Tak for det. 85 pct. af de danske høns lider af brud på brystbenet. Det betyder, at vi lige nu formentlig har omkring 3 millioner høns i den danske ægproduktion, som render rundt med brud på deres brystben. Gør det så ondt at rende rundt med brud på brystbenet? Det blev lige pludselig til lidt af en debat heroppe. Det har Jens Peter Christensen, som er professor ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, udtalt følgende om:
»Hvis man nogensinde har prøvet at brække noget, så ved man, at den slags gør ondt. Hønsene har heller ikke muligheden for at få brystbenet i gips og holde det i ro, så deres brud heler formentlig rigtig dårligt og gør ondt ret længe.«
I mine øjne er den eneste passende betegnelse, man kan give det, der foregår i den danske ægproduktion lige nu, at det er massiv dyremishandling, og det kan vi ikke være bekendt. Og hvis man er i tvivl om, hvor alvorligt det er, så synes jeg, at man skal kigge på, hvordan Dyrenes Beskyttelse har ageret i den her sag. Den stolte gamle organisation, som mærker de fødevarer, som de mener de kan anbefale, har truffet en historisk beslutning for deres organisation. Deres mærke »Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse« er blevet taget af alle æg i Danmark. Dyrenes Beskyttelse anbefaler ikke længere æg, og det gælder altså heller ikke de økologiske æg, for det her problem er i hele industrien, fordi hønsene er fremavlet til lidelse. De er fremavlet til at lide ved deres blotte eksistens.
Så er der nogle, der gerne vil have det til at lyde, som om vi gerne vil banke en masse landmænd oven i hovedet, men det er overhovedet ikke min intention, for i realiteten er landmændenes mulighed for selv at løse det her problem faktisk ret begrænset, hvis de altså fortsat gerne vil producere æg, for de eneste høns, de kan købe til deres produktion, er i effektivitetens navn avlet frem til at være misfostre uden chance for et ordentligt liv.
Derfor skal det her problem løses fra politisk hold, og i den forbindelse er jeg meget skuffet over, at regeringen næsten intet har foretaget sig i sagen. Og så sidder ministeren og brokker sig, og det gør han jo, fordi han har taget det op i EU og har drøftet det med erhvervet, og det er ganske fint, men det her er en akut situation, og der er altså mere, man kan gøre.
Man kunne f.eks. se på, om man skulle ændre grænsen for, hvornår hønsene kan sættes i gang med deres æglægning. Den kunne man jo sætte i gang senere. Så kommer regeringen med nogle nye perspektiver på det i dag, som jeg ikke har hørt tidligere, om potentiel stress og fjerpilning, men så lad os da få undersøgt det nu, hvis der kan være nogle problemer med det, for det her er en akut situation.
Det er i øvrigt ikke bare noget, som hr. Carl Valentin lige har fundet på, da vi sad og udarbejdede det her forslag. Den del, der handler om senere igangsættelse af æglægning, er altså noget, der kommer fra de forskere på Københavns Universitet, som har arbejdet indgående med det her, og som har lavet en rapport, som har vakt international opsigt.
Derudover kunne vi jo etablere en systematisk overvågning af det her problem og også sætte gang i udviklingen af danske alvslinjer, netop fordi problemet er, at de høns, man får ind i dag, alle sammen lider, og fordi rigtig mange af dem brækker brystbenet. Så vi skal have sat nogle andre arter ind i stedet for. Så synes jeg også godt, at man kan lægge mere pres på på EU-niveau. Det kan ikke være rigtigt, at det her kan fortsætte i europæisk regi.
Derfor har vi fremsat det her beslutningsforslag, og jeg er glad for, at det er blevet taget rigtig godt imod af Enhedslisten og Alternativet, og jeg skulle også hilse fra De Radikale, som ikke lige kunne nå at være her og bakke det op, og sige, at de er glade for forslaget. Jeg kan jo høre på mange ordførere, at de siger, at de synes, at problemet er meget alvorligt. Det er jeg glad for, men jeg oplever bare ikke, at der er den der følelse af, at det er et akut problem, og jeg synes ikke, at man agerer, som om det her haster. Jeg synes ikke, at man agerer, som om der er 3 millioner høns i Danmark, der render rundt med brud på brystbenet, men det er der.
Jeg tror, at grunden til, at der ikke er et større alarmberedskab hos mange partier herinde, er, at det er en generel tendens i vores dyreproduktion, at man har lavet noget avlsarbejde, som gør, at dyrene lider ved deres blotte eksistens. Nu har vi fokus på det hos hønsene, og det er jeg enormt glad for, og vi er jo selv med til at rejse debatten, men det er et generelt problem, som vi skal have mere fokus på. Det er køer, som man har fremavlet systematisk med det primære formål, at de skal producere så meget mælk som overhovedet muligt, som gør, at de får store yvere, og at der er problemer med yverbetændelse. Det er svin, som er fremavlet til at få så mange unger, at pattegrisedødeligheden er høj. Det er de såkaldte turbokyllinger, som er avlet frem til at skulle producere kød så ekstremt hurtigt, at de får gangbesvær og mange andre lidelser.
Det her problem med avlsarbejdet, som vi ser ved æglæggende høns, er et generelt problem, som vi ser mange steder i vores dyreproduktion, og vi har et enormt ansvar for at sætte ind over for det avlsarbejde, så det ikke kun bliver foretaget med profit for øje, men så man faktisk i højere grad tager hensyn til dyrenes velfærd.
Det kan man gøre ved at vedtage SF's forslag, måske med nogle småjusteringer i udvalgsarbejdet efter nogle af de bemærkninger, der har været om senere igangsættelse af æglægningstidspunktet. Det vil jeg meget gerne være med til. Men jeg synes egentlig, at vi har lavet noget her, som burde kunne være spiseligt for et bredt flertal i Folketinget. Det er jeg ked af at konstatere ikke er tilfældet, men vi fortsætter kampen sammen med de partier, der har bakket det op i dag. Tak for ordet.