Spm. nr. S 1175

14) Til uddannelses- og forskningsministeren af:

Michael Aastrup Jensen (V):

Vil ministeren svare på, om der efter ministerens opfattelse er behov for at justere prækvalifikationskravene til oprettelsen af nye uddannelser og uddannelsestilbud uden for de store universitetsbyer, så flere uddannelsesinstitutioner vil kunne oprette attraktive uddannelser og uddannelsesudbud?

Værsgo.

Tak, og spørgsmålet er jo fint i tråd med, hvad vi lige har talt om, nemlig: Vil ministeren svare på, om der efter ministerens opfattelse er behov for at justere prækvalifikationskravene til oprettelsen af nye uddannelser og uddannelsestilbud uden for de store universitetsbyer, så flere uddannelsesinstitutioner vil kunne oprette attraktive uddannelser og uddannelsesudbud?

Ministeren.

Tak for det. Som vi lige var omkring, har regeringen store ambitioner her og deler fuldt ud blikket for, at det her er en vej til at få uddannelsesmuligheder i hele vores land – det er rigtig vigtigt. Jeg oplever dog ikke, at selve det at skulle igennem et prækvalifikationssystem i sig selv er en hindring for at få attraktive uddannelser uden for de store byer. Det handler jo om, at vi, hver gang vi opretter noget, har det inde igennem en vurdering af: Passer det til arbejdsmarkedets behov? Fortrænger det andre uddannelser i nærheden osv.? Og den øvelse mener jeg egentlig både er sund og rigtig, for der er ingen grund til, at vi opretter ting på stribe, som så lukningstruer noget andet.

RUVU's opgave er at vurdere alle de her parametre, og i sidste ende er det min opgave som minister at træffe den politiske beslutning, i forhold til hvad der godkendes og hvad der ikke godkendes. Og jeg mener faktisk, at de her krav grundlæggende er fornuftige, men jeg er samtidig også åben over for, om vi skal gøre andre ting, i forhold til hvordan vi vurderer de her forskellige positioner for og imod. Bl.a. har vi erfaringer, synes jeg, i forhold til at sige, at jo mere forankret, det er lokalt, jo mere, der er et lokalt erhvervsliv, der efterspørger det, jo mere, der er ejerskab i de kommunale kræfter – spørgeren ved selv, hvor meget det betyder, at der er noget politisk ejerskab lokalt også – desto stærkere står uddannelsesudbuddet, når det kommer ud.

Derfor vil jeg i hvert fald også i den kommende tid også med de nye filialer osv. vægte det lokale ejerskab og den lokale forankring ret højt. Jeg vil heller ikke afvise, at der kan være andre ting i den her sammenhæng, som er relevante at se på. Noget af det gør vi jo netop også med filialerne, hvor kravene vil være anderledes, så det er en samlet øvelse, som vi selvfølgelig er klar til at kigge på.

Spørgeren, værsgo.

Tak for det. Derfor bliver det selvfølgelig rigtig spændende til næste måned at se det konkrete udspil, og der er fuld forståelse for, at ministeren selvfølgelig ikke kan præsentere det før præsentationen. Men det er jo i led med det, som jeg også snakkede om under foregående spørgsmål, nemlig det med, at Randers tit har fået nej. Vi har de to store spillere, som jeg har haft mange møder med, nemlig VIA og Dania, som jo gentagne gange har forsøgt at få forskellige uddannelser og har fået forskellige undskyldninger, i forhold til hvorfor det ikke kan lade sig gøre. En af dem handlede om, at uddannelserne reelt var noget, der allerede fandtes i Aarhus og Aalborg, og derfor var man dækket ind. Noget andet handlede om det, som ministeren også berørte i sit svar, nemlig: Er der reelt efterspørgsel efter de her uddannelser osv.? Og så bliver det jo lidt hønen eller ægget, for det er jo sådan, at du reelt ikke ved, om der er efterspørgsel, før du har uddannelserne osv. Derfor er det jo for en by, som er Danmarks sjettestørste by og ikke en eller anden tilfældig by, virkelig, virkelig problematisk i forhold til at få gang i den her boble og i forhold til at få gjort noget ved det her spørgsmål.

Derfor er der i en eller anden grad behov for, at man i en bred politisk forståelse går ind og siger, at der altså er nogle forskellige kommuner rundtom i landet, sikkert også nogle, der minder om Randers andre steder, hvor vi, hvis vi ønsker den her balance, simpelt hen bliver nødsaget til at gøre noget, som nogen et eller andet sted måske bliver mindre glade for. Derfor er det jo bare, at budskabet – og jeg tror egentlig også, at ministeren har hørt det, og det er jo dejligt – er: I forhold til nogle af de her lidt sorte pletter med hensyn til videregående uddannelser er det sådan, at hvis man ønsker, at de ikke bare bliver tabt tabt, så bliver man altså nødsaget til at gøre noget politisk, hvor man ikke bare siger: Lad os prøve at stramme lidt op, i forhold til hvad der var før. Men man er nødt til at gøre noget rent konkret.

Tak. Ministeren, værsgo.

Tak. Jeg vil godt understrege, at jeg egentlig tror, at den allerstørste udfordring, vi står over for i de kommende år, er, at gøre de udbud, vi allerede har, bæredygtige, så vi ikke risikerer lukninger af uddannelsesmuligheder, der allerede findes. Men regeringen har, til trods for at det er den største udfordring, der står foran os, også yderligere ambitioner om faktisk at bygge mere på. Og hele forslaget omkring uddannelsesfilialer er jo netop et bud på, hvordan man som uddannelsesinstitution, hvis der er stærk lokal efterspørgsel efter noget, kan udbyde noget, som så må bevise sit værd, og hvor det er mere fleksibelt både at åbne og lukke det igen. Det er netop filialtanken, og jeg håber da, at det kan bidrage til noget af det, spørgeren spørger til.

Tak. Spørgeren.

Det tror jeg faktisk det kan, for det er jo lige præcis det, jeg prøvede at sige i forhold til læreruddannelsen. Man forsøgte det lidt, men gjorde det ikke rigtigt. Man lavede sådan en halv eller en kvart, eller hvad vi skal kalde det, og placerede den der, men det var jo ikke en reel uddannelse i Randers. Hvis man virkelig vil det her, skal man jo også sige, at okay, nu gør vi det. Nu gør vi et forsøg. I påstår, at I godt kan få kommune, få erhvervsliv, hvad ved jeg, til at bakke op omkring det her, og så prøver vi med en reel lang videregående uddannelse samlet i byen. Det tror jeg er vejen frem. Derfor vil jeg bare sige, at hvis det er nogle af de takter, der kan komme med i den her plan, så er jeg meget positiv.

Tak. Ministeren.

Men det er i høj grad det, der også er blikket, når vi har det sådan store perspektiv på ud over landet, nemlig at vi ikke skal have sorte pletter. Men det skal også hele tiden vægtes op mod det med ikke bare at oprette ting, som vi lukker igen. Jeg kommer selv fra et område, hvor man er enormt sårbar over for det, hvis ting lukker, for det giver sådan en følelse af afvikling. Det er lige før, at jeg hellere vil have, at vi ikke opretter, end at vi opretter noget, der kort tid efter lukker igen. Jeg mener, at når vi gør det, skal vi gøre det ordentligt. Men uddannelsesfilialtanken er jo netop et forsøg på at sige, at I må give det et skud, også selv om I ikke tror på hundrede procent uddannelse fra start, og så ser vi, om det er bæredygtigt efter 6 år.

Spørgeren.

Jeg tror, at jeg kan tale på vegne af i hvert fald de fleste i Randers og sige, at vi ikke er i den situation, at vi ikke vil have noget, selv om det eventuelt skal lukke igen, for vi er så langt nede i forhold til videregående uddannelser, at vi gerne vil prøve lykken. Så det vil vi meget, meget gerne. Det ved jeg også at både Dania og VIA er indstillet på, for de har selv den holdning, at de meget gerne vil prøve at skubbe endnu mere gang i Randers som uddannelsesby, fordi vi har befolkningstætheden, vi har befolkningsgrundlaget osv. til det, på papiret i hvert fald. Så det er bare et budskab herfra om, at lad os prøve at tage chancen, for jeg tror faktisk, at der er nogle bysamfund, der gerne vil, hvis de får muligheden for at bakke op om det.

Ministeren.

Det tror jeg også, og det er jo en del af grunden til, at vi skal se på de generelle rammer for at drive uddannelse uden for de fire store byer. Vi skal se på, hvordan vi sikrer, at vores unge mennesker også fordeler sig, så de store ikke bliver alt for store. Og så skal vi se på, at vi for de der steder, hvor der er sådan lidt tvivl om, om det faktisk kan blive til noget, har filialmodellen, hvor vi jo lemper på det. Vi bygger oven på det, den tidligere regering gjorde med uddannelsesstationer, men vi giver en meget større fleksibilitet. Vi fjerner f.eks. loftet over, at det maks. må være halvdelen af undervisningen, der ligger i den mindre by. Nu siger vi: Jamen få det til at du, hvis I kan, også meget gerne med mere end 50 pct.

Tak til ministeren. Tak til spørgeren.

Det næste spørgsmål er til uddannelses- og forskningsministeren. Det er fru Katarina Ammitzbøll fra Det Konservative Folkeparti, der bedes komme til podiet.