vi står nu her i april 2022 og kan konstatere, at flere indvandrere er i arbejde og forsørger sig selv, og at flere børn vokser op og ser deres forældre gå på arbejde.

Er der ønske om en anden kort bemærkning? Værsgo.

Jo jo, men man kan stadig væk sige, at ikkevestlige indvandreres beskæftigelsesfrekvens i Danmark er så lav, at det hvert år koster samfundet 16 mia. kr., i forhold til hvis de i lige så høj grad var i beskæftigelse som etniske danskere. Det er alligevel også en slat penge sidst på måneden, og det er kun i forhold til beskæftigelse. En enlig kontanthjælpsmodtager over 30 år med to børn modtager i offentlige ydelser før skat – og det er så inklusive tilskud til daginstitution – 25.200 kr. om måneden i Danmark. Hvordan kan man som regeringsparti sidde og kigge på det tal og så tænke, at de ydelser skal da være højere?

Ministeren.

16 mia. kr. er rigtig mange penge, både først og sidst på måneden, og derfor er det også glædeligt, at beskæftigelsen stiger blandt indvandrere. Jeg står ikke her og siger, at folk, der får ydelser fra det danske kontanthjælpssystem, er fattige. Jeg synes ikke, vi har noget at skamme os over. Det, som jeg hele tiden forholder mig til, er forskellen op til, hvad en kassedame tjener, og der er jeg meget optaget af, at vi ikke skal have fjernet den forskel. Der skal være en gevinst ved at sidde ved kassen i Bilka tirsdag aften kl. 20.00 og køre flåede tomater hen over kassebåndet, og det skal også være en mærkbar gevinst. Det er også derfor, vi fra Socialdemokratiets side har sagt, at vi ikke bare kommer til at afskaffe integrationsydelsen og sætte alle på kontanthjælp, for vi synes ikke, at der er en rimelighed i, at folk, der er kommet til Danmark for nylig, kan få et beløb, der er så tæt på, hvad en kassedame i Bilka får.

Der er en kort bemærkning fra fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tusind tak. Mener ministeren ikke helt grundlæggende, at det er et meget godt princip, at udlændinge skal forsørge sig selv og i hvert fald ikke belønnes, hvis de ikke er på arbejdsmarkedet?

Ministeren.

Jo, jeg mener, det er et sundt princip, at udlændinge skal forsørge sig selv. Jeg mener også, det er et sundt princip, at danskere skal forsørge sig selv. Vi må bare forholde os til, at det er der nogle – både udlændinge og danskere – der af forskellige årsager ikke er i stand til. Og særlig, når det handler om familier, hvor der er børn, bliver vi jo nødt til at forholde os til, at de børn selvfølgelig ikke skal vokse op med for mange afsavn. Vi kan diskutere, hvad for mange afsavn er. Vi synes, at de ydelser, der blev indført af den tidligere blå regering, efterlod for mange børn med for mange afsavn. Vi er med på, at vi ikke skal tilbage til de ydelser, der var under tidligere statsminister fru Helle Thorning-Schmidt, for der var ydelserne for høje for nyankomne. Et sted derimellem håber vi at der kan opnås bred enighed i Folketinget om at lægge ydelserne.

Fru Mette Thiesen, værsgo.

Tak. Først og fremmest finder jeg det lidt besynderligt, at ministeren tilsyneladende mener, at det er fuldstændig det samme, man skal have, hvad enten man er udlænding eller man er dansker. Det undrer mig sådan set lidt. Men det er selvfølgelig klart, at Nye Borgerlige har en klar holdning om, at udlændinge skal forsørge sig selv. Det er rigtigt, som ministeren siger, at der er nogle udenlandske familier, hvor man stadig væk ikke er i arbejde, og så er der jo også en helt særlig gruppe, vi godt kender til, som er dem, som ministeren kalder nogle, der har et ekstra integrationsbehov. Men jeg har bare stadig væk svært ved at forstå, hvordan ministeren kan mene, at det her vil gøre, at flere tager et arbejde og forsørger sig selv.

Ministeren.

Parolerne er jeg jo enig i, men lad os nu bare grave os ét spadestik dybere ned i substansen. Ordføreren siger, at udlændinge skal forsørge sig selv. Ja, men hvad nu hvis der er en udlænding i Danmark med to børn, der ikke er i stand til at forsørge sig selv? Hvad nu hvis hun faktisk ikke har et arbejde? Hvad skal der så ske med de to børn? Skal de bo på gaden? Det er vi jo enige om, formoder jeg, at de ikke skal, og derfor er vi nødt til at sørge for, at der er et eller andet niveau af sociale ydelser til de forældre. Vi kan diskutere, hvad niveauet skal være – det er en legitim politisk diskussion – men vi kan jo ikke holde til, og det synes jeg heller ikke at Nye Borgerlige kan sige, at folk bare må ligge på varmeristen.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ministeren. Den første ordfører er hr. Rasmus Stoklund, Socialdemokratiet.

Tak. I Socialdemokratiet mener vi ligesom Venstre, at vi skal stille krav til arbejdsløse indvandrere. Derfor foreslog vi i vores udlændingeudspil »Retfærdig og realistisk« fra 2018 at indføre en 37 timers arbejdsuge for personer i ydelsessystemet, der har indvandrer- eller flygtningebaggrund. Forslaget går ud på, at hvis ledige indvandrere ikke kan finde et arbejde og derfor befinder sig i ydelsessystemet, skal de gøre nytte for deres ydelse. Der skal med andre ord være en mere tydelig sammenhæng mellem indsats og ydelse og mellem ret og pligt.

Som der også står i beslutningsforslagets bemærkninger, indgik vi kort tid efter valget i 2019 en aftale om at indføre et midlertidigt børnetilskud med det formål at sikre, at børn ikke vokser op i fattigdom. Siden hen er det blevet aftalt at forlænge det tilskud til og med juni 2022, indtil der falder en aftale på plads på baggrund af Ydelseskommissionens arbejde. Forhandlingerne er i gang i Beskæftigelsesministeriet.

Problemstillingen i forhold til ydelsesniveauet for arbejdsløse indvandrere er svær. Vi skal tage hensyn til, at børn ikke vokser op under urimelige forhold, og samtidig sikre, at ydelsernes størrelse ikke øger tilstrømningen til Danmark, og endelig er det et vigtigt hensyn, at der er en gevinst ved at have et arbejde. På baggrund af de overvejelser støtter Socialdemokratiet ikke beslutningsforslaget. Jeg skal hilse fra SF og Enhedslisten og sige, at de heller ikke støtter beslutningsforslaget.

Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Morten Dahlin, Venstre. Værsgo.

Mener ministeren, det fremmer integrationen, når man belønner arbejdsløse indvandrere for at sidde derhjemme med 2.000 kr. ekstra om måneden skattefrit?

Ordføreren.

Jeg mener, det er en lidt forsimplet måde at sætte det op på. Der er tale om et midlertidigt tilskud, som er tilvejebragt for at skærme nogle børn mod børnefattigdom. Lidt afhængigt af en families sammensætning er det jo omkring 700 kr. om måneden pr. barn, der er tale om. Det her system gælder jo ikke kun for udlændinge; det gælder også for danske familier, der er omfattet af kontanthjælpslovgivningen.

Hr. Morten Dahlin.

Men det gælder primært for ikkevestlige indvandrere, for det er den gruppe, der vil modtage klart flest af de her penge. Og ordføreren svarede egentlig ikke på mit spørgsmål, og derfor stiller jeg det lige igen: Mener Socialdemokratiet, at det gavner integrationen at belønne arbejdsløse indvandrere for at blive derhjemme med 2.000 kr. ekstra hver måned skattefrit?

Ordføreren.

Men jeg køber ikke præmissen om, at vi belønner nogle for at blive hjemme, for vores mål er jo netop, at folk ikke skal blive derhjemme. Vores mål er, at folk skal ud at arbejde. Der er der desværre en lang række udfordringer. Der er kulturelle udfordringer, og det er der jo bl.a. redegjort tydeligt for, efter at Københavns Kommune iværksatte et nyt initiativ, der handlede om, at socialrådgiverne kunne indberette, når der var nogle, der prøvede at obstruere – f.eks. kvinder, der forsøgte at komme i job, og så kom der mandlige bisiddere med fra familien, som sad og sagde ting på arabisk, der gjorde, at kvinden endte med ikke at få et job. Så der er jo meget andet end det, at vi nu prøver at skærme børn mod børnefattigdom, der er afgørende for at få folk i arbejde.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi siger tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Kathrine Olldag, Radikale Venstre.

Tak for det. Da vi i Radikale i efteråret 2019 indgik en aftale med regeringen, SF og Enhedslisten om at indføre et nyt midlertidigt børnetilskud og annullere den vedtagne reduktion af integrationsydelsen for forsørgere, var det, fordi det for os er helt grundlæggende at bekæmpe fattigdom. Gabet mellem dem, der har mest, og dem, der har mindst, havde vokset sig meget stort og stod til at blive endnu større med VLAK-regeringens planlagte nedskæringer i hjemsendelsesydelsen, som dette forslag også kræver indført.

Men børns fremtid skal ikke afgøres af forældrenes økonomiske baggrund eller sociale status. Vi efterlader ikke dem, der har allermindst, på perronen. Vi har familier i Danmark, hvor pengene er så små, at man undlader at spise de tre daglige måltider, man undlader at købe medicin, og jul og børnefødselsdage bliver aflyst, fordi der ikke er råd til gaver. Hertil kommer, at disse familier jo også i denne tid rammes af stigende varme- og elregninger ligesom alle andre. Og derfor mener jeg, at Venstres forslag her er decideret uden empati og situationsfornemmelse.

Venstre ved jo også lige så vel som alle os andre, at det at vokse op i fattigdom ikke bare har konsekvenser i barndommen, men også senere i livet. Det kan medføre en lavere løn, kortere uddannelse og dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet, og det kan vi i Danmark ganske enkelt ikke være bekendt. Vi skylder alle børn i Danmark at have lige adgang til de muligheder, vi har i det danske samfund. Med det tilskud, vi indførte i 2019, nåede vi ud til knap 28.000 børn, og det er over 14.000 familier. Det er værd at glæde sig over, og det er ikke værd at pille i, før vi har resultatet af de forhandlinger, der pågår omkring et nyt ydelsessystem.

Radikale Venstre støtter naturligvis ikke beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger. Undskyld, der kom lige et ønske om en kort bemærkning. Hr. Morten Dahlin, værsgo.

Tak skal du have, formand. Jeg skal nok være lidt hurtigere til at trykke mig ind næste gang. Mener Radikale Venstre, at det fremmer integrationen, når indvandrere ikke er ude på arbejdsmarkedet, men derimod bliver derhjemme på passiv forsørgelse?

Ordføreren.

Nej, det er ikke vores generelle holdning. Ligesom Venstre og alle andre partier herinde ved vi jo og kan se i statistikkerne, at noget af det, der er allermest integrationsfremmende for såvel indvandrere som danskere, og som er godt, er at være på arbejdsmarkedet. Når det er sagt, ser vi heller ikke, at der er nogen gevinst ved eller ligger en stor gave i at gå derhjemme på de lave ydelser, som vi, selv efter vi gav det her ekstraordinære børnetilskud, har i dag.

Vi ser jo også, at integrationen og beskæftigelsesgraden blandt indvandrere med ikkevestlig baggrund er stigende i disse år. Derfor mener vi heller ikke, at det børnetilskud, som vi lavede i 2019, decideret har afholdt indvandrere med ikkevestlig baggrund fra at søge ud på arbejdsmarkedet. Det er jo ikke det, vi kan se i tallene. Så præmissen om, at det her tilskud er en forhindring for at deltage på arbejdsmarkedet, er simpelt hen ikke i overensstemmelse med virkeligheden.

Tak. Hr. Morten Dahlin.

Det afføder jo en række kommentarer. Radikale Venstre siger, at vi har lave ydelser her i Danmark. Et par på kontanthjælp, som er over 30 år og har to børn, får efter skat hver evig eneste måned udbetalt 25.200 kr., og 25.200 kr. er ikke en lav ydelse. Så det, Radikale Venstre står og siger, er fuldstændig afkoblet fra virkeligheden. Mener Radikale Venstre virkelig, at hvis man får 25.200 kr. udbetalt, er man offer for et ydelsessystem med lave ydelser?

Ordføreren.

Det, der undrer mig i den her situation, er jo, at Venstre i en tid med høje varmeregninger, og hvor vi har en del ukrainere, der skal ud i kommunerne og overgå til at være på de her ydelser – ukrainere, som jeg ved at ordføreren har et stort bankende hjerte for – alligevel vil fratage dem 2.000 kr. af deres meget, ja, utrolig lave integrationsydelse eller hjemsendelsesydelse, som jeg tror at også Venstre har været med til at kalde det. Det er det, der i den her situation undrer mig, og det er derfor, jeg påtaler, at det her forslag er udtryk for en utrolig dårlig situationsfornemmelse.

Nu er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Det her spørgsmål er jo en af de helt store klassikere her i Folketinget, der viser forskellen på rød udlændingepolitik og blå udlændingepolitik.

Jeg tror faktisk, at da jeg den allerførste gang stod her på talerstolen i sommeren 2015, var det netop for at diskutere integrationsydelsen. Vi havde jo netop de foregående år set, hvordan Helle Thorning-Schmidts regerings meget, meget høje ydelser til folk, der kom hertil gennem flygtningesystemet, var med til at gøre Danmark til et af de mest attraktive steder at søge asyl i Europa. Da den blå regering kom til i 2015, var det en af de ting, man først tog fat i for netop at bremse det store pres, der var mod Danmark, og jeg stod så her på talerstolen og forklarede, hvorfor det var en rigtig god idé, hvilket det var, fordi det var med til at få antallet af mennesker, der søgte op igennem Europa specifikt for at søge asyl i Danmark, bl.a. på grund af de høje ydelser, til at falde. Og det var bl.a., fordi vi indførte integrationsydelsen, antallet begyndte at falde.

Nu har vi så den socialdemokratiske regering, som i hvert fald delvis og på nogle områder har hævet de her ydelser ved hjælp af tilskud osv., og alt andet lige er højere ydelser med til at gøre Danmark mere attraktivt i forhold til de migrant- og asylstrømme, der vandrer op igennem Europa. Så i det her spørgsmål ser vi det en til en på samme måde som Venstre, og derfor støtter vi beslutningsforslaget.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Dansk Folkeparti kan i sagens natur fuldt ud bakke op om Venstres forslag om at afskaffe det midlertidige børnetilskud og gennemføre de reduktioner i integrationsydelsen, som var aftalt i finansloven for 2019 med virkning fra den 1. januar 2020. Regeringen har indført et nyt midlertidigt børnetilskud, som er blevet forlænget, så spørgsmålet er jo i virkeligheden, hvor midlertidigt det er.

To ud af tre af dem, der får en højere offentlig ydelse som følge af regeringens politik, har ikkevestlig baggrund. Som det fremgår af forslaget, modtager en enlig integrationsydelsesmodtagere med to børn lige over 2.000 kr. ekstra skattefrit hver måned. Det vil sige, at en enlig integrationsydelsesmodtager med to børn modtager i omegnen af 4.000 kr. mere om måneden, end tilfældet havde været, hvis der havde været et borgerligt flertal i Folketinget. Dertil skal lægges, at man som flygtning er undtaget kravet om optjening i form af et åremål, man skal have været i Danmark, for at få ret til den fulde ydelse, både for så vidt angår børnetilskud og børne- og ungeydelse. Det er altså ganske mange penge, man som børnefamilie på integrationsydelse modtager uden at yde noget til samfundet, og det er fuldstændig urimeligt over for de danskere, som betaler gildet.

I den ideelle verden havde asylsøgere ikke adgang til at søge spontant asyl ved Danmarks grænser, og i det omfang de havde, skulle deres anmodning om asyl behandles i et tredjeland, hvor de så kunne få ophold. Danmarks udfordring med integration af indvandrere fra den tredje verden er ganske enkelt uoverstigelig, og derfor er det da også ganske, ganske urimeligt, at regeringen og dens støttepartier hæver ydelser til indvandrere i det voldsomme omfang, som det er sket her.

Vi støtter forslaget.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Morten Dahlin. Værsgo.

Tak til fru Pia Kjærsgaard for opbakningen. Årsagen til, at jeg tager ordet, er, at jeg fandt sådan en lille seddel her i min skuffe, hvor folketingsmedlemmernes anciennitet er opført, og der står fru Pia Kjærsgaard jo nærmest øverst med omkring 38 års anciennitet. Derfor kunne jeg godt tænke mig at få en vurdering fra en folketingskollega med så meget erfaring af en enkelt ting i forbindelse med den her debat, og i hvert fald vil jeg gerne citere noget for fru Pia Kjærsgaard:

»Der bliver ikke lempet i udlændingepolitikken. Og ydelserne bliver ikke hævet«. Sådan sagde den nuværende statsminister Mette Frederiksen til B.T. den 10. april 2019, altså før folketingsvalget. Med sine 38 års anciennitet i Folketinget må fru Pia Kjærsgaard være en vis kapacitet til at vurdere, om noget er et løftebrud eller ej. Vil fru Pia Kjærsgaard betegne det, at ydelserne er blevet hævet, som et regulært løftebrud?

Ordføreren.

Tak. Ja, jeg får jo næsten helt tårer i øjnene over den første indledning. Men det er da et løftebrud, blot et af mange, og hvor mange gange har vi ikke oplevet det her? Hvor mange gange har vi ikke oplevet det? Det er jo den ene gang efter den anden. Hvad med den lange liste – det kan hr. Morten Dahlin og jeg diskutere en anden gang – som Socialdemokratiet kom med i valgkampen? Hvor mange af de forslag er egentlig gennemført? Det synes jeg egentlig også vi skal tage en større diskussion af.

Så det er desværre løftebrud på løftebrud, også fra en regering, som hele tiden siger, at den virkelig vil den stramme udlændingepolitik. Men der sker bare de her ting sådan lidt upåagtet, kan man sige, som hele tiden går igennem, og det er såmænd ikke bare – det må jeg jo så desværre konstatere, og det bliver jeg bare nødt til at sige – en socialdemokratisk regering, for før i tiden var det altså også den borgerlige regering. Men lad os rette op på det. Der er to muligheder: Lad os rette op på det, eller lev med det. Jeg foretrækker det første.

Jeg tror ikke, der var flere bemærkninger til det. Så vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Udlændingepolitikken skal løses fra bunden, og udlændinge skal forsørge sig selv. Vi stemmer for forslaget.

Tak for det, og det gav ikke anledning til nogen korte bemærkninger. Der er ikke flere ordførere, der har bedt om ordet, så derfor er vi er nået til ordføreren for forslagsstillerne. Værsgo til hr. Morten Dahlin fra Venstre.

Tak for det, formand. Det er jo lidt skuffende at skulle stå her på talerstolen og konstatere, at der ikke er opbakning til Venstres beslutningsforslag, og det kan godt være, at jeg havde et lidt naivt håb inden behandlingen i dag, men jeg havde trods alt et håb om, at i hvert fald regeringspartiet Socialdemokratiet kunne støtte det her. For jeg kunne i hvert fald læse i B.T. den 10. april 2019, at den socialdemokratiske partileder, som nu er blevet statsminister, klokkeklart sagde: »Der bliver ikke lempet i udlændingepolitikken. Og ydelserne bliver ikke hævet«. Citat slut.

Men desværre er det stik modsatte sket. I efteråret 2019, altså efter folketingsvalget, indgik Socialdemokratiet en aftale med den øvrige venstrefløj om at banke de sociale ydelser til indvandrere i vejret. Nu skal man bruge knap 300 mio. kr. om året på at belønne især arbejdsløse udlændinge. Det betyder, at arbejdsløse indvandrerfamilier kan få 2.000 kr. ekstra hver evig eneste måned ind ad døren – vel at mærke skattefrit – med venlig hilsen fra regeringen. Det mener vi naturligvis i Venstre er den helt forkerte vej at gå, særlig når man tænker på, at vi i Danmark i forvejen har rigtig høje sociale ydelser. For vi skal lige huske på, at vi lever i et land, hvor et kontanthjælpsægtepar på over 30 år med to børn får 25.200 kr. om måneden udbetalt – 25.200 kr. At man kan sidde og høre på det tal og så bagefter indgå en aftale med den alleryderste venstrefløj om at gøre ydelserne endnu højere, giver simpelt hen ingen mening, og derfor har vi i Venstre fremsat det her beslutningsforslag for at tilbagerulle regeringens forhøjelser af de offentlige ydelser til især arbejdsløse indvandrere.

Vores forslag skal sikre, at flere bliver en del af det arbejdende fællesskab, at flere forsørger sig selv – det vil bidrage positivt til integrationen og sammenhængskraften i Danmark – og så handler det også grundlæggende om retfærdighed. For vi synes, at man, hvis man kommer til Danmark udefra, har en forpligtigelse til at forsørge sig selv og sin familie. Man skal ikke kunne sætte sig tilbage og forvente at blive forsørget af de danske skatteydere, men man skal ind på arbejdsmarkedet og bidrage, for hvis man kan gå fra Mogadishu til Maribo, kan man også gå ned og sætte sig bag kassen i supermarkedet.

Jeg ved godt, at man i regeringen og den øvrige venstrefløj vil se vores forslag som en straf, men det er faktisk det stik modsatte. Det er ikke en straf at arbejde, men det er sundt, det er godt, og det er til gavn for en selv, og det er i den grad også til gavn for ens børn. For vi ved, at noget af det bedste, vi kan gøre for børn her i Danmark, er at sikre, at de vokser op i et hjem, hvor mor og far står op om morgenen og går på arbejde, og derfor burde det være enhver ansvarlig regerings opgave at sikre, at flest mulige bliver en del af det største fællesskab, vi har i Danmark, nemlig arbejdsfællesskabet.

Derfor vil jeg gerne takke de blå partier for at bakke op om vores beslutningsforslag. Jeg vil ærgre mig over de røde partiers modstand, for jeg har stadig væk et håb – selv om det måske er et naivt håb – om, at regeringen vil leve op til det løfte, som statsministeren afgav før valget, nemlig at man ikke ville hæve ydelserne til arbejdsløse indvandrere. Tak for ordet.

Tak til hr. Morten Dahlin. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.