1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid).
(Se dagsordenens næste sider).
SPØRGSMÅL:
1) Til udenrigsministeren af:
Morten Messerschmidt (DF):
Fastholder udenrigsministeren, at brexit vil få negative økonomiske konsekvenser for Storbritannien, og mener ministeren så, at markedet tager fejl, når det britiske aktieindex FTSE100 siden nytår, hvor samhandelsaftalen mellem UK og EU er trådt i kraft, er steget til det højeste niveau i næsten et år?
(Spm. nr. S 722).
2) Til udenrigsministeren af:
Morten Messerschmidt (DF):
Hvorfor har Danmark sagt ja til EU’s handelsaftale med Kina, der gør det muligt for kinesiske managere og specialister at arbejde her i 3 år uden at leve op til de almindelige visumregler, og hvad har udenrigsministeren gjort sig af overvejelser om konsekvenserne for danske virksomheder, herunder i relation til industrispionage?
(Spm. nr. S 724).
3) Til udenrigsministeren af:
Peter Juel-Jensen (V):
Når ministeren nu har haft telefonisk kontakt til den amerikanske ambassadør på baggrund af hændelserne ved Kongressen i Washington, USA, hvilket man kun kan bifalde, har ministeren så også taget kontakt til den svenske ambassadør i Danmark for at gøre opmærksom på det vanskelige, grænsende til det umulige, for transitrejsende mellem Bornholm og resten af Danmark på grund af de indrejserestriktioner for danskere, herunder danskere i transit til Bornholm, som Sverige indførte til Bornholm den 21. december 2020?
(Spm. nr. S 733).
4) Til social- og indenrigsministeren af:
Karina Adsbøl (DF):
Mener ministeren, at det skal være muligt midlertidigt at suspendere en pædagogs ret til at arbejde på socialområdet, indtil der falder dom i en sag, hvis vedkommende vurderes at være til fare for beboerne, idet vedkommende er mistænkt for at have udøvet vold mod en forsvarsløs beboer?
(Spm. nr. S 718).
5) Til klima-, energi- og forsyningsministeren af:
Ulla Tørnæs (V):
Hvad er ministerens holdning til, at naboer til højspændingsmaster må vente helt til 2023 på afklaring om ekspropriation og erstatning, jf. artiklen »Naboer til højspændingsmaster må vente i årevis på erstatning« bragt på TV SYDs hjemmeside den 21. december 2020?
(Spm. nr. S 658).
6) Til sundheds- og ældreministeren af:
Karina Adsbøl (DF):
Hvordan mener ministeren at der skal rettes op på de mønstre, som Alzheimerforeningen peger på i sin analyse »Klager om Plejehjem« om forholdene på plejehjem, hvor foreningen beskriver, hvordan demensramte borgere bliver udsat for mangelfuld sundhedsfaglig behandling, omsorgssvigt, og at personalets faglighed og kompetencer har været mangelfuld?
(Spm. nr. S 717, skr. begr.).
7) Til transportministeren af:
Peter Juel-Jensen (V):
Hvilke krav til gyldig dokumentation for transit via Sverige mellem Bornholm og en anden del af Danmark har ministeren aftalt med Sverige?
(Spm. nr. S 732, skr. begr.).
8) Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af:
Torsten Schack Pedersen (V):
Set i lyset af at statsministeren i oktober 2020 lovede, at regeringen ikke ville lade fiskeriet stå alene tilbage, hvis der ikke kom en aftale forud for Storbritanniens udtræden af EU, er det så regeringens opfattelse, at fiskeriet med en aftale, som koster masser af arbejdspladser hos helt almindelige konsumfiskere og i fiskeindustrien på land, må klare sig uden regeringens hjælp?
(Spm. nr. S 702).
9) Til børne- og undervisningsministeren af:
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF):
Hvad er ministerens planer for at sikre en fortsættelse af initiativerne for at få udsatte børn godt tilbage i skole, som blev iværksat under »Ansøgningspulje til initiativ om at få udsatte børn godt tilbage i skole i 2020 - Tilskud i forbindelse med COVID-19«, og som blev bremset på grund af nedlukningen i efteråret?
(Spm. nr. S 723).
10) Til uddannelses- og forskningsministeren af:
Ulla Tørnæs (V):
Hvad er ministerens holdning til at udarbejde en helhedsorienteret studieplan for studerende med handicap?
(Spm. nr. S 716. Medspørger: Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)).
11) Til uddannelses- og forskningsministeren af:
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF):
Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at studerende med handicap, der har ret til at få tildelt handicaptillæg til su og særlige støtteforanstaltninger (SPS), får tilsagn herom forud for optagelse på en uddannelse, så de studerende ikke er bagud ved studiestart?
(Spm. nr. S 721. Medspørger: Ulla Tørnæs (V)).
12) Til erhvervsministeren af:
Signe Munk (SF):
Hvilke tiltag vil ministeren tage for at sikre bedre kontrol med grøn markedsføring, og agter ministeren at indkalde til forhandlinger herom?
(Spm. nr. S 493, skr. begr. (omtrykt)).
13) Til erhvervsministeren af:
Michael Aastrup Jensen (V):
Vil ministeren svare på, om ministeren finder det rimeligt, at en virksomhed som f.eks. Sportigan i Randers, der er oprettet i oktober og har haft omsætning og salg indtil nedlukningen i december, ikke kan få lønkompensation for mere end én medarbejder, da kravet for at søge på flere medarbejdere er, at virksomheden er oprettet før den 9. marts?
(Spm. nr. S 719).
14) Til erhvervsministeren af:
Michael Aastrup Jensen (V):
Vil ministeren svare på, om det efter ministeren opfattelse er rimeligt at lade DAZA, der repræsenterer danske zoologiske haver og akvarier, vente længe, da DAZA endnu ikke har fået svar på deres henvendelse til ministeriet fra den 15. september 2020 vedrørende indsigelse mod påbudt lukkeperiode, og anerkender ministeren, at det er vigtigt at skabe klarhed, således at DAZAs medlemmer kan få overblik over deres økonomi og årsopgørelse for 2020?
(Spm. nr. S 720).