Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 128:

Forslag til folketingsbeslutning om indsats mod brud på brystbenet hos æglæggende høns.

Af Carl Valentin (SF) og Rasmus Nordqvist (SF).

(Fremsættelse 25.02.2022).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Først og fremmest mange tak til forslagsstillerne for at sætte fokus på den her meget alvorlige problemstilling. Ifølge beslutningsforslaget pålægges regeringen at tage initiativ til en indsats mod brud på brystbenet hos æglæggende høner. Jeg blev selv temmelig chokeret, da jeg i efteråret sidste år hørte, at næsten 85 pct. af æglæggende høner her i Danmark har brud på brystbenet. Det er alvorlige sager. Det er noget, man ikke har lyst til skal finde sted.

Jeg gik derfor også som Danmarks fødevareminister ind i den her sag, da jeg hørte om det, og jeg deltog i november måned i et stormøde med danske ægproducenter og interesseorganisationer om brystbensbrud. Og i december måned tog jeg emnet op over for Kommissionen og mine landbrugsministerkollegaer i EU. Vi fik en god drøftelse. Det var Danmark, der satte dagsordenen, og de andre lande var også rystede over den her situation og har indvilliget i at lave en indsats, hvor man kigger på hele avlsprogrammet. Så det var Danmark, der satte den dagsorden, og det var positivt. Jeg er derudover også i en tæt dialog med erhvervet herhjemme, og jeg mener, at vi alle skal have fokus på at komme i mål på det her område. Det er en på alle mulige måder ulykkelig situation, og det er også min klare opfattelse, at erhvervet tager problemet meget alvorligt.

I forhold til de konkrete initiativer, der ligger i beslutningsforslaget, har jeg følgende bemærkninger: Regeringen støtter intentionerne bag forslaget, men vi afviser altså forslaget i sin helhed. Det skyldes, at der ikke er tilstrækkelig viden til at indføre lovgivning om tidspunktet for igangsætning af æglægning. Der er ikke tilstrækkelig viden om, hvorvidt den ønskede effekt på forekomsten af brystbensbrud vil blive opnået ved at udskyde æglægningen. Og det kan ikke afvises, at et sådant tiltag vil kunne have negative konsekvenser på andre dyrevelfærdsparametre hos hønerne, at det altså har en bagside – at man kan risikere, at det kommer til at indeholde et element af nævenyttighed. Udskydelse af æglægning kan f.eks. indebære en risiko for, at hønerne udviser stressadfærd, herunder fjerpilning og kannibalisme. Det er uhyggelige sager, så vi skal vide noget mere, før vi eventuelt vil sætte det her i gang.

Jeg mener, det vil være forhastet at indføre sådan en lovgivning, før vi har den tilstrækkelige viden på området. Jeg er dog enig i, at brystbensbrud i det omfang, som vi ser her med 85 pct. af hønerne, er fuldstændig uholdbart, og det er et dyrevelfærdsproblem, der skal løses. Regeringen har en række initiativer, som jeg vil arbejde videre med, og som også adresseres i beslutningsforslaget.

For det første vil regeringen på EU-plan fastholde opfordringen til, at der sker en fælleseuropæisk indsats over for avlsselskaberne. Det var altså det, som mine ministerkollegaer i EU lovede mig de ville bakke op om, og det er sådan, at der er to store avlsselskaber, et i Tyskland og et i Frankrig, og der er blevet lagt et pres på dem i forhold til at løse det her problem. Det her brystbensbrudsproblem er et fælles problem i EU, og det kræver derfor også fælles løsninger i EU. Avlen er styret af nogle få udenlandske avlsselskaber, og jeg fik altså her på rådsmødet i december 2021 bred opbakning fra de øvrige EU-medlemsstater til en fælles EU-tilgang, hvilket efter min mening er positivt. Det synes jeg også er et stort skridt i den rigtige retning for dyrevelfærden, for det er jo ikke bare her i Danmark, vi skal have løst det her uhyrlige problem. Vi skal også have løst det i alle de andre europæiske lande, så vi ikke kommer i en situation, hvor forbrugerne bare køber æg i andre lande, for så fortsætter problemet.

For det andet har jeg nedsat en koordinationsgruppe vedrørende indsatser mod brystbensbrud hos æglæggende høner. Det er tanken, at gruppen skal koordinere de forskellige indsatser, som tager sigte på at nedbringe forekomsten af brystbensbrud. Spørgsmålet vedrørende overvågning af forekomster af brystbensbrud vil kunne indgå i koordinationsgruppens drøftelser. Det forventes, at det bliver drøftet i gruppen, hvordan og hvor hyppigt sådanne undersøgelser bør foretages for at følge udviklingen. Det foreslås også, at afprøvning af nye avlslinjer håndteres i denne koordinationsgruppe. Der vil desuden i koordinationsgruppen kunne identificeres eventuelle yderligere forskningsbehov for at nedbringe brystbensbrud. Jeg mener, at det vil være et godt forum for det videre arbejde med at finde løsninger på udfordringen med brystbensbrud.

For det tredje arbejder Fødevareministeriet med at undersøge, om man kan få dyrevelfærdsmærket udvidet til at omfatte æg, så de æglæggende høner kan få bedre dyrevelfærd.

Jeg anerkender, at der stadig er en stor udfordring her, som bestemt ikke er løst endnu, desværre. Men jeg mener, at disse initiativer vil være et skridt i den rigtige retning, altså dem, vi har sat i gang, og når det er sagt, er det nødvendigt, at vi får endnu mere viden på området, og at vi får endnu flere idéer til at løse det her uhyggelige problem. Det, at vi får endnu flere løsningsforslag på bordet, forudsætter, at interessenter, myndigheder, eksperter og politikere mødes på tværs og tænker sammen, og at der sker et samarbejde om løsninger både nationalt og på EU-plan.

Jeg vil endnu en gang takke initiativtagerne bag det her beslutningsforslag for at sætte fokus på det her problem. Det er uhyrligt, det er uacceptabelt, og vi skal ikke finde os i det, men regeringen er nødt til at afvise forslaget, som det ligger her, af de årsager, som jeg allerede har nævnt, altså primært det, at vi slet ikke ved endnu, om det vil løse problemet, men også det, at det kan risikere at have nogle negative effekter. Derfor er vi nødt til at bore ud, hvad der er vejen frem på det her felt, og så følge de initiativer, vi allerede har taget. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er et ønske om en kort bemærkning. Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Det er jo helt ekstreme problemer, der er i ægproduktionen lige nu. Når 85 pct. af hønsene render rundt med et brækket brystben, er det jo et systematisk og altomfattende problem, som resulterer i lidelse for millioner af dyr i det her land. Så jeg synes, det er en meget alvorlig sag, vi debatterer her. Det er jo ikke så forfærdelig længe siden, at man vedtog en ny dyrevelfærdslov. Derfor vil jeg også bare gerne høre ministeren, om han mener, at det faktum, at 85 pct. af hønsene i Danmark render rundt med brækket brystben, er noget, som man kan sige ligger inden for den dyrevelfærdslov, vi har i Danmark, at det godt kan være tilladt inden for den dyrevelfærdslov, som vi her i fællesskab er blevet enige om.

Ministeren.

Jeg medgiver fuldstændig hr. Carl Valentin, at det forekommer uhyrligt, og at det forekommer uacceptabelt. Det syntes jeg også jeg sagde i mine indledende bemærkninger. Der er dog stadig væk mangel på viden på det her område. F.eks. er det stadig væk ved at blive boret endeligt ud, hvad for en smerte der er forbundet med den her brystbensfraktur. Man skal lige være opmærksom på – og det her siger jeg slet ikke for at negligere problemet – at der jo ikke er tale om et decideret brystbensbrud, men om en fraktur, hvor der er nogle fine linjer inde i brystbenet, når man tager et røntgenbillede af det. Så hvordan det hænger sammen med hønens dyrevelfærd, skal vi vide noget mere om.

Men når det er sagt, vil vi have det stoppet, men vi skal bare stoppe det på den rigtige måde, og rigtig meget tyder på, at vi ikke kan stoppe det ved at lave en anden management af ægproduktionen, altså ved at lave en anden lyssætning eller prøve at fremme, at de lægger æg på et senere tidspunkt. Tværtimod kan det medføre nogle andre problemer. Derfor er det, der skal til, at man ændrer avlsprogrammet, så hønerne bliver større og æggene bliver lidt mindre, så man kommer i en situation, hvor man forhåbentlig kan undgå det her med brystbensfraktur.

Hr. Carl Valentin.

Ministeren siger en masse, men han svarer jo ikke rigtig på mit spørgsmål. Han påpeger, at han har sagt i sin tale, at det er uhyrligt, og at det skal stoppes, og at man ikke vil finde sig i det – og det er jo rigtig godt; det er jo præcis, hvad SF også mener – men han svarer ikke rigtig på, om han mener, at det er inden for dyrevelfærdsloven. Og det er vel egentlig et relativt simpelt og relevant spørgsmål, om ministeren mener, at den lovgivning, som vi har vedtaget herinde, bliver overholdt med så massive dyrevelfærdsproblemer, som Københavns Universitet har påpeget.

Ministeren.

Jeg synes ærlig talt, jeg svarede temmelig klart her. Jeg svarede, at vi ikke havde tilstrækkelig viden endnu til at svare på det spørgsmål. Det synes jeg var ret klart. Det var den ene ting.

Den anden ting er, at det jo nok ikke lige er løsningen at foreslå noget, der risikerer at tilføje yderligere problemer, yderligere ringe dyrevelfærd, og det er jo det, der er fare for her. Når der kommer et beslutningsforslag fra bl.a. hr. Carl Valentin til mig, er jeg jo nødt til at forelægge det for dem, der sidder og arbejder med det, og de siger: Hr. minister, pas lige på med det; vi risikerer, at problemet bliver større. Og det er det, jeg prøver at sige i den her sammenhæng. Jeg kan se, at min taletid er ophørt, men jeg bliver lidt oprevet over at få skudt i skoene, at jeg ikke tager det her alvorligt. Vi går meget alvorligt til værks i forhold til det her. Og løsningen er ikke at tilføje nye problemer.

Næste korte bemærkning er til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Det må vi så i udvalgsbehandlingen have en større dokumentation på, hvis det er sådan, at man prioriterer en anden fodring, en langsommere vækst inden hønen begynder at lægge æg – om det skulle have en negativ effekt på andre felter. Det synes jeg lyder meget underligt. Altså, hvad er det så, man skulle gå ind i? Er det, at alle husdyr skal have unger tidligst muligt, for så kan de nå at blive presset mest muligt?

Vi har 3,5 millioner æglæggende høns i Danmark, og det er jo katastrofalt, at vi er et sted, hvor det stort set er samtlige høns, der formentlig lider af brækkede brystben. Og ministeren forsøger så at forklare, at måske er det alligevel ikke så slemt, og alligevel vil ministeren gerne løse det. Så jeg synes ikke helt, det hænger sammen. Altså, jeg synes godt nok, at der mangler noget dokumentation for det, som ministeren påstod i sin tale.

Virker det ikke logisk, at hvis en høne vokser langsommere i starten, vil den nok være mere moden til at lægge æg?

Ministeren.

Det, jeg lagde til grund for mit udsagn om, at vi risikerer at gøre problemet større, handler om, at hvis man udskyder æglægningstidspunktet, risikerer man, siger eksperter, at det giver stress hos nogle af de her høner, og man risikerer, at det giver yderligere fjerpilning. Det var det, jeg sagde i min tale.

Med hensyn til fodersammensætning og andet: Det kan sagtens vise sig at have en positiv effekt, men det er vi også nødt til at vide noget mere om, og det tager jeg gladelig en diskussion om, også i udvalgsarbejdet. Og vi kan eventuelt gøre det, at vi hidkalder nogle af dem, der arbejder med det, for at få det belyst nærmere. Vi har kun den interesse at have så god en dyrevelfærd, også på det her område, som overhovedet muligt.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen vi har jo den her dyrevelfærdslov, som siger, at dyr er levende og sansende væsener, også de produktionsdyr, vi har i landbruget. Har ministeren en idé om, hvornår vi har løst det her problem, sådan at æglæggende høns i Danmark er under forhold, så man kan leve op til dyrevelfærdsloven?

Ministeren.

Først og fremmest er det jo ikke sådan, at vi med sikkerhed kan sige endnu, at vi er på kanten af dyrevelfærdsloven; altså, der mangler noget viden endnu. Det er den ene ting.

Den anden ting er, at det, vi får at vide af dem, der arbejder med det her, er, at vejen til at løse det her ser ud til at være gennem avlsprogrammet. Og et avlsprogram tager i sagens natur en årrække. Det kan være nogle få år, tænker jeg, men det er jo ikke sådan, at man kan løse det her i løbet af et halvt eller et helt år. Så skal man gå over til en helt anden type læggehøner, og det vil formentlig have den konsekvens, at forretningsmodellen for ægproducenter slet ikke hænger sammen, og så vil forbrugerne begynde at købe æg fra Tyskland eller Polen eller et andet sted, hvor der også er brystbensbrud. Og så er vi lige vidt – bortset fra at vi så har tabt noget omsætning i Danmark.

Den næste korte bemærkning er til hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Tak. Det her problem med, at 85 pct. af hønsene brækker brystbenet, når de lægger æg, er jo noget, som jeg har drøftet rigtig meget med ministeren i spørgetimerne, og jeg er da også glad for, at ministeren er opmærksom på det, men jeg kunne godt tænke mig, at ministeren bliver lidt mere konkret i forhold til alle de initiativer, der er sat i gang. Hvornår mener ministeren at det skal stoppe? Altså, hvad er målene for den indsats? Hvor mange høns vil ministeren acceptere brækker brystbenet, når de lægger æg?

Ministeren.

Jeg synes, at jeg sådan set har været temmelig klar her. Det, der er mit mål, det, der er regeringens mål, er, at det her stopper hurtigst muligt – hurtigst muligt. Men vi har været i dialog med dem, der arbejder med det, med eksperterne, og de siger, at den vej, der er, er at ændre i avlsprogrammet. Der var Danmark det første land i EU, der rejste den her problemstilling, fik sat på dagsordenen på et EU-rådsmøde, at det her skulle sættes i gang. Nu er der kommunikeret til de avlsfirmaer, der er – og der er to: et i Tyskland, et i Frankrig – at de skal gå i gang med at ændre den avlslinje, sådan at vi kan komme det her problem til livs. Det er den vej, vi har at gå.

Imens har vi så en ekspertgruppe, der undersøger nærmere, hvad man yderligere kan gøre. Det ville være noget ærgerligt i ren desperation at igangsætte en hel masse ting, som man slet ikke ved om virker, og som risikerer – og det var også en del af min tale – at have den modsatte virkning: at gøre dyrevelfærdsproblemet større. Så lad os lige agere med rettidig omhu og sund fornuft her.

Hr. Torsten Gejl.

Men har ministeren glemt at spørge alle de eksperter, som ministeren omgiver sig med og drøfter det her med, om, hvor lang tid det vil tage at få det stoppet?

Ministeren.

Jeg tror lige, at jeg har svaret hr. Carl Valentin, eller også var det hr. Søren Egge Rasmussen, at det kan tage en årrække, når det er avlsprogrammet, man skal ændre. Vi ville gerne have, at det gik hurtigere. Vi ville gerne have, at vi kunne løse det her problem allerede nu: trykke på en knap, og så var det løst. Hvis det kunne lade sig gøre, ville vi gøre det. Men vi får at vide af dem, der arbejder med det, at det er avlsprogrammet, der skal ændres, og det tager altså en årrække. Hvis det er, at vi så går i gang med en masse andre initiativer, hvor vi risikerer, at der er en bagside af det her, der gør dyrevelfærden ringere endnu, så har vi bare forværret problemet i stedet for at løse problemet. Det giver ingen mening.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren, og nu går vi i gang med ordførerrækken. Den første ordfører kommer fra Socialdemokratiet, og det er hr. Anders Kronborg.

Tak for ordet, formand. Og tak til forslagsstillerne for at rette et fokus på det her meget vigtige spørgsmål om brud på brystbenet hos æglæggende høns. Det er et forslag, som dels pålægger regeringen at overvåge antallet af brud på brystbenet, dels at fremsætte lovgivning, som sætter en nedre grænse for hønsenes alder, når æglægningen igangsættes. Og endelig pålægges regeringen at fastholde presset for en fælles EU-indsats over for avlsselskaberne i forhold til at videreudvikle alternativer.

Først og fremmest vil jeg gerne understrege, at i Socialdemokratiet finder vi de her tal meget alvorlige, meget chokerende. 85 pct. af alle danske æglæggende høns har brud på brystbenet. Det er en ulykkelig og en uholdbar situation – det kan der ikke herske nogen som helst tvivl om.

Som det er nu, er der imidlertid ikke tilstrækkelig viden til at fastsætte en nedre grænse for, hvornår det er i orden at igangsætte æglægning. Det, jeg får fortalt, er, at vi simpelt hen ikke ved nok om effekten af at udskyde æglægning og derfor ikke med sikkerhed kan sige, om det vil reducere forekomsten af brystbensbrud, uden at det har en virkning med hensyn til stress og fjerpilning og med hensyn til en kannibalisering blandt hønsene.

Derfor ønsker vi ikke at indføre en sådan lovgivning, førend vi har en mere klar viden på det her område. Alligevel vil jeg gerne understrege over for SF, at vi ser en række positive initiativer, som beslutningsforslaget adresserer. Vi ønsker også, at regeringen fastholder et fælles europæisk pres i forhold til avlsarbejdet. Det er der brug for, for den her situation er uholdbar, og den løses, som jeg ser det, i øvrigt også allerbedst i fællesskab.

Vi ved også, at avlen styres af store udenlandske selskaber. Derfor er jeg også glad for, at ministeren, som jeg forstår det, som den første rejste det her i EU, og at man også i EU har fået opbakning til en fælles tilgang til det her område – ligesom jeg er glad for, at ministeren har nedsat en koordinationsgruppe for indsatser mod brystbensbrud hos æglæggende høner med det klare sigte at nedbringe forekomsten.

Der er noget, jeg synes er det allersværeste ved det her spørgsmål. I andre sammenhænge er det ofte sådan, har jeg i hvert fald kunnet iagttage, at der er forskel på, om det er økologiske dyr, eller om det f.eks. er dyr inden for anden produktion, men udfordringen her er, at det sådan set gælder generelt for hele paletten, at de her brystbensbrud opstår. Og som jeg også kan se, er der faktisk – og ellers må forslagsstilleren jo rette mig – inden for den økologiske produktion en overvægt i forhold til brystbensbrud; det ligger faktisk højere end inden for den konventionelle produktion. Det er ganske, ganske alvorligt, og derfor skal vi også have kigget på branchen samlet set.

Så herfra skal der lyde, at vi i Socialdemokratiet fuldt ud anerkender det her forslag fra SF. Vi har brug for mere viden, vi har også brug for flere initiativer, og vi har brug for flere løsningsforslag. Og derfor er jeg også glad for, at det her spørgsmål bliver rejst igen. Det her samarbejde skal foregå på tværs, både herhjemme blandt partierne, men også i EU. Og når SF nu har fremsat det her beslutningsforslag, ved vi også, at der går et arbejde i gang i Folketingets udvalg, og jeg synes – og det vil jeg gerne kvittere for over for forslagsstillerne – at vi skal benytte lejligheden til også i udvalgsarbejdet at arbejde for måske at inddrage eksperter, inddrage folk, der ved noget om den her svære problemstilling. Jeg synes også, at vi skal bruge tiden grundigt, konstruktivt til at få drøftet det her med hinanden. Det kan også være, at vi skal inddrage udenlandske eksperter. Jeg er sådan set åben for det hele i forbindelse med udvalgsarbejdet, det skal forslagsstillerne vide. Derfor vil jeg også bare appellere til, når vi nu har den her svære, komplekse problemstilling i udvalget – jeg er også helt fuld af fortrøstning, med hensyn til at forslagsstillerne også anerkender, at det er kompliceret: Lad os bruge tiden konstruktivt, og lad os bruge den grundigt til at dykke ordentligt ned i den her problemstilling. Jeg blev også rigtig glad for, at jeg kunne høre i ministerens tale, at ministeriet stiller sig til rådighed for udvalgets arbejde i forhold til at blive klogere på den her problemstilling, og det synes jeg da også at vi skal takke ja til i udvalget.

Med de ord kan jeg sige, at vi ikke kan støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er et par korte bemærkninger til ordføreren, og det er først til hr. Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Hr. Anders Kronborg siger, at vi mangler viden på området, og jeg er sådan set enig med ordføreren i, at vi godt kunne bruge noget mere viden. Det her med stress, fjerpilning, kannibalisme og alt muligt, som skulle komme i kraft af senere igangsættelse af æglægningstidspunktet, er meget nyt for mig, og jeg synes ikke, det er noget, der er blevet nævnt på de møder, vi har haft om det. Det undrer mig også en lille smule, at f.eks. det, at man skulle lade være med at manipulere dyrene med bestemte former for lyssætning og sådan noget, ligefrem skulle have negativ påvirkning på dem. Men jeg kan selvfølgelig ikke afvise det – jeg har ikke hørt om det før.

Jeg vil så bare gerne høre ordføreren: Hvordan vil Socialdemokratiet sikre, at vi hurtigt får viden på det her område, så vi kan handle på det? For det er jo altså en ret akut krise, vi står med i æglægningsindustrien.

Ordføreren.

Jeg ville lyve her fra Folketingets talerstol, hvis jeg sagde, at jeg var ekspert udi danske høns. Det er jeg ikke, så jeg er nødt til at holde mig til de notater og den viden, jeg får fra bl.a. ministeriet med kongekrone og det hele på, og her kan vi, i hvert fald i de notater, jeg er i besiddelse af fra ministeriet, se, at der kunne være en negativ konsekvens i forhold til hønens velfærd. Det er i hvert fald noget, jeg tager yderst seriøst, og jeg kan også høre, at det er noget, ordføreren fra SF tager yderst seriøst.

Så en af de måder, hvorpå vi kan få hurtig viden – og det vil jeg gerne være med til at arbejde henimod i udvalget – er jo, at vi i forbindelse med vores udvalgsarbejde kan udarbejde nogle meget præcise spørgsmål om dokumentation for det her. Jeg er sådan set åben for det hele i forhold til udvalgsarbejdet, for vi har en dyrevelfærdslov i Danmark, der fastslår, at dyr er sansende, levende væsener, og det er jeg enig i, og det hører jeg også at ministeren er enig i. Man kan jo næsten forestille sig, hvordan man selv ville have det, hvis man gik rundt hver dag med et brækket brystben. Det må være ganske smertefuldt og ganske ubehageligt. Derfor har jeg den dybeste medfølelse med de høns, der oplever den lidelse, og derfor synes jeg også, hr. Carl Valentin, at vi i fællesskab har en forpligtelse til at få boret det her ordentligt ud.

Hr. Carl Valentin.

Hvis det står i ordførerens papirer med kongekrone på fra ministeriet, så vil vi meget gerne havde oversendt dokumentationen for de påstande, der er kommet, for vi synes jo selvfølgelig, at det er relevant at inddrage i overvejelserne.

Jeg vil så høre, om Socialdemokratiet, hvis vi i udvalgsbehandlingen ændrer det til, at man laver et eksperiment i forhold til senere igangsættelse af æglægningstidspunktet og så til gengæld bibeholder de andre dele af forslaget, kunne bakke op om det.

Ordføreren.

Det vil jeg ikke være afvisende over for at drøfte i udvalget. Når jeg lige trækker lidt på det, er det, fordi jeg synes, at man sådan helt generelt, når det handler om dyr, altid skal være meget påpasselig med at lave eksperimenter. Men jeg synes sådan set, at man næsten ikke kan være mere åben end at sige, at man sådan set er åben for de forskellige forslag og drøftelser. Men ligefrem at give en klokkeklar garanti her fra talerstolen for, hvordan et eventuelt eksperiment skal være, synes jeg måske er lidt vidtgående. Men jeg vil i hvert fald helt klart række hånden ud og sige, at vi er villige til og fuldt ud åbne over for at kigge på tingene.

Den næste korte bemærkning er til hr. Erling Bonnesen, Venstre. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Jeg kan fra Venstres side sige, at vi bakker fuldstændig op om den linje, som regeringen har lagt i den her sag. Så hvad det angår, kan den socialdemokratiske ordfører tage det roligt. Vi skal en sikker vej igennem det her, vi er helt enige i, at der er nogle udfordringer, og så skal man selvfølgelig først have dem undersøgt til bunds, så man kan agere korrekt og præcist.

Så sidder jeg og tænker lidt på, at det må være nogle lidt pudsige interne ordførermøder, man har i rød lejr. Med sådan nogle meldinger her tyder det ikke på, at det er den rene fætter-kusine-fest, når man har interne ordførermøder om det her. Men jeg kan i hvert fald sige, at vi i Venstre ikke vil være med til at jage fjerkræproduktionen ud af landet. Det ville være den yderste konsekvens af det, vi hører fra regeringens venner her, og det vil vi selvfølgelig ikke være med til. Men hvordan går det egentlig i rød lejr?

Ordføreren.

Jeg synes jo sådan set, at det går ganske udmærket. Altså, jeg holder jo meget af både SF, Enhedslisten, Alternativet osv. og hilser også velkommen, at man indimellem har det, man måske i fodboldsprog kan kalde indpiskere. Det er jo dejligt, at man bliver holdt til ilden. Der, hvor jeg lige er lidt forbeholden over for hr. Carl Valentin i den her sag, er, at når vi ikke med sikkerhed ved, om tingene virker, så er vi er nødt til at undersøge det her mere til bunds. Det er jeg glad for at jeg også hører Venstres ordfører, hr. Erling Bonnesen, bakke hundrede procent op om, for jeg synes jo i virkeligheden, at det her er en så alvorlig problemstilling, at den skal vi simpelt hen løse i fællesskab. Så er det jo også, som jeg sagde før, en problemstilling, hvor vi ikke kan sige, at nu anbefaler vi mere økologi, eller at nu anbefaler vi mere af det konventionelle, fordi det sådan set desværre er over hele paletten, at det her problem er opstået. Jeg blev selv, vil jeg sige, meget, meget overrasket over, at det var dem inden for det økologiske, der sådan set havde rekorden i brystbensbrud.

Hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Jeg kan da også sige for vores del her i Venstre, at vi skal have undersøgt det her ordentligt. Er ordføreren så også enig i, at vi lige skal passe på, at vi ikke blæser det her ud af kurs. Ja, der er nogle udfordringer med den her brystbensfraktur, og jeg lagde i ministerens fine gennemgang af det også meget mærke til, at det jo ikke er bræk og brud på den måde, som man ser det for sig, når man bruger de ord. Det drejer sig mere om nogle frakturer og nogle streger og nogle linjer, når man kigger på billederne. Så er ordføreren ikke enig i, at vi lige skal passe på, at vi ikke blæser det her ud af proportioner?

Ordføreren.

Jeg tror, det er meget væsentligt, at vi har en balance i det her. Det, vi ved med sikkerhed – og lad os lige holde fast i det – er, at en mindre del, nemlig 10 pct., af de brud, der er på brystbenet, skyldes kollisioner med f.eks. inventar, og så har vi de sidste lidt over 90 pct. af brud på brystbenet. De skyldes øjensynlig – og jeg siger øjensynlig – et tryk indefra, men vi mangler simpelt hen at få årsagen kortlagt præcist. Så jeg synes jo i virkeligheden, at det spor, vi i første omgang virkelig skal fokusere på, er at få kortlagt, hvad der gør, at så mange høns har de her brud på brystbenet. Når man så holder det procenttal op imod, at vi i Danmark har 3,5 millioner høns, så er det jo i virkeligheden meget, meget problematisk, når vi snakker dyrevelfærd.

Den næste korte bemærkning er til hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Tak. Det er en katastrofe for dansk dyrevelfærd, at Socialdemokraterne holder fest med hr. Blå Erling Bonnesen fra Venstre, når det er sådan, at vi taler om, hvordan vi forbedrer dyrevelfærden for høns. Altså, det skal jo ikke være sådan, at Folketingets mest blå landbrugsordfører omfavner Socialdemokraterne, når man netop har fortalt, hvad man vil gøre ved, at 85 pct. af danske høns brækker brystbenet.

Nu lægger ordføreren forhåbentlig ikke æg, men jeg er sikker på, at hvis ordføreren gjorde, ville ordføreren skynde sig noget mere for at få det her løst. Har ordføreren hos alle de eksperter, som ordføreren snakker med, eller på det flotte papir med kongekronen på læst noget om, hvornår Socialdemokraterne vil sørge for, at det her ophører?

Ordføreren.

Jeg synes måske, det var en lidt aggressiv tilgang til en omfavnelse, jeg rent faktisk gør af SF's forslag – at jeg sådan set rækker hånden ud, i forhold til at jeg vil arbejde konstruktivt og progressivt i forbindelse med et udvalgsarbejde. Om hr. Erling Bonnesen er blå, eller hvad hr. Erling Bonnesen er, synes jeg sådan set er irrelevant i forhold til den her problemstilling, hvis hr. Erling Bonnesen gerne vil være med til konstruktivt at løse den her problemstilling. Jeg ved godt, at hr. Torsten Gejl gør alt, hvad han kan, for at stå uden for brede aftaler, stå uden for gode aftaler, der redder klimaet, stå uden for gode aftaler, der rent faktisk gør, at vi får flyttet dansk landbrug i en rigtig retning.

Jeg kan ikke bruge fugle på taget til noget som helst, for det forandrer ikke noget som helst. Det, jeg kan bruge, er fugle i hånden. Og der vil jeg altså gerne være med til at forandre det her med brede, stabile flertal herinde i Folketinget. Og så kan hr. Torsten Gejl kalde mig det ene og det andet – det er jeg sådan set fuldstændig trekvart ligeglad med. Det, der betyder noget for mig, er, at vi får ændret tingene. Og jeg vil gerne give håndslag på, at det gør vi i fællesskab sammen med SF og de partier, der vil være med.

Hr. Torsten Gejl.

De fugle flyver da vist lidt om ørerne på ordføreren. Altså, hvis ordføreren vil præsentere nogle fugle i hånden, så svar på spørgsmålet: Hvornår stopper det med, at høns brækker brystbenet? Hvad er målene? Det er jo et mål uden mål: en årrække. Er det ikke fugle på taget? Hvor er de fugle i hånden? Kom med dem – fortæl, hvornår Socialdemokraternes mål er i forhold til at få stoppet, at 85 pct. af danske æglæggende høns brækker eller frakturerer brystbenet, når de lægger æg.

Ordføreren.

Hr. Torsten Gejl må meget have mig undskyldt, for det, hr. Torsten Gejl beder mig om at svare på, fremgår jo ikke engang af SF's beslutningsforslag. Det her er jo ikke noget, hvor jeg kan stå her på talerstolen og sige, at det er i morgen, at vi får det her løst, selv om jeg rigtig gerne ville have, at det blev i morgen, det blev løst.

Men nu kommer hr. Torsten Gejl jo på talerstolen lige om lidt. Alternativet ville ikke gå på talerstolen ved det sidste beslutningsforslag – det håber jeg de vil den her gang, for så kan jeg jo spørge hr. Torsten Gejl, hvordan han vil løse det her; om han vil aflive 3,5 millioner høns i morgen. For så har vi løst problemstillingen. Udfordringen er, at det her er et problem i hele Europa, og at der ikke er et klart løsningsforslag endnu. Men det ville jeg da meget håbe at der var.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Den næste i ordførerrækken er så ordføreren fra Venstre. Til ordførerens store overraskelse er Venstre det næststørste parti. Velkommen til hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Jeg sad lige og tyggede på de der meget alvorlige kommentarer.

Ministeren og de foregående ordførere har allerede gennemgået forslaget her meget indgående, så det skal jeg ikke gentage, men blot sige, at vi er på samme linje, og at vi i Venstre også afviser forslaget med henvisning til de allerede igangsatte initiativer på området med henblik på at få gjort en indsats for de forbedringer på området, der skal til. Det er jo, som der allerede er blevet gennemgået og redegjort for fra ministerens og foregående ordføreres side, vigtigt, at vi holder fokus på sagen og får undersøgt godt og grundigt, hvilke initiativer der kan sættes i værk for at løse det her rigtigt og præcist, og vi skal selvfølgelig ikke jage vores fjerkræproduktion ud af landet – det ville være fuldstændig tudetosset.

Så vi afviser det her forslag og bakker op om de initiativer, der allerede er taget fra ministeren og regeringens side. Og så skal jeg i øvrigt hilse fra Nye Borgerlige og Liberal Alliance og sige, at de også afviser forslaget. Tak.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er fra Radikale Venstre; jeg synes, jeg så vedkommende lige før. Nej. Så er den næste ordfører fra Enhedslisten, og det er hr. Søren Egge Rasmussen. Velkommen.

I Enhedslisten synes vi, at vi står med et meget alvorligt problem. Det er jo ret vildt, at stort set alle høns i EU kommer fra – hvad skal man sige – de samme avlslinjer, og at det problem, man har, åbenbart er det samme i alle EU-landene. I Danmark er det så med 3,5 millioner høns, vi har et alvorligt problem med brud på brystbenet. Jeg synes, det er godt, at SF har fremsat det her beslutningsforslag og kommer med nogle forslag til, hvordan vi kan komme videre.

Jeg undrer mig lidt over, at ministeren i så høj grad har afvist forslaget og sagt, at en ændret opvækst for hønsene, inden de begynder at lægge æg, ligesom skulle være noget, som så kunne skabe andre problemer – altså, at det, hvis man har nogle naturlige forhold for de kyllinger og de kommer til at lægge æg på et senere tidspunkt, så skulle medføre, at der kunne blive fjerpilning osv. Det kommer ministeren godt nok til at svare på i den udvalgsbehandling, vi får. Vi er da nødt til at se på, om ikke man er kommet dertil, hvor der er nogle produktionshøns, som bliver presset for meget, og vi er nødt til at finde ud af, om man med de avlslinjer, man har nu, kan finde løsninger, hvor man kommer frem til, at der ikke sker brud på brystbenet.

Så står vi også over for noget andet, som forslagsstillerne skitserer her, nemlig at vi sådan set er nødt til at avle nogle andre høns frem, hvis vi vil spise æg med en god smag i munden. Det kan jo ikke nytte noget, at det, uanset hvilke æg der vælges nede i supermarkedet, bygger på dårlig dyrevelfærd. Det er meget muligt, at vi står over for, at æg ikke bare er sådan et discountprodukt i store bakker, men en delikatesse, som er produceret af nogle høns, som har en ordentlig dyrevelfærd, og som lægger færre æg. Det er meget muligt, at det her er indgangen til, at det er det, der sker. Man kan jo ikke bare sige, at det er noget, man løser i løbet af nogle år. Jeg har meget svært ved at se, at man med den dyrevelfærdslov, der er vedtaget i Folketinget, bare kan lade det her passere. Jeg er godt klar over, at vi ikke har nogen bekendtgørelser, der ligesom udmønter den dyrevelfærdslov, så derfor er der ikke noget brud på eksisterende bekendtgørelser. For man er ikke begyndt at løse opgaven med at indrette bekendtgørelserne efter den lovgivning, vi har. Det er en af de opgaver, som ministeren bør prioritere.

Nogle gange er der små problemer, der hurtigt løses i Folketinget, og så er der store problemer, der bliver rejst, som man ikke formår at løse – og det er jo ikke den prioritering, der burde være. Så i Enhedslisten er vi helt med på at afsøge, hvad der kan gøres yderligere for at nå frem til, at der også for æglæggende høns i Danmark er god dyrevelfærd. Jeg synes, at det har været en lidt for hård afvisning af forslaget, som jeg har oplevet indtil nu her i Folketingssalen, og derfor må vi have noget mere dokumentation frem via udvalgsbehandlingen. Så Enhedslisten støtter forslaget. Man kunne godt have strammet det endnu mere og sagt, at der skulle være en eller anden dato for, hvornår dyrevelfærdsloven skal gælde for æglæggende høns i Danmark.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren fra hr. Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Og tak til hr. Søren Egge Rasmussen og Enhedslisten for opbakningen. Jeg kan også sige, at vi sådan set også synes, at man godt kunne have strammet det mere. Men vi har faktisk forsøgt at lave et forslag, som er så pragmatisk, at vi tænkte, at der kunne være opbakning til det fra regeringen. Og alligevel bliver det så hældt ned ad brættet, og det ærgrer mig en lille smule – for at sige det mildt.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad Enhedslisten og hr. Søren Egge Rasmussen tænker om, at vi har haft en ny dyrevelfærdslov så længe nu, uden at vi har fået opdateret bekendtgørelserne. Er det ikke ret grotesk, at vi har en regering, som så længe ikke har leveret på den lovgivning, som vi jo faktisk har vedtaget i fællesskab?

Ordføreren.

Jo, det er helt korrekt, at det er underligt, at det arbejde ikke er kommet til det niveau, hvor regeringen med sit parlamentariske grundlag som minimum kunne drøfte, hvordan man kom helt i mål i forhold til lovgivningen. Det er jo en opgave, som man kunne tage trinvis. Altså, man kan jo tage det for hver enkelt dyregruppe, så det er jo ikke, fordi man skal have løsningen for samtlige typer husdyr samtidig; man kunne jo sådan set starte i et hjørne. Så jeg undrer mig også over, at den opgave ikke er kommet videre hen imod en løsning.

Tak til hr. Søren Egge Rasmussen. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti, og det er hr. Per Larsen. Velkommen.

Tak for det, formand, og også tak til SF og hr. Carl Valentin for at bringe det her emne på banen, for det er bestemt et meget vigtigt emne, som vi skal tage ganske alvorligt. For det er jo skrækkeligt, at det foregår på den måde, og at det efterhånden er kommet dertil, at langt hovedparten af hønsene får de her frakturer. Men det er ikke et nyt problem. Når man kigger tilbage, kan man se, at SEGES skriver, at urmoderen til hønsene, den røde junglehøne, også havde de her brud. Det var slet ikke i samme omfang, men noget, der lå i omegnen af 10 pct. Så brystbenet er simpelt hen skrøbeligt fra naturens side, kan man konstatere, når man iagttager, at det har fundet sted altid.

Hvad kan man så gøre ved det? Hvis vi kunne lovgive os ud af det, ville jeg selvfølgelig gerne have, at vi bare stemte det igennem, men det kan vi desværre ikke. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at få omfanget af problemet bragt ned og få det løst, sådan at vi med god samvittighed kan blive ved med at spise æg, men det tager jo desværre lang tid. Vi kan jo læse, at der med hensyn til at ændre de der avlslinjer, og inden man får sig avlet frem til noget andet, tales om både 10, 15 eller 20 år, inden det slår igennem og vi måske så når målet.

Men det kunne jo godt være, at der var andre muligheder. Det er jo sådan, at mineraliseringen, altså opbygningen af skelettet hos hønsene, kan påvirkes på mange måder. Der indgår jo forskellige mineraler, altså magnesium, calcium og fosfor, og andelen af D-vitamin har også indflydelse på, hvordan knogleopbygningen arter sig. Så jeg ville sådan set foreslå, at man satte noget forskning i gang for at finde ud af, om man kunne gøre noget, så vi kunne få noget evidens. Frem for bare at sige, at nu øger vi hønsenes alder eller gør noget på anden måde, kunne vi sætte nogle midler af, så vi kan få prøvet det af og finde ud af, hvordan hønsene så reagerer.

Så synes jeg, at ministeren skal have stor ros for at have taget det op i EU, for det ene æg, man måske typisk spiser til morgenmad, er jo slet ikke nok at se på. Der spises jo rigtig, rigtig mange æg. Der bruges æg i masser af ting. Jeg ved ikke engang, hvor mange æg der produceres i EU, men det er jo voldsomt, voldsomt mange, og man skal selvfølgelig have problemet løst, sådan at vi har den samme konkurrencesituation i hele EU. Det kan ikke nytte noget, at vi laver nogle særregler i Danmark, som så forhindrer, at vi kan have en rentabel produktion, og at vi så ender ud i, at vi måske skal til at importere æg fra andre lande, hvor de måske bruger nogle andre metoder.

Vi bakker hundrede procent op om, at det her problem skal løses. Det skal også løses så hurtigt som overhovedet muligt, men det vil være hensigtsmæssigt, at vi får noget evidens for, hvad det er, man kan gøre i forhold til avl og i forhold til forsøg med forskellige metoder til at fremavle de her høns og mineralisere med henblik på deres knoglevækst. Det skulle være mine ord. Vi kan jo desværre ikke stemme for forslaget, som det ligger her.

Tak til den konservative ordfører. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og det er fra hr. Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Så vil jeg være sød og i hvert fald lige takke for den ene ting, ordføreren sagde, som jeg syntes var god, nemlig at han faktisk kom med et konkret forslag til, at man skulle kigge på fodersammensætningen. Jeg synes så måske, man kunne overveje, om det ikke var erhvervet selv, der skulle være med til at finansiere oprydningen efter de problemer, man selv har skabt, og ikke nødvendigvis skatteborgerne. Men uanset hvad er jeg glad for, at Konservative i hvert fald prøver at komme med nogle bud på, hvordan man kan løse det her.

Noget, jeg syntes var lidt mærkværdigt, som jeg lige vil spørge ordføreren om, var det her med, at han refererede til, at det faktisk var meget naturligt, at høns har brud på brystbenet, og så refererede han til en oprindelig art, hvoraf 10 pct. har brud på brystbenet. Mener ordføreren ikke, at der er ret stor forskel på, om hver tiende høne har et brækket brystben, og om 85 pct. har det? Er det ikke udtryk for en rimelig syg avlskultur, når problemet er blevet så stort?

Ordføreren.

Grunden til, at jeg bragte eksemplet med de røde junglehøns op, er, at det bare illustrerer, at der altså faktisk er en problemstilling fra naturens side. Man ville jo som udgangspunkt tro, at de var helt fri for den her slags problemer, men det er de jo desværre ikke, og det siger bare noget om, at det her problem ikke bare kan løses med et knips med fingrene, for det vil sandsynligvis være en lang rejse, inden man når målet.

Så kan man sige, at fjerkræholderne selv er skyld i det, men de har jo givetvis ikke selv vidst det. Det er jo en forholdsvis ny problemstilling, der er kommet op til overfladen, og som man er begyndt at undersøge, og derfor kan man sådan set ikke gå ind og laste den enkelte hønseavler og sige, at de skulle have gjort noget andet. Det, at der så gennem tiden er kommet nogle avlslinjer, hvor man selvfølgelig hele tiden har satset på så høj en ægproduktion som muligt og også så små høns som muligt, giver jo så givetvis den konsekvens, at det bliver forstærket, og at man kommer op på den der uacceptabelt høje procent af brud.

Tak til hr. Per Larsen, og dermed tak til Det Konservative Folkeparti. Den næste ordfører kommer fra Dansk Folkeparti, og det er fru Mette Hjermind Dencker.

Tak for det. Og mange tak til SF for at fremsætte det her forslag, som har til formål at passe bedre på vores produktionsdyr – i det her tilfælde hønsene.

Det er jo uhyggelig læsning, at 85 pct. af alle høns, uanset om de er konventionelt eller økologisk avlet, har brud på brystbenet. Det, at man kan avle på en høne, tidligere end den er moden nok til at lægge æg, er dyrplageri, og det er forkasteligt. Derfor er vi i Dansk Folkeparti rigtig, rigtig glade for de initiativer, som regeringen har taget på det her område, og vi er også rigtig, rigtig glade for ministerens indsats nede i EU. Så det læner vi os op ad, og vi håber, at vi med udgangspunkt i det her forslag også fremover vil kunne lægge et yderligere pres på regeringen. Tak.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Den næste ordfører kommer fra Alternativet, og det er hr. Torsten Gejl.

Tak, formand. Alternativet støtter selvfølgelig det her forslag om initiativer, der handler om at stoppe det, at 85 pct. af danske høns får fraktur på brystbenet, når de lægger æg. Noget af det er i gang. Det kan man jo bare tage ud og så vedtage resten. Så jeg synes, at det er en dårlig undskyldning for ikke at støtte forslaget. Sådan noget plejer vi jo at kunne løse.

Jeg har selv brugt rigtig lang tid på at gøre danskerne opmærksom på det her problem og ført kampagner for at sørge for, at de høns ikke skal have den her smerte. Men jeg synes stadig væk ikke, at vi har fået noget. Vi har stillet rigtig mange spørgsmål til ministeren. Jeg synes ikke, at vi har fået nogen svar fra regeringen på de centrale ting. Det er spørgsmål, vi har stillet her i salen.

Så et andet spørgsmål kunne være, om regeringen ville være med til at præcisere dyrevelfærdsloven, så hønsenes knoglebrud uden tvivl er omfattet af den. Jeg vil også gerne høre, hvor langt branchen egentlig er kommet efter det branchemøde, der blev afholdt den 1. november 2021, altså hvilke konkrete tiltag der er iværksat. Kunne man forestille sig, at ministeren var ansvarlig for en mærkningsordning, når problemet er løst? Kan vi speede det op? Et andet interessant spørgsmål, hvis jeg har ministerens opmærksomhed, det har jeg åbenbart ikke, men så et andet spørgsmål til kameraerne er: Kunne hold af høns være i strid med EU-retten, altså direktivet om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål? Der er stadig væk spørgsmål, der blæser i vinden her, men i hvert fald vil vi i Alternativet sætte pris på, at der kommer tempo på. Man kan ikke have et mål om, at noget skal ske inden for en årrække, for en årrække kan være meget lang. Så jeg synes, at der skal mere progression på. I det øjeblik, man sætter et mål, er det jo sådan, at man har noget at arbejde efter og korrigere efter. Så det, at det bare er en årrække, synes jeg er for løst. Vi begynder at komme dertil, hvor man kunne begynde at anbefale danskerne at spise lidt færre æg, ikke for at jage hele ægproduktionen ud af Danmark, men for lige så stille at begynde at lægge lidt pres på. For ægproducenterne skal nok mærke den reaktion og få snakket med ministeren og måske få det her arbejde lidt op i tempo. Tak, formand.

Tak for det. Der er et par bemærkninger. Hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet. Værsgo.

Det her er en meget, meget alvorlig problemstilling. 85 pct. af de danske æglæggende høns har brud på brystbenet, og jeg hører kun Alternativets ordfører stille spørgsmål. Han er på ingen måde selv hverken præcis, konkret eller initiativrig. Så nu spørger jeg meget præcist Alternativets ordfører: Hvornår og hvordan vil ordføreren stoppe brystbensbrud på høns?

Værsgo.

Jeg tror, at det er den største udstilling af regeringens uformåen, jeg nogen sinde har set. Man vil have et parti, som har 1 mandat i Folketinget, til at løse det problem, som regeringen og Fødevareministeriet med alle dets embedsmænd og alle de eksperter, man står og siger man har, ikke kan løse. Kan spørgeren ikke godt se, at det ikke er godt nok?

Hr. Anders Kronborg.

Ordføreren kan se, at det her kræver et meget, meget grundigt arbejde, og arbejdet er utrolig vanskeligt. Det, jeg hører ansvarlige partier sige i Folketinget, er, at de anerkender den her meget, meget vanskelige problemstilling, og at vi skal gå konstruktivt til værks. Det konstruktive arbejde vil jeg gerne invitere Alternativets ordfører med ind i. Vil ordføreren det, eller vil han bare holde skåltaler af populistisk karakter?

Værsgo.

Vi er altid klar til at gå med i den type arbejde, og vi har arbejdet på det længe. Det, som jeg konkret vil gøre, er at begynde at lave kampagner, der fortæller danskerne endnu tydeligere om det her, for så kan vi få den handling, som regeringen ikke leverer, altså at danskerne forhåbentlig begynder at spise lidt færre æg. Det handler ikke om at smide ægproducenterne ud af landet og stoppe den samlede ægproduktion. Det handler om at begynde at lade ægproducenterne mærke – hvis ikke regeringen kan rykke – at danskerne ikke vil finde sig i det, og dermed kan vi lægge pres på regeringen.

Så er det hr. Erling Bonnesen. Værsgo.

Tak for det. Der er én ting, jeg er glad for, nemlig at ordføreren kaldte mig for en meget, meget blå ordfører. Det er jeg glad for. Men resten af det, som ordføreren siger, synes jeg er voldsomt bekymrende. Det, der er bundlinjen i det, ordføreren egentlig siger, er, at vi skal have stoppet fjerkræproduktionen, i hvert fald den æglæggende del, hurtigst muligt, og det vil jo så af gode grunde blive hele fjerkræproduktionen. Ordføreren kan sikkert næsten selv høre, hvordan det lyder. Hvorfor er det, at Alternativet i sådan en sag som den her stiller sig helt ud på sidelinjen, ja, faktisk på ydersiden af sidelinjen, i stedet for at sige: Fint, vi skal først have det her undersøgt ordentligt, før vi kan forholde os til det?

Værsgo.

Jeg synes, at spørgeren skulle have glædet sig over den første del, hvor jeg kaldte ordføreren for hr. Blå Bonnesen. Den anden del er jo helt forkert gengivet. Jeg sagde jo helt tydeligt, at det ikke handler om at jage hele ægproduktionen ud af Danmark i ét hug. Det handler om, at ægproducenterne kan mærke, at danskerne ikke accepterer, at æglægning skal resultere i brystbensbrud, og lige så stille begynder at spise lidt færre æg. Mon det så ikke lægger det pres på hr. Erling Bonnesen og på ministeren, der gør, at der sker noget.

Hr. Erling Bonnesen.

Jeg sagde netop, at jeg er glad for at blive karakteriseret som en meget, meget blå ordfører, hvordan det nu blev sagt, men det hjælper ikke noget, for nu at tage den alvorlige del af sagen, at jage fjerkræproduktionen ud af Danmark, for det er jo nu godtgjort, at det er et generelt stort problem på mindst europæisk niveau og måske endda på globalt niveau – det er der ikke nogen der lige kan svare på endnu. Derfor handler det da lige præcis om at prøve at holde tungen lige i munden og snuden i sporet og få det ordentligt undersøgt, inden man griber til så drastiske ting, som Alternativet foreslår nu her, hvor man vil fraråde danskerne at spise æg. Man siger, at det ikke skal ske i ét hug, men det lyder, som om ordføreren selv tvivler lidt på det, og som om man er lidt bange for at tage konsekvensen af sin egen reelle holdning. Vi kan godt høre, hvad den er.

Værsgo.

Det er jo der, den kæmpestore politiske forskel mellem Venstre og Alternativet viser sig, når det handler om dyrrettigheder.

Tak. Så er der ikke flere i ordførerrækken, og så er det hr. Carl Valentin som ordfører for forslagsstillerne. Værsgo.

Tak for det. 85 pct. af de danske høns lider af brud på brystbenet. Det betyder, at vi lige nu formentlig har omkring 3 millioner høns i den danske ægproduktion, som render rundt med brud på deres brystben. Gør det så ondt at rende rundt med brud på brystbenet? Det blev lige pludselig til lidt af en debat heroppe. Det har Jens Peter Christensen, som er professor ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, udtalt følgende om:

»Hvis man nogensinde har prøvet at brække noget, så ved man, at den slags gør ondt. Hønsene har heller ikke muligheden for at få brystbenet i gips og holde det i ro, så deres brud heler formentlig rigtig dårligt og gør ondt ret længe.«

I mine øjne er den eneste passende betegnelse, man kan give det, der foregår i den danske ægproduktion lige nu, at det er massiv dyremishandling, og det kan vi ikke være bekendt. Og hvis man er i tvivl om, hvor alvorligt det er, så synes jeg, at man skal kigge på, hvordan Dyrenes Beskyttelse har ageret i den her sag. Den stolte gamle organisation, som mærker de fødevarer, som de mener de kan anbefale, har truffet en historisk beslutning for deres organisation. Deres mærke »Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse« er blevet taget af alle æg i Danmark. Dyrenes Beskyttelse anbefaler ikke længere æg, og det gælder altså heller ikke de økologiske æg, for det her problem er i hele industrien, fordi hønsene er fremavlet til lidelse. De er fremavlet til at lide ved deres blotte eksistens.

Så er der nogle, der gerne vil have det til at lyde, som om vi gerne vil banke en masse landmænd oven i hovedet, men det er overhovedet ikke min intention, for i realiteten er landmændenes mulighed for selv at løse det her problem faktisk ret begrænset, hvis de altså fortsat gerne vil producere æg, for de eneste høns, de kan købe til deres produktion, er i effektivitetens navn avlet frem til at være misfostre uden chance for et ordentligt liv.

Derfor skal det her problem løses fra politisk hold, og i den forbindelse er jeg meget skuffet over, at regeringen næsten intet har foretaget sig i sagen. Og så sidder ministeren og brokker sig, og det gør han jo, fordi han har taget det op i EU og har drøftet det med erhvervet, og det er ganske fint, men det her er en akut situation, og der er altså mere, man kan gøre.

Man kunne f.eks. se på, om man skulle ændre grænsen for, hvornår hønsene kan sættes i gang med deres æglægning. Den kunne man jo sætte i gang senere. Så kommer regeringen med nogle nye perspektiver på det i dag, som jeg ikke har hørt tidligere, om potentiel stress og fjerpilning, men så lad os da få undersøgt det nu, hvis der kan være nogle problemer med det, for det her er en akut situation.

Det er i øvrigt ikke bare noget, som hr. Carl Valentin lige har fundet på, da vi sad og udarbejdede det her forslag. Den del, der handler om senere igangsættelse af æglægning, er altså noget, der kommer fra de forskere på Københavns Universitet, som har arbejdet indgående med det her, og som har lavet en rapport, som har vakt international opsigt.

Derudover kunne vi jo etablere en systematisk overvågning af det her problem og også sætte gang i udviklingen af danske alvslinjer, netop fordi problemet er, at de høns, man får ind i dag, alle sammen lider, og fordi rigtig mange af dem brækker brystbenet. Så vi skal have sat nogle andre arter ind i stedet for. Så synes jeg også godt, at man kan lægge mere pres på på EU-niveau. Det kan ikke være rigtigt, at det her kan fortsætte i europæisk regi.

Derfor har vi fremsat det her beslutningsforslag, og jeg er glad for, at det er blevet taget rigtig godt imod af Enhedslisten og Alternativet, og jeg skulle også hilse fra De Radikale, som ikke lige kunne nå at være her og bakke det op, og sige, at de er glade for forslaget. Jeg kan jo høre på mange ordførere, at de siger, at de synes, at problemet er meget alvorligt. Det er jeg glad for, men jeg oplever bare ikke, at der er den der følelse af, at det er et akut problem, og jeg synes ikke, at man agerer, som om det her haster. Jeg synes ikke, at man agerer, som om der er 3 millioner høns i Danmark, der render rundt med brud på brystbenet, men det er der.

Jeg tror, at grunden til, at der ikke er et større alarmberedskab hos mange partier herinde, er, at det er en generel tendens i vores dyreproduktion, at man har lavet noget avlsarbejde, som gør, at dyrene lider ved deres blotte eksistens. Nu har vi fokus på det hos hønsene, og det er jeg enormt glad for, og vi er jo selv med til at rejse debatten, men det er et generelt problem, som vi skal have mere fokus på. Det er køer, som man har fremavlet systematisk med det primære formål, at de skal producere så meget mælk som overhovedet muligt, som gør, at de får store yvere, og at der er problemer med yverbetændelse. Det er svin, som er fremavlet til at få så mange unger, at pattegrisedødeligheden er høj. Det er de såkaldte turbokyllinger, som er avlet frem til at skulle producere kød så ekstremt hurtigt, at de får gangbesvær og mange andre lidelser.

Det her problem med avlsarbejdet, som vi ser ved æglæggende høns, er et generelt problem, som vi ser mange steder i vores dyreproduktion, og vi har et enormt ansvar for at sætte ind over for det avlsarbejde, så det ikke kun bliver foretaget med profit for øje, men så man faktisk i højere grad tager hensyn til dyrenes velfærd.

Det kan man gøre ved at vedtage SF's forslag, måske med nogle småjusteringer i udvalgsarbejdet efter nogle af de bemærkninger, der har været om senere igangsættelse af æglægningstidspunktet. Det vil jeg meget gerne være med til. Men jeg synes egentlig, at vi har lavet noget her, som burde kunne være spiseligt for et bredt flertal i Folketinget. Det er jeg ked af at konstatere ikke er tilfældet, men vi fortsætter kampen sammen med de partier, der har bakket det op i dag. Tak for ordet.

Tak. Hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Det er jo velkendt, at SF har som mål at få stoppet den animalske produktion. Det blev stort set bekræftet i sidste uge. Så spørgsmålet er her, om det er SF's mål med det her konkrete forslag at få sat fokus på at få stoppet fjerkræproduktionen i Danmark. Det lyder næsten sådan.

Værsgo.

Nej, det er ikke målet, og det har vi heller ikke bekræftet i sidste uge. Det, som jeg sagde i sidste uge, da hr. Erling Bonnesen spurgte mig, var, at SF historisk på vores landsmøde har vedtaget, at vi nu har et langsigtet mål om at udfase konventionel dyreproduktion. Det synes jeg er en stor og vigtig målsætning, men det er jo ikke det samme som at lukke al dyreproduktion. Det, det betyder, er, at vi gerne vil have fokus på økologi eller lignende, sådan at vi får en meget mindre dyreproduktion og meget mere planteproduktion, men hvor de dyr, der så nu engang er en del af det, til gengæld har bedre liv, og det er det, vi ønsker.

Det her forslag er et ret moderat forslag; det er altså ikke noget, der lukker fjerkræproduktionen i Danmark. Det er noget, der sikrer, at Danmark faktisk tager nogle aktive initiativer til at løse det her kæmpestore problem, vi har, med dyr, som har frakturer på brystbenet, og det burde Venstre også kunne være med til. Det er altså ikke et radikalt politisk forslag.

Hr. Erling Bonnesen.

Hvis vi tager ordførerens svar her fuldstændig for pålydende, er det ikke målet med det her forslag at lukke fjerkræproduktionen. Så har stort set alle ordførere, der har været på talerstolen, jo sagt, at der er et problem, der skal ses på. Det har ministeren og regeringen lagt en linje for. Den bakker vi op om. Er vi så egentlig ikke derhenne, at det er helt fint? Vi skal have kigget på det her først. Vi skal have analyseret det først, inden vi kan forholde os til det.

Tak, og værsgo.

Nej, for ord er ikke nok. Det er ikke nok for Socialistisk Folkeparti, at der bare bliver sagt, at man bakker op. Jeg er glad for, at ministeren har taget det op på EU-niveau. Jeg synes, det er meget forbilledligt, at man har gjort det. Det er vigtigt, men det er bare ikke nok. Vi skal også igangsætte nogle danske initiativer. Vi skal se på, om vi kan få nogle andre arter ind i produktionen, sådan at vi ikke har de her mutanter, der er fremavlet til at brække deres brystben. Det er helt centralt, at man sætter mere gang i det her arbejde, og vi kan godt gøre mere, også uden at skulle til at lukke produktionen, som ordføreren gerne vil skræmme folk til at tro at SF mener.

Tak. Hr. Anders Kronborg.

Jeg bliver faktisk lidt ærgerlig, hr. Carl Valentin, over den her debat, hvor man fremstiller et billede af, at der på den ene side er de gode, og på den anden side er der de onde. Jeg synes faktisk, den her debat har været konstruktiv, god. Jeg sagde selv på Folketingets talerstol, da jeg var oppe og præsentere vores synspunkter, at vi vil gå meget konstruktivt til værks i udvalgsarbejdet. Jeg kunne godt tænke mig i den forbindelse at spørge hr. Carl Valentin om noget. Nu snakker han jo meget om sit eget forslag, men lad os nu antage, at hele Folketinget var bag hr. Carl Valentins beslutningsforslag og vi fik det stemt igennem: Ville problemet så være løst i morgen?

Værsgo.

Nej, det ville det da ikke. Det ville da ikke blive løst i morgen. Men jeg har da heller ikke påstået, at det ville blive løst i morgen. Til gengæld ville vi være videre i forhold til at få løst det her problem. Vi har også prøvet at lave et forslag, som er nogenlunde gennemførbart, og som det skulle være muligt for et flertal i Folketinget at bakke op om.

Derudover er jeg heller ikke enig i, at jeg fremstiller det, som om der er gode og onde mennesker herinde. Jeg tror ikke, der er nogen herinde, som ønsker, at dyr skal lide. Men der er nogle partier i det her Folketing, som er villige til at gennemføre de forandringer, der er brug for, og som heller ikke er bange for at tage nogle markante initiativer i brug for at løse det her meget akutte problem. Og så er der nogle andre partier, for hvem det virker, som om hensynet til landbrugslobbyen er lidt større. Jeg synes, Socialdemokratiet står meget fint sådan inde imellem de to grupper, hvor man faktisk har gjort noget på EU-niveau – det vil jeg gerne anerkende – men man er også lidt bange for at tage drastiske initiativer i brug. Og det ærgrer mig, at man ikke er villig til at gå længere.

Anders Kronborg.

Jeg synes sådan set, det er fuldstændig legalt at sige, at man er en lille smule skeptisk i forhold til at foretage nogle initiativer, som jeg kan læse på et stykke papir udstyret med kongekrone faktisk vil gå ud over dyrenes velfærd. Det synes jeg vi skal tage yderst seriøst.

Det var også derfor, jeg understregede, at jeg positivt går ind i en særdeles konstruktiv drøftelse i forbindelse med udvalgsarbejdet, og jeg hilser det meget velkommen, at ordføreren så klart og tydeligt tilkendegiver her, at heller ikke med SF's forslag løser vi det her i morgen. Det understreger jo lige nøjagtig, hvor svær og kompleks den her problemstilling er. Derfor synes jeg ikke, det er rimeligt, at man fremstiller det her, som om nogle er hurtigere end andre eller langsommere end andre. Vi skal løse det her i fællesskab, hr. Carl Valentin. Det er vi enige i at vi skal.

Værsgo.

Jeg vil også bare sige, at den pointe, ordføreren havde om senere igangsættelse af æglægningstidspunktet, anerkender jeg. Jeg kender ikke fakta bag det; jeg har aldrig før hørt, at der skulle ske kannibalisme og øget stress som konsekvens af det. Men jeg vil gerne dykke ned i det, og jeg er også villig til at gå ind i et konstruktivt samarbejde i udvalgsarbejdet. Jeg synes, at det ville være rigtig godt, hvis vi kunne komme til enighed om nogle ting.

Men jeg vil så også sige, at jeg tror aldrig, der er blevet stillet et forslag i Folketinget, som løste et eller andet konkret problem »i morgen«. Til gengæld kan man jo godt gøre noget, som trækker hurtigt den rigtige vej, og det er det, vi forsøger her.

Tak. Der er ikke flere, der har bedt om ordet.

Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Miljø- og Fødevareudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.