Det næste punkt på dagsordenen er:

47) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 59:

Forslag til folketingsbeslutning om kommunernes fritagelse for skattesanktion i forbindelse med udligningsreformen.

Af Rasmus Jarlov (KF) og Søren Pape Poulsen (KF).

(Fremsættelse 30.10.2020).

Forhandlingen er åbnet. Ordet gives til social- og indenrigsministeren.

Tak for det. Jeg er nu sikker på, at vi godt kunne finde ud af at facilitere noget udvalgsbehandling ovre i ministeriet, hvis man kom til kort her i Folketinget. Der er altid kaffe på kanden hos os. Det skal I bare vide.

Tak for ordet, og tak for debatten om noget så vigtigt som den kommunale økonomi og vores udligningssystem. Det her beslutningsforslag, B 59, omhandler kommunale skatteforhøjelser for 2021, hvor Det Konservative Folkeparti vil pålægge regeringen, at den lovbestemte modregning af en mindre skatteoverskridelse for 2021 ikke skal gennemføres. Jeg må altså forstå det sådan, at Det Konservative Folkeparti billiger, at kommunerne øger skatterne ud over de fastsatte rammer for skatteudskrivelsen. Det er jo nye toner fra den kant.

Det er netop sådan, at kommunerne allerede i tilknytning til udligningsreformen er blevet sikret en fleksibilitet i skattenedsættelsen. Der er fordelt rammer til skatteforhøjelser i nogle kommuner og tilskud til nedsættelser i andre kommuner, men vel at mærke med en forudsætning om en samlet uændret skat. De skatterammer ser vi nu har medvirket til at mindske forskellene i, hvad borgerne forskellige steder i landet skal betale for velfærden. På den måde har udligningsreformen altså på mere end en måde medvirket til mere lighed.

Det er måske også nærmere utilfredsheden med udligningsreformen hos Det Konservative Folkeparti, der reelt er baggrunden for debatten i dag. Et bredt politisk flertal står bag den reform af udligningssystemet, som vi gennemførte i foråret. Aftalen betyder bl.a., at der omfordeles 1,4 mia. kr. mere til landets yderkommuner, hvilket er godt, mens især de mest velstillede kommuner nu bidrager med mere. Aftalen indeholder flere elementer, der tilsammen betyder, at vi har fået en mere retfærdig fordeling af økonomien på tværs af landet.

Et af de elementer er skatten. De skatterammer, som blev aftalt som led i udligningsreformen, gør det muligt for kommunerne at tilpasse sig det nye system. Der er således givet mulighed for, at kommuner med tab i udligningsreformen kan øge skatten i takt med indfasning af deres tab. Den mulige skatteforhøjelse er fastsat ud fra kommunens tab på reformen, som det følger af den politiske aftale med et bredt flertal bag, og ikke ud fra kommuners eventuelle alternative opgørelse af tabet.

For at reformen ikke samlet set skulle føre til skattestigninger, har vi samtidig aftalt en tilsvarende ramme til skattenedsættelser. Her har vi ønsket at prioritere de kommuner, der i dag har den højeste skat. Der er tale om nogle attraktive tilskudsordninger, hvor de 12 kommuner, som i 2020 har en skatteprocent på over 26,3, permanent får 100 pct. i tilskud til at sætte skatten ned til 23,6 pct. For øvrige skattenedsættelser udgør tilskuddet i det første år hele 90 pct. af provenutabet, og det udfases så over en 5-årig periode.

Nogle kommuner har som nævnt andre forhold, som de fandt havde karakter af et tab, men som ikke er en konsekvens af udligningsreformen. Det gælder navnlig bortfaldet af de to midlertidige 2-årige overgangsordninger, som blev etableret i 2018, som følge af henholdsvis en revision af Danmarks Statistiks uddannelsesstatistik og en mere præcis opgørelse af det aldersbestemte udgiftsbehov på ældreområdet. Det ændrede datagrundlag rettede op på, at nogle kommuner var blevet systematisk overkompenseret for deres udgiftsbehov. De var med andre ord blevet kompenseret for et udgiftsniveau, de ikke havde. Men her gælder jo netop, at disse overgangsordninger var midlertidige. De blev givet i en 2-årig periode, så de pågældende kommuner fik tid til at tilpasse sig de nye omstændigheder. De to overgangsordninger ville udløbe i 2021 uanset reformen. At enkelte kommuner så ikke har udvist rettidig omhu og tilpasset sig det noget tidligere, har ikke noget med udligningsreformen at gøre.

Alligevel har partierne bag reformen været lydhøre over for et ønske om yderligere fleksibilitet til at sætte skatten op i de kommuner, der foruden store tab på udligningsreformen også har de største tab ved udløbet af de to overgangsordninger. Derfor blev der fremsat et ændringsforslag til udligningsloven, som netop gjorde det muligt at fordele en restramme til forhøjelser til de få kommuner med store tab på både udligningsreformen og udløbet af to overgangsordninger. På den måde har regeringen sammen med bl.a. Venstre og de øvrige partier bag udligningsaftalen allerede taget hensyn til udløbet af disse overgangsordninger. Her vil jeg gerne igen minde om, at vi taler om kommuner, der tidligere har været overkompenseret og har kendt til, at denne overkompensation ville udløbe i 2021 med udløbet af overgangsordningerne. Kommunerne har derfor haft tid til at tilpasse sig en situation uden overgangsordninger.

Resultatet af kommunernes skattefastsættelse for 2021 er, at mange kommuner har ændret på indkomstskatten. Det er især kommuner med en lav skat, som har skullet bidrage mere til udligningen, der har øget skatten, og det er samtidig særlig kommuner med en høj skat, der har sat den ned med tilskud. Det er især yderkommunerne, der har sat skatten ned. Det betyder, at helt almindelige borgere i mindre velstillede yderkommuner ikke længere skal betale en så høj kommuneskat, mens borgerne i de mere velstillede kommuner skal betale en skat, der er lidt tættere på gennemsnittet end før.

Jeg er rigtig glad for og stolt over, at vi dermed har mindsket forskellen mellem de højeste og laveste kommuneskatter væsentligt. I 2020 er forskellen mellem højeste og laveste skat på 5 procentpoint. I 2021 vil vi se en forskel, der er nede på 3,5 procentpoint. Det er en positiv udvikling, som også var det, vi ønskede med de aftalte skattetiltag i udligningsreformen.

I lyset af hvor meget der er sket af ændringer i skatterne, må skatteoverskridelsen på ca. 126 mio. kr. betragtes som en mindre afvigelse i forhold til de tildelte rammer. Overskridelsen på de 126 mio. kr. sanktioneres efter gældende regler med en modregning i bloktilskuddet, hvilket Det Konservative Folkeparti også har medvirket til tidligere, da de sad i regeringskontorerne. Modregningen bringer kommunernes indtægter tilbage til det niveau, som er forudsat i aftalen med KL om kommunernes økonomi for 2021. En modregning har derfor ikke betydning for kommunernes rammer til forbrug, som der jo er fuld finansiering til i økonomiaftalen.

Jeg undrer mig ikke kun over, at Det Konservative Folkeparti ønsker at billige en samlet kommunal skattestigning ved at aflyse modregningen, men også over, at det begrundes med udløbet af de tidligere overgangsordninger. For som nævnt er der allerede tildelt skatterammer på baggrund af udløbet af disse overgangsordninger – vel at mærke overgangsordninger, der er givet til en udfasning af en overkompensation, og hvis udløb efter 2 år var kendt. Hverken udløbet af overgangsordningerne eller alternative opfattelser af tabet ved udligningsreformen er væsentlige grunde til at aflyse den i øvrigt lovbestemte modregning af skatteoverskridelsen.

Jeg spekulerer som nævnt også på, om baggrunden for forslaget ikke nærmere er, at der er vedtaget en udligningsreform, som betyder, at en række velstillede kommuner skal bidrage mere til udligningen. Der er således med beslutningsforslaget ikke givet nogen god grund til, at en overskridelse i forhold til det aftalte gør, at skatten ikke skal modregnes, sådan som det ellers har været tilfældet i foregående år og i årene under den borgerlige regering, som Det Konservative Folkeparti selv var en del af. Til trods for den mindre overskridelse vil jeg gerne holde fast i, at skatteresultatet er en positiv historie, for skattespændet mellem kommuner med høj skat og kommuner med lav skat er blevet mindre. Det er et resultat, der sammen med den øgede omfordeling i det nye udligningssystem medvirker til mere lighed mellem kommunerne og borgerne på tværs af landet.

Tak til ministeren. Der er ønske om en kort bemærkning til hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg vil bare høre, om indenrigsministeren vil bekræfte, at der er kommuner, der mister flere penge end de tal, som umiddelbart har været fremlagt fra regeringens side i forbindelse med udligningsreformen, fordi der, samtidig med at der kommer en ny udligningsreform, også er nogle tilskud, som kommunerne har fået hidtil, som forsvinder. Bl.a. har der jo været en kompensationsordning for udlændinge, hvor man opgør deres uddannelsesbaggrund på en anden måde, og det betyder så, at der er nogle kommuner, der får et andet tilskud, end de har fået før. Det betyder bl.a. noget for Lyngby-Taarbæk Kommune, som ellers i regeringens kommunikation har set ud som om ville komme relativt uskadt igennem den her udligningsreform.

Men når man lægger sammen, at der er andre ændringer, som så at sige sker automatisk, fordi der er nogle ordninger, der udløber, kan ministeren så ikke bekræfte, at sådan en kommune som Lyngby-Taarbæk kommer til at stå dårligere fremover, end de har gjort hidtil?

Ministeren.

Jeg brugte faktisk en del tid på den problemstilling, som Rasmus Jarlov nævner nu, i min tale, for det er noget, der er blevet bragt frem af nogle kommuner, og det er jo også det, som De Konservatives beslutningsforslag kredser omkring. Men jeg bliver simpelt hen nødt til at holde fast i, at når man har aftalt en midlertidig 2-årig overgangsordning, ophører den altså efter 2 år, og når man lavede en midlertidig 2-årig overgangsordning, var det jo af respekt for, at der var nogle kommuner, der var blevet kompenseret for nogle udgifter, som de ikke havde haft, men de var sådan set ikke selv skyld i den overkompensation, for der var fejl i nogle datagrundlag. Så de fik en yderligere overkompensation i 2 år mere, så de kunne omstille deres økonomi. Det er der så nogle af dem der ikke har gjort, men det har altså ikke noget med udligningsreformen at gøre. Jo, det, som det så har med det at gøre, er jo faktisk, at vi i regi af udligningsreformen har givet mulighed for, at de kommuner så også kunne få dækket det tab med de tildelte skatterammer. Men selve bortfaldet af de her tilskud har ikke noget med udligningsreformen at gøre. De ville også være bortfaldet, hvis Konservatives drøm var blevet opfyldt og vi ikke havde fået lavet en udligningsreform.

Hr. Rasmus Jarlov.

Det er helt korrekt. Det er bare for at sige, at jeg synes, det er vigtigt, at borgerne er klar over, at en kommune som Lyngby-Taarbæk kommer til at have færre penge fremover, end de har haft hidtil, fordi de simpelt hen får en større udligningsregning. De betaler rigtig meget i forvejen, og nu skal de betale endnu mere i udligning, end de har gjort før, og så er mit spørgsmål jo: Hvorfor skal de egentlig det? Altså, hvad er det rimelige i, at nogle mennesker, som bor i et område, hvor man i forvejen har et lavere rådighedsbeløb, fordi boligpriser og boligskatter er enormt høje, skal til at betale endnu mere? Høj som lav, rig som fattig, der bor i en kommune som Lyngby-Taarbæk skal betale mere. Hvorfor er det rimeligt, når de i forvejen har et lavere rådighedsbeløb, end man har i andre kommuner?

Ministeren.

Vi har jo kredset om det i debatten her: Hvad er det egentlig udligningen bliver udregnet på baggrund af? Er det sådan grebet ud af den blå luft, eller er det en mavefornemmelse, eller hvem man er gode venner med? Hele udligningssystemet er jo baseret på en maskine inde i midten, en motor inde i midten, som har en hel masse forskellige statistiske indikatorer, der flyder ind, og som jo bl.a. handler om, om kommunerne har nogle borgere, der er dyre, hvis vi skal gøre det her meget enkelt, altså demografi: Har man mange ældre borgere, har man mange børn, der også er dyre? Og der er alt det socioøkonomiske: Har man mange borgere uden for arbejdsmarkedet, har man mange på førtidspension? Har man mange borgere, som er svære og dyre at hjælpe som kommune, så er det det, der slår igennem i vores udligningssystem.

Så det er altså ikke sådan et eller andet, der svæver i den fri luft, eller noget, som man sidder og sjakrer sig frem til efter forgodtbefindende, men det er faktisk noget, der baserer sig på, hvad det er for en opgave, den enkelte kommune står med. Jeg medgiver gerne, at det er svært at drive kommune alle steder, men der er nogle steder, hvor det er sværere end andre.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren. Den næste på talerstolen er ordfører for Socialdemokratiet, og det er fru Birgitte Vind.

Tak for ordet. Lad mig gentage: Det var en glædens dag, da vi på tværs af denne sal i maj 2020 kunne lande en aftale om et nyt udligningssystem. Endnu en gang tak til Venstre, Det Radikale Venstre, SF og Alternativet for at indgå en aftale om en reform af udligningssystemet – et system, som sikrer et Danmark i bedre balance. Kommuner på tværs af landet og uafhængig af farven af det politiske styre kan nu se ind i et mere robust og enkelt udligningssystem, som giver stabilitet og forudsigelighed. En af forudsætningerne i reformen er at flytte penge fra mere velstillede kommuner til en række af de kommuner, som er mindre velstillede og mere udfordrede. Med aftalen øges de mest velstillede kommuners bidrag, så kommuner med de største udfordringer får flere penge til at løse eksempelvis sociale problemer. Udligningsreformen skal grundlæggende udligne de største forskelle i indkomstgrundlag og udgiftsbehov. Udligningsreformen har betydet, at nogle kommuner har sat skatten ned, mens andre kommuner har sat skatten op. Vi ved alle her i salen, at der er en samlet ramme for skattelettelser og skattestigninger, og den ramme skal overholdes. Det skulle den før udligningsreformen, og det skal den efter udligningsreformen.

I forslaget, vi behandler her, fra Det Konservative Folkeparti foreslås det, at det ikke skal udløse en sanktion til staten, hvis kommunerne som følge af udligningsreformen vælger at hæve skatten ud over den fastsatte ramme. Altså, jeg måtte lige læse forslaget en ekstra gang, for var det virkelig Det Konservative Folkeparti, der foreslår det? Og da jeg så læser, at Det Konservative Folkeparti herunder også nævner de to tidsbegrænsede kompensationsordninger, som VLAK-regeringen indførte med udløbsdato, må jeg ærligt indrømme, at min forundring var temmelig stor. Så lad mig derfor slå fast: Det er jo muligt for kommuner at hæve skatten uden at blive straffet. Det er kun, hvis en kommune vælger at gå ud over den fastsatte ramme, at der vil ske en modregning i bloktilskuddene. Og hvad angår de tidsbegrænsede kompensationsordninger, er det jo altså meget modigt af en kommune at indregne en faktor, der hele tiden har haft en slutdato, og som ikke på noget tidspunkt var tænkt til at skulle fortsætte. Det mener jeg under ingen omstændigheder vi skal honorere.

I forslaget er også tab på ændret befolkningstilbagegangskriterie nævnt, og befolkningstilbagegangskriteriet er beregnet ud fra et 3-årigt gennemsnit, da denne metode vurderes at give et meget mere retvisende billede. At Det Konservative Folkeparti har inddraget dette, kan også undre. Altså, hensigten med kriteriet er jo at sikre yderkommuner med strukturelle udfordringer. Og selv om jeg næsten ikke kan tro det, kunne det jo godt se ud, som om det her beslutningsforslag har til hensigt at tilgodese nogle enkelte kommuner, men det er jo ikke sikkert, at jeg ser rigtigt. Hvis De Konservatives forslag skulle gennemføres, ville det jo betyde, at der skulle tages penge op af fællesskabets kasse og gives til en kommune, der qua sit udskrivningsgrundlag netop skulle bidrage til fællesskabet. Så fra Socialdemokratiets side må vi sige pænt nej tak til De Konservatives forslag. Vi kan ikke støtte det.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor kan vi gå videre til hr. Stén Knuth, Venstre.

Tak for det, tak for ordet. I skyggen af corona lykkedes det jo her i foråret at indgå en aftale om en udligningsreform. Det var et langt og ikke særlig kønt forhandlingsforløb, men ikke desto mindre mener vi i Venstre, at det var en god aftale, vi lavede. Uanset hvordan man skruer en udligningsaftale sammen, vil der altid være nogle, der er utilfredse. Nogle vil være utilfredse over det, at de skal aflevere noget mere, og nogle vil være utilfredse over, at de ikke har fået nok.

I Venstre er vi dog særlig tilfredse med, at vi fik rettet op på regeringens udspil med flere markante aftryk. Jeg er ikke i tvivl om, at vi med de mange gode initiativer skaber et bedre og mere sammenhængende Danmark. For Venstre var det jo helt afgørende, som jeg nævnte før, at vi havde tre hegnspæle, som skulle sikre en bedre balance og mere velfærd til hele Danmark.

For det første skulle regeringens skattesmæk laves om til et kommunalt skattestop. For det andet var det afgørende, at vi fik den tryghed omkring kommunernes økonomi i forhold til finansieringstilskuddet på 3,5 mia. kr., som blev permanentgjort. Og for det tredje ville vi gøre op med den overbetaling af udlændinge, som havde fundet sted. Alle de her krav blev opfyldt samt en række andre vigtige ændringer, som tilsammen, synes vi, kommer Danmark til gode, for der skal være gode forudsætninger for god velfærd, uanset hvor man bor i landet. Så kort sagt har vi lavet en aftale, der har skabt et mere robust udligningssystem, og vi står ved de aftaler, som vi indgår. På den baggrund kan Venstre ikke støtte det her beslutningsforslag.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Derfor er det nu hr. René Christensen, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Jeg vil ikke holde den samme ordførertale, som jeg gjorde før, om de udfordringer, der er i udligningssystemet. Det tror jeg at vi alle sammen godt kan huske. Jeg kan dog alligevel ikke lade være med at sige lidt om ministerens tale, hvor ministeren siger, at ja, inden vi lavede den her aftale, var der 5 procentpoints forskel, og til næste år bliver det 3,5 procentpoints forskel. Det er rigtig godt, for så er vi jo på vej derhen, hvor der ikke skal være nogen forskel på kommuneskatten, og så kan jeg bare sige, at Dansk Folkeparti er glade for at få sin politik igennem, selv om vi ikke sidder med inde i lokalet. Sådan er det jo.

Så vil jeg også gerne sige, at vi selvfølgelig godt kan forstå de udfordringer, der er. Men – og der vil jeg give ministeren helt ret – når KL laver kommuneaftaler, så må man sige, at den til enhver tid siddende finansminister har et mandat, og det har KL også, selv om man som politiker kan se, at der er noget urimeligt i det, og det kan man måske også som kommunalbestyrelsesmedlem eller borgmester. Og når man har indgået den aftale, er det, fordi den skal overholdes. Hvis vi med beslutningsforslag og andet begynder at underminere de aftaler, er det aftalesystem jo brudt sammen, og så har vi ikke et aftalesystem. Så derfor må man tage det sure med det søde. Vi er glade for, at KL kan lave kommuneaftaler på vegne af alle kommuner med den til enhver tid siddende finansminister, og vi anerkender selvfølgelig det aftalesystem, som ligger.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor går vi videre til Kathrine Olldag, Radikale Venstre.

Tak, formand. Det her beslutningsforslag minder jo til forveksling om det andet, som ordføreren kaldte skat med skat på, og som vi jo i øvrigt også, som jeg faktisk nævnte, i essensen egentlig kunne tilslutte os et langt stykke hen ad vejen, selv om vi så ikke ville kunne stemme for beslutningsforslaget, fordi vi er en del af aftalen. Men det her beslutningsforslag lægger en dimension på, som vi så har lidt mindre forståelse for. Der har jeg det måske nøjagtig ligesom den socialdemokratiske ordfører sådan, at det undrer mig lidt, at lige netop det her forslag kommer fra Konservative, idet det jo faktisk også var under den tidligere regering, at aftalen om de her kompensationsordninger opstod.

Så de kommuner, der har været ramt af eller nærmere nydt godt af de her kompensationsordninger, og som nu ser dem udløbe – og de har hele tiden vidst, at de udløb – får så lige pludselig færre penge at arbejde med, og det kan på ingen måde komme bag på dem. Men det har fuldstændig absolut ingenting at gøre med udligningsordningen. Der er jeg fuldstændig enig med ministeren, som også på rigtig fin vis redegjorde for, hvordan vi faktisk har forsøgt også i aftalekredsen at komme den her problematik i møde. Det kunne ordføreren jo så også have været en del af, om De Konservative var blevet inde i aftalekredsen og havde taget de her kampe på stedet.

Så derfor kan vi heller ikke tilslutte os det her forslag, fuldstændig som vi heller ikke kunne tilslutte os det forrige.

Vi siger tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Rasmus Jarlov.

Nu blev Konservative kritiseret for, at vi ikke var blevet i forhandlingerne. Så jeg vil bare høre, om fru Kathrine Olldag kan give et godt tip til mig om, hvordan man bliver i nogle forhandlinger, som man ikke er blevet inviteret til. For jeg har nemlig svært ved at finde ud af, hvordan jeg kan komme med til de forhandlingsmøder, som jeg ikke får nogen meddelelse om finder sted. Jeg kunne godt sove derovre, men jeg tror, jeg ville blive smidt ud af vagten om natten. Der er også en risiko for, at man ville vælge et andet mødelokale end det, jeg sov i. Så jeg ved ikke helt, hvordan jeg skulle kunne være med i de der forhandlinger, som jeg ikke blev inviteret til. Det ved jeg ikke om fru Kathrine Olldag lige kunne gøre mig klogere på, for det er et tip, jeg egentlig gerne ville have til en anden gang.

Ordføreren, værsgo.

Jeg anerkender det fuldstændig; så kunne spørgeren have taget en natdragt med – det kunne have været et kønt syn. Men uanset hvad, så tror jeg ikke helt, at jeg anerkender den præmis. Altså, vi var jo med til det samme sættemøde. Nu kan jeg ikke svare for regeringen, i forhold til hvad ræsonnementet har været, men man har jo på et eller andet tidspunkt i hvert fald kunnet ræsonnere sig frem til, at positionerne var så langt fra hinanden, at det ikke gav mening at fortsætte. Så jeg tror i hvert fald ikke, jeg anerkender den der italesættelse af, at man er blevet smidt ud. Hvis man måske havde presset lidt hårdere på eller var kommet regeringen mere i møde, kunne det også være, man kunne have fortsat på samme måde som Venstre, der bed sig fast i forhandlingsbordet og var med til at realisere en reform, som jo ikke kunne realiseres under den tidligere regering, fordi man dér ikke kunne få enderne til at mødes.

Hr. Rasmus Jarlov.

Jeg kan respektere mange begrundelser for, at man kan være uenig med os, også i vores kritik af udligningsreformen. Man må gerne forsvare sin reform, men det der med at sige, at vi havde en mulighed for at være med, når vi ikke blev inviteret til møderne, synes jeg faktisk er lidt lavt, fordi det sådan er at antyde, at vi er dovne, at vi ikke har gidet at gøre vores arbejde, at vi ikke har gidet at dukke op til forhandlingerne, at vi ikke har villet være med, og at vi bare har meldt os ud. Det synes jeg faktisk ikke er rimeligt.

Hvis der var noget, vi gerne ville, var det at komme med i den her udligningsreform, og det sagde vi ekstremt klart og tydeligt dengang. Vi blev bare ikke inviteret til møderne, fordi det jo var en reform, som sigtede efter tab til de konservative kommuner, og det var nemmere, når vi ikke var i forhandlingslokalet.

Tak. Ordføreren, værsgo.

Det er godt at høre her på bagkant, at Konservative gerne ville have været med. Så overvejer jeg lidt, om Konservative stemte for, da vi stemte det igennem, men det kan vi så lade ligge.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor går vi videre til fru Charlotte Broman Mølbæk fra SF.

Tak for det. SF kan – nok ikke overraskende – ikke støtte beslutningsforslaget. Vi står fuldt ud bag aftalen om et nyt udligningssystem fra tidligere i år. Vi skaber et Danmark i bedre balance og et mere lige og retfærdigt system. Jeg vil derudover henvise til argumenterne fra min ordførertale under det forrige punkt om B 58.

Så tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor går vi videre til fru Jette Gottlieb, Enhedslisten.

I den udligningsreform, vi har talt om, var der en del, som Enhedslisten var særlig glad for, og det var lige præcis den mulighed, som kommuner med lavt skattegrundlag og høj skatteprocent fik, for at sænke skatten. Det, at forskellen er reduceret, synes vi også er meget tilfredsstillende.

Nu foreslår De Konservative så, at kommunerne ikke skal sanktioneres for skatteforhøjelser, som ligger ud over de tab, som udligningsreformen påfører kommunerne. Det kommer en del bag på mig. Jeg er ret sikker på, at hvis man kigger tilbage i kommunale debatter fra tidligere folketingsår, så vil man finde indlæg fra De Konservative, der argumenterer for disse skattesanktioner, og så kunne man citere dem. Det ville være spændende, men jeg tror, det fører for vidt at gøre det her i aften.

Konklusionen på det her er, at Enhedslisten går stærkt imod skattesanktioner. Vi mener, at det hører til den kommunale beslutningsmulighed at fastsætte skatten, og derfor kan vi faktisk støtte det her forslag. Men jeg har en fornemmelse af, at hr. Rasmus Jarlov vil opfatte den støtte som den støtte, rebet giver den hængte.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor er det hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Jeg må nok sige, at jeg var ved at få kaffen galt i halsen, da jeg læste det med, at De Konservative ville give lov til at hæve skatten og alt muligt andet. Så støtter Enhedslisten det nu, og så bliver jeg helt forvirret nede på min plads og tænker: Hvad foregår der i det danske Folketing i dag? Men problemstillingen er da nogenlunde den samme som i det tidligere forslag.

Derfor kunne jeg godt tænke mig også lige at bruge lidt af min tid på den radikale ordfører, som under den sidste behandling nævnte nogle nøgletal for Vordingborg Kommune, hvor man mente, at de bruger pengene fornuftigt, og at de altså ikke bruger de penge, de får, på ledelse og andet. Derfor har jeg lige brugt et par minutter på at gå ind og kigge på de kommunale nøgletal, og det er rent faktisk sådan, at Vordingborg Kommune, hvis man tager 2019, hvorfra vi har de seneste officielle tal, brugte 5.308 kr. på centraladministration og ledelse pr. indbygger. De her tal er altså pris- og lønreguleret, og det er en stigning fra 2017, hvor man brugte 5.116 kr. Vi kan også gå tilbage til 2015, hvor man brugte 5.093 kr.

Det vil sige, at det altså er en stigning på henholdsvis 192 kr. og 205 kr. pr. indbygger. Hvis vi så ganger op med 17.904, som er tallet for de officielt registrerede indbyggere i Vordingborg Kommune i 2019, giver det en øget udgift til centraladministration og ledelse på enten 3,4 eller 3,8 mio. kr. Så det er faktuelt ganske enkelt ukorrekt, når man siger, at der ikke er brugt flere penge på centraladministration og ledelse.

Samtidig stod ordføreren så og sagde, at man brugte pengene på grundlæggende kernevelfærd, f.eks. på dagtilbud og folkeskoler. Derfor tjekkede jeg også de tal, og der går det så den modsatte vej. I 2019 brugte man 3.179 kr. på dagtilbud pr. indbygger, i 2017 3.266 kr., i 2015 3.452 kr. og i 2013 3.657 kr. Det er altså en nedgang i udgifterne pr. indbygger på dagtilbud. Hvad så på folkeskoleområdet? Jo, der kan vi også se, at der har været den samme udvikling. I 2019 brugte man 7.227 kr., hvorimod man tilbage i 2015 faktisk brugte 7.769 kr. pr. indbygger.

Det kan godt være, det føles godt i maven, men de faktuelle forhold er bare, hvad de faktuelle forhold er, og i Vordingborg Kommune har man øget udgifterne til centraladministration og ledelse, lige meget hvad den radikale ordfører mener er korrekt.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Derfor er det nu ordføreren for forslagsstillerne, hr. Rasmus Jarlov.

Vores beslutningsforslag her handler om, at der er andre ændringer af kommunernes økonomi end den udligningsaftale, som primært Venstre og Socialdemokratiet lavede i maj måned. Der er også en række ordninger, som udløber, og som gør, at nogle kommuner bliver dårligere stillet økonomisk. Der er en ændring i, hvordan man opgør ældreudgifterne, og der er en ændring i, hvordan man måler, hvor mange der har en lang uddannelse, for udlændinge, og det medfører så en anden udligning, end man havde tidligere. Det betyder jo så, at ændringen i udligning fra 2020 og fremad er større end den ændring, som alene ligger i selve udligningsreformsaftalen.

Det rammer en kommune som Lyngby-Taarbæk ret hårdt. Umiddelbart ser de ud til at komme sådan relativt uskadt ud af udligningsaftalen, men bl.a. på grund af opgørelsen af udlændinges uddannelsesbaggrund mister de et større tocifret millionbeløb, og det betyder så, at de enten får enten højere skatter eller dårligere velfærd i deres kommune. Det synes vi ikke er rimeligt, for vi synes jo, at sådan en kommune, som allerede betaler enormt meget i udligning, ikke skal udligne endnu mere, uden at der er noget fagligt belæg for, at de har flere penge til deres kommunale opgaver, end andre kommuner har. Og ligesom vi talte om før, er der ikke noget belæg for, at Lyngby-Taarbæk eksempelvis skal aflevere mere i udligning, for der er ikke nogen analyser, der viser, at de skulle have en overfinansiering, og at de skulle have bedre råd til gode folkeskoler, end man har andre steder i landet. Der er alle mulige historier og beretninger, men der er ikke lavet en ordentlig analyse, som begrunder, at man nu vil tage flere penge fra bl.a. Lyngby-Taarbæk Kommune, og så synes vi ikke, det er rimeligt, at man bare gør det, fordi man ikke kan lide den kommune og har mere sympati for andre kommuner, som man hellere vil give penge til. Derfor har vi fremsat det her forslag.

Så hører jeg jo godt argumentet, hvor der er nogle, der siger, at det hele tiden har været meningen, at de her ordninger skulle udløbe, og det er også rigtigt. Det har ikke noget med udligningsaftalen at gøre, men vi synes, at man burde have tænkt det ind i udligningsaftalen.

Så synes jeg også, at ministerens tilgang til det her, som er at sige, at lige præcis det her element synes vi skal være på en bestemt måde, er forkert. For udligningsordningen består af så mange elementer, at det er blevet helt irrelevant, hvad det enkelte element egentlig udgør af tilskud. Vi er langt forbi det punkt, hvor man kan sidde og sige, at man skal have præcis så og så mange penge pr. studerende, pr. handicappet, pr. ældre osv. Det, der betyder noget, er bundlinjen, altså hvad kommunerne samlet set får. Og der betyder det jo så bare, at der er nogle kommuner her, som kommer til at blive straffet endnu mere, end der ellers var lagt op til i regeringens udligningsreform, og vi synes, det er urimeligt, at når de så hæver skatten – når de er nødt til at hæve skatten – og får lidt flere penge i kommunekassen, bliver de også udlignet af den ekstra skat. Så det er ekstra skat til borgerne i Lyngby-Taarbæk med ekstra skat ovenpå. Det har vi lidt svært ved at se det rimelige i, og det er derfor, vi fremsætter det her forslag, hvor vi siger, at som minimum må det række med den udligningsreform, som Venstre og Socialdemokratiet og et par andre partier har indgået, og så må det også være nok med det. Det kan ikke være rigtigt, at man skal straffes dobbelt, så man skal betale en ekstraregning, og når man så forsøger at betale den og er nødt til at hæve skatten, bliver man straffet endnu mere, og det er derfor, vi har det her forslag.

Det synes vi godt at man kunne unde f.eks. en kommune som Lyngby-Taarbæk, hvis der skulle være noget rimelighed til, men jeg har noteret mig, at der er en ret lille opbakning til det her i Folketingssalen, og det skuffer os, men det kommer ikke bag på os, for vi ved jo ligesom godt, at der har været en reform her, som gik ud på at tage fra nogle bestemte kommuner. Men vi synes, det er ærgerligt, at man har den tilgang til det.

Der er et par korte bemærkninger. Først er det fru Jette Gottlieb, Enhedslisten.

Jeg vil kun spørge en enkelt gang, om jeg har forstået det rigtigt: Det, som ordføreren nævner om Lyngby-Taarbæk og forholdet med de udlændinge, der er i kommunen, er, at man har opdaget, at der er forskel på at have au pair-piger og at have professorer i højere fysik.

Ordføreren.

Nej, det tror jeg som sådan ikke er nogen ny viden for nogen. Det er i hvert fald ikke ny viden for mig, og jeg tror heller ikke, det er en ny viden for regeringen eller andre, der har siddet med det. Men der er en ændring i uddannelsesstatistikken for udlændinge, og der er en ændret opgørelse af ældreudgifter, som gør, at Lyngby-Taarbæk Kommune er en af de kommuner, som bliver ramt ret hårdt og faktisk får betydelig højere udligning, end de har haft hidtil, selv om de i forvejen betaler rigtig meget.

Der har været meget snak om alle de her au pairer, de har i Gentofte. Man maler sådan en karikatur af nogle af de her kommuner, som om de alle sammen bor i strandvejsvillaer og er mangemillionærer, og det er jo ikke tilfældet. Der er jo masser af penge i regeringens kasse, og der er masser af mennesker i de her kommuner, som ikke har særlig mange penge, og vi synes, det er ærgerligt, at man maler et forkert billede af hvordan virkeligheden er. Der er også fattige mennesker i Lyngby-Taarbæk Kommune, og de kommer også til at betale mere i skat, og det forstår vi ikke at Enhedslisten støtter.

Så er det hr. René Christensen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det er også kun bare en enkelt ting. Tak for debatten, vi har haft om begge forslag, som jeg mener absolut giver mening.

Det foregående beslutningsforslag handler jo om det her med skat på skat. Jeg vil gerne spørge ordføreren: Nu har vi det her system – jeg nævnte også lidt om det i min ordførertale – med, at KL forhandler med den til enhver tid siddende finansminister. Ligger der ikke lidt en udfordring i det her med, at først får man en øget udligning – det behøver ikke være en straf – så refinansierer man det, fordi man gerne vil give sine borgere den service, de havde i går, og den skal de også have i morgen, og så skal man udligne igen på det, man har taget ind, og burde KL ikke have taget det med i de forhandlinger, man havde med regeringen? Altså, man kan pege på regeringen, men man kan vel også pege en lille smule på forhandlerne fra KL.

Ordføreren.

Det tror jeg også godt man kan, men der var lagt op til nogle ret store forskydninger i år, som gør det ekstra svært at få det til at gå op. Man skal jo spare hvert år, og man skal sørge for at effektivisere. Her er der bare nogle kommuner, som bliver bedt om at effektivisere meget mere, end man rimeligvis kan forvente, og derfor bliver de nødt til at hæve skatten, når de får så store ekstraregninger, som der er tale om i den her ændring af udligningsordningen. Der er jo tale om, at det er meget få kommuner, som skal betale mere – de skal til gengæld betale ret meget mere – og så er der en masse kommuner, der får en lillebitte smule mere, fordi de penge bliver spredt ud.

Så siger vi tak til ordføreren.

Der er ikke flere korte bemærkninger, og forhandlingen er dermed sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Social- og Indenrigsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.