Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 261:

Forslag til folketingsbeslutning om at undersøge det juridiske grundlag for at lukke moskéer og andre religiøse foreninger, der opfordrer til vold, udviser ekstremistisk adfærd eller forstyrrer den offentlige orden.

Af Marcus Knuth (KF) m.fl.

(Fremsættelse 09.03.2021).

Forhandlingen er åbnet. Først skal vi igen byde velkommen til udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Tak til Det Konservative Folkeparti for at fremsætte beslutningsforslaget.

Hvordan stopper vi spredningen af ekstrem islamisme i Danmark, og hvordan forhindrer vi, at visse moskéer i Danmark bliver misbrugt til at sprede had? Det er spørgsmål, som ligger regeringen og, ved jeg, et stort flertal – hvis ikke hele Folketinget – meget på sinde. Ekstrem islamisme har selvfølgelig ikke nogen plads i Danmark. Jeg kan simpelt hen ikke se, hvad man skal her i landet, hvis man tror, at kvindeundertrykkelse, sharia og religiøs antidemokratisk fundamentalisme er vejen frem. Så tror jeg ikke bare, man er i det forkerte land, men også at man er landet i det forkerte århundrede.

Vi har også en udfordring med visse moskéer i Danmark. Nogle af dem er for lukkede, og i for lang tid har man vendt det blinde øje til, at de moskéer kan bruges til at sprede had og videreføre hjemlandets konflikter her på dansk jord. Samfundets berøringsangst over for de spørgsmål har efterladt for mange til at tage kampen alene. For 30 år siden var det borgere og borgmestre på Vestegnen, der blev udskammet af politikere her fra Folketingssalen, og nu er det også danske demokratiske muslimer, der for længst har taget de demokratiske værdier til sig, men som for ofte efterlades til at kæmpe for dem på egen hånd. Og det skal selvfølgelig være anderledes.

Jeg er derfor rigtig glad for, at et bredt flertal i Folketinget har vedtaget loven om forbud mod modtagelse af antidemokratiske donationer, ligesom jeg er glad for, at vi i Danmark har mulighed for at give hadprædikanter et indrejseforbud. Jeg både håber og tror på, at dette Folketing vil give regeringen flere redskaber i den nye værdikamp, for vi er ikke færdige endnu; der skal flere tiltag til.

Jeg vil gerne understrege, at hvis de mennesker, der er en del af miljøet omkring en bestemt moské, bevæger sig på den forkerte side af loven, så skal samfundets reaktion være konsekvent. Og hvis der inden for grundlovens rammer viser sig en mulighed for opløsning, mener jeg, det er en helt naturlig mulighed, vi som samfund skal benytte os af så hurtigt som overhovedet muligt.

Spørgsmålet om opløsning af foreninger er reguleret af grundlovens § 78. Bestemmelsen indebærer først og fremmest, at borgere kan danne foreninger i ethvert lovligt øjemed uden først at skulle spørge om lov og tilladelse. Der er altså i den danske grundlov et grundlæggende forbud mod foreningscensur, og det er en god bestemmelse, vi har der i grundloven.

Omvendt indeholder bestemmelsen mulighed for, at en forening, som allerede er dannet, kan opløses. Opløsningen kan ske ved dom og forudsætter, at der foreligger en forening i grundlovens forstand. Hvis der ikke er tale om en forening, er der, om man så må sige, ikke rigtig noget at opløse. Opløsning kræver altså, at foreningen har et ulovligt øjemed, f.eks. ved at den søger at nå sit mål ved vold, og at der kan føres bevis for det i forbindelse med en eventuel opløsningssag.

Om en forening kan siges at have et ulovligt formål, afhænger af en samlet vurdering, hvor man ser på alt tilgængeligt materiale. Opløsning af en forening ved dom under henvisning til, at foreningen har et ulovligt øjemed, vil i almindelighed alene kunne komme på tale, hvis foreningen eller dens medlemmer som et almindeligt led i foreningens virksomhed overtræder eller har til hensigt at overtræde lovgivningen.

For bl.a. at kunne holde nøje øje med, om der opstår grundlag for at indlede en sag om opløsning af en konkret forening, anmodede Justitsministeriet i februar 2019 Rigsadvokaten om at etablere en indberetningsordning vedrørende overtrædelser af straffelovens § 236, stk. 3, om udtrykkelig billigelse af en række handlinger som led i religiøs oplæring. Med ordningen sikres det, at Rigsadvokaten løbende har de nødvendige oplysninger for at vurdere, om der er grund til at kigge nærmere på, om der er strafbare forhold, der kan begrunde en opløsning af en eventuel forening ved dom.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg mener, at hvis det kan bevises, at foreninger bag bestemte moskéer har til formål at fremme strafbare ytringer eller handlinger, så bør de også opløses. Rigsadvokaten har oplyst, at der siden indførelsen af straffelovens § 136, stk. 3, er registreret én dom for overtrædelse af bestemmelsen. Rigspolitiet har derudover også oplyst, at der herudover er rejst en yderligere sigtelse.

Forslagsstillerne anfører i deres beslutningsforslag, at der er ligheder mellem beslutningsforslaget og sagen mod Loyal To Familia. Det hører til sjældenhederne, at domstolene har opløst foreninger med hjemmel i grundloven, men i september 2020 stadfæstede Østre Landsret imidlertid Københavns Byrets dom om opløsning af Loyal To Familia. Landsretten anså det for bevist, at Loyal To Familia er en forening, som virker ved vold, og som dermed ikke har lovligt øjemed. Landsretten fandt det derfor nødvendigt at opløse Loyal To Familia for at imødegå den omfattende voldskriminalitet, som i meget vidt omfang er relateret til foreningen. Loyal To Familia har imidlertid anket sagen til Højesteret, hvor den er berammet til behandling i august 2021. Det er som bekendt en principiel sag, og jeg tror, vi er mange, der med spænding venter og ser, hvad det endelige resultat bliver.

Der er altså flere elementer, der skal vejes op mod hinanden, når man skal vurdere, om det giver mening at sætte en større undersøgelse i gang. I den forbindelse har det selvfølgelig betydning, om den kommende højesteretsdom om Loyal To Familia kan gøre os klogere på grundlovens rammer og begrænsninger, og en anden er det meget lave antal indberetninger til Rigsadvokaten. Når regeringen i dag foretager den samlede afvejning, mener vi ikke, at der på nuværende tidspunkt er grundlag for at anmode Rigsadvokaten om at kigge på muligheden for en opløsningssag mod eventuelle foreninger bag konkrete moskéer.

Regeringen kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget på nuværende tidspunkt.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning. Værsgo, hr. Marcus Knuth fra Det Konservative Folkeparti.

Tak. Jeg vil sige, at jeg er rigtig, rigtig ked af, at regeringen ikke kan støtte os i det her. Altså, vi har jo nogle moskéer, der er med til at radikalisere folk, som er med til at støtte Islamisk Stat, og som måske endda har bidraget til, at nogle af de syrienskrigere, som vi ikke ønsker kommer tilbage lige nu, overhovedet tog til Syrien. Der er vi jo enige med Socialdemokratiet. Men når det så kommer til bare at undersøge, om man kan lukke nogle af de her moskéer – altså bare undersøge, om man kan lukke – så siger Socialdemokratiet allerede nej til det. Er det ikke lidt at tale med to tunger?

Værsgo til ministeren.

Nej, det synes jeg ikke. Jeg prøver også at argumentere for, at der faktisk er lavet en ordning, hvor domstolene melder ind til Rigsadvokaten, når der har været overtrædelser af den her – og nu står jeg lige og leder efter den – § 136 om udtrykkelig billigelse af en række handlinger som led i religiøs oplæring. Og siden den er blevet indført, er der registreret én dom for overtrædelse af den bestemmelse. Rigspolitiet har så også oplyst, at der derudover er én yderligere sigtelse på vej. Det synes jeg også er nødt til at indgå i diskussionen, ligesom jeg synes, det er nødt til at være en del af diskussionen, at vi i Højesteret har en sag i august – det er altså om 3 måneder – som handler om Loyal To Familia. Det er den gamle landsretsdom, der er blevet anket og nu skal afgøres i Højesteret.

Hr. Marcus Knuth, værsgo.

Netop med afsæt i Loyal To Familia er der jo allerede blevet afgivet en dom ved landsretten, der muliggør at lukke foreningen. Og ja, selvfølgelig venter vi spændt på, hvad Højesteret siger. Men alt andet lige indikerer alene den dom ved landsretten jo, at det, som mange sagde vi ikke kunne, kunne vi godt, da der var en konservativ justitsminister. Så hvorfor ikke tage afsæt i det og bare begynde at undersøge, om vi kan gøre noget lignende i forhold til de ekstremistiske moskéer?

Ministeren.

Jamen jeg synes også, at det bør være en del af diskussionen, at den dom, der er faldet ved landsretten, er blevet anket og nu skal afgøres af Højesteret, og at det selvfølgelig også er en principiel dom, der falder dér, og som måske gør os klogere på nogle af grundlovens bestemmelser. Ligesom det også bør interessere os bare en lillebitte smule, at der nærmest ikke er kommet nogen henvendelser til Rigsadvokaten på baggrund af den her § 136, som handler om religiøs oplæring.

Tak for det. Og så er der en kort bemærkning fra hr. Morten Dahlin fra Venstre. Værsgo.

En af dem, der har talt mest interessant om det, som vi reelt diskuterer i forbindelse med det her beslutningsforslag, altså på den ene side de vestlige verdslige værdier og på den anden side sådan en fremskreden islamisk separatisme, er den franske præsident Macron. Og hans regering er jo i hvert fald gået et stykke ned ad vejen i forhold til det spor, som bliver foreslået i det her beslutningsforslag, altså i forhold til at kigge på, om der ikke er nogle miljøer omkring nogle moskéer, hvor der bliver oplært og prædiket og også i nogle tilfælde udført handlinger, som i sin essens har til formål at skade, i hans tilfælde, det franske samfund og de værdier, som det hviler på, og i det danske tilfælde er det så det danske samfund og de værdier, som det danske samfund hviler på. Og jeg synes egentlig, at ministeren holdt en fin tale, hvor ministeren sagde nogle ting, der var ganske fornuftige. Men det, jeg bare ikke helt kan forstå, er: Hvad er det værste, der kan ske ved at undersøge det her?

Ministeren, værsgo.

Det er også et spørgsmål om at bruge ressourcerne på det rigtige. Som jeg også prøvede at sige i min tale: For at en forening skal kunne opløses ved dom, skal den jo eksistere; der skal være en forening. Og det er bare ikke altid sådan, at de mennesker, vi ønsker at bekæmpe, fordi de er et udtryk for ekstrem fundamentalisme, har sat sig ned, ligesom jeg er sikker på at både ordføreren og jeg ville gøre. For vi er vokset op i en foreningskultur, og så stifter vi en forening og laver nogle vedtægter og vælger en kasser og registrerer os hos kommunen og låner nogle lokaler og sådan noget. Sådan er det ikke altid det fungerer. Og derfor er vi heller ikke overbevist om, at det rigtige allerede på nuværende tidspunkt er at foretage sådan en undersøgelse, særlig ikke når vi kan se, at der er så få indberetninger til den ordning, der er lavet hos Rigsadvokaten, og særlig ikke når vi stadig væk afventer dommen ved Højesteret, som altså allerede er sat her til august.

Værsgo, hr. Morten Dahlin.

Nej, men den del, der omhandler det med, om man har lavet en forening eller ej, er jo noget af det, man kunne undersøge i en sådan undersøgelse, altså hvordan man skulle gribe det an, hvis man ikke har sat sig ned og i den bedste Hal Koch-ånd lavet et eller andet demokratisk værdisæt og nogle foreningsvedtægter osv, osv. Det kunne man jo undersøge.

Så siger ministeren, at det er et spørgsmål om at bruge ressourcerne rigtigt. Her må jeg bare spørge: Mener udlændingeministeren, at der er mange andre områder, man kunne bruge ressourcerne på, som er vigtigere end at bekæmpe de antidemokratiske og danske værdier, som vi jo kan se bliver prædiket i nogle parallelsamfund omkring nogle moskéer i Danmark? Hvad er vigtigere end det?

Så er det ministeren. Værsgo.

Det er egentlig ikke så meget et spørgsmål om, at der er nogle andre områder, som kan være vigtige. Det er mere, hvad der er den rigtige vej hen til det, der er det politiske mål, som jeg tror at vi er enige om at forfølge, nemlig at hvis der er nogen, der bryder den grundlovsbestemmelse, så skal der selvfølgelig rejses sager med henblik på at opløse de foreninger ved dom – ja. Lad mig sige det sådan.

Så er det fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak. Forslaget her går ud på at lukke moskéer eller foreninger, hvor vi beviseligt kan sige, at her er et reelt problem. Man kunne jo også gå den anden vej og spørge: Giver det overhovedet mening, at vi giver særlige privilegier til islamiske trossamfund, som vi jo ved er i konflikt med de, hvad skal man sige, værdier, den frihed, den grundlæggende kultur, som vores samfund bygger på?

Vi har en række moskéer, og en af dem er også nævnt i bemærkningerne her, Taibamoskéen på Nørrebro, som jo har hentet det, man nok ville kalde hadprædikanter, til Danmark i stor stil. Hvorfor gør de det, og hvordan kan de det? Jamen det kan de, fordi anerkendelsen af trossamfund i Danmark bl.a. indebærer, at man har lettere ved det, altså at man har lempeligere vilkår for at invitere prædikanter til Danmark. De har jo så også nogle økonomiske fordele – de kan trække deres kontingenter fra i skat, og så har de retten til at vie ægtefolk. Kunne ministeren overveje at kigge ind i det område i stedet for?

Ministeren, værsgo.

Jamen vi er glade for de regler, vi har om registrering af trossamfund, fordi det også gør det muligt at kigge nogle af de trossamfund over skulderen, hvis de lader sig registrere. Det, der så er guleroden for at lade sig registrere, er, at de får lidt flere rettigheder som trossamfund.

Men den diskussion, vi står i her, handler jo i virkeligheden også om, at vi har religionsfrihed i Danmark. Og det betyder, at alle kan stille sig ud i carporten på en ølkasse og holde en prædiken. Det skal man jo ikke registrere nede ved kommunen, og det synes jeg er et virkelig vigtigt princip at holde fast i. Det har også været med til at skabe et levende religiøst liv i Danmark.

Det, der bare er udfordringen her, er, at vi kan vedtage al den lovgivning, vi vil, der handler om foreninger, men alle de mennesker, der ikke lader sig registrere, og som holder kælderprædikener eller baggårdsprædikener, kommer vi ikke i nærheden af med de initiativer, vi normalt ville arbejde med i Folketingssalen. Det er også derfor, jeg appellerer til, at vi ikke sætter mindre ind på det her område eller fokuserer mindre på det, men at vi prøver at finde en vej, hvor det faktisk også har en praktisk betydning i den virkelige verden. Og det er jo noget i forhold til det her med antidemokratiske donationer, hadprædikanter og, håber jeg, også flere tiltag, som faktisk ville virke.

Fru Pernille Vermund.

Jamen det klinger jo noget hult, at man siger, at man giver dem anerkendelse og dermed muligheden for, at man kan kigge dem over skulderen – og nu skal jeg skynde mig at sige, at det jo langtfra er alle trossamfund, der er anerkendte – og så samtidig fastholder, at den kan de så få lov at blive ved med at have, til trods for at vi ved, at de har inviteret de her hadprædikanter hertil, og at de har et værre rend af islamister blandt sig og også islamister som bl.a. Omar el-Hussein, som var manden, der begik terror i Danmark. Altså, hvis man alligevel ikke har tænkt sig at gøre noget ved det, når man kigger dem over skulderen, er det så rimeligt, at danskerne skal bruge penge på det her, og at man skal give dem særlige privilegier?

Tak for det. Så får vi ministerens svar. Værsgo.

Altså, vi synes, det er en god idé, at man som trossamfund kan lade sig registrere og blive anerkendt. Den anerkendelse kan man selvfølgelig også miste, og jeg må indrømme, at jeg ikke lige er helt inde i detaljerne, men det er jeg helt sikker på at kirkeministeren meget gerne tager en diskussion omkring. Men jeg synes, det er et godt princip, at vi har grundloven, der beskriver noget omkring folkekirken, og at andre trossamfund kan blive anerkendt, hvis de lever op til nogle bestemte betingelser, og så får de nogle privilegier. Men de kan også miste den anerkendelse, hvis de bryder nogle regler – som jeg ikke lige kender detaljerne i. Det synes jeg er en god måde at organisere det på.

Vi siger tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi i gang med ordførerrunden, og det er først hr. Rasmus Stoklund, Socialdemokratiet.

Tak. Det Konservative Folkeparti foreslår, at der skal udarbejdes en undersøgelse af det juridiske grundlag for at kunne lukke moskéer og andre religiøse foreninger, der opfordrer til vold, udviser ekstremistisk adfærd eller forstyrrer den offentlige orden.

I Socialdemokratiet mener vi, at der skal føres stram kontrol med moskéer i Danmark, der prædiker had, bl.a. som vi så efter afsløringerne i TV 2-dokumentaren »Moskéerne bag sløret«. Her kom det frem, at tvetungede imamer i moskéer i Danmark rådgiver danske muslimer til, at kvinder ikke må tage arbejde der, hvor der er mænd, at danske muslimer skal slå deres børn, hvis de ikke beder til Allah, og der var andre eksempler. Derfor har vi fra Socialdemokratiets side bakket op om og været med til at tage en række initiativer. Vi har sat ind over for hadprædikanter og antidemokratiske donationer, og vi vil sørge for øget gennemsigtighed med de prædikener, der holdes i moskéerne.

Inden for rammerne af grundloven er det alene muligt at opløse en forening ved dom, hvis foreningen har et ulovligt formål, eller hvis foreningen virker ved vold eller forsøger at opnå sit mål med vold. Socialdemokratiet støtter derfor ikke forslaget, fordi det i praksis ikke vil være muligt at lukke nogen moskéer, da deres formål ikke er at virke ved vold eller falder ind under nogen af de andre bestemmelser. En undersøgelse vil derfor blive et værdipolitisk slag i luften. Tak.

Der er en kort bemærkning til hr. Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti.

Det synes jeg godt nok er en underlig måde at formulere tingene på. Da vi igangsatte arbejdet for at få forbudt Loyal To Familia var der også folk, der sagde, at det ikke kunne lade sig gøre, men det kunne godt lade sig gøre. Det bliver forhåbentlig også stadfæstet ved Højesteret her i august måned. Men når det nu var muligt at gøre det, som folk sagde ikke var muligt, når det gjaldt Loyal To Familia, hvorfor så bare afvise det her på forhånd? Hvorfor ikke bruge ressourcerne på at sætte en undersøgelse i gang, så vi kan få at se, om det kan lade sig gøre?

Ministeren.

Jeg er kun ordfører endnu! Jeg synes, at det med Loyal To Familia adskiller sig fra det her forslag ved, at Loyal To Familia var en kriminel bande, der virkede ved narkohandel, og som havde utallige voldsdomme og alt muligt andet. Det var jo nærmest sådan, at der var organisationsdiagrammer, der viste, hvordan den her bande terroriserede København og omegn. Det er jo heldigvis det, man har stadfæstet i landsretten, men vi afventer den endelige afgørelse. For som hr. Marcus Knuth er klar over, er det jo enormt komplekst og svært inden for rammerne af grundloven at finde ud af, om det er muligt og lovligt, og om man kan dokumentere det tilstrækkeligt. Derfor har den altså den her principielle karakter, der gør, at sagen er gået videre til Højesteret. Det bliver selvfølgelig spændende at se til august, hvordan den falder ud. Men det at sammenligne Loyal To Familia med en moské synes jeg ikke er helt retvisende.

Hr. Marcus Knuth.

Jeg synes i høj grad, det er retvisende, ikke mindst fordi vi jo har set nogle af de moskéer være arnested for folk, der er taget til Syrien og har begået terror. Så jeg synes da i høj grad, at det er fair at sammenligne dem – alt andet lige måske netop, fordi moskéerne også er arnested for opfordring til drab osv., så foregå der jo ulovligheder. Så hvorfor ikke bruge ressourcerne på at få undersøgt, om man kan lukke de her moskéer?

Ordføreren.

Det skal jo kunne bevises, at det er det, der er selve formålet med moskéen. Jeg tror, at hr. Marcus Knuth har ret i, at mange af dem, der har været fremme som eksempler på radikaliserede typer, der har udgydt had, opildnet til vold og bakket op om Islamisk Stat og den slags, som enkeltpersoner kan dømmes efter straffeloven for de forbrydelser, de måtte have været med i. Der tror jeg, det er rigtigt, at det er sammenligneligt med Loyal To Familia.

Vi siger tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige. Værsgo

Tak. Men det er jo præcis det, der er problemet, altså at man ofte kommer ind i diskussionen, om det er foreningens ansvar eller enkeltpersoners ansvar. Jeg synes jo bare, at dilemmaet og problemet er – undskyld, jeg fremfører det samme, som jeg har gjort over for ministeren – at det, man fra den danske stats side gør, er, at man giver nogle særlige privilegier til en række af de her foreninger og moskéer, når man anerkender dem som trossamfund. Og et af privilegierne er jo, at de får mulighed for at invitere prædikanter på særlig lempelige vilkår.

Altså, hvis vi nu ved, at de her moskéer i høj grad er med til at radikalisere herboende muslimer, og at de, som en ung muslim sagde til mig på et tidspunkt, er så slemme, at hans mor aldrig har tilladt ham at komme i en dansk moské, fordi de simpelt hen er for radikaliserede, kan ordføreren og Socialdemokratiet så ikke se, at der er noget galt i vores anerkendelse af de islamiske trossamfund, når vi nu giver dem nogle privilegier, som jo gør, at de direkte kan importere hadprædikanter til Danmark?

Ordføreren, værsgo.

Jeg synes egentlig, at fru Pernille Vermund har nogle relevante betragtninger her, men jeg har bare ikke på stående fod forudsætninger for at vurdere helt, hvor det her snit skal ligge i forhold til det med trossamfund, altså hvornår man er anerkendt og hvornår man ikke er. For mig bekendt – og det er der, hvor jeg er lidt på usikker grund nu – er der også nogle fordele ved, at et trossamfund er anerkendt, for så er der en større gennemsigtighed omkring, hvad de foretager sig, og i forhold til deres økonomi og sådan nogle ting. Men det er jeg ikke godt nok inde i; jeg tror, at det er kirkeministeren, vi skal prøve at få til at hjælpe os med at bore det ud.

Men derudover tror jeg også, at noget af det, vi slås med her, jo er, at grundlovens fædre ikke rigtig havde taget højde for, at vi i dag ville slås med en lovreligion, der hedder islam, som desværre misbruger den tolerance og frihed, som grundloven jo gav os, altså religions- og forsamlingsfrihed og foreningsfrihed. Det var svært at forudse der i midten af 1800-tallet, at det skulle blive et problem i dag.

Fru Pernille Vermund.

Det er jeg rigtig glad for at ordføreren siger, for det er jo netop det, der er problemet. Altså, kernen i det her er jo islam; det er islam, pilen peger på. Nu har vi haft den her diskussion mange gange, og dilemmaet i udlændingepolitikken er jo, at udlændingepolitik og retspolitik, eller udlændingepolitik og kirkepolitik, ofte hænger sammen, og så har man en minister og en ordfører, som har kendskab til det ene, men ikke til det andet – og omvendt. Kunne man ikke fra Socialdemokratiets side bede de tre ministre om at sætte sig sammen og så virkelig komme i dybden med det her?

Tak. Ordføreren, værsgo.

Det skal jeg ikke lige kunne afgøre, men vi kunne måske starte med at stille nogle udvalgsspørgsmål for lige at få afklaret det her omkring trossamfundene, som fru Pernille Vermund var inde på i det første spørgsmål. For det kunne godt være, at det ville gøre diskussionen – hvad skal man sige – mere oplyst for os alle sammen, hvis vi havde lidt mere fakta at stå på i den forbindelse. Det kunne den i hvert fald for mit eget vedkommende.

Så siger vi tak til hr. Rasmus Stoklund. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det fru Marlene Ambo-Rasmussen, Venstre.

Tak for det, og tak til Det Konservative Folkeparti for at have fremsat det her beslutningsforslag, som Venstre jo naturligvis støtter. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Venstre, Danmarks Liberale Parti selvfølgelig sætter friheden højt. Det betyder, at vi går helhjertet ind for såvel foreningsfriheden som for tros- og ytringsfriheden. Omvendt er Venstre også parate til at forsvare vores frihedsrettigheder, hvad end truslen mod dem kommer indefra eller udefra.

Hvad angår substansen i det her beslutningsforslag, må man desværre sande, at der eksisterer en trussel mod vores frihedsrettigheder, ligesom man må sande, at den her trussel kommer indefra, og at den bl.a. udgår fra ekstreme moskéer. Truslen slider på det fundament, som vores demokrati jo så fint bygger på. Vi kender nok alle sammen til de vanvittige historier om imamer, der har prædiket vold og had i moskéerne; om de unge mennesker, der er blevet radikaliseret i selv samme moskéer, inden de så drog til Syrien eller tørnede ud som voldsmænd. Grundlæggende set er det jo historier om mennesker, der har udnyttet de friheder, det danske demokrati giver, til at undergrave de selv samme friheder. Det er dybt, dybt forstemmende. Derfor skal vi selvfølgelig have undersøgt, om der kan etableres hjemmel til at lukke radikale moskéer og andre ekstremistiske foreninger, der opfordrer til vold eller deslige.

Venstre nægter simpelt hen at kigge på fra sidelinjen, når islamister og andre nyder godt af forenings- og religionsfriheden her i Danmark, alt imens de selv samme personer taler dunder mod demokratiet og opfordrer til vold, hver gang de får lejligheden til det. Det må og skal vi have gjort op med.

Som tilhørerne her i salen i dag formentlig og forhåbentlig vil være enige med Venstre i, så er forudsætningen for et levedygtigt demokrati jo, at et overvejende flertal af borgerne går ind for demokratiske rettigheder og værdsætter de friheder og de pligter, som demokratiet giver. Og selv om et demokrati som vores er karakteriseret ved at håndtere konflikter fredfyldt, ordentligt, med lovsind og med retsind, så betyder det jo ikke, at vi er blinde for, hvor grænsen mellem retfærdigt og uretfærdigt går. Og hvis et antidemokratisk mindretal bevidst forsøger at omstyrte demokratiet ved at opfordre til vold, så vil jeg mene, at det demokratiske flertal har ret til at svare igen og lukke de foreninger og organisationer, hvor opfordringerne til død og ødelæggelse kommer fra.

Så endnu en gang tak til De Konservative for beslutningsforslaget, som Venstre selvsagt bakker op om.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og så er det fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti.

Dansk Folkeparti støtter, at man skal undersøge det juridiske grundlag for at lukke moskéer og andre religiøse foreninger, der opfordrer til vold, udviser ekstremistisk adfærd eller forstyrrer den offentlige orden. Det er klart. Det har vi ønsket længe, og vi har selv fremsat adskillige beslutningsforslag på det her område.

Det er først og fremmest islam, der er et problem i udlændingepolitikken og i integrationspolitikken, og derfor er det nødvendigt at være meget, meget grundig og meget, meget forsigtig, når det drejer sig om forskellige islamiske grupperinger, foreninger eller menigheder. Så det er kun godt at få set nærmere på dem.

En af de ting, som man tidligere har brugt, er loven om anerkendelse af religiøse trossamfund. Og den lov og det register, man har der, har til en vis grad forøget kontrollen med de religiøse menigheder i Danmark, og det er godt. Men der er rigtig mange, der er uden for det, som udgør problemer. Der er også nogle af dem, der er inden for det, der udgør problemer, men generelt er det bedre at vide noget om folk, end det er at lade dem virke i mørket.

Det er klart, at vi i Dansk Folkeparti støtter et forslag, der i den grad ligner de mange forslag, vi har fremsat. Jeg mener så ikke at kunne huske, at Det Konservative Folkeparti nogen sinde har støttet nogen af de mange forslag, vi har fremsat på området, men det kan selvfølgelig være, at man, efter at partiet er blevet beriget med hr. Marcus Knuth, har ændret politikken på det område. Det skal jeg ikke kunne sige. I hvert fald ser vi det som meget positivt, at Det Konservative Folkeparti ønsker at gøre noget på dette område. Så vi støtter beslutningsforslaget.

Tak til fru Marie Krarup. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og så er det fru Halime Oguz, SF.

Tak for det. Vi ska slå hårdt ned på ekstremisme og dogmatiske, antidemokratiske holdninger, herunder sharia og kvindeundertrykkelse. Og jeg medgiver, at vi har en udfordring i forhold til visse moskéer i Danmark. Jeg husker tydeligt den harme, det vakte, da en imam i dokumentarserien »Moskéerne bag sløret« for skjult kamera underviste kvinder i regler omkring piskning og stening. Det har ligeledes vakt harme, at en imam har undervist i, hvordan og hvornår man slår sine børn.

Man kan så spørge, hvor langt der i disse tilfælde er fra ord til handling. Jeg vil sige, at harmen var fuldt ud berettiget, men vi skal ikke bare være forargede over imamerne som enkeltstående, ekstreme tilfælde, men over alle de parallelsamfund, der støtter op om dem.

I den forbindelse vil jeg også tillade mig en kritik af vores eget samfund. For har vi været gode nok til at fremme den demokratiske fortælling blandt disse mennesker eller været stålfaste nok omkring formidlingen af denne demokratiske fortælling? Vi har haft et alt for overfladisk og ukritisk forhold til disse andre samfund under det multikulturelle dække af, at det er åh, så smukt. Vi har således dyrket fortællingen om, at det fremmede altid er eksotisk. Hvis danskerne i god tid var gået i rette med disse forhold, havde de jo ikke fået lov til at vokse.

Jeg kan ikke udtrykke harme nok over for disse ekstremisters illoyale forhold til det land, der har givet dem og ligesindede sikkerhed, økonomisk støtte og frihed. Og hvad friheden angår, har de også fået frihed til at dyrke deres egen tro. At de så gengælder denne gestus med racisme og modstand mod de selv samme danskere, der har knoklet og knokler en vis legemsdel ud af bukserne for at forsørge dem, gør mig rasende.

Jeg vil i forlængelse af det sige til forslagsstillerne, at vi jo allerede har taget en del nødvendige skridt. Moskéerne skal åbnes for omverdenens blik, uanset om det handler om hadprædikanter, donationer fra antidemokratiske kræfter, vielse af mindreårige eller andet.

Jeg vil dog hellere opfordre til, at vi i stedet for at gå på kompromis med vores frihedsrettigheder, der bl.a. indebærer religionsfrihed, styrker den demokratiske og kulturelle dannelse, der starter fra barnsben. Og her skal vi styrke vores daginstitutioner, folkeskolen og uddannelsesinstitutionerne. Det vil være det bedste værn mod ekstremisme, og det vil styrke landets sammenhængskraft.

Med hensyn til mulighed for at lukke moskéer kan jeg jo sige, at det inden for grundlovens rammer kun er muligt at opløse en forening ved dom, hvis foreningen har et ulovligt øjemed, eller hvis foreningen virker ved eller søger at opnå sit mål med vold eller anstiftelse af vold. Og til at kontrollere disse forhold har vi politiet og vores efterretningstjeneste.

Så på den baggrund vil jeg sige, at SF ikke støtter beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til hr. Marcus Knuth. Værsgo.

Det klinger da noget hult, at ordføreren udtrykker så stor harme over, hvad der foregår i nogle af de her moskéer, men så ikke vil bakke forslaget op. Altså, lad os tage Grimhøjmoskéen. Den har været med til at inspirere, jeg ved ikke hvor mange, til at tage til Syrien og netop begå terrorangreb – eller i hvert fald til Islamisk Stat, som har begået terrorangreb – og så er der al den dårligdom, der kommer med. Altså, kan ordføreren forklare mig, så jeg forstår det, hvorfor man ikke vil igangsætte et arbejde for at undersøge, om man kan få lukket en moské som f.eks. Grimhøjmoskéen?

Ordføreren.

Jeg tror, den bedste måde at få indblik i de her miljøer på er åbenhed. Og det er jo derfor, vi har fået den viden, som vi har; det er netop, fordi vi har den her åbenhed. Det er det ene. Det andet er, at jeg tænker, at den vej, vi bør gå, er at styrke Politiets Efterretningstjeneste. Politiets Efterretningstjeneste har faktisk afværget en del terroraktioner, og det er dem, vi skal have styrket.

Hr. Marcus Knuth, værsgo.

Nu nævnte ordføreren for Venstre, hr. Morten Dahlin, netop Frankrig, hvor man i kølvandet på terrorangreb rent faktisk har været inde at lukke moskéer og religiøse foreninger. Så mener ordføreren virkelig ikke, der er en øvre grænse for, hvor meget ekstremisme og dårligdom der kan komme fra en moské, men at man de facto bare altid skal holde dem åbne? Er det virkelig SF's synspunkt?

Ordføreren.

Jeg synes ikke, det er rimeligt at tillægge mig og SF nogle holdninger, som vi overhovedet ikke har. Vi mener i SF, at alle har en grundlovssikret rettighed i forhold til religionsfrihed – og det burde ordføreren også vide. Den skal vi værne om. Samtidig skal vi slå meget hårdt ned på antidemokratiske kræfter, og det synes jeg faktisk også at vi som samfund gør.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak for det. Så er det hr. Kristian Hegaard fra Radikale Venstre.

Tak for ordet. At opfordre til vold, at udvise ekstremistisk adfærd eller forstyrre den offentlige orden er dybt, dybt uacceptabelt, og derfor er det selvfølgelig allerede i dag ulovligt, og sådan skal det være. Det tolererer vi ikke i Danmark, det er en del af vores fælles spilleregler.

I beslutningsforslaget her foreslås det desuden, at det juridiske grundlag for bl.a. at lukke religiøse foreninger nærmere undersøges. Der vil jeg henlede opmærksomheden på grundlovens § 78, hvor der står, man godt kan opløse foreninger, der har deres primære virke ved vold. Så den del af forslaget er måske ikke så nødvendigt, for der kan man bare læse i en bestemt paragraf og konstatere, at det kan man godt. Det er der i hvert fald ikke den store grund til at undersøge det nærmere juridiske grundlag for.

Det har vi jo senest set med en landsretsafgørelse vedrørende Loyal To Familia, som nu er anket til Højesteret, og derfor skal vi selvfølgelig ikke politisk omtale den så meget. Men vi kan i hvert fald sige generelt, at når domstolene finder anledning til at opløse en forening efter de regler, der er om det, så skal det selvfølgelig finde sted.

Så er der en anden del af beslutningsforslaget, der handler om det juridiske grundlag for at lukke moskéer. Der vil jeg sige i den her forbindelse, at hvis der er mennesker, der opfordrer til vold, og som udviser ekstrem adfærd eller forstyrrer den offentlige orden, så skal de individuelt strafforfølges, hvad enten det sker i en moské, på gaden eller et hvilket som helst andet sted. Jeg tror, at det vigtigste er, at vi får straffet de personer, der begår de her ulovlige handlinger, og ikke nødvendigvis straffer bygningerne. For hvis vi bare lukker bygningerne og ikke straffer de personer, der gør det her, og forfølger dem, så kan det her jo bare fortsætte et andet sted. Så det, der er i den forbindelse er vigtigt, er, at vi går efter personerne frem for bygningerne.

Derfor ser Radikale Venstre ikke umiddelbart nogen anledning til at støtte det her beslutningsforslag, men man kan selvfølgelig løbende følge, hvad der er af juridisk grundlag for at træffe forskellige beslutninger. Men eftersom det vigtigste er at sætte ind over for de personer, der gør det her, som ikke skal finde sted, så må det være vigtigere end at straffe bygninger.

Hr. Marcus Knuth, en kort bemærkning. Værsgo.

Det er bare lige, så jeg forstår Radikale Venstre her. Altså, kunne der være et eksempel, hvor en moské tyr til nok vold eller opfordrer til nok vold eller terror, og hvor vi kom op i en kategori, hvor Radikale Venstre rent faktisk mente, at man skulle gøre noget for at lukke en moské?

Ordføreren.

Det er klart, at hvis personer begår voldelig kriminalitet og voldelige handlinger, skal vi komme efter dem. Hvorvidt det så skal føre til, at man lukker en bestemt bygning, sådan at man ikke kan foretage handlinger i den bygning, vil jeg ikke stå her og redegøre nærmere for. Det synes jeg nogle jurister må gøre.

Men jeg ser ikke et grundlag for, at vi på nuværende tidspunkt skal skabe større juridisk grundlag for det. Jeg tror, det er vigtigere, at vi sætter vores politiske kræfter ind på, at dem, der foretager ulovlige gerninger, bliver strafforfulgt, så det her ikke finder sted. For det afgørende er jo at få de personer væk, der gør noget ulovligt, for så sker det jo ikke, og så kan man ellers gøre det, man gør i bygninger rundtomkring i Danmark.

Hr. Marcus Knuth.

Jamen hvis hr. Kristian Hegaard mener, at det ikke er et politisk spørgsmål, men at det skal være op til nogle jurister, så er det jo faktisk bl.a. det, vi foreslår her, nemlig at sætte nogle jurister i gang med at se på, om man kan lukke en moské. Så hvorfor er det lige, at hr. Kristian Hegaard ikke kan støtte det, når han siger, at det er noget, som jurister skal undersøge?

Ordføreren.

Det var, som jeg sagde, fordi jeg synes, at det vigtige er, at vi kommer efter de personer, der gør noget ulovligt, hvis de opfordrer til vold, udviser ekstremistisk adfærd og gør noget, som vi ikke vil have finder sted i vores demokrati, altså, at de foretager handlinger, der modarbejder det. Så skal vi selvfølgelig efter dem. Det synes jeg er langt vigtigere end at lukke bygninger. For hvis man koncentrerer sig om at lukke bygninger og lave noget juristeri omkring det, så kan de her forfærdelige handlinger bare foregå et andet sted, og det skal de ikke.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak for det. Jeg må indrømme, at jeg på det her tidspunkt i debatten, nu, hvor jeg har siddet og lyttet til mine kolleger, stadig væk ikke helt forstår formålet med det her beslutningsforslag.

Jeg vil gerne starte med at gøre det klart, at jeg anser det for ganske alvorligt, hvis nogen opfordrer andre til at begå vold, og det er, uanset om det er religiøst motiveret, politisk motiveret eller bare generelt motiveret af had. Det er aldrig i orden, når det sker, og hvis det sker via en forening eller fra en magtfuld position, så er det egentlig kun endnu værre. Vi har desværre set eksempler på, at imamer i Danmark har opfordret til ulovligheder, til vold og død, og det er på ingen måde acceptabelt.

Til gengæld har vi heldigvis også set eksempler på, at politiet har efterforsket sagerne og retsforfulgt dem, det handlede om, for det er jo netop strafbart at opfordre andre til at begå ulovligheder. Ud over den almindelige paragraf om medvirken, straffelovens § 23, har vi jo også særlige bestemmelser i bl.a. grundloven, som forslagsstillerne selv fremfører i bemærkningerne til det her beslutningsforslag. Der står i grundlovens § 67:

»Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.«

Vi har, som forslagsstillerne også selv bemærker i forslaget, set landsretten forbyde foreningen Loyal To Familia, netop fordi den bl.a. virkede ved vold. Derfor forstår jeg ikke, hvad det er, De Konservative har brug for at få undersøgt – altså, hvad er det, der mangler at blive undersøgt? Det ligger jo i vores lovgivning i forvejen. Mennesker, der overtræder loven, kan straffes. Det vil være ulovligt for enhver person, uanset om det foregår i kirken, moskéen eller synagogen at opfordre andre til vold. Derfor den del allerede ordnet.

Hvis en organisation eller forening virker ved vold eller lignende, så ved vi nu, med dommen i LTF-sagen, at der også er mulighed for at opløse disse foreninger, som skulle opfordre til vold eller lignende. Så den del er også ordnet.

Det, jeg så er i tvivl om, er, hvad det er, De Konservative gerne vil have undersøgt mere. Vi har alle de værktøjer, vi har brug for, hvis foreninger begår ulovligheder, og jeg ser derfor intet behov for at ændre på reglerne eller for at undersøge, hvad reglerne er. Det arbejde har forslagsstillerne allerede gjort i forbindelse med at fremsætte det her beslutningsforslag. Så jeg tænker egentlig, at det, Konservative gerne vil have kriminaliseret, er undersøgt – det er heldigvis kriminelt i forvejen. Enhedslisten kan ikke støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Marcus Knuth.

Jeg synes da netop, at debatten i dag afspejler, at der er et behov for at kigge nærmere på det her. For Socialdemokratiet siger, at det ikke kan lade sig gøre på grund af grundloven, og nu står Enhedslisten og siger, at det godt kan lade sig gøre. Det har Konservative jo allerede bevist at det kan. Alt andet lige understreger det jo netop nødvendigheden af at få kigget nærmere på det her med juristers øjne, som hr. Kristian Hegaard sagde.

Ordføreren.

Enhedslistens pointe er mere, at det, som vi læser i beslutningsforslaget at Konservative gerne vil have kriminaliseret, sådan set er kriminelt i forvejen. Man må ikke opfordre til vold og død; det er ulovligt. Vi har LTF-dommen, og vi har straffeloven, som faktisk allerede har kriminaliseret det her, og derfor kan jeg ikke se, hvad det er for et problem, det her beslutningsforslag skal løse.

Hr. Marcus Knuth.

Jeg vil så spørge fru Rosa Lund, om hun er glad for den udvikling, der har været med forbuddet mod Loyal To Familia. Og hvis Enhedslisten synes, det er positivt, at vi nu, forhåbentlig også ved Højesteret, får forbudt Loyal To Familia, bakker Enhedslisten så op om en lignende proces i forhold til de ekstremistiske moskéer?

Ordføreren.

Nu er vi i Enhedslisten jo ikke dommere, men politikere. Og jeg må sige, at jeg desværre ikke tror, at det kommer til at løse bandekonflikten eller de udfordringer, vi ser med bandekriminalitet i Danmark, at foreningen Loyal To Familia er blevet opløst. Jeg tror desværre, at vi vil se, at de får en øget tilstrømning, fordi det nu lige er det sejere at være med i noget, der også er ulovligt. Og det er en udvikling, vi er rigtig kede af, men vi har jo selvfølgelig fuldt ud respekt for den dom, som landsretten har afsagt.

Tak til fru Rosa Lund. Der er ikke flere korte bemærkninger. Fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige.

Tak. Der har de senere år været gennemført en række love og regler, som har været rettet mod at afhjælpe den skade på samfundet, som islam volder, f.eks. skærpede tilsyn med de muslimske friskoler, burkaforbud, indgreb over for imamerne i forhold til religiøs oplæring, krav om håndtryk ved tildeling af statsborgerskab osv. Eksemplerne er mange, og fælles for dem er, at de adresserer et symptom, men ikke en årsag.

Vi har for nylig vedtaget lovgivning, der forhindrer udenlandsk finansiering af moskéerne. Det debatteres til stadighed, hvordan man kan imødegå den negative sociale kontrol, der hersker i de islamiske miljøer og prædikes af imamerne. Og med dagens beslutningsforslag vil Konservative undersøge muligheden for at lukke moskéer og andre religiøse foreninger, der opfordrer til vold, udviser ekstremistisk adfærd eller forstyrrer den offentlige orden. Men også her diskuteres symptomerne og lindring, ikke selve årsagen.

For årsagen til problemerne er for de fleste politikere svær at formulere, selv om vi ser, at alt peger i samme retning: Pilen peger på islam. Og for at få bugt med problemerne er vi nødt til at bringe den erkendelse videre til politisk handling. I Nye Borgerlige mener vi, at et godt sted at begynde er at fjerne de privilegier, som følger af trossamfundslovens godkendelsesprocedure, nemlig vielsesret, skattefradragsretten, og de lempelige vilkår for prædikanter, som dermed opnår mulighed for indrejse og for at få ophold i Danmark lettere end andre.

For det første bør imamer ikke kunne vie ægtefolk med juridisk gyldighed. Islamisk familieret er grundlæggende kvindefjendsk og ude af trit med moderne livsførelse. En nylig rapport dokumenterer, hvordan muslimske trossamfund forhindrer kvinder i at opnå skilsmisse. Med vold og dødstrusler tvinges kvinderne til at blive i deres islamiske ægteskab, selv om de har opnået skilsmisse ved dansk lov. Og det burde ikke overraske nogen, for det er ikke kun et problem i de enkelte moskéer, som forslagsstillerne af beslutningsforslaget her ønsker at forbyde. De er de grundlæggende vilkår i et muslimsk ægteskab – også kaldet nikah – nemlig at ægteskabet kun kan opløses, hvis manden accepterer det. Det er, hvad politikere her i Folketinget understøtter, når de anerkender muslimske trossamfund i Danmark.

For det andet skal man ikke kunne trække økonomiske donationer til moskéer fra i skat. Et fradrag er teknisk set det samme, som at andre skatteydere betaler din skat. Og det er ganske urimeligt at forlange, at danske skatteborgere skal være med til at finansiere en religiøs og ideologisk institution, der er i direkte modstrid med de grundlæggende værdier i vores samfund. Moskéerne modarbejder demokratiet og de sekulære love. De udklækker islamiske terrorister og præger gennem deres virke religiøse muslimer med værdier, der er i fjendtlig opposition til de vestlige. Danmarks fremmeste moskéforsker slog sidste år fast, at danske politikere med anerkendelsen af de islamiske trossamfund har anerkendt shariadomstole i Danmark. Som forskeren udtalte til Berlingske, duer det selvfølgelig ikke, at man i Danmark kan gennemføre udemokratisk og fremmed shariapraksis og samtidig være anerkendt med de privilegier, som det giver. Jeg er fuldstændig enig med forskeren i det udsagn, og det burde enhver dansker og enhver demokratisk sindet politiker være. At den danske stat i dag understøtter moskéer økonomisk, er altså mildest talt uhensigtsmæssigt.

Endelig har et flertal i Folketinget jo besluttet at give religiøse muslimer mulighed for at importere islamiske prædikanter på særligt lempelige vilkår. Hvilken fornuft ligger der bag, at man med den ene hånd bruger milliarder af kroner på at forsøge at integrere og uddanne muslimer i Danmark, mens man med den anden giver de islamiske trossamfund særlige rettigheder til at hente prædikanter hertil, som arbejder for det stik modsatte? Det giver simpelt hen ingen mening. Jo mere islam fylder i samfundet, jo mindre plads bliver der til friheden og demokratiet. Det er vores erfaring, og den erfaring bør vi handle på.

Vi støtter forslaget om at undersøge det juridiske grundlag for at lukke moskéer og andre religiøse foreninger, der opfordrer til vold, udviser ekstremistisk adfærd eller forstyrrer den offentlige orden, men vi havde gerne set, at man havde haft modet og viljen til at begynde med at fratage de islamiske trossamfund de særlige privilegier, som de har i dag. I stedet har forslagsstillerne desværre været ude med endnu et ønske om, at endnu flere islamiske trossamfund skal anerkendes i Danmark. At man kan foreslå den slags er for mig ubegribeligt. Det er på tide, at Folketinget erkender, at islam og folkestyre er modsætninger, og handler derefter.

Der er en kort bemærkning fra hr. Marcus Knuth.

Det er bare lige en kort kommentar til det, ordføreren sagde her til sidst. Altså, den forside, der var på Jyllands-Posten, var jo fuldstændig skævvredet, for de her to forslag skal jo netop ses i en sammenhæng. Altså, vi ønsker, at de ekstremistiske trossamfund skal lukkes, og at dem, der så opfører sig ordentligt, skal registreres, således at vi rent faktisk kan kontrollere dem. Vi ønsker jo på ingen måde – på ingen måde – at anerkende en eneste ekstremistisk moské. Det er bare lige for at slå det på plads.

Ordføreren.

Men det er nok her, hvor Nye Borgerliges og Konservatives veje skilles. Altså, for os er det fuldstændig vanvittigt, at man giver islamiske prædikanter særligt lempelige vilkår for at rejse ind i Danmark. Hvilket formål har det? Det er jo også fuldstændig vanvittigt, at man siger til islamistiske imamer, at de har ret til at vie ægtefolk, vel vidende hvad der ligger i det islamiske ægteskab. Altså, det er jo ikke sådan, at man siger, at de nu har ret til at vie islamiske ægtefolk, men at de skal gøre det efter sekulære og demokratiske værdier. Det er naturligvis et islamisk ægteskab, man indgår, når man bliver viet islamisk. Ellers ville man formentlig gå på kommunen først og så bagefter til sin moské.

Marcus Knuth.

Igen bare lige for en god ordens skyld: Vi står bag bl.a. hadprædikantlisten. Altså, vi ønsker jo ikke, at hadprædikanter og andre islamistiske imamer skal komme til Danmark. Så den måde, som ordføreren skildrer Det Konservative Folkeparti på, er altså ikke rigtig.

Ordføreren.

Som jeg sagde i min ordførertale, kan man jo godt lave alle de her udenomsløsninger. Altså, så laver vi særlige love for folk, der skal komme ind generelt, som vi så også ved har ramt en, som ikke er en islamisk hadprædikant, men som var en anden, som pludselig var kommet på den her liste. Jeg synes jo, at det, man savner fra Det Konservative Folkeparti, er den grundlæggende accept af, at problemet her er islam. Altså, det får man jo ikke løst med det her. Så for mig er det stadig lidt symptombehandling, men det er trods alt stadig et skridt i den rigtige retning, og det må vi jo bakke op om.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti.

Tak, hr. formand. Under en fredagsbøn i 2017 kom imam Monzer Baajour med en opfordring til de fremmødte muslimer, som gik på drab på jøder. Budskabet blev pakket ind i en forkvaklet middelalderprædiken om, at sten og træer ville gribe til orde og afsløre jødernes gemmesteder, så muslimerne let og ubesværet ville kunne finde dem og dræbe dem. Hvorfor tillader vi, at moskéer hertillands er hjemsted for den slags forskruede holdninger? Og når vi samtidig ser, at en moské som Grimhøjmoskéen har været et arnested for rigtig mange syrienskrigere, som er blevet radikaliseret, så synes Konservative, det er en rigtig god idé at se på, hvordan man eventuelt ville kunne lukke en ekstremistisk moské, bl.a. inspireret af Loyal To Familia.

Vi er godt klar over, at det ikke er nogen nem opgave, og at der ikke er nogen snuptagsløsning, ikke mindst på grund af grundloven og foreningsfriheden. Men som sagt sagde man også det om Loyal To Familia, og det er i hvert fald i landsretten indtil videre lykkedes at få dem forbudt. Lad os håbe, at det også holder i Højesteret. Samtidig, som ordføreren fra Venstre var inde på, har vi jo hørt om f.eks. Frankrig, hvor man i kølvandet på de seneste terrorangreb har slået hårdt ned og i hvert fald mig bekendt har lukket moskéer.

Så vi er rigtig kede af, at Socialdemokratiet ikke engang vil undersøge muligheden for at kunne lukke en moské, og at man fejer det så blankt til side. Det klinger jo lidt hult, at Socialdemokratiet gør, hvad de kan, for at holde syrienskrigere i Syrien, alt imens man ikke vil kigge på at undersøge, hvordan man kan lukke de moskéer, som måske har været med til at radikalisere de her mennesker.

Så vil jeg også lige sige til fru Pernille Vermund, at idet Socialdemokratiet afviser det her forslag, bortfalder det forslag, vi har om, at flere, lad os sige fredelige trossamfund, skal lade sig registrere. For hvis vi ikke kan gennemføre det her, ønsker vi selvfølgelig heller ikke at gennemføre det andet, for så er det jo netop, vi risikerer, at ekstremistiske trossamfund skal registreres, og det bakker vi på ingen måde op om. Det var derfor, jeg var rigtig ærgerlig over den vinkling i Jyllands-Posten, for de to forslag hænger sammen: Hvis det ene ikke bliver gennemført, trækker vi simpelt hen det andet. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til fru Pernille Vermund. Værsgo.

Tak for det. Forslagsstillerne nævner selv i bemærkningerne til forslaget her den såkaldte Taibamoské på Nørrebro og skriver, at den er en af flere moskéer, som udøver en adfærd stærkt i strid med helt fundamentale danske værdier og normer. Men det her er jo netop en af de moskéer, som ordføreren og ordførerens parti understøtter med særlige rettigheder, for det er en af de moskéer, som er anerkendt i Danmark.

Det betyder, at de har særlige privilegier i forhold til at invitere prædikanter, de har særlige privilegier i forhold til at kunne trække kontingenter fra i skat, og de har særlige privilegier, i forhold til at de kan vie ægtefolk. Og det er jo langtfra alle trossamfund, der er anerkendte, så kan ordføreren ikke se, at når man i dag har den her anerkendelse af trossamfund, som jo i den grad – altså i hvert fald i en sådan grad, at selv ordførerens eget parti siger det – er i strid med danske værdier, så er der altså noget lidt mærkeligt i, at man ikke er villig til at se på det i stedet for bare at sige, at nu må vi så forbyde hele foreninger?

Tak. Ordføreren, værsgo.

Det er jo netop derfor, jeg siger, at de to forslag skal ses i sammenhæng. Altså, vi ønsker at undersøge muligheden for at kunne lukke de ekstremistiske moskéer, således at der ikke er ekstremistiske moskéer i Danmark. Og de trossamfund, som så er en integreret del af Danmark, og som ikke opfører sig på den måde, hvis jeg må sige det sådan, har vi ikke noget imod bliver registreret, for så er der øget kontrol.

Men det er netop derfor, at hvis det her ikke bliver gennemført, ønsker vi selvfølgelig ikke at gennemføre det andet, for så er det, vi bevæger os ned ad en vej, hvor man begynder at registrere problematiske trossamfund, og det ønsker vi jo på ingen måde.

Fru Pernille Vermund.

Men kunne et skridt på vejen ad den sti – for at danskerne ikke skal være helt til grin for deres skattekroner, og for at vi ikke skal stå her og sige én ting og så gøre noget andet – så ikke være, at man sørger for, at de vilkår, der er for at opnå anerkendelse og godkendelse som trossamfund i Danmark, kigger vi på, så det ikke bliver sådan, at man har en moské, et trossamfund, som er anerkendt på ministeriets liste over anerkendte trossamfund, og som så samtidig fremgår her i nogle bemærkninger? Ikke et eneste parti har nævnt det dilemma og det paradoks. Altså, kunne vi ikke prøve at kigge på de vilkår igen?

Ordføreren, værsgo.

De vilkår kigger vi meget gerne på, for et af formålene med, at et trossamfund bliver registreret, er jo netop, at staten så kan udføre kontrol, således at hvis de går i den forkerte retning, kan der være en sanktion, eller man kan fjerne dem fra listen, eller hvad det nu kunne være. Så de regler kigger vi meget, meget gerne på.

Så er det hr. Morten Dahlin, Venstre.

Tak til ordføreren for et forslag, vi kan støtte op om. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at fortsætte den debat, som fru Pernille Vermund startede her. For nu diskuterer vi jo anerkendelse af trossamfund, og ordføreren har jo været ude med et forslag om at pålægge regeringen at få anerkendt langt flere trossamfund. Samtidig har ordførerens parti tidligere været ude med ret skarp kritik af f.eks. Grimhøjmoskéen. Derfor kunne jeg bare godt tænke mig at spørge, om ordføreren ikke anerkender det lidt mærkværdige i, at ordføreren på den ene side pålægger ministeren at anerkende Grimhøjmoskéen, så de får nogle skattefordele, og på den anden side står og tordner mod Grimhøjmoskéen. Altså, hvis man giver Grimhøjmoskéen skattefordele, bliver det så ikke lettere at drive Grimhøjmoskéen?

Ordføreren.

Der er det jo netop, at jeg havde håbet på, at hr. Morten Dahlin have lyttet til det, jeg har sagt, for de to forslag skal jo ses i en fuldstændig sammenhæng. Og hvis det er sådan, at regeringen ikke vil undersøge, hvordan man kan få lukket de ekstremistiske moskéer, så giver det andet forslag jo selvfølgelig ingen mening. For vi Konservative mener, at de ekstremistiske moskéer ikke hører hjemme i Danmark, men vi vil selvfølgelig gerne kigge på, hvordan fredelige trossamfund kan lade sig registrere. Både fordi det betyder, at der er kontrol med det, men selvfølgelig også fordi det giver dem nogle fordele. Men det skal selvfølgelig kun være de trossamfund, som lever op til de danske værdier. Jeg har svært ved at se, hvordan man ikke kan se, at de to ting skal hænge sammen.

Morten Dahlin.

Det er jo fint, at De Konservative synes, at de to ting hænger sammen. Men det, man foreslår her i dag, og som vi støtter, er at bede regeringen om at undersøge noget. Det, man derudover foreslog tidligere, var at pålægge regeringen, at der skulle anerkendes nogle flere trossamfund. Der stilles altså en meget aktiv handling op mod en undersøgelse. De to ting hænger jo ikke helt sammen – det er jo noget, der er kommet på bagefter.

Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge igen: Er det virkelig Det Konservative Folkepartis politik, at flere islamistiske moskéer skal have skattefordele, og hvilken effekt tror hr. Marcus Knuth det vil få?

Ordføreren.

Nu lægger hr. Morten Dahlin mig nogle ord i munden, som er totalt skævvredet. Jeg har sagt det igen og igen. Det er trods alt os, der har lagt det her forslag – om at undersøge mulighederne for at kunne lukke ekstremistiske moskéer – i Folketingssalen, og det synes jeg taler sit ret klare sprog. Men alt andet lige vil jeg da mene, at hvis man havde spurgt hr. Bertel Haarder, da han var kirkeminister – det mener jeg faktisk også han har udtalt – så ville han have sagt, at trossamfund, der ikke er problematiske, da skal anerkendes, for så er der øget kontrol med det.

Så er det hr. Mads Fuglede, Venstre.

Jeg vil egentlig bare høre, om hr. Marcus Knuth mener, at det at give islam en række skattefordele i Danmark vil føre til, at vi får mere eller mindre islam herhjemme.

Ordføreren.

Mig bekendt er vi i gang med at behandle et beslutningsforslag, som Konservative har fremsat, der skal undersøge muligheden for at kunne lukke ekstremistiske moskéer. Jeg ved ikke, om det er det samme emne, hr. Mads Fuglede og jeg taler om. Men det her forslag går ud på at kunne lukke ekstremistiske moskéer, bl.a. med rødder i islamismen. Det er bare lige for at få det fuldstændig på det rene.

Mads Fuglede.

Men et af grebene er jo så at lave nogle tiltag, der betyder, at man får en række økonomiske fordele, hvis man holder sig inden for nogle regler, kan jeg forstå. Det må jo alt andet lige betyde, at det vil være meget nemmere at drive islamisk forkyndelse i Danmark.

Ordføreren.

Nu tillader jeg mig lige at læse op, hvad det er, vi debatterer nu: undersøge det juridiske grundlag for at lukke moskéer og andre religiøse foreninger, der opfordrer til vold, udviser ekstremistisk adfærd eller forstyrrer den offentlige orden. Jeg har svært ved at se, hvordan noget af det overhovedet lægger op til, at man skal anerkende islamistiske moskéer.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.