1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid).
(Se dagsordenens næste sider).
SPØRGSMÅL:
1) Til social- og ældreministeren af:
Mette Thiesen (NB):
Hvad mener ministeren om, at servicelovens § 109 sikrer, at kvinder, der udsættes for vold, kan få hjælp til både dem selv og deres børn, men at mænd i samme situation ikke nævnes med et eneste ord i paragraffen?
(Spm. nr. S 846).
2) Til social- og ældreministeren af:
Marie Krarup (DF):
Hvad vil ministeren, der jo også har ansvaret for en del af familiepolitikken i Danmark, gøre, for at det kan blive mere attraktivt for danskerne at få børn, så vi kan afbøde det fald i befolkningstilvækst, som ifølge EU-statistik er på vej?
(Spm. nr. S 862, skr. begr.).
3) Til social- og ældreministeren af:
Stén Knuth (V):
Synes ministeren ikke, at udspillet »Børnene Først« er problematisk i relation til menneskerettighedskonventionen, når udspillet lægger op til, at biologiske forældre til anbragte børn kan miste enhver ret til at få deres børn tilbage i deres varetægt, også selv om deres kapacitet til at varetage forældrerollen udvikler sig i en positiv retning?
(Spm. nr. S 866).
4) Til social- og ældreministeren af:
Stén Knuth (V):
Vil ministeren kommentere det sidste afsnit i det notat, som Institut for Menneskerettigheder har sendt til Folketingets Social- og Indenrigsudvalg den 5. februar 2021 vedrørende udspillet »Børnene Først«, om, at adoptioner kun kan ske, hvis det er foreneligt med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention?
(Spm. nr. S 867).
5) Til sundhedsministeren af:
Liselott Blixt (DF):
Hvordan vil ministeren sikre ordentlige forhold for vordende forældre og fødende på landets hospitaler?
(Spm. nr. S 855).
6) Til sundhedsministeren af:
Liselott Blixt (DF):
Hvordan vil ministeren sikre, at der kommer øget fokus på diagnosticering og behandling af andre sygdomme end covid-19, og vil ministeren eksempelvis overveje at oprette et sundhedsøkonomisk råd til dette formål?
(Spm. nr. S 857).
7) Til transportministeren af:
Mette Thiesen (NB):
Mener ministeren, det er hensigtsmæssigt, at de danske skatteborgere opkræves ekstra for muslimske helligdage, fordi de regnes som særlige i de offentlige transportudbud i Danmark?
(Spm. nr. S 840).
8) Til transportministeren af:
Marcus Knuth (KF):
Mener ministeren, at der bør gribes ind, hvis en kommune ikke efterlever forvaltningsregler og god forvaltningsskik i etableringen af infrastrukturprojekter, der kan have skadelige virkninger på et Natura 2000-område såsom en unik dansk ådal?
(Spm. nr. S 853).
9) Til transportministeren af:
Morten Messerschmidt (DF):
Hvad er ministerens holdning til, at den netop offentliggjorte opdaterede vvm-undersøgelse for Frederikssundmotorvejen viser en overraskende stor samfundsøkonomisk gevinst ved færdiggørelse af motorvejen, og er ministerens enig i, at en færdiggørelse af motorvejsstrækningen vurderes at være blandt de mest rentable vejprojekter i Danmark?
(Spm. nr. S 863).
10) Til børne- og undervisningsministeren af:
Marie Krarup (DF):
Vil ministeren i sin egenskab af minister for børneområdet sætte foranstaltninger i værk, der kan gøre det mere attraktivt at få børn, så vi kan afbøde det fald i befolkningstilvækst, som ifølge EU-statistik er på vej?
(Spm. nr. S 864, skr. begr.).
11) Til udlændinge- og integrationsministeren af:
Kristian Hegaard (RV):
Synes ministeren, at det er rimeligt, at en ung kinesisk studerende, der blot var i Danmark for at studere, kan ende i Ellebæk som følge af et udløbet visum, et sted, der af Europarådets Torturkomité har fået stærk kritik for fængselslignende forhold?
(Spm. nr. S 860).
12) Til miljøministeren af:
Marcus Knuth (KF):
Er det efter ministerens opfattelse bekymrende at iværksætte infrastrukturprojekter, der vil medføre massiv tung trafik tæt på grænsen mod et Natura 2000-område, og kan en etablering af et sådant projekt være en trussel mod overholdelsen af FN´s klimamål, bl.a. grundet øget forurening i området?
(Spm. nr. S 854).
13) Til miljøministeren af:
Morten Messerschmidt (DF):
Er ministeren enig med sine københavnske partifæller i, at Danmarks Naturfredningsforening i kampagnen på de sociale medier mod byggeriet af 2.000 nye københavnske boliger spreder »fundamentalt farlig« misinformation, jf. artiklen »Naturfredningsforening angribes for grov vildledning i opgør om Amager Fælled: »Fundamentalt farligt« i Berlingske den 5. februar 2021?
(Spm. nr. S 861).
14) Til ministeren for udviklingssamarbejde af:
Karen Ellemann (V):
Hvordan vil ministeren sikre fortsat stort dansk fokus på pigers og kvinders rettigheder i forbindelse med den kommende udviklingspolitiske strategi?
(Spm. nr. S 856. Medspørger: Ulla Tørnæs (V)).
15) Til ministeren for udviklingssamarbejde af:
Ulla Tørnæs (V):
Hvad vil ministeren gøre for at styrke det globale samarbejde om kvinders og pigers rettigheder i udviklingslande, i lyset af at præsident Joe Biden har afskaffet »The Global Gag Rule«?
(Spm. nr. S 858. Medspørger: Karen Ellemann (V)).
16) Til ministeren for udviklingssamarbejde af:
Ulla Tørnæs (V):
Er ministeren enig i, at der er behov for at styrke indsatsen for at få piger i udviklingslande tilbage i skole i kølvandet på covid-19-pandemien?
(Spm. nr. S 859).