L 138 Forslag til lov om ændring af lov om mark- og vejfred.

(Videreformidling af optagne katte).

Af: Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S)
Udvalg: Miljø- og Fødevareudvalget
Samling: 2020-21
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 14-01-2021
1. behandlet / henvist til udvalg 04-03-2021
Betænkning afgivet 21-04-2021
2. behandlet/direkte til 3. behandling 27-04-2021
3. behandlet, vedtaget 04-05-2021
Ministerområde:
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Resumé:
Forslaget går ud på at afhjælpe presset på katteinternaterne, som har oplevet en stigende tilgang af herreløse tamkatte. Det sker ved at gøre sagsgangen smidigere både i forhold til at give katte tilbage til en kendt ejer og i forhold til at videreformidle katte uden ejer eller uden kendt ejer. Derudover er det hensigten at øge katteejernes incitament til at få mærket deres katte.

Forslaget afskaffer pligten til at fremlyse umærkede katte, så ejerskabet til disse dyr automatisk overgår til optageren og de øjeblikkeligt vil kunne videreformidles. Reglen om, at ejeren af en mærket og registreret kat skal underrettes inden 24 timer efter optagelsen, og om, at ejeren har en frist på 24 timer regnet fra underretningstidspunktet til at afhente sin kat, vil fortsat være gældende. Ejermærkede katte, som ikke afhentes, kan herefter videreformidles.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 96 (S, V, DF, SF, RV, EL, KF, NB, LA, ALT, KD og Susanne Zimmer (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.