Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 105:

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af forsøg med et borgerting i Folketinget.

Af Uffe Elbæk (FG) og Sofie Carsten Nielsen (RV).

(Fremsættelse 22.02.2022).

Der er som bekendt ikke nogen minister på det her område; det er Folketingets eget ansvar. Jeg vil lytte opmærksomt til debatten om forslaget, der jo skal behandles i Udvalget for Forretningsordenen.

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er hr. Lennart Damsbo-Andersen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, formand. Nu kom der lige en minister, men det var så ikke til os.

Det her forslag om forsøg med et borgerting er jo også en genfremsættelse af en genfremsættelse, så jeg synes ikke, der er grund til at trække spændingen ud i forhold til Socialdemokratiets holdning til forslaget om at lave et borgerting. Ligesom sidste gang og forrige gang vi havde forhandlinger her i salen, er vi positive i forhold til at sikre samtalen med og inddragelsen af borgerne, men vi kan ikke støtte forslaget. Vi har som folketingspolitikere et kæmpe ansvar for at sikre, at det, vi taler om og beslutter, afspejler de tanker og tendenser, der er ude i samfundet, og derfor er det også rigtig godt, at vi faktisk er aktive i debatter og aktiviteter, både herinde og rundtom i landet – ved folkemøder og møder i alle mulige afskygninger – og at der er åbenhed og inddragelse i lovprocessen, som vi alle sammen kender til.

Et borgerting kan godt være en ny vej at gå, og det er også allerede i gang med at blive afprøvet i forhold til klimaområdet, hvor et klimaborgerting netop nu arbejder med at rådgive Folketinget. Og som jeg sagde sidste år, synes jeg, at vi bør afvente de erfaringer, der kommer fra arbejdet i klimaborgertinget, inden vi beslutter, om og i givet fald hvordan vi skal indrette et eventuelt borgerting.

Så som sagt kan vi ikke støtte forslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning. Hr. Uffe Elbæk.

Grunden til, at vi så genfremsætter det – dog er der også sket nogle ændringer i den udgave, vi diskuterer i dag – er jo netop, at da vi diskuterede det sidst, var bl.a. ordførerens parti og ordføreren inde på at sige: Der er måske nogle interessante perspektiver i det, men lad os vente på at høre, hvad erfaringerne er fra klimaborgertinget. Det er jo derfor, vi nu fremsætter det. De erfaringer begynder at komme ind nu, og de er jo som sagt, sådan som jeg er orienteret, ganske, ganske positive. Derfor tænkte vi, at med den tilbagemelding fra klimaborgertinget er det måske på tide, at vi diskuterer et egentlig borgerting på Christiansborg. Så hvad tænker ordføreren om det?

Ordføreren.

Jeg synes, at det i øvrigt er rigtig fint. Jeg har noteret mig, at ordlyden i forslaget er ændret fra sidste gang, og det synes jeg egentlig er klogt. Hvis man lægger sig helt fast på nogle bestemte ting, i forhold til hvordan sådan et ting skal være, så kan det netop godt være, at det bliver vanskeligere at nå helt i mål med det her.

Modsat spørgeren her har jeg faktisk ikke nødvendigvis opfattelsen af, at det er positive tilbagemeldinger, der er, i forhold til hvordan klimaborgertinget har fungeret. Derfor synes jeg, at det ville være forkert at gå ind og begynde at debattere det nu. Jeg synes så, at det er vigtigere at få en helt nøgtern redegørelse for, hvordan det er foregået, i stedet for at det er sådan lidt på rygters bureau, at vi tager en diskussion om, hvorvidt det nu er godt eller skidt.

Hr. Uffe Elbæk.

Så kan jeg jo selvfølgelig prøve at tage det, ordføreren siger, positivt ned: at Socialdemokratiet vil vente, indtil der kommer en egentlig afrapportering fra klimaborgertinget. Det er sådan jeg hører ordføreren, og at man så er åben for en diskussion. Det er ikke nødvendigvis sådan, at man tager stilling, men at man venter, indtil erfaringerne ligger der.

Okay, det kan godt være, at vi ikke har erfaringerne fra klimaborgertinget, men vi har erfaringer fra en lang række andre borgerting – om det er i Danmark, altså i Københavns Kommune, eller det er i Irland eller i Østbelgien eller i Tyskland eller i Polen. Mit spørgsmål er så: Hvad siger ordføreren til de erfaringer, vi dog har at stå på?

Ordføreren.

Jeg tænker rent faktisk, at det sikkert godt kan give rigtig god mening ude i en kommune, at man nedsætter et borgerting eller gør et eller andet i forbindelse med en meget konkret ting, man skal have gennemført. Men det, vi taler om her, er jo et rådgivende ting for Folketinget i forhold til alt muligt. Det står jo beskrevet i forslaget ganske glimrende, at intentionen er, at det skal sikre, at der er et bredt og repræsentativt udsnit af befolkningen – det burde der måske også være i Folketinget – som deltager i borgertinget. Jeg vil i hvert fald gerne se resultatet af det klimaborgerting, der har været, inden vi tager stilling til det, og hvis vi bliver tvunget til at stemme om det her forslag nu, kan vi ikke støtte det.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Socialdemokratiets ordfører. Så er det Venstres ordfører. Værsgo til hr. Thomas Danielsen.

Tak for det, formand. Hr. Uffe Elbæk er uddannet socialpædagog og journalist, og den socialdemokratiske ordfører, hr. Lennart Damsbo-Andersen, er uddannet tømrer. Vi har også nogle herinde, der har en kandidatgrad, vi har en, der udmærker sig med en datamatikeruddannelse, nemlig hr. Dennis Flydtkjær, og jeg mener, at hr. Jan Bjergskov Larsen er uddannet lærer, og jeg selv har udmærket mig ved at blive lastbilmekaniker og senere tage en bankuddannelse. Det vil sige, at det er os, befolkningen har sat på Tinget til at repræsentere dem. Det er helt, helt almindelige danskere med helt almindelige baggrunde. Derfor repræsenterer vi de danskere, som har bedt os om at styre vores folkestyre, som er bygget op om det princip, at det er de almindelige danskere, der kommer på Tinge.

I grundloven står det jo klart, at der ikke er nogen, der er over eller ved siden af Folketinget – heldigvis for det. Det vil selvfølgelig stadig væk gøre sig gældende, hvis man laver et borgerting. Man kan selvfølgelig diskutere, hvilken kompetence et borgerting skal have. Det vil formentlig i en endelig model ende ud i at være en slags sparringspartner eller et rådgivende organ. Vi politikere vedtager jo i forvejen lovgivning på baggrund af høringer af og fra borgere, ngo'ere, foreninger, interesseorganisationer og civilpersoner. Det gør vi, før vi træffer beslutningen herinde. Så der er en enormt stor borgerinddragelse. Der findes som sagt allerede i dag mulighed for at blive hørt, og den mest oplagte mulighed vil jeg så sige er at melde sig ind i et politisk parti. Det vil jeg stærkt anbefale.

Et borgerting står ikke i modsætning til borgerinddragelse, men vi mener ikke, og det er også ud fra de erfaringer, vi allerede har i dag med klimaborgertinget, at det er en vej at gå. Så Venstre bifalder altså ikke et forsøg med at lave et udvidet borgerting.

Tak. Hr. Uffe Elbæk for en kort bemærkning.

Nu var det jo en meget dejlig, mangfoldig professionsliste, der blev nævnt her for lidt siden, med hensyn til hvad vores faglige baggrund var, men er det ikke rigtigt, at hvis vi kigger på alle 179 herinde, så er der en overvægt af folk, der har en videregående uddannelse, mens folk, som har en mellemlang uddannelse, er et mindretal, og dem, der er ufaglærte, udgør et ekstremt lille mindretal herinde i Folketinget? Så den mangfoldighed, som lige blev skitseret før, svarer jo ikke til en mangfoldighed i Folketinget. Og hele idéen med at lave et borgerting eller en af idéerne med at lave et borgerting er jo at sammensætte en gruppe borgere, der rent faktisk svarer til den mangfoldighed, der er ude i samfundet, og som netop kan få en rådgivende, inspirerende rolle i forhold til os andre, der sidder herinde, så man med et lidt firkantet billede kan sige, at vi er bestyrelsen, mens borgertinget skulle være et advisoryboard.

Ordføreren.

Jo, der er en forholdsmæssigt større repræsentation af medlemmer af Folketinget, som har en eller anden form for universitetsuddannelse; det er korrekt. Men hvis det er uhensigtsmæssigt, er det jo borgerne, der træffer uhensigtsmæssige valg, for det er jo dem, der nu engang har sagt, hvem der skal repræsentere dem. Og jeg må indrømme, at jeg faktisk ikke oplever det som et problem i det daglige. Og jeg oplever det slet ikke som et problem, der kan løses af et borgerting. Du kan godt vælge 10.000 repræsentative personer ved at lave en eller anden tragtfunktion, som så sprøjter nogle personer ud med alverdens forskellige baggrunde, der mere statistisk præcist afspejler den danske befolkning, og det har vi også forsøgt med vores klimaborgerting, men ordføreren skulle så næsten have været med til de afrapporteringer, der har været, for de viste jo klart og tydeligt, hvem det så er, som engagerer sig i debatten. Det er jo pensionerede civilingeniører osv. Og det vil jeg måske gerne uddybe som svar på dit sidste spørgsmål.

Værsgo, hr. Uffe Elbæk.

Nu ved jeg ikke, hvordan man lige nøjagtig har udvalgt deltagerne af klimaborgertinget, men jeg kan i hvert fald sige, at når der er tale om et normalt borgerting, får man et repræsentativt udsnit af befolkningen, hvad angår både alder, køn, socialt, økonomisk etc., og det er hele idéen med det.

Derfor har jeg lyst til at spørge ordføreren til de erfaringer, vi dog får fra borgerting i Danmark, altså på kommunalt niveau, men også fra borgertingene i Irland og i Belgien, som helt klart har været med til at øge befolkningens interesse i de politiske beslutningsprocesser.

Ordføreren.

Altså, det, som vi valgte i forbindelse med det klimaborgerting, som ordførerens daværende parti var med til at få forhandlet igennem med vores klimalov, var jo netop den her repræsentative udvælgelsesmetode. Og der har jo også været en berettiget kritik af, at Folketinget faktisk ikke rigtig har bakket så meget op, hvilket jeg synes er helt reelt. Jeg blev selv forhindret anden gang på grund af sygt barn. Men jeg synes ikke, at vi fik value for money eller rettere værdi for pengene – undskyld, formand – og jeg synes ikke, det er en vej at gå. Jeg finder ikke, at vi har udfordringer med, at folk har en tilgængelighed til os politikere. Jeg oplever en tilgængelighed i forhold til os fra høj som lav i vores samfund med alverdens baggrunde. Altså, det har aldrig været så let at råbe os op, som det er i dag.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Venstres ordfører. Og så er det ordføreren for Socialistisk Folkeparti, hr. Jan Bjergskov Larsen. Værsgo.

Mange tak. Tak til forslagsstillerne for forslaget her, der lægger op til, at vi inden udgangen af indeværende folketingsår iværksætter et 3-årigt forsøgsprogram med en anden måde at udmønte demokrati på. Når man hører debatten her, er det, som om der tænkes alt for meget i, at demokrati er statisk, at det kun kan foregå på den måde, hvorpå det foregår, og at hvis vi begynder at rokke ved det eller gøre noget andet, så ryster vi vores demokrati. Det er vi i SF ikke enige i. Det er faktisk hensigten, at det her borgerting skal bidrage til oplysning og offentlig debat og udvikling af nye måder at lave politik på, og borgertinget skal også have mulighed for at afgive nogle helt konkrete anbefalinger til Folketinget.

Jeg synes, det er et godt og vigtigt forslag, og vi er i SF utrolig glade for det. Vi synes nemlig, som jeg tidligere har nævnt, at demokrati er noget, man skal blive ved med at arbejde for. Og vi kunne også godt blive bedre til at lytte til, hvad folk tænker, imellem valgene. Vi har før snakket om, hvordan vi er repræsenteret, og det her borgerting vil blive sammensat på en helt anden måde, også af nogle, som ikke er eksperter. Og der skal vi simpelt hen kunne håndtere, at vi giver dem en vis form for medansvar i forhold til at byde ind med nogle demokratiske beslutninger og bud på, hvordan vi kan løse fremtidens problemer.

Vi synes faktisk, at forslaget indeholder en meget fin balance. På den ene side forsøger man at lave noget nyt og inspirerende, noget inddragende, noget forpligtende for de nye mennesker, som kommer med i det her borgerting, og muligvis bliver de bevidste om, hvad det er for nogle lidt svære beslutningsprocesser, man egentlig kan have, og de bliver også mødt med, hvordan man kan opveje tingene mod hinanden. På den anden side giver vi – og det er mindst lige så vigtigt – både Folketinget og demokratiet det, man kan kalde ny ilt, i forhold til at blive inspireret til, at man godt kan gøre tingene på en anden måde.

Det er dog uomtvisteligt – nu gik ordføreren for Venstre; det er lidt ærgerligt – at det stadig væk er Folketinget, for der er ikke noget over Folketinget, der endeligt skal tage beslutningerne, og på den måde går vi ikke på kompromis med tankerne og princippet om, at det repræsentative demokrati fortsat eksisterer.

Vi bakker op omkring forslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Uffe Elbæk.

Jeg synes, at SF's ordfører i den grad skal gå fra at være vikar til at blive fast medlem af Folketinget. Jeg bliver simpelt hen så engageret og synes, at der kommer så mange gode overvejelser fra ordførerens side. Så forlæng det der vikarophold, ikke?

Først vil jeg sige, at jeg er rigtig, rigtig glad for, at SF kan se sig selv i det her og forholder sig seriøst til det og kommer med gode input til det. Jeg fik nærmest sådan lidt en ahaoplevelse undervejs, for ordføreren nævnte, at vi kan blive klogere undervejs imellem valgperioderne, sådan at det her borgerting jo på den måde nærmest bliver vores alle sammens fokusgruppe – i lidt overført betydning. Det interessante er jo, at nogle partier dyrker de her fokusgrupper rigtig meget for at få viden fra borgerne ind i deres politiske system. Det, der så er borgertingets opgave er at få den inspiration til at komme os alle sammen til gode.

Ordføreren.

Jeg er helt enig i ordførerens analyser – alle sammen.

Så er der ikke flere korte bemærkninger til SF's ordfører, så tak til ham. Så har vi ordføreren for Radikale Venstre, fru Sofie Carsten Nielsen.

Tak, og også tak for de gode indlæg. Jeg hørte dem herovre, hvor jeg lige blev forstyrret, men jeg var med og hørte dem. Nu har vi jo debatteret oprettelsen af center for demokratiudvikling, men det ligger i tæt forlængelse af det her forslag fra hr. Uffe Elbæk og mig om at oprette et borgerting i Danmark, samle 100 tilfældigt, men repræsentativt udvalgte borgere og give mulighed for at diskutere forskellige emner, nedsætte nogle borgersamlinger om aktuelle spørgsmål, som de finder interessante, og så forpligte Folketinget til at drøfte de anbefalinger, som både borgersamlinger og borgerting kommer frem til.

Som hr. Uffe Elbæk allerede har været inde på, er der andre lande, der har rigtig gode erfaringer med at involvere borgere mere i den politiske proces, og jeg synes, at debatten tidligere også bar præg af den her nysgerrighed, en rimelig stor åbenhed over for at tænke nyt og et oprigtigt ønske bredt i Folketinget om at prioritere borgerinddragelse og demokratiudvikling i de politiske processer mere. Så her er et forsøg på at prøve det af mere konkret.

Vi fik jo prøvet os frem med klimaborgertinget, og det skal vi bygge videre på, men vi har jo også taget højde for at lære af det, der ikke virkede, i det her forslag, for det var for uforpligtende. Vi er nødt til at eksperimentere lidt med formerne, også når vi ikke synes, at den sidder lige i skabet, for hvis ikke vi forsøger at involvere flere, tørrer demokratiet ind. Og når verden så udvikler sig og man debatterer i andre fora, skal vi også forsøge at bryde det op og involvere folk, for ellers bliver det, som jeg tror Socialdemokraternes ordfører i den tidligere debat sagde, de her forskellige bobler, hvor vi ikke møder hinanden.

Men sjovt nok har vi også her nordiske naboer, der er foran og har gode erfaringer, og de har også nogle dårlige erfaringer, og det skal vi også prøve at tage højde for. Indimellem kan det være godt at være lidt bagud, det er ikke altid, men nu kan vi lære af de dårlige erfaringer, de har gjort sig andre steder, hvor de har været foran på det her område. Det må ikke blive en skinmanøvre. Det er virkelig læren her, at det ikke må blive sådan noget, hvor man stikker folk blår i øjnene og siger: Se, det er et fint lille borgerting her. Det er absolut ikke intentionen, og det synes jeg vi har taget højde for.

Venstres ordfører er gået for nu, og respekt for at hente børn og andre ting, og han sagde, at det er let at råbe os her i Folketinget op, det er let at få adgang, man kan sende en mail, man kan stille et borgerforslag, hvis man kan få 50.000 underskrifter, men det er jo ikke det, det handler om. For det er jo ikke bare et spørgsmål om at råbe nogen op, det er også et spørgsmål om at komme i dialog i sådan et ting, hvor man er nødt til at få netop det, som Kristendemokraternes ordfører tidligere kaldte et helhedssyn, altså at se på hvad det er for nogle prioriteter, hvad det er for nogle hensyn, man er nødt til at tage for at få tingene til at gå op. Det er ikke alene det at kunne råbe en politiker op i en enkeltsag. Det er ret vigtigt for mig, for ja, demokrati kan opleves som tungt, bureaukratisk, langsommeligt, men hvis man selv har det på skuldrene og skal være med til at bære det frem, er det også uomtvisteligt, at det er den bedste måde at løse de store samfundsproblemer på. Bare se, hvad der sker, når det ikke findes. Så vi skal værne om demokratiet, men vi skal også udvikle demokratiet, og det er det, det her forslag er et bud på.

Vi støtter selvfølgelig forslaget, og det samme gør Enhedslisten, som jeg skal hilse fra igen.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Hr. Uffe Elbæk.

Ikke overraskende er jeg jo enig, for det er et fælles forslag. Jeg vil bare sige fra Frie Grønnes side, at vi var rigtig glade for, at Radikale gik med ind i det og ikke mindst var med til at opkvalificere det. For noget af det, der er det nye, i forhold til da vi fremsatte det første gang, er jo, at der er en meget tydelig forankring i og forpligtelse i forhold til Folketinget. Jeg vil bare give en cadeau for det. Det var Radikales meget markante ambition, der kom igennem der. Det var fuldstændig rigtigt set. For hvordan sikrer vi, at Folketinget vil tage de anbefalinger, som et givet borgerting kommer til os med, alvorligt? Og hvordan sikrer vi, at det kommer ind i det øvrige udvalgsarbejde og de debatter, vi har her i salen?

Så jeg var bare rigtig, rigtig glad for den der understregning af den forankring i Folketinget.

Ordføreren.

Tusind tak. Og lige præcis forankring i udvalgsarbejdet er vigtigt. For hvordan er det, at vi hver for sig på vores ordførerområde tager det her alvorligt? Det er også et arbejde, der pågår, også i hele EU-sammenhængen, altså hvordan man kommer tidligere ind i de beslutningsprocesser. For det handler også om vores europæiske demokrati. På samme måde forsøger vi at forankre det her, så det forpligter mere. Selvfølgelig skal man ikke følge anbefalinger, hvis man politisk er uenig, men at det tages alvorligt, har borgerne virkelig behov for at føle at vi gør her i Folketinget. Så tak for anerkendelsen. Jeg sætter også stor pris på samarbejdet. Og når vi går ind i noget i Radikale Venstre, gør vi det helhjertet.

Hr. Uffe Elbæk.

Helt afslutningsvis har jeg et spørgsmål, som måske er svært at svare på. Men nogle gange undrer det mig, at nogle af de lande, som vi sådan i øvrigt sammenligner os med, rykker forbi os. Der er eksempelvis Irland, som har lavet et stort nationalt borgerting. Det fik enormt stor betydning både i forhold til abortspørgsmålet, men også i forhold til muligheden for at blive gift med en af samme køn, som man selv har, altså partnerskabslovgivningen. Vi ser det også i Østbelgien. Der har de institutionaliseret det, og det er fuldstændig integreret i den måde, de forstår parlamentarisme og det repræsentative demokrati på. Hvorfor er der de der forskelle?

Ordføreren.

Det er meget interessant. Jeg har også filosoferet over det, og jeg tror ikke, at jeg kan give det endelige svar. Der var tidligere en ordfører, der sagde, at det danske demokrati er bedre end sit rygte. Og ja, det er det! For det er virkelig godt, og vi er jo langt mere løsningsorienterede herinde, end man kan se udefra. Det er da en styrke. Hvorfor skal vi så lade, som om vi ikke har styrke til at prøve noget nyt? Vi er jo et stærkt demokrati, som netop har overskud til at kunne noget andet. Jeg synes også, at vi ser det nu i f.eks. modtagelsen af flygtninge og andre ting. Det er ikke altid, at vi som nation og som demokrati opfører os som værende så stærke, som vi egentlig er. For når man er stærk og har et godt fundament, har man jo netop overskud til at prøve noget nyt.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra fru Mai Mercado.

Tak, og tak for talen. Jeg har i virkeligheden bare et opklarende spørgsmål, for der står jo i forslaget, at forslagsstillerne ikke ønsker at foreslå en konkret model, men man lægger sig alligevel fast på, at det her borgerting så skal udvælge politiske emner, som medlemmerne ønsker at diskutere, og at borgertinget skal have mulighed for at afgive konkrete anbefalinger til Folketinget, og så håber jeg bare, at ordføreren vil kunne give et eksempel på, hvad de anbefalinger så kunne være.

Ordføreren.

Det kunne jo være, at man havde sat sig ned og drøftet, hvordan vi får flere solceller på tagene, på alle offentlige tage. Det er sådan noget, jeg ved der er en hel gruppe af borgere, der går op i nu. Så det kunne handle om, om det er noget, som Folketinget vil kunne arbejde med. Det kunne også være, at det var en langt mere abstrakt problemstilling: Hvordan kommer man tidligere ind i processen i forhold til at regulere psykiatrien? Jeg kunne forestille mig mange forskellige ting, som det her borgerting ville kunne interessere sig for.

Spørgeren.

Det er mere bare lige for at forstå forskellen på det her og så borgerforslagene, for begge de eksempler, som ordføreren lige har nævnt, kunne jo bare formuleres ved at sætte pen til papir og lave dem som et borgerforslag, og så har man ikke bare nogle få hundrede – hvor mange der nu skal være i det her borgerting – udvalgte til at formulere et forslag eller nogle anbefalinger, men så har man jo 50.000 til at formulere et givent forslag. Så kan ordføreren forstå, at det sådan lige kan være lidt svært at se, hvad et borgerting skal kunne, som borgerforslagene ikke kan i dag?

Ordføreren.

De skal netop kunne supplere hinanden. For et borgerforslag er jo et forsøg på at få os til at diskutere emner, som vi måske ikke får taget op af os selv. Det er i hvert fald også det, jeg mindes ordførerens partis ordfører dengang sagde. Det kan være sådan nogle lidt mere etiske emner, som vi måske ikke får taget op, og som vi så i hvert fald får en diskussion af her i Folketinget. Men et borgerting får jo netop diskussionen blandt en gruppe borgere, hvor man, og det var det, jeg henviste til i starten af min tale, ikke bare kan råbe et folketingsmedlem eller en gruppe af folketingsmedlemmer op, men få diskussionen af, hvordan vi skal prioritere et eller andet i forhold til andre ting, og hvordan det egentlig kan løses økonomisk eller på andre måder.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så jeg vil gerne sige tak til ordføreren. Og så vil jeg med glæde byde velkommen til fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. I dag debatterer vi et beslutningsforslag, som handler om at oprette et borgerting i et 3-årigt forsøgsprogram, som i hvert fald har til opgave at kunne komme med konkrete opgaver til politikerne. Det er også en delvis genfremsættelse, og sidste gang afviste vi det pænt, og det gør vi også igen.

Flere andre har fra talerstolen nævnt nogle af de aktiviteter og mekanismer, som vi allerede har i dag, og som både sikrer og er med til at højne den demokratiske samtale mellem borgere og politikere, og som dermed også er med til at skabe en kortere afstand imellem borgere og politikere. Et eksempel kan jo være den tradition, vi har, for folkemøder, som er med til at styrke den demokratiske dialog, og det er alt lige fra det helt store folkemøde på Bornholm, Djøfstortion, som det også bliver kaldt, til de her temafolkemøder, som jo blomstrer ude i landet, og som både er alt fra naturens til madens folkemøder, og man har også folkemøder med geografisk tema. Jeg har selv deltaget i det fynske folkemøde en række gange.

Så er der jo også skolevalg ude i kommunerne. Der er også demokratiets dag på Christiansborg. Og vi har jo hvert eneste år skoleklasser, som kommer herind, og som vi giver rundvisninger. Jeg tror, at mange skoler måske tror, at det kan være svært at få en undervisning, men jeg tror, det må være noget af det letteste, for der er altid et folketingsmedlem, som beredvilligt vil tage skoleklasser ind og gerne vise dem rundt. Og hvis man ikke selv kan den pågældende dag, kan man altid finde en kollega skråstreg konkurrent fra ens storkreds, som er villig til at vise rundt. Der er også statsborgerskabsdagen, hvor vi jo også åbner dørene for nye statsborgere og viser partierne frem, og kulturnatten kunne man nævne, og der er rigtig mange andre gode ting, der sker ude lokalt.

Så har vi jo også borgerforslagsordningen, hvor 50.000 borgere i fællesskab kan sende et forslag direkte i Folketingssalen. Det er jo på sin vis et borgerting, men i en flydende og måske heller ikke helt så bureaukratisk form. Den er i hvert fald relativt let. Det her forslag skal så give mulighed for, at et borgerting ligesom kan give politiske anbefalinger. Fru Sofie Carsten Nielsen nævnte lige før, at det eksempelvis kunne være om en model for solceller på taget, det kunne handle om de grundlæggende udfordringer inden for psykiatrien, hvor jeg så stillede det kætterske spørgsmål: Men kan borgerforslagene ikke allerede det i dag? Det er egentlig bare for at sige, at det er vi jo grundlæggende glade for at vi faktisk kan i dag. For Konservative var det vigtigt, at vi fik borgerforslagsordningen. Det, at man kan gøre sin stemme gældende, og at der kun skal 50.000 støtter til, for at man faktisk kan få et forslag direkte i Folketingssalen, er rigtig, rigtig godt, og det er vi glade for. Vi bakkede op om borgerforslagsordningen fra starten. Vi synes, den er vigtig. Vi synes også, det er sundt, at det ikke kræver mere end de her 50.000 støtter, før et forslag kommer direkte i Folketingssalen. Og så diskuterer vi selvfølgelig gerne, hvordan vi kan inddrage borgerne endnu mere.

I den foregående debat var der sådan en ånd af åbenhed: Hey, skulle vi ikke tage en drøftelse i Udvalget for Forretningsordenen? Det gør vi også meget gerne med det her, om end det ikke ligger lige for – især fordi der ikke er nogen finansiering i det her forslag – at vi nu og her kommer til at bakke det op. Men diskussionen og arbejdet med at involvere borgerne og sikre, at de bliver inddraget, tager vi hjertens gerne.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Uffe Elbæk.

Allerførst vil sige, at det er dejligt, at der kommer den melding fra Konservative. Det lover rigtig godt.

Grunden til, at jeg rejser mig op, er, at der jo er en distinkt forskel på www.borgerforslag.dk og borgerting. Jeg er jo om nogen glad for www.borgerforslag.dk. Det kan noget helt særligt. Man kan samle en masse mennesker omkring sin egen idé, og den får man så mulighed for at fremføre over for os. Men et borgerting har jo en helt anden intention og også dynamik, for borgertinget består af, lad os sige 100 udvalgte, repræsentativt udvalgte, medlemmer, som ikke sidder der i kraft af et partitilhørsforhold. Det, der er ambitionen, er, at de med den mangfoldighed og de perspektiver, som der er i den her gruppe, i konsensus bliver enige om at anbefale en bestemt løsning eller flere løsninger på en given problemstilling. De eksempler, vi har set i udlandet, er jo, at man har taget nogle meget konfliktfyldte tematikker op, som man så skal prøve at finde en konsensus omkring, og det er der, styrken ligger: Hvis den gruppe mennesker kan blive enige om en løsning på noget, der er rigtig svært, så kunne det måske give inspiration til os herinde i salen.

Ordføreren.

Ja, om end det også kan synes vanskeligt, at de 100, 200, eller hvor mange det nu måtte være, mennesker, som trods alt må anses for formentlig at være meget forskellige, også meget forskellige i deres politiske ståsted, kunne finde fælles løsninger. Men jeg synes jo faktisk, at borgerforslagsordningen er med til at gøre, at vi politisk også forholder os til nogle af de svære debatter. Eksempelvis har vi jo, om ikke hvert år, så tæt på, et borgerforslag omkring omskæring. Det er jo ikke sikkert, at vi ville få det forslag, hvis ikke vi havde en borgerforslagsordning. Så på den måde synes jeg egentlig, at der allerede nu i borgerforslagsordningen er mulighed for, at man kan trække nogle tematikker ind, som man ellers politisk ikke ville drøfte, fordi det måske kan være lidt ømt.

Spørgeren.

Det sidste er jeg fuldstændig enig i, altså at www.borgerforslag.dk er med til at puffe til nogle debatter, som vi måske ikke af os selv ville have rørt ved, eksempelvis omskæring af drengebørn. Det er sådan et meget, meget konkret eksempel.

Men tilbage til borgertinget: Det, vi så i Irland, hvor man arbejdede med hele abortspørgsmålet i et meget, meget katolsk land, var at, det endte med en legalisering af abort. Årsagen var jo, at man havde haft det her borgerting, og det havde ændret befolkningens opfattelse af, hvordan tingene hænger sammen. Så én ting er, at vi kan blive inspireret herinde, eksempelvis af www.borgerforslag.dk; en anden ting er, at borgertinget simpelt hen også er med til at højne både forståelsen og diskussionen ude i befolkningen.

Ordføreren.

Egentlig var der jo ikke et decideret spørgsmål, men jeg vil bare kvittere for tankerne. Uden at ville lægge hånden på kogepladen – det har vi heller ikke for vane, når der ikke er finansiering med i det; når man præsenterer sit finanslovsforslag, er det det, man står på mål for – vil jeg sige, at vi jo gerne står til rådighed for at fortsætte diskussionen, og jeg synes, det giver god mening at tage den i Udvalget for Forretningsordenen, hvor vi jo i forvejen har en række andre drøftelser. Vi har eksempelvis drøftelserne i relation til Granskningsudvalget, hvor vi jo har diskussionen om, om vi har fundet den rigtige model. Altså, har vi rent faktisk en model, som er funktionel, og virker den, og hvordan ser de ud i de andre nordiske parlamenter, og er der noget der, man kan blive inspireret af? Så diskussionen er jo levende, og det bør den blive ved med at være.

Fru Sofie Carsten Nielsen fra Radikale Venstre.

Tak for det. Det synes jeg er rigtig godt, også det her med, hvad forskellen er, fordi det jo netop er noget helt andet end et borgerforslag, hvor man kan få en sag ind. Men det her handler om, at man netop mødes. Som ordføreren sagde, kan man jo have forskellige politiske baggrunde og holdninger – ja, det er også ideen, altså at repræsentere noget forskelligt og netop dér blive enig om at løse en udfordring. Det kunne også være, hvordan vi når 70-procentsmålet, eller hvordan vi når til 80 pct. Og så skal der selvfølgelig være et fagligt grundlag for det. Når vi ikke har finansieringen, er det jo, fordi det her er i Folketingets regi – ligesom med klimaborgertinget, der også bliver finansieret herfra. Så det må vi kunne løse, hvis vi sætter os sammen i Udvalget for Forretningsordenen. Men jeg vil egentlig mest høre refleksionerne over det her med, at man faktisk sætter folk til at prioritere sammen, altså hvad ordføreren tænker det kunne løfte, eller om ordføreren tænker, at det kunne løfte noget.

Ordføreren.

Uden at nå derhen, hvor det er, at vi stemmer for forslaget, vil jeg bare sige, at det kan det selvfølgelig. Og man ser det jo også tit, når eksempelvis en regering holder topmøde, hvor det er, at man bringer forskellige interessenter sammen omkring en given problematik eller en given udfordring; så er det jo netop for at få de forskellige synspunkter. Så det kan da helt sikkert noget, og det kan man jo godt i større grad lade sig inspirere af. Netop fordi vi jo har de drøftelser omkring Granskningsudvalget, kunne det da være interessant at se, om man i det regi kunne finde en måde, hvorpå man gransker og fører sin kontrol med regeringen, som man nu engang har til opgave, hvor man kan lade sig inspirere af andre måder at gøre det på fra de nordiske lande.

Tusind tak til fru Mai Mercado. Der er ikke flere korte bemærkninger. Jeg byder velkommen til hr. Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det her forslag handler jo om oprettelse af en forsøgsordning med et borgerting i Folketinget, et borgerting, som skal bestå af frivillige og tilfældigt udvalgte borgere, altså et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Jeg har det lidt sådan, at jeg jo egentlig synes, at vi allerede har Danmarks største borgerting, altså alle de danskere derude, som vælger os til Folketinget – folketingsmedlemmer, som repræsenterer de borgere, som har stemt på dem. Og jeg tænker: Er det ikke bedre, at man vælger folk direkte, så man er repræsenteret af de mennesker, som man synes ligner en, altså har de rigtige holdninger, i forhold til hvad man selv synes, end at man bliver repræsenteret af nogen, der er tilfældigt udpeget? Jeg foretrækker da helt klart, at man vælger direkte, hvem det skal være, i stedet for at pege på folk til et borgerting, ud fra hvor gamle de er, eller hvad løn de har, eller sociale forhold eller andre ting. Det er jo ikke sikkert, det rammer rigtigt.

Jeg opfordrer også typisk ved folketingsvalg til, at folk ikke skal stemme på mig på grund af min alder. Man skal stemme på mig på grund af mine holdninger. Man behøver ikke stemme på nogen, fordi det er en ung mand, eller fordi det er en gammel mand, eller fordi det er en kvinde eller det er en mand. Man skal jo stemme på dem, man deler holdninger med. Vi deler os efter anskuelse; vi deler os jo ikke efter vores økonomiske forhold eller vores uddannelsesniveau. Så jeg ved ikke, hvad det helt præcis er, man vil frem til i forhold til at lave et borgerting. Får vi noget mere repræsentativt end det, vi har i dag, hvor det er borgerne, der vælger folketingsmedlemmerne ud fra holdninger? Er det ikke meget godt?

I øvrigt står der yderligere i forslaget, at et borgerting skal bidrage til oplysning, offentlig debat og udvikling af ny politik, at borgertinget skal have mulighed for at afgive konkrete anbefalinger til Folketinget, og at borgertingsmodellen skal indeholde en vis forpligtelse for politikere og Folketinget. Det er mere det, jeg bider mærke i – altså at der er en forpligtelse i det. Vi folketingsmedlemmer er jo kun forpligtet i forhold til vores egen samvittighed. Vi er ikke engang forpligtet til at gøre det, som partierne siger. Altså, vi står jo som enkeltpersoner i Folketingssalen og skal stemme som individualister. Der er jo ikke noget, der binder os, så jeg ved ikke helt, om det overhovedet er inden for grundlovens rammer at sige, at nu skal vi forpligtes af et borgerting. Vi er ikke forpligtet af partierne, så hvis jeg må sige det, er jeg altså heller ikke helt skarp på, om den formulering, der er lagt ind i det her beslutningsforslag, går i forhold til bl.a. grundloven.

Jeg vil så også sige, at jeg faktisk synes, at vi skal passe på med at tale os selv ned som folketingsmedlemmer. Jeg synes faktisk, vi er utrolig tilgængelige. Folk kan ringe til os, de kan skrive til os. Jeg får i hvert fald – jeg ved ikke, om alle gør det, men jeg tror, vi alle sammen får det – daglige henvendelser både fra organisationer, der har gode idéer og forslag og ting, vi kan gøre, og også fra enkeltborgere.

Så sent som i dag er der en borger, der har ringet til mig omkring inddrivelsen af skattegæld. Ud over at han havde haft nogle problemer med sagsbehandlingen – det er jo fair, sådan skal det ikke være – foreslog han, at vi skulle stryge al gæld, der var i det gamle it-system. Det er så 100 mia. kr. Jeg lyttede til ham, men måtte jo så desværre skuffe ham og sige, at det måske ikke lige var den bedste idé at stryge 100 mia. kr. af brættet. Men han fik en god dialog med mig, og vi fik da en god samtale.

I sidste uge var det en midaldrende mand på omkring min egen alder, som var træt af at blive stoppet af politiet hele tiden, fordi de troede, han var vanvidsbilist, fordi han havde en bil, der kunne ligne sådan lidt en muskelbil. Men som han sagde: Jeg er jo en gammel mand, det er jo ikke mig, der ligger og kører ræs derude. Så han syntes, det var diskriminerende, at han blev stoppet hele tiden. Så ham havde jeg en snak med i – jeg tjekkede lige min telefon – 18 minutter. Det kan man selvfølgelig sige er kort tid. Men jeg synes faktisk, vi er tilgængelige som folketingsmedlemmer. Vi har jo det største borgerting derude. Danskerne kan kontakte os.

Så kan der være en diskussion om, om folk så ikke ved, at de bare kan sende en mail eller skrive eller komme i foretræde i et udvalg og snakke med alle ordførerne. Jeg tror faktisk, der er mange, der ikke ved, hvor let det er at komme ind og komme i kontakt med vores repræsentanter herinde. Jeg synes i hvert fald, vi har et stort ansvar – og folk tager det da også på sig, har jeg indtryk af – for, at vi faktisk mødes med dem, der gerne vil mødes med os. Jeg gør faktisk personligt rigtig meget ud af at mødes mere med dem, som jeg er uenig med, end dem, som jeg er enig med.

Jeg oplever tit, at jeg måske skriver et læserbrev, og så får jeg en henvendelse fra en organisation, der siger: Dennis, vi er fuldstændig enige i dit indlæg, skal vi ikke mødes om det? Der kan jeg faktisk godt finde på at sige nej, for hvis vi er enige, er det måske ikke der, jeg skal bruge tiden. Hvis jeg til gengæld møder folk, der er uenige med mig, synes jeg faktisk, jeg har en forpligtelse til at blive klogere på, hvad de har af holdninger. Nu er jeg jo skatteordfører, som jeg nævnte tidligere, så jeg mødes f.eks. med grænsebutikken Fleggaard, altså organisationen bagved, selv om jeg kommer fra et parti, der går meget ind for, at vi skal have grænsehandelen bragt ned, altså fjerne de afgifter, som giver dem en konkurrencemæssig fordel. Jeg synes, det er en forpligtelse, vi har, at mødes med dem, vi er uenige med.

Så jeg synes ikke, der er det her skrigende behov for, at vi skal have et borgerting. Jeg synes faktisk, at vi er tilgængelige for folk. Så kan det godt være, at folk ikke er klar over, hvor nemt det er, og at vi faktisk har offentligt tilgængelige telefonnumre. Min adresse står offentligt tilgængeligt på Folketingets hjemmeside; man kan bare sende et brev. Jeg har faktisk også oplevet, at folk kommer og ringer på døren hos mig og spørger, om de må snakke med mig. Det vil jeg så sige godt kan være lidt grænseoverskridende nogle gange, når de kommer så tæt på. Men vi er tilgængelige. Så jeg har ikke det store behov for det her.

En sidste ting, jeg lige vil nævne, og som jeg også nævnte under det sidste beslutningsforslag, er, at vi jo faktisk har gang i en magtudredning, som er den her trykprøvning af demokratiet. Så måske skulle vi også i den her sag vente og se, hvad resultatet bliver af den, før vi sådan sætter alle mulige forskellige ting i gang. Jeg synes i hvert fald, det er spændende med den magtudredning, som er tæt på at blive sat i gang, og jeg synes da, vi skal have fået nogle resultater fra den, inden vi sætter nye forsøg i gang som sådan et borgerting.

Så jeg synes, at vi faktisk har et kæmpe borgerting. Lad os da holde fast i det og så bare gøre opmærksom på, hvor tilgængelige vi faktisk er, og hvor let det er at komme i kontakt med folketingsmedlemmer.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Uffe Elbæk.

Jeg er ikke i tvivl om, at en given borger meget let kan komme i kontakt med ordføreren. De fleste af os får jo masser og masser af henvendelser, og de fleste af os svarer også ordentligt på dem, og jeg gør det også personligt. Men det, der er idéen med borgertinget, er jo ikke, at det skal være lettere for os. Det, der bl.a. er idéen med borgertinget – der er mange gode ting ved et borgerting – er jo at styrke borgernes politiske engagement og lyst til at indgå i politiske diskussioner og komme med politiske løsningsforslag.

Ordføreren ved jo også, at vi tidligere i debatten i dag ad flere omgange har diskuteret, hvorfor der er så få, der har lyst til at være medlem af et politisk parti. Altså, vi er under 4 pct. i dag, der har lyst til at være medlem af et politisk parti. Hvad med de andre 96 pct.? Hvordan kan vi engagere dem, og hvordan kan vi styrke deres politiske engagement og opbakning til de politiske diskussioner? Det er jo bl.a. det, der er omdrejningspunktet for borgertinget.

Så hvad tænker ordføreren om det – altså at fokus faktisk ikke er på os? Fokus er på borgerne, og måske kan borgerne rent faktisk komme med nogle bedre idéer end dem, vi får herinde i salen.

Ordføreren.

Jeg forstår udmærket hensigten med det, man gerne vil hen til. Men jeg tror også, man giver en eller anden falsk forhåbning. Altså, hvis man laver et borgerting med 100 mennesker, eller det kan også være 200, så giver man selvfølgelig et større engagement til dem, men hvad så med resten?

Jeg tror, man skal tale sig mere ind i en anden model. I dag er der jo folk, der bliver medlem af Danmarks Naturfredningsforening og så ad den vej påvirker politikerne, fordi de også melder ind med høringssvar og kontakter os og har samråd og alle mulige ting med os herinde. Nogle melder sig ind i Landbrug & Fødevarer og påvirker politikken ad den vej og giver input til os. Nogle kommer bare som enkeltpersoner. Altså, hvis der er en person, der kommer og overbeviser hr. Uffe Elbæk om en god idé, skal der jo ikke flere personer til. Så kan det komme ind i Folketingssalen. Så der er jo vildt mange veje og måder at få indflydelse på.

Så jeg synes, det bliver lidt misvisende, hvis man tror, at fordi vi udpeger måske 100 mennesker eller 200 mennesker til et borgerting, så er der et kæmpe engagement. Ja, det er der for de 100 eller 200, men hvad så med resten? Hvorfor ikke motivere folk til at være aktive i alt muligt foreningsliv, i civillivet derude, at blive medlem af et parti eller lave borgerforslag, deltage i folkemøder. Der er jo virkelig mange gode måder, man kan påvirke os på, og det gør folk også, heldigvis.

Spørgeren.

Jeg har bare lyst til at sidde i lang tid og diskutere det her med ordføreren, men vi har jo kun 30 sekunder, så det bliver i overskrifter. Men det, der jo er det særlige ved et borgerting, er for det første, at folk ikke er partirepræsentanter, for det andet, at de afspejler den mangfoldighed, der er i samfundet, og dermed også har meget forskellige holdninger til en given problemstilling, og for det tredje, at deres opgave er at nå konsensus. Det er jo milevidt fra den dynamik, som ordføreren kender her fra salen og også i vores egne partier. Derfor ser man jo også af erfaringerne fra borgerting rundtomkring i verden, at borgerne faktisk har et højere ambitionsniveau end deres folkevalgte politikere. Der sker et eller andet, når man på tværs af holdninger faktisk skal træffe en konsensusbeslutning, og det er bare en anden dynamik. Kan ordføreren se en værdi i den dynamik, og kan det eventuelt inspirere det arbejde, vi har herinde i Folketingssalen?

Ordføreren.

Jeg er enig i, at man kunne tage mange runder på det her, men det bliver nogle gange sådan lidt begrænset – så skal man i hvert fald tage ekstra runder oppe på talerstolen, og det kunne jo også blive spændende.

Men jeg er lidt uenig i præmissen i det. Det ligger jo i det, at man så deler folk op i forhold til køn, alder, uddannelse, sociale forhold og måske også økonomiske forhold, og jeg synes jo, at vi skal dele os op efter anskuelse. Jeg har ikke noget problem med at stemme på 18-årige, hvis det er dem, der har de bedste holdninger; jeg har ikke noget problem med at stemme på 75-årige, hvis det er dem, der har de bedste holdninger. Men jeg ville da være ked af det, hvis folk kun ville stemme på mig, fordi jeg har den rigtige uddannelse eller den rigtige alder eller det rigtige køn. Altså, hvorfor skulle man være bedre repræsenteret i et borgerting, fordi man lige præcis har valgt en 18-årig eller en 75-årig eller en mekaniker eller en landmand? Det handler jo om holdninger. Og hvis vi kigger på vores Folketing i dag eller på partierne, har folk jo delt sig op efter anskuelse, og det er vel sådan, det skal være i vores demokrati.

Så jeg er altså ikke glad for den der måde, hvor vi deler folk op efter alle mulige kriterier. Det tror jeg ikke giver et mere repræsentativt rådgivningsorgan, som sådan et borgerting jo så bliver. Så jeg er ikke helt med på præmissen i det.

Fru Sofie Carsten Nielsen.

Det er superinteressant – og nu kan vi i hvert fald tage en runde mere – for det er jo ikke en erstatning for Folketinget eller et ekstra Folketing. Vi er her for at repræsentere holdninger og dele os efter anskuelser. Det tror jeg vi kan blive helt enige om. Og det, vi repræsenterer, og som vi vælges til, er det, som den her sal står for.

Men vil ordføreren ikke reflektere lidt videre over, at et borgerting skulle kunne noget andet, nemlig at samle folk til at blive enige om noget, at drøfte for og imod, og hvilke dilemmaer der kan være i det, og ikke bare sige, at nu skal vi i Folketinget løse det, men faktisk blive enige om nogle bud på, hvordan det kunne gøres. Og derfor er det et supplement til de borgerforslag, vi også har diskuteret, som jo netop går ud på: Vi vil gerne have, at I diskuterer et bestemt emne, som vi er optaget af. Men her bliver man nødt til at forholde sig til dilemmaerne, prioriteringerne – den slags.

Ordføreren.

Jeg forstår godt, hvor man vil hen med det, men jeg synes jo, som jeg også nævnte i min tale, at vi har et kæmpe borgerting, altså netop den danske befolkning, virksomhederne derude, interesseorganisationerne. Altså, vi oplever jo alle sammen, at de faktisk også derude kommer med noget, som der er konsensus om. Nogle gange kommer Dansk Industri måske sammen med fagbevægelsen og siger: Vi har indgået et kompromis; det er det, vi lægger frem. Og så lytter vi typisk også mere, fordi de faktisk kommer med noget på bordet til os. Og sådan er det jo på tværs af mange organisationer, hvor vi nogle gange bliver overraskede: Gud, kan de blive enige om et eller andet! Og det kan de jo nogle gange godt. Tit er de helt uenige, og så må vi jo tage stilling.

Men jeg oplever det faktisk ikke som et kæmpe behov, at vi skal lave et borgerting med 100 mennesker, når vi nu har et med flere millioner, som faktisk kommer med forslag, tit også gennemarbejdede forslag, hvor de laver kompromiser internt. Altså, vi har medieforhandlinger nu, hvor Danske Medier, som er deres brancheorganisation, faktisk har lavet et kompromis på tværs af alle aviser, selv om de har vidt forskellige interesser. Om det er et meget lille medie eller et meget stort medie, eller om de er under den ene ordning eller den anden ordning, så har de faktisk lavet et kompromis, hvor de kommer og siger: Se, det her vil vi faktisk gerne have gennemført. Havde vi brug for et borgerting, som så skulle komme med et udspil om mediepolitikken? Nej, det tror jeg ikke det var blevet bedre af. Jeg synes faktisk, at det, vi har i dag, fungerer okay.

Spørgeren.

Jeg er enig i, at hele partsorganiseringen er et fantastisk eksempel på konsensusdemokrati og det, vi kan, og det, der også gør os stærke som samfund – og også andre elementer i det. Nu åbnede ordføreren selv diskussionen i forhold til magtudredningen og det, som jeg håber bliver et ad hoc-udvalg, der nedsættes dér. Kunne man så ikke også forsøge at tage en debat om, hvordan man løbende inddrager borgerne i en form eller en hybrid, som ordføreren i den tidligere debat også nævnte, sådan at man måske får noget af det, som vi kan blive enige om kunne være interessant her?

Ordføreren.

Jo, jeg er helt åben for, at vi skal inddrage borgerne så meget som muligt, men et egentligt borgerting tror jeg ikke er vejen frem. Altså, jeg oplever heller ikke, at der er nogen herinde, der siger, at vi ikke skal inddrage borgerne – det er nok ikke et af de mest populære standpunkter at komme ud med. Så der er ikke nogen grundlæggende uenighed, for selvfølgelig skal vi inddrage folk. Jeg tror bare ikke, det er den bedste måde at dele folk op efter køn, alder, indkomstforhold og sociale forhold og sådan noget, hvor man siger: Det er de her 100 mennesker, der skal rådgive os. Hvorfor kunne det ikke lige så godt være 1.000 andre – folk fra Holstebro eller andre steder på tværs af landet? Eller det kunne måske kun være unge på tværs af politiske skel? Der oplever vi jo også, at ungdomspartierne finder sammen nogle gange. Jeg synes faktisk, det fungerer godt nok i dag. Altså, jeg har ikke behov for, er det sådan lige specifikt skal være 100 mennesker eller 200 mennesker, eller hvad det skal være – det har jeg altså ikke.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi over til ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Uffe Elbæk fra Frie Grønne.

Tak for det, og også tak for den debat, vi har haft. Jeg kunne godt unde mange af vores andre kolleger, at de tog de her meget principielle diskussioner om, hvordan vi ser tingenes tilstand, ikke mindst vores egen arbejdsplads, og det, som vi nu er sat i verden for, nemlig at træffe kloge, demokratiske beslutninger. Så jeg kan i hvert fald på egne vegne sige, at jeg har været rigtig glad for den debat, vi har haft, også omkring borgerting.

Jeg har lyst til at slå nogle ting fast omkring borgerting, for jeg kan høre, at der stadig væk er noget usikkerhed om, hvad sådan en størrelse kan, og hvad det er for nogle rammer og principper, den arbejder inden for. Først vil jeg sige, at det er vigtigt at slå fast, at det ikke skal erstatte Folketinget og dermed det repræsentative demokrati. I den tidligere debat snakkede jeg lidt om virksomheder, der har en udviklingsafdeling, og hvis man skal bruge det billede også på det her, kan man sige, at vi altså er bestyrelsen, det er os, der træffer beslutningerne herinde i Folketingssalen, og at borgertinget så er det, man vil kalde et advisory board, som kommer med et andet perspektiv på en given problemstilling og siger: Det her vil vi gerne anbefale I tager dybt seriøst. Det er så også det, der er det nye i det forslag, der ligger nu, nemlig at det er understreget, hvor meget det er forankret i Folketinget.

Så kan der være en pointe fra ordføreren fra Dansk Folkepartis side i, om man kan sige, at man forpligter sig til det, altså om den formulering er hensigtsmæssig at bruge i forhold til grundloven og sådan noget. Og der må jeg sige, at de finere detaljer har jeg ikke styr på. Men det, der ligger i det, er jo, at vi som folketingsmedlemmer vitterlig tager de anbefalinger alvorligt, som kommer, overvejer dem og tænker os godt om, når der kommer en anbefaling fra et borgerting.

Så var der også fra ordføreren for Dansk Folkeparti nogle kommentarer om de 100 mennesker, som vi har foreslået måske var en størrelse, som et borgerting kunne rumme. Det skal lige siges, at det jo nærmest direkte er taget fra borgertinget i Irland og Frankrig, som også har brugt borgerting. Det er ikke et fast borgerting, der er jo løbende udskiftning, og det vil sige, at hvert halvandet år kunne man forestille sig et nyt hold komme ind, og det, som også adskiller sig markant fra www.borgerforslag.dk., er, at man over en længere periode arbejder med en selvvalgt tematik, og dermed er resultatet jo også, at deltagerne i de her borgerting også forstår, hvor dybt konflikt- og dilemmafyldt vores arbejde her i Folketingssalen nogle gange er, altså at der er mange ting, man skal overveje, når man skal træffe en endelig beslutning. Så det er i princippet også et uddannelsesforløb for de repræsentanter, der sidder i borgertinget.

Hvad kommer der så ud af sådan et borgerting? Som sagt er der eksempler herhjemmefra: Københavns Kommune har brugt det i forbindelse med trafikplanlægningen af indre by, og lige nu har de nedsat et borgerting i forhold til en meget konfliktfyldt sag i København, nemlig Lynetteholmen; Albertslund Kommune planlægger at lave et fast borgerting. Så på den måde er der eksempler. Jeg mener endda også, at Radikale Venstre som parti har nedsat egne borgerting, så partierne er også begyndt at bruge selve den arbejdsmetode. Men ude i verden vil man også se eksempler på det, og jeg nævnte lige kort Frankrig, og det var Macron, der nedsatte det i forbindelse med alle problemstillingerne. Hvis man skal forholde sig til klimaudfordringerne, at benzinen bliver dyrere, hvad betyder det så i forhold til sociale konflikter i samfundet? I Irland har man arbejdet med et for dem meget, meget følsomt emne som abortspørgsmålet, og det var meget følsomt, i og med at Irland er et katolsk land, men alligevel kom borgertinget frem med en løsning, som blev godkendt og taget til sig af parlamentet i Irland.

Når man kigger i alle de her forskningsrapporter og evalueringer, der kommer, er der nogle ting, de konkluderer omkring borgertinget, og hvad værdien af det er. Nu læser jeg det helt specifikt op. Som det første skaber de borgerting, man har kigget på, politisk deltagelse uden et partipolitisk medlemskab. Der er rigtig, rigtig mange, der ikke er medlem af partier, men fordi de fik oplevelsen af at indgå i sådan en sammenhæng, skabte det politisk deltagelse. Det skaber tillid til borgerne uden at lefle for populisme, var også et udkomme af det. Det øger borgernes tillid til de politiske institutioner, det øger borgernes viden om politiske spørgsmål, øger borgernes involvering og forbedrer kvaliteten af løsningsforslag og lovgivning. Det er alt sammen noget, som står tilbage fra de borgerting, som er blevet afviklet.

Jeg kan høre, at der er opbakning fra SF, fra Enhedslisten, fra Radikale og fra Frie Grønne, og det er jo dejligt, men vi skal jo have flere ombord, ikke? Derfor håber jeg bare, at den her diskussion ikke stopper her, for jeg tror, at borgerting er noget, der er kommet for at blive.

Desværre er repræsentanten for Venstre ikke i salen nu, men ordføreren for Venstre sagde, at han ikke havde en oplevelse af, at der var gode erfaringer fra klimaborgertinget. Nu nåede jeg så lige at tjekke op på en række artikler, bl.a. fra Videnskab.dk, hvor de entydigt sagde, at det her skal man faktisk i den grad holde fast i og rulle ud som en arbejdsmetode og en demokratisk måde at organisere sig på, også ude i kommunerne, omkring klimaspørgsmålet. Så selvfølgelig er der både gode og dårlige erfaringer fra klimaborgertinget, men primært er det faktisk kun gode erfaringer.

Så på vegne af os, der jo gerne – og det vil vi alle sammen – vil stå op for vores demokratiske institutioner, men samtidig også udvikle dem, vil jeg sige, at jeg oprigtigt tror, at borgerting er kommet for at blive. Så kan det godt være, at det ikke bliver besluttet i dag eller i morgen, men så er jeg ret sikker på, at det bliver i overmorgen. Det skulle være mine afsluttende kommentarer.

Det er ikke helt afsluttet, for der er en kort bemærkning fra fru Sofie Carsten Nielsen. Værsgo.

Jeg vil bare tilslutte mig, at vi fortsætter arbejdet. Men nu nævnte ordføreren selv kommunerne, og måske skulle vi have kaldt det her for noget meget mere kedeligt, for i kommunerne har de § 17, stk. 4-udvalg, og det er jo kommunale borgerting, som socialdemokratiske og konservative borgmestre og Venstreborgmestre er helt glade for og har taget til sig over de sidste to valgperioder og virkelig dyrker. Her inviterer man borgere i kommunen til at komme ind at diskutere en række problemstillinger hen over et år eller et halvt – nogle gange flere – og nedsætter et § 17, stk. 4-udvalg.

Så hvis vi nu fremlægger det på den måde, kunne det være, at det kunne finde mere opbakning heromkring, for kommunerne er jo faktisk her foran Folketinget – igen – i forhold til en række konkrete ting. Jeg tror, at det måske kunne være en af måderne, vi kunne arbejde videre med det på.

Ordføreren.

Det er jo meget besnærende – vi skal bare kalde det noget rigtig, rigtig kedeligt, så går det igennem her i Folketingssalen. Jeg håber ikke, at det er så enkelt, men jeg forstår jo godt pointen i det. Og jeg synes faktisk, at der også var en anden pointe, nemlig at når jeg nogle gange kigger ud i kommunerne, ser jeg bare både en nysgerrighed og en risikovillighed til at gribe nogle af de her problemstillinger på en helt anden måde, end vi gør herinde i Folketinget.

Så igen vil jeg sige: For at vi ikke tror, at vi er verdensmestre i det hele, så er det altså bare meget godt at kigge ud og se, hvad andre gør. Og så kan man jo knytte an til vores diskussion lige før omkring et center for demokratiudvikling. Vi skal have viden ind og ny viden ind, og vi skal lade os inspirere, og så skal vi aldrig tro, at det, vi gør nu, er det bedste af det bedste, for vi kan altid gøre det bedre.

Spørgeren.

Man kan faktisk også hente inspirationen lige uden for hoveddøren. Så må vi jo også – det var ligesom også konklusionen på den forrige debat – så se, om vi kan gøre det, om vi kan snitte det til på en anden måde, så flere måske kan se sig selv i det. Det vil i hvert fald være opfordringen, at vi også går videre med det.

Ordføreren.

Lige nøjagtig.

Der var enighed.

Der er ikke flere, der ønsker ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg vil foreslå, at forslaget henvises til Udvalget for Forretningsordenen. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)