Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 146:

Forslag til folketingsbeslutning om at legalisere cannabis i en 5-årig prøveperiode.

Af Rosa Lund (EL), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Stinus Lindgreen (RV), Alex Vanopslagh (LA) og Torsten Gejl (ALT).

(Fremsættelse 01.03.2022).

Forhandlingen er åbnet. Værsgo til sundhedsministeren.

Tak for det. Her i eftermiddag har vi nu et forslag, som formanden nævnte, fra en række partier om at legalisere cannabis i en 5-årig prøveperiode. Regeringens holdning er den, og det kan jeg sige med det samme, at vi afviser en legalisering af cannabis, og vi afviser dermed også en prøveperiode. Jeg vil så koncentrere min tale om begrundelserne for det.

Når man ser på plusser og minusser, mener vi, at vægtskålen med minusser og negative aspekter er langt mere tungtvejende og alvorlig end vægtskålen med plusser. Der er først og fremmest skadevirkningerne. Vi har lige fået et notat fra Sundhedsstyrelsen, der for nylig har set nærmere på det, vi har af viden om cannabis som rusmiddel, og jeg har sendt notatet til Sundhedsudvalget og til Retsudvalget. Tiden tillader ikke at gå dybt ned i detaljerne, men lad mig fremhæve nogle af hovedpunkterne i notatet.

Om akutte skadevirkninger nævnes f.eks., at der er risiko for angst og panikreaktioner, risiko for psykoser, og så er der også risiko for trafikulykker. Det er så de akutte skadevirkninger. Men der er også tale om skadevirkninger som følge af længerevarende hyppig brug af cannabis. Der er f.eks. risiko for afhængighed, risiko for luftvejssygdomme og risiko for psykiske lidelser. Hertil kommer en forringelse af evnen til at udføre de fleste arbejdsopgaver og evnen til at gennemføre en uddannelse, hvor ikke mindst det sidste kan have langtrækkende konsekvenser for det enkelte unge menneske, nemlig hvis man af den her årsag ikke kan gennemføre en uddannelse. Det er netop unge mennesker og psykisk sårbare, der er særlig udsatte med hensyn til skadevirkningerne. Jeg mener, at de alvorlige skadevirkninger er tilstrækkelig grund til at fastholde et forbud i Danmark mod cannabis som rusmiddel. Det er så de sundhedsmæssige ting.

Jeg vil også her komme ind på de politi- og kriminalitetsmæssige grunde. Det er jo, som det er Folketinget bekendt, justitsministerens ressort, så lad mig bare nøjes med at sige, at Justitsministeriet har oplyst, at det ifølge Rigspolitiet ikke kan udelukkes, at en af konsekvenserne af en legalisering af cannabis vil være et øget forbrug og ikke alene af cannabis, men formentlig også af andre former for narkotika. Politiet kan heller ikke udelukke, at en stor del af forbrugerne fortsat vil opsøge det illegale marked, da der er risiko for, at de illegale aktører vil kunne udbyde cannabis til en lavere pris, end man ville kunne på det mulige legale marked. Dertil kommer, at det vil være svært for politiet at håndhæve illegal besiddelse af cannabis, fordi man så ikke vil kunne skelne mellem legalt og illegalt erhvervet cannabis. Men som sagt er det politi- og kriminalitetsmæssige justitsministerens ressort, så jeg går ikke længere ind i det i mine indledende bemærkninger.

Ud over de sundhedsfaglige grunde, som jeg startede med, og de politi- og kriminalitetsmæssige grunde, som jeg mener der er til at afvise en legalisering af cannabis, er der også et enkelt mere juridisk forhold at tage i betragtning, for en legalisering af cannabis som rusmiddel vurderes at være i strid med en grundlæggende bestemmelse i FN's narkotikakonvention. Det er i den bestemmelse, hvor der står, at staterne skal gøre det nødvendige for at begrænse besiddelse af cannabis til medicinske og videnskabelige formål. Og det her forslag har jo hverken et medicinsk eller videnskabeligt formål, men cannabis som rusmiddel. Så vurderingen er altså, at det er i strid med den grundlæggende bestemmelse i den konvention.

Så af de årsager, som jeg nu har gennemgået, vil regeringen afvise beslutningsforslaget. Tak.

Tak for det. Der er korte bemærkninger. Først er det hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak for talen. Ministeren begrunder bl.a. sit afslag i forhold til at støtte det her forslag med, at det er sundhedsskadeligt. Men det er jo ikke mere sundhedsskadeligt at legalisere det; altså hvis man legaliserer cannabis, kan man jo tjene penge til netop at forebygge sundhedsskader, behandle sundhedsskader. Hvis man kigger på de lande på verdensplan, der har legaliseret cannabis, så ser man, at folk ikke begynder at indtage mere cannabis. Det går lidt op her, det går lidt op der, og det går lidt ned der, men generelt er der ikke en forøgelse af indtaget af cannabis i de lande, hvor man har legaliseret det. Hvordan kan ministeren så bruge et sundhedsargument, når man netop, hvis man legaliserer, ikke får større sundhedsskade, men derimod tjener milliarder til at forebygge sundhedsskader og behandle de sundhedsskader, som er en konsekvens af regeringens cannabispolitik?

Ministeren.

Det er jo sådan lidt en kontrafaktisk diskussion, vi har her. Vi har en situation i dag med et forbud, og hvor ville vi så være henne, hvis forbuddet blev hævet? Ville forbruget så stige? Som jeg nævnte i talen, siger Rigspolitiet, at de ikke kan udelukke, at en legalisering vil føre til øget forbrug, ikke bare af cannabis, men også af andre former for narkotika. Jeg mener, det siger sig selv, at et forbud under alle omstændigheder begrænser tilgængeligheden. Det gør det da. Det mener jeg ikke man kan komme udenom. Jeg nægter at tro, at vi, hvis cannabis blev legaliseret, så ikke ville have en meget mere udbredt brug af cannabis end det, vi har i dag. Det mener jeg altså at logikken tilsiger.

Torsten Gejl.

Det kan altså ikke bero på tro, om regeringen vil tillade forsøg med cannabis. Kig i undersøgelserne i forhold til alle de steder i verden, hvor det er legaliseret. Ministeren vil så se, at der generelt ikke er et stigende forbrug. Ministeren vil også mange af de steder se, at når cannabis bliver legaliseret, falder brugen, dels af anden narkotika, dels af en lang række opiumbaserede mediciner mod smerte. Så det, politiet siger, er simpelt hen ikke rigtigt. Det er simpelt hen ikke rigtigt. Ministeren må i hvert fald undersøge det.

Ministeren.

Jeg undersøger det meget gerne og læser alle de rapporter, som vi får frem, også fra de lande, som har erfaring med det. Jeg vil så også bare her pointere, at det er meget vanskeligt at sammenligne ét land med et andet land. Danmark er et land med en stor opbakning til den lovgivning, som det her Folketing vedtager, og lovgivningen er ikke kun noget, der sætter nogle juridiske rammer, men den er også en normgiver, i forhold til hvad der er normalt i samfundet at gøre brug af.

Fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak for det. Jeg er glad for, at sundhedsministeren selv siger, at det retspolitiske i det her ligger i Justitsministeriet. Det er jo lige præcis derfor, at stillerne bag det her forslag gerne ville have haft, at det var justitsministeren, der stod der, hvor sundhedsministeren nu står, men det er jo regeringens eget valg, at det er sundhedsministeren, der står her.

Derfor vil jeg også gerne bede sundhedsministeren om at svare på, hvordan politiet kan vurdere, at forbruget stiger. Sundhedsstyrelsen laver ikke den her slags undersøgelser, og politiet gør det mig bekendt heller ikke. Så hvordan kan politiet som politibetjente og ikke læger vurdere, at forbruget stiger, hvis der kommer en legalisering?

Ministeren.

Jeg kan jo ikke svare på, hvordan politiet arbejder. Det er ikke mit ressort. Det her forslag handler jo bl.a. om sundhed, og det handler også om, hvad der skal være legalt, altså hvad politiet skal kunne gøre, og det handler, som jeg nævnte, også om Danmarks forhold til en FN-konvention.

Så det, jeg som sundhedsminister kan svare på, er selvfølgelig det rent sundhedsfaglige, og alene de sundhedsfaglige meget, meget store betænkeligheder, der er, og direkte advarsler om psykoser, angst og panikreaktioner, risiko for psykiske lidelser, luftvejssygdomme, afhængighed, forringet evne til at udføre de fleste arbejdsopgaver og gennemføre en uddannelse er jo nok til at sige, at det her forslag vil risikere at betyde, at de unge mennesker, som har svært ved at komme igennem en uddannelse, bare får endnu sværere ved det, hvis de får sådan en afhængighed og et misbrug.

Rosa Lund.

Men nu er det jo sådan, at vi meget nemt kan sammenligne os med lande, som har legaliseret cannabis, f.eks. Holland, som jo på nogle punkter minder meget om Danmark. Jeg mener i hvert fald sagtens, vi kan sammenligne os med Holland, og der er der ikke sket en stigning i forbruget. Så hvorfor er det, at sundhedsministeren og regeringen tror, at der vil ske en stigning i forbruget, hvis vi gør det i Danmark? Det er det ene.

Det andet er, at jeg bare lige skal bede ministeren om at bekræfte, om det ikke er korrekt, at FN har fjernet cannabis fra listen over farlige stoffer hen til listen af ulovlige mildere stoffer.

Ministeren.

Det er rigtigt, at der er lande, der har erfaring med det. Jeg synes ikke, vi skal følge de lande. Det er jo en helt fair diskussion. Min holdning er også, at jeg ikke tror på, at det er sådan, at forbruget vil være upåvirket af, hvorvidt det er lovligt eller ulovligt, og når vi i Danmark ser på vores generelle forbrug af andre ting, er det dybt afhængigt af, hvordan lovgivningen er.

Så lovgivningen i Danmark er altså også normsættende, måske på en anden måde end i andre lande. Det kan godt være.

Fru Susanne Zimmer, Frie Grønne.

Tak. Ministeren siger, at der er en større risiko for psykoser, angst og andre ting. Der kunne man jo sige, at man, hvis man fik frigjort nogle midler, kunne se på at forebygge de situationer. For det er jo ikke sikkert, at det specielt er på grund af cannabis. Det kan være, at det er den udløsende faktor, men måske er der andre ting, som er mere vigtige.

Det, der også er vigtigt, er jo at se på, hvor stort et mørketal man kan sige vi nu har i forhold til forbrugere af cannabis, som faktisk holder sig raske, og som er i stand til at passe et arbejde og en skolegang, netop fordi de kan bruge den cannabis, som er god for dem. Og det er der rigtig mange eksempler på folk der har gjort i mange år.

Ministeren.

Sundhedsministeriet har sendt Sundhedsstyrelsens notat over til de to folketingsudvalg, og det er helt entydigt, at der f.eks. ved en længerevarende hyppig brug er risiko for i første omgang at blive afhængig, og så er der risiko for luftvejssygdomme og risiko for psykiske lidelser, og netop med hensyn til evnen til at udføre arbejdsopgaver og gennemføre en uddannelse, som ordføreren er inde på, advarer Sundhedsstyrelsen om, at der er en forringelse af den, hvilket jo kan have vidtrækkende konsekvenser. Og det vil sige, at et massivt misbrug af cannabis ikke er noget, man på nogen måde kan anbefale unge mennesker at kaste sig ud i, og jeg synes også, at lovgivningen helt klart bør signalere og vise de unge mennesker, at det ikke er den vej, man skal gå, hvis man vil have et sundt liv.

Susanne Zimmer.

Så kunne jeg tænke mig at høre: Er der en kvalitativ undersøgelse af, hvad det er for nogle unge, det her handler om? For det er jo ikke lige meget, hvilke unge vi snakker om osv.

Men jeg tænker også, at man i forhold til, at man går ud og køber cannabis på det frie marked, så ikke har en kinamands chance for at vide, hvad kvaliteten er, og hvis man nu kunne gå ind og købe det i en butik, hvor det er kontrolleret, så vil det jo være en anden situation, hvor man er mere sikker på det produkt, man får.

Ministeren.

Ja, det er jo korrekt. Jeg vil anbefale, at man ikke gør det, altså at man ikke går ud og køber cannabis af folk, der sælger det ulovligt. Det vil jeg da klart anbefale.

Så blev der spurgt om, hvilke unge mennesker det er. Som jeg nævnte, er det jo netop de psykisk sårbare og særlig udsatte unge, som præcis er særlig udsatte med hensyn til de her skadevirkninger. Nogle mennesker vil nok kunne klare det helt fint, men i særlig grad de særlig udsatte og de psykisk sårbare, dem, jeg synes vi har et særligt ansvar for, er i risiko.

Hr. Stinus Lindgreen, Radikale Venstre.

Tak for det, og tak for talen. Jeg er enig med ministeren i, at et euforiserende rusmiddel som cannabis naturligvis vil påvirke brugeren og vil gøre det svært at have en dagligdag, en hverdag og et skoleliv, hvis man indtager det dagligt. Det samme kan man jo sige om et andet, lovligt rusmiddel, et organisk opløsningsmiddel. Vi tillader nemlig alkohol, som jeg jo nok heller ikke vil anbefale at folk indtager, før de går i skole eller på arbejde, eller at de indtager i store mængder hver dag, og det er jeg ret sikker på ministeren er enig med mig i.

Så jeg kunne godt tænke mig at høre, om ministeren kan bringe nogle fakta frem her og sige noget om sygdomsbyrde og dødstal som følge af cannabis kontra alkohol. Er den ene farligere end den anden, eller er de lige farlige? Kan vi sige noget om det? Der er jo tale om to rusmidler, så måske kan ministeren gøre os klogere.

Ministeren.

Tak for de indledende bemærkninger. Jeg tror, jeg må vende tilbage med en skriftlig besvarelse af det og gøre brug af det, man kan som sundhedsminister, nemlig spørge Sundhedsstyrelsen, hvor vores eksperter jo er, om det. Men det er jo helt korrekt, hvad spørgeren, hr. Stinus Lindgreen, siger, og det er jo heller ikke sådan, at vi anbefaler et massivt misbrug af alkohol, hverken til unge mennesker eller andre. Men man kan sige, at en af de selvstændige pointer i Sundhedsstyrelsens opsamlende notat er, at der, hvad angår cannabis, er en risiko for afhængighed – der er en risiko for afhængighed. Det er ikke sådan, at der ikke er det inden for alkohol, men her har vi altså en særlig situation, hvor der er en risiko for afhængighed, og dermed er der en risiko for, at man skal have det der cannabismisbrug vedligeholdt ofte.

Hr. Stinus Lindgreen.

Tak for det. Hvis man må indgå væddemål i salen her, vil jeg godt vædde med ministeren om, at tallene nok er ret skæve i cannabis' favør, når man kigger på antal døde og på sygdomsbyrden. Men ministeren nævner også hårdere stoffer, at man risikerer at gå fra cannabis til noget, der er endnu værre, og jeg kunne godt tænke mig at høre ministeren, om ministeren har gjort sig nogle overvejelser omkring, hvorvidt risikoen er størst, hvis man skal ned på det ulovlige marked, ned på Staden, for at købe sin cannabis, kontra hvis man skal ind en butik, der er velreguleret, og hvor der kun er cannabis på hylderne. Hvor mon man er i størst risiko for at blive mødt af kriminelle og blive tilbudt hårdere stoffer?

Ministeren.

Det lyder næsten som et ledende spørgsmål. Det er en anden ministers ressort, men jeg tør da godt at vove mig ud på den tynde is og sige, at det da er helt logisk. Svaret på det spørgsmål giver selvfølgelig sig selv, men pointen var jo her, at i og med at man kan lægge til grund, at der i hvert fald er en risiko for at blive afhængig af cannabis, hvis det bliver et mere almindeligt produkt til brug i Danmark, og at politiet siger, at der så vil være nogle illegale sælgere, som vil kunne sælge noget til en billigere pris til nogen, der er afhængige af noget, så har man den modsatte situation.

Fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige.

Tak for det. Hvis det var sådan, at forbruget af cannabis, hash, var faldende i Danmark, hvis det var sådan, at det var et problem, hvor vi kunne sige, at det her ser ud til at gå væk af sig selv, så kunne jeg forstå, at man som regering bare sagde: Det er fint, som det er; vi fortsætter, som vi plejer. Men det er jo ikke et faktum. Og hvis vi er enige om, og det tror jeg vi er her, at der ikke er nogen, der har en interesse i, at der er flere unge mennesker, der skal få psykoser, at der er flere unge mennesker, der skal blive afhængige af stoffer, som de ikke kan komme ud af – vi ønsker ikke et større misbrug – så bliver man jo nødt til at se på, hvad vi så kan gøre i stedet, og hvordan vi kan lære af andre lande.

Ministeren siger, at ministeren ikke kan svare på, hvordan politiet arbejder, og dermed ikke kan redegøre for, hvordan politiet kan sige, at hashmisbruget vil stige. Men ministeren kan da trods alt redegøre for sin egen ministertale. Og når fru Rosa Lund kommenterer det her, er det jo, fordi ministeren selv i sin ministertale frembragte politiet som vidnesbyrd om, at det her var med en vis risiko. Så hvor har ministeren det fra?

Ministeren, værsgo.

Som jeg sagde i min ministertale, er det jo oplysninger, vi har fået fra Justitsministeriet, som har fået det fra Rigspolitiet. Så spurgte fru Rosa Lund mig, om jeg her i Folketingssalen kan redegøre for, hvordan Rigspolitiet arbejder med at fremskaffe de oplysninger og de vurderinger, men det kan jeg af gode grunde ikke. Det kan vi jo sagtens levere, det ved fru Pernille Vermund også, i udvalgsarbejdet ved at omdirigere spørgsmål, og det klarer vi så. Der kan nu engang kun være én minister pr. forslag, og så er det mig, der har det, fordi der også er meget sundhedsfaglighed i det her forslag. Men jeg anerkender fuldt ud, at der også er det rent politifaglige. Der er jo ofte de opdelinger. Jeg forsøgte at nævne det, men tog også det forbehold i talen, at i forhold til yderligere spørgsmål må vi lige gå igennem de rette ministerier.

Pernille Vermund.

Når jeg spørger, er det fordi, at når jeg hører en udtalelse som, »det kan ikke udelukkes, at«, så er det som regel, fordi man overhovedet ikke aner, om det går den ene vej eller den anden vej, og så kan sådan en udtalelse bruges til lige så meget, som hvis man går ned på gaden og spørger en tilfældig kvinde eller mand. Det er bare, fordi min bullshit alert – undskyld, det må man ikke sige her i salen – kommer op på et meget højt niveau, når jeg hører sådan en udtalelse. Og når jeg så hører det fra en minister, som ikke engang ved, hvordan man har undersøgt det her, på et område, hvor vi jo kan se at problemet er stigende – det er ikke faldende – og på et område, hvor Socialdemokratiet og regeringen jo ikke har nogen forslag til at løse det, så bliver jeg altså bekymret.

Tak, Pernille Vermund. Værsgo til ministeren.

Tak for det. Så lad os da få den detektor afmonteret, og det kan vi jo passende gøre ved et grundigt udvalgsarbejde, hvor vi sikrer os, at de forskellige ministerier, som er relevante ressorter i forhold til de forskellige spørgsmål, leverer svar, og så kan vi på den måde i fællesskab blive klogere.

Fru Liselott Blixt, uden for grupperne.

Mange tak. Cannabis er jo noget, vi har diskuteret mange gange, og jeg ville gerne have, at vi for borgernes skyld måske klargør lidt mere, hvad det er, det her drejer sig om, for jeg bliver selv forvirret, når jeg læser forslaget. Man vil legalisere cannabis, og samtidig henviser man til lande, der afkriminaliserer det. Det er to vidt forskellige ting. Jeg synes jo, det er rigtig vigtigt, at vi kigger på nogle af dem, der er afhængige og sårbare, og sikrer, at de ikke straffes, men hjælpes, som man gør det i Portugal.

Det handler jo ikke om at legalisere, men om at afkriminalisere, og det synes jeg ikke forslaget kommer nok omkring, og det kunne jeg da godt tænke mig at høre om sundhedsministeren har en holdning til. Nu er det så Retsudvalget, der skal tage stilling til det her. For vi straffer nogle gange nogle, der er afhængige af stoffer – man kan se det som en sygdom – samtidig med at man henviser til nogle lande, der faktisk prøver at se det som en sygdom. Så nu, hvor vi har sundhedsministeren her til det her forslag, vil jeg høre: Hvad siger ministeren der?

Værsgo, ministeren.

Det er også mig bekendt sådan, og det er en helt korrekt fremstilling her fra fru Liselott Blixts side, at Portugal netop har gennemført en afkriminalisering, altså i den forstand, at overtrædelse af forbuddet mod narkotikabesiddelse ikke straffes, hvis der er tale om besiddelse af en lille mængde til eget forbrug. Så det er ikke noget med, at portugiserne har ophævet forbuddet. Afkriminalisering er jo noget helt andet end legalisering, det er jeg enig i. Jeg ved, at justitsministeren har leveret en række svar til Folketinget om præcis den her afgrænsning, også om forholdet til FN's narkotikakonvention, og der kan man jo finde flere oplysninger om præcis de juridiske aspekter i det.

Liselott Blixt.

Jamen det er rart, at der er andre, der ligesom mig bliver lidt forvirrede. Jeg vil da også sige, at når man nogle gange hører dem, der har brug for medicinsk cannabis – netop dem, der er syge, eller dem, der har brug for den ro, det giver – så er jeg jo også rigtig ked af, at man ikke er kommet længere med medicinsk cannabis, så der var flere, der kunne få det, eller så vi kunne sikre, at de havde råd til at betale det og ikke skulle ud på det sorte marked for at købe det. Er det noget, ministeren vil se på, altså hvordan vi kan gøre det her, så vi ikke kriminaliserer en masse mennesker?

Ministeren, værsgo.

Det er jo helt korrekt, at det fungerer som smertelindring, og der er flere andre elementer omkring det, og i og med at vi jo har en lovlig medicinsk cannabis og der er – det er i hvert fald den her ordfører meget, meget bekendt med – problemstillinger i forhold til det globale marked og det at få leverancer af produkter til Danmark og sådan set til hele verden, så er der mennesker, der er kommet i klemme. Det er jeg fuldstændig enig i.

Så er det fru Karina Lorentzen Dehnhardt, SF.

Jeg ved ikke, om ministeren anerkender EU's narkoagentur og de undersøgelser, de laver; det formoder jeg at ministeren gør. Retsudvalget var for nogle år siden på besøg hos narkoagenturet, og der sagde de, at i værste fald betyder en afkriminalisering ingenting, og i bedste fald får det forbruget til at falde.

Kunne det derfor ikke være en god idé at prøve at vende bøtten lidt og gøre noget andet end det, vi plejer at gøre? Nu har vi igennem rigtig mange år bekæmpet det her med straf, fængsel og bøder, men jeg synes ligesom ikke rigtig, at vi rykker på det, så er det ikke på tide at gøre noget andet?

Ministeren.

Jo, hvis bare det var så nemt i forbindelse med noget, som er illegalt og indebærer et forbrug, som er sundhedsskadeligt. Vi har virkelig brug for, at især unge sårbare, især psykisk sårbare ikke bevæger sig ud i det her misbrug, som virkelig har nogle alvorlige skadevirkninger på deres liv, så hvis det bare var så enkelt, at det, man skulle gøre fra Folketingets side, sådan set var at legalisere, gjorde vi det. Det tvivler jeg altså på det er, men jeg vil meget gerne se det, hvis der er en rapport fra EU's agentur, hvor man kan læse om det.

Karina Lorentzen Dehnhardt, værsgo.

Jeg synes jo, at hvis der ikke sker noget ved at afkriminalisere – det er i hvert fald det, der er SF's holdning; vi går ikke ind for en total legalisering, vi går ind for den portugisiske model – så er det et vægtigt argument for at gøre noget andet. Som det er nu, går dem, der sælger, jo målrettet efter hele tiden at få nye købere. Hvis vi kunne tage det led ud, tage den aggressive markedsføring ud, hvor der sidder nogle kriminelle, som har lyst til at få flest mulige kunder, ville det så ikke være noget værd i forhold til de unge, som ministeren snakker om?

Så får vi et svar fra ministeren. Værsgo.

Jo, men der er som sagt flere vægtskåle. Jeg mener bare, at den vægtskål, der handler om det sundhedsfaglige og om beskyttelse af de særlig sårbare, vejer tungere. Og jeg har til gode at se noget om det. Som jeg har tilkendegivet, læser jeg meget gerne alle de rapporter, vi kan få fat i – også fra det pågældende EU-agentur – for at blive klogere på det, hvis det virkelig er sådan, at den højeste ekspertise, vi har, mener, at den sikre vej til at nedbringe forbruget er at legalisere. Jeg tvivler på, at det er sådan, det hænger sammen, men hvis det er det, så lad os da endelig blive klogere. Målet er, at vi får nedbragt det skadelige misbrug, der er, især for de unge mennesker, som er sårbare, og som altså kan risikere de alvorlige skader, jeg nævnte.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og det betyder, at vi kan gå i gang med ordførerrækken, og først er det hr. Rasmus Horn Langhoff, Socialdemokratiet.

Lad mig starte med at slå fast, at Socialdemokratiet ikke kan støtte forslaget her. Det kan vi ikke, fordi der er en god grund til, at cannabis i sin tid blev forbudt. Cannabis kan have meget alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser for dem, der bruger det, og tilmed konsekvenser, som særlig kan ramme dem, der i forvejen er blandt de mest udsatte i vores samfund.

Jeg vil godt lige dvæle ved det, vi ved fra det notat, som Sundhedsstyrelsen lavede i sidste måned om den aktuelle viden om cannabis som rusmiddel. Konklusionen er jo klar her: Det kan have meget alvorlige konsekvenser at bruge cannabis. Sundhedsstyrelsen skelner i notatet mellem de akutte og de langvarige skadevirkninger. Blandt de akutte skadevirkninger finder vi jo, som ministeren også nævner her, risikoen for angst og panikreaktioner, psykoser og risikoen for at blive involveret i trafikulykker. Og blandt de langvarige skadevirkninger er der afhængighed, psykiske lidelser, at få ødelagt muligheden for at få uddannelse og arbejde, altså i det hele taget meget alvorlige konsekvenser for den enkeltes muligheder fremadrettet i livet. Dertil kommer jo nogle af de samme konsekvenser, som der er af andre tobaksprodukter, nemlig øget risiko for en lang række luftvejssygdomme, som vi jo kender fra almindelig rygning.

Notatet fra Sundhedsstyrelsen peger også på, at unge mennesker og psykisk sårbare er særlig udsatte, og det synes jeg også vi alle sammen bør tænke over. Cannabis kan altså være med til at forstærke nogle af de ulighedsmønstre, som vi allerede i dag ser på sundhedsområdet.

Jeg vil også sige, at det i virkeligheden undrer mig, at vi har den her debat, samtidig med at vi lige nu sidder og forhandler, hvordan vi skal begrænse børn og unges adgang til tobaksprodukter, og hvordan vi i det hele taget skal sikre, at der bliver røget mindre. For der er jo bred enighed om, at det er vigtigt, at færre børn og unge begynder at ryge, også blandt flere af de partier, som står bag det her beslutningsforslag, og som jo i den anden sammenhæng argumenterer for, at tilgængeligheden er fuldstændig afgørende for, hvor meget der bliver røget. Og så virker det ærlig talt lidt mærkeligt, at man i forhold til cannabis så vil gå den modsatte vej, hvor det så er den omvendte logik, der gælder. For når vi taler om rygning, er der jo bred konsensus om, at der er en sammenhæng mellem tilgængelighed og forbrug – altså at jo mere tilgængeligt et produkt er, desto højere vil forbruget også være.

Så kan man så forstå på beslutningsforslaget her, at lige præcis med hensyn til cannabis er alting vendt på hovedet, og der er det så sådan, at tilgængelighed åbenbart vil betyde et mindre forbrug. Det synes jeg er – for at sige det pænt – en pudsig logik.

Vi kan gøre meget andet; vi skal gøre meget andet. Vi er allerede på vej med øget produktion i Danmark af medicinsk cannabis, som jo er i en helt anden liga, fordi det ikke har alle de sundhedsmæssige konsekvenser som dem, der bliver beskrevet i forslaget her, men stadig væk kan hjælpe rigtig godt i forhold til smertepatienter, der kan få bedre mulighed for at blive smertedækket, endda på en lovlig og ufarlig måde, modsat hvis de skal bruge helt almindelig cannabis. Samtidig har vi jo også alle sammen en ambition om, at vi inden så frygtelig længe skal have lavet en 10-årshandlingsplan for hele psykiatrien. Der ved vi jo også, at der desværre vil være en del unge, som ud over psykiske lidelser også har et misbrug og måske en kombination af både hashpsykoser og andre diagnoser, måske andre former for misbrug.

Her skal vi jo ikke sætte mere fart på den udvikling, men tværtimod sikre, at vi har et behandlingssystem, som kan favne den enkelte borger – den enkelte unge, i det her tilfælde, som har brug for hjælp – og at man ikke bliver afvist i døren, fordi man har et misbrug, eller bliver afvist i døren, fordi man har en lidelse, men at vi favner det hele menneske, også selv om der er dobbeltdiagnoser eller tre eller fire eller fem eller seks diagnoser på en gang, så vi altså laver indsatsen her.

Så nej tak til det her forslag. Det er ikke, fordi der ikke også kan være og er fornuftige argumenter, der taler for en total legalisering, men det, der altså er det afgørende argument – og også det helt afgørende argument, mener jeg – for, at vi ikke kan gå den her vej, er det sundhedsmæssige argument; det er de sundhedsmæssige konsekvenser, som vi må se foran os. Så det mener jeg ikke at et ansvarligt Folketing kan stemme igennem. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning. Først er det fru Susanne Zimmer.

Tak, og tak til ordføreren. Der bliver talt om sårbare unge, og at man er bekymret for, at unge bliver misbrugere. Hvis man nu skal tage fat om nældens rod, er det jo et problem i vores samfund, at vi har så mange sårbare unge. Vi har så mange, der er angste og har depressioner, uanset cannabis. Så var det ikke der, vi skulle løse problemet, i stedet for at tage det her middel fra de mennesker, som faktisk har brug for det?

Ordføreren.

Men hvem er det, der har brug for cannabis? Altså, hvis du med det argument refererer til en form for selvmedicinering, så ved vi jo, at der desværre er rigtig mange borgere med psykiske lidelser, som kommer igennem hverdagen og kommer igennem livet ved selvmedicinering, eksempelvis med narkotika, med hash, med alkohol, med andre ting, som jo måske kan lindre noget smerte nu og her, men som har nogle meget, meget alvorlige sundhedsmæssige og sociale konsekvenser og er afhængighedsskabende, og det er en pris, mange af dem desværre kommer til at betale resten af livet. Det er jo ikke det, de skal lindre med. De skal lindre med nogle medicinske produkter. Alt efter hvilken psykisk lidelse man har, eller hvilke problemer man har, så hjælper vi jo ikke nogen som helst ved at lede dem hen i retning af, at nu skal de til at ryge noget mere hash. Nej, vi hjælper dem, og det vil for nogens vedkommende eksempelvis være med medicinsk cannabis.

Fru Susanne Zimmer.

Først vil jeg sige, at udvalget af medicinsk cannabis er meget lille, og det vil det også fortsat være. Så der er simpelt hen ikke det spektrum, som folk har brug for. Og så synes jeg, at ordføreren er lidt fordomsfuld, når han taler om afhængighed og ødelagte liv. Jeg hører altså om rigtig mange – og kender mange – som får et godt liv, på grund af at de kan tage cannabis. Det er ikke, fordi det er store mængder, men det er det, der hjælper dem til at have et godt liv. Det synes jeg faktisk er rigtig vigtigt for dem.

Ordføreren.

Jamen cannabis kan for nogle være smertelindrende, eksempelvis for smertepatienter, og det er jo derfor, at vi, et bredt flertal i Folketinget – vel alle partier undtagen Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti – bakkede op om, at vi skulle forlænge den prøveperiode, vi har med brug af medicinsk cannabis i Danmark, mens vi med den anden hånd satte fart på, at der skal sættes mere gang i cannabisproduktion herhjemme, så vi altså har gode danske ufarlige medicinske cannabisprodukter til borgere.

Tak, så er det hr. Torsten Gejl.

Jeg synes, det er synsninger, der præger ordførerens tale. Der er ikke skyggen af dokumentation. Jeg tror, jeg vil stille skriftlige spørgsmål – et for et – for f.eks. er der ikke dokumentation for, at tilgængeligheden af cannabis er afgørende. Rockere og kriminelle netværk sælger cannabis til børn og unge i hele landet i hver eneste lille flække. Vores uddannelsesinstitutioner flyder med det. Altså, det er overalt på grund af regeringens politik.

Alle undersøgelser på globalt plan viser, at det ikke forøger indtagelsen af cannabis, når det bliver lovliggjort. Når ordføreren har de bekymringer om skadevirkningerne, og der ikke er flere, der ryger, fordi det bliver lovliggjort, hvorfor vil ordføreren så ikke være med til at tjene nogle milliarder til at hjælpe de mennesker, som på grund af regeringens politik kan købe det overalt, og som kan være kommet ud i et misbrug?

Ordføreren.

Det er en besynderlig vende tingene på hovedet-logik, Alternativet præsenterer her, for i alle andre sammenhænge er tilgængelighed afgørende for, hvad forbruget vil være. Det er det med rygning, som vi snakker om, for en stor del af vores rygelov handler om det her; det er jo derfor, vi ikke vil have tobak stående synligt overalt i kioskerne. Det er derfor, at der skal være mere kontrol, så børn og unge under 18 år ikke skal købe det her. Det er derfor, at afgifterne er blevet sat op, endda markant op med 50 pct.; det er derfor, vi har røgfri skoletid; og det er derfor, vi laver den her massive indsats i forhold til rygning. Men lige så snart, at man ruller en klump hash ind i den her cigaret, så vendes logikken åbenbart på hovedet for Alternativet. Jeg er imponeret over kreativiteten i den argumentation – lad mig sige det på den måde.

Hr. Torsten Gejl.

Det er, fordi der er noget, ordføreren ikke har forstået. Grunden til, at det er tilgængeligt overalt, er, at det er ulovligt. Grunden til, at ordførerens parti kan sætte begrænsninger på alkohol, er, at det er lovligt, og at der er en aldersgrænse. Det vil sige, at i det øjeblik man gør det lovligt, så begynder man at kunne regulere det. Det er den mekanisme, ordføreren simpelt hen ikke fatter, og derfor begynder man at skjule sig bag mærkelige udtalelser om Alternativet. Kan ordføreren ikke godt forstå, at vi kan indføre en aldersgrænse, hvis vi gør det lovligt?

Ordføreren.

Og Alternativet er helt overbevist om, at rockere og bander osv. vil interessere sig utrolig meget for den aldersgrænse, der så bliver sat? Altså, jeg er med på, at stoffer inklusiv cannabis desværre er meget udbredt og er meget mere tilgængelige, end hvad i hvert fald de fleste af os ønsker. At tro, at det ligefrem skulle være i enhver skolegård og på ethvert gadehjørne, og at det er noget, de unge får proppet i hovedet, nærmest uanset hvor i landet de bor, er måske lidt en overdrivelse. Jeg ønsker ikke mere cannabis.

Så er det fru Rosa Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg undrer mig over præcis de samme ting som hr. Torsten Gejl. Jeg må sige, at jeg synes, at Socialdemokraternes ordfører holdt en meget virkelighedsfjern tale. Ved Socialdemokratiet ikke, at cannabis er noget af det allermest nemme at få fat i i Danmark i dag? Tror Socialdemokratiet virkelig, at en eller anden LTF'er eller rocker går op i, om den, der kommer og køber en klump hash, er under 18 år eller er psykisk sårbar? Det tror jeg ikke, men Socialdemokratiet har måske en anden opfattelse. Det at legalisere cannabis ville jo være at tage markedet tilbage, det ville være at gøre det mindre frit, og jeg synes, det er virkelighedsfjernt, hvis ikke man ved, at det marked er fuldstændig frit i dag.

Ordføreren.

Som jeg nævnte i min tale, anerkender jeg, at der er argumenter for. Det handler jo bl.a. om at prøve at fjerne nogle indtjeningsmuligheder fra eksempelvis bandekriminelle og andre, der tjener penge på salg af hash og tjener penge på alle mulige andre former for kriminalitet. Jeg tror nu ikke, at man skal bilde sig ind, at de så holder op med at være kriminelle, fordi de kommer til at tjene færre penge på det her. Men lad det nu være. Jeg anerkender sådan set som sagt, at der er argumenter.

Jeg tror også, at Enhedslistens ordfører hørte, at det argument, som er afgørende for mig, og som er grunden til, at Socialdemokratiet afviser det her, er det sundhedsmæssige argument. Vi ønsker ikke flere af de afledte sociale og sundhedsmæssige konsekvenser, der vil være af et øget brug af cannabis. Vi ønsker ikke at normalisere cannabis yderligere, vi ønsker ikke at udbrede cannabis mere, vi ønsker ikke at gøre cannabis mere tilgængeligt, end det er i dag.

Fru Rosa Lund.

Vi kunne gøre det mindre tilgængeligt, hvis det var staten, der havde kontrol over markedet, men lad nu det ligge. Hvis vi så går ind på regeringens og Socialdemokratiets argumentation, undrer jeg mig da over, hvorfor man så ikke har spurgt Sundhedsstyrelsen, om forbruget vil stige. Man lægger sig op ad politiet, men man kan ikke engang redegøre for, hvor politiet har det her fra. Jeg må sige, at det at spørge politiet, om forbruget vil stige, svarer lidt til at gå ind i en skobutik og spørge, om man har huller i tænderne. Altså, de to ting hænger jo ikke sammen, så hvorfor har man ikke spurgt sundhedsmyndighederne om det her?

Ordføreren, værsgo.

Vi kan jo spørge mange om meget, og vi kan også godt spørge sundhedsmyndighederne om deres vurdering, men jeg ved ikke, om de har nogen særlige forudsætninger for at gætte på noget ude i fremtiden, altså at hvis vi gør sådan og sådan, vil danskerne gøre sådan og sådan, og så vil der ske en stigning på det antal procent, eller der vil ske et fald på det antal procent blandt unge. Jeg ved ikke, om der er nogen overhovedet, der har den forudsætning for at kunne spå på om det ude i fremtiden. Jeg har i hvert fald ikke, og det er der nok heller ikke nogen her i salen der har.

Hr. Stinus Lindgreen, Radikale Venstre.

Tak for det. Det lød næsten, som om ordføreren faktisk havde en idé om, at det ville føre til et øget forbrug, hvis vi fulgte den her model, så nogen må jo have en eller anden form for klarsyn på det her område. Men det var ikke det, jeg ville spørge om.

Jeg synes, at ordføreren i sin tale sagde, at man vender logikken på hovedet, når man forventer, at der vil komme et mindre forbrug, hvis man følger det her. Det har jeg ikke hørt nogen sige. Jeg har hørt alle folk sige hernedefra, at det her ikke giver den der eksplosive vækst, som man kunne være bekymret for ville komme. Det er to ret forskellige ting, og det synes jeg er ret væsentligt at få med her.

Så synes jeg også, at det er vigtigt at skelne mellem rusmiddel og lægemiddel. Ordføreren er selv inde på, at vi i Radikale Venstre ikke er med i aftalen om lægemiddelordningen, men det er to forskellige ting, og jeg synes, at tingene bliver blandet sammen, både af ordføreren her og nede fra salen af. Vi er nødt til at skelne mellem rusmiddeldiskussionen og lægemiddeldiskussionen. Her snakker vi om rusmidler, og hvordan vi håndterer det bedst. Vi er enige i, at der er problemer, at der er udfordringer, som ordføreren er inde på. Spørgsmålet er, hvordan vi håndterer det bedst, og det mener jeg vi gør ved at tage hånd om det, og det kan vi gøre ved at tage markedet tilbage og finde de sårbare. Er ordføreren ikke enig i, at det er nemmere at håndtere problemet, hvis vi har fat i, hvem det er, der skal have hjælp?

Så får vi et svar. Værsgo til ordføreren.

Det var mange spørgsmål. Lad mig sige til at starte med, at jeg ærlig talt synes, at det er besynderligt, at Radikale Venstre ikke vil have medicinsk cannabis, som er ufarligt, men gerne vil have helt almindelig cannabis, som er farligt – som vi helt bevisligt ved er farligt. Og ja, det er to forskellige ting, men det er da, må jeg så sige, besynderligt, at man ikke vil have det ufarlige, men så nu her meget passioneret argumenterer for, at man vil have det farlige cannabis.

Nu spørger ordføreren, om jeg skulle have en særlig form for klarsyn, og det tror jeg faktisk jeg meget præcist sagde at jeg ikke havde. Men det, vi jo ved, eller det, der i hvert fald er almindeligt accepteret på alle andre parametre, også på rygning og i særdeleshed på rygning, er, at tilgængelighed er fuldstændig afgørende, og det er jo det, vi sidder og forhandler om. Det er det, vi alle sammen accepterer, og det er jo ikke sådan helt verdensfjernt at tænke, at den logik, der gør sig gældende i forhold til tilgængelighed af alle andre rusmidler, måske også gør sig gældende her, når det gælder cannabis.

Hr. Stinus Lindgreen, værsgo.

Det er jeg fuldstændig enig i. Jeg tror bare ikke, vi er enige om, hvad der øger tilgængeligheden mest – om det er at få styr på markedet eller at lade det være, som det er. Og jeg er jo enig med fru Rosa Lund i, at ordføreren måske ikke er klar over, hvor let tilgængeligt og hvor bredt udbredt det er i samfundet i dag. Så det er nok der, uenigheden er, for selvfølgelig betyder pris og tilgængelighed noget her som på alle andre parametre.

Jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren om noget andet også. Ordføreren nævner psykoser, angst og andre psykiske problemer, og det er fuldstændig velkendt, at der er en overrepræsentation her, men har ordføreren overvejet, om det kunne være den anden vej rundt: at folk tager det, fordi de har begyndende angst og begyndende psykoser, altså hvad årsagen er?

Tak for det. Så får vi et svar.

Det er almindeligt kendt, at man kan få hashpsykoser af brug af hash, og det er jo meget, meget alvorligt og noget, folk måske kan risikere at skulle slås med resten af livet. Som jeg også nævnte før, er det også almindeligt kendt, at folk, der har alvorlige psykiske problemer, kan være mere udsat for andre former for misbrug i en form for selvmedicinering, men det er ikke løsningen at slippe selvmedicineringen mere løs. Løsningen må være at give dem noget ordentlig og ufarlig medicin.

Fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige.

Tak. Jeg er glad for, at ordføreren trods alt siger, at ordføreren ikke har noget klarsyn og dermed også fuldstændig slår bunden ud af ethvert argument, som skulle handle om evidens på det her område. For ordføreren erkender jo, at der ikke er evidens for det.

Der er ikke nogen her, der er interesserede i at få flere misbrugere. Der er ikke nogen, der er interesserede i, at flere skal få psykoser. Det, vi kan konstatere, er, at den nuværende politik ikke virker. Man har overladt det her til banderne.

Jeg har selv tre drenge. To af dem har gået i udskolingen og går nu i gymnasiet. Både i udskolingen og i gymnasiet bliver der solgt hash. Skolelederne ved det, de kæmper mod det, men det bliver solgt. Jeg kører selv forbi en tredje skole i vores nærområde og kører efterfølgende over til min nabo, som er politibetjent, og siger: Prøv at høre, de står dernede og sælger hash. Det er en skole, der på det tidspunkt gik op til 7. klasse. Politibetjenten sagde: Vi kan desværre ikke gøre noget ved det, det sker over det hele.

Så vilkåret lige nu er jo, at man har overladt det her til et illegalt marked, som er overalt. Og jeg synes egentlig, det er ret sigende, at Socialdemokratiet har mere tillid til banderne end til staten.

Ordfører, værsgo.

Det har vi nu ikke, men vi har tillid til, at folk gerne vil følge loven. Nu er vi, både ordføreren og jeg, jo så heldige at have børn. Mine er lidt yngre, så det er ikke helt en bekymring for mig endnu. Men vi må også formode, at de fleste børn og unge er opdraget til, at man følger loven. Og hvis noget er lovligt, er det noget sværere som forælder eller lærer eller andre at sige, at det må du ikke, selv om det er fuldstændig lovligt og du kan købe det på ethvert apotek, du kan købe det rundt om hjørnet, og der må måske ligefrem gøres reklame for det her og der og alle vegne, og det er helt fint, og det er helt lovligt. Altså i forhold til hvis det er ulovligt og det er helt tydeligt, at det hverken er noget, som stat eller myndigheder eller forældre eller skole eller nogen som helst ønsker at presse på med. Så ved at normalisere det og ved at lovliggøre det fuldstændig ændrer man også normen, i forhold til hvad unges og børns og alle andres indstilling bliver til det her misbrug.

Fru Pernille Vermund, værsgo.

Jamen det er jo bemærkelsesværdigt. Altså, vi sidder med et beslutningsforslag, hvor der i beslutningsforslaget, som jeg formoder at ordføreren har læst, står, at 41 pct. af alle unge under 25 år har røget hash. Det er rigtigt, at det så er flertallet, der ikke har. Det er flertallet, der på det her område overholder loven. Men vi taler om 41 pct. af alle unge under 25 år. Og det her kommer fra et parti, som notorisk har mistillid til danskerne, som notorisk indskrænker danskernes frihed, men lige præcis her har man tillid til, at det kan de unge nok godt finde ud af, til trods for at banderne har markedet.

Tak til fru Pernille Vermund. Fru Pernille Vermund, når jeg rejser mig op, er tiden vel overskredet, og så har jeg det lidt sådan, at når man så begynder tredje gang på en ny sætning, synes jeg, det måske går lidt vel vidt.

Værsgo til ordføreren.

Vi har stor tillid til danskerne på alle mulige parametre. Vi har også tillid til, at danskerne gerne vil følge loven, og vi har tillid til, at der er rigtig mange unge, som, når vi har regler om, hvor hurtigt man må køre, og om man må drikke, inden man kører, eller om man ikke må, om man må ryge hash, eller om man ikke må, på alle mulige måder rigtig gerne vil følge loven, i store træk, så meget som overhovedet muligt.

Så er det fru Karina Lorentzen Dehnhardt. Værsgo.

I 2017 udgav Sundhedsstyrelsen en rapport, som viste, at 48 pct. af alle danskere mellem 16 og 44 år har prøvet cannabis. Jeg skal nok lade være med at spørge ordføreren, om han er en af dem, men der er en god sandsynlighed, når nu det er hver anden af os, for, at der også her i salen er et par stykker, der har prøvet det.

Jeg kan godt forstå, ordføreren har alle mulige aversioner imod det her forslag, men så har jeg faktisk et kompromisforslag: Hvad med om vi nu endelig fik nedsat en kommission, som undersøgte det her til bunds? Vi bevæger os aldrig nogen steder, det er den samme diskussion, hver gang vi har det her oppe. Nogen kommer med ét argument, som ikke er holdbart; andre siger noget, som der heller ikke er evidens for. Var det ikke en god idé, at vi nedsatte en kommission og fik undersøgt det her til bunds? Så kan vi altid skændes bagefter om, hvorvidt vi vil følge anbefalingerne fra kommissionen – i stedet for at afvise at få det her undersøgt til bunds, når nu der ligger resultater fra andre lande, som viser, at det ikke fører til et højere forbrug.

Tak for det. Ordfører, værsgo.

Jeg har ikke noget specielt behov for, at vi sætter et eller andet større kommissionsarbejde i gang, som så skal tage en masse tid og bruge en masse penge og en masse energi på det her. Jeg er ret klar, i forhold til hvor jeg står, og i Socialdemokratiet er vi ret klare, i forhold til hvor vi står i det her spørgsmål.

I forhold til det første, ordføreren nævner, med de her nogleogfyrre procent, der har prøvet cannabis: Jeg ved ikke helt, hvilket argument de tal i virkeligheden understøtter. Hvad skulle det bevise? Altså, det er jo ikke det samme, at der er nogle, der har røget hash én gang, og at der så er nogle, der bliver decideret misbrugere og kommer til at skulle slås med det resten af deres liv. Jeg er helt med på, at der er masser af unge og ældre osv., der har prøvet at ryge hash. Det er jo sådan, det er. Jeg vil hellere have nogle alternativer til det.

Tak. Så er det fru Karina Lorentzen Dehnhardt. Værsgo.

Det, jeg prøver at sige, er, at når hver anden dansker har prøvet at ryge hash, så er det de facto afkriminaliseret. Så er det så nemt at få fat i, at hver anden er villig til at blæse på den lovgivning, vi har. Det er fuldstændig lige meget, de prøver det alligevel. Det betyder jo, at det er overalt. Det er så nemt at få fat i.

Jeg er unægtelig virkelig ked af, at ordføreren siger, at han ikke engang vil medvirke til at få det undersøgt i en kommission. Det synes jeg er det dårligste udgangspunkt overhovedet.

Tak for det. Så får vi svar af ordføreren, værsgo.

Jamen det er jo aldrig dejligt at gøre gode mennesker kede af det, men det er nu der, jeg står. Altså at sige, at fordi der er nogle, der har prøvet at ryge hash engang, så er det et udtryk for, at de fuldstændig blæser på lovgivningen, mener jeg simpelt hen er noget sludder. Mon ikke også der er 48 pct. eller måske endda mere af befolkningen, der har prøvet at køre for hurtigt på motorvejen – måske endda også mere end en gang. Betyder det så, at der bliver blæst på lovgivningen, eller at vi skal fjerne fartrestriktioner på motorvejen? Nej, det gør det sådan set ikke. Vi ved stadig væk, at den lovgivning og de regler er normdannende og giver mening, også selv om de en gang imellem bliver overtrådt.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Så går vi til Venstres ordfører, og det er hr. Preben Bang Henriksen.

Tak for det. Jeg kan sige indledningsvis, at Venstres stilling er, at vi er imod det pågældende forslag, og at vores argumentation i hovedsagen er den samme, som ministeren og Socialdemokratiets ordfører er fremkommet med her i dag.

Det er jo i sig selv lidt grotesk at skulle behandle et forslag om en prøveperiode vedrørende noget, som vi alle sammen – tilhængere og modstandere af det her – er enige om er vanedannende. Det er jo sådan lidt underligt at vedtage en prøveperiode, for sæt nu, at der er en stakkel, der hopper på noget i prøveperioden, og det ikke var en god idé og vi bibeholder den gamle lovgivning, ja, så er vedkommende jo blevet afhængig af det. Så jeg synes, at det i sig selv er lidt en underlig ting.

Med hensyn til tilgængelighed kan jeg henvise til Socialdemokratiets ordfører igen og sige, at når noget bliver mere tilgængeligt, tror jeg faktisk også at der kommer en stigning i forbruget. Sådan vil det være; det er der slet ingen tvivl om. Der henvises til – og jeg har en sær fornemmelse af, at vi nok ikke har hørt om den sidste rapport – rapporter om alt fra nær og fjern, fra Holland og fra Italien osv., og jeg kan lige så godt være ærlig at sige, at jeg tror, der er rapporter om alt i det her, rub og stub. Jeg har også selv en rapport med, som jeg gerne vil have lov at citere fra, men jeg vil da helst være fri, for man må jo indrømme, at rapporterne tegner vidt forskellige billeder.

Fordi der tegnes så vidt forskellige billeder efter de forskellige opfattelser, er det da befriende, at en institution, som vi alle sammen har respekt for, nemlig Sundhedsstyrelsen, har udarbejdet et ganske, ganske frisk notat. Det er ikke halvanden måned gammel, og det gengiver jo nøjagtig de problemer, der er, omkring cannabis som rusmiddel. Ministeren har gennemgået det – eller har i hvert fald gennemgået hovedtræk af konklusionerne – og det synes jeg er den undersøgelse, som jeg vil tillade mig at læne mig op ad. Det er en neutral instans, de har ingen aktier i problemet herudover.

Så det er Sundhedsstyrelsens notat, vi læner os op ad, og så må jeg i øvrigt sige til dem, der har omtalt og henvist til undersøgelser af frigivelsen i USA – og det gælder jo både i Colorado og i staten Washington – at der faktisk ligger en diger rapport her, som også er omtalt i et svar, der er givet til Folketingets Retsudvalg – nr. 763 i 2017. Og der refererer justitsministeren rapporten, der taler om, at i de to stater, hvor man har legaliseret cannabis, har der været stigende forbrug, stigende forbrug blandt mindreårige, dobbelt så mange færdselsuheld med cannabis, udeblivelse fra job, flere forgiftninger osv. osv. Men pudsigt nok hører vi heller ikke så meget mere om situationen i USA. Nu er det andre lande – Portugal og lignende – som der refereres til.

Et af argumenterne, og det er da også tilfældet her i dag, har jo været, at vi kan komme bandernes indtægtskilder til livs osv. Nej, det har Rigspolitiet givet et svar på, og det er refereret i samme svar fra ministeren, og det er også gengivet her i Berlingske: Rigspolitiet punkterer ønsket om at legalisere hash. Det bremser ikke kriminaliteten, snarere tværtimod. Jeg synes nok, det er værd at understrege. Så en henvisning til Holland, hvor man har legaliseret det, er ikke ret god. Banderne trives alt, alt for godt i Holland. Det er nok et af de steder i verden, hvor de trives allerbedst – Satudarah og co.

Retsudvalget har selv været på besøg i Holland. Vi har set bandeaktivitet langt, langt værre end herhjemme. Jeg ved ikke, om man kan sige, at turen var spildt – vi lærte i hvert fald intet. Det var hollænderne, der lærte noget af danskerne omkring bander. Så jeg vil altså tillade mig at sige, at jeg ikke tror, at en legalisering som i Holland har nogen positiv effekt på at komme bandernes aktiviteter til livs. Så der vil ikke være meget at hente der.

Det er Venstres opfattelse, at vi taler om noget, der er vanedannende. Det er Venstres opfattelse, at vi skal holde os til Sundhedsstyrelsens notat. De har, som jeg sagde før, ingen aktier i noget som helst, men giver en objektiv vurdering. Tak.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra hr. Torsten Gejl.

Jeg har ikke brugt noget argument om bander – det er noget, som ordføreren først står og nævner, og så begynder han at kritisere det. Jeg har ikke hørt det nævnt før.

Men hvordan tror ordføreren det kan være, at der i Holland, hvor det er afkriminaliseret, er færre unge, der anvender cannabis end i Danmark?

Ordføreren.

Det ved jeg ikke, og jeg kender heller ikke til det pågældende tal, som der nævnes.

Hr. Torsten Gejl.

Nej, men så kan man jo ikke komme nogen vegne, hvis det er sådan, at man bare kan benægte fakta. Så bliver det svært. Så forstår jeg godt, at ordføreren håber på, at det her ikke bliver grebet videnskabeligt an.

Her i de sidste år er straffen blevet strengere, bøden er blevet højere, og forbruget er steget. Så godt går det med den cannabispolitik, som ordføreren står og forsvarer. Cannabis er ikke steget i pris de sidste 40 år. Den indsats har ingen indflydelse på markedet. Så kommer vi her og vil have det under kontrol, og vi vil endda bruge nogle af de penge, som bliver tjent på det, til at modvirke nogle af de skadelige problemer, som ordføreren også er bekymret for, og så får vi bare en masse udokumenterede svar. Hvorfor vil ordføreren da ikke gøre noget ved det her i stedet for at fortsætte med noget, der har spillet fallit?

Ordføreren.

Spørgeren taler om udokumenterede svar, men jeg vil nærmest påstå, at jeg ikke svarede, så det var hverken udokumenteret eller dokumenteret. For jeg går altså ikke og forbereder mig på, at hr. Torsten Gejl kan finde et eller andet land i verden – i det her tilfælde var det så Holland – og så spørge, hvad jeg mener om udviklingen i det land. Det kan jeg ikke. Så jeg vil hellere svare, at jeg ikke ved det, end at begynde at kaste mig ud i et eller andet mærkeligt postulat, som jeg ikke har nogen begrundelse for.

Så er det fru Rosa Lund.

Tak for det. På en eller anden måde kommer det jo ikke som en overraskelse, at det her er Venstres holdning, og så alligevel. For i kommunalvalget, som jo var tilbage i november, hørte jeg flere af ordførerens partifæller, som er opstillet i København, sige, at det da ville være fornuftigt, hvis man lavede en legalisering af cannabis, at man jo kunne starte med en prøveperiode, præcis som vi foreslår.

Så jeg skal egentlig bare høre: Hvad er det, Venstre i København ikke har forstået?

Ordføreren.

Jeg vil da sige, at jeg ikke kan benægte, eller at jeg rettere sagt ingen grund har til at tro, at de oplysninger, fru Rosa Lund giver, er ukorrekte. Der kan sagtens være folk i Venstre, der er af en anden opfattelse end den, jeg citerer. Vi er altså ikke sådan et parti, der er betonstøbt. Det er der nogle andre partier herinde der er, dem, der har lidt mere gammeldags forbindelser til Østeuropa. Der er det ikke tilladt at have nogle særskilte standpunkter. Det er det i Venstre, og der er nogle, der har andre standpunkter, og vi er ikke ens om det her. Men jeg kan sige, at det brede flertal af dem, der tegner Venstres politik her på Christiansborg, står bag det, som jeg har sagt her i dag.

Fru Rosa Lund.

Nu er det jo heldigvis offentligt kendt, at der er plads til store uenigheder også i Enhedslisten, om end jeg kan pege på nogle andre partier herinde, hvor man måske lidt mere skal følge partilinjen.

Jeg vil så gerne spørge hr. Preben Bang Henriksen om noget andet. For argumentet er jo ikke, at det vil stoppe banderne, at man legaliserer cannabis. Det er ét af argumenterne. Et andet argument er jo, at markedet sådan set er frit i dag. Men det er måske det, Venstre ønsker som et liberalt parti. Så har man det superfint med, at markedet er helt ureguleret, fuldstændig ureguleret; alle og enhver kan få fat i cannabis, der er ikke nogen aldersgrænse, der er ikke nogen kontrol med indholdet af, hvad du køber. Markedet er jo frit i dag.

Ordføreren.

Jeg kan forstå, at vi skal afskaffe det med hensyn til cannabis, fordi der allerede er så mange overtrædelser og markedet er frit, som fru Rosa Lund siger, og det har hun også helt ret i. Jamen skulle vi da så ikke også tage og legalisere butikstyveri? For der sker jo så mange overtrædelser, og politiet har ikke tid til at tage sig af det, så det kan man vel lige så godt gøre – eller for den sags skyld gøre det i forhold til hastighederne på landevejene. Det er jo ikke sådan, at vi legaliserer noget, fordi der sker mange overtrædelser hver dag. Det er dybt beklageligt, at der sker mange overtrædelser hver dag, men det er det jo altså en politimæssig opgave at tage sig af.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren, og vi går til SF's ordfører, og det er fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Tak. I 2017 udgav Sundhedsstyrelsen en rapport, som viste, at 48 pct. af danskere mellem 16 og 44 år havde prøvet cannabis. Det er hver anden person i Danmark, så man kan vel sige, at cannabis de facto er afkriminaliseret, ved at det i hvert fald ikke i halvdelen af befolkningens øjne har været en hindring, at det har været strafbart.

Til gengæld må man sige, at det er et meget lukrativt marked for kriminelle, og det har banderne jo nok især en fordel af. Det giver penge til den kriminelle livsstil, og somme tider slås de så også om markedsandelene i en grad, så det påvirker lokalsamfundet, som må leve med skudepisoder og voldelige overfald. Samtidig må vi også erkende, at vi sender halvdelen af danskerne i armene på kriminelle miljøer, for de er jo tvunget til at købe stofferne til festen i weekenden eller måske til deres skadelige daglige forbrug hos kriminelle, og som bekendt har de jo meget ofte et større udvalg af andre ting end lige cannabis, som måske er mindre hårdt, og så er der mulighed for at stifte bekendtskab med alle mulige andre ting.

Tænk sig, hvis vi kunne sikre, at vores unge mennesker ikke skulle sendes i armene på bander eller de kriminelle for at dække deres forbrug. Bundlinjen er i hvert fald, at der købes en ikke ubetydelig mængde hash eller cannabis, om man vil, til eget forbrug. Man kan godt mene, at det skal man lade være med, fordi det understøtter et kriminelt marked, men jeg tror simpelt hen ikke, at det kommer til at ske. Jeg vil ikke stå her og sige, at man bare skal ryge løs. Cannabis er selvfølgelig ikke uskadeligt, det er ikke sundt, og jeg vil aldrig argumentere for, at det er en god idé som sådan, og at det skal man bare gøre. Vi ved også, at den hash, der kommer til Danmark, er af en meget høj kvalitet, og at den har et stort indhold af THC, og vi ved også, at et forbrug kan sende i hvert fald nogle mennesker i en social deroute, som vi ikke ønsker for nogen. Men jeg tror ikke på, at man kan straffe sig ud af afhængighed. Man vil gå meget langt for at dulme sin mistrivsel, eller hvad det nu er, der er årsagen til, at man er startet på et skadeligt forbrug, og det er et sundhedsproblem; det er ikke et kriminalitetsproblem. Jeg tror simpelt hen, vi skal finde en anden måde at håndtere det på, og senere på året kommer vi også til at behandle et forslag fra SF, hvor vi har et forslag om at indføre den portugisiske model, som jo også har været nævnt her, og som afkriminaliserer brugeren.

Vi må jo også erkende, at der er en kultur, hvor det bruges rekreativt. Der har godt nok været et fald i unges forbrug ifølge Sundhedsstyrelsens rapport fra 2022, men det er lidt usikkert, om det skyldes pandemien. Der kunne man jo godt forestille sig, at det svinger tilbage på samme niveau, og i SF mener vi derfor, at det er på tide med ordnede forhold. Cannabis skal ud af de kriminelles kløer, og derfor er vi medforslagsstillere på det her forslag. Vi synes, det er på tide at afprøve andre modeller, for det har ikke været virksomt med hverken straf, politi eller løftede pegefingre alene, og vi har i nogle år haft en landsmødebeslutning om et statsautoriseret salg af cannabis og en afkriminalisering af samtlige stoffer som i Portugal.

Så vil jeg sige, at jeg egentlig synes, jeg havde et meget godt kompromisforslag. Når vi nu – hvad kan man sige – ikke kan enes om det her forslag, kunne det næstbedste dog være, at vi fik det undersøgt til bunds. Der er alle mulige argumenter, der flyver igennem salen her, hvor nogle råber, at der ikke er evidens for det, eller at der er en anden undersøgelse, som viser noget, og hvad er validiteten af den? Kunne vi ikke prøve at få samlet den viden og få den struktureret og få kigget ind i, hvad det egentlig er, der virker, hvis forbruget skal ned? Jeg synes jo, det ville være en god ting, hvis vi kunne få forbruget ned, og hvad er det så, der skal til? Kunne det være en afkriminalisering, eller er det en hel legalisering, eller skal vi holde fast i det, vi har? Vi ved det jo grundlæggende ikke, for vi har aldrig undersøgt det, og så længe vi blokerer for, at den viden ligesom kan blive foldet ud, så tror jeg ikke på, at vi kommer længere i debatten, om end der er blevet flere partier, som enten går ind for en legalisering eller en afkriminalisering, over de senere år.

Det lyder ikke, som om jeg får held med det forslag, men jeg vil bare lige sige til slut, at det, vi bakker op i SF, er en afkriminalisering, og vi har godt kunnet leve med overskriften, som er legalisering, fordi det, der reelt står i forslaget, er en afkriminalisering og ikke en legalisering. Men undervejs i sekretariatet tror jeg der er kommet en lille fejl ind i forslaget, for oprindelig stod der i det, jeg godkendte, at man ikke skal straffe dem, der dyrker, køber og forbruger cannabis, og det er jeg sådan set enig i. Men på en eller anden måde er det blevet vendt om til, at det også skal være lovligt at dyrke. Det står der i det forslag, der er fremsat, og det bakker vi sådan set ikke op om. Vi bakker op om en afkriminalisering.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger, og den første er til fru Liselott Blixt.

Mange tak. Jeg forstår simpelt hen ikke, at nogle af de partier, som vil legalisere cannabis, er de samme, som forbyder nikotinprodukter, cigaretter. Man siger, at man vil legalisere cannabis, for at banderne ikke skal sælge det, samtidig med at man lader prisen på cigaretter stige, så banderne nu sælger cigaretter. Altså, hvor er logikken? Det kunne jeg godt tænke mig at høre.

Så taler man om afkriminalisering i det her forslag. Nej, det her er en legalisering. Der står intet om, hvad man skal gøre i forhold til den sundhedstilstand, der er for dem, der er afhængige af det. Hvordan skal man gå videre? Hvordan kan man arbejde videre med den portugisiske model? Jeg havde da nok været lidt mere positiv, hvis vi havde talt lidt mere om, hvad man gør med den portugisiske model, frem for at man vil legalisere det. Og det er det, forslaget går ud på.

Ordføreren.

Ja, men hvis man foretager en legalisering, vil man sige, at alle skal have lov til at handle det og dyrke det osv., og det er jo ikke det, forslaget går ud på. Derfor er det reelt en afkriminalisering – og det kan vi godt strides om. Men jeg er fuldstændig enig i, at det kan være svært at finde sammenhængene i, hvordan man forholder sig til cigaretter eller cannabis, og hvad det nu kan være. Jeg tror bare grundlæggende ikke, at man kan straffe sig ud af menneskers behov for enten at ryge cigaretter eller for den sags skyld at ryge cannabis. Jeg tror, at hvis man grundlæggende har den lyst, kommer man til at gå meget langt for at gøre det igen. Så det er nok noget andet, der skal til, hvis man vil arbejde aktivt på at nedbringe forbruget. Og vi har desværre ikke, synes jeg, set ret store resultater med den indsats, vi har lagt i forhold til cannabis og andre stoffer i øvrigt i det danske samfund.

Fru Liselott Blixt.

Jeg er enig i noget af det, ordføreren siger, og derfor synes jeg, det er rigtig synd, at man kommer med et forslag om at legalisere det i stedet for at afkriminalisere det. Så kunne man måske have fået nogle flere med på at gøre noget.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren: Hvor står der i forslaget, at det er en afkriminalisering – at man ikke bliver taget med første gang, når man bliver taget, men anden gang, hvor man så bliver taget hen til en kommission, som man gør i Portugal, hvor man så bliver mødt af en socialarbejder, og hvor det bliver set på som en sygdom osv.? Det står der intet om her – intet.

Ordføreren.

Nej, men jeg tror, at det, spørgeren overser, er, at SF har en landsmødebeslutning om et statsautoriseret salg – det er ikke, at alle skal have lov til selv at dyrke det til eget forbrug, men at staten ligesom kontrollerer hele processen. Det er afkriminalisering. Og jeg kan godt læse, at der står legalisering i overskriften, men forslaget går reelt ud på at afkriminalisere det. Så er der sket en lille svipser, tror jeg, i Udvalgssekretariatet. Man skal ikke straffe dem, der dyrker det; det er jeg sådan set enig i, for det er netop afkriminalisering, men ikke at gøre det lovligt.

Så er det hr. Torsten Gejl.

Tak for en god tale med mange gode pointer og den fuldstændig rigtige retning. Vi er sandsynligvis, formodentlig, seks partier efterhånden, som støtter en eller anden form for legalisering af cannabis. Problemet er, at noget tyder på, at vi har seks forskellige legaliseringsmodeller skråstreg afkriminaliseringsmodeller. Nu tyder det på, at SF stemmer nej til det her beslutningsforslag, fordi retten til hjemmedyrkning indgår. Hvis det var sådan, at vi i alle forslag, vi lavede, kun accepterede den lillebitte variant, vi selv havde, så tror jeg ikke, at vi kom langt. Er det ikke på tide, at vi begynder at finde en fælles model, afkriminalisering, legalisering eller et eller andet, i stedet for at pleje vores egne små Hassaner? Handler det ikke om, at vi nu bruger den her voksende positive holdning i befolkningen og i Folketinget til at finde en fælles model og så være klar til at skære en lille tå og hugge en hæl? Altså, i Alternativet har vi også en model, vi rigtig gerne vil have, men vi er nødt til at give os. Skal vi ikke give os lidt alle sammen og så få en fælles model?

Ordføreren.

Nu er det jo lidt sådan, at jeg føler mig forpligtet af landsmødebeslutninger, og derfor kan jeg ikke sådan bare give los der, når vi lige præcis har en politik, som vi har vedtaget på det område. Når det så er sagt, synes jeg, at ordføreren har ret. Vi bliver nødt til i en eller anden udstrækning at bygge en bro over de uenigheder, vi har, og det er derfor, at jeg egentlig synes, at mit eget kompromisforslag om at nedsætte en kommission er godt, altså hvor vi siger, at okay, nu sætter vi nogle andre klogeåger til at kigge på, hvad vi kan gøre for at få nogle bedre løsningsmodeller simpelt hen. Men jeg kan jo ikke se det flertal for mig, som har lyst til at sikre, at sådan en kommission bliver nedsat, så vi kan få det bedst mulige forslag. Jeg kan i hvert fald bare se, at det, vi har gjort, er utilstrækkeligt, og derfor kalder det simpelt hen på, at vi vender bøtten på en eller anden måde, og at vi gør noget andet. Det er jo derfor, jeg synes, at en prøveordning her ville være en god idé, så vi kunne få nogle erfaringer.

Hr. Torsten Gejl.

Alternativet støtter en kommission. Vi støtter også en afkriminalisering. Vi ville være kede af en legalisering uden ret til hjemmedyrkning, men om det så skulle være, så lad os snakke om det. Vi skal bare videre. Men jeg bliver nysgerrig på SF's model, for så vidt jeg kan se, har I ligesom fundet en blanding mellem en legalisering og en afkriminalisering. For i Portugal og i Holland er det det yderste led, der er afkriminaliseret, men det er stadig væk rockerne, der sælger det. Nu siger ordføreren, at ordføreren synes, at det her forslag er sympatisk, fordi man vil tage det ud af de kriminelles kløer. Det gør man jo ikke ved en afkriminalisering, for der bliver det tilladt at have lidt på sig, og det bliver tilladt at sælge det i coffeeshops i f.eks. Holland. Men det er stadig væk rockerne, der sælger det. Kan ordføreren lige rydde lidt op i det, så jeg kan forstå det lidt bedre?

Ordføreren.

Jeg kan jo prøve at gøre et forsøg i hvert fald. Det, som vi har en beslutning om, er et statsautoriseret salg, og det er egentlig der, vi synes at staten skal håndtere processen. Men det betyder jo ikke, at vi samtidig siger, at Gud og hvermand skal dyrke det, i hvert fald ikke uden en licens, der er, hvad kan man sige, bestemt af staten på en eller anden måde. Jeg synes jo netop, at det ville gøre, at vi får det ud af de kriminelles kløer. Jeg ville så gerne, at vi kunne undgå det der møde med de unge, som går hen og køber hash af de kriminelle, og som også bliver præsenteret for et helt andet udvalg af stoffer, som er endnu værre end hash. Det er det der møde, som jeg mener vi kan profitere af at få flyttet over i et statsautoriseret salg. Det ville i øvrigt også med et statsautoriseret salg måske blive meget synligt, hvem de unge er, så vi bedre kan målrette hjælp hen mod dem, som har et skadeligt forbrug. Det synes jeg faktisk er ret vigtigt.

Så er det fru Rosa Lund.

Jeg har bare et helt kort spørgsmål, som jeg føler mig kaldet til at stille på baggrund af fru Liselott Blixts spørgsmål til ordføreren. Det handler om den portugisiske model, som vi egentlig sådan set også går varmt ind for i Enhedslisten. Jeg skal bare bede fru Karina Lorentzen Dehnhardt komme med en bekræftelse skråstreg uddybning af, at den portugisiske model sådan set handler om meget mere end cannabis. Det her forslag handler udelukkende om cannabis og om en forsøgsperiode, hvorimod den portugisiske model, så vidt jeg er orienteret, jo også handler om andre euforiserende stoffer.

Ordføreren.

Jamen det er fuldstændig rigtigt, at det er to forskellige modeller, og vi er sådan set tilhængere af begge dele: et statsautoriseret salg af cannabis og så den portugisiske model, som handler om en afkriminalisering af alle stoffer, og som jo i virkeligheden betyder, at man ikke går efter brugerne, men stadig væk har, hvad kan man sige, opretholdt en kriminalisering af bagmændene. Vi tror ikke på, at man kan straffe folk til at komme ud af afhængighed.

Fru Rosa Lund? Nej, frafalder, og så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så kan vi gå videre til Radikale Venstres ordfører, og det er hr. Stinus Lindgreen.

Tak, formand. Vi skal jo diskutere muligheden for en midlertidig forsøgsordning med legalisering af cannabis, så salget kan foregå under ordnede forhold. I stedet for at tage ud til de kriminelle på Staden kan man købe cannabis i offentligt drevne butikker under sikre rammer. Men hvorfor det? Vi har jo netop hørt, at brugen af cannabis, særlig blandt unge, er i stigning, og at der er adskillige risici forbundet med brugen af cannabis.

Der er ingen tvivl om, at der kan være negative konsekvenser ved brug af cannabis, særlig hvis det er et meget hyppigt eller et meget stort forbrug. Det påvirker ens kognitive evner og vil naturligvis påvirke ens dagligdag, skolegang eller arbejdsliv, hvis man er daglig bruger. Risikoen for decideret misbrug og afhængighed er til stede. Mange personer med psykisk sygdom bruger cannabis som selvmedicinering. Der er en klar social slagside i cannabismisbrug, man kommer i kontakt med kriminelle miljøer, og der kan derfor også være en risiko for, at man bliver introduceret til andre hårde og langt farligere stoffer. Så med alt det i baghovedet, hvorfor så overhovedet bringe dette forslag op?

Ja, det er netop på grund af disse udfordringer, at det er på sin plads at tænke nyt. Det er helt oplagt, at den hidtidige indsats ikke har virket. Det er stadig ufattelig nemt at få fat i cannabis, og man er ikke kommet problemet med overforbrug eller den sociale slagside til livs. Tværtimod kunne man pege på, at den hidtidige praksis jo har medvirket til i hvert fald dele af problematikken. Risikoen for at blive konfronteret med et hårdt kriminelt miljø skyldes jo, at det i sagens natur er de kriminelle, der sidder på markedet. Ved at legalisere cannabis får man flyttet det over i et kontrolleret miljø og fjerner derfor den risiko. Det betyder også, at man ikke længere risikerer at blive introduceret for hårde stoffer, fordi man har afkoblet de to ting.

Samtidig er det væsentligt at påpege, at forskningen ikke viser et klart signal om, at cannabis medfører en øget risiko for brug af hårde stoffer; nok snarere at dem, der i forvejen bruger de hårde stoffer, kan substituere med cannabis, og her er kausaliteten altså ret væsentlig. Og dette forslag kan jo potentielt være med til at afhjælpe denne problematik.

Jeg er selvfølgelig ikke så naiv, at jeg tror, at dette forslag vil få al kriminalitet til at forsvinde. Det er klart, at de kriminelle miljøer nok skal finde nye indtægtskilder, og der vil også givet været et illegalt marked for cannabis. Men man kan da ikke med god samvittighed sige, at en legalisering ikke vil ramme de kriminelle miljøer. Selvfølgelig vil den det, og jo større en andel, vi kan flytte over i de offentlige kasser og tage væk fra de kriminelle, jo bedre er det. Der er også en bekymring for, at legalisering vil føre til en voldsom stigning i antallet af unge, der begynder at bruge cannabis, men heller ikke her er der klar evidens for, at det er tilfældet, når man ser på erfaringerne fra andre lande, der har gjort netop det. Til gengæld er der en velbegrundet bekymring for, at det kan føre til et større forbrug hos dem, der i forvejen har et for stort forbrug, og netop derfor er det vigtigt, at salget følges op med en kyndig rådgivning om og hjælp til afvænning.

Der er ingen tvivl om, at et stort og dagligt forbrug af cannabis vil have store konsekvenser. Det samme gør sig jo gældende ved et stort og dagligt forbrug af et andet lovligt rusmiddel, alkohol, som også påvirker dagligdag, job og skolegang. Misbrugsproblemer er reelle og skal håndteres som sådan, hvad enten det er alkohol, cannabis eller noget tredje. Målet med dette forslag er netop at tage bedre hånd om de problemer, der rettelig er på området.

Flere har også nævnt risikoen for angst og psykoser, og det er ganske rigtigt, at der er risiko for hashpsykoser ved et stort forbrug af cannabis. Det er der, og derfor skal misbrug tages alvorligt og afhjælpes. Men i forhold til den anden del, den her korrelation imellem brug af cannabis og en øget risiko for eller forekomst af angst og psykoser, er det vigtigt at overveje, om kausaliteten faktisk er en anden, nemlig at det er personer, der har begyndende psykoser og har begyndende angst, som begynder at dulme deres symptomer ved at selvmedicinere. Og netop derfor er det også en god grund til at finde og hjælpe dem bedst muligt, for de skal nok skaffe deres cannabis på den ene eller den anden måde. Og med det her forslag har vi mulighed for at tage markedet tilbage, finde dem, der har et reelt misbrug, og give dem den hjælp, de har brug for. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning, og det er fra fru Liselott Blixt.

Ja, så hører vi dobbeltmoral igen. Hvor meget skal 1 g cannabis koste i Danmark, når nu vi skal tage markedet tilbage fra de kriminelle? Skal det være billigere end det, de kriminelle sælger det til? Jeg ved ikke, hvad prisen ligger på nu – når jeg hører om det, synes jeg, det lyder, som om det koster det samme, som da jeg var ung, hvor man også prøvede at ryge noget cannabis. Det kunne jeg godt tænke mig høre. For samtidig er Radikale Venstre med på, at cigaretpriserne skal stige, og alt, hvad der hedder nikotinprodukter, e-damp og alt muligt andet, skal vi da forbyde, selv om det er mindre farligt end cigaretter. Og nu vil man legalisere cannabis. Så hvad skal 1 g cannabis koste?

Ordføreren.

Først vil jeg sige, at vi ikke er tilhængere af at forbyde hverken tobak og nikotinprodukter, for det hjælper ikke. Som en anden ordfører netop sagde, kan man ikke forbyde sig ud af et misbrug. Vi vil gerne gøre tilgængeligheden sværere og priserne højere for at dæmpe forbruget, og det er det samme her. Der er jo ikke nogen, der siger, at det skal være til salg for hvem som helst. Det er klart, at der skal være begrænsninger og aldersbegrænsninger på, hvem der må købe det her – det giver sig selv – ligesom det ikke er noget, man skal kunne gå ned og købe i enhver kiosk eller ethvert supermarked. Det er netop derfor, det skal være under kontrollerede former.

Angående prisen er jeg ikke den rette at spørge. Det er nogle år siden, jeg selv har været på det marked, så jeg ved ikke lige, hvad dagsprisen er. Men det er klart, at hvis vi skal have et marked, der fungerer, skal vi selvfølgelig tage de faktorer med, det giver sig selv, men jeg har ikke et klart svar på det lige nu og her.

Fru Liselott Blixt.

Så Radikale vil være med til at gøre staten til pusher for at få banderne væk fra at sælge cannabis? Så sælger de jo bare cigaretter og nikotinprodukter i stedet for, for der er en meget større fortjeneste. Hvad er logikken i, at man på den ene side har en bestemt holdning til nikotinprodukter, mens man på den anden side gerne vil legalisere, at man starter med at ryge cannabis? Jeg har svært ved at se logikken i det. Ja, vi skal hjælpe nogle af dem, der er afhængige, men det gør vi altså ikke ved bare at legalisere det.

Ordføreren.

Der er ingen, der taler for bare at legalisere det. Det skal være kontrolleret, og det er præcis det samme som med både alkohol og rygning. Der er et nummer til Stoplinien på cigaretpakkerne, og vi skal selvfølgelig følge op med hjælp til dem, der har et reelt alkoholmisbrug, og det er det samme her. Vi skal se på, hvordan vi finder dem, der er sårbare, og dem, der har et misbrug, så de kan få den hjælp, de har brug for.

Det her handler ikke om, at vi skal have flere til at ryge – det handler om at hjælpe dem, der i forvejen gør det, bedst muligt, og det gør vi altså ved at vide, hvor de er, så vi kan få fat på dem.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er fru Britt Bager.

Tak for det. Jeg overrasker næppe nogen, hvis jeg lægger ud med at sige, at Det Konservative Folkeparti ikke kan støtte det her forslag. Vi finder det uhensigtsmæssigt at afkriminalisere eller legalisere cannabis. Man behøver bare at tale med en medarbejder i psykiatrien, som kan berette om hashpsykoser og tilstande, hvor de unge får vrangforestillinger og oplever verden ufarlig, og hos nogle opstår der længere psykoser end bare den akutte rus, der er. Der er foreslået modeller som den portugisiske model. Tidligere var det Holland, der var det store forbillede, og lur mig, om ikke det bliver et andet land om nogle år. Summa summarum: I Det Konservative Folkeparti kan vi ikke bakke op om det her forslag.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Torsten Gejl.

Er de psykoser, som ordføreren omtaler, opstået under den af regeringen førte politik, som Konservative støtter?

Ordføreren.

Om psykoserne er opstået under den af regeringen førte politik, som Konservative støtter? Altså, psykoserne er jo opstået, fordi folk ryger hash, og hash er ikke lovligt at ryge.

Hr. Torsten Gejl.

Men altså, Det Konservative Folkeparti støtter et forbud. Under det forbud er straffene blevet højere, bøderne er blevet større, og forbruget stiger bare. Og de psykoser, som ordføreren refererer til, har jo fundet sted under det forbud, som Konservative støtter. Det er ordføreren da forhåbentlig bevidst om. Det vil sige: De forfærdelige ting, som ordføreren refererer til, sker under den politik, som ordføreren støtter, altså det forbud, som ordføreren støtter. Hvad er ordførerens forklaring til alle de titusinder af unge, der er blevet afhængige af cannabis under de vilkår og den politik, som ordføreren støtter?

Ordføreren.

Jeg tror simpelt hen bare ikke lige, jeg forstod hr. Torsten Gejls spørgsmål. Summa summarum er vores holdning til det her, at hvis vi legaliserer cannabis eller afkriminaliserer cannabis, vil der være flere unge, der kommer til at ryge det. Jeg ved godt, at hr. Torsten Gejl refererer til én rapport. Hr. Preben Bang Henriksen refererer til en anden, og man kan som regel finde fakta for det synspunkt, man har i den her debat, for det flyder med mærkelige rapporter. Jeg vil bare sige: Det udgangspunkt, hvor man vil gøre cannabis helt lovligt, tror jeg ikke får flere unge mennesker til holde sig langt væk fra det.

Så er det fru Pernille Vermund.

Tak for det. Bare for at få sådan en kort opklaring vil jeg spørge: Er Konservatives politik på det her område baseret på evidens eller på holdninger? Når jeg spørger, er det – som jeg har sagt tidligere – fordi jeg ikke tror, at der er en eneste i det her Folketing, der ønsker, at misbruget skal stige, eller at flere skal ryge hash og benytte sig af cannabis. Jeg tror, at der er en reel bekymring for, at det, vi ser, er et meget stort antal, ikke mindst unge, som benytter sig af cannabis, og at det er et stigende antal. Derfor har vi også en erkendelse af, at den politik, der bliver ført i øjeblikket, ikke virker.

Hvad gør vi så? Jamen så kan man sige, at der er evidens for det ene og evidens for det andet, og det hele stritter i hver sin retning; eller også kan man sige, at nu må vi prøve at gøre noget andet – noget, der læner sig op ad, hvad man med en rimelig succes har gjort i andre lande. Vi kan aldrig sammenligne det en til en, men vi prøver at gøre noget andet i en periode, og så måler vi på det. Hvis ikke det virker, må vi evaluere på det og prøve at ændre kurs. Det kræver, at man ligesom er med på, at der ikke er evidens, men så kan man jo have en holdning, og den holdning kan være så mejslet i sten, at man i virkeligheden er ligeglad med, at forbruget stiger og misbruget stiger.

Ordføreren.

Den holdning, vi har, er faktisk baseret på rapporter. Den rapport, hr. Preben Bang Henriksen henviser til, viser jo lige netop, at frigiver man cannabis, bliver forbruget større, og så bliver kriminaliteten større. Så ja, fru Pernille Vermund, vi bygger faktisk vores holdning på evidens.

Fru Pernille Vermund.

Det synes jeg er interessant, for det er ikke mange minutter siden, at ordføreren sagde, at der var rapporter, som kunne understøtte lige præcis det synspunkt, man havde, og det fik det jo til at lyde, som om man har indtaget en holdning, og så har man lænet sig op ad den rapport, som understøtter den holdning. Det synes jeg er helt legitimt – helt legitimt – når det er så svært at finde evidens, der er enslydende, som det jo netop er på det her område.

Det er også derfor, det undrer mig, at man på den ene side erkender, at rapporter og tal stikker i alle retninger. Så kan man i virkeligheden have et hvilket som helst synspunkt og bruge en rapport til at understøtte det synspunkt. Og det er jo fair nok, hvis det er sådan, man gør, og hvis det er sådan, man indretter sin politik. Eller også kan man sige: Vi fører en politik, som ikke virker – lad os prøve noget andet og så måle på det.

Ordføreren.

Man kan jo også læse de rapporter og så kvalificere dem; kvalificere dem efter, hvilke rapporter man synes virker mere troværdige end andre. Det tror jeg også at fru Pernille Vermund har gjort, for ellers ville fru Pernille Vermund jo ikke indtage det synspunkt, hun har i dag.

Vi kender godt til den portugisiske model. Det er ikke en, der har gjort stort indtryk på os. Det har gjort indtryk på os, at man i USA har lavet nogle forsøg, hvor man har legaliseret cannabis, og hvor kriminaliteten er steget betragteligt.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi kan gå videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. Søren Espersen.

Tak. Et forslag om legalisering af cannabis må Dansk Folkeparti afvise. Der er flere årsager til vores afvisning. En legalisering, har vi forstået, vil stride imod FN's narkotikakonvention, som det fremgår af spørgsmål nr. 645, og mig bekendt er der ingen af de partier, der står bag dette forslag, som ikke ønsker at overholde de internationale konventioner, man har tiltrådt.

En legalisering vil foruden at overtræde narkotikakonventionen ligeledes anbringe Danmark som stort set det eneste europæiske land, hvor hashen er legaliseret. Men én ting er konventioner, noget andet er selve substansen, legalisering af hash. I forslaget fremgår det, at cannabis er afkriminaliseret i Holland. Dette er ikke helt rigtigt, som det fremgår af spørgsmål nr. 577. I Holland har man nemlig valgt at se gennem fingre med den handel, der er. I Europa er det alene Portugal og Malta, der har afkriminaliseret hashen. I forslaget fremhæves det, at forbruget af hash i Portugal er mindre, end før de afkriminaliserede hashen. Jo, men her får forslagsstillerne så bare ikke hele historien med, for afkriminalisering var netop et resultat af et narkotikamisbrug, der var stukket helt af. Så foruden afkriminalisering lavede man en række andre narkotikahæmmende tiltag, massive indsatser, bl.a. over for det voldsomme misbrug; man fik mere eller mindre ryddet op. Så at sige, at hvis vi afkriminaliserer eller legaliserer hashen, vil det betyde et mindre forbrug – bare kig til Portugal – er i vores øjne at læse tal forkert. I Holland har man tidligere haft en meget liberal model, men blev dødtræt af hashturismen, hvorfor de begrænsede det til kun at omhandle folk, der bor i Holland. Noget tilsvarende vil givet ske her.

Vi gør meget for at begrænse salget og brugen af både almindelig tobak og alkohol. Det skal gemmes væk for forbrugerne i butikkerne, der må ikke være reklamer, man skal have en vis alder for at købe det osv. Hvorfor skal vi så gå den stik modsatte vej og legalisere cannabis med argumentet om, at 40 års indsats ikke har virket?

Som argumentation for en legalisering fremgår det af forslaget, at det forventes at have indvirkning på bandeproblemer. Det tvivler vi på, hvilket også bekræftes af, at Rigspolitiet vurderer, at det ikke vil stække banderne, og de vil hurtigt finde andre veje til at tjene penge. Derudover vurderer politiet, at banderne vil forsøge at fastholde et marked, og det vil de kunne gøre ved at levere en cannabis, der har en højere andel af THC, altså det aktive stof i hashen, og så selvfølgelig konkurrere på prisen. Vi tror heller ikke, at de kriminelle vil afgive et lukrativt marked, de finder på noget andet.

Så med hensyn til forslaget vil jeg sige, at det overtræder en international konvention, og banderne forsvinder givetvis ikke. I stedet så vi hellere, netop for at forbuddet skal kunne virke, at myndighederne laver massive kampagner, hvor de fortæller om cannabis' skadelige virkninger, præcis som man jævnligt gør med normal tobak og alkohol.

Afsluttende vil jeg påpege, at cannabis givet på recept og dermed under lægeopsyn, eksempelvis mod voldsomme smerter, selvfølgelig er en anden og meget positiv historie. Her er det, har vi forstået, dog meget, meget dyrt for patienten at indkøbe det, hvis man skal have det jævnligt, og det bør man måske gøre noget ved fra regeringens side. Tak.

Tak for det. Så er der en kort bemærkning fra hr. Torsten Gejl.

Tak for talen. Jeg ved ikke, om det kan gøre en forskel for DF, at det her med konventionen – det er jo rigtigt – kan løses. Altså, det kan løses på den måde, at man kan melde sig ud af den, og så kan man legalisere skråstreg afkriminalisere det og melde sig ind igen. Tyskland er også i gang med en legalisering, og de er jo også nødt til at løse det. Hvis det er sådan, at den detalje kan løses på en fornuftig måde, vil det så mildne DF's holdning til det her?

Ordføreren.

Det kunne være interessant, hvis hr. Torsten Gejl havde den samme opfattelse i forbindelse med andre konventioner, som vi har tiltrådt, altså at vi bare lige kan melde os ud af dem, og så gennemfører vi præcis den lovgivning, vi gerne vil have, og så melder vi os ind igen. Det tror jeg at vi foreslår næste gang; hvis jeg gerne vil have et meget bredt flertal i Folketinget, kan jeg sagtens finde konventioner, hvor Danmark i den grad bliver misbrugt. Så tak for det gode tip – det vil vi arbejde på.

Hr. Torsten Gejl.

Det var da et meget godt svar – om end lidt komisk. Nej, altså, det viser sig jo, at FN har flyttet cannabis fra den mest skadelige liste, så også dér er der bevægelse.

Men mit spørgsmål var faktisk reelt. Hvis det er sådan, at man kunne løse det med FN's narkotikakonvention, ligesom Tyskland, ligesom Schweiz, ligesom sandsynligvis Italien, ligesom de lande, som er på vej med legaliseringer, jo bliver nødt til det, ville det så mildne DF's holdning?

Ordføreren.

Jeg synes altså, det er et urealistisk forslag. Altså, jeg tror ikke, at nogen regering vil binde an med lige at lave sådan en snuptagsløsning i forbindelse med konventioner, og det vil vi heller ikke. Der er, som jeg nævnte, mange konventioner, vi gerne vil have afskaffet, men det skal gøres på den ordentlige måde og ikke ved sådan nogle hokuspokusløsninger, som hr. Torsten Gejl foreslår.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi går videre til Nye Borgerliges ordfører. Det er fru Pernille Vermund.

Det er jo en fornøjelse at komme op efter en debat mellem DF og Alternativet, hvor DF holder krampagtigt fast i, at vi skal være en del af en konvention, og at den forhindrer os i at bestemme politikken selv i vores eget land, og så siger Alternativet: Men vi kan jo bare melde os ud og tage forbehold, og så kan vi melde os ind igen; det er vel ikke så svært, det er der også andre lande der gør. Jeg er helt rundforvirret, og det er altså vitterlig ikke, fordi jeg har taget noget. Jeg holder mig på lovens og dydens sti så godt, som jeg overhovedet kan.

Vi har i forhold til det her et reelt problem i Danmark. Der er et stigende antal danskere og særlig unge, som ikke bare har prøvet hash én gang, men som også benytter sig af hash. Der er et stigende antal unge, som bliver konfronteret med hash i deres hverdag, som jeg nævnte i et af spørgsmålene. Jeg har tre drenge. De to største har været i udskoling og går nu i gymnasiet, og både i udskolingen og i gymnasiet i det pæne Nordsjælland er der reelle problemer med, at der kommer folk og sælger hash lige uden for skolens område, og skoleledelserne bokser med det. Nogle gange går det væk, og nogle gange er det der igen. Jeg har selv konfronteret en på en tredje skole i vores pæne område, som jeg nævnte tidligere. Politiet sagde: Det gør vi altså ikke noget ved, fordi vi ikke har ressourcer til det.

Dermed er det her jo en af de mange forbrydelser i vores samfund, som de facto er blevet afkriminaliseret, fordi politiet ikke har ressourcer til at forholde sig til det. Politiet har ressourcer til at rydde Pusher Street indimellem, og det bruger de mange ressourcer på, men det får jo ikke problemet til at gå væk.

Hvis vi er enige om, at vi ikke ønsker, at flere unge mennesker skal blive afhængige af hash, og at flere unge mennesker ikke skal risikere en psykose, fordi man har taget hash én gang for meget, så bliver vi nødt til også at være enige om, at vi så må finde ud af, hvad vi gør i stedet for det, vi gør i dag, for det, vi gør i dag, virker åbenlyst ikke. Den politik, man har ført – samme vej hele tiden – har kun medført én udvikling, og det er en udvikling med et stigende forbrug og stadig flere unge mennesker, som benytter sig af det her.

Hvis vi er enige om det og vi også er enige om det, som er nævnt mange gange her i løbet af dagen, altså at den evidens, der er på det her område, stikker i alle retninger, hvad gør man så? Man kan altid finde en rapport, som siger det ene eller siger det andet, og man kan aldrig sige »alt andet lige«, for så har de i Portugal indført andre ting samtidig, og hvad ville der være sket, hvis de ikke havde gjort det? I USA har man andre problemer. Man har nogle befolkningsgrupper, som er usammenlignelige med, hvordan vi er relativt gode til at tage os af hinanden i Danmark osv. osv.

Hvis vi er enige om, at vi ikke vil have det her problem, og vi er enige om, at vi ikke har tilstrækkelig evidens at læne os op ad, hvad gør man så? Vi er ikke glade for bare at give los, men vi erkender, at det her er et reelt problem, og derfor synes vi også, det er rimeligt at lave en prøveperiode, hvor man forsøger at gøre det under ordnede forhold: Hvis det her skal sælges, så lad os sørge for at sælge det, så det kun er til folk over 18 år, folk med bopæl i Danmark, præcis som det fremgår af beslutningsforslaget. Vi sælger det på steder, som er kontrollerede. Vi sørger også for, at de penge, som kommer ind fra salget, bliver brugt til forebyggelse og til misbrugsbehandling af dem, som skal have misbrugsbehandling, og så evaluerer vi. Så ved vi, hvad det er, der virker i Danmark, og hvad der ikke virker i Danmark. Så behøver vi ikke at se til USA eller Portugal eller Holland, hvor det jo er helt umuligt at sige »alt andet lige«, fordi der er så mange andre forhold, der er anderledes. Derfor bakker vi op om det her.

Den eneste anke, vi har, er i forhold til prisen. Hvis vi reelt skal gøre det her til en løsning, som virker, bliver vi nødt til at have en pris, der er lavere end på det illegale marked. Lad os nu sørge for, at det er en markedspris – altså at det er en pris, der betyder, at det bliver fuldstændig ligegyldigt for det illegale marked at sælge hash. Ja, så er jeg med på, at der stadig vil være bander; så vil de sælge noget andet. Det er et vilkår; det bekæmper vi med andre midler.

For mig handler det her ikke om at bekæmpe bander. For mig handler det om de unge mennesker, som i dag bliver konfronteret af sælgere, herunder også banderne. Oppe hos os er det formentlig ikke bander eller i hvert fald ikke reelle bander; det er folk rundtomkring, de her halvkriminaliserede unge grupper. Så det er ikke det, det handler om for mig. For mig handler det om de unge. Hvis vi skal af med det problem, må vi underbyde prisen på det illegale marked. Vi bliver nødt til at have kontrol over salget af det her, og så må vi lave en prøveperiode, hvor vi evaluerer efterfølgende.

Jeg synes, det er så ærgerligt, at der er de her områder, som vitterlig splitter os, og hvor det er mejslet i sten, at man indtager den ene holdning eller den anden i stedet for at sige: Hvad er målet, og hvordan kan vi bevæge os derhen sammen? Kunne vi ikke bare for en gangs skyld prøve det, om ikke andet så af hensyn til de unge mennesker, som lige om lidt – som Socialdemokratiets ordførers egne børn, der endnu ikke har nået den her alder – rammer den alder, hvor de jo risikerer at blive konfronteret af bander eller andre, som sælger det på det illegale marked? Tak for ordet.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Søren Espersen.

Jeg er helt flov over at have gjort fru Pernille Vermund rundtosset, hvilket jeg forstår skete. Det er ikke lykkedes for mig i mange år, men jeg er glad for det. Så vil jeg i øvrigt forsøge at få fru Pernille Vermund tilbage på jorden igen og indrømme over for mig, at der er gode konventioner, og så er der elendige konventioner. Altså, vi kan nævne Wienerkonventionen, Genèvekonventionen, narkotikakonventionen som gode og så sådan noget som konventioner om menneskerettigheder, som fru Pernille Vermund ved alt om, som elendige konventioner. Er det ikke sandt?

Ordføreren.

Jeg synes, at det, der er forskellen på, om vi kan betragte konventioner som gode eller dårlige, er, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med den lovgivning, som vi ønsker i vores eget land, og i hvor høj grad det er implementeret i dansk lov, forstået på den måde, at menneskerettighedskonventionen og særlig Domstolen indimellem binder os til at træffe nogle beslutninger, som et flertal i Folketinget ellers ikke ville have truffet. Hvis vi ønskede at lave sådan en prøveperiode her og ikke kunne gøre det, er jeg ikke enig i, at det ville være en god konvention, for så ville det være en konvention, som satte sig over, hvad et flertal i Folketinget ønskede, hvis det var sådan, at der var et flertal i Folketinget, der ønskede det. At det så er et problem, som er på et andet niveau end det, som både ordføreren og jeg bekymrer os om, er vi så enige om.

I øvrigt vil jeg sige i forhold til at være rundt på gulvet: Jeg kan sagtens være rundt på gulvet og stadig have jordforbindelse. Det er fordelen ved at være sådan en lille en, som jeg er.

Hr. Søren Espersen.

Men altså, jeg tror så, at fru Pernille Vermund er enig med mig i, at der er konventioner, som er værdifulde. Tag f.eks. krigens regler i forbindelse med Genèvekonventionen og diplomatiet i forbindelse med Wienerkonventionen. Der er nogle ting, som jeg tror er meget, meget væsentlige for overhovedet at kunne komme igennem en normal tilværelse, uanset hvor man er, netop hvis der er krig og ulykke. Og det er egentlig det, der er min pointe, altså at jeg synes, det er væsentligt at sige, at der er nogle, der er gode, og så er der nogle, der er elendige. Nu vil jeg ikke lægge ordene i munden på fru Pernille Vermund – jeg glæder mig til svaret.

Ordføreren.

Vi kan definitivt være enige om, at der set fra vores perspektiv er nogle, der er gode, og nogle, som vi er mindre enige i. Hvis vi tager statsløsekonventionen, synes vi jo, det er helt håbløst, at vi som land skal tvinges til at give statsborgerskab til nogle mennesker, som vi, når vi ser på konsekvenserne af det, har meget dårlige erfaringer med. Så set fra vores farvede politiske synspunkt er der gode og dårlige konventioner. Men konventioner er konventioner, og de vilkår, der gælder omkring dem, er jo de samme, uanset om det er den ene eller den anden. Det, der er forskellen, er jo, i hvilken grad man har inkorporeret dem i dansk lov, og der må man bare sige, at hvis ikke det her er inkorporeret i dansk lov, har vi et lettere forhold til sådan en konvention, end vi har til f.eks. menneskerettighedskonventionen.

Så er det hr. Torsten Gejl.

Jeg vil egentlig bare takke Nye Borgerlige for at være endnu en progressiv stemme i cannabisdebatten og opfordre til, at vi sammen, alle formodentlig seks propartier, finder ud af, hvordan vi kan lave en fælles model, som vi lige så stille kan modne og få igennem, så det her lykkes til sidst.

Ordføreren.

Selv tak. Jeg tænker, at det i virkeligheden handler om, at hvis man deler målet, kan det godt være, at man ikke altid er enige om vejen, men hvis den vej, man benytter sig af nu, ikke virker, må man jo prøve noget andet. Og prøveperioder eller folkeafstemninger kan jo være en vej frem.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så kan vi gå til Liberal Alliances ordfører, og det er hr. Henrik Dahl.

Tak for ordet. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel, og derfor er det bedst, hvis man blander det med frugt eller korn, der har været igennem en forædlingsproces. Men selve det forhold, at man gerne må drikke et organisk opløsningsmiddel, hvis det er forædlet til f.eks. vin, peger på, at det jo er vilkårligt, hvilke rusmidler vi tolererer, og hvilke rusmidler vi har valgt ikke at tolerere. Alkohol er forankret i en tradition, der går helt tilbage til oldtiden. Et af Platons hovedværker hedder »Symposion«. Det betyder drikkegilde, og alkohol er også en del af ritualet ved nadveren. Derfor er det acceptabelt, selv om det har store skadevirkninger, når brug bliver til misbrug.

Cannabis er jo ikke forankret i en tradition her i landet. Der er, som fru Karina Lorentzen Dehnhardt var inde på, mange, der formentlig har prøvet, men der er færre, der har inhaleret, som en kendt politiker engang sagde. Folk på min alder kan huske, at Lone Kellermann i 1977 indspillede »Tjallesangen« med tekst af Dan Turèll. Men det skabte ikke en folkelig bevægelse, og derfor har myndighederne altid set skævt til hash.

Når vi foreslår en 5-årig forsøgsperiode, er det, fordi vi gerne vil række ud til modstanderne af fri cannabis. Vi accepterer, at der kan herske tvivl om, hvad der vil ske, hvis cannabis bliver frigivet. Men som hr. Stinus Lindgreen tidligere sagde her i salen med, hvad der ubetinget er dagens farvittighed: Vores tal om cannabis er skæve. Men tvivl er jo ikke i sidste instans et argument for noget. Derfor er det bedste, vi kan gøre, at prøve, om vi kan erstatte tvivlen med viden, og det gør man jo bedst ved at lave et forsøg.

Men regeringen er ikke engang indstillet på, at den tvivl, der hersker – og som fru Pernille Vermund jo har ret i også er i orden at der hersker – bliver erstattet af en større vished. Derfor siger den ikke bare nej til at gøre cannabis lovligt; den siger endda nej til, at vi som samfund forsøger at blive klogere på, hvad en ændret og mere liberal holdning til cannabis ville indebære for det danske samfund. Det er beklageligt, men det er selvfølgelig noget, vi er nødt til tage til efterretning. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi går videre til Frie Grønnes ordfører, og det er fru Susanne Zimmer.

Tak for det. Nu har vi hørt flere sige, at halvdelen af os har prøvet at ryge hash. Der er andre lande, hvor man har sat forsøg i gang og ikke har oplevet, at det er anledning til, at der er flere unge, der bliver hashrygere. Måske kommer flere af dem, der er storforbrugere, til at forbruge mere, og så taler vi om et misbrug, og det skal vi selvfølgelig forholde os til. Det får vi netop mulighed for, hvis vi sætter sådan et forsøg i gang, for så bliver det legalt, og så kan vi begrænse det og tage fat, hvor der er problemer. For det skal ikke blive misbrug.

Ved at legalisere hash trækker vi tæppet væk under det kriminelle miljø, i hvert fald i et stort omfang. Og vi hjælper de brugere, som bruger cannabis for at opretholde en fornuftig hverdag og for at skabe sig det gode liv. Lige nu er der jo faktisk mange brugere, som bliver kriminaliseret, hvilket er helt urimeligt, når det lige præcis er det, der hjælper dem til at have en god hverdag. Selv om vi nu får flere produkter på hylderne – cannabisprodukter som medicinsk cannabis – så er det ganske få produkter, og vi har brug for mange flere for at tilgodese de mennesker, som har brug for det i dagligdagen. Lige nu må de enten have det i baghaven og risikere at blive kriminaliseret ved det, eller også køber de det på nettet med den usikkerhed, det indebærer. Hvis vi får det ind i butikker, har vi mulighed for at sikre os, at det er gode produkter, og at man kan få det i butikkerne, så man ikke skal gå ind i skumle smøger eller købe det på ulovlig vis andre steder.

Omkring politiet og deres udfordring med at skelne mellem lovlig og ulovlig cannabis er der jo en løsning, som er meget let, nemlig at man medbringer en kvittering. Så er det problem jo løst.

Andre landes erfaring med forbruget, der viser, at det ikke stiger, synes jeg er en rigtig vigtig baggrund for, at vi bør lave et forsøg. Når WHO samtidig har rykket det fra at være i den restriktive kategori 1 til den mindst restriktive kategori 4, er det jo også et signal om, at vi skal skifte retning. Mange lande er gået i gang med at lave et forsøg. Det kunne gøre, at vi også kunne gå i gang, gøre os nogle erfaringer og finde ud af, hvordan vi håndterer det, og om der overhovedet er problemer med det. Så Frie Grønne støtter selvfølgelig forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi går videre til Alternativets ordfører, og det er hr. Torsten Gejl.

Tak, formand. Alternativet støtter også beslutningsforslaget. Jeg er lidt ærgerlig over, at den debat her er præget af, synes jeg, at regeringen ikke sætter sig ordentligt ind i tingene. Jeg synes, det bliver synsninger, følninger og personlig logik. Forbuddet mod cannabis har jo slået fejl; det er hvert fald helt sikkert. Straffen er steget, bøderne er steget, forbruget er steget, og der var, sidst jeg talte efter, op imod 20.000 unge, der er afhængige af cannabis, og det er sket på den her regerings vagt. Derfor undrer det mig, at der slet ikke er nogen som helst lyst til at prøve at se på afkriminalisering eller legalisering, ligesom man jo gør mange steder i verden. Det er jo den vej, det lige så stille går.

Hvis man legaliserede cannabis og tog det ud af hænderne på de kriminelle miljøer – og som Nye Borgerlige siger, kræver det en benhård priskrig, en ubønhørlig priskrig – er det jo klart, at det ikke vil få banderne til at forsvinde, ikke få rockerne til at forsvinde, men hvis den estimerede omsætning i Danmark er på 4-5 mia. kr., betyder det jo noget at få taget 4-5 mia. kr. ud af hænderne for enhver organisation plus rigtig meget personale, for i hvert fald Alternativets idé ville være, at man laver en frit lejde-ordning til pushere og dealere, som ikke har lavet andet kriminalitet end at sælge cannabis, så de kan komme over på den rigtige side af loven og sælge cannabis fra godkendte forretninger. På den måde mister de kriminelle bander i hvert fald rigtig meget personale, foruden at de mister masser af penge.

Til det der med, at de bare tjener lige så mange penge på kvindehandel eller cigaretter osv., vil jeg sige, at de markeder har de jo mættet. Det er jo ikke sådan, at rockerne tænker: Vi lader lige et par markeder stå åbne, for så kan vi tjene 1 mia. kr. den dag, vi får lyst til det. Det er klart, at de markeder er forsøgt mættet allerede, så det er jo ikke bare sådan, at man får øje på et nyt marked, for så havde rockerne da allerede gjort det. Så det er da klart, at det ville være rigtig, rigtig dårligt nyt for de kriminelle netværk, der sælger cannabis på gader og stræder og i alle flækker og på vores skoler, overalt, udeklareret, til vores børn og unge, uden at der er nogen som helst form for kontrol med det under regeringens forbudspolitik. Det er også derfor, at man i mange stater i USA til sidst har valgt at legalisere eller afkriminalisere, altså fordi forbuddet virker helt utrolig håbløst ringe.

Så har vi snakket om undersøgelser. Jeg har prøvet, også i og med at jeg her i salen har fremsat forslag om at legalisere hjemmedyrkning, at sætte mig ind i det i forhold til rigtig mange af de lande, som har legaliseret cannabis, og noget af det, jeg har været meget interesseret i, er, om forbruget stiger eller falder. Og der fik jeg for nylig bekræftet i P1 af en fra Center for Rusmiddelforskning, at det ikke stiger, at det ikke falder, men går nogenlunde lige op, hvis det er sådan, at man ser generelt på det. Så der er ikke en øget tendens til, at der bliver forbrugt mere. Derimod tjener man rigtig mange milliarder kroner, som man kan bruge til forebyggelse, ligesom man gør på cigaretter, ligesom man gør andre steder, og bruge dem til behandling. Jeg tror måske i virkeligheden, at det vigtigste i forbindelse med behandling er, at mennesker får det så ringe, at de bruger cannabis eller andre ting i deres liv for at komme igennem livet. Så man bliver nok nødt til at hæve samfundets mentale bundniveau, hvis det er sådan, at man vil af med cannabis og hårde stoffer og alkoholmisbrug og alle de misbrug, vi har.

Med hensyn til FN er mine nyeste oplysninger faktisk, at FN har sagt til Østrig, at de ikke vil straffe Østrig for at legalisere cannabis, og det hænger sammen med, at man i FN, så vidt jeg har forstået, har flyttet cannabis væk fra den hårde liste og ser mildere på det nu.

Uanset hvad har vi haft den her diskussion mange gange, og jeg håber, at vi finder noget konsensus at samles om og laver nogle fælles modeller og nogle fælles forslag, gerne en kommission, for lad os da gerne få tingene undersøgt til bunds, i stedet for at vi har seks partier med hver vores legaliseringsmodel, for så kan vi jo sagtens gå og sige, at vi går ind for legalisering af cannabis eller afkriminalisering af cannabis, men vi gør det bare ikke, hvis det lige præcis ikke handler om vores lille model. Jeg håber virkelig, at der bliver en fleksibilitet i forhold til at finde en fælles model, gerne på baggrund af en kommission, så vi kan komme videre med det her, ligesom moderne lande i Europa og i hele verden gør. Tak, formand.

Tak for det, og der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren, og vi kan gå videre fru Liselott Blixt, uden for grupperne.

Mange tak. Jeg synes, det er synd, at den her debat blander så mange forskellige ting sammen. Jeg synes, det er synd, at det ikke er en justitsminister, der kunne sidde og tale om strafudmålinger for nogle af de svageste, vi har, hvis det er, at de bliver taget med cannabis på lommen. Jeg synes, det er trist, at vi blander legalisering sammen med afkriminalisering, og det gør, at vi får en forvansket debat i stedet for at se på, hvad det er, vi kan bruge cannabis til.

Cannabis er jo et fantastisk produkt, som nogle mennesker kan bruge, hvis de er syge. Der er mange forskellige diagnoser, hvor man har gavn af at få medicinsk cannabis. Problemet er bare, at det er rigtig, rigtig dyrt, og at det er rigtig, rigtig svært at få udskrevet. Vi har jo diskuteret med sundhedsministeren, hvordan vi kan gøre det her bedre. Så jeg kunne da nok nogle gange være tilbøjelig til at sige: Jamen for at hjælpe de syge, så lad os legalisere det.

Problemet er bare, at vi også ser unge mennesker, som jo ikke vil jo være omfattet af en legalisering. De vil stadig væk skulle have det på det kriminelle marked, og de vil stadig væk få psykoser. Og ja, jeg har prøvet at ryge hash, og ja, jeg har inhaleret. Jeg har været på coffeeshop i Holland, og jeg kender rigtig mange unge mennesker, som har røget hash og måske stadig væk gør det. Jeg har også mødt dem på psykiatriske afdelinger, når vi kom ud med § 71, og de fortalte, hvordan de fik psykoser og blev rigtig bange og fik angst og måske ikke kom videre efter den diagnose, de havde fået.

Jeg har set unge mennesker, der gik i stå i deres udannelse og bare sad derhjemme og røg. Og det er ikke, fordi det er dyrt, for prisen har også ændret sig, siden jeg var ung. Jeg kan huske, at det engang kostede omkring 50 kr. for 1 gram, og det kan man sørme også få det for i dag. Så spørgsmålet er, hvad det så er, staten skal tage for det – 20 kr.? For hvis du køber cannabis i dag og kan få noget mængderabat, så kan du få det til 40 kr. – altså, på Christiania koster det 70 kr. Så I kan godt se, at jeg ved rigtig meget om det, og jeg har også talt med en portugiser, der faktisk arbejder med den model. Og den model kunne jeg godt tænke mig at vi kiggede på. For først siger man, at det her ikke er en legalisering, det er en afkriminalisering.

Når vi tager nogle af de her små fisk, der har noget på lommen – og det er også heroin, ecstasy og kokain – så straffer vi ikke, vi hjælper. Første gang får de lov til at gå, anden gang kommer de ind i en såkaldt kommission, og der taler de med en læge, advokat og socialmedarbejder, og så kan man sige, at straffen er, at de skal foretage sig noget socialt, så de kan komme videre. Så det er jo ikke bare det, at man legaliserer det, og så kan du få lov til at ryge og gøre, hvad du vil.

Og i forhold til det her med banderne, altså, helt ærligt: De skal nok finde ud af at tjene penge, og specielt nu kan de jo sælge cigaretter. Der er også nogle, der vil have prisen op på 100-120 kr. for en enkelt pakke cigaretter. Hold da op, de her bander kan tjene en masse penge.

Men kunne vi ikke se på, hvordan vi vil kunne sikre cannabis til dem, der har brug for det som lægemiddel, altså medicin? Jeg er også ved at nå derhen, hvor man kan sige: Jamen du kan have fem planter i vinduet. Det har vi også diskuteret. For hvorfor skal staten tjene på at sælge cannabis? Der er også nogle, som mener, at vi skal dumpe prisen. Altså, hallo! Banderne vil bare dumpe det endnu mere. Det er ikke dyrt derude i dag; alle kan få fat i det, så det vil ikke gøre, at vi får mindre af det.

Der er nogle, der har sagt noget i forhold til Portugal – og nu kigger jeg lige på den undersøgelse, jeg har. Portugal har hele tiden ligget lavt, i forhold til hvor mange der har røget cannabis, men de havde rigtig mange dødsfald, og det var grunden til, at man lavede den portugisiske model. Da man afkriminaliserede det, var der flere, der begyndte at ryge hash, og der var færre, der døde af stofmisbrug. Men sådan, som det her forslag om legalisering er lavet, kan vi i vores seksmandssamarbejdsgruppe ikke støtte det. Tak.

Tak for det. Der er kort bemærkning fra hr. Torsten Gejl.

Tak for en tale med en vis personlig indsigt. Ja, det er jo rigtigt, at vi skal ind i en benhård priskrig, hvis vi skal vriste det ud af hænderne på rockerne. Men der er faktisk noget, jeg vil spørge om. Det lyder, som om ordføreren ser positivt på den portugisiske model, og jeg vil sige, at hvis det også er det samme, som ordførerens seksmandsgruppe gør, så er det faktisk efter min mening et meget, meget stort skridt i dag.

I den portugisiske model er der efter Alternativets mening rigtig mange kloge ting at hente. Det er jo en afkriminalisering, men som ordføreren også siger, tror jeg faktisk, at forbruget af hårde stoffer i Portugal efterhånden er halveret på baggrund af den ting, og forbruget af hårde stoffer i Danmark er jo også alt for stort. Så jeg vil egentlig bare sige velkommen til det synspunkt; det synes jeg er utrolig interessant. Nu er vi ikke fremme, men vi er tættere på noget, man måske kunne mødes om ved et godt samarbejde.

Ordføreren.

Mange tak, men jeg har faktisk talt om det her for et par år siden og om, at jeg også gerne ville arbejde for, at vi kunne afkriminalisere det og altså hjælpe dem, der er afhængige. Jeg er jo også en af dem, der har været med til at sikre, at vi lavede lægeordineret heroin, og så kunne man jo også lave lægeordineret cannabis, når man har nogle, der er så afhængige, at de er syge af det. De har nogle udfordringer, men man kan sikre, at man laver noget forebyggelse, og at man laver noget socialt, så de kan se en vej ud af det. For der er nogle gange en grund til, at man bliver afhængig, og det er, uanset om det er cannabis eller det er alkohol eller nikotin. Så der er nogle gange nogle grunde, der gør, at man godt kan lide at dulme det lidt. Så ja, jeg vil gerne arbejde på, at vi kan få afkriminaliseret noget af det her.

Hr. Torsten Gejl frafalder. Så er det fru Rosa Lund.

Tak for talen. Det er kun i overskriften, der står en legalisering i det her forslag. Indholdet af forslaget er en afkriminalisering. I hvert fald vil jeg sige, at det ikke skal være det, der skiller os ad, og derfor er det bare en opfordring til, at samarbejdsgruppen, hvis vi kan kalde den det, deltager aktivt i udvalgsbehandlingen af det her, så vi kan være så mange som muligt, som trykker på de grønne knapper, når det her forslag kommer til afstemning. For det tror jeg vil være sundt for de partier, som pure nægter, at der overhovedet skal ske noget på det her område.

Ordføreren.

Men vi arbejder jo allerede aktivt, for Karina Adsbøl har i forhandlinger med justitsministeren fået afsat midler til at undersøge den portugisiske model. Så der er jo noget, der er i gang. Så vi er helt sikkert med på at kigge på, hvordan vi kan lave en dansk model, ligesom Norge har lavet deres, med et kig ind på den portugisiske model.

Så siger vi tak til ordføreren, og så går vi til ordføreren for forslagsstillerne, og det er fru Rosa Lund.

Tak for det, og tak for, hvad jeg synes har været en god debat, hvor folk har været meget engagerede. Det synes jeg jo også siger noget om, hvor evigt aktuelt det her spørgsmål er. Det er i hvert fald ikke første gang, at jeg som retsordfører er med til at diskutere det hernede i Folketingssalen.

I 40 år har den danske stat forsøgt at bekæmpe befolkningens brug af cannabis, og resultatet af det forsøg på at bekæmpe det er en masse milliarder spildt, utallige bandekonflikter og et dansk politi, der i stedet for at bekæmpe menneskehandel, seksuelle overgreb eller noget så simpelt som at opklare indbrud er nødt til at prioritere deres ressourcer på regeringens og den tidligere regerings kamp mod cannabis. Det er faktisk en af de vigtigste grunde til, at vi er her i dag. For en ting er, at der også er et sundhedsmæssigt aspekt ved cannabis, det erkender jeg, og det skal jeg nok komme tilbage til lidt senere, men der, hvor forbuddet mod cannabis påvirker samfundet allermest, er ikke i forhold til sundhedssiden, det er primært på retsområdet. Vi ved, at bandekonflikten i vidt omfang omhandler hashmarkedet, vi ved, at politiet bruger enorme ressourcer på at bekæmpe banderne såvel som hashmarkedet, og vi ved, at politiets kamp ingen effekt har haft på forbruget af cannabis.

Når vi som retsordførere, fire retsordførere, er med til at fremsætte det her forslag – jeg kan også se andre retsordførere i salen, som ikke er medforslagsstillere – og vi fremsætter forslaget i Retsudvalget, fordi det er der, vi synes, det hører hjemme, så forstår jeg simpelt hen ikke, hvorfor der ikke er en justitsminister til stede i salen. Ja, cannabis påvirker sundheden, men salg af cannabis påvirker mange områder. Så dermed kunne jeg også spørge: Hvorfor er det ikke børne- og undervisningsministeren, der tager det her forslag, når nu vi ved, at unge mennesker ryger cannabis? Hvorfor er finansministeren ikke til stede i salen? For vi ved, at en legalisering af cannabis vil medføre et større provenu for staten. Og hvorfor er der egentlig ikke en landbrugsminister i lokalet? Det er vel landbrugsministeren, der har styr på, hvordan en lokal produktion af cannabis i Danmark kunne foregå.

Jeg har ikke noget imod sundhedsministeren, men jeg synes, at det her burde være behandlet under Justitsministeriet, da størstedelen af de udfordringer, vi har i samfundet, relateret til cannabis, ligger under retsområdet. Vi har også tidligere i dag hørt fra den socialdemokratiske ordfører, at man læner sig op ad af politiets vurderinger og tal, fordi Sundhedsstyrelsen ikke kan se ind i fremtiden. Der må vi jo så konkludere, at det kan politiet så. Politiets minister er bare ikke til stede i salen, så der kan vi heller ikke få noget svar, og det synes jeg er ærgerligt for debatten.

Hvis vi så kigger på sundhedsaspektet, kan jeg sagtens følge de problemstillinger vedrørende misbrug, som har været fremhævet. Det er heldigvis meget få, der kan udvikle psykoser på baggrund af cannabisindtag. Det er dog stadig et reelt problem, som vi skal gøre noget ved. Men vi ved fra andre lande, der har legaliseret cannabis, at der ikke er nogen stigning i forbruget at spore. Så de sundhedsmæssige udfordringer, der er ved cannabisindtag, bliver altså hverken værre eller bedre, hvis vi legaliserer det. Som jeg sagde før til den socialdemokratiske ordfører, svarer det, at man lægger til grund, at forbruget vil stige, på baggrund af hvad politiet siger, og ikke på baggrund af hvad Sundhedsstyrelsen siger, til at gå ind i en skobutik for at spørge, om man har huller i tænderne, eller bede om at få løst et andet problem. Altså, der er noget her, som ikke hænger sammen. Det sundhedsmæssige aspekt kan ikke være et argument for ikke at legalisere. Tværtimod giver lovlige udsalgssteder med uddannet personale mulighed for, at vi kan tilbyde en meget bedre og målrettet behandling til den gruppe borgere, som indtager cannabis i et omfang, der er behandlingskrævende, og indtager cannabis i et omfang, så der er tale om et misbrug. Vi fjerner også det ulovlige marked for cannabis og sikrer dermed, at det bliver meget svært for mindreårige at få fat i. Det er ikke svært for mindreårige at få fat i i dag.

Nu vender jeg tilbage til den retspolitiske del af problemstillingen, for det er den væsentligste for os i Enhedslisten. På trods af at politiet årligt beslaglægger 5 t hash i gennemsnit – og det er altså en gigantisk mængde svarende til, at man kan lave ca. 20 millioner joints – har banderne og rockerne ingen problemer med at forsyne hele markedet. Jeg bor selv på indre Nørrebro, og i en radius af 500 m fra, hvor jeg bor, er der i hvert fald tre steder, hvor der står nogen på gaden og sælger noget, der er ulovligt. Man kan også se, at der kan være kø, hvis man går igennem Nørrebroparken. Og vi har jo også hørt, at det selv i fru Pernille Vermunds pæne kvarter i en anden del af landet også foregår. Forbud gør ingen forskel i forhold til hverken udbud eller efterspørgsel.

Et argument, jeg tit har hørt i forbindelse med bandekonflikter – og det har også været fremme i dag – er, at hvis man legaliserer cannabis, finder banderne bare på noget andet kriminelt at foretage sig. Der må jeg bare sige, at jeg næsten er hundrede procent sikker på, at hvis der var nogen, der kunne se et uudnyttet kriminelt marked for, hvor man kunne tjene penge, så var de allerede godt i gang med det. Det er jo ikke sådan, at man tænker, at man har sin hashvirksomhed, og så gider man ikke bruge tid på at tage ud og stjæle designermøbler, eller hvad man ellers kunne forestille sig der er kriminelt i dag. Så længe der er nogle, der efterspørger det, så er der nogle, der leverer det, uanset om det er lovligt eller ej. Der er det bare, vi i Enhedslisten synes, at det er federe, at politiet bruger sin tid på langt mere alvorlig kriminalitet end hashhandel. Hvis der kommer en ny måde at tjene penge på, så vil den med garanti også blive udnyttet, uanset om vi har legaliseret cannabis eller ej. Selv om det er kriminelt at købe og sælge cannabis, er der stadig en stor andel af danskerne, der vælger at indtage det. Bøderne er steget gradvis, og politiet omkring f.eks. Christiania har også i de senere år båret præg af et stort fokus på at ramme den enkelte køber, og alligevel har statistikken ikke ændret sig, og det gælder sådan set ikke kun i Danmark. For du kan jo købe cannabis i hele verden, selv om det i mange lande på tilsvarende vis som i Danmark er ulovligt.

På trods af at der i Sundhedsstyrelsens nye rapport fra marts 2022 om udbredelse af illegale stoffer i befolkningen og blandt de unge kan konstateres et lille fald i forbruget i de sidste 3 år, slår styrelsen selv fast, at der overordnet set har været et stabilt indtag i de sidste 20 år. Så hvad er det egentlig, vi opnår med det her forbud? Jeg har meget svært ved at se fordelene. Vi opnår ikke rigtig noget. Tværtimod er der mange fordele ved at legalisere det. Ud over at vi fjerner milliarder fra den kriminelle verden, er der som før nævnt også et stort potentiale for en bedre sundhedsbehandling. Hertil kommer, at politiet kan prioritere deres ressourcer, og der er endda en chance for, at en legalisering vil medføre øgede indtægter i statskassen, og det vil jo være væsentligt at bruge provenuet fra det cannabissalg på f.eks. misbrugsbehandling, på f.eks. en bedre psykiatri, som fru Liselott Blixt var inde på mangler ressourcer. Det er jeg enig i.

Så det er bare for at sige, at det her jo ikke handler om, at vi synes, at cannabis bare skal være frit tilgængeligt – kære kollegaer, det er det i dag – men det her handler om at tage markedet tilbage for netop at få kontrol over det. Det handler jo netop om, at vi gerne vil sikre, at det skal være mere kontrolleret at få fat i, at det skal være sværere for unge mennesker at få fat i. Hvis du er rocker eller bandekriminel, er du ligeglad med, om den person, der kommer og køber en klump hash af dig, er psykisk sårbar, er under 18 år, er misbruger, fuldstændig ligeglad, fordi det handler om at tjene penge. Så vi vil jo se et langt sundere system, og vi vil kunne føre en langt bedre kontrol med det, der bliver solgt, hvis vi tager markedet tilbage, og det er det, der er formålet med forslaget, og jeg må sige, at vi endda har skrevet ind, at det skal være en forsøgsperiode. Vi kommer jo ikke her og foreslår – undskyld ordvalget – en revolution af markedet. Vi kommer og foreslår en forsøgsperiode. Det synes jeg egentlig er ufarligt, og det betyder jo, at vi kan evaluere det, når forsøgsperioden er slut.

Så må jeg bare igen understrege, at jeg ikke har noget imod sundhedsministeren, men at jeg godt nok synes, det er skuffende, at regeringen ikke betragter det her som det retspolitiske spørgsmål, det er. Der er en grund til, at det er retsordførerne, der står på forslaget, og der er en grund til, at vi har fremsat det igennem Retsudvalget.

Tak for ordet og for debatten ikke mindst. Jeg glæder mig rigtig meget til udvalgsbehandlingen, for jeg tror faktisk, at der er flere ting, vi kan mødes om end lige sådan, som det er formuleret i forslaget. Så det ser vi meget frem til. Tak.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så vi siger tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.