Det næste punkt på dagsordenen er:

34) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 132:

Forslag til folketingsbeslutning om, at hjemløse skal tages ud af jobcentrene.

Af Mette Thiesen (NB) m.fl.

(Fremsættelse 01.03.2022).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er beskæftigelsesministeren.

Tak for ordet, og lad mig starte med også at takke forslagsstillerne bag forslaget. Beslutningsforslaget i dag handler om, at vi skal sikre, at vi skaber de bedste rammer for nogle af vores samfunds mest udsatte borgere: borgere i hjemløshed. Jeg vil gerne starte med at understrege, at det er helt afgørende, at vi som samfund værner om de mest udsatte borgere, og at vi indretter et samfund, hvor den enkelte ikke bliver efterladt på perronen, mens resten af samfundet buldrer forbi.

Med forslaget ønsker forslagsstillerne, at borgere i hjemløshed ikke skal indgå i det, der kaldes et helt almindeligt jobcenterforløb, ud fra en forståelse af, at det ikke giver plads til at fokusere på andre problemer end ledighed. Og netop borgere i hjemløshed har jo andre problemer end ledighed.

Jeg afviser ikke, at der kan være enkeltsager, hvor sagsbehandlingen desværre ikke foregår optimalt, men jeg er ikke enig i den beskrivelse, der ligger til grund for forslaget. Jobcentrene skal jo netop sammensætte indsatserne efter borgernes konkrete behov.

Borgere oplever vidt forskellige forløb afhængig af deres konkrete situation og behov, og der er helt naturligt forskel på, hvordan et forløb struktureres; om det er slagterimedarbejderen, der er blevet afskediget i en fyringsrunde, eller en borger, som har andre udfordringer end ledighed, eksempelvis psykiske udfordringer, manglende bolig, misbrug m.v.

Lovgivningen på beskæftigelsesområdet indeholder en række undtagelser, som netop skal sikre, at beskæftigelsesindsatsen kan gå hånd i hånd med eksempelvis sociale indsatser. Indsatsen tilpasses den enkelte borgers behov og livssituation. Borgere i hjemløshed, som har andre problemer end ledighed, visiteres i deres forløb som aktivitetsparate. De får en koordinerende sagsbehandler, som bl.a skal koordinere sociale indsatser, misbrugsbehandling og tilvejebringelse af bolig. Herudover kan nogle aktivitetsparate unge under 30 år få et aktivitetstillæg til deres ydelse. Visitationen sker i jobcentret og er helt afgørende for, at de modtager den rette indsats og den rette forsørgelsesydelse. Der gælder også særlige regler for deltagelse i indsatser og tilbud, og der er særlige værnsregler, som skal gøre, at udsatte borgere, som er aktivitetsparate, ikke bliver sanktioneret unødigt.

Både jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal efter gældende regler ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis de har en rimelig grund. Borgere kan altså allerede i dag blive fritaget for at stå til rådighed for f.eks. arbejde og tilbud, hvis kommunen vurderer, at de er for syge, eller hvis borgerens helbred forværres af indsatsen. Og det er vigtigt, at der er en løbende kontakt med borgerne for at sikre opmærksomhed på netop de problemer, der gælder for den enkelte, hvad enten der er tale om misbrug, psykiske udfordringer eller andet.

Det er også via sagsbehandlingen i jobcenteret, at der kan komme fokus på, om der kan tilkendes førtidspension, eller om sagen skal forelægges rehabiliteringsteamet, fordi borgere skal i fleksjob eller ressourceforløb. Og det er særlig vigtigt for udsatte borgere, som ellers kan have svært ved at navigere i de offentlige systemer. Jobcentrene spiller i dag en central rolle i at skabe sammenhængende tilbud til borgere, hvor den koordinerende sagsbehandler er ansvarlig for særlig at understøtte ledige, som har udfordringer ud over ledighed. Det kræver en tværfaglig planlægning og indsats, hvor parallelle indsatser og en helhedsorienteret tilgang skal være omdrejningspunktet for hjælp og støtte til borgeren.

Der pågår lige nu forhandlinger om den helhedsorienterede indsats, hvor der forhandles om at få de kommunale forvaltninger til at arbejde endnu bedre sammen til gavn for de mest sårbare borgere. Hvis man vælger at tage borgere i hjemløshed ud af jobcentret, er der risiko for, at man afskærer dem fra den hjælp, de skal have i systemet. Det vil under alle omstændigheder være nødvendigt at etablere andre systemer, som kan varetage en række af de funktioner, som jobcentret har.

Forslaget synes at hvile på en forudsætning om, at man først skal løse alle andre problemer, før det er relevant at gå i gang med en beskæftigelsesrettet indsats. Men sådan forholder det sig ikke. Der er evidens for, at indsatsen for udsatte målgrupper, bl.a. borgere i hjemløshed, skal bygge på en jobrettet indsats tidligt i borgernes indsatsforløb. Den jobrettede indsats skal derfor ses i sammenhæng med andre indsatser og ikke som en selvstændig indsats, når borgeren har fået løst sine udfordringer gennem eksempelvis sociale indsatser. Den tidlige jobrettede indsats skal koordineres med udgangspunkt i og parallelt med borgerens øvrige udfordringer. Og for borgere i hjemløshed kan det eksempelvis være, at der parallelt skal sikres en indsats med bostøtte i overgangen fra livet i hjemløshed til et liv i egen bolig.

Herudover arbejdes der på at tilbyde meningsfulde aktiviteter i hverdagen. Det kan eksempelvis være virksomhedspraktik, ordinære løntimer eller andre beskæftigelsesrettede aktiviteter. Den jobrettede indsats udgør en af grundstene i selvmestring, og et job kan være en medvirkende faktor ud af hjemløshed.

Der er også gjort solide erfaringer fra eksempelvis i IPS-metoden, som sigter mod at få personer med alvorlige sindslidelser i beskæftigelse og uddannelse. Det kan eksempelvis være personer, der lider af skizofreni. Metoden er både nationalt og internationalt anerkendt. Populært sagt går metoden ud på en job først og dernæst støtte-tilgang frem for en helbred først og dernæst job-tilgang.

Vi kan ikke komme uden om, at beskæftigelse og tilknytning til en arbejdsplads eller uddannelsesinstitution giver meningsfulde fællesskaber, som er uvurderlige for alle og på tværs af alle målgrupper. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har også i de seneste år gennemført en række initiativer, der har haft til formål at implementere en jobrettet indsats for udsatte ledige. Her peger erfaringerne fra job first- og flere skal med-projekterne entydigt på, at de mest udsatte borgere har gavn af en jobrettet indsats. Flere skal med-projekterne har også vist, at der er jobmuligheder på arbejdsmarkedet for udsatte ledige.

Jobcentrene spiller altså en helt central rolle i dels at hjælpe borgerne med meningsfulde aktiviteter, men også med den nødvendige balance og koordinering mellem de beskæftigelsesrettede krav og aktiviteter og så borgerens øvrige sociale støttebehov. Borgerne skal mødes med værdighed, ordentlighed og respekt, når de er i kontakt med kommunen eller har brug for hjælp fra kommunen. Og kommunerne skal have særligt fokus på de udfordringer, som gælder for hjemløse.

Men en fritagelse fra jobcenterforløb risikerer at medvirke til, at nogle borgere ikke får den hjælp, som de har behov for, og derfor kan regeringen ikke støtte forslaget. Jeg vil gerne igen takke for forslaget, som er med til at holde fokus på vigtige politiske prioriteringer og diskussioner. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Og der er ønske om en kort bemærkning fra fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Tusind tak. Jeg fristes til at sige Djøf, Djøf, Djøf, for det er desværre bare lidt sådan, det lyder. For ikke så længe siden havde jeg kaldt ministeren i samråd om den måde, jobcentrene behandler syge borgere rigtig dårligt på. Det var helt konkret med en sag om en kræftsyg, der lå i koma, og som var blevet indkaldt til erhvervspraktik. Han er desværre død efterfølgende.

Det er bare for at sige, at der er masser af de her groteske eksempler i jobcentrene, og det her er jo så endnu et af dem. Det giver simpelt hen ikke nogen mening, for det, at folk er hjemløse, skyldes jo tit en kombination af, at man har haft en eller anden form for livskrise, og at man måske også har nogle psykiske udfordringer og måske ovenikøbet et misbrug. Så der er jo mange forskellige ting, der skal adresseres.

Så jeg kunne bare godt tænke mig at høre ministeren: Når ministeren igen og igen bliver præsenteret for de her sindssygt udsatte grupper – om det er syge, udsatte eller nedslidte – som bliver kostet rundt i et umenneskeligt system, mener ministeren så ikke, at det reelt set er på tide at lave systemet om og i hvert fald få de her hjemløse ud af jobcentrene?

Ministeren.

Fru Mette Thiesen kan jo sige Djøf så mange gange, hun vil, men det ændrer jo ikke grundlæggende på, at vi er nødt til at have nogle steder i systemerne, hvor man kan give borgerne den rette hjælp, for i hvert fald nogle af de her borgere har jo brug for hjælp og støtte, også fra de offentlige systemer, til at komme videre.

Jeg deler sådan set noget af den kritik, som fru Mette Thiesen giver udtryk for, i forbindelse med nogle af de sager, vi har fået belyst, med hensyn til de udfordringer, der er nogle steder i jobcentrene. Det er jo også af samme årsag, at regeringen er i gang med at nytænke beskæftigelsesindsatsen og jobcenterindsatsen, altså som en del af en nytænkningsøvelse, hvor vi jo bl.a. skal spare nogle penge, men forhåbentlig også i samme ombæring sørge for, at der er en masse ting, der bliver gjort klogere. Og min forargelse over, at man i et konkret jobcenter sender en henvendelse til en borger, som er terminalt syg, og beder vedkommende om nogle ting, der slet ikke er grundlag for i lovgivningen, ændrer ikke ved, at jeg grundlæggende synes, det er vigtigt, at også hjemløse borgere får en social indsats og en hjælp, også til at komme i arbejde, fordi vi rent faktisk ved, at det også hjælper.

Fru Mette Thiesen.

Så er jeg bare nødt til at spørge ministeren: Når man ikke ved, hvor man skal overnatte, når man ikke ved, hvor det næste måltid skal komme fra, tror ministeren så reelt, at man er klar til at stå til rådighed på arbejdsmarkedet? Tror ministeren reelt set, at det giver mening at begynde at koste mennesker, som har så meget rod inden i sig, som måske har en psykisk diagnose og måske ovenikøbet har et misbrug og lever på gaden, rundt i et system, hvor det, de møder, er en beskæftigelsesindsats? De kan ikke engang komme i bad. Skal de tage til jobsamtale uden at kunne komme i bad?

Så er det ministeren.

Jeg tror ikke, at fru Mette Thiesen hørte min indledende besvarelse, for det eksempel, hun nævnte, med en borger, som eksempelvis har psykiske udfordringer, og som har alle mulige andre problemer end mangel på et arbejde, skal reelt ofte ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Men de skal jo stadig væk have hjælp. Der skal stadig væk gøres en indsats. Det er jo så nogle indsatser og en hjælp, der i de her dage bliver drøftet ovre i Socialministeriet. Jeg synes, det er rigtig, rigtig godt, at der endelig er kommet hul på de forhandlinger om en helhedsorienteret indsats, så der bliver skabt en klar sammenhæng i forhold til den hjælp, man kan tilbyde de borgere, for hjælp skal de jo helt åbenlyst have.

Den næste korte bemærkning er til fru Pernille Skipper, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg tror godt, ministeren ved, at vi i Enhedslisten er grundlæggende skeptiske over for at have hjemløse og socialt udsatte i beskæftigelsessystemet, ikke ud fra den tanke, at man ikke kan hjælpes i beskæftigelse, for det har vi masser af eksempler på at man rent faktisk kan, men ud fra den tankegang, at hvis man har et fokus på det frem for andre problemer, f.eks. hjemløshed, så kan det være rigtig, rigtig svært at nå målet. Det tror jeg sådan set ministeren er enig i.

Jeg kunne godt tænke mig måske at få bare sådan et grundlæggende ideologisk svar på, om ministeren tror på, at det at sanktionere mennesker i beskæftigelsessystemet, særligt mennesker med sociale problemer, hjælper dem på vej mod et liv i beskæftigelse.

Ministeren.

Som jeg også sagde i min indledende besvarelse, så er det sådan, at hvis man har store sociale problemer, sygdomme osv., så kan og vil man jo også blive undtaget fra sanktioner, hvis man ikke står til rådighed. Altså, et eller andet sted skal vi jo sørge for, at der bliver lavet den helhedsorienterede indsats, at der bliver givet den hjælp til borgerne, og så vidt jeg husker – det kan være, jeg husker forkert, for som sagt er det alene ud fra hukommelsen – har Enhedslisten jo også været fortaler for lige præcis den her IPS-metode, som jeg fik redegjort for i min indledende besvarelse, hvor man også har fokus på at prøve at gøre flere ting på en gang, fordi det også kan være med til at hjælpe mennesker med store sociale problemer ind i nogle meningsfulde fællesskaber, hvad enten det kun er få timer om ugen, eller det er mange timer om ugen.

Fru Pernille Skipper.

Som jeg også startede med at sige, er vi slet ikke imod, at man også har en indsats, som er målrettet en form for beskæftigelse. Det kan starte i det små – der er gode erfaringer med det sociale frikort – og der kan være rigtig mange grunde til, at man ikke skal udelukke det at få et arbejde, også når det gælder socialt udsatte mennesker. Men i de forhandlinger om den nye hovedlov, som ministeren også henviser til, og som vi jo også sidder i og er rigtig, rigtig begejstrede for endelig er kommet i gang, er det jo f.eks. en grundlæggende forudsætning, at det sanktionssystem, der er i beskæftigelsessystemet, skal tages med, og det vil sige, at man ikke som sådan i kraft af den nye hovedlov kan undtage mennesker fra sanktioner i beskæftigelsessystemet. Vi ved jo, at det sker. Ministeren siger, at det ikke var meningen, men det sker jo. Så synes ministeren ikke, at det er et problem, der ligesom forhindrer os i at komme helt i mål med den nye hovedlov?

Ministeren.

Jeg tror, jeg vil lade forhandlingerne om den ny hovedlov være ved forhandlingsbordet og ikke forhandle om det her.

Jeg tror generelt, som jeg også sagde i min indledende besvarelse, at det er vigtigt at sige, at der jo kan være og desværre er for mange mennesker i Danmark, som har andre problemer end bare manglen på et arbejde, og det skal vores system jo også tage hensyn til, og det mener jeg også der er vide rammer for at man kan gøre i dag, men jeg tror også, at vi sagtens kan blive bedre til at tage hensyn til de mennesker. Det er jo også nogle af de ting, vi drøfter med hinanden i forbindelse med nytænkningen af beskæftigelsesindsatsen.

Men det handler hele tiden om at finde nogle balancer, for omvendt er det jo også afgørende, at vi, hvis man er på offentlig forsørgelse og ikke har andre problemer end manglen på arbejde, så selvfølgelig også skal sikre os, at folk også reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet, og det er de balancer, det handler om at finde.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren. Den næste, der skal have ordet, er ordføreren fra Socialdemokratiet, og det er hr. Henrik Møller. Velkommen.

Tak for det. Det er jo selvfølgelig, kan man sige, et forslag, der langt hen ad vejen både kan være empatisk, og som umiddelbart også kan lyde sympatisk, men jeg synes jo også, det et eller andet sted lægger op til en diskussion af, hvad vi gør i forhold til nogle af vores allermest udsatte og vores allersvageste borgere, og hvordan vi løser deres problemer bedst, og derfor tak til forslagsstillerne for at bringe det her på dagsordenen. Forslagsstillerne ønsker jo med beslutningsforslaget, at borgere i hjemløshed skal undtages almindelige jobcenterforløb, og forslagsstillerne mener, at forløbene i jobcentrene ikke giver plads og rum til at fokusere på andre af de udfordringer, som borgere i hjemløshed typisk også kæmper med.

I Socialdemokratiet er vi sådan set enige i den del, hvor vi skal kigge på nogle af de proceskrav og på nogle af de der bureaukratiske snubletråde, der findes i den aktive beskæftigelsesindsats, men jeg mener også, ministeren sagde, at det er noget af det, vi er gået i gang med at prøve at kigge på. Men jeg synes jo ikke, det kun er noget, vi skal gøre i forhold til hjemløse, men at det også er noget, vi skal gøre i forhold til unge uden job eller uddannelse, sådan som vi allerede har indgået en aftale om, eller andre grupper i samfundet. Vi er bare ikke enige med forslagsstillerne i, at den bedste løsning er at trække dem ud af den aktive beskæftigelsesindsats og jobcentrene. Så er jeg med på, at man i den her forbindelse formentlig godt kan hive nogle sager op af skuffen, hvor det, man umiddelbart ser, og det, man umiddelbart oplever, skriger lidt til himlen, og hvor man tænker, at det egentlig ikke var det, der var hensigten med loven, og at det måske ikke var der, hvor man prøver at tage udgangspunkt i den enkelte borger.

Men jeg synes jo, det er vigtigt at understrege, at jobcentrene ikke kun er indgangen til den jobrettede indsats. De er også indgangen til den koordinerende indsats på tværs af sociale udfordringer såsom misbrugsproblemer og en manglende bolig, og i den diskussion er jeg meget enig med ministeren i at sige, at vi, hvis alt det andet skal være på plads, før man overhovedet kan diskutere beskæftigelse, så ikke er enige. For beskæftigelsen er et af de ben, man skal stå på i forbindelse med en helhedsorienteret indsats omkring det her. Så er jeg med på, at der kan være situationer i det her forløb og den sociale indsats, der er, hvor det at lave det beskæftigelsesrettede ikke er det, der står først, og det, der kommer i første række i forhold til det her. Men det vil for mig at se stadig væk være en del af den indsats, som jobcenteret skal være med til at levere, og det er også derfor, vi i Socialdemokratiet grundlæggende mener, at det måske er lidt mere nuanceret end det, der bliver præsenteret. For jobcentrene spiller den her rolle i forhold til en koordinerende indsats, og det betyder jo, at jobcenteret er afgørende for, at borgere i hjemløshed får de rigtige ydelser.

Men jeg tror faktisk også på, at der er elementer i den jobrettede indsats, som ikke kun kan understøtte udsatte borgeres tilknytning til arbejdsmarkedet, men også til samfundet som helhed. Derfor er det også en bekymring for mig og for Socialdemokratiet, at vi ved at tage de hjemløse ud af jobcentrene risikerer at afskære nogle af dem fra nogle af de rettigheder og muligheder, der er i systemet i dag. Jeg vil sige, at alle borgere, uanset om de er syge, misbrugere eller hjemløse, selvfølgelig skal mødes med respekt og i øjenhøjde, når de er i kontakt med det her system og af jobcentrene. Men vi mener ikke, at løsningen på de udfordringer, der måtte være, er at fjerne dem helt, og derfor kan vi fra Socialdemokratiets side desværre ikke bakke op om forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning, og den er til fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tusind tak. Det er selvfølgelig klart, at vi i Nye Borgerlige mener, at man helt skulle lukke jobcentrene, for de skaber ikke nogen som helst værdi andet end for dem, der arbejder der. Men det her handler jo konkret om, om man skal tage nogle af de mest udsatte i vores samfund ud af det her umenneskelige system, jobcentrene. Og nu vil jeg citere fra en artikel af en jurist fra SAND, som jo faktisk var dem, der stillede det her borgerforslag til at starte med, som vi så i Nye Borgerlige har løftet op til et beslutningsforslag, og hun skriver her i sin kronik:

»Jobcenteret! Alene ordet er med til at få det til at løbe koldt ned ad ryggen på de fleste hjemløse. Ikke fordi der er tale om særligt arbejdssky elementer, der ikke vil arbejde, men fordi de gode oplevelser med Jobcentret kan ligge på et meget lille sted. Tvang, ingen tillid, stress, meningsløst er nogle af de ord, der hyppigst bliver brugt om Jobcentret blandt hjemløse«.

Hvordan forholder ordføreren sig til, at det her system så åbenlyst ikke fungerer, på trods af at man igen og igen fra bl.a. regeringens side argumenterer for, at det gør det?

Ordføreren.

Der tror jeg, der sådan er to grundforudsætninger, vi ikke er enige om, og den ene er det der med, om man skal lukke jobcentrene ned, og det mener jeg personligt ikke, og det mener Socialdemokratiet heller ikke. Den næste er, at det grundlæggende er en dårlig behandling, der bliver givet til stort set alle, der bliver en del af jobcentrene, og jeg vil sige, at den præmis køber jeg sådan set heller ikke, og det er sådan lidt med udgangspunkt i, at jeg slet ikke er i tvivl om, at der findes de her tilfælde. Der findes rigtig mange borgere, som jeg helt grundlæggende tror bare vil have lov at være i fred og ikke blive stillet nogen krav omkring det her. Men det er bare ikke vores udgangspunkt. For det er, at vi også synes, man skal stille krav til borgere, men det skal selvfølgelig være med udgangspunkt i den situation, som de her borgere nu engang har.

Jeg vil jo sige, at vi netop i går havde besøg fra SAND som deputation i Beskæftigelsesudvalget, og der var ingen tvivl om, at den ene af de her hjemløse borgere rent faktisk havde fået bevilget et fleksjob. Der blev før nævnt lidt omkring det her med det sociale frikort, som er rart, fordi man der selv kan vælge, i hvilket omfang det kan lade sig gøre. Men jeg tror faktisk, det kan være en af stenene, man kan træde på videre ind i en eller anden form for beskæftigelse, og jeg tror simpelt hen, det er grundlæggende. Vi er enige i, at man skal behandle folk ordentligt, og det gælder i og for sig også hjemløse, men at skære det her ben, der hedder beskæftigelse, væk, er vi ikke enige i.

Fru Mette Thiesen, værsgo.

Tusind tak. Jamen det er jo noget af en erkendelse fra den socialdemokratiske ordfører. Jeg troede egentlig, at Socialdemokratiet var sådan nogle, der netop gerne virkelig ville holde hånden under dem, som er allermest udsatte. Og jeg håber da, at ordføreren også er enig med mig i, at det ikke giver nogen mening at stille krav, i forhold til en beskæftigelsesindsats, til nogle mennesker, som er så meget på kanten af livet, som nogle af de her hjemløse er.

Så i forhold til det der med, at man selvfølgelig skal stille krav: Ja, til alle dem, der kan. Men det her er en meget, meget udsat gruppe, og jeg er bare nødt til også at foreholde ordføreren de fakta, der ligger, eksempelvis om, hvor mange jobs man egentlig bliver anvist til. Der var den her sag i København, hvor det var nul. Jeg tror, det gælder for 58 andre kommuner, og i hovedstadsområdet var det nogenlunde det samme. Så jobcentrene virker jo ikke.

Ordføreren.

Arh, jeg er ikke enig i, at jobcentrene ikke virker. Altså, et eller andet sted tror jeg også, at jobcentrene har haft en effekt i hele den udvikling, vi har haft om at få flere i beskæftigelse. Men det er igen det med, at jobcentrene jo er andet og mere end kun at formidle jobs til virksomheder. Det er jo også en koordinerende indsats. Det er bevilling af nogle af de her ydelser, der er, og derfor kan man ikke kun kigge på den ene del, men må kigge på det samlede; på det, som er jobcentrenes arbejdsopgave. Og der tror jeg bare, vi ser forskelligt på, om vi synes, det er noget, der skal være der. Og om ikke andet: Hvis man, som Nye Borgerlige vil, lukker jobcentrene, så vil der stadig væk være nogle arbejdsopgaver, der så skal laves andre steder i systemet. Jeg synes sådan set, det er meget godt organiseret, som det er i dag.

Tak til hr. Henrik Møller, og dermed er det et tak til den socialdemokratiske ordfører. Så er der aftalt en lille ombytning i ordførerrækken, og det er helt i orden, så den næste ordfører kommer fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Halime Oguz. Velkommen.

Tak, formand. Vi skal nu behandle Nye Borgerliges forslag om, at hjemløse skal tages ud af jobcentrene – et forslag, som er en omarbejdelse af et borgerforslag fra efteråret sidste år. For os i SF er vilkårene for socialt udsatte en mærkesag, og det er jo netop en udsat gruppe, de hjemløse, som dette beslutningsforslag har som sigte. Det er afgørende, at hjemløse, som i forvejen har nok at kæmpe med, ikke også skal slås oven i hovedet med krav og sanktioner, som risikerer at forværre deres problemer og undergrave tilliden til myndighederne, som jo egentlig er der for at hjælpe dem. Derfor støtter vi helhjertet intentionen bag dette beslutningsforslag; det skal der ikke være nogen tvivl om. Men det er også derfor, SF sidder med til forhandlinger om en nytænkning af beskæftigelsesområdet, hvor netop disse emner er på forhandlingsbordet. Der er brug for en større samtænkning af hele området, hvilket er en af SF's vigtigste prioriteter til forhandlingerne, og lige præcis i forhold til hjemløse vil det være en prioritet fra SF's side at tage det med.

Jeg synes, at det simpelt hen er så uværdigt for et land som Danmark, at vi har borgere, der bor og sover på gaden. Der skal vi gøre alt, hvad vi kan, i forhold til både de sociale indsatser, men også en boligindsats, og der har vi jo for knap et halvt år siden landet en rigtig god aftale, også i forhold til hjemløse, med både en socialfaglig indsats og boliger til hjemløse, så det er jeg rigtig stolt af. Men vi skal gøre mere på det her område, og det her vil jeg i hvert fald gå videre med i forhandlingerne. Tak for det.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren. Det er fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tusind tak, og tak til SF for at støtte i hvert fald intentionen om det og for også at bringe det videre. Hvis SF mener det her, så tænker jeg på noget. Jeg kan høre, at ordføreren og jeg er ret enige om hele præmissen i, at det er dybt uværdigt, at de her mennesker bliver pisket rundt i et system, når de har så mange andre ting at slås med, og at man skal fokusere på, at de ligesom får styr på det og får et grundlag at stå på, hvorefter de så kan komme ud på arbejdsmarkedet. Dem, jeg har snakket med, vil det rigtig gerne – det har jeg en grundlæggende tillid til – men de har bare brug for at få styr på deres liv først. Men hvordan kan det så være, at SF egentlig ikke bare støtter det her beslutningsforslag? For der står faktisk specifikt, at regeringen alternativt skal indkalde Folketingets partier til forhandling om en løsning eller uafhængig undersøgelse af området.

Værsgo.

Jamen jeg støtter da helhjertet op om indkaldelse til et møde. Men vi har jo de her forhandlinger, og det her er en del af den beskæftigelsesindsats, som skal gentænkes, fordi der, som ordføreren også er inde på, er rigtig, rigtig mange problemer i jobcentrene. Det er jeg fuldstændig enig i. Og vi skal gentænke hele jobcenterets indsats over for ledige. I forhold til det her, som jeg også lige har talt med fru Pernille Skipper om, er vi altså nødt til ligesom at finde ud af, hvordan vi eventuelt kan lande en fælles beretning på en eller anden måde, for de her mennesker skal ikke slåes mere oven i hovedet, i hvert fald ikke af systemet.

Fru Mette Thiesen.

Det er jeg meget enig i, så det lyder rigtig godt, at I sådan set også vil bakke op om det. For det er sindssygt vigtigt i forhold til de her mennesker. Som ordføreren selv siger: Det kan vi altså gøre bedre her i Danmark i stedet for at koste nogle mennesker rundt i systemet, som er så udsatte, som de er. Men lad os se på det i udvalgsbehandlingen. I hvert fald tak for opbakningen fra SF.

Ordføreren.

Jeg vil kvittere med en tak til Nye Borgerlige for netop igen og igen at gøre opmærksom på den her problemstilling. Så tak for det.

Tak til ordføreren fra Socialistisk Folkeparti. Den næste ordfører kommer fra Venstre, og det er fru Anne Rasmussen. Velkommen.

Tak for ordet. Vi skal i dag tage stilling til et beslutningsforslag fra Nye Borgerlige om, at det ikke længere er jobcentrene, der skal hjælpe hjemløse tilbage på arbejdsmarkedet. Og lad mig starte med at sige, at jeg til fulde deler intentionen, der ligger bag forslaget. Jeg tror, at det er svært for os medlemmer af Folketinget at sætte os ind i de problemer, som mange hjemløse slås med. Her tænker jeg bl.a. på afhængighed, psykiske problemer eller voldsomme begivenheder, der i kortere og længere tid tvinger dem på gaden. Det er vigtigt, at mødet med et stift offentligt system ikke bliver endnu et problem for de hjemløse. Hvis man ikke ved, hvor man skal sove i nat, er det svært at forholde sig til en indkaldelse i e-Boks om et møde med en sagsbehandler om 14 dage.

I Venstre har vi altid ment, at borgerne kommer før systemet. Sidst vi havde regeringsansvaret, vedtog vi en aftale, hvor vi gjorde op med silotænkningen, så borgere og familier med komplekse problemstillinger kan få en mere sammenhængende indsats. I det offentlige system har det i mange år været sådan, at forskellige problemer bliver behandlet i forskellige siloer. Borgere med problemer, der lå i forskellige siloer, blev ofte mødt af en jungle af lovgivning og handleplaner og kontaktpersoner, når de skulle have hjælp af det offentlige. Og med principaftalen om en helhedsorienteret indsats blev det besluttet af et bredt flertal i Folketinget at gøre op med den silotænkning i det offentlige. Borgere med komplekse problemer som hjemløshed skal mødes med en helhedsorienteret indsats. Vi skal ikke forsøge at presse individer ned i systemets firkantede kasser. Og selv om jeg til fulde deler intentionen bag forslaget, er det ikke et, Venstre kan støtte. Det er der to grunde til.

For det første er forslaget rettet mod at løse et problem, som vi allerede har fuld fokus på at løse med aftalen om en helhedsorienteret indsats. Og for det andet mener vi ikke, at forslaget er den bedste løsning på problemet. Formålet med den sociale indsats er at hjælpe borgere, der er faldet ud af samfundet, med at komme tilbage. Målet er, at man med tiden skal kunne stå på egne ben og have foden under eget bord; man skal kunne klare sig selv. Det betyder ikke, at man som hjemløs skal sidde og skrive jobansøgninger, hvis der er andre problemer, man skal hjælpes med først, men vi er nødt til at se den sociale indsats som en rejse, der har som endemål, at man bliver selvforsørgende. Den rejse skal jobcenteret også bistå med med en helhedsorienteret indsats, der har øje for individet. Og det her forslag har ikke øje for individet. Det vil skære alle over en kam ved at fjerne alle hjemløse fra jobcenteret uanset deres sociale situation.

Så selv om vi til fulde deler intentionen bag forslaget, kan jeg meddele, at Venstre stemmer imod.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og det er fra fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Tak. Det kan være rigtig svært at forstå de mennesker, som er på kanten af samfundet, som jeg sagde før. Det bliver lidt nemmere, når man tager ud og besøger dem og snakker med dem, og det har jeg efterhånden gjort en hel del gange, for så bliver man nemlig bevidst om de ret små ting, der skal til, og om de ret konkrete problemer, der er, i stedet for at alting bliver løst bag et skrivebord; det er ren Djøf. Det er jo det, jobcentrene er.

Jeg er bare nødt til at foreholde ordføreren et konkret citat fra en hjemløs, og det er også fra den her artikel i SAND:

»Når man er på evig jagt efter tag og varme kan man ikke leve op til deres krav. Der skal styr på alt det andet der roder, før man kan overskue at stå til rådighed.«

Når ordføreren nu hører alle de her eksempler på mennesker, uanset om det er meget syge mennesker eller mennesker, som er udsatte og lever på kanten af samfundet, som bliver kostet rundt af jobcentrene, mener ordføreren så helt ærligt, at jobcentersystemet fungerer?

Ordføreren.

Jeg anerkender til fulde, at der er nogle, der har haft nogle rigtig dårlige møder med jobcentrene, og jeg anerkender også, at der er nogle kommuner, der ikke har styr på, hvornår man kan og bør sanktionere de særligt udsatte. Men jeg anerkender ikke præmissen om, at sociale problemer skal løses, før man kan komme ud på arbejdsmarkedet, og for nogle er vejen ud af de sociale problemer faktisk også mødet med arbejdsmarkedet. Der er også rigtig mange af de her borgere, der har en negativ selvopfattelse af egne evner, og det, at man kommer ud på arbejdsmarkedet, kan hjælpe til med, at man får et andet udsyn – altså det, at der er nogle, der har brug for en.

Fru Mette Thiesen.

Okay, så det, ordføreren siger, er, at ordføreren tror på, at hvis man er hjemløs, man har en psykisk diagnose, man har et misbrug, man har ikke været i bad i flere uger, så giver det en en positiv selvopfattelse at blive sendt ud på en arbejdsplads. Jeg kan simpelt hen ikke forstå argumenterne for det her. Jeg tror simpelt hen, at ordføreren er nødt til at uddybe det lidt, for det, man jo helt konkret hører, er, at det er nogle mennesker, som har så mange udfordringer, de skal have løst, og der mener vi, at vi skal fokusere på den sociale indsats, og så har vi faktisk tillid til, at de mennesker efterfølgende gerne vil ud på arbejdsmarkedet. Det er ikke nogle mennesker, der bare ønsker at blive parkeret et eller andet sted, men de har så meget at slås med, at de er nødt til at få fast grund under fødderne, før det overhovedet er relevant at tale om at få et arbejde.

Ordføreren.

Det, vi jo er i gang med at forhandle om, er en individuel indsats, som er tilpasset den enkelte, og for nogle kan det være en god idé at starte med først at få de sociale problemer løst og få et hjem og komme ud af misbruget, mens det for andre er et andet sted, de skal starte. Det gode ved den forhandling, vi er i gang med nu, er, at vi giver kommunerne frihed til selv at vælge proces og metode. Derfor synes jeg bare, det ville være ærgerligt, hvis vi allerede nu igen begynder at detailstyre kommunerne ved at putte dem fra den ene kasse og over i den anden kasse.

Så siger vi tak til ordføreren – jeg forstod, at der ikke var flere korte bemærkninger. Og hvis jeg har set rigtigt på min seddel her, er det nu fru Pernille Skipper, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg vil gerne starte med at sige tak til forslagsstillerne for at fremsætte det her forslag. Det er en vanvittig vigtig intention og debat, der ligger i det, som vi i Enhedslisten kun kan erklære os enige i, altså fuldstændig enige i.

Enhedslisten har et gammelt forslag, der minder en lille smule om det her, som handler om at indføre noget, vi kaldte for en pusterumsparagraf, hvor en sagsbehandler i medfør af serviceloven kunne sætte beskæftigelseslovgivningen ud af kraft i en periode for mennesker ramt af hjemløshed, sådan at den socialrådgiver, der sidder over for en borger, som er hjemløs eller har et misbrug – eller begge dele – eller har andre sociale problemer, kan træffe et valg om, at hvis ikke man får lukket ned for beskæftigelseslovgivningen og særlig de sanktioner, der følger af beskæftigelseslovgivningen, så kommer det her ikke til at fungere. Og det ligner jo meget det her forslag, må man bare sige.

Som flere har nævnt, og som forslagsstillerne også nævner – og jeg er fuldstændig enig i den opfattelse – gør det at jage mennesker rundt i et beskæftigelsessystem dem ikke mindre syge eller mindre socialt udsat eller giver dem mere mod på et arbejdsliv, snarere tværtimod. Det betyder ikke, at man ikke både kan have en meget stærk lyst til og nærmest et begær efter at få et arbejde, hvis man er socialt udsat, for det har jeg mødt rigtig mange mennesker der har. Jeg er sådan set også fuldstændig enig i, at det at møde op på et arbejde og bidrage og levere noget til fællesskabet, hvilket alle kan, også giver noget til ens selvtillid og selvværd; og det er sindssyg vigtigt, at man ikke bare har pligt til et arbejde, men også ret til et arbejde. Så det synes jeg er fuldstændig afgørende.

I Enhedslisten har vi jo også været måske nogle af de største kritikere af de reformer, hvor man på både førtidspensions- og fleksjobområdet, men også i kontanthjælpssystemet har den grundlæggende tese, at hvis man bare slår folk økonomisk nok i hovedet, rejser de sig nok op og finder et arbejde. Nu kan jeg faktisk ikke engang huske, om det står i beslutningsforslaget her eller i det borgerforslag, der ligger til grund, men beskæftigelsessystemet er jo i dag indrettet på den måde, at man ligesom vurderes til enten at være jobparat eller aktivitetsparat, og hvis du er jobparat, skal du møde op.

Så er det jo rigtigt, som ministeren også siger, at der er muligheder for at undtage, og at man ikke bør sanktionere socialt udsatte osv. – men det sker. Og vi hører historierne igen og igen, og derfor kalder det jo på et forslag som det her. Derfor kalder det også på, at vi forholder os mere til det i den nye hovedlov, som vi forhåbentlig snart får en aftale om. Det er i hvert fald også noget, som Enhedslisten har rejst i de forhandlinger flere gange, nemlig at vi lige så godt kan undtage de mennesker, som så falder ind under den nye hovedlov, og give dem den helhedsorienterede indsats, vi alle sammen er enige om at systemet skal kunne levere. Lad os undtage dem fra beskæftigelseslovgivningen.

Så vil jeg til sidst opfordre regeringen til at lytte til, hvor det her kommer fra. Vi har at gøre med et ekstremt kringlet system, som jeg håber vi i fællesskab snart får gjort nemmere og lettere, men jeg tror også, at der er et ret stort behov for, at vi akut gør noget for nogle af dem, der er allermest udsatte. Og det siger jeg, fordi vi i Enhedslisten jo ikke kun har et ønske om at komme ud af det her system, for så vidt angår dem, der er hjemløse, men også for de mennesker, der f.eks. er for syge til et arbejde.

Lyt til, hvor det kommer fra. Lad os lave noget, som giver mening. Den største chance er i de forhandlinger om den nye hovedlov, hvori vi kan undtage de mennesker, der falder ind under den, fra sanktioner i beskæftigelsessystemet. Så det vil jeg opfordre til igen.

Altså, Enhedslisten støtter som sådan forslaget. Jeg håber, vi kan lave en beretning, som giver god mening, og som kan bringe os lidt fremad. Lad os se, om vi lige kan få skrabet stemmer nok sammen til at få et flertal bag.

Der er en kort bemærkning til fru Mette Thiesen.

Tusind tak, vil jeg bare starte med at sige til fru Pernille Skipper for opbakningen til det her. Det er jo et beslutningsforslag, hvor jeg, da jeg læste det her borgerforslag, slet ikke var i tvivl om, at det her bare var en rigtig, rigtig god idé, og det var sådan set også derfor, jeg valgte, at Nye Borgerlige skulle bringe det op som et beslutningsforslag. Så tusind tak.

Jeg har også nævnt lige den her problematik i forbindelse med den helhedsorienterede indsats, som vi sidder og forhandler ovre på socialområdet, netop fordi det også er en af de store bekymringer, jeg har, også qua de mange samtaler, jeg har haft med de hjemløse, bl.a. også dem, der har lavet forslaget her. Så jeg vil egentlig bare sige tak, og lad os håbe, at vi kan skaffe et flertal for det. Der vil i hvert fald blive sat skub i det her, for det synes jeg faktisk de her mennesker, som vi taler om, og som er nogle af de allermest udsatte i Danmark, fortjener. Så tak.

Fru Pernille Skipper.

Tak i lige måde.

Sådan kan man også gøre det kort. Tak til fru Pernille Skipper. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så går vi videre til hr. Niels Flemming Hansen, Det Konservative Folkeparti.

Mange tak for det, og mange tak til Nye Borgerlige for at fremsætte netop det her forslag. Jeg tror, jeg vil starte med at sige, at jeg som selvstændig erhvervsdrivende selv har været en aktiv bruger af jobcentrene, og det er jeg sådan set stadig væk – jeg er det bare ikke in persona – og at der er utrolig stor forskel på jobcentre. Der er meget stor forskel.

Jeg var for nylig i Esbjerg og besøgte et jobcenter og må bare sige om den indsats, de leverede, at jeg vil opfordre hele Beskæftigelsesudvalget til at tage over og besøge dem. For det var en ret fantastisk oplevelse. Jobcentrene er jo ofte omdrejningspunktet for indsatsen for borgere, der har tunge problemer, og brugere i andre dele af den offentlige sektor, og mange af dem med psykiske diagnoser, misbrugsproblemer og børnesager osv. er også tilknyttet jobcentrene. Jobcentrenes kerneopgave er at drive en beskæftigelsesrettet indsats, men for at den kan lykkes, og især for at skabe varige løsninger, må de jo ofte også bevæge sig ind på mange andre områder, og det gælder også den anden vej rundt, altså at job kan være med til at skabe varige løsninger på andre områder.

Men når det er sagt, er det også meget interessant at kigge på den her Housing First. De sidste mange år har der jo i jobcentrene, i beskæftigelsessystemet alene eller sammen med socialområdet og sundhedsområdet været kørt flere projekter omkring JobFirst, og det har været rettet mod personer og familier med komplekse problemer og bygget på en erkendelse om, at arbejde ikke kun er målet, men måske også et middel til at skabe varige forandringer på andre områder. I øjeblikket er vi i gang med forhandlingerne om den helhedsorienterede indsats, som jo ligger ovre i Socialministeriet, og vi er spændte på, hvornår de forhandlinger kommer i gang igen, og det er jo dem, som vi vælger at følge. Jeg håber dog, at vi kan lande en eller anden form for beretning på det her og vil glæde mig til at se den, og så vil vi tage stilling til, om vi kan tilslutte os det, der kommer.

Der er en kort bemærkning til fru Mette Thiesen.

Tak til Det Konservative Folkeparti for talen, og vi er jo sådan set enige om, at det giver rigtig god mening at starte med at give folk en bolig. Det, som vi desværre også bare har set på det her område, er jo, at man, når man får en bolig, så ikke har noget at indrette den med. Man har måske boet på gaden i rigtig mange år, og man kan ikke få skabt et hjem, og det er utrygt. Så der er jo mange ting, der spiller ind i det her. Så er der også nogle helt lavpraktiske ting omkring, at der er rigtig mange af de her såkaldte skæve boliger, hvor man f.eks. ikke må have hund, og for mange af de her mennesker, der lever i hjemløshed, er den jo deres bedste ven, og den skal selvfølgelig kunne komme med, og også hvis man har to hunde. Så der er sådan mange forskellige og ret konkrete problemstillinger.

Men når vi nu igen og igen hører om de her ret groteske sager, hvor syge og udsatte mennesker bliver pisket rundt i det her jobcentersystem, og jeg jo også ved, at Det Konservative Folkeparti er et socialt parti, kunne jeg egentlig godt tænke mig at foreholde ordføreren et citat: Det er megastressende, at man ikke ved, om man får sine penge udbetalt, eller hvor meget man får; nogle gange ved jeg slet ikke, hvad det er, jeg ikke har levet op til. Det får man det altså ikke bedre af. Hvordan forholder ordføreren sig til det?

Tak. Ordføreren, værsgo.

Det er jo så der, hvor ordføreren forholder sig således, at ordføreren mener, at man, hvis man er i tvivl om det, jo så skal opsøge det sted, hvor man kan få svar på de spørgsmål, således at man ved det. Og det kunne jo f.eks. være i jobcenteret.

Ønsker fru Mette Thiesen ordet igen? Ja, værsgo.

Undskyld, nu kommer jeg simpelt hen til at beskylde ordføreren for en lille smule privilegieblindhed. Vi taler altså om nogle mennesker, som ikke lige har styr på e-boksen, som ikke lige har styr på indkaldelser og mødetider, og som – hvad skal man sige – ikke har en stabil hverdag som os andre. Så der kan man pludselig opleve det her, og det her er jo et konkret citat fra en hjemløs.

Så jeg er bare nødt til at sige til ordføreren, at det jo ikke er så let at sige, at du bare må tjekke din e-Boks eller gå ned på jobcenteret og spørge. Det her er jo nogle mennesker, som er helt på kanten af samfundet, og som har brug for, at vi holder hånden under dem.

Ordføreren, værsgo.

Dertil vil jeg sige, at jeg, ligesom ordføreren fra Nye Borgerlige har besøgt de hjemløse, måske så også synes, at ordføreren skulle tage imod den fremstrakte hånd, jeg så kommer med, og tage med over og besøge f.eks. jobcenteret i Esbjerg, hvor man også laver en udfarende indsats over for de hjemløse for netop at tage hånd om det problem.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Det betyder, at vi går videre i ordførerrækken til hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti.

Tak for det, og tak til forslagsstillerne for et fint forslag. Der er ingen tvivl om, at langt de fleste hjemløse er i en meget vanskelig og sårbar situation, og de har svært ved at manøvrere i det samfund, som måske endda også nogle privilegerede folketingsmedlemmer nogle gange har svært ved at manøvrere i, nemlig hele det digitale samfund med NemID og pc'er og computere – man skal have adgang, man skal svare på det offentliges breve via e-Boks. Det rummer rigtig store udfordringer. Kommer der så ovenikøbet nogle og siger, at nu skal man i øvrigt også lige indgå i det her jobforløb som hjemløs – opsøgende, som hr. Niels Flemming Hansen var inde på, som man måske så prøver på, når det ikke fungerer den anden vej – ja, så er spørgsmålet, om kæden i virkeligheden ikke hopper af for nogle hjemløse. Jeg tror, at hjemløse er meget forskellige. Nogle har været gennem misbrug og kan slet ikke manøvrere i nogen ting. Der kan være andre, som så, når de kommer ud af misbruget, godt kan, og hvor en kontakt til et jobcenter måske kan være relevant. Men altså grundlæggende synes jeg da, at forslagsstillerne har fuldstændig ret i, at det jo ikke er relevant og aktuelt hele tiden og igen at være spundet ind i hele det her forløb omkring jobcentrene. Og man skulle måske generelt gentænke jobcentrene og funktionen over for dem, der skal have job, for de er jo meget forskellige, som også en tidligere ordfører var inde på. Nogle fungerer faktisk rigtig godt, andre fungerer ikke ret godt, og det er ikke der, virksomhederne får deres medarbejdere fra.

Men tilbage til de hjemløse. De er i en sårbar og vanskelig situation, og jeg synes, at ordføreren for forslagsstillerne er kommet med nogle gode bemærkninger her, og jeg synes egentlig også, at man skal se på selve forslagsteksten her til sidst. Der lyder en opfordring til regeringen om, at man skal indkalde Folketingets partier til forhandling om en løsning eller uafhængig undersøgelse af området. Det er jo en ret ydmyg tilgang. Det er ikke noget, der behøver at koste noget. Det er ikke noget, der behøver at afføde en hel masse initiativer. Så hvorfor egentlig ikke bare støtte det her forslag, gerne et samlet Folketing? Lad os komme i gang til gavn for de hjemløse.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Mette Thiesen.

Tusind tak til ordføreren. Og som ordføreren fuldstændig rigtigt siger, så pålægger man med det her forslag sådan set bare regeringen at få undersøgt området og få lavet en løsning på det her. Så jeg er bare fuldstændig enig. Der er dem, som også har talt om en beretning. Jeg er superglad for, at folk støtter det, men i bund og grund ligger det jo faktisk allerede i beslutningsforslaget, hvis man vælger at støtte det ved at stemme grønt til det i Folketingssalen. Så egentlig bare tak for opbakningen til Dansk Folkeparti.

Hr. Peter Skaarup.

Så har vi jo nogle gange regeringer, der er sådan lidt fornemme og ikke rigtig kan acceptere, at der vedtages beslutningsforslag, som man ikke selv har fremsat. Der kan man bare sige: Hvorfor egentlig være så fornem her? Hvorfor egentlig ikke bare sige, at det da er et meget fint forslag, og lad os da vedtage det, også selv om vi sidder i regering? Så det skal være opfordringen til Socialdemokratiet, at man ordner det på den måde.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Det betyder, at vi er kommet til ordføreren for forslagsstillerne, fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Det er vigtigt for mig, og det er vigtigt for Nye Borgerlige, at vi behandler de allermest udsatte i vores samfund godt. Vi kan faktisk ikke være andet bekendt. Desværre er der rigtig lang vej igen for de hjemløse til at få den hjælp, som de har behov for.

De hjemløse i Danmark lider under flere problemer end blot at få en bolig. Mange gange er der i form af psykiske udfordringer, afhængighed af alkohol og nogle gange også af euforiserende stoffer. Det kan være en ond cirkel, hvor de psykiske udfordringer bliver værre af afhængigheden, og at afhængigheden bliver værre desto flere psykiske udfordringer, der er. Derfor er der brug for en særlig indsats, men det skal handle om mennesket – ikke om djøfferi.

Det er ikke nok med en bolig, hvis ikke den udsatte har ressourcerne til at tage sig af sit eget hjem; og det er ikke nok med afvænning, hvis den udsatte også har svære psykiatriske diagnoser.

Vi har i Danmark omkring 6.600 hjemløse. Hvis man kigger på de 18-29-årige, er der sket en stigning på 72 pct. siden 2009, hvor man første gang opgjorde antallet af hjemløse. Det er bekymrende, og det kalder også på handling.

Rådet for Socialt Udsatte har givet deres anbefalinger til, hvordan man skal handle på området, men anbefalingerne mangler altså inddragelse af dem, det hele handler om, nemlig de hjemløse selv – og de er slet ikke konkrete nok. F.eks. foreslår Rådet for Socialt Udsatte, at man skal lave bindende mål om at afskaffe hjemløshed. Ja, det er supergodt, men hvordan? Rådet foreslår også at afsætte midler på finansloven til at afhjælpe hjemløshed. Det er også godt, men problemet er ikke først og fremmest mangel på penge. Rådet foreslår også, at der skal forebygges mere, og at den kommunale anvisningsret til boliger skal målrettes.

Alle forslagene er sådan set fine nok i sig selv, men de kommer altså ikke ind til kernen af problemet, nemlig at vi mange gange har at gøre med rigtig sårbare og udsatte mennesker med et utal af udfordringer, der skal løses. Man kan ikke løse komplekse problemstillinger ved at opstille politiske mål og lade djøf'erne om at ordne tingene. Vi løser ikke hjemløshed ved at piske udsatte mennesker rundt i jobcentrenes umenneskelige system. Vi må have de hjemløse med ved bordet for at forstå deres udfordringer.

Jeg vil rigtig gerne forstå de personlige udfordringer, som de hjemløse oplever. Det er også derfor, at jeg har mødtes med dem ad flere omgange, og det er jo sådan set også derfor, vi har løftet det her borgerforslag op som et beslutningsforslag, for det er tit de her personlige og lavpraktiske udfordringer, man overser, hvis man forsøger at løse tingene bag et skrivebord. Eksempelvis kan det stå i vejen for de hjemløse, at de ikke må have hund med på herberg eller i de lejligheder, som de anvises til. Det er en uacceptabel hindring for de hjemløse, for tit er hunden den hjemløses bedste og desværre også nogle gange eneste ven.

Det er altså på det helt lavpraktiske plan, vi også skal sætte ind for at forstå de her udfordringer. Det gøres ikke alene med overordnede politiske mål, der ser godt ud på papiret og lyder slagkraftige. Det lykkes heller ikke ved at piske mennesker rundt i et system, som simpelt hen ikke giver nogen mening. Når man ikke ved, hvor man skal sove, hvor man skal tage bad, og hvorfra det næste måltid kommer, så er det altså ikke det bedste udgangspunkt for en jobsamtale eller et fast arbejde – det giver faktisk sig selv. Så lad os nu få skilt socialpolitikken og beskæftigelsespolitikken og i hvert fald til en start få de hjemløse helt ud af jobcentrene. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Beskæftigelsesudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.