Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 133:

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af et årligt handicappolitisk topmøde.

Af Stén Knuth (V) m.fl.

(Fremsættelse 01.03.2022).

Forhandlingen er åbnet. Beskæftigelsesministeren, værsgo.

Mange tak for ordet. Jeg vil gerne starte med at takke forslagsstillerne bag forslaget. Beslutningsforslaget i dag handler om, hvordan vi sikrer politisk fokus på at øge beskæftigelsen blandt personer med handicap. Og jeg vil gerne starte med at understrege, at mennesker med handicap har meget at bidrage med på danske arbejdspladser, og at vi skal sørge for, at der er de rigtige rammer for det.

Jeg er meget enig i, at det er helt centralt, at der er politisk fokus på området. Derfor er et af mine beskæftigelsespolitiske mål for kommunernes indsats i både 2022 og 2023 også fortsat, at flere personer med handicap skal i beskæftigelse. Et klart politisk fokus er en vigtig forudsætning for, at kommunerne har fokus på området; det er også en klar forudsætning for, at flere personer med handicap kan komme ind på arbejdsmarkedet. Jeg er derfor også helt enig i intentionen bag beslutningsforslaget.

Løbende politisk fokus er vigtigt, men det er også afgørende, at vi følger op på, hvordan det rent faktisk går. Beslutningsforslaget lægger op til, at der årligt skal udarbejdes en redegørelse om beskæftigelsessituationen for personer med handicap. Her forholder det sig sådan, at Beskæftigelsesministeriet allerede efter de gældende regler har en forpligtelse til at udarbejde en årlig analyse af den arbejdsmarkedspolitiske situation for personer med handicap. Det er en klar forpligtelse, der følger af kompensationsloven.

De seneste år har VIVE gennemført en analyse, der belyser beskæftigelsessituationen for personer med handicap. Den seneste rapport fra september 2021 viser, at andelen af personer med handicap i beskæftigelse desværre faldt fra 2019 til 2020. Corona er jo selvfølgelig en del af forklaringen, men det viser altså også, at vi ikke er i mål endnu – der er potentiale for forbedringer.

Forslagsstillerne ønsker bedre viden om effekter af de indsatser, der gælder for personer med handicap i jobcentrene, men her er der reelt udfordringer. Man registrerer nemlig ikke borgeres handicap i jobcentrene. Det skyldes, at der er tale om personfølsomme oplysninger. Der er derfor ikke datagrundlag for at kunne vurdere effekter af de indsatser, der gennemføres for borgere med handicap. Det er et vilkår, man ikke kan ændre blot ved at indføre krav om en yderligere redegørelse.

Regeringen udarbejder også redegørelser, der samler op på handicapområdet på tværs af alle ministerier. Det sker hvert andet år med Social- og Ældreministeriet i spidsen, men her bidrager Beskæftigelsesministeriet selvfølgelig også til udviklingen og status på beskæftigelsesområdet. At handicapområdet har tråde ud til alle ministerier viser også, at det er vigtigt, at handicappolitikken ses bredt og ikke kun på et enkelt ministerområde.

Men redegørelser og debatter i Folketinget kan ikke stå alene. Det er afgørende med reel handling på området for os politikere. Vi skal sikre regler og praksis, der understøtter, at arbejdsmarkedet kan rumme de udfordringer, et handicap kan medføre. Heldigvis findes der allerede i dag gode muligheder for at få hjælp på arbejdspladsen. Det gælder bl.a. i form af personlig assistance eller et hjælpemiddel, som kan kompensere for ens handicap, så man på den måde er i stand til at varetage et job. Og det er jobcenteret, der bevilger ordningerne, og det giver god mening, for sagsbehandlerne i jobcentrene har både kendskab til borgeren og virksomheden.

Men loven, som hjælpen gives efter, er gammel – ja, faktisk helt tilbage fra 1998 – og lever ikke op til tidens krav. Regeringen arbejder derfor på en gennemskrivning af kompensationsloven på beskæftigelsesområdet. Det skal bl.a. sikre en mere hensigtsmæssig brug af de kompenserende ordninger og lette administrationen i landets jobcentre, så flere borgere med handicap får den nødvendige hjælp til at komme i beskæftigelse.

Men med gennemskrivningen kommer vi også til at se på initiativer, der skal sikre tidligere afklaring og opmærksomhed på personer med handicap i jobcentrene. Det skal skabe et bedre datagrundlag, så vi i fremtiden nemmere kan pege på effekterne af de indsatser, vi tilbyder personer med et handicap.

Derudover arbejder regeringen også fortsat på at følge initiativerne fra den handicappolitiske aftale fra 2019 til dørs. I henhold til aftalen er der bl.a. afholdt en række handicappolitiske konferencer, som skal udbrede viden om personer med handicap til centrale aktører på området. Senest i efteråret 2021 blev der afholdt en handicapkonference, hvor en række virksomheder også deltog for at præsentere, hvordan de arbejder med at inkludere personer med handicap. Her var medlemmer af Folketinget fra de forskellige partier også inviteret til at komme.

For at samle op: Regeringen bakker op om intentionerne i forslaget, men regeringen kan ikke støtte forslaget fuldt ud, som det foreligger. Det skyldes, at de efterspurgte initiativer i høj grad findes i forvejen. Faktisk står det allerede tydeligt i loven, at Beskæftigelsesministeriet skal udarbejde en årlig analyse af beskæftigelsessituationen for borgere med handicap.

Det har VIVE gjort de seneste år, og her kan man se, hvor mange der har et handicap og deres beskæftigelsessituation. VIVE kigger også på uddannelsesniveau, og hvilke ydelser ledige med handicap er på. Mange af de ting, som beslutningsforslaget gerne vil sætte fokus på, findes altså i dag i VIVE's analyse.

Regeringen foreslår derfor i stedet, at vi sætter de nuværende indsatser mere i system og på den måde imødekommer det, der er intentionen med forslaget. Regeringen foreslår, at beskæftigelsesministeren hvert år indkalder Beskæftigelsesudvalget til et møde, hvor vi kan drøfte status på området samt de igangsatte initiativer. Udgangspunktet skal være den årlige rapport om beskæftigelsessituationen for personer med handicap, som VIVE udarbejder, men udvalget kan selvfølgelig også komme med ønsker til dagsordenen.

Endelig vil jeg nævne, at forslagsstillerne til årets forhandlinger om SSA-reserven kan prioritere, at der sættes penge af til, at de gode erfaringer med handicappolitiske konferencer fra satspuljen fra 2019 videreføres og gerne i form af et handicappolitisk topmøde. Tak for ordet.

Tak. Så er det hr. Stén Knuth. Værsgo.

Tak for det, og tak til ministeren for de positive tilkendegivelser om forslaget her. Jeg synes jo netop, at de initiativer, som ministeren også taler om vi tager i forvejen, men også det, der måtte komme, kalder på, at vi mødes på den her vigtige dagsorden. Det hører jeg jo også ministeren anerkende, nemlig at mennesker med handicap faktisk har en ret vigtig dagsorden. Jeg tænker derfor igen, at det her må gå hen imod et møde – man kan kalde det et topmøde, eller hvad man måtte kalde det – hvor politikere, de faglige organisationer og arbejdsmarkedets parter er med til at prøve at kigge ind i, hvor langt vi er nået, og hvor man i øvrigt kunne finde nogle indsatser for at skrue op for, at det også bliver bedre i fremtiden.

Værsgo.

Jamen så hørte ordføreren mig også korrekt. Vi bakker fuldt og helt op om intentionerne i det her forslag, men som jeg også nævnte, så eksisterer en række af de initiativer, som forslaget lægger op til, allerede i dag på den ene eller den anden måde. Derfor tror jeg, at jeg konkret vil foreslå Folketingets partier, såfremt man er med på det, at Folketingets partier sætter sig sammen i udvalget og måske sammen med regeringen formulerer en beretning om, hvordan vi får sat de initiativer mere i system, så det også afspejler de intentioner, der er i det her, synes jeg, vigtige beslutningsforslag.

Hr. Stén Knuth.

Tak, og det hilser jeg i hvert fald velkommen. For det er jo sådan, at vi har et politisk topmøde i Aalborg, hvor kommunerne sammen med politikere og fagfolk taler om, hvor Kommunedanmark er på vej hen. Det samme har man på børneområdet, altså det børnepolitiske topmøde, hvor politikere og fagfolk og kommuner mødes for at tale om, hvordan det går, og hvor vi er på vej hen. Og vi i Venstre mener i hvert fald, at den her dagsorden er så vigtig, at den godt kunne tåle, at vi havde den opmærksomhed i 1 eller 2 dage på det her område.

Værsgo.

Som sagt har der jo også tidligere i forbindelse med SSA-reserven været afsat penge til at kunne afholde konferencer, og det kan man jo så give yderligere retning, hvis man vil det. Jeg tror, at noget, der i hvert fald bare er vigtigt at have med, jo er, at både det kommunale topmøde, men for den sags skyld også Sorøtopmødet, som hr. Stén Knuth nævner, begge er topmøder, der er taget initiativ til, og som er groet op nede fra græsrødderne. Jeg har dog også kun både set, læst og hørt, at mange af de handicappolitiske organisationer bakker op om det her. Og hvis det så er påkrævet, at man f.eks. i SSA-reserven prioriterer nogle penge til at starte det op, så synes jeg jo, at det skal være helt op til partierne at prioritere det. Men vi hilser det i hvert fald meget velkommen og stiller meget gerne op og deltager i hvilke som helst former for topmøder, som man måtte indkalde til.

Tak for det. Og det var spørgsmålene til ministeren. Vi går videre til ordførerrækken. Hr. Henrik Møller, Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Jeg tror, jeg vil lægge mig lidt i slipstrømmen af ministeren og så selvfølgelig starte med at kvittere for, at forslagsstillerne tager et initiativ til, at vi får nogle drøftelser af, hvordan vi øger den politiske opmærksomhed på beskæftigelsessituationen for personer med handicap. Det er en sindssygt vigtig diskussion, og jeg deler ligesom ministeren rigtig mange af de gode intentioner, som forslagsstillerne lægger op til. Alle mennesker kan noget, og alle mennesker skal have mulighed for at udnytte det potentiale og være en del af det arbejdende fællesskab, både for samfundets skyld, men mest af alt er det selvfølgelig for deres egen skyld.

Desværre er der rigtig mange mennesker med handicap, der oplever en masse fordomme og en masse lukkede døre, når de forsøger at finde vej ind på arbejdsmarkedet. Det er ærgerligt, fordi det betyder, at arbejdsmarkedet går glip af gode kompetencer, viden og arbejdskraft. Derfor er jeg selvfølgelig også enig med forslagsstillerne i, at vi skal sikre et politisk fokus på at øge beskæftigelsen blandt personer med handicap. For man kunne jo egentlig sige, at hvis ikke nu, hvor efterspørgslen på arbejdskraft er så høj og ledigheden er så lav, hvornår skulle vi så gøre det?

For det første lægger forslaget op til, at der årligt skal udarbejdes en redegørelse for beskæftigelsessituationen for personer med handicap. Men Beskæftigelsesministeriet er allerede forpligtet til at udarbejde en årlig analyse af den arbejdsmarkedspolitiske situation for personer med handicap. For det andet ønsker forslagsstillerne, at der afholdes en årlig redegørelsesdebat i Folketinget og indkaldes til et årligt topmøde.

Man kan jo altid diskutere i forhold til de her redegørelsesdebatter, om det er noget, der sådan grundlæggende er med til at skabe strukturelle forandringer på området, kan man sige. Vi har desuden som en del af satspuljeaftalen fra 2019 afholdt en række gode handicappolitiske konferencer, som skal udbrede viden om personer med handicap til centrale aktører på området. Det kan man også sagtens gennemføre, som vi ser det, gennem SSA.

Jeg er også glad for, at ministeren tilkendegiver, at der på baggrund af den allerede årlige afrapportering af beskæftigelsessituationen for personer med handicap vil blive indkaldt til et møde med Beskæftigelsesudvalget, så vi løbende får fulgt op på udviklingen. Men jeg er selvfølgelig også med på, at flotte ord her fra talerstolen ikke nødvendigvis alene får flere personer med handicap i job.

Jeg tror derimod, at en gennemskrivning af kompensationsloven, et fortsat fokus på handicapområdet i de kommunale beskæftigelsespolitiske mål og mere systematik i de eksisterende tiltag – initiativer, ministeren var inde på – ville være nogle rigtige og vigtige skridt i den rigtige retning. Jeg håber, at vi på en eller anden måde, både med de bemærkninger, som ministeren er kommet med og jeg er kommet med, har en mulighed for at lave en fælles beretning. For som jeg fornemmer det og hører det, har vi de samme mål om at skabe bedre vilkår for at få mennesker med handicap i beskæftigelse. Tak for ordet.

Hr. Stén Knuth.

Tak. Og tak for den positive tilkendegivelse. Jeg er fuldstændig enig. Altså, topmøder og møder gør jo ikke, at vi kommer videre i den her sag. Jeg tænker også, at den næste ordfører vil tale om, at vi har gjort det her nogle gange, og at der faktisk ikke sker noget. Så hvordan ser ordføreren på, at vi forpligter hinanden på at få gjort noget, der gør, at vi kommer i den rigtige retning? For alle ambitionerne og alle de retninger, som ordføreren også taler om på det her område, hylder jeg jo også, men hvordan forpligter vi hinanden, så der også sker noget?

Ordføreren.

Jeg tror jo, at vi i et eller andet omfang kan gøre noget. Det synes jeg er noget af det, vi i forhold til den snak, vi skal have med ministeren, når de her evalueringsrapporter kommer, måske skal blive lidt mere præcise og specifikke på, altså hvad det er for nogle handlinger, vi kan sætte i værk herfra.

Men jeg tror ikke, det er noget, vi kan løse alene herindefra; jeg tror et eller andet sted også, at vi skal have arbejdsmarkedets parter med i forbindelse med det her. For jeg tror, at der er nogle barrierer ude på arbejdsmarkedet, som gør, at det for nogle af de her mennesker er svært at komme ind – og det er ikke nødvendigvis lovgivning alene, der gør det her; det er også et spørgsmål om, var jeg lige ved at sige, at tage chancen. Og jeg synes, at når vi står i den situation, vi gør nu, hvor der er efterspørgsel på arbejdskraft, så har vi alle muligheder for at kunne gøre et eller andet.

Tak. Hr. Stén Knuth, værsgo.

Tak. Jeg er fuldstændig enig. Og jeg er også enig i, at vi politikere måske ikke skal stå herinde og fortælle, hvordan det skal være, og lave regler og så håbe på, at de virker, men at vi også skal invitere handicaporganisationerne til en drøftelse af, hvad de ser, og hvordan de ser et setup for, hvordan vi kan forpligte hinanden noget mere, sådan at der sker noget og der bliver handlet på de her ting. Og jeg tænker, at ordføreren vil bekræfte, at det også er nogle af de tanker, ordføreren gør sig, i forhold til at vi kommer videre, altså at vi får inddraget handicaporganisationerne derude, som sidder med en enorm viden, som vi har brug for.

Værsgo.

Tak. Det kan jeg godt bekræfte. Altså, det tror jeg selvfølgelig er rigtig centralt. De her organisationer er jo nogle af dem, der sidder tættest på de her problemstillinger og derfor også har en enorm viden og faktisk også en ekspertise, både med hensyn til hvordan situationen er, men måske også hvilke løsningsforslag der skal til i forbindelse med det her. Så jo, selvfølgelig skal de også inddrages.

Tak for det. Der er ikke flere kommentarer. Så er det hr. Karsten Hønge, SF. Værsgo.

Forhåbentlig tvinger de gode tider på arbejdsmarkedet virksomhederne til ikke at være helt så kræsne, når de ansætter nye medarbejdere. Hvis vi bruger højkonjunkturen klogt, får vi et nyt arbejdsmarked med plads til mange forskellige slags mennesker, hvor ikke alle kan arbejde på fuld tid og for fuld skrue. Det er på høje tid med et mere rummeligt arbejdsmarked.

Jeg er egentlig så grumme træt af at høre på den her evige sang om at sende bud efter flere udlændinge eller om at sætte pensionsalderen op som de eneste to svar, når der fortsat er så mange danskere, der ønsker at bidrage på arbejdspladserne. Den slags uansvarlige overspringshandlinger underminerer et samfund, som skal hænge sammen. Lad os nyde den økonomiske optur og give plads til bl.a. mange flere af de op mod 49.000 mennesker med handicap, som faktisk ønsker at bidrage med nogle arbejdstimer. Lad os få etableret en landsdækkende jobbank, hvor ledige mennesker med handicap matches med private og offentlige arbejdsgivere.

Vi skylder Danske Handicaporganisationer stor tak for hele tiden at rykke ved politikere, de kommunale administrationer og arbejdsgiverne, som de jo lige for nylig har indgået en aftale med, som det bliver utrolig spændende at følge udrulningen af. Jeg har også selv haft stor fornøjelse af at deltage i møder, høringer og aktiviteter arrangeret af Danske Handicaporganisationer eller af en af deres underorganisationer.

SF støtter helhjertet intentionen bag beslutningsforslaget, men konkret støtter vi ministerens ønske om at få koordineret de indsatser, der allerede er, og konkret støtter vi Socialdemokraternes ordfører, hr. Henrik Møllers, forslag om, at vi i en fælles beretning får det her rammet ind, så vi kan få gjort det koordineret, og så vi kan få et bedre overblik over det. Men fuld støtte til intentionen i forslaget, jeg tror bare, at vi i fællesskab når længere ved at gå den vej, som ministeren har anlagt.

Det var det. Der er ikke nogen kommentarer. Så er det fru Christina Thorholm, Radikale Venstre.

Radikale Venstre bakker også op om intentionen i forslaget fremsat af Venstre. Og tak for igen at sætte fokus på handicappedes forhold, ikke mindst i forhold til beskæftigelse. For mennesker med handicap er i mindre grad i beskæftigelse sammenlignet med personer uden handicap. Ja, faktisk er det sådan, at otte ud af ti mennesker uden handicap er beskæftigede, mens knap fire ud af ti med større handicap er i beskæftigelse. Som en af de andre ordførere også nævnte, stod 49.000 mennesker med handicap ultimo 2021 uden arbejde, på trods af at vi mangler arbejdskraft. Det er simpelt hen ikke godt nok. Det handler ikke kun om holdninger, men også om handlinger.

Det er glædeligt at høre, at ministeren har forslag i spil i forhold til at skærpe initiativerne, bl.a. ved at ændre lovgivningen omkring kompensationsordninger og ved at lave en mere systematisk indsats. Det er jo ofte det, der kendetegner handicapområdet, altså at der mangler noget systematik, og sådan ser det også ud til at være på beskæftigelsesområdet. Der var en af de andre ordførere, der sagde: Intentioner er jo fantastiske, men handlinger batter mere. Andre lande er gået den vej, hvor de arbejder med måltal for mennesker med handicap i beskæftigelse i forhold til den enkelte arbejdsplads. Jeg sår det frø, fordi jeg synes, det er interessant, at man siger, at der skal være 1, 2, 3, 4 pct. af de ansatte i en organisation, som har et handicap; det gør man i nogle af de andre europæiske lande. Så vi er altså klar til forhandlingerne om intentionen i at få større fokus på mere handling i forhold til at få flere mennesker med handicap i beskæftigelse.

Det var det. Der er ingen kommentarer. Der er ikke nogen ordfører fra Enhedslisten, så det er fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet, og tak til forslagsstillerne. Jeg er vikar for vores beskæftigelsesordfører, hr. Niels Flemming Hansen, og vil derfor gøre det helt kort.

Vi stiller os naturligvis på den gode side i forhold til det her forslag. For det er dybt frustrerende, at mange mennesker med handicap oplever at blive sorteret fra eller at have svært ved at finde et arbejde. Det er ikke i orden, det er ikke fair, og det er noget, vi kan og bør gøre meget bedre. Men det bliver ofte ved snakken, og nu står vi så og snakker lidt igen, og med den årlige redegørelse planlægger vi endda at skulle snakke endnu mere.

Det er ikke, fordi vi på nogen måde som helst måde er imod. Jeg tillader mig dog at mene, at det er vigtigt at lave nogle konkrete initiativer, frem for at vi bare står her og beslutter, at der skal være en årlig redegørelse. Der er allerede økonomisk inflation. Vi behøver ikke også en inflation i redegørelser. Måske skulle vi i udvalgsarbejdet komme et skridt videre og lave en fælles beretning på tværs af partier, så vi sammen forpligter os, også fremadrettet og uanset farven på regeringen.

Tak for det. Der er ingen kommentarer, og derfor er det nu hr. René Christensen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg vil også gerne på Dansk Folkepartis vegne sige tak for beslutningsforslaget, og vi synes i hvert fald, at det er rigtigt at debattere, hvordan vi får handicapområdet højere op på dagsordenen, særlig set i forhold til beskæftigelsen. Jeg var lige inde at kigge på nogle enkelte tal for autister, som faktisk har nogle helt specielle evner, hvilket der også er nogle få virksomheder der har fundet ud af, og de har ansat nogle autister i nogle jobs, som jeg tror mange herinde måske ville synes var lidt kedelige og ensformige, men der kan autisterne bruge deres kompetencer, som er helt fantastiske. Alligevel er det faktisk kun en ud af ti med autisme, som er i beskæftigelse, og det er jo rigtig ærgerligt, at vi ikke i et samfund som det danske er bedre til at kigge på det enkelte individ og så se på, hvad det er for nogle kompetencer, man har som menneske, og om der her er noget, som virksomhederne kan bruge. Derfor tænker vi, at det er helt rigtigt set, at man bliver nødt til indimellem at have det oppe og diskutere det.

Vi har også lige stået her i Folketingssalen i dag og debatteret ældreområdet, som vi gør med så mange andre områder, og om det lige skal være et topmøde, eller om det skal være en høring, eller hvad det skal være, vil vi ikke lægge os fuldstændig fast på, men vi er fuldstændig enige med forslagsstillerne i, at området er lidt overset, og at det fylder for lidt i forhold til de kompetencer, som de her mennesker besidder. Som ordføreren for De Konservative, mener jeg det var, også sagde, kunne vi i forbindelse med udvalgsarbejdet lave et fornuftigt skriv, hvor vi helst og gerne på tværs af salen kunne skrive noget, der forpligter os til at få sat et arbejde i gang, altså hvordan vi til glæde for dem, som står uden for arbejdsmarkedet, men jo altså også til glæde for arbejdsmarkedet, får brugt de ressourcer, som findes i det danske samfund. Det gør vi ikke godt nok i dag.

Tak for det. Der er ingen kommentarer. Hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Jeg kommer nok også til at lægge mig lidt i slipstrømmen af de andre. Jeg synes, det er rigtig fint, at der bliver sat fokus på det. Jeg tror også, at noget af det, vi skal kigge på, og som man også må anerkende, er, at konjunktur simpelt hen også spiller noget ind på det her område. Ligegyldigt hvilken beslutning man træffer og forsøger at træffe herinde, er der bare en virkelighed med nogle konjunkturer, som gør, at mennesker med handicap sandsynligvis og ofte nogle gange vil stå på kanten af arbejdsmarkedet, og derfor er det sådan, at når konjunkturerne er for nedadgående, er det også dem, som bliver ramt først. Man kan spørge, om det er retfærdigt eller uretfærdigt, men det er virkeligheden. Derfor tror jeg også, man gør fornuftigt i her fra Folketingets side hele tiden at sikre sig, om der er efterspørgsel på arbejdskraft derude, om vi har indrettet vores skattesystem, vores arbejdsmarked, så vi giver plads til, at mennesker kan arbejde færre timer.

Når jeg kigger på og har kigget på arbejdsmarkedet, ser jeg, at det ofte har været sådan lidt, at enten er man på arbejdsmarkedet, eller også er man uden for arbejdsmarkedet – der er fleksjob, revalidering og andre ordninger, men det er meget svært for mennesker med et handicap, som ikke er på vej til f.eks. at komme over en arbejdsskade eller noget andet, men som har en måske varig funktionsnedsættelse, som gør, at de ikke kan være 37 timer på arbejdsmarkedet. Der tror jeg, vi kan gøre noget strukturelt for at sikre, at det bliver bedre.

Nu blev der nævnt de der 128 mio. kr. eller sådan noget, tror jeg det var, man satte i værk fra den tidligere regerings side for at få, jeg tror, det var 13.000 flere handicappede i job frem til 2025, og jeg kunne godt tænke mig, at vi måske besøgte det og så på, hvordan det så er gået med de midler, det var satspuljemidler, man satte af. Hvordan er det gået med alle de midler, som man har sat af? Har det haft en effekt, hvilken effekt har der været af det, og hvilken effekt har de midler, man har brugt på det, haft, og hvad har været effekten af en naturlig højkonjunktur, en coronakrise og nu en stigende inflation? Hvis vi kigger på de økonomiske tal inden krisen i Ukraine og alt muligt andet, ser man for 2024 og 2025 en beskæftigelse, som er gået i stå. Hvis man kigger på de økonomiske nøgletal for 2024 og 2025, vil man se, at der ikke er nogen stigning i beskæftigelsen. Der kan jeg godt frygte, at hvis der sker det, at der ikke er nogen som helst stigning i beskæftigelsen generelt på arbejdsmarkedet, vil det være de handicappede, der kommer i klemme der.

Så jeg synes også, at man skal prøve at kigge den vej, og det er vi meget, meget åbne over for, og jeg håber, at vi i udvalgsbehandlingen måske kan komme nærmere ind på det og måske få nogen ind fra ministeriet for at redegøre for, hvad effekten af de midler, man har brugt fra Folketingets side, har været. Det synes jeg nogle gange man glemmer. Man har meget let ved at give midler ud her, men den der opfølgning på, hvad effekten har været, mangler nogle gange. Så det vil vi også meget gerne kigge på. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen fra LA, Frie Grønne eller KD, så vi giver ordet til ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Stén Knuth.

Tak for ordet, og tak til ministeren og ordførerne for jeres gode taler og gode intentioner. Jeg hører kun, at vi vil det samme, altså få et samlet overblik, få koordineret indsatserne, men også forpligte hinanden på, hvordan vi kan hjælpe hinanden til at blive bedre til det her. Vi havde for 1 års tid siden en åben høring, bl.a. med SF's ordfører, hvor vi havde inviteret handicaporganisationerne ind, og vi drøftede efterfølgende også med dem, hvordan vi kommer videre, og ordføreren sagde på det tidspunkt, at vi sådan set har siddet her nogle gange, men der sker ikke rigtig noget, og der er en kæmpe frustration blandt borgere med handicap, fordi de ikke føler sig hørt, ikke føler, de er med i de der fællesskaber, som vi kender så godt fra arbejdspladserne. Så der er rigtig, rigtig meget at gøre her.

Tak for forslagene, der er bragt i spil i forhold til en fælles beretning, som forpligter os noget mere. Jeg tror også, det bliver vigtigt, at vi lytter til handicaporganisationerne for at høre, hvad de tænker om det her. Jeg tror ikke, ambitionen om at have et topmøde på et eller andet tidspunkt er mindre i Venstre lige nu, og det vil vi prøve at arbejde videre med. Og vi er sådan set også helt med på, at vi laver en fælles beretning, som kan dække alle partier, om den indsats, der skal være fremadrettet på det her område, hvor vi forpligter hinanden, og hvor vi også tager nogle initiativer, der gør, at borgere med handicap oplever, at vi faktisk tager det seriøst og får gjort noget, der gør, at de får bedre mulighed for at være på arbejdsmarkedet.

Tak for debatten, og tak for de rigtig gode indlæg. Jeg glæder mig til at tale videre om det og ser frem til en fælles beretning på det her område. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Beskæftigelsesudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.