SPØRGETIDEN STARTER KL. 15.00.
Forespørgsel til statsministeren om en vaccineproduktion. (Hasteforespørgsel).
Af Peder Hvelplund (EL) og Pernille Skipper (EL).
(Anmeldelse 12.03.2021. Fremme 16.03.2021).
Eventuel afstemning udsættes til tirsdag den 23. marts 2021.
2) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid).
(Se dagsordenens næste sider).
Forslag til folketingsbeslutning om at give unge i efterværn ret til at modtage su, mens de er under uddannelse.
Af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) m.fl.
(Fremsættelse 26.01.2021).
Forespørgsel til uddannelses- og forskningsministeren om bedre uddannelsesbalance.
Af Ulla Tørnæs (V).
(Anmeldelse 22.01.2021. Fremme 26.01.2021).
Eventuel afstemning udsættes til tirsdag den 23. marts 2021.
FORESPØRGSEL NR. F 52:
Forespørgsel til statsministeren:
Vil regeringen redegøre for udfordringer og risici forbundet med at indgå aftale om en vaccineproduktion med Israel og Østrig og redegøre for mulighederne for at etablere en dansk eller nordisk offentlig vaccineproduktion med henblik på at styrke det nationale sundhedsberedskab?
Af Peder Hvelplund (EL) og Pernille Skipper (EL).
FORESPØRGSEL NR. F 37:
Forespørgsel til uddannelses- og forskningsministeren:
Hvordan vil regeringen sikre et Danmark i bedre uddannelsesbalance?
Af Ulla Tørnæs (V).
SPØRGSMÅL:
1) Til udenrigsministeren af:
Mette Hjermind Dencker (DF):
Vil udenrigsministeren arbejde for, at alvorlige og systematiske brud på menneskerettighederne, herunder religionsfriheden, vil få konsekvenser for vores samarbejdslande?
(Spm. nr. S 1101).
2) Til udenrigsministeren af:
Peter Juel-Jensen (V):
Hvad vil udenrigsministeren gøre for at sikre, at der fortsat er mulighed for transit gennem Sverige til Bornholm, f.eks. gennem en fast juridisk aftale med Sverige?
(Spm. nr. S 1107 (omtrykt)).
3) Til klima-, energi- og forsyningsministeren af:
Torsten Gejl (ALT):
Vil ministeren tage initiativ til at lave en tidsplan for fremlæggelse og implementering af en generel CO2-afgift?
(Spm. nr. S 1109).
4) Til sundhedsministeren af:
Mette Thiesen (NB):
Hvad mener ministeren om, at mange børn og unge lider, fordi regeringen og dens støttepartier nægter dem at komme tilbage i skole?
(Spm. nr. S 1111).
5) Til transportministeren af:
Christian Juhl (EL):
Er ministeren enig i, at anholdelsen af 28 illegale russiske arbejdere på Femernbyggeriet kalder på handling fra ministeren som den reelle ejer, fordi det blotlægger et alvorligt problem med brug af social dumping hos bygherren Femern A/S og det hollandske konsortium under navnet Fehmarn Belt Contractors (FBC), som står for den del af projektet, der foregår på vandet?
(Spm. nr. S 1087).
6) Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af:
Carl Valentin (SF):
Hvad er ministerens holdning til, at landbrugets fonde, som tilsammen uddelte over 0,5 mia. kr. fra statskassen, kun brugte 3 pct. af midlerne på projekter med plantebaserede fødevarer i 2019?
(Spm. nr. S 1072, skr. begr. (omtrykt) Medspørger: Rasmus Nordqvist (SF)).
7) Til børne- og undervisningsministeren af:
Mette Thiesen (NB):
Hvorfor mener ministeren, at det er rimeligt, at 9.- og 10.-klasser samt andre afgangselever på ungdoms- og voksenuddannelser i Nordsjælland og Hovedstadsområdet ikke må komme tilbage og få undervisning på samme vis som deres jævnaldrende andre steder i landet?
(Spm. nr. S 1112).
8) Til børne- og undervisningsministeren af:
Anni Matthiesen (V):
Mener ministeren, at det er logisk, at langt de fleste af landets 5.-8.-klasser – kun undtaget dem på Bornholm og øvrige ikkebrofaste øer – udelukkende må vende tilbage i skole én dag om ugen, vel at mærke med udendørs undervisning?
(Spm. nr. S 1114. Medspørger: Ellen Trane Nørby (V)).
9) Til børne- og undervisningsministeren af:
Ellen Trane Nørby (V):
Mener ministeren, at det er rimeligt, at en murerelev skal uddanne sig til murer uden at have en murerske i hånden og tilsvarende for alle øvrige unge på erhvervsuddannelserne, hvilket jo er konsekvensen af regeringens genåbningsplan, hvor erhvervsskoleeleverne, som er dem, der har brug for at komme tilbage på skolerne og få materialerne i hænderne, bliver glemt?
(Spm. nr. S 1117. Medspørger: Anni Matthiesen (V)).
10) Til børne- og undervisningsministeren af:
Christoffer Aagaard Melson (V):
Vil ministeren redegøre for, hvordan det giver mening, at elever skal bruge tid og kræfter på at blive testet for kun at møde i skole én dag om ugen udendørs, og hvilket udbytte forventer ministeren at de ældste skoleelever vil få ud af undervisning én skoledag om ugen udendørs?
(Spm. nr. S 1119).
11) Til børne- og undervisningsministeren af:
Anne Honoré Østergaard (V):
Hvorfor har ministeren ikke givet mulighed for, at nordjyske gymnasieelever på 1. eller 2. årgang kan komme tilbage i skole, når ministeren i sidste uge gav udtryk for, at ministeren ville gøre netop dette?
(Spm. nr. S 1120).
12) Til børne- og undervisningsministeren af:
Marlene Ambo-Rasmussen (V):
Mener ministeren, at det er holdbart, at elever på ungdomsuddannelser og erhvervsuddannelser fortsat kun kan modtage hjemmeundervisning?
(Spm. nr. S 1126. Medspørger: Stén Knuth (V)).
13) Til børne- og undervisningsministeren af:
Ellen Trane Nørby (V):
Mener ministeren, at det er rimeligt, at afgangseleverne snart er gået glip af 100 dages undervisning det seneste år, hvilket svarer til halvdelen af et skoleår, og at regeringen flere steder i landet endnu ikke har sikret fuld genåbning af skolerne og uddannelserne for afgangseleverne?
(Spm. nr. S 1131).
14) Til børne- og undervisningsministeren af:
Christoffer Aagaard Melson (V):
Hvordan vil ministeren sikre, at vi fortsat får uddannet dygtige tømrere, smede, konditorer m.v., når de skal uddanne sig foran en skærm, og at de nævnte faggrupper får de rigtige kompetencer og udvikler den rette selvstændighed, når de skal uddanne sig foran en skærm?
(Spm. nr. S 1121).
15) Til børne- og undervisningsministeren af:
Marlene Ambo-Rasmussen (V):
Mener ministeren, at det reelt set er muligt for skolerne både at tilbyde fysisk undervisning for børn, tilbyde hjemmeundervisning og sikre udendørs møder i faste trivselsgrupper med op til fire elever, og er der gjort tilstrækkeligt for at sikre nødundervisning til de elever, som har behov for dette?
(Spm. nr. S 1132. Medspørger: Maja Torp (V)).
16) Til erhvervsministeren af:
Anni Matthiesen (V):
Mener ministeren, at det er rimeligt, at mange af landets selvstændige erhvervsdrivende, der udviste stort samfundssind i foråret under første nedlukning ved ikke at afskedige deres medarbejdere, er helt i knæ, fordi de fortsat betaler en meget høj pris til lønforskellen, mens deres virksomhed og dermed levebrød har været tvangslukket gennem mere end et år?
(Spm. nr. S 1113).
17) Til erhvervsministeren af:
Eva Kjer Hansen (V):
Hvad er ministerens holdning til, at frisørerne stadig har lukket, selv om et nyt tysk studie viser, at et frisørbesøg er blandt de samfundsaktiviteter, der er forbundet med lavest smitterisiko?
(Spm. nr. S 1124 (omtrykt). Medspørger: Ulla Tørnæs (V)).
18) Til erhvervsministeren af:
Eva Kjer Hansen (V):
Hvad er ministerens holdning til, at danske frisører stadig er omfattet af nedlukningen, mens frisører i Sverige og Tyskland må holde åbent?
(Spm. nr. S 1125 (omtrykt). Medspørger: Ulla Tørnæs (V)).
19) Til erhvervsministeren af:
Niels Flemming Hansen (KF):
Er ministeren enig i, at virksomheder, som laver naturformidling, som f.eks. Oyster King på Fanø og Merete Vigen i Varde, bør have lov til at lave naturformidling for op til 25 personer, herunder også virksomheder, der eksempelvis tager foreninger ud for at se sort sol?
(Spm. nr. S 1129, skr. begr.).
20) Til erhvervsministeren af:
Niels Flemming Hansen (KF):
Vil ministeren præcisere retningslinjerne over for de selvstændige, så der ikke er tvivl om, hvorvidt de må lave naturformidlingsaktiviteter?
(Spm. nr. S 1130, skr. begr.).
21) Til udlændinge- og integrationsministeren af:
Morten Messerschmidt (DF):
Hvorfor har ministeren fremlagt et forslag om asylbehandling i tredjeland med en ekstremt vid undtagelsesbestemmelse for asylansøgere, der alligevel skal have deres sag behandlet i Danmark, når der i Socialdemokratiets udspil »Retfærdig og realistisk« slet ikke er nogen undtagelser for, hvem der skal sendes til det pågældende tredjeland for at få sin sag behandlet – men derimod står direkte, at »en asylansøgning i Danmark fører altså ikke længere til ophold i Danmark«?
(Spm. nr. S 1105 (omtrykt). Medspørger: Inger Støjberg (UFG)).
22) Til udlændinge- og integrationsministeren af:
Morten Messerschmidt (DF):
Hvordan forestiller ministeren sig at hans nye forslag om asylbehandling i tredjeland kan »bidrage til at stoppe den livsfarlige, risikable og ukontrollerbare flugt over Middelhavet«, som Socialdemokratiet skrev i udspillet »Retfærdig og realistisk«, når det forslag, regeringen har fremlagt, bygger på, at asylansøgere alligevel skal henvende sig i Danmark – og kun en del af disse efterfølgende sendes til det pågældende tredjeland?
(Spm. nr. S 1106 (omtrykt). Medspørger: Inger Støjberg (UFG)).
23) Til beskæftigelsesministeren af:
Victoria Velasquez (EL):
Hvad vil ministeren gøre nu, hvor vurderingen fra Rådets juridiske tjeneste vedrørende EU-bestemt mindsteløn er kommet?
(Spm. nr. S 1127).
24) Til beskæftigelsesministeren af:
Victoria Velasquez (EL):
Har vurderingen fra Rådets juridiske tjeneste ændret ved ministerens stillingtagen til EU-bestemt mindsteløn?
(Spm. nr. S 1128).
25) Til beskæftigelsesministeren af:
Jette Gottlieb (EL):
Hvad er ministerens vision og målsætning på dagpengeområdet, og vil ministeren herunder oplyse sin holdning til, hvad længden af dagpengeperioden bør være, hvad niveauet af dagpengesatsen skal være (kompensationsgrad og loft), samt hvad optjeningskravet skal udgøre?
(Spm. nr. S 1134 (omtrykt). Medspørger: Victoria Velasquez (EL)).
26) Til indenrigs- og boligministeren af:
Michael Aastrup Jensen (V):
Er der efter ministerens opfattelse en god balance mellem hovedstaden og resten af Danmark, når man kigger på placeringen og antallet af statslige arbejdspladser?
(Spm. nr. S 1103).
27) Til indenrigs- og boligministeren af:
Michael Aastrup Jensen (V):
Har regeringen til hensigt at udflytte flere uddannelser og statslige arbejdspladser m.v. og dermed færdiggøre udflytningen af de 7.927 arbejdspladser, der blev besluttet af den tidligere regering?
(Spm. nr. S 1104).
28) Til kulturministeren af:
Peter Juel-Jensen (V):
Bornholm har en særlig status som testø for åbning af samfundet, det ansvar har bornholmerne løftet på bedste vis – er ministeren enig i, at nu er det tiden til, at også kulturlivet bliver en del af testøidéen, hvornår og hvordan vil ministeren inden for hendes område bringe kulturlivet i spil i den bornholmske teståbning?
(Spm. nr. S 1108. Medspørger: Stén Knuth (V)).
29) Til kulturministeren af:
Stén Knuth (V):
Hvad er ministerens holdning til en snarlig genindførelse af »Superligaordningen« på fodboldstadioner og andre steder i kulturlivet?
(Spm. nr. S 1116. Medspørger: Christoffer Aagaard Melson (V)).
30) Til kulturministeren af:
Kim Valentin (V):
Hvad mener ministeren om, at 12 pct. af de danske musikere overvejer at forlade branchen som en konsekvens af coronarestriktionerne, og mener ministeren, at hjælpepakkernes sikkerhedsnet har været bredt og fintmasket nok, når så mange overvejer at forlade musikbranchen?
(Spm. nr. S 1122).
31) Til kulturministeren af:
Kim Valentin (V):
Hvad tænker ministeren om genstartsteamets anbefaling om at implementere »Superligaordningen« bredt i kultur- og idrætslivet i genåbningen af kulturen?
(Spm. nr. S 1123).