Det næste punkt på dagsordenen er:

20) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 33:

Forslag til folketingsbeslutning om, at Danmark ved modtagelse af kvoteflygtninge prioriterer modtagelse af forfulgte kristne og andre religiøse minoriteter.

Af Marcus Knuth (KF) m.fl.

(Fremsættelse 20.10.2020).

Forhandlingen er åbnet. Det er så udlændinge- og integrationsministeren. Det er ministeren først, for det er et beslutningsforslag.

Det Konservative Folkeparti foreslår med det fremsatte beslutningsforslag, at regeringen pålægges at sikre, at det prioriteres at modtage forfulgte kristne og andre religiøse minoriteter, når Danmark tager imod kvoteflygtninge.

Indledningsvis vil jeg gerne anerkende, at kristne minoriteter flere steder i verden er forfulgte og lever under yderst vanskelige forhold. Det fremgår bl.a. af den rapport fra Open Doors, som der henvises til i bemærkningerne til forslaget. For nylig læste jeg også en frygtelig artikel om de kristnes fordrivelse fra Irak. Så der er absolut en relevant problemstilling at tage fat i her. Jeg tror faktisk også, at jeg og forslagsstilleren grundlæggende er enige om, at det i forbindelse med genbosætning af kvoteflygtninge er vigtigt at lægge vægt på de pågældendes mulighed for at finde sig til rette og integrere sig i det danske samfund. I min optik kan en genbosætning normalt kun betragtes som vellykket, hvis den pågældende har vilje og evne til at blive et selvforsørgende og ydende medlem af det danske samfund på lige fod med de øvrige borgere. Det skal vi selvfølgelig stræbe efter med kvoteordningen. Men regeringen kan ikke støtte det her forslag. Det skyldes, at spørgsmålet om modtagelse af kvoteflygtninge efter vores opfattelse også bør have et strategisk sigte. Regeringen finder derfor, at den tilgang, som beskrives i forslaget, kan være en ulempe for den måde, som vi mener at Danmark får mest ud af deltagelsen i det internationale genbosætningssamarbejde på. Det skal jeg vende tilbage til om et øjeblik. Dertil kommer, at forslaget rejser spørgsmål i forhold til vores internationale forpligtelser.

Regeringen ønsker at føre en politik, hvor vi i højere grad selv kan styre, hvor mange udlændinge der kommer til Danmark, samtidig med at vi ønsker at tage et internationalt ansvar. Som en del af den politik støtter regeringen bistand til flygtningenes nærområder og en kontrolleret genbosætning af flygtninge gennem FN. På den måde bruger vi vores ressourcer bedst, og vi hjælper flere bedre i nærområderne og bruger færre penge på asylsagsbehandling på dansk jord med udfordringer med afviste asylansøgere, der ikke vil rejse hjem. Det er regeringens holdning, at vi inden for rammerne af kvoteflygtningeordningen skal hjælpe nogle af de mest udsatte flygtninge, så længe vi bevarer den rette balance mellem antallet af flygtninge, som Danmark samlet modtager, og kommunernes evne til at integrere de pågældende. Vi skal derudover sikre, at de kvoteflygtninge, vi modtager, i videst muligt omfang og inden for kvoteflygtningeordningens rammer skal være personer, der har mulighed for at slå rod i Danmark og få glæde af opholdstilladelsen, så længe behovet for beskyttelse fortsat er til stede.

Efter de gældende regler for modtagelse af kvoteflygtninge er det op til udlændingeministeren årligt at fastsætte antallet og den overordnede fordeling af kvoteflygtninge, der skal genbosættes i Danmark. Beslutningen træffes på baggrund af en samlet afvejning af den sociale og økonomiske kapacitet i samfundet, som det hedder i forarbejderne. Det har i den forbindelse bl.a. betydning, hvor mange udlændinge der er kommet til Danmark de seneste år, og hvordan de, der allerede befinder sig i Danmark, er integreret.

Som jeg nævnte før, mener regeringen, at modtagelse af kvoteflygtninge bør have et strategisk sigte. Det hænger tæt sammen med, at vi har en ambition om et mere retfærdigt og nyt asylsystem, hvilket indebærer, at genbosætning af kvoteflygtninge gradvis bliver den primære vej til at opnå beskyttelse i Danmark frem for spontan asyl.

Jeg har spurgt mig selv om, hvorvidt vi kan anvende genbosætning smartere, og det mener jeg vi kan. Genbosætning kan anvendes som et strategisk redskab til at fremme arbejdet med et nyt og mere retfærdigt asylsystem. F.eks. har vi besluttet, at Danmark i år skal tage imod 200 kvoteflygtninge, der opholder sig i flygtningelejre i Rwanda, Centralafrika. Det gør vi af den simple grund, at regeringen tidligere i år har givet økonomisk støtte til et program, hvor Rwanda løfter et stort ansvar ved at tage imod flygtninge og asylansøgere fra detentionscentrene i Libyen i Nordafrika. Det er personer, som for de flestes vedkommende havde til hensigt at krydse Middelhavet og forsøge at komme til EU. Derfor synes jeg, det giver god mening, at Danmark hjælper Rwanda og til gengæld tager imod kvoteflygtninge fra Den Demokratiske Republik Congo og Burundi, der opholder sig i Rwanda. Det er altså ikke dem, der er blevet evakueret fra Libyen, vi genbosætter i Danmark. Vi ønsker, at genbosætning på sigt skal være den primære vej til beskyttelse i Danmark. Det skal ikke være dem, der betaler menneskesmuglerne for at begive sig ud på en farlig rejse over Middelhavet, der skal belønnes med beskyttelse i Europa. Rwanda er et godt eksempel på et land, der går forrest for at tackle migrationsudfordringer på sit eget kontinent. De løfter et helt enormt ansvar, og det mener jeg vi skal anerkende og bakke dem op i.

Det forslag, som vi behandler i dag, giver mig også anledning til at sige noget om, hvordan udvælgelsen af kvoteflygtninge foregår. Det er Udlændingestyrelsen, der normalt i et tæt samarbejde med UNHCR, det er FN's flygtningeorganisation, foretager den konkrete udvælgelse af kvoteflygtninge. Og Udlændingestyrelsen er allerede i dialog med FN i forhold til udvælgelse af de 200 kvoteflygtninge, som vi har besluttet at modtage i 2020. Ved udvælgelsen skal der først og fremmest lægges vægt på, om den pågældende kan anses for at have et beskyttelsesbehov. Dernæst skal der, medmindre særlige grunde taler imod det, lægges vægt på udlændingens mulighed for at slå rod i Danmark og få glæde af opholdstilladelsen, herunder de sproglige forudsætninger, uddannelsesforhold, arbejdserfaring, familieforhold, netværk, alder og motivation, alt det, man tilsammen kalder integrationspotentiale. Den konkrete udvælgelse af de pågældende kvoteflygtninge foretages således på baggrund af rimelig grundige overvejelser og interviews.

Jeg mener absolut, at religion i sig selv kan have betydning for nogle integrationsudfordringer, men det er forsimplet at vurdere integrationsmulighederne alene ud fra religion. Integrationspotentialet skal derfor bedømmes ud fra en helhedsvurdering og ikke ud fra enkeltstående forhold som religion. Helt generelt gælder det, at udvælgelse af kvoteflygtninge skal ske på baggrund af kriterier, der er fastsat i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. Det indebærer bl.a., at kriterierne ikke må være i strid med diskriminationsforbuddet. Det gælder også de forhold, der indgår i vurderingen af integrationspotentialet. Det følger af praksis fra Menneskerettighedsdomstolen vedrørende det her forbud, at forskelsbehandling på baggrund af religiøs overbevisning kræver meget tungtvejende grunde for at kunne anses for retfærdiggjort. Der vurderes ikke umiddelbart at være sådan nogle tungtvejende grunde, som ville kunne begrunde forskelsbehandling af kvoteflygtninge alene på baggrund af religiøs overbevisning.

Helt generelt mener jeg, at vi inden for rammerne af kvoteflygtningeordningen og vores internationale forpligtelser skal hjælpe nogle af de mest udsatte flygtninge, så længe vi bevarer den rette balance mellem antallet af flygtninge, som Danmark samlet modtager, og kommunernes evne til at integrere de pågældende. Jeg er på nuværende tidspunkt meget optaget af, hvordan vi kan anvende kvoteordningen smartere som et mere strategisk værktøj til at fremme arbejdet for et nyt asylsystem, sådan som vi allerede er begyndt på det. Derudover mener jeg også, at kvoteflygtningenes integrationspotentiale skal bedømmes ud fra en helhedsvurdering og ikke kun ud fra religiøs overbevisning. Derfor kan regeringen ikke støtte forslaget. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til hr. Marcus Knuth. Værsgo.

Jeg synes jo, at det, ministeren kommer med her, er indbegrebet af politisk korrekthed. Ministeren anerkender, at kristne minoriteter er nogle af de mest forfulgte. Ministeren anerkender, at religion er en del af integrationspotentialet, når man kommer til Danmark. Og ikke nok med det: Når man selv udvælger de 200 kvoteflygtninge, som kommer til Danmark i år, vælger man, at de skal komme fra Rwanda – langt væk fra Mellemøsten, langt væk fra muslimske lande. Jeg tror, at der kun er 1 pct. muslimer i Rwanda, resten er kristne. Det vil sige, at man faktisk allerede gør det, som vi foreslår her. Alligevel kan man ikke stemme for det her, fordi hvad? Er man bange for sin egen skygge, eller er det, fordi det er politisk ukorrekt? Jeg forstår det ikke. Ministeren anerkender jo de ting, som vi rent faktisk foreslår her.

Ministeren.

Jeg vil starte med at sige, at det er rigtigt, at de 200 kvoteflygtninge, der skal udvælges i 2020, som kommer fra Burundi og Den Demokratiske Republik Congo, hovedsagelig er kristne. De opholder sig i flygtningelejre i Rwanda. Det er korrekt.

Men det mere grundlæggende spørgsmål, som jeg synes vi skal stille os selv i flygtningepolitikken, er: Har det danske samfund et særligt ansvar over for et menneske, der har brug for beskyttelse, som er kristen, som vi ikke har over for et andet menneske, der har brug for beskyttelse, som ikke er kristen? Der siger vi, at vi ikke synes, at vi har et særligt ansvar over for kristne mennesker i verden, som vi ikke har over for ikkekristne. I integrationspotentialet indgår mange parametre, og jeg er helt sikker på, at religion også har betydning for, hvordan mennesker opfører sig, og dermed også har betydning for deres muligheder for at fungere i et andet land.

Hr. Marcus Knuth, værsgo.

Men helt ærligt, det klinger jo bare så hult. Man vil gerne se på alle mulige integrationspotentialer – uddannelse og det ene og det andet – men det eneste, man ikke tør putte ind, er religion. Jeg synes bare, det er så politisk korrekt, når alle ved, at det måske er et af de vigtigste integrationsparametre.

Ministeren.

Det, jeg siger, er, at Menneskerettighedsdomstolen siger, at hvis der skal ske forskelsbehandling på baggrund af religiøs overbevisning, kræver det meget tungtvejende grunde for at kunne anses for at være retfærdiggjort. Det er den internationale lovgivning, vi fungerer inden for rammerne af.

Så siger vi så samtidig, at vi godt kan se, at det ikke er alle mennesker, der kan falde lige godt til i det danske samfund, og at der er en række parametre, man vurderer integrationspotentialet på, og at vi ikke vil reducere det til kun at være et spørgsmål om, hvorvidt man er kristen eller ej.

Fru Pernille Vermund.

Tak for det. Hvis man skal have meget tungtvejende grunde til, at de kvoteflygtninge, som man eventuelt skal tage hertil, skal være kristne, er her to: 1) Den danske befolkning har store udfordringer, store kulturkonflikter, med de mennesker, der kommer fra de muslimske kultursamfund, og har væsentlig færre med dem, der kommer fra kristne lande eller fra lande med andre religiøse forhold, og 2) kristne flygtninge er forfulgte i hele verden, og de er også forfulgte, når de kommer til Europa. I Danmark har vi både undersøgelser og historier, der viser, at når kristne er på asylcentrene, bliver de chikaneret af muslimer. I Tyskland havde man på et tidspunkt overvejelser om, om man skulle opdele de flygtninge og migranter, der var kommet, efter religiøse forhold, fordi de kristne ikke kunne være i fred for muslimer, der chikanerede dem og var voldelige over for dem. Så det er to meget tungtvejende årsager. Er ministeren enig i det?

Ministeren, værsgo.

Jeg vil starte med at sige, jeg er enig i, at de forfølgelser og overgreb, der er på kristne mindretal i f.eks. Mellemøsten, er underbelyste i den offentlige debat. Jeg læste, som jeg sagde i talen, for nylig en artikel fra Irak, hvor jeg var helt chokeret over at læse, at der var foregået en etnisk udrensning i Irak i min levetid, som jeg slet ikke havde hørt om og ikke kendte til. Alt det er jeg med på, og regeringen kommer også til i år at tage 200 kvoteflygtninge fra Rwanda, og de er hovedsagelig kristne.

Det, jeg bare insisterer på, er, at jeg ikke er tilhænger af, at vi har en flygtningepolitik, som siger, at for at få adgang til Danmark, skal man, ud over at man har et beskyttelsesbehov, og ud over at man har et integrationspotentiale, også have en bestemt religion. Det er vi ikke tilhængere af.

Fru Pernille Vermund.

Det er jo nok der, hvor vi siger, at beskyttelsesbehovet og integrationspotentialet, altså de to punkter, som ministeren nævner, netop er større, hvis man er kristen. Det er evident. Det er evident fra asylcentre i Danmark, fra asylcentre i resten af Europa og fra Mellemøsten, at kristne er forfulgte, når der er muslimer i nærheden. Og det er evident fra vores asylpolitik og flygtningepolitik gennem mange år – ikke kun nu, efter der er kommet muslimske migranter, men også før – at flygtninge, som kommer med kristne værdier eller fra et kristent kulturgrundlag, integrerer sig bedre i vores samfund.

Tak. Så får vi svar fra ministeren. Værsgo.

Jeg er lidt i tvivl om, om der var et spørgsmål, men den diskussion, jeg kan høre at vi har med hinanden, handler jo om, om man generelt kan sige, at kristne er mere forfulgte end folk, der ikke er kristne. Hvad det angår, tror jeg bare vi skal holde fast i, at der foregår individuelle vurderinger af hvert enkelt menneske af, hvorvidt de har et beskyttelsesbehov eller ej, og enten har de et beskyttelsesbehov, eller også har de ikke. Og det er rigtigt, at rigtig mange kristne har det, og hvis du ser på sammensætningen af dem, der søger asyl i Danmark, vil det være mit bedste gæt, at der er en underrepræsentation af kristne, i forhold til hvor mange kristne forfulgte der er i verden. Alt det er jeg med på.

Så er det fru Pia Kjærsgaard.

Ministeren kom som sædvanlig ind på, at det kan vi ikke gøre, for hvad vil Menneskerettighedsdomstolen sige? Det er jeg altså ikke så interesseret i. Jeg er interesseret i at høre fra hjertet, hvad folketingsmedlemmer valgt af det danske folk, og hvad regeringen, som er dem, der har ansvaret, dem, der kan komme med lovforslagene – vi andre kan stemme for eller imod – egentlig mener. Der er jo ingen tvivl om, at man i forvejen vælger noget bevidst, vedrørende hvem der bedst kan integreres i Danmark, men hvorfor så ikke tage skridtet fuldt ud og sige: Vi tager de kristne forfulgte, som er meget nemmere at integrere i Danmark, når vi nu skal tage kvoteflygtninge?

Ministeren.

Jamen før jeg kommer til hjertet, vil jeg gerne sige, at grundlaget for vores politik er, at vi har en grundlov og vi har nogle internationale forpligtelser, som vi er en del af. Det er grundlaget for regeringens politik. Så er det klart, at inden for de rammer forsøger vi at forfølge nogle politiske mål. Et af dem er, at vi synes, der bliver brugt for mange ressourcer på folk, der slet ikke har noget beskyttelsesbehov, og derfor ønsker vi at omlægge asylpolitikken. Som et instrument til at få omlagt asylpolitikken vil vi gerne bruge kvoteflygtningeordningen.

Det er f.eks. derfor, at vi i år har valgt at samarbejde med Rwanda, fordi Rwanda er et land i Afrika, der tager et ansvar for at sikre, at folk ikke sætter sig i gummibådene over Middelhavet, men at de får en fremtid i Afrika. I det samarbejde med FN og med Rwanda om at at udvælge de kvoteflygtninge lægger vi vægt på integrationspotentialet, sådan som der står i lovgivningen. Og så har jeg heller ikke på noget tidspunkt lagt vægt på, heller ikke da vi meddelte, at vi ville tage 200 kvoteflygtninge, at de hovedsagelig er kristne, der kommer fra to nabolande. Men de er ikke kun kristne. De er blevet udvalgt, fordi de har et beskyttelsesbehov, og ikke fordi de er kristne. Men jeg har ikke på noget tidspunkt været ked af, at de er kristne.

Fru Pia Kjærsgaard, værsgo.

Jeg må så bare sige, at jeg tror, at det først er i det øjeblik – som ministeren selv siger, er der heldigvis færre, der kommer til Danmark, men vi har stadig væk mange problemer med dem, der er her – hvor der er færre, der kommer til Danmark, at vi kan få mere styr på udlændingepolitikken. Det har vi ikke endnu. Det tror jeg også at ministeren vil indrømme. Men i det øjeblik, vi kan få det, og når der er fuldstændig styr på det, så tror jeg, at der vil være meget større opbakning til en idé om kvoteflygtninge. Og der vil være endnu mere opbakning til det, hvis man satser på, at det er kristne forfulgte flygtninge. Ministeren brugte et par gange ordene at gøre det smartere, men hvis man vil gøre det smartere for nu at bruge ministerens lidt underlige udtryk – det tillader jeg mig at sige – så synes jeg, man skal overveje det.

Så får vi et svar fra ministeren. Værsgo.

Det kan også hurtigt blive en diskussion om hønen og ægget. Jeg ser sådan på det, at den måde, vi kan få styr på udlændingepolitikken på, er ved at bruge kvoteflygtningeordningen lidt mere strategisk. Hvis vi beslutter os for, at vi først vil tage kvoteflygtninge, når vi har fuldstændig styr på tilstrømningen, så tror jeg aldrig, vi kommer til at tage kvoteflygtninge, og jeg tror heller aldrig, at vi får styr på tilstrømningen. Jeg synes faktisk, at vores eksempel her i 2020 med samarbejde viser noget. Rwanda siger først: I stedet for at de, der opholder sig i detentionscentre i Libyen, hopper i bådene og forsøger at komme til Italien, tager vi dem til Rwanda. Til gengæld aflaster vi Rwanda ved at tage kvoteflygtninge. Det er det, vi skal.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ministeren. Og så er det hr. Rasmus Stoklund, Socialdemokratiet.

Kvoteflygtninge udvælges på baggrund af deres beskyttelsesbehov; sekundært lægges der vægt på den enkelte kvoteflygtnings integrationspotentiale, altså muligheden for at blive integreret i Danmark. Her bliver der set på den enkelte kvoteflygtnings sproglige forudsætninger, uddannelsesforhold, arbejdserfaring, familieforhold, netværk, alder, religion, motivation m.m.

I år har udlændinge- og integrationsministeren besluttet, at Danmark skal modtage 200 kvoteflygtninge fra Rwanda, som vi lige har hørt en del uddybende om, og en stor andel af de flygtninge, som opholder sig i flygtningelejre i Rwanda, er kristne flygtninge fra Congo og Burundi.

I Socialdemokratiet ønsker vi at hjælpe verdens flygtninge bedst muligt. Vi kunne hjælpe langt flere, hvis vores indsats kunne fokuseres alene på nærområderne, og det er også derfor, vi arbejder for et nyt asylsystem, som skal sikre, at langt færre overhovedet kommer til Danmark og søger asyl. Og religion betyder noget i den sammenhæng. Det konkluderer den hollandske sociologiprofessor Ruud Koopmans også i sin virkelig interessante nye bog »Islams forfaldne hus« – en bog, som jeg ved at forslagsstilleren hr. Marcus Knuth også har liggende på sit natbord, for det har han fortalt mig.

Koopmans tegner et troværdigt og entydigt mønster ved at sammenligne samfund, som på mange måder er ens, men hvor religionen udgør forskellen. Den nordlige del af Nigeria, som er islamisk domineret, sammenlignes med den sydlige del af landet, som er kristent. Islamiske Maldiverne sammenlignes med hinduistiske Mauritius. I Australien sammenlignes kristne libanesere med muslimske libanesere osv. Og alle steder er den deprimerende tendens, at med islamisk dominans følger ufrihed, stagnation og vold.

Så ja, religion betyder noget. Og det er vi i Socialdemokratiet helt enige med forslagsstillerne i. Men folk må bedømmes individuelt, og vi vil ikke diskriminere kvoteflygtninge som en generel regel på baggrund af deres religion. Det ville også stride mod vores internationale forpligtelser, forpligtelser, som Konservative mig bekendt i hvert fald indtil i dag også har begrænset sig selv af. Og på den baggrund støtter Socialdemokratiet ikke beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Marcus Knuth. Værsgo.

Jeg er glad for, at vi deler så mange synspunkter, også i forhold til hvilke bøger der er interessante at læse. Når ordføreren anerkender de problemer, der er, netop når den muslimske religion fylder for meget og der er så mange problemer i Mellemøsten, hvorfor er det så, at regeringen vælger lige præcis at tage flygtninge fra Congo, der befinder sig i Rwanda, i stedet for fra Mellemøsten, hvis det er sådan, at man overhovedet ikke ønsker at tage imod kristne kvoteflygtninge?

Ordføreren.

Jamen nu afslutter spørgeren med at sige, at regeringen overhovedet ikke ønsker at tage imod kristne kvoteflygtninge, og det er jo ikke tilfældet. Og jeg synes egentlig, at udlændinge- og integrationsministeren fint redegjorde for, at det er en helhedsvurdering, man foretager, når man beslutter, hvilke grupper af kvoteflygtninge man tager.

Derudover synes jeg også, det er en særdeles relevant pointe at bruge det som et strategisk værktøj i vores arbejde med at sende nogle signaler til lande, der bakker op om vores tanker omkring at indrette asylsystemet på en ny måde. Altså, her har vi et land, Rwanda, som viser en konstruktiv vilje til at arbejde med og træffe beslutninger, som også er til fordel for os. Det belønnes ved, at vi nu tager kvoteflygtninge derfra.

Hr. Marcus Knuth.

Undskyld, men jeg må lige rette mit ordvalg fra min sidste bemærkning. Jeg mener ikke, at regeringen ikke vil tage kristne kvoteflygtninge. Men hvorfor er det så, at man fravælger alle de her lande, hvor der jo netop er problemer, når vi hiver folk til Danmark, og så vælger et område, der altovervejende er kristent? Altså, man gør jo det, som vi foreslår.

Ordføreren.

Jamen jeg må indrømme, at jeg synes, hr. Marcus Knuths kritik her er lidt omvendt, og det var den samme kritik, hr. Marcus Knuth havde til ministeren. For hvorfor ikke bare være glad for, at vi så åbenbart tager nogle kvoteflygtninge, som hr. Marcus Knuth også synes vi skal tage? Jeg forstår ikke helt, hvad det er, der så udgør et problem.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Derfor går vi nu videre til hr. Mads Fuglede, Venstre.

Tak for ordet. Jeg vil gerne starte med at sige, at vi i Venstre grundlæggende er enige i, at Danmark har et ansvar for at hjælpe mennesker på flugt, og vi synes som udgangspunkt, at kvoteflygtningesystemet er et godt og solidarisk system. Men vi synes ikke, at Danmark skal tage kvoteflygtninge på nuværende tidspunkt.

Det er afgørende, at der er styr på integrationen af de udlændinge, der er i Danmark, før vi igen kan begynde at modtage kvoteflygtninge. Alt for mange er på offentlig forsørgelse, fem ud af seks flygtningekvinder er uden for arbejdsmarkedet efter 3 år i Danmark. Det er bare ikke godt nok. Derfor mener Venstre, at det er en uklog beslutning, at den nye regering har besluttet, at Danmark igen skal modtage kvoteflygtninge.

Når det er sagt, så deler Venstre forslagsstillernes ambition om, at hvis vi tager imod kvoteflygtninge, skal det være personer, der har mulighed for at blive en del af det danske samfund, lære det danske sprog, tage en uddannelse, få et arbejde. Det mener vi er bedst for alle.

Forslagsstillerne ønsker at prioritere forfulgte kristne og andre religiøse minoriteter. Vurderingen er, at det ikke er muligt at udvælge flygtninge med et særligt religiøst integrationspotentiale. En forskelsbehandling på baggrund af religion vil være en overtrædelse af diskriminationsforbuddet, der følger af Menneskerettighedsdomstolen. En sådan udvælgelse vil altså være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

For Venstre er det principielt ligegyldigt, hvilken religion man har. Det handler om at bidrage og blive til en del af det danske samfund. Vi er ikke blinde for de problemer, der er. I sin tid satte vi et arbejde i gang for netop at hjælpe kristne forfulgte, sådan at vi kan komme uden om de konventionsbindinger, der er på det her område. Vi vil meget hellere den vej.

Hvis og såfremt man igen på et tidspunkt går ind i kvoteflygtningesystemet, mener jeg, at man i stedet for bør lande en beretning, en tekst, hvor man opfordrer ministeren til hele tiden at tage kristne forfulgte med i sine overvejelser, sådan at vi ikke har et de jure-krav, som er i strid med de konventioner, vi har indgået.

Hr. Marcus Knuth.

Det er yderst sjældent, at jeg stiller spørgsmål til mit elskede tidligere parti, men jeg er simpelt hen nødt til det, for jeg forstår det ikke helt. Da Venstre havde etpartiregeringsmagten, skrev man ind i regeringsgrundlaget, at Danmark er et kristent land. Venstre har jo støttet helhjertet op om den indsats, Naser Khader har gjort for netop at hjælpe forfulgte kristne ude omkring i verden, selv om det åbenbart også var lidt af et problem. Men det bakkede Venstre som parti op om i modsætning til andre. Det var jo skønt. Og faktisk tilbage, jeg tror, at det er 15 år siden, da Birthe Rønn Hornbech var integrationsminister, fravalgte hun Irak som et land at tage kvoteflygtninge fra til fordel for Burma. Og det er jo langt hen ad vejen den tilgang, som vi foreslår her. Så hvorfor er det, Venstre ikke bakker helhjertet op om det her?

Ordføreren.

Jamen hvis vi nu sagde, at man skulle vælge at prioritere kristne, så ville vi stå med den udfordring, at vi overskrider diskriminationsforbuddet. Og så bryder vi en international aftale, som jeg ikke kan se vi har nogen interesse i at bryde. Derfor skal vi tænke vores hjælp til kristne forfulgte ude i verden på en anden måde; måske opfordre en minister til at have dem fremme i sine tanker, når ministeren skal udvælge kvoteflygtninge, hvis man skal ind i det system. Eller ved at gøre den her indsats, som hr. Marcus Knuth selv peger på, og som vi begyndte på i sin tid, da Ulla Tørnæs var minister på området, kan jeg huske, foranlediget af Naser Khader, altså at gøre en særlig indsats for kristne forfulgte i verden. Alt det er vi enige om. Vi skal bare sørge for at overholde de konventioner, vi har, og være meget omhyggelige og påpasselige med, at vi ikke kortslutter dem.

Husk, at vi bruger hr. og fru.

Men nu er det hr. Marcus Knuth. Værsgo.

Men det er jo bare det, der er komisk. For det, vi foreslår her, er jo langt hen ad vejen det, som Birthe Rønn Hornbech gjorde for nogle år siden, og det, som hr. Mattias Tesfaye nu gør ved at vælge et ikkemuslimsk land med en altovervejende kristen befolkning. Man tør bare ikke sige det højt. Så siger ordføreren, at man kan have det i tankerne. Det tror jeg sådan set både Venstre havde og måske også har – og at ministeren stadig væk har. Man har det i tankerne, og det er også det, man agerer efter, men man tør ikke sige det højt. Man er lidt bange for sin egen skygge.

Ordføreren.

Jeg forstår sådan set udmærket komikken i det. Som jeg forstår den vurdering, der er lavet ovre i ministeriet – og her må ministeren rette mig, hvis jeg tager fejl – så må man godt vælge et særligt land, uden at det ramler ind i diskriminationsprincippet, men man må ikke gøre det med en særlig religion. Og det er jo derfor, at Birthe Rønn Hornbech kunne gøre det på sin måde i sin tid.

Tak. Det er sådan, at ministre tiltales ved deres titel og ikke ved deres navn.

Så er det fru Pernille Vermund. Værsgo.

Tak for det. Kan ordføreren bekræfte, at når man udvælger et specifikt land eller udvælger en specifik gruppe af mennesker, i forbindelse med at man tager kvoteflygtninge, så er der deri et fravalg af nogle og et tilvalg af andre ud fra nogle forhåbentlig grundlæggende principper, man har lagt ned over, hvad det er, man skal vælge på baggrund af, og dermed en diskrimination af dem, man ikke vælger? Kan ordføreren bekræfte, at det jo de facto er det, man gør, når man tager kvoteflygtninge i modsætning til migranter, der bare kommer op over grænsen?

Ordføreren.

Når og hvis vi med vores opbakning igen skal tage kvoteflygtninge, som vi ikke synes man skal, skal man se på deres integrationspotentiale, og her er det jo tydeligt for enhver, at i forhold til et integrationspotentiale er der klare fordele ved at vælge grupper, som har en god tradition for at blive integreret i det danske samfund, frem for grupper, der har en dårlig tradition for at blive integreret i det danske samfund, herunder især grupper med en religiøs baggrund i islam.

Fru Pernille Vermund.

Når jeg spørger, er det som opfølgning på hr. Marcus Knuths spørgsmål. For det er jo, som hr. Marcus Knuth også sagde til ministeren tidligere, som om de her konventioner forhindrer os i at sige tingene, som de er. Det er også de konventioner, der forhindrer os i at få løst de problemer, vi har med islam og med migrationen fra de muslimske lande, fra bunden, fordi vi hele tiden skal gå som katten om den varme grød. Lige præcis på kvoteflygtningeområdet har vi dog den mulighed, at vi selv sætter kriterierne for, hvad det er for mennesker, vi vil have hertil. Og her har vi allerede nu en regering, som vælger kristne nationer frem for ikkekristne, og derfor virker det lidt komisk.

Tak. Så får vi svaret. Værsgo.

Derfor synes jeg da også, det ville være fornuftigt, hvis vi kunne lave en tekst, som ministeren ligesom kunne lade sig inspirere af, hver gang han skal erindres om, hvordan integrationspotentialet bedst udløses og udmøntes hos dem, der bliver bragt til det danske samfund som kvoteflygtninge. Der er ingen grund til at køre direkte imod en konvention, vi ellers er glade for. Verden før flygtningekonventioner var en verden, hvor millioner af mennesker lå og skvulpede rundt i Europa uden nogen som helst rettigheder. Vi skal jo ikke tilbage til sådan et system. Vi skal gøre de her ting klogt. Det har en småstat godt af.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Og så er det fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg tror, at vi skal have – og det får vi også på Dansk Folkepartis foranledning – en grundig diskussion af hele konventionsbegrebet. Altså, det er jo besynderligt hele tiden at blive fanget i forbindelse med fornuftige forslag; hvis ikke vi har EU, der sætter begrænsninger, så har vi konventionerne, der sætter begrænsninger. Og jeg synes, at vi skal komme tilbage til, at det er grundloven, vi forholder os til. Det kan vi jo netop aktuelt også lægge meget vægt på, altså at det er den, vi forholder os til, og ikke så meget andet. Men den diskussion kommer vi tilbage til.

Men ellers vil jeg sige, at det faktisk er et både godt og rigtigt forslag, vi i dag behandler, fra De Konservative. Hvis Danmark igen skal tage kvoteflygtninge – vi har jo ikke rigtig hørt noget for 2021 endnu – så er det rigtigst at tage kvoteflygtninge fra områder af verden, hvor der er kristne flygtninge, der trænger til beskyttelse. Og der er ganske gode grunde til at tage kristne flygtninge frem for flygtninge fra muslimske lande; det er åbenlyst. De er bare meget lettere at integrere i vores samfund, og det viser al erfaring.

I VK-regeringens første år i begyndelsen af 00'erne lavede Dansk Folkeparti en aftale med regeringen om, at kvoteflygtninge skulle vælges blandt dem, der var mest integrerbare i det danske samfund. Det var den røde opposition stærkt utilfreds med, anført af den radikale Morten Østergaard; jeg husker det meget tydeligt. Da der var debat om kvoteflygtningene i sommeren 2006, sagde daværende integrationsordfører for Dansk Folkeparti, nu afdøde Jesper Langballe, at udvælgelsen af kvoteflygtninge sker fuldstændig bevidst. Han sagde, og jeg citerer:

Det skyldes, at især nogle muslimske flygtninge ikke har ønsket at blive integreret i Danmark. Flygtninge sorteres ikke efter deres tro, men efter deres ønske om integration. Vi tager fortrinsvis kvoteflygtninge, som har mulighed for at blive integreret her i landet. Det er en god og menneskeværdig og menneskevenlig praksis.

Det sagde hr. Jesper Langballe i Kristeligt Dagblad. Og han fortsatte:

»Der er indbygget en vis automatisk logik i, at i det øjeblik, man vælger folk, der er mere integrerbare, vil det sandsynligvis føre til færre muslimer og flere kristne. Vi ved af erfaring, at muslimer er meget vanskelige at integrere. Det er faktisk den eneste udlændingegruppe, vi har integrationsproblemer med.«

Danmark modtog i de år mange kvoteflygtninge fra Burma og Afrika med en kristen baggrund, fordi de var lettere at integrere. I 2009 var der igen debat om kvoteflygtningene efter en melding fra bl.a. Udlændingeservice om, at danske kommuner havde gode integrationserfaringer med især kristne flygtninge fra Myanmar og Congo. Det rasede De Radikale ikke overraskende over igen. Men selv fra Dansk Flygtningehjælp var meldingen, at det heller ikke er afgørende, hvilke flygtningegrupper Danmark vælger at hjælpe. Og asylchef Anne la Cour udtalte:

»Til gengæld er vi så med til at forbedre den lige så vanskelige situation, som de burmesiske flygtninge i Malaysia befinder sig i.«

Det havde hun jo ganske ret i. Det var også i samme omgang, at den daværende integrationsordfører i Socialdemokratiet, hr. Henrik Dam Kristensen, ganske rigtigt sagde, at Dansk Folkeparti på intet tidspunkt har forsøgt at skjule, at man gerne ser muslimske flygtninge fravalgt. Jeg synes, at det hører med til debatten, at Danmark tidligere har valgt at modtage kristne flygtninge frem for muslimske. Når der er flygtninge nok at vælge mellem, og det er der jo desværre i den verden, vi lever i, og hvis Danmark overhovedet skal modtage nogen – Dansk Folkeparti siger nej, vil jeg godt lige understrege – så kan vi jo lige så godt modtage nogle, der hurtigt falder til her, i stedet for nogle, der erfaringsmæssigt giver meget voldsomme problemer.

Jeg har et spørgsmål til forslaget fra De Konservative. Forslaget går for det første ud på, at man ved modtagelsen af kvoteflygtninge skal prioritere modtagelsen af forfulgte kristne. Det er jo for så vidt klart og logisk nok. Jeg går ud fra, at der menes, at danske myndigheder primært skal udvælge kristne flygtninge til modtagelse i Danmark, for det er os selv, der udvælge kvoteflygtningene. For det andet står der »og andre religiøse minoriteter«, og der er jeg nødt til at spørge: Hvad mener man med det? Det kan måske godt være mindretal i nogle lande, der er muslimske, og hvis forslaget omfatter dem, er det et problem.

Vi ønsker ikke flere muslimske flygtninge til Danmark. Hvis det bliver skåret ud i pap, at forslaget ikke omfatter muslimer, så er Dansk Folkeparti positivt indstillet over for forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Marcus Knuth.

Nu har vi jo sådan valgt spørgerækkefølgen her i Folketinget, ud fra det spørgeren lægger op til, så jeg vil gerne svare på spørgsmålet. Et eksempel kunne være Tyskland, der efter Islamisk Stats massive overgreb på yazidibefolkningen valgte at tage et begrænset antal hundrede yazidier efter de overgreb, de havde været udsat for. Det synes vi f.eks. kunne være en god idé. Men det her forslag lægger jo op til en meget bred fortolkning. Nu har vi set fru Birthe Rønn Hornbech fra Venstre, som valgte at fjerne fokus fra Irak til fordel for Burma. Regeringen her har fjernet fokus fra Mellemøsten, i hvert fald sidste år, til fordel for altovervejende kristne i Rwanda. Det synes vi jo også er gode eksempler. Men yazidierne kunne i hvert fald være et svar på det spørgsmål, ordføreren stillede.

Fru Pia Kjærsgaard.

Tak for det. Jeg tror, det kræver en grundig diskussion i udvalget, og jeg synes egentlig, må jeg så sige sådan umiddelbart – nu kan vi komme tilbage til det, og jeg vil ikke helt lægge mig fast på det – at det faktisk er en meget fornuftig indstilling, hr. Mads Fuglede kom med, nemlig at vi måske på en eller anden måde i hvert fald kan blive enige om, at vi, når vi nu engang er fanget ind i de der konventioner som en spændetrøje, giver en opfordring til regeringen. Og der kan vi jo se på netop det, som hr. Marcus Knuth nævner.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Derfor siger vi tak til fru Pia Kjærsgaard og går videre til hr. Henrik Vinther, Radikale Venstre.

Tak for det. Ved folketingsvalget forrige sommer var det en af Radikale Venstres mærkesager, at Danmark igen naturligvis skal tage imod kvoteflygtninge, nogle af verdens mest udsatte. Danmark tager nu igen kvoteflygtninge. Der er afsat penge på finansloven til 500 af slagsen, og her på kanten af julemåneden kunne det være et radikalt ønske, at vi også nåede op på de 500, men det er en anden diskussion. Derfor er det på sin vis glædeligt, at De Konservative tager hul på diskussionen om kvoteflygtninge, om end vi ikke er helt pjattede med metoden. Man flygter af mange grunde, og årsagerne til, at man ender i en situation, hvor man så kvalificerer sig til at blive kvoteflygtning, er mange, og forfølgelse på grund af religion er en af dem. Krig er en anden. Men det fælles træk er, at der er behov for beskyttelse af kvoteflygtninge, og det sker af humanitære, altså beskyttelsesmæssige, årsager, ikke på baggrund af den enkelte flygtnings religiøse overbevisning.

Det Radikale Venstre kan derfor ikke bakke op om det fremsatte forslag.

Der er en kort bemærkning til hr. Marcus Knuth. Værsgo.

Anerkender ordføreren, at religion, f.eks. om man er kristen eller muslim, har en stor indflydelse på integrationspotentialet i Danmark, altså når man kommer til Danmark, og anerkender ordføreren, at der er rigtig, rigtig mange forfulgte mennesker rundtom i verden, og at de kristne er en af de grupper, som er mest forfulgt?

Ordføreren.

Jeg anerkender, at også kristne er forfulgte i verden, og at der kan være et behov for beskyttelse af kristne grupper, men jeg må fastholde, som også tidligere ordførere har nævnt, at behovet for beskyttelse netop hviler på et behov for beskyttelse, og at vi ikke kan lave den udvælgelse, fordi det ville kollidere med vores internationale forpligtelser.

Hr. Marcus Knuth.

Nu var fru Pia Kjærsgaard jo inde på andre minoriteter, som også er en del af det her. Jeg brugte før eksemplet med yazidikvinder, og Tyskland – jeg tror endda, det var delstaten Bayern – valgte specifikt at tage et antal hundreder udsatte, forfulgte, forfærdeligt torturerede yazidikvinder. Mener ordføreren, det var forkert at have fokus på yazidikvinder, altså en religiøs minoritet?

Ordføreren.

Jeg skal ikke gå ind i , hvad den bayerske delstat vælger af metoder. Jeg kan konstatere, at Danmark har tiltrådt internationale forpligtelser, og dem agter vi selvfølgelig at overholde. Det gælder også her, og det er behovet for beskyttelse, der afgør det, og ikke de forfulgtes religion.

Fru Pernille Vermund.

Jeg vil gerne følge op på hr. Marcus Knuths spørgsmål, for hvis det ikke er i strid med de internationale forpligtelser, som både Tyskland og Danmark i øjeblikket er bundet af, og for nogen glædeligt bundet af, må det jo være sådan, at det at tage imod en specifik religiøs gruppe, som er forfulgt, er o.k. og ikke i strid med konventionerne. Kan ordføreren ikke se det?

Ordføreren.

Jeg kan som sagt ikke gå ind i , hvad den bayerske delstat har valgt af begrundelser. Jeg kan kun tage den konservative ordførers ord for gode varer.

Jeg må fastholde, at jeg mener, at det her skal hvile på et internationalt regelsæt, hvor vi skal leve op til de forpligtelser, vi har, herunder at yde beskyttelse til dem, der har behov. Her er det så aktuelt kvoteflygtninge, hvor Danmark har sat penge af til at kunne tage imod 500, og aktuelt tager vi imod 200. Men om det er af den grund, som fru Pernille Vermund taler om, kender jeg ikke til, så det kan jeg ikke gå ind i .

Fru Pernille Vermund.

Så hvis man faktuelt kan dokumentere, at der er kristne minoriteter og andre religiøse minoriteter rundtomkring i verden, som er voldsomt forfulgte og mere forfulgte end andre, vil det så være belæg nok til, at Radikale Venstre vil sige, at så har vi en forpligtelse til at hjælpe dem først?

Ordføreren.

Det kan ikke være en forfulgts religion, der afgør, om man kan modtage beskyttelse. Det er alene behovet for beskyttelse og dermed også de forpligtelser, vi har skrevet under på.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Og derfor går vi nu videre til fru Halime Oguz, SF.

Tak for det. I SF mener vi, at det er rigtig godt, at regeringen med pres fra bl.a. SF har åbnet op for at tage imod kvoteflygtninge – i det hele taget – og det gælder uanset deres religiøse tilhørsforhold, og deri indgår selvfølgelig, at kristne også er forfulgte. Det anerkender vi.

Kvoteflygtninge er de flygtninge, der er mest sårbare, og som vi er nødt til at hjælpe og beskytte. Man kan således efter vores opfattelse ikke gøre forskel på f.eks. en kristen og en muslim. Hvis dette beslutningsforslag, der, som jeg tyder det, går ud på at skelne mellem flygtninges religiøse baggrund, kommer til vedtagelse, vil vi kunne se følgende scenario for os: To personer er truet på livet og er flygtet, de har forskellig tro, men er i familie med hinanden, og de sidder nu begge i en flygtningelejr og er lige udsatte og truede. Vi tager fra dansk side ned for at hente dem, og så starter vi med at spørge dem om, hvad de tror på – ikke, hvad de er flygtet fra. Vi vælger i forlængelse af det den, hvis religion vi kan lide, og beder den anden pænt om at blive, hvor vedkommende er. Sådan kan man efter vores opfattelse ikke agere.

Man kan have en principiel holdning til, hvor mange flygtninge vi kan tage imod, og vi kan også have en principiel diskussion om, at det kan hænge sammen med integrationen herhjemme, men at vælge flygtninge ud fra deres religiøsitet er ikke noget, vi bør dyrke i et verdsligt samfund. Det er ren og skær tribalisme. I et verdsligt samfund skelner vi mellem mennesker og ikke religioner.

På den baggrund vil jeg meddele, at SF ikke kan støtte dette beslutningsforslag.

Der er en kort bemærkning til hr. Marcus Knuth. Værsgo.

Vi har jo med vilje formuleret det her beslutningsforslag, så det kan fortolkes meget bredt, og man kan enten gøre det med et meget snævert, afvisende synspunkt og komme med et eksempel som det eksempel, ordføreren selv kom med, eller man kan prøve at favne bredt og se på, hvordan det her kunne gøres på en god måde. Det kunne f.eks. være det, som ministeren har gjort ved at sætte fokus på et altovervejende kristent land i Afrika, i stedet for at vælge nogle af de lande, hvor vi ved der er integrationsproblemer, når man henter folk hertil fra Mellemøsten. Men jeg kan prøve at komme ordføreren endnu mere i møde, for det gælder jo også andre minoriteter. Nu nævnte jeg eksemplet med yazidikvinder, der blev hentet fra Syrien til Tyskland, altså hvor der var et specifikt fokus på yazidier, en religiøst forfulgt minoritet. Så det synes ordføreren er forkert?

Ordføreren.

Nej, overhovedet ikke. Forskellen er bare den, at Tyskland ikke hjalp yazidierne alene ud fra deres religiøse baggrund, men fordi det var en gruppe, som stod over for en etnisk udrensning. De var faktisk ikke alene, for man kan jo også sige, at shiitterne faktisk var lige så udsatte med hensyn til angreb fra Islamisk Stat, altså, de skånede jo ikke nogen – alle dem, der ikke abonnerede på deres tro, skulle slagtes – de skelner jo ikke mellem religioner. Derfor mener jeg også, det vil være fuldstændig fejlslagent og ikke Danmark værdigt at gå ind og bedømme folk alene ud fra deres tro.

Hr. Marcus Knuth.

Det var jo netop det, tyskerne gjorde, da de gik ind og sagde: Her er en specifik gruppe. Yazidier var jo en specifik, udsat religiøs minoritet. Det var jo det, det var. Så lad os sige, at kristne koptere i Egypten stod i en særlig udsat situation, eller kristne i Irak, dem, der overhovedet er tilbage, stod i en særlig udsat situation. Hvorfor ville det være forkert at gå ind at give dem en håndsrækning?

Ordføreren.

Jamen jeg tror, at ordføreren misforstår lidt, hvad jeg siger. Jeg mener jo ikke, at det er forkert, at man hjælper bestemte grupper. Jeg mener jo heller ikke, at det er forkert at hjælpe bestemte grupper, der er udsatte på grund af deres religion, eller som står til en etnisk udrensning. Det er jo slet ikke det, der er tale om. Det, som vi opponerer imod, er, at vi lovgivningsmæssigt kun må prioritere de kristne. Det synes jeg er forkert.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor går vi videre til fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak for det. Vores asylsystem i Danmark er åbenlyst dybt uretfærdigt. Rigtig, rigtig mange af de mennesker, som har brug for beskyttelse rundtomkring i verden, har ikke råd til at flygte. De har ikke råd til at betale en menneskesmugler, og flugt er jo betydelig farligere for nogle, end det er for nogle andre. F.eks. er det sådan, at kvinder er i markant større fare, hvis de flygter, end mænd. Vi ved også, at børns chance for at klare sig helskindet gennem en flugt er betydelig mindre end voksnes. Vi ved, at ældre mennesker, at syge mennesker har markant sværere ved at flygte end raske unge mænd.

Betyder det så, at de flygtninge, som kommer til Danmark, så ikke har et behov for beskyttelse? Nej, men det betyder, at der også er andre rundtomkring i verden, som blot ikke har mulighed for at bevæge sig til f.eks. den danske grænse, og der er nok også nogle af dem, som har et endnu større behov, men som så er helt afskåret fra at flygte.

Heldigvis har vi jo et system, som gør, at det problem, de uretfærdigheder skaber, er en lille smule mindre, og det er et system, som skaber en lille smule mere retfærdighed i den katastrofale globale flygtningesituation, hvor næsten mere end 80 millioner mennesker på verdensplan er tvunget på flugt. Det er et system, som giver mulighed for genbosætning i et sikkert land, i hvert fald for en lille del af de mennesker, som ifølge FN's professionelle vurdering har allermest behov for beskyttelse.

Det system er det, vi kender som FN's kvoteflygtningesystem. FN's kvoteflygtningesystem er en måde at komme uden om de menneskesmuglere, som samtlige partier med rette ønsker at bekæmpe. FN's kvoteflygtningesystem er en måde at aflaste de nærområder på, som rigtig mange partier taler om, når vi diskuterer både kvoteflygtninge og flygtningesituationen i det hele taget.

Når det er en måde at aflaste nærområderne på, er det det, fordi man f.eks. ved at hente mennesker, som tilhører en etnisk minoritet eller en seksuel minoritet, og som derved har et særligt behov for beskyttelse, i en lejr eller et nærområde frigiver ressourcer til at passe på det store flertal af flygtninge, som befinder sig i de her nærområder. Det er så nogle af de mennesker, som Konservative foreslår at vi skal fravælge, fordi de ikke er kristne, og det gør mig rigtig, rigtig ærgerlig og ked af det. Det er de mest udsatte mennesker i verden, vi her taler om – mennesker, der ofte er traumatiserede og har brug for hjælp, og som nu skal diskrimineres, fordi de ikke er kristne.

Vi har lavet et system i FN, der hjælper de allersvageste uanset deres religion, og det system synes jeg vi skal respektere. Fra 1979-2015 har vi efter aftale med FN påtaget os at tage nogle af de kvoteflygtninge, som FN forsøger at få genbosat, og det har jo indtil 2015 drejet sig om ca. 500 kvoteflygtninge om året. Det har vi også råd til i Danmark. Alligevel har skiftende regeringer ikke ønsket at tage det internationale ansvar på sig, og i dag tager vi så kun 200 kvoteflygtninge. 200 kvoteflygtninge er meget bedre end ingen, men det er alt for lidt, i forhold til at der er mere end 80 millioner mennesker på flugt i verden.

I Enhedslisten kæmper vi for, at Danmark tager et endnu større ansvar. F.eks. har vi foreslået at hente både børn og deres familier ud af den nu brændte lejr på Lesbos, Morialejren, for at give dem beskyttelse. Jeg aner ikke, om de er kristne, men jeg ved, at de har et behov for beskyttelse, og derfor synes jeg, at det her forslag, der kommer fra Konservative, er en lille smule usympatisk og mærkeligt, og det kan vi ikke støtte i Enhedslisten.

Marcus Knuth for en kort bemærkning. Værsgo.

[Lydudfald] ... eksempler, der lever op til, hvad det her beslutningsforslag foreslår, er f.eks., at da tyskerne hentede udsatte yazidikvinder, valgte man specifikt at gå efter en religiøs minoritet. Det kunne også være det, regeringen lægger op til, altså at hente flygtninge fra Congo, som er et altovervejende kristent område. Synes ordføreren, at det er usympatisk og mærkeligt?

Ordføreren.

Jamen jeg kan selvfølgelig godt vælge at lægge en positiv tolkning ned over beslutningsforslaget fra Det Konservative Folkeparti, og hvis det, forslaget betyder, er, at vi skal tage endnu flere kvoteflygtninge end dem, vi tager i dag, synes jeg da, vi skal gøre det. Det er bare ikke sådan, jeg læser forslaget, men der kan hr. Marcus Knuth jo nok gøre mig klogere, eftersom det er ham, der har fremsat det.

Jeg synes ikke, at vi skal vælge kvoteflygtninge på baggrund af deres religion, men netop på baggrund af hvad de flygter fra. Og det er jo korrekt, at der er nogle mennesker, som flygter på baggrund af deres religion, og det må vi tage højde for. Men med det her beslutningsforslag fjerner man altså muligheden for at hjælpe alle de andre sårbare mennesker, som jeg listede op: børn, kvinder, syge, ældre – hvis de altså vel at mærke ikke er kristne.

Hr. Marcus Knuth.

Altså, den største og mest forfulgte religiøse gruppe i verden er kristne. Vi kunne bare tage kopterne i Egypten; vi kunne tage dem, der overhovedet er tilbage i Irak. Og de lever jo som jaget vildt. Hvorfor er det, at ordføreren ikke kan se det? Og hvis man tager dem, der er så forfulgt, nogle af de mest forfulgte, og som samtidig har en religion og en forståelse for kultur, der minder mere om vores end om den, som f.eks. folk fra diverse muslimske lande har, hvorfor kan det ikke være en positiv ting?

Ordføreren.

Jeg er for det første ret sikker på, at jøderne også føler sig som et ret forfulgt folk og en ret forfulgt religion. For det andet synes jeg som sagt ikke, vi skal tage hensyn til, hvad folk tror på, men tage hensyn til, hvad de flygter fra. Og der medgiver jeg da også, at der er nogle mennesker, som flygter på baggrund af deres religion, men der er altså også mennesker, som flygter, fordi de er syge, fordi de er politisk forfulgt, fordi de har en seksualitet, som ikke er accepteret i det land, de flygter fra. Så jeg synes og vi synes i Enhedslisten, at fokus hellere skal ligge på, hvad man flygter fra, i stedet for hvad man tror på.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Derfor er det nu fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige.

Tak for det. Nye Borgerlige mener, at vi skal indføre et fuldt stop for asyl i Danmark. Vi har massive udfordringer med udlændinge i Danmark, primært fra den muslimske verden. Vi har store integrationsudfordringer, og dem har vi, fordi man i alt for mange år har ført en asylpolitik, hvor for mange er kommet hertil, og hvor for få er sendt ud, når de ikke har kunnet opføre sig ordentligt eller forsørge sig selv. Det stop for spontanasyl, som vi ønsker, er ikke indført endnu. Den dag, det bliver indført, og det er jeg ret sikker på at det bliver på et tidspunkt, og den dag, de her problemer forhåbentlig er løst, så er vi åbne for, at man igen kan tage imod kvoteflygtninge. Men først den dag.

Når vi når dertil, synes vi, det er helt naturligt, at man prioriterer de kvoteflygtninge ud fra to væsentlige kriterier i prioriteret rækkefølge. Det første skal naturligvis være, at de mennesker, vi tager imod, skal have let ved at tilpasse sig og indpasse sig i det danske samfund, og det ved vi at folk fra de kristne kulturkredse i langt højere grad har end eksempelvis muslimer. Det andet er, at de naturligvis skal have et reelt beskyttelsesbehov, som betyder, at de ikke bare kan få hjælp i deres nærområder. For faktum er jo, at vi kan hjælpe langt flere, hvis vi hjælper dem tæt på det land, de flygter fra, og derfor skal hele indsatsen eller størstedelen af indsatsen koncentreres i nærområderne. Men der er nogle ganske få, når vi sådan taler i forhold til den samlede masse, som ikke bare kan hjælpes i nærområderne, og det er jo primært dem, som er så forfulgt, at selv når de kommer til et asylcenter i Europa, selv når de kommer til et asylcenter i Danmark, så er de stadig forfulgt, fordi muslimer selv i Danmark og selv på asylcentre i Danmark chikanerer dem, er voldelige, og det har den konsekvens, at myndighederne har problemer med at have muslimer og kristne under samme tag.

Derfor er det helt oplagt, at den dag, vi eventuelt igen skal tage imod kvoteflygtninge – set fra Nye Borgerliges perspektiv – vil det være logisk at tage imod folk fra den kristne kulturkreds og i et begrænset antal, hele familier, og i et antal, som vi også år for år vurderer, altså hvor mange det er, vi kan tage hertil. Situationen er desværre ikke den, at vi har 90 mandater eller 90 mandater bag vores politik. Situationen er den, at vi har en regering, som har åbnet for flere kvoteflygtninge, selv om der stadig ikke er et stop for spontan asyl. På det bagtæppe, på den baggrund kunne man godt have et ønske om, at regeringen lægger vægt på, at de udlændinge, som man tager som kvoteflygtninge, ikke bare er dem, som har størst brug for hjælp, men også er dem, som har lettest ved at tilpasse sig det danske samfund. Og der er det bare objektivt set en kæmpe fordel, at man har et kristent kulturgrundlag, og at man er rundet af nogle værdier, som minder om dem, vi har i Danmark.

I beslutningsforslaget er der et par enkelte sætninger, som vi ikke er sådan helt begejstrede for. Der står noget om, er det jo særlig er i den muslimske verden, i de mellemøstlige lande, at kristne er mest forfulgt. Det er jo faktuelt rigtigt. Vores problem er med de migranter, der er kommet hertil fra de muslimske lande. Vi måler ikke på religion i Danmark, men vi kan jo se på nationaliteter, og hvordan de klarer sig, når de kommer til Danmark. Vi kan jo se, at dem, der kommer fra nationaliteter, som er kristne eller rundet af kristne værdier, eller andre religioner, klarer sig godt. Vi kan se, at dem, der kommer rundet af islamiske kulturer eller tilsvarende, klarer sig dårligt. Men vi ved rent faktisk ikke nok om, om de irakere, syere osv., der er i Danmark, er kristne eller muslimske, og som en til en begår kriminaliteten og lever på offentlig forsørgelse osv. Vi kan have en klar formodning om det, men jeg kunne godt tænke mig, at vi fik noget mere viden om, hvordan det forholder sig med de mennesker, der er kommet hertil fra Irak, Syrien, Afghanistan osv. Der er nogle forhold i forhold til religionsfrihed, der gør, at vi ikke måler på det, men jeg synes, det kunne være interessant at få den viden, før man begynder at åbne for, at afghanerne, syrere, irakere, marokkanere osv. kan komme hertil, bare fordi de siger, at de er kristne.

Med det udgangspunkt, at der allerede nu bliver modtaget kvoteflygtninge; med det udgangspunkt, at de kvoteflygtninge, som betegnes som kristne, ikke er folk, der bare er hoppet over fra en religion til en anden for at få adgang hertil, så kan vi sådan i grove termer bakke op om forslaget.

Hr. Rasmus Stoklund for en kort bemærkning.

Tak. Det var egentlig mest lige noget af det sidste, som fru Pernille Vermund var inde på, jeg synes var interessant, for det er jo noget af det, som Ruud Koopmans berører i sin bog »Islams forfaldne hus«. Der har han en gennemgang af, hvordan libanesere i Australien klarer sig, og der er et helt entydigt mønster: Kristne libanesere klarer sig godt, og muslimske libanesere klarer sig dårligt. Så vidt jeg husker, har han en anden undersøgelse, hvor det er arabere i Detroit, og der er samme mønster: Muslimske arabere klarer sig ikke så godt, og kristne arabere klarer sig rigtig godt. Jeg synes, at fru Pernille Vermund har en pointe i, at det da er noget, der kunne være interessant, altså at det var sådan noget, man kunne ønske sig som et forskningsprojekt inden for integrationsindustrien herhjemme – hvis der var nogen, der ville kaste sig over det. Men det var mere en bemærkning.

Ordføreren, værsgo.

Jamen jeg ville ønske, at vi kunne få den viden. Jo mere præcise vi kan være i forhold til at komme tæt på, hvor problemerne er, jo bedre kan vi også være til at løse dem. Og i det omfang, at man kan sige, at det ikke gør noget, at du er rundet af en islamisk kultur, for det er din egen religion, og det er dit eget tankegods, der er stærkt nok til, at du ikke er kvindeundertrykkende, og at du ikke har de her totalitære tankesæt, som man ofte ser, så er det jo en rar og god viden at have. Så vi bakker fuldt op om, at man får så meget viden som overhovedet muligt.

Så siger vi tak til fru Pernille Vermund, og så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Marcus Knuth.

Tak, hr. formand. For os Konservative er kristendommen en del af grundlaget af det danske samfund, og her tænker jeg selvfølgelig ikke på, om man er aktivt troende eller ej. Jeg tænker på, at den kristne kultur er med til at definere os danskere. Vi er også af den overbevisning, at man har markant nemmere ved at integrere sig i det danske samfund, hvis man kommer hertil fra en kristen kultur eller en kultur, der ligger tæt op ad vores egen.

Lad os se på kristne minoriteter i Mellemøsten. Jeg har før nævnt de kristne i Irak; dem, der overhovedet er tilbage. Jeg tror, at der engang var over en million. Hvis der overhovedet er nogle få hundredetusinder tilbage, er det det. De levede jo engang forholdsvis fredeligt side om side med andre religioner, og i dag lever de som jaget vildt. Man hører om de angreb og overgreb, der er mod koptere i Egypten, og jeg kunne blive ved og ved. Når vi så ser, hvor udsatte kristne minoriteter er, især i Mellemøsten, jamen så synes vi jo, at det ville være ret åbenlyst at række hånden ud til den her særlig forfulgte gruppe, som desuden ville have et større integrationspotentiale.

Man må godt sige integrationspotentiale her i Folketinget. Ministeren har selv sagt det. Andre partier har sagt det; man må bare ikke sige integrationspotentiale og religion. Det er nemlig politisk ukorrekt. Det synes vi Konservative er at gå lige langt nok.

Vi Konservative vil gerne tage kvoteflygtninge. Det er den eneste rigtige måde at tage flygtninge på. Vi mener ikke, vi skal åbne op lige nu. Vi havde egentlig håbet på, at vi kunne åbne op, fordi da Socialdemokratiet gik til valg, lovede man jo, at man ville trylle alle asylansøgere ned til en lejr i Nordafrika for netop dermed at fjerne problematikken med den spontane asyltilstrømning for derefter at kunne fokusere på den gode måde at få flygtninge hertil på, nemlig gennem kvotesystemet. Det er jo så ikke sket endnu. Så det her er selvfølgelig et forslag, der kigger ud i fremtiden til den dag, hvor regeringen får styr på den spontane asyltilstrømning.

Som jeg sagde til hr. Mads Fuglede: Jeg var jo så glad, dengang Venstre først som en etpartiregering og senere som en del af VLAK-regeringen sagde, at Danmark er et kristent land. Der var jo nogle fra Socialdemokratiet – jeg tror, fru Mette Gjerskov var en af dem – der syntes, at det kunne man simpelt hen ikke sige. Jeg synes, at fru Mette Gjerskov måske skulle have kigget på grundloven, inden hun mente det, men vi syntes, det var positivt.

Når man så også så den forholdsvis brede opbakning, der var til hr. Naser Khaders arbejde for netop at hjælpe forfulgte kristne flygtninge i Mellemøsten, jamen så burde det her også være noget, der var bred opbakning til. Derudover siger mange blå partier generelt: Jo, der er rent faktisk noget om religion og integration, men alligevel vil man ikke bakke det her op. Som jeg nævnte, gjorde Birthe Rønn Hornbech rent faktisk langt hen ad vejen det, som vi foreslår. Hun valgte at flytte fokus fra Irak til Burma. Dengang var der jo en masse, bl.a. Radikale, som syntes, det var helt forfærdeligt, men selv om en Venstreminister rent faktisk har gjort noget af det, vi foreslår her, så vil man stadig væk ikke støtte op. Det synes vi jo er ærgerligt.

Vi vil gerne sige tak til Dansk Folkeparti, vi vil gerne sige tak til Nye Borgerlige for den positive modtagelse af det her, og det er ærgerligt, at især Venstre og Socialdemokratiet ikke bakker helhjertet op. Jeg tror, det var hr. Mads Fuglede, der sagde, at det godt kan være, at man tænker hen i den retning, men det er i hvert fald også det, man gør, men man vil bare ikke sige det højt, og det synes vi er lidt ærgerligt. Men tak for en rigtig, rigtig god debat, og som sagt: Tak til de partier, der støtter op i hvert fald i retningen af det her forslag.

Der er en kort bemærkning til fru Pernille Vermund.

Tak for det. Som jeg sagde i min ordførertale, er vi en lille smule bekymrede ved den del, der handler om at tage kvoteflygtninge fra de mellemøstlige lande. Og vi er fuldstændig med på, at dér er presset mod kristne allerstørst. Vi har bare endnu ikke fakta nok, som viser, hvordan den enkelte flygtning og migrant, som allerede er kommet, klarer sig, afhængigt af hvad dennes religion er. Og når vi har så massive udfordringer, som vi har, så synes jeg, vi skylder, at vi måske får sat noget arbejde i gang i forhold til at finde ud af, hvordan dem, der er kommet hertil fra Irak, fra Syrien osv., så klarer sig, afhængigt af om de er muslimer, om de er kristne, eller om de har en tredje religion. Vil ordføreren eventuelt bakke op om sådan en undersøgelse?

Ordføreren.

Jeg vil i hvert fald meget gerne tage diskussionen i udvalgsarbejdet. Altså, ordføreren for Socialdemokratiet hr. Rasmus Stoklund kom jo faktisk med nogle rigtig, rigtig gode eksempler fra Australien og fra USA, som viser det, som jeg i hvert fald ud fra bare et helt almindeligt fornuftssynspunkt tror gælder i forhold til mange af dem, der kommer hertil som forfulgte kristne fra Irak. Jeg tror ikke, man som forfulgt kristen fra Irak havner i samme kriminalitetsstatistikker og arbejdsløshedsstatistikker, som sunnimuslimer eller nogle andre gør. Men det er i hvert fald en diskussion, jeg meget gerne vil tage.

Fru Pernille Vermund.

Tak, det er jeg glad for. Og som ordføreren nævner, har hr. Rasmus Stoklund også nævnt andre lande, som man jo ikke plejer at betegne som totalitære eller på andre måder sådan menneskefjendske, og som jo netop har analyser, der viser, hvordan folk klarer sig. I en tid, hvor kulturkonflikter og religionskonflikter betyder så meget, synes jeg, det ville være helt oplagt. Så det håber jeg vi er partier på tværs af midten der kan være enige om at få afdækket, og så kan man jo bruge undersøgelserne til det, man vil.

Ordføreren.

Tak, og hr. Rasmus Stoklund har i hvert fald selv lagt op til en diskussion i den retning, så jeg håber, der vil være et flertal af partier, der gerne vil kigge på det, som ordføreren foreslår.

Tak til hr. Marcus Knuth. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.