Det næste punkt på dagsordenen er:

26) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 86:

Forslag til folketingsbeslutning om at fjerne tilskuddet til friskoler baseret på islamiske værdier.

Af Mette Thiesen (NB) m.fl.

(Fremsættelse 13.11.2020).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er børne- og undervisningsministeren.

Tak for det. Med B 86 har Nye Borgerlige fremsat et beslutningsforslag, hvor man ønsker at pålægge regeringen inden udgangen af april 2021 at fremsætte et lovforslag om, at friskoler, der baserer sig på islamiske værdier, ikke skal kunne modtage offentligt tilskud. Det er en genfremsættelse af beslutningsforslag B 84 fra folketingsåret 2019-20, og det er et forslag, som regeringen ikke kan støtte.

I Danmark har vi tros- og religionsfrihed, og vi behøver ikke at være enige med hinanden om alt. Det er kendetegnende for et demokrati som det danske, at vi kan rumme forskelle, og derfor har vi fri- og privatskoler, og derfor har fri- og privatskoler også frihed til at vælge et andet værdigrundlag end det, der er folkeskolens. Men friheden er selvfølgelig ikke ubegrænset. Friskoleloven kræver, at alle fri- og privatskoler forbereder eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre, og også at skolerne udvikler og styrker elevernes demokratiske dannelse. Med friskoleloven har vi som politikere klart og tydeligt sagt til skolerne, at de skal være baseret på demokratiske værdier, og at de demokratiske værdier skal gennemsyre hele skolens praksis. Og hvis det ikke er tilfældet, skal det også efter min mening have konsekvenser.

Det er jo ikke, fordi jeg vil foregive, at der ikke er problemer med, at vores skolevæsen er opdelt, og at der også er og har været problemer med en række friskoler med muslimsk værdigrundlag, og at der i øvrigt er problemer med en række øvrige folkeskoler og ungdomsuddannelser og daginstitutioner – jo ikke, fordi de har et muslimsk værdigrundlag, men fordi skolerne er pilskævt sammensat, og at der opstår lommer af parallelsamfund, og at eleverne ikke får kendskab til andre samfundsgrupper og samfundslag og andre religioner og andre etniske grupper end deres egen. De problemer er der, og efter min og regeringens mening er det afgørende, at man, når man går i skole, lærer hinanden at kende. Det er jo dem, der er børn i dag, der er morgendagens voksne; det er dem, der i fællesskab skal bære vores samfund i deres hænder, og det kræver, at de kender hinanden. Så hvis vi vil have et Danmark med plads til alle, der vil, så kræver det, at vi ikke isolerer os med vores egne; det kræver, at det bærende fællesskab i skolen ikke står i kontrast til de rummelige demokratiske værdier, som det danske samfund er baseret på. Det skaber parallelsamfund, og det bryder vi os ikke om.

I skolen er det vigtigt at man ikke bare lære at læse og regne, men at man lærer at være en del af et stærkt fællesskab, og at man lærer at blive en hel samfundsborger. Og det fællesskab skal gerne udvide ens verden, fordi alle dem, man er i fællesskab med, ikke ligner en selv. Det er rigtig vigtigt for os, at alle børn oplever, at andre godt kan have en anden baggrund og kan have andre værdier og stadig være gode kammerater og en del af det fællesskab, man indgår i. Det er den forståelse, der binder Danmark sammen, og det er den forståelse, der gør, at vi kan tale med hinanden som ligeværdige mennesker. Og derfor er det afgørende, at man bliver blandet på kryds og tværs.

I skolen skal børn møde andre børn fra alle samfundslag og med forskellige værdier i forhold til dem, de selv har. Det er sådan, vi sikrer den sammenhængskraft og gør børnene i stand til at bære vores samfund. Og derfor duer det selvfølgelig ikke, at vi har friskoler eller folkeskoler eller gymnasier eller daginstitutioner, hvor sammensætningen af børn er pilskæv, og hvor den på ingen måde afspejler det omkringliggende samfund, for så bliver skolerne ude af stand til at klæde børnene på til at være en del af vores samfund.

Men det er altså vigtigt for mig at understrege, at problemet ikke kun afgrænser sig til friskolerne, og det er også derfor, at regeringen har taget initiativ til, at vi allerede nu kigger på sammensætningen af unge mennesker på landets gymnasiale uddannelsesinstitutioner. Og regeringen arbejder i øvrigt med at finde en konkret model, der kan dæmme op for den opdeling, vi ser i resten af uddannelsessystemet og i øvrigt også på dagtilbudsområdet.

Så regeringen mener altså, at skoler og ungdomsuddannelser og daginstitutioner i deres sammensætning af børn bør afspejle det danske samfund, og at problemerne omkring parallelsamfund og ekkokamre i vores samfund opstår, hvis man kun går i skole og daginstitution og på en ungdomsuddannelse med andre, der ligner en selv. Så bliver ens verden for lille og for snæver. Og så er det klart, at der skal mindre til, for at man kommer til at virke fremmed over for hinanden, og der skal mindre til, for at man ikke kan se sig selv i den majoritetskultur, der er. Og det gælder, uanset hvilket værdigrundlag skolen baserer sig på – vi skal møde hinanden på kryds og tværs.

Vi kan ikke støtte fri- og privatskoler, der modarbejder sammenhængskraften i Danmark, og det gælder uanset værdigrundlaget. Men regeringen kan ikke støtte det her forslag. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Fru Mette Thiesen.

Jeg skulle lige over at sidde på den rigtige plads. Jeg fik trykket mig ind fra fru Pernille Vermunds plads før. Nu har jeg vist trykket mig ind som den rigtige.

Tak for svaret til ministeren. Jeg vil bare lige starte med at rette ministeren. Nej, parallelsamfund opstår, fordi der er ført en fuldstændig forfejlet udlændingepolitik igennem årtier, og derfor ville det eneste rigtige jo være at løse udlændingepolitikken fra bunden og så i øvrigt sikre nogle gode skoler. Så den del med tvangsfordeling er vi ikke enige i, for vi mener jo ikke, at børn og unge skal betale prisen for årtiers forfejlede udlændingepolitik.

Når det så er sagt, kunne jeg bare tænke mig at høre ministeren, om ministeren ikke er enig i, at det er en hån mod danskerne, at de skal betale tilskud til skoler, hvis værdigrundlag overhovedet ikke er foreneligt med danske værdier.

Ministeren.

Jeg mener, det er fuldstændig afgørende, at de friskoler, der er i Danmark, lever op til de krav, der er, om, at man baserer sig på og at hele skolen er gennemsyret af demokratiske værdier.

Jeg mener i øvrigt, at det er en hån imod hele vores samfund, at vi går og bruger dyrebare skattekroner på, at vi så har uddannelsesinstitutioner i Danmark, hvad enten det er folkeskoler eller friskoler eller ungdomsuddannelser, hvor elevsammensætningen er så skæv. Det betyder, at eleverne ikke får en meget væsentlig del af det at uddanne sig med i bagagen, og det vil sige, at vi får mindre for vores skattekroner, for at sige det ligeud, og vi øger risikoen for parallelsamfund. Det er derfor, vi fra regeringens side har lagt op til, at vi skal forhandle om, hvordan vi kan få skabt en større balance i elevsammensætningen.

Fru Mette Thiesen.

Det handler grundlæggende set jo ikke om det. Vi går meget gerne ind og sætter højere krav til eksempelvis til gymnasierne. Med langt højere krav ville man løse en rimelig stor del af den problematik med eksempelvis ikkeuddannelsesparate og i øvrigt uopdragne udlændingedrenge.

Men når det så er sagt, vil jeg bare sige, at islam jo ikke kun er en religion. Islam er jo en ideologi og en religion, og ideologien er i opposition til frihed, demokrati og ligestilling mellem kønnene. Det er de værdier, vi taler om, når vi siger islamiske værdier. Så hvorfor mener ministeren ikke, at det er i orden, at danskernes hårdt opsparede skattekroner selvfølgelig ikke skal gå til at understøtte værdier, som er i direkte opposition til de danske værdier?

Ministeren.

Jeg mener simpelt hen ikke, at man kan sætte det så firkantet op, fordi ligesom der findes utrolig mange forskellige slags kristne, findes der også utrolig mange forskellige slags muslimer. Så det med bare at sætte det sådan op og sige, at alt det ikke duer, abonnerer regeringen ikke på.

Tak til ministeren. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Så går vi i gang med ordførerrækken, og den første ordfører er fra Socialdemokratiet. Hr. Jens Joel.

Tak for det, og tak til Nye Borgerlige for at fremsætte beslutningsforslaget og vel i virkeligheden være anledning til, at vi endnu en gang tager en debat om, hvad det er, der binder os sammen, hvordan vores skoler bør være sammensat, og hvad for nogle krav, vi i øvrigt kan stille til de skoler, der er i landet, hvad enten det er folke-, fri- eller privatskoler.

Beslutningsforslaget her, som handler om at fjerne tilskuddet til friskoler baseret på islamiske værdier kan vi ikke støtte. Det handler ikke om, at der ikke er muslimske friskoler, hvor der er problemer. Det handler sådan set ikke om, som ministeren også sagde, at vi ikke meget kritiske over for skoler med en meget ensartet, kan man sige, eller en meget lidt blandet elevsammensætning, men det handler om, at man er nødt til at sortere, om man så må sige, eller skelne mellem nogle andre ting. Og for så vidt angår retten til at etablere en fri- eller privatskole i Danmark, kan man jo gøre det på det værdigrundlag, som man ønsker, men uanset hvilket værdigrundlag man ønsker at danne en skole på, skal man leve op til helt grundlæggende demokratiske principper, og man skal danne de elever, der går på skolen, ind i den, kan man sige, demokratiske deltagelse med den kritiske sans – blive samfundsborgere.

Det har vi i Danmark valgt at sige at vi løser ved at føre tilsyn med de frie skoler. Så uanset om de er baseret på et kristent eller et muslimsk grundlag, eller hvad for et grundlag, det er, f.eks. Rudolf Steiner-pædagogik, så skal man sørge for, at de elever bliver dannet og lever op til de demokratiske grundprincipper, vi har, de spilleregler, vi har. Det ordner vi via et tilsyn. Og vi kan ikke på forhånd fra Folketingets side sige, at der er nogle værdigrundlag, man ikke kan danne skole på, for det kan man i princippet på alle værdigrundlag, hvis man i øvrigt lever op til de krav, der stilles.

I forhold til hele den diskussion, der er, tror jeg også, at Nye Borgerlige sigter til nogle af de problemer, som er på nogle muslimske friskoler, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi jo sådan set er enige i, at det har der været. Der er jo bl.a. muslimske friskoler, som har været under skærpet tilsyn, og der er muslimske friskoler, der er blevet lukket. Altså, der har åbenlyst været skoler, der har haft problemer. Der er i øvrigt også nogle andre værdigrundlagsbaserede skoler, som er blevet sat under tilsyn. Men der har været problemer på en række af de muslimske friskoler, og det skal man selvfølgelig gribe ind over for. Og

I forhold til den diskussion, vi havde på baggrund af et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti for et par uger siden, som jo var af en anden ordlyd og havde en anden sortering, men som grundlæggende set også sigtede mod at undgå skoler med en meget ensidig elevsammensætning, er det også klart, at Socialdemokratiet sådan set støtter op om at tage et opgør med det og om at tage fat om det problem på en anden måde, end det gøres i det her beslutningsforslag. Men ambitionen om, at vi skal gå i skole med hinanden på tværs af etniske, religiøse, kulturelle og sociale baggrunde støtter vi helt op om, og derfor agter vi selvfølgelig også at lave et forslag til lovgivning og at tage initiativer, som sikrer, at vi får mere blandede skoler i fremtiden end dem, vi har i det nuværende skolelandskab. Tak for det.

Tak. Og så har fru Mette Thiesen bedt om en kort bemærkning.

Tak til ordføreren for svaret. Der er noget, der ikke helt hænger sammen i ordførerens argumentation. For hvis man baserer en skole på et islamisk værdigrundlag, er det i direkte modstrid med frihedsrettigheder, ganske almindelige danske frihedsrettigheder. Det er i strid med demokratisk dannelse, det er i strid med ligestilling mellem kønnene. Hvordan kan ordføreren så argumentere for, at danske skattekroner skal gå til at understøtte skoler, der baserer sig på et værdigrundlag, som er i direkte opposition til det danske?

Ordføreren.

Man kan ikke definere sig ud af, at det er sådan. For når man danner en fri- eller privatskole, kan man godt sige, at man gør det på et muslimsk grundlag, og så kan man i øvrigt sørge for, at man gør det inden for demokratiets rammer, og at man lever op til de ting, man skal. Det er sådan set det, der er arbejdsdelingen her. Vi har en friskolelovgivning, hvor vi ikke fra Christiansborg siger, at der er nogle bestemte skoler, man ikke må oprette, men hvor vi til gengæld siger, at uanset hvilken skole du opretter, skal du leve op til de demokratiske principper. Det er den arbejdsdeling, man har lavet med tilsynet, og derfor ville jeg synes, det var forkert, hvis fru Mette Thiesen mente, at man på forhånd kunne antage, at alle, der måtte opfatte sig selv som tilhørende en bestemt skoleretning eller baserede sig på et bestemt værdigrundlag, pr. definition var antidemokrater. Sådan kan man ikke gøre det op. Men selvfølgelig skal man slå hårdt ned, hvis de rent faktisk ikke lever op til de principper, de skal.

Fru Mette Thiesen.

Jeg tror ikke, der er nogen, der er uenige i, at hvis der er nogle skoler, som ikke lever op til det, de skal, så skal der slås hårdt ned. Det, der bare er problematikken i ordførerens argumentation, er sådan set i forhold til værdigrundlaget. Altså, som jeg sagde til ministeren før: Islam er både en ideologi og en religion. Og ideologien er i direkte opposition til de grundlæggende danske værdier, som netop er frihed, demokrati og ligestilling mellem kønnene. Og derfor er det, vi siger meget klart og tydeligt, i hvert fald fra Nye Borgerliges side, at vi ikke mener, at danskernes skattekroner skal gå til at understøtte det, som er i direkte modstrid med danske værdier. Og jeg troede faktisk – for det var noget, Socialdemokratiet sagde før valget – at man gerne ville gå ind og løse den her problematik. Men det kan jeg så forstå at Socialdemokratiet ikke ønsker efter valget.

Ordføreren.

Nej, sådan kan du ikke forstå det, altså at Socialdemokratiet ikke ønsker at løse det problem. Altså, vi har jo sådan set sagt både under den her behandling og under andre behandlinger, at vi ønsker at gøre op med skoler, som er så skævt sammensat på elevfronten som bl.a. nogle af de muslimske friskoler, vi har set. Så du kan ikke konkludere noget som helst i den retning. Men det er selvfølgelig rigtigt, at når islam, som ordføreren siger, både bliver brugt som religion, men også som ideologi, så skal man selvfølgelig kunne gribe ind over for den politiske del, som ikke baserer sig på demokratiske principper. Og det er det, man gør, når tilsynet slår ned på det.

Tak, og så skal vi lige minde om, at i forhold til det her med direkte tiltale taler vi i tredje person. (Jens Joel (S): I stand corrected. Og man må heller ikke tale engelsk, undskyld!). (Munterhed). Der er så mange regler.Tak til Socialdemokratiets ordfører, og værsgo til Venstres ordfører, hr. Kristian Jensen.

Vi skal igen i dag diskutere spørgsmålet om forbud mod visse friskoler. Vi har diskuteret det, når Dansk Folkeparti har fremsat deres forslag om at sige nej til støtte til friskoler med mere end 50 pct. udlændinge. Det har juridisk fået en hård vurdering, men DF har fremsat deres forslag. Nogle vil mene, at den juridiske sprogbrug omkring det kan være sådan lidt tvivlsom: Man kan sige, at det kan rejse tvivl om, om det så er en decideret overtrædelse eller ikke en overtrædelse. Men det er i hvert fald det, man kan kalde for en form for juridisk taxagult, når man ser, hvad der er blevet sagt om Dansk Folkepartis forslag. Hvis det forslag er juridisk taxagult, er det her juridisk vanvidskørsel: direkte over for rødt lys.

For hvis man kigger på den danske grundlov og spørgsmålet om, at ingen må diskrimineres på baggrund af deres to, så kan man ikke komme med et forslag, der siger, at det grundlag, der trosmæssigt ligger bagved, er afgørende for, om man skal give støtte eller tilladelse til, om der kan være en friskole eller ej.

Jeg deler sådan set nogle af de overvejelser, der er fra forslagsstillernes side, nemlig at vi har nogle skoler, hvor der er en problematisk tilgang til spørgsmålet om danske værdier, undervisning, holdning og andet.

Men jeg er langt mere tilhænger af, at vi angriber det konkret, end at vi gør det generelt. Jeg er langt mere tilhænger af, at vi gør det inden for den danske grundlov og dermed de danske værdier, end af at vi gør det ved at bryde den danske grundlov og de danske værdier. Og jeg deler ikke forslagsstillernes argumentation om, at hvis man er muslim, kan man ikke være demokrat eller gå ind for ligestilling.

Hvis vi kigger på, hvor mange muslimske danske byrådsmedlemmer og politikere, der er, er der faktisk rigtig mange af dem, som på trods af deres religion – hvis man tager forslagsstillernes tilgang til det – alligevel bekender sig til demokrati, ligestilling m.v. Jeg mener ikke, at der er et lighedstegn, og jeg mener netop ikke, at man skal slå alle befolkningsgrupper over en kam. Altså, spørgsmålet handler jo om at kigge på dem individuelt. Og ja, der er problemer med nogle muslimer, og der også nogle muslimer, vi ikke har problemer med; og derfor synes jeg, vi angribe de her problemstillinger konkret i stedet for at gøre det på den måde, som forslagsstillerne har foreslået her.

Da Venstre sad med regeringsmagten fra 2015 til 2019, strammede vi op på reglerne for at kontrollere, om friskoler lever op til de normer, værdier og retningslinier, der er, altså om deres undervisning står mål med det, der sker i den danske folkeskole. Det har medført, at en lang række er blevet lukket, er blevet frataget støtte, og det er for mig at se den rigtige måde at gå frem på.

Venstre kigger gerne på, om det gøres godt nok og stærkt nok, men vi deler ikke den holdning, som forslagsstillerne har, om, at fordi man har en bestemt tro, skal man diskrimineres ved lovgivning. Og derfor støtter Venstre ikke forslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Mette Thiesen.

Jeg tror godt, vi kan stryge, at den radikale ordfører går op, for det har Venstres ordfører allerede klaret.

Altså, et beslutningsforslag kan jo ikke være grundlovsstridigt, for man pålægger regeringen at udarbejde et lovforslag baseret på det ønske, som forslagsstillerne har, og så lave noget lovgivning der, som selvfølgelig holder sig inden for Danmarks Riges Grundlov. Det havde jeg egentlig håbet ordføreren vidste, nu ordføreren er så gammel i gårde. Men lad nu det ligge.

Vi taler jo ikke om de enkelte muslimer. Hvad man tænker og tror derhjemme, må man jo sådan set selv om. Det, vi taler om her, er, at danske skattekroner går til skoler, som er baseret på værdier, som er i direkte opposition. Og når ordføreren igen har så lang erfaring med at sidde i Folketinget, burde ordføreren efterhånden også vide, at islam er en ideologi og en religion – de to er koblet sammen – og at ideologien strider imod danske værdier som eksempelvis demokrati, frihed og ligestilling mellem kønnene. Mener ordføreren, det er særlig liberalt at mene, at danske skattekroner skal understøtte noget, som er i direkte modstrid med danske værdier som frihed, demokrati og ligestilling mellem kønnene?

Ordføreren.

Nej, det mener jeg ikke. Derfor synes jeg, at de skoler, der har den tilgang, skal lukkes, men det skal gøres ud fra en konkret individuel vurdering og ikke ved at skære alle over en kam, sådan som forslagsstilleren nævner det her. Og så tænkte jeg i øvrigt, at forslagsstilleren havde fulgt så meget med, at forslagsstilleren godt vidste, at Det Radikale Venstre ikke bakkede op om de opstramninger, som Venstre stod i spidsen for fra 2015-2019. Det troede jeg faktisk man havde sat sig ind i, inden man skrev det her beslutningsforslag. Det havde været det mindste, jeg havde regnet med fra forslagsstillerens side.

Fru Mette Thiesen.

Der står ikke noget i beslutningsforslaget om Det Radikale Venstre. Jeg ved ikke, hvor ordføreren lige fik det fra.

Ordføreren nævner jo det her med, at der allerede er tilsynspligt med, at friskolerne overholder loven, men mener ordføreren, at islamiske værdier på nogen som helst måde understøtter frihed, folkestyre, ligestilling mellem kønnene, demokrati?

Ordføreren.

Først og fremmest troede jeg, at når man skriver et beslutningsforslag, har man sat sig ind i fakta og kender forhistorien til det. Jeg kan så konstatere, at man har skrevet et beslutningsforslag uden at kende forhistorien til, hvordan man tidligere har behandlet spørgsmålet omkring friskoler og kontrollen med dem. Det er jeg ærlig talt overrasket over.

I forhold til om man kan være muslim og gå ind for ligestilling, muslim og gå ind for demokrati, muslim og gå ind for danske værdier: Ja, det tror jeg godt man kan. Jeg forstår simpelt hen ikke, at man kan skære en hel religion og alle, der tilhører den religion, over en kam og generalisere så groft, som forslagsstilleren gør. Har vi problemer i Danmark med integration? Ja, masser. Har vi problemer med nogle muslimer? Ja, helt konkret. Men at sige, at alle, fordi de er muslimer, er et problem, er jeg ikke enig i.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det Dansk Folkepartis ordfører. Hr. Alex Ahrendtsen.

Tak, formand. Dansk Folkeparti har igennem hele sin historie kæmpet mod indvandring fra muhamedanske lande. Vi har forsøgt at standse den snigende islamisering overalt, hvor den er dukket op. Vi anser muhamedanske værdier for at være en trussel mod åbne vestlige samfund som det danske. Derfor er vi også enige i hensigten med dette beslutningsforslag, der foreslår at fjerne tilskuddet til friskoler baseret på muhamedanske værdier. Det er hensigten. Men udførelsen lader temmelig meget stå åbent, og jeg vil gerne forklare det.

I Dansk Folkeparti kæmper vi ved hjælp af loven imod muhamedanismens indtrængen, dvs. igennem grundloven og alle de love, der er i overensstemmelse med grundloven. Det gælder også Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Selv om vi er arge modstandere af den, er den skrevet ind i dansk lov og er derfor noget, man må tage i betragtning ved alle forslag i salen, indtil vi kan få den ud af dansk lov.

Vi debatterede for ganske kort tid siden Dansk Folkepartis beslutningsforslag B 38 om at afskære statsstøtte til visse friskoler, hvor over halvdelen af eleverne har udenlandsk baggrund. Hensigten var at få has på de muhamedanske friskoler. Jeg har brugt lang tid på det. Det har været igennem tre folketingsbehandlinger over de sidste par år, igennem kyndige juristers hænder, igennem ministeriel behandling, og til sidst er det blevet vurderet til at overholde grundloven, men Den Europæiske Menneskerettighedskonvention rejser stadig spørgsmål. Dette kan dog håndteres, da grundloven står over konventionen.

Det er seriøst politisk arbejde. Nye Borgerliges forslag er derimod dårligt politisk håndværk, og det er helt ærligt så ringe skrevet, at det faktisk er lidt flovt. Det fylder en tredjedel af en side, men er et juridisk indviklet emne. Og selv om det er så kort, lykkes det Nye Borgerlige at modsige sig selv så eftertrykkeligt, at man tager sig til hovedet. Man skriver: »... at staten aldrig skal blande sig i, hvad folk tror på, og hvordan de dyrker deres religion, så længe det foregår inden for lovens rammer.«. Samtidig foreslår man netop at gøre det, altså at staten skal blande sig. Enten blander man sig, ellers gør man det ikke. Enten gælder loven, ellers gør den det ikke.

Nye Borgerliges forslag er i mine øjne et brud på grundlovens § 70. Man kan efter grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention godt fratage religiøse skoler statsstøtte, det kan man godt, men så skal det gælde alle religiøse skoler, også de kristne. Og i 2017 fik jeg svar fra ministeriet på netop dette. Men den vej ønsker vi ikke at gå i Dansk Folkeparti, for de kristne friskoler er ikke noget problem, det er kun de muhamedanske.

Under behandlingen af Dansk Folkepartis B 38 meldte Nye Borgerlige ud, at man ville lave et lovændringsforslag, der ligner det, vi behandler i dag. Jeg spurgte ordføreren, fru Mette Thiesen, om hun var klar over, at det ville indebære et grundlovsbrud. Andre ordførere fulgte op. Fru Mette Thiesens svar var, at hun ikke mente, at det var et grundlovsbrud, fordi islamiske værdier var politiske, og så kunne man godt forbyde statsstøtte til sådanne skoler. Goddag mand, økseskaft. Grundloven giver ikke lov til at fratage politisk baserede friskoler deres statstilskud jævnfør den omgjorte Tvindlov. § 70 er ikke absolut, som kommentarer til grundloven også viser, selv om den i de senere år er blevet fortolket snævrere og snævrere. Alt det kunne Nye Borgerlige have brugt lidt tid på at sætte sig ind i. Man kunne også have talt med Dansk Folkeparti. I stedet har man brugt sin energi på at sværte os til og modarbejde os, selv om vi i bund og grund er ret enige på udlændingeområdet.

Jeg forventer, at Nye Borgerlige i dag forklarer mig, hvorfor forslaget ikke bryder grundloven. Det har man ikke gjort endnu. Min vurdering er, at det gør det. Jeg vil derfor under udvalgsbehandlingen bede om at få det sendt over til vurdering i Justitsministeriet. Skulle forslaget vise sig at være lovligt, stemmer vi for. Jeg gentager: Skulle forslaget vise sig at være lovligt, stemmer vi for.

Fru Mette Thiesen.

Tak for talen – eller svadaen. I øvrigt var det forslag, som Dansk Folkeparti fremsatte, jo oprindelig et forslag fremsat af Socialdemokratiet. Og så fremsatte Dansk Folkeparti det igen, og dengang blev det vurderet til at være grundlovsstridigt, og der stemte Dansk Folkeparti for. Så fremsatte man det igen, hvor det blev vurderet til ikke at være grundlovsstridigt, men at det ville stride imod Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Og Nye Borgerlige bakkede sådan set op. Men jeg kan sådan set forstå – lidt halvt – at DF også bakker op om det. Som jeg sagde til ordføreren tidligere, er det her et beslutningsforslag, som pålægger regeringen at finde en løsning på det her og fremsætte et lovforslag. Det er jo det, et beslutningsforslag gør, så derfor kan et beslutningsforslag på den måde ikke være grundlovsstridigt. Man kan sige, at det her sigter mod at finde en mulighed for netop at adressere skoler baseret på islamiske værdier. Og det, jeg helt konkret sagde i salen sidste gang – det er bare, så ordføreren ved det – var, at islam jo ikke kun er en religion, men også en politisk ideologi, og det er ideologien, der strider imod de grundlæggende danske værdier. Er ordføreren for Dansk Folkeparti i øvrigt ikke også enig i det?

Ordføreren.

Altså, det er jo egentlig meget enkelt. I vores beslutningsforslag forholdt vi os til både grundloven og menneskerettighedskonventionen. Vi har faktisk gjort et stort stykke arbejde. Jeg har siden 2013 arbejdet på at gøre noget ved de her friskoler. Vi var helt alene – der var én politiker, der var enig med os; det var fru Merete Riisager. Efter valget i 2015 tog vi fat i fru Ellen Trane Nørby fra Venstre, og vi fik strammet op. Da fru Merete Riisager selv blev undervisningsminister, fik vi for alvor gjort noget ved problemet. Så i Dansk Folkeparti har vi jo været i gang længe; vi kender alle hjørner af de her juridiske problemer, og så er det altså bare ikke specielt opløftende at se et forslag, der er så ugennemarbejdet som nærværende forslag, og som ikke forholder sig til grundloven. Man kan fremsætte alle de beslutningsforslag, man vil, fordi det er en politisk diskussion, men hvis man også vil have, at de bliver gennemført, så skal man da sørge for, at de også kan gennemføres inden for loven. Ellers er det er jo bare paradeforslag.

Fru Mette Thiesen.

Nej, et beslutningsforslag er jo et spørgsmål om, at man adresserer en specifik problematik. Og det er jo set før, f.eks. med burkaloven, som blev til en maskeringslov, i forhold til det her med, at dommere ikke måtte bære tørklæde. Der er masser af eksempler på de her ting, hvor det er lovgivning, der er lavet ud fra nogle objektive krav, som reelt set går ind og adresserer islam, men hvor det ikke fremstår på den måde. Så det er der masser af eksempler på. I Nye Borgerlige er vi bare optaget af at få løst den her problematik lige specifikt med skoler baseret på islamiske værdier. Vil Dansk Folkeparti bakke op om det?

Ordføreren.

Ja, det har jeg jo sagt. Nye Borgerlige har været i Folketinget i 18 måneder – jeg har beskæftiget mig med det her siden 2013; jeg kom ind i 2011. Selvfølgelig vil vi det, men det skal også være operationelt; det her forslag er ikke operationelt. Og ordføreren bliver nødt til i sin tale at gøre rede for, hvordan det her forslag overholder grundloven og grundlovens § 70. Det skal ordføreren tage stilling til, og jeg venter med spænding på den forklaring, for det er ret afgørende. Ellers må Justitsministeriet jo gøre det for os, og det kommer det under alle omstændigheder til.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra fru Mai Mercado.

Det er egentlig ikke så meget et spørgsmål, men måske i virkeligheden bare for at kvittere, både for talen, men også for historieopfriskningen. For egentlig er det jo blevet sagt meget fint, altså at det faktisk først var med VLAK-regeringen, med ministeren, og især foranlediget af Dansk Folkepartis meget solide arbejde – mener jeg – at vi for alvor kom til at tale om et paradigmeskifte på det her område, altså et forstærket tilsyn, som gik ud og lukkede de friskoler, hvor der var problemer. Så kan vi jo tale om, om vi skal sætte yderligere ind, men stor ros til Dansk Folkepartis arbejde i den periode.

Ordføreren.

Tak til fru Mai Mercado og Det Konservative Folkeparti, som jo var på linje med Dansk Folkeparti. Det var jo et fortrinligt arbejde, vi fik sat i gang, først under fru Ellen Trane Nørby og siden under fru Merete Riisager. Det er kompliceret stof, og det er jo derfor, det irriterer mig grænseløst, at man kommer herind 18 måneder efter uden at tage hensyn til den historie og ikke sætter sig ind i tingene, ikke forholder sig til de juridiske komplekse problemstillinger, der er. Det er simpelt hen en hån mod det politiske arbejde, og det er sådan et paradeforslag, og jeg kan næsten ikke sige det mere tydeligt.

Én ting er, at man på Facebook kan sige alle de ting, men noget andet er, at man, hvis man vil have respekt i Folketinget, så også skal kunne levere et ordentligt stykke politisk håndværk, og det er altså ikke sket med det her forslag. Vi er enige i hensigten, og det har vi været siden vores grundlæggelse i 1995, og hvis det viser sig, at det overholder grundloven, så stemmer vi ja til det her forslag, men jeg tror det bare ikke.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Dansk Folkepartis ordfører, og så er det ordføreren fra Socialistisk Folkeparti, fru Astrid Carøe.

Tak for det. Med forslaget vil Nye Borgerlige have, at friskoler, der baserer sig på islamiske værdier, ikke kan modtage offentlige tilskud. Som det allerede er blevet nævnt en del gange i dag, og som jeg også ved det blev nævnt, da Nye Borgerlige fremførte det samme synspunkt til behandlingen af Dansk Folkepartis forslag den 3. december, så er det et grundlovsbrud, hvis man siger, at skoler med en bestemt trosretning ikke må få statsstøtte.

Frie grundskoler skal leve op til friskoleloven, og gør de ikke det, kan de ikke få lov at drive skole. Der har været eksempler på skoler, som ikke har levet op til friskoleloven, og derfor strammede vi tilsynet, og vi kigger gerne på det igen. Der er allerede skoler, som har fået frataget støtten. Vi har altså et system, der tager hånd om det, hvis en skole f.eks. er antidemokratisk eller ikke har ligestilling mellem kønnene, og det system tager også hånd om, hvorvidt en skole skal have frataget statsstøtte. Det sker ud fra en vurdering af den enkelte skole. Skoler kan ikke og skal ikke skæres over én kam i forhold til, om de kan få statsstøtte eller ej. I SF deler vi heller ikke Nye Borgerliges holdning om, at islam er i opposition til demokrati, trosfrihed og ligestilling mellem kønnene. Men vi mener, at det er et problem, når vi har skoler, hvor 100 pct. af eleverne har anden etnisk baggrund.

I SF vil vi gerne have et samfund, hvor vi mødes på tværs af baggrunde i daginstitutioner, i skoler og på ungdomsuddannelser – det kan både være kulturelt, økonomisk eller med hensyn til religion – for vi tror på, at det er godt for et samfund, vi tror på, at det styrker sammenhængskraften. Regeringen er i gang med arbejdet for netop at sikre en mere blandet sammensætning: ungdomsuddannelserne først og derefter grundskolerne. I SF mener vi, at det skal være en model, hvor man sikrer, at elevsammensætningen er repræsentativ for lokalområdet. Det er det, vi går efter, og det er det, vi er blevet stillet i udsigt. Så det ser vi frem til.

Med det sagt kan jeg sige, at vi i SF ikke bakker op om forslaget, og så skulle jeg også hilse fra Marianne Jelved fra Radikale Venstre og Jakob Sølvhøj fra Enhedslisten og sige, at de heller ikke bakker op om forslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Mette Thiesen.

Jeg vil jo sige, at det ikke er vildt overraskende. Men jeg vil dermed sige, at jeg ved, at Socialistisk Folkeparti arbejder meget aktivt imod det, de kalder negativ social kontrol, og derfor undrer det mig også en lille smule, at man ikke kan støtte et forslag som det her. For det vedrører skoler baseret på islamiske værdier, og som jeg sagde før: Islam er jo ikke kun en religion. Det er en ideologi og noget religion, der ligesom er sat sammen, og ideologien strider imod grundlæggende danske værdier som eksempelvis – og som jeg går ud fra at også SF sætter højt – netop friheden, demokratiet og ligestillingen mellem kønnene.

Hvorfor er det, at SF så mener, at danske skattekroner skal gå til at understøtte eksempelvis en ideologi, som er i direkte opposition til eksempelvis ligestillingen mellem kønnene?

Ordføreren.

For os er det enormt vigtigt, at man ikke bliver undertrykt af sin skole, at man ikke oplever ikke at være ligestillet med sine klassekammerater, at man ikke oplever, at en skole ikke er demokratisk eller ikke fordrer ligestillingen mellem kønnene, og derfor er det enormt vigtigt, at vi har den her tilsynsordning, som vi har i dag. Men vi kan ikke bakke op om et forslag, der skærer alle med den samme religion over én kam og desuden er grundlovsstridigt.

Fru Mette Thiesen.

Som jeg sagde før: Et beslutningsforslag er jo ikke grundlovsstridigt. For man pålægger jo regeringen at udarbejde noget lovgivning på baggrund af det politiske ønske, man har. Så vi har da fuld tiltro til – og det kan jeg da høre at der er mange partier der ikke har – at dem, der sidder i ministeriet, selvfølgelig kan udarbejde et lovforslag, som er fuldt inden for rammerne af grundloven, hvis det er, at man stemmer det her igennem. Så den argumentation kan man jo ikke rigtig bruge, og det her handler også grundlæggende set om at sige, at vi ikke vil have skoler, der baserer sig på værdier, som strider imod de danske. Hvordan kan SF være imod det?

Ordføreren.

En dansk værdi, som jeg er rigtig glad for, er religionsfrihed, og det har vi i Danmark. Derfor er det grundlovsstridigt, hvis vi vedtager noget som det her, hvor vi direkte siger, at vi vil afskrive en statsstøtte til én bestemt religion, der driver en skole, og ikke en anden. Så derfor bakker vi ikke op om forslaget.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er vi nået til Det Konservative Folkepartis ordfører, fru Mai Mercado.

Tak, formand, og tak for en rigtig god og engageret debat, hvor vi jo i dag behandler et beslutningsforslag, som handler om at fremsætte et lovforslag, der indebærer, at alle muslimske friskoler ikke kan modtage offentligt tilskud.

I Det Konservative Folkeparti ønsker vi at sikre, at friskolerne ikke bidrager til radikalisering af eleverne, og at skolerne lever op til loven og hviler på et demokratisk værdisæt, og det gælder, uanset hvilke øvrige religiøse værdier skolen tager afsæt i. Alle skoler i Danmark skal leve op til loven og hvile på et demokratisk fundament. Men vi er ikke enige i, at man skal fratage alle muslimske friskoler deres økonomiske tilskud og lukke dem, uden at man altså tager stilling til, om de lever op til loven og de demokratiske værdier. Flere andre har også peget på her i dag, at det kan være et brud med grundlovens § 70, for hvis man vil fjerne tilskuddet, skal man gøre det for alle skoler med et religiøst værdigrundlag, og det har vi altså ingen intentioner om, og derfor støtter vi heller ikke beslutningsforslaget til syvende og sidst.

I Det Konservative Folkeparti mener vi til gengæld, at vi skal gå videre ad den vej, som vi startede både med fru Ellen Trane Nørby som undervisningsminister og tidligere minister fru Merete Riisager, og som Dansk Folkepartis ordfører, hr. Alex Ahrendtsen, også plæderede for lige før, nemlig at styrke tilsynet, give dem nogle ekstra muskler og lukke de skoler, hvis det er, at de ikke lever op til loven og til værdigrundlaget, fordi det er vigtigt. Vi har også haft en høring, hvor vi har haft inddraget både Privatskoleforeningen og Friskoleforeningen, og begge har faktisk været villige til og omfavnet, at vi styrker tilsynet. På den måde kan vi værne om vores friskoletradition, som jo er en rigtig vigtig tradition, og samtidig dæmme op for muslimske friskoler, som ikke overholder loven. Ingen skal være i tvivl om, at Konservative ikke vil islamistiske, antidemokratiske og radikaliserede skoler.

Så er der en kort bemærkning fra fru Mette Thiesen.

Tak. Jeg havde nu sådan håbet, at det var ordførerens kollega hr. Marcus Knuth, der havde deltaget i den her debat, men tak til ordføreren. Ordføreren nævner det her med grundloven, og som jeg har sagt tidligere, kan et beslutningsforslag jo ikke som sådan stride mod grundloven. Det er udtryk for et politisk ønske, og så pålægger man selvfølgelig ministeriet at sørge for, at den lov, der kommer ud af det her politiske ønske, så ikke strider imod grundloven. Så den kan man sådan set ikke rigtig bruge i den her henseende.

Men tilbage til den oprindelige debat: Ja, det her handler om muslimske friskoler, men det handler grundlæggende om skoler, som er baseret på islamiske værdier – altså skoler, som er baseret på islam, som jo er i direkte opposition til danske værdier som eksempelvis demokrati, frihed og ligestilling mellem kønnene. Er Det Konservative Folkeparti enig med Nye Borgerlige i, at islam ingen indflydelse skal have i det danske samfund, og at friskoler baseret på islamiske værdier ikke skal modtage en krone af danskernes penge i statsstøtte?

Ordføreren.

Jeg tror, at for dem, der kender hr. Marcus Knuth og mig, er der ikke de store forskelle på vores holdninger til det her. Altså, luk de skoler, der ikke overholder lovgivningen og lever op til værdierne. Det er for vores vedkommende også okay at være hård over for de muslimske friskoler, men jeg tror, at det, der blev efterspurgt af flere partier i den her debat, er, at det, vi diskuterer, bliver virkelighedsnært. En konsekvens af at vedtage et sådant beslutningsforslag vil jo være, at så lukker man også alle de kristne friskoler, og det har vi ingen intentioner om. Så tag loven i hånden, brug den, brug tilsynet, og forstærk tilsynet. Det vil vi rigtig gerne bakke op om.

Fru Mette Thiesen.

Det er altså noget vrøvl, hvad ordføreren står og siger, men lad nu det ligge. Vi har absolut ingen intentioner om at skære alle over én kam. Vi har ingen problemer med kristne friskoler. Det, vi har problemer med, er muslimske friskoler, og det er derfor, vi har fremsat det her forslag, som jeg så kan forstå at Konservative ikke ønsker at støtte. Vi har jo set det på andre områder, eksempelvis med burkaforbuddet, som tydeligt var rettet mod muslimske kvinders brug af burka, og det samme kan regeringens jurister også gøre i det her tilfælde, for det kan selvfølgelig ikke være rigtigt, at man kræver skattekroner ind til at drive skoler, der modarbejder danske værdier. Kan ordføreren ikke være enig i den del?

Ordføreren.

Jeg synes bare, at man i stedet for at diskutere det virkelighedsfjerne, hvor man kommer med et forslag, som bryder med grundlovens § 70, skal diskutere det virkelighedsnære: Tag loven i hånden, og forstærk tilsynet. Lad os gøre alt, hvad vi kan, for at få lukket de skoler, som ikke overholder den lov, hvor der lige præcis står skrevet, at man skal forberede eleverne på et samfund som det danske med frihed og folkestyre – alt det her. Men lad os gøre det, så det er virkelighedsnært, i stedet for at det bliver virkelighedsfjernt.

Tak til Det Konservative Folkepartis ordfører, fru Mai Mercado. Vi er nu nået til ordføreren for forslagsstillerne, fru Mette Thiesen fra Nye Borgerlige.

Danmark er danskernes land. Det har det været, det er det i dag, og det skal det fortsætte med at være. Danmark er et kristent land, et land, der er bygget på et kristent fundament lige fra Harald Blåtand – ham, der kristnede danerne, som vi kan læse på Jellingstenen – og til den danske folkekirke, som blev indskrevet i grundloven i 1849. I Danmark har vi en lang og stolt friskoletradition – en tradition for, at man kan etablere den bedste skole, man ønsker, baseret på frihed, og hvor undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og hvor skolerne efter deres formål og i hele deres virke skal forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.

I takt med den forfejlede og skadelige udlændingelov i 1983, da politikerne åbnede sluserne for massiv indvandring, hovedsagelig fra de muslimske lande, er der sket et skred i Danmark. Det, der før var en selvfølgelighed, er nu truet: friheden, demokratiet, ligestillingen mellem kønnene. Derfor kommer vi med dette forslag i dag. For med indvandringen fulgte islam. Islam er i opposition til de grundlæggende danske værdier som frihed, demokrati og ligestilling mellem kønnene. Derfor skal vi sikre, at danskernes hårdt sammensparede skattekroner ikke understøtter islam. Danskernes penge skal ikke gå til tilskud til muslimske friskoler, der baserer sig på værdier, der er i modstrid med de danske: frihed, demokrati og ligestilling.

Islam er i opposition til friheden – den frihed, som generationer af modige danske mænd og kvinder har kæmpet for og sikret med blod, sved og tårer. Nogle har endda givet deres liv for at sikre, at vi kan leve frit. Islam er i opposition til demokratiet – det, der blev sikret ved grundloven i 1849, og som er grundstenen i det danske samfund. Islam er i opposition til ligestillingen mellem kønnene – det, som generationer af stærke og modige danske kvinder har sikret, siden de fik tilkæmpet sig valgret i 1915. Islam er ikke bare en religion, som mange her i Folketinget fejlagtigt tror. Islam er en ideologi og en religion. Islam skal ingen indflydelse have i det danske samfund, for jo mere plads man giver islam i samfundet, jo mindre plads bliver der til frihed, demokrati og ligestilling.

Hvad man tænker og tror derhjemme, er ens egen sag, men islam skal ingen indflydelse have i Danmark, og derfor skal vi sikre, at danskernes penge ikke går til tilskud til skoler, der baseres på islamiske værdier. For de uddanner ikke børn til Danmark, de uddanner børn til islam, og det skal danske skattekroner aldrig understøtte. Det er ganske almindelig sund fornuft.

Tak. Der er et par korte bemærkninger og først fra fru Mai Mercado.

Tak. Og tak for talen. Jeg har meget stor sympati for, at Nye Borgerlige gerne vil antidemokratiske skoler til livs. Det mål deler vi. Men jeg vil så bare lige spørge, når nu Nye Borgerlige fremsætter et forslag, som bryder grundloven – og grundloven skal ligesom holdes, det er vi jo i hvert fald igennem de seneste måneder blevet meget bevidste om – om Nye Borgerlige konstruktivt vil gå ind for så at bruge de værktøjer og de hjemmelsmuligheder, der ligger inden for den nuværende lovgivning, til eksempelvis at styrke tilsynet, således at vi kommer de antidemokratiske skoler til livs, men altså inden for grundloven.

Ordføreren.

Det her er et beslutningsforslag, og som jeg har sagt før, kan det ikke stride mod grundloven. Vi beder jurister, altså Folketingets jurister, om at udarbejde et forslag, som efterkommer det politiske ønske, vi har, om, at netop danske skattekroner ikke skal gå til at understøtte skoler baseret på islamiske værdier. Men når det er sagt, vil jeg bare sige, korrigeret til spørgeren, at vi altid gerne vil se på et styrket tilsyn med de skoler, som ikke laver det, de skal, og ikke gør det, de skal, og i øvrigt modarbejder alle mulige andre gode ting, hvilket vi ikke vil have i Danmark. Så det kan jeg kun tilslutte mig.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Alex Ahrendtsen.

Jeg er fuldstændig enig i, hvad fru Mette Thiesen har sagt om islam – hele vejen igennem – men nu behandler vi jo det her beslutningsforslag, og deri står der, at regeringen skal fremsætte lovforslag, så friskoler, der baserer sig på islamiske værdier, ikke kan modtage offentligt tilskud. Jeg har gentagne gange bedt om, hvordan det kan indeholdes i grundloven, især med henblik på § 70. Hvordan strider det her ikke mod grundloven? Det bliver man nødt til at forholde sig til, når man fremsætter sådan et beslutningsforslag. Jeg tror, det er tredje gang, jeg beder om, at ordføreren svarer på det. Hvilke overvejelser har man gjort sig? Hvordan kan man bruge grundloven til at gøre netop det her? Hvorfor bryder man ikke grundloven, når man gør det her?

Ordføreren.

Jeg siger det meget gerne igen til, hvis spørgeren ikke har hørt det de gange, jeg har svaret på spørgerens spørgsmål: Det her er et beslutningsforslag. Det strider ikke imod grundloven. Et beslutningsforslag kan ikke stride imod grundloven. Vi har et politisk ønske, og vi har meget stor tiltro til, at de jurister, der sidder, kan efterkomme det her ønske, selvfølgelig inden for grundlovens rammer. Men som jeg også tidligere har sagt, handler det her jo om at stoppe statsstøtte til skoler, som baserer sig på værdier, som er i direkte modstrid med de danske, og det troede jeg egentlig at spørgeren var enig med Nye Borgerlige i, altså at islam og den ideologi strider imod grundlæggende danske værdier som frihed, demokrati og ligestilling mellem kønnene.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Jamen kære fru Mette Thiesen, det er jo ikke sådan, man har formuleret det. Man har ikke formuleret det som et ønske. Man har formuleret det, som at regeringen skal fremsætte et lovforslag, der forbyder islamiske værdier, og ikke som et ønske. Det er det, der står her i beslutningsforslaget. Så derfor bliver man da også nødt til at forholde sig til, om grundloven bliver brudt eller ej, når man fremsætter sådan noget. Har man overhovedet gidet at sætte sig ind i det, eller er det bare sådan et paradeforslag? Jeg vil gerne støtte det her, men det mindste, man kan forlange, er, at man forholder sig til grundlovens værdimæssige paragraffer.

Tak. Ordføreren.

Hvis man skulle acceptere den præmis, som hr. Alex Ahrendtsen kommer med her, så skulle man acceptere den præmis, at islam udelukkende er en religion, og det kan jeg så høre at Dansk Folkeparti desværre har accepteret. Den køber vi ikke. Islam er en ideologi, hvor der er nogle grundlæggende værdier, som er baseret på noget, der er i direkte opposition til grundlæggende danske værdier som eksempelvis frihed, demokrati og ligestilling mellem kønnene. Og det er jo sådan set derfor, at vi beder om at få fremsat et lovforslag baseret på det her beslutningsforslag, hvor man netop udelukker, at skoler baseret på islamiske værdier kan få statsstøtte.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Kristian Jensen.

Jeg synes faktisk med al respekt, at det var et uforskammet svar til hr. Alex Ahrendtsen. Hr. Alex Ahrendtsen stillede et helt sagligt spørgsmål, nemlig hvordan man kan forestille sig, at et beslutningsforslag, der hviler på det her grundlag, skulle føre frem til et lovforslag, der kan overholde grundloven, og så siger ordføreren bare: Det har jeg slet ikke tænkt over, for det er jo noget, ministeren skal tage sig af. Kan vi ikke få en lille smule seriøsitet ind i den her debat? Hvordan forestiller ordføreren sig, at et beslutningsforslag, der hviler på det her grundlag, skulle føre til en lov, der ikke overtræder grundloven?

Ordføreren.

Jeg kan nævne rigtig mange eksempler på politiske ønsker, som tidligere er blevet vurderet til at være i strid med grundloven, som er blevet indført, eksempelvis burkaforbuddet, som jo blev til et maskeringsforbud. Der var også det her med dommerne, som ikke måtte udtrykke noget politisk eller religiøst. Jeg kan ikke huske, hvordan det præcis blev formuleret. Men der er altså eksempler på det fra tidligere.

Vi fremsætter et beslutningsforslag, fordi vi målrettet vil ramme de skoler, der er baseret på islamiske værdier, fordi islam er ideologi og religion, og ideologien strider imod grundlæggende danske værdier. Det ønsker vi bare helt ærligt ikke at danskernes skattekroner skal gå til. Det er jo en ærlig sag. Om man så er for eller imod det, må man så gøre op med sig selv og i partierne. I Nye Borgerlige ønsker vi ikke, at skoler baseret på islamiske værdier skal modtage statsstøtte – punktum.

Hr. Kristian Jensen.

Der var igen intet forslag til, hvordan man vil svare på hr. Alex Ahrendtsens helt berettigede spørgsmål – intet. Jeg synes, det er en skam, at vi bliver ved med at spilde tiden på det her forslag i stedet for at tage en diskussion om, hvordan vi reelt løser de konkrete problemer, der er – altså løser konkrete problemer på konkrete skoler, hvor der er nogle skoler, der har muslimsk baggrund, som ikke lever op til de standarder, der skal være i Danmark. Jeg vil langt hellere arbejde på at finde konkrete løsninger på det end de fantasier og luftkasteller, som forslagsstillerne har. Så jeg prøver en sidste gang: Hvordan forestiller forslagsstillerne sig, at man kan lave et lovforslag, der ikke strider mod grundloven?

Ordføreren.

Det har jeg sådan set sagt før. Jeg er ikke jurist. Altså, det her er virkelig mærkeligt. Vi har fremsat et beslutningsforslag, som vi bestemt mener kan rummes inden for grundloven, men hvordan det præcis skal formuleres juridisk, har vi da fuld tiltro til at der er en masse dygtige jurister der kan gøre. Det er jo, som jeg nævnte tidligere, set før. Jeg kan simpelt hen ikke forstå det. Men jeg vil dertil sige, at hvis det her betyder, at Venstre endelig er klar til at stille sig bag Nye Borgerlige for at løse udlændingespørgsmålet fra bunden, hilser vi det hjertelig velkommen. Det vil vi rigtig gerne.

Tak til fru Mette Thiesen. Så har hr. Alex Ahrendtsen bedt om en anden runde.

Tak, formand. Jeg havde egentlig ikke regnet med, at jeg skulle tage ordet her i anden runde, men jeg bliver simpelt hen nødt til det, og det skyldes jo, at Nye Borgerlige ikke vil svare på de meget konkrete spørgsmål vedrørende grundloven, som både jeg og andre har stillet. Men jeg vil gerne forsøge at gå ind på Nye Borgerliges præmisser.

Ja, islam er både en religion og en politisk ideologi. Lad os tage religionen først. Hvad siger grundloven? Kan vi gå ind og forbyde friskoler baseret på islamiske værdier? Nej, det kan vi ikke. Det ved vi, for det har vi fået svar på. Kan vi forbyde alle friskoler, der er baseret på religion og religiøse livsanskuelser? Ja, det kan vi godt. Det ville så betyde, at også de kristne skoler ville miste deres statstilskud. Det kan vi godt gøre. Det forholder ordføreren sig ikke til, og det forholder beslutningsforslaget sig heller ikke til.

Så siger ordføreren, at det kun er den politiske side af islam, vi skal tage stilling til, nemlig værdierne. Ordføreren påstår så, at det kan vi sagtens forbyde. Så er det, at mit spørgsmål er: Kender ordføreren ikke sagen om Tvindloven? Tvindloven var rettet mod Tvindimperiets friskoler. Den blev efterfølgende kendt ulovlig i forhold til grundloven. Det var politisk baserede friskoler, altså friskoler, der arbejdede ud fra politiske værdianskuelser.

Det kunne ordføreren jo have taget med i sit beslutningsforslag, og ordføreren kunne også have svaret på spørgsmålet. Det kan simpelt hen ikke nytte noget, at man sender et forslag ned i salen uden at have forholdt sig både til grundloven og til det, der er gået forud. Man kan få hjælp til sådan noget. Man kan også få juridisk hjælp i Folketinget til den slags. Man kunne have spurgt Dansk Folkeparti, så vi kunne have fået et seriøst og gennemarbejdet forslag, for i Dansk Folkeparti er vi jo enige i hensigten. De muslimske friskoler modarbejder danske værdier, Danmark og det åbne vestlige samfund. Men det kan jo ikke nytte noget, at vi skal bryde grundloven.

Så ordføreren mangler ganske enkelt at svare på det simple spørgsmål: Hvordan overholdes grundloven i det her beslutningsforslag? Det har hun ikke ønsket at svare på. Det er simpelt hen ikke godt nok.

Så er der en kort bemærkning. Fru Mette Thiesen.

Jeg vidste faktisk ikke, at man kunne tage en anden runde, men det er da dejligt, at vi kan tage en ekstra runde for at drøfte det her. Jeg skal være fuldstændig ærlig og sige, at jeg selvfølgelig forventede modstand fra stort set alle andre partier end lige præcis Dansk Folkeparti, for jeg troede faktisk, at vi var enige om at ville lukke for statstilskuddet til skoler baseret på islamiske værdier. Jeg kan faktisk ikke helt gennemskue, om Dansk Folkeparti vil stemme for vores beslutningsforslag, eller om ordføreren siger, at det bliver sådan noget: Vi kan ikke, eller vi kan måske, og det ene og det andet – at nu må vi se på en vurdering og alt muligt andet. Hvis man grundlæggende set er enige i intentionen i et beslutningsforslag, kommer Dansk Folkeparti så ikke til at stemme for Nye Borgerliges forslag, ligesom vi i øvrigt stemte for Dansk Folkepartis beslutningsforslag, både da det blev vurderet til ikke at ligge inden for rammerne af grundloven, og da det blev vurderet til at ligge inden for rammerne af grundloven? Kommer Dansk Folkeparti til at støtte Nye Borgerliges beslutningsforslag her?

Ordføreren.

Så tager vi den for tredje gang og en gang til for arveprins Knud: Hvis dette forslag kan overholdes inden for grundloven, stemmer vi for. Det sagde jeg i min tale, det sagde jeg, da jeg blev spurgt, og nu siger jeg det for tredje gang. Dansk Folkeparti vil stemme for dette forslag, hvis grundloven er overholdt. Ordføreren har ikke villet forholde sig til det, fordi man åbenbart arbejder lidt amatøragtigt, så derfor har jeg også sagt i min tale, at så må ministeriet vurdere, om grundloven er overholdt i det her. Det er vigtigt for Dansk Folkeparti, at grundloven er overholdt. Det er derfor, at vi er gået ind i politik. Det er for at bevare Danmark, som det er, på grundlag af grundloven og ikke for at arbejde udenomsgrundlovsagtigt. Så jeg siger meget klart: Ja, vi vil stemme for, hvis det kan indeholdes i grundloven. Ordføreren har haft rig lejlighed til at fortælle, hvordan grundloven er overholdt. Det har man ikke formået, og det er simpelt hen ikke godt nok.

Fru Mette Thiesen.

Jo, det har jeg sådan set forklaret rigtig mange gange. Ordføreren vil tilsyneladende bare ikke høre efter. Vi mener stadig væk, at det her er fuldt inden for grundloven, og at der selvfølgelig skal arbejdes i ministeriet på at lave et udførligt lovforslag. Men jeg er bare nødt til at spørge ordføreren: Når ordføreren siger det her med grundloven, hvorfor fremsatte Dansk Folkeparti så et forslag tidligere, som blev vurderet i strid med grundloven?

Ordføreren.

Vi havde fået et juridisk notat på baggrund af vores beslutningsforslag. Det skrev vi ind i vores beslutningsforslag. Vi diskuterede grundlovens paragraffer, vi diskuterede Den Europæiske Menneskerettighedskonventions paragraffer, og vi vurderede ud fra en juridisk betragtning, at det godt kunne indeholdes. I første omgang sagde ministeriet og regeringen nej. I anden omgang nåede de så frem til, at det kunne man godt. Det er et seriøst arbejde, og det har Nye Borgerlige ikke formået at gøre endnu. Man siger bare, at det er overholdt, men man har ikke vist og fortalt hvordan. Det er simpelt hen ikke godt nok, fru Mette Thiesen.

Tak til hr. Alex Ahrendtsen. Der er ikke flere korte bemærkninger, og der er heller ikke nogen, der har bedt om ordet i anden runde, ud over hr. Alex Ahrendtsen.

Det er nemlig helt korrekt, at man godt kan bede om en anden runde. Der er taletiden for indlæggene fra talerstolen så sat lidt ned. Det kan man, jævnfør forretningsordenen.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.