Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 30:

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af en pligt til indhentning af offentlige straffeattester ved ansættelse af personale og ledelse i pleje- og omsorgssektoren.

Af Karina Adsbøl (DF) m.fl.

(Fremsættelse 08.10.2020).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er sundheds- og ældreministeren.

Tak for det. Det her forslag er et forslag om, at regeringen inden udgangen af indeværende folketingsår skal indføre et krav om indhentelse af offentlige straffeattester ved ansættelse af personale i pleje- og omsorgssektoren for både private og offentlige arbejdsgivere. Forslaget er med nogle tilføjelser en genfremsættelse af et beslutningsforslag, som vi har behandlet her i Folketingssalen før sommerferien sidste år.

Først vil jeg godt slå fast, at jeg er helt enig med forslagsstillerne i, at de borgere, der modtager hjælp i ældreplejen, altid skal kunne have tillid til det personale, der kommer i deres hjem. Jeg kan kun bakke op om, at vi skal sikre, at borgere, som er afhængige af andres hjælp i hverdagen, skal kunne være helt trygge ved det personale, som kommer hos dem. Jeg er også enig med forslagsstillerne i, at indhentelse af en straffeattest alene, selvfølgelig, er et øjebliksbillede af en persons fortid. Straffeattesterne er selvfølgelig i sagens natur bagudrettede, og de vil således alene kunne forhindre ansættelse af personer, der tidligere har begået kriminelle handlinger.

Vi skal jo også tage os i agt for, at indhentelse af straffeattester ikke må skabe en falsk tryghed af, at alt så bare er i skønneste orden. Og det er vigtigt, uanset hvad, at få ansat de rigtige medarbejdere i ældreplejen. Der er i dag en række muligheder for at kunne sikre det.

Det er helt afgørende, at der i forbindelse med ansættelse i ældreplejen gennemføres ansvarlige og grundige ansættelsesprocedurer for at afdække, om det er den rette person med de rette kompetencer til jobbet. Forhold, der er vigtige at lægge vægt på i den forbindelse, er bl.a. en grundig ansættelsessamtale og udtalelser og referencer fra tidligere arbejdsgivere. Hvis man i den konkrete ansættelsessituation vurderer, at man kan have behov for det – og det gælder både offentlige og private arbejdsgivere i ældreplejen – så kan man allerede i dag rekvirere en straffeattest. De offentlige arbejdsgivere i ældreplejen har siden 2019 haft den mulighed.

Så skal det også nævnes, at vi følger udviklingen på det specialiserede socialområde, hvor det i godt et halvt år har været en pligt at indhente en straffeattest inden ansættelse af personale, vikarer og ledere på konkrete sociale botilbud. Det er jo den ordning, man foreslår her at videreføre til ældreplejen, men der er altså kun et halvt års erfaring. Jeg mener, at vi bør følge det lidt længere tid for at kunne drage nogle erfaringer fra den metode.

Vi må heller ikke glemme, at man ikke kun skal fokusere på ansættelsessituationen. Ældreplejen skal være et kontinuerligt arbejde for at sikre, at den enkelte svækkede ældre får en god og omsorgsfuld pleje, og det er ledelsen, der har det helt centrale ansvar her. Det er en synlig ledelse, der viser vej, får udbredt de rette værdier, sikrer supervision, og som ikke mindst sikrer, at medarbejderne har og vedligeholder de rette kompetencer. Og jeg taler både om de sådan helt faglige, men selvfølgelig også om de mere værdibaserede, de mere menneskelige kompetencer; for i en kultur, hvor det går galt, er det både fagligheden og de menneskelige værdier, som lider skibbrud. Derfor skal ledelsen løbende udvise meget, meget stor opmærksomhed og reagere, ja, f.eks. på ændret adfærd hos borgeren eller hos andre medarbejdere eller på henvendelser fra de pårørende.

Det er jo ikke sådan, at man herindefra kan lave noget, hvor man hundrede procent sikrer sig mod brodne kar i nogle brancher, og det gælder selvfølgelig også i ældreplejen. Men vi skal hele tiden se på, om der er brug for bedre og flere værktøjer til at understøtte, at man kan få ansat de rigtige medarbejdere i ældreplejen, og at dem, der er de rigtige på ansættelsestidspunktet, stadig væk er de rigtige mennesker med de rigtig gode værdier og den gode faglighed, også efter flere års ansættelse.

Som oplyst lige før jul, den 19. december, hvor vi havde behandlingen af to andre beslutningsforslag, skal vi sikre, at medarbejderne i ældreplejen har de rette faglige og menneskelige kompetencer. Og vi skal også have belyst alle de mulige løsninger. Der vil derfor blive nedsat en arbejdsgruppe, som skal se på mulige løsninger til, hvordan man i ældreplejen kan få værktøjer til at understøtte, at de her brodne kar ikke får arbejde på området.

Man skal bl.a. se på de her fordele og eventuelle ulemper ved en eventuel autorisationsordning for social- og sundhedshjælpere, og man skal også undersøge, om der er ansættelsesretlige muligheder, der kan understøtte, at brodne kar ikke ansættes i ældreplejen. Det ville være helt naturligt i det arbejde at se på indførelse af krav om indhentelse af offentlige straffeattester ved ansættelse for både private og offentlige arbejdsgivere. Det vil være helt naturligt, at arbejdsgruppen også skal se på det og se, hvad man har af erfaringer de steder, hvor det er blevet gjort, både i ældreplejen, hvor man har gjort det på frivillig basis, og de steder i andre sektorer, hvor det er indført.

Desuden vil jeg nævne som led i den politiske opfølgning på ældretopmødet, at vi sammen skal drøfte forslag til tiltag på ældreområdet, der kan være med til at løfte området mere generelt, herunder også at det kan forhindres, at uønskede medarbejdere får ansættelse i ældreplejen. Og der er vi åbne for alle gode forslag, og vi har et samarbejde med Ældre Sagen, med FOA og med KL som arbejdsgivere præcis omkring dette.

Jeg vil også slå fast, at det ikke er sådan, at der findes ét enkelt håndtag her i Folketingssalen, som vi lige kan skrue på, og så er problemerne løst. Det er et langt sejt træk, som også kræver en villighed til at prioritere midler på ældreområdet. Den villighed har regeringen, og det håber jeg også at Folketinget har.

Vi kan ikke støtte det konkrete forslag om at indføre krav om at indhente offentlige straffeattester ved ansættelse af personale i pleje- og omsorgssektoren for både private og offentlige arbejdsgivere. Men vi er som nævnt åbne for at drøfte alle gode forslag og idéer, som kan trække ældreplejen i en ny og bedre retning. Jeg ser frem til det videre arbejde i arbejdsgruppen, der skal se på, hvordan man i ældreplejen kan få værktøjer til at understøtte, at de her brodne kar ikke får arbejde på området. Tak for det.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Først er det fra fru Karina Adsbøl.

Tak for det. Altså, jeg er jo noget uforstående over for, at ministeren ikke kan støtte det her gode forslag, for det er jo sådan i dag, at der er en »kan«-bestemmelse i forhold til at indhente straffeattester, og det vil sige, at det ikke er en »skal«-bestemmelse. Vi ønsker jo i Dansk Folkeparti, at det skal være en »skal«-bestemmelse, også i forhold til at indhente de her offentlige straffeattester. Jeg rettede henvendelse til ministeren i august, netop fordi Ekstra Bladet havde kørt en række artikler, bl.a. omkring en ældre dame, som havde brug for pleje og omsorg, og overskriften var: Min mor fulgte tyveriet med øjnene. Det var jo netop en social- og sundhedshjælper, der her stjal fra den ældre dame, som så kunne følge det her tyveri med øjnene.

I ministerens svar sagde ministeren, at det ikke var sådan, at private leverandører kunne indhente offentlige straffeattester, at det kan de simpelt hen ikke i dag, og ministeren svarede så også, at det ville man kigge på i august. Og nu kan jeg så konstatere, at ministeren ikke synes, at man skal støtte det her forslag.

Ministeren.

Jeg er ikke bekendt med den helt konkrete sag, som ordføreren fremdrager, i hvert fald ikke på stående fod, men hvis det her forslag skulle have haft en effekt, skulle det jo have været en person, der var tidligere straffet, og det er jeg simpelt hen ikke klar over om vedkommende i den konkrete avisartikel var. Det viser nok også meget godt, at uanset hvad er det jo sådan, at en straffeattest helt klart – helt klart – kan være relevant at indhente, men ikke kan stå alene og desværre heller ikke kan være nogen garanti for, at vi så har sikkerhed for, at der ikke er brodne kar i ældreplejen.

Udfordringen i ældreplejen er jo, at vi har at gøre med mennesker, der kommer hjem i hjemmet hos de ældre, endda sårbare ældre, der er i en udsat position, og derfor skal det være fuldkommen krystalklart, at vi fra det offentlige Danmark ikke på nogen måde tolererer, at nogen som helst brodne kar vil tage arbejde her for at udnytte den situation.

Fru Karina Adsbøl.

Jamen derfor er det jo endnu mere uforståeligt, at ministeren siger, at det vil man ikke tolerere, hvis det sker, når ministeren samtidig ikke vil være med til at sætte ind, i forhold til at det skal være obligatorisk at indhente offentlige straffeattester. Altså, ministeren må da anerkende, at det er et forebyggelsesværktøj – et forebyggelsesværktøj, som netop kan stoppe nogle af de brodne kar fra at få ansættelse igen, herunder også ansættelse i privatsektoren. For der gælder forskellige regler, også på det her område, for det offentlige og for det private.

Så hvad vil ministeren gøre for at sikre, at de brodne kar, som er dømt, eller som vil begå kriminelle handlinger, ikke ansættes i pleje- og omsorgssektoren?

Ministeren.

Jamen det, der skal gøres, er jo, at der skal ske en styrkelse af rekrutteringsarbejdet og en styrkelse af fastholdelsesarbejdet, og der må man bare sige, at når vi ser på primært ældreområdet i årene fremover, står vi med en kæmpestor udfordring, nemlig at vi har brug for mange flere, i titusindvis af medarbejdere, så derfor skal det være en attraktiv og god arbejdsplads og ikke en arbejdsplads, hvor der er nedskæringer, og hvor der er en dårlig kultur. Det tror jeg er kernen i det, altså at gøre det attraktivt for mennesker med en sund kultur at søge job dér.

Tak. Så er det fru Mette Thiesen.

Tusind tak. Jeg bliver nødt til lige at stille et spørgsmål til ministeren, fordi ministeren står her og siger, at en straffeattest er et tegn på et øjebliksbillede. Ministeren står også og italesætter det her med, hvor vigtig en god rekrutteringsproces er, og hvor vigtigt det er, at dem, som kommer hjem i folks private hjem, ikke er de her brodne kar. Derfor giver det simpelt hen ikke nogen mening, at man ikke vil bakke op om, at de selvfølgelig skal have en ren straffeattest.

Jeg er selv skolelærer. På det område har man børneattester som noget ganske naturligt. Hvis du skal arbejde med børn, skal du selvfølgelig have en ren børneattest. Det er ganske naturligt. Nogle af de eksempler, der er nævnt specifikt i det her beslutningsforslag, er folk, der har en dom i forvejen, der har begået bedrageri, der har slået ældre mennesker og alt muligt andet. Det vil man jo kunne fange lynhurtigt, hvis man indhenter en straffeattest. Jeg kan simpelt ikke forstå det.

Hvorfor vil Socialdemokratiet og hvorfor vil ministeren ikke bakke op om, at man selvfølgelig skal have en ren straffeattest, hvis man skal tage sig nogle af de mest udsatte borgere i deres eget private hjem?

Ministeren.

Men når det er et øjebliksbillede, hvad vi så er enige om at det er, så er det jo netop også noget, som ikke skal give nogen falsk tryghed, og det er netop det, som er helt afgørende.

Jeg vil appellere til, at man nu lader den arbejdsgruppe med FOA og KL og uddannelsesstederne, centrale parter på området, undersøge det her. Lad os nu samle erfaringerne, og lad os få det her undersøgt. Hvad de så indstiller, er jeg meget, meget klar til at lytte til, men jeg tror, det er helt afgørende, at vi også erkender her fra Folketingets side, at der ikke findes ét værktøj, som man kan bruge og så sige, at det her problem bare er løst. Det findes der ikke. Det her værktøj vil heller ikke være det, som vi kan bruge og så sige, at det her problem er elimineret og er løst. Det vil ikke være muligt at få.

Offentlige straffeattester går jo 10 år tilbage; private straffeattester går 5 år tilbage. Der er mange ting, som gør, at man ikke ville kunne fange alt.

Fru Mette Thiesen.

Vi er da fuldstændig enige om, og det ved ministeren også udmærket godt, og det har vi drøftet flere gange, at der skal flere ting til, og det er vi selvfølgelig også klar til. Men når man ansætter en person, som skal tage sig af ældre mennesker – det kan være ældre mennesker med demens, det kan være ældre mennesker, der er så plejekrævende, at de bor i en plejebolig, men det kan også være ældre, der skal have folk hjem i deres eget private hjem, så synes jeg da, det er ganske naturligt, at de ikke må have en dom for at have bedraget, stjålet, truet, begået vold. Mener ministeren reelt set ikke, at det her er et af nogle ret gode greb til at sikre de ældre mennesker?

Tak. Ministeren.

Det er jo netop indført pr. 1. juli sidste år i sociale tilbud på det sociale område, og det, jeg foreslår vi gør, er, at vi opsamler nogle erfaringer i den her arbejdsgruppe. Den har kun været i gang i nogle få måneder, og det har været under en epidemi, så jeg ved ikke præcis, hvad der er sket ovre i det område med ansættelser. Så ser vi på, hvad de anbefaler at vi gør på det område her, men samtidig også erkender, og det er jeg glad for at ordføreren også bekræfter, at det ikke er det her, som vil være garantien imod det, vi så i TV 2-dokumentaren, eller de andre ting, som vi har set og er blevet forfærdet over i de seneste måneder.

Så er det fru Liselott Blixt.

Jeg synes, at når man stiller en minister et spørgsmål eller kommer med et forslag, får man ofte en rigtig lang tale om en hel masse ting og alligevel ingenting. Ministeren blander det sammen. Ministeren kigger ikke på de erfaringer, man har på børneområdet. Jeg er frivillig Natteravn. Der skulle jeg indhente en børneattest. Vi har haft børneattester på børneområdet i rigtig mange år. Er det fuldstændig ligegyldigt? Ville det have været bedre, at man der så på ansættelsessamtalen, som ministeren var inde på? Ministeren taler om, at vi mangler personale. Er det derfor, ministeren er bange for, at vi stiller nogle krav? For det kunne jo være, at vi ad den vej kunne luge nogle ud. Og til det her med at gøre det til et krav: Ja, der er rigtig mange kommuner, der gør det, men der er også nogle, der ikke gør det. Og det er for at sikre vores ældste medborgere.

Så siger ministeren, at man også skal være klar til at sætte økonomi af til det. Det her koster jo ikke penge. Det vil jeg gerne have ministerens svar på, for hvad koster det her forslag om at sige til kommunerne, at det skal være en pligt?

Ministeren.

Lige præcis priselementet i det er noget af det, som den her arbejdsgruppe, som er nedsat, skal vurdere. Den arbejdsgruppe har altså til formål at vurdere helt generelt, hvordan vi sikrer en bedre rekruttering til ældre- og plejeområdet med en stærkere, men også en større tiltrækning af de rette mennesker med de rette værdier og de rette kompetencer. Det, de gør konkret, er at se på, hvad man gør på andre områder, og hvad man kan gøre her. Og hvad vil det koste økonomisk, og hvad kan man indhente af erfaringer? Det har i rimelig kort tid været frivilligt at gøre det. Hvad er der af erfaringer herfra, og hvad har vi af erfaringer fra andre sektorer? Og det arbejde er sat i gang. Og jeg mener, at det vil være klogest, at vi lige afventer, hvilket resultat der kommer af det arbejde.

Fru Liselott Blixt.

Jeg synes, det er noget fjolleri at tale udenom, fordi der nu kommer et forslag. Vi har i Dansk Folkeparti haft en stribe forslag, der netop skulle være med til at opbygge, at vi kunne have en tryg hjemmepleje, så man ikke blev udsat for nogle af de ting, vi oplever. Når vi så kommer med et enkelt forslag, er det ikke stort nok, fordi der skal mange flere ting til, men når vi kommer med et større forslag – der kommer et til behandling bagefter – er det garanteret for stort og koster rigtig mange penge. Det er hele tiden modsatte svar, ministeren giver. Hvorfor er det ikke simpelt hen bare at sige: Det burde være sådan i alle kommuner? Man kunne jo starte med at sige: Jeg sender et hyrdebrev ud til alle kommunerne om, at de skal bede om det. Var det ikke noget?

Ministeren.

Hvis det er det, som den her arbejdsgruppe ender med at foreslå, så lad os se på det. Jeg kan sige, at partierne er indkaldt til et møde i morgen. Jeg mener, at det er i morgen, at vi har et møde som opfølgning på ældretopmødet sammen med FOA, Ældre Sagen og KL, hvor de forskellige spor for opfølgningen bliver gennemgået med ældreordførerne. Jeg ser meget frem til det møde. Der bliver man også orienteret om, hvordan de arbejder på de her områder, og de vil komme med nogle konkrete anbefalinger. Der er det vigtigt, at vi lytter til dem, der har fingeren på pulsen og har ansvaret derude.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ministeren. Så går vi i gang med ordførerrækken. Og den første ordfører er fru Birgitte Vind fra Socialdemokratiet.

Der er sprittet af, fornemt. Tak for ordet, og tak for forslaget. I Danmark har vi en offentlig sektor, som vi med rette kan være temmelig stolte af. Ikke mindst har vi en kommunal ældresektor med tusindvis af dedikerede medarbejdere og ledere, der dag ud og dag ind sikrer omsorg og nærvær for tusindvis af ældre medborgere. Coronakrisen har om noget vist os alle, at netop denne sektor består af engagerede medarbejdere, som gør deres ypperste for at yde den bedste velfærd til vores ældste medborgere.

I Danmark har vi også en rigtig fin kontrakt med hinanden om, at vi her på Christiansborg sikrer den rette lovgivning om, at kommunerne i dette tilfælde, hvor det handler om ældreplejen, fylder rammerne ud. At ansætte personale i den kommunale ældrepleje er jo selvsagt en kommunal opgave, og i kommunerne gør man sig umage for at ansætte de rette medarbejdere, ligesom man har til opgave at sikre klare retningslinjer for medarbejdernes daglige arbejde, herunder også det arbejde, der betyder, at man bliver betroet at komme ind i ældre menneskers private hjem.

I forslaget, som Dansk Folkeparti her har fremsat, ønsker man at pålægge kommunerne at indhente straffeattester ved ansættelse i ældreplejen. Jeg tror, det siger sig selv, at alle her i salen godt kan se fornuften i, at det er ret og rimeligt, at man har mulighed for at indhente en straffeattest, når man ansætter personale, der skal ind i borgernes private hjem, ikke mindst borgere, der er udsatte på grund af deres alderssvækkelse og måske demens. Finder man som arbejdsgiver ud af, at en ansøger tidligere har været straffet for f.eks. berigelseskriminalitet, ja, så kan man tage sine forholdsregler.

Netop fordi det her emne jo har været debatteret før, bl.a. hjulpet rigtig godt på vej af Dansk Folkeparti, har det jo faktisk siden den 7. juli 2019 været muligt for kommunerne at indhente offentlige straffeattester. Så jeg vil sige til Dansk Folkeparti, at jeg faktisk tror, at det her er en hjertesag for os alle sammen. Jeg ville sådan set også godt kunne forstå det her forslag, hvis det var fremsat, på baggrund af at de bestemmelser, som blev vedtaget den 7. juli 2019, ikke havde virket.

Men jeg er altså ikke bekendt med det, og jeg kan heller ikke se ud af det materiale, som Dansk Folkeparti henviser til i beslutningsforslaget, om det henviser til konkrete sager, hvor kommuner efter den 7. juli 2019 har undladt at indhente straffeattester, og hvor der efterfølgende er ansatte i ældreplejen, der har begået noget ulovligt, der ville kunne have været forhindret, hvis der havde været et krav om indhentelse af straffeattester. Så vidt jeg kan se, drejer alle de sager, der er henvist til, sig om folk, som har været ansat før den dato, hvor det blev muligt at indhente straffeattester. Jeg har ikke set nogen nye sager siden, heller ikke de sager, der er henvist til i pressen. Men det kan være, at der er noget, jeg har overset.

Det er jo ingen kunst, at vi her i salen laver nye love. Så selv om det kan virke sådan meget tillokkende at sige til kommunerne, at nu skal de indhente straffeattester, så vil jeg på det kraftigste anmode om, at vi lader de bestemmelser virke, som jo knap er halvandet år gamle, altså træde i kraft, så vi kan se virkningen af dem. Men vi skal selvfølgelig hele tiden sikre os, at kommunerne har de bedst mulige redskaber til at ansætte det rigtige personale. Og skulle det mod forventning vise sig, at bestemmelserne fra juli 2019 ikke hjælper kommunerne, jamen så er sagen måske en anden.

I Socialdemokratiet vil vi ikke sidde reelle advarsler overhørig. Det er nødvendigt lige nu at lade de nyeste regler virke, og så håber vi selvfølgelig, at de virker, som de er tiltænkt. Jeg har ikke hørt fra nogen kommuner, at de ikke indhenter straffeattester på ældreområdet, og jeg har ikke hørt om sager, hvor folk er blevet ansat siden 2019.

Vi noterer os samtidig også med glæde, at sundheds- og ældreministeren i forbindelse med behandlingen af også B 62 og B 74 om autorisation af social- og sundhedshjælpere meddelte – og det er også lige meddelt her fra talerstolen – at der vil blive nedsat en arbejdsgruppe bestående af blandt andre repræsentanter for KL og FOA til at se på mulige løsninger på, hvordan man fremadrettet kan undgå brodne kar i ældreplejen. Her vil det selvfølgelig være naturligt at genbesøge behovet for et krav om indhentelse af straffeattester, og det hører jeg også ministeren er åben over for at se på, hvis det er det, der bliver anbefalet.

I Socialdemokratiet kan vi altså ikke bakke op om forslaget, som det ligger, men vi ønsker selvfølgelig et bredt samarbejde i Folketinget om det her område, og vi ser også frem til arbejdsgruppens anbefalinger. Jeg skulle hilse fra SF og sige, at de heller ikke kan stemme for forslaget, som det ligger nu, men ser frem til debatten. Og jeg vil sige tak for ordet.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger, først fra fru Karina Adsbøl.

Det er simpelt hen utroligt, som Socialdemokratiet modtager det her beslutningsforslag. For jeg ved ikke, om den socialdemokratiske ordfører ikke har fulgt med. Jeg nævnte også et eksempel til ministeren her fra august 2020, og der er masser af eksempler, hvis man læser dagens aviser, og det er heller ikke lang tid siden, at en pædagog blev filmet i at slå en handicappet borger, og der kommer en retssag her i januar. Så jeg ved ikke, hvor den socialdemokratiske ordfører befinder sig henne. For hvis man læser aviserne, kan man se, at eksempler jævnligt popper op.

Men jeg vil egentlig spørge om noget, for grunden til, at det blev en mulighed at indhente offentlige straffeattester, var jo Dansk Folkeparti, og at vi havde debatteret de her forslag. Men det, der også er i det, er, at det stadig væk er en »kan«-bestemmelse, og den anden del af det er jo, som jeg tidligere har sagt under den her debat, at private leverandører ikke har samme mulighed for at indhente offentlige straffeattester; og samtidig siger den socialdemokratiske ordfører, at det vil man ikke være med til.

Jeg må bare sige: Jeg er dybt forundret. Hvad vil Socialdemokratiet gøre for at forebygge det og få et værktøj, så de brodne kar stoppes?

Ordføreren.

Jeg er nødt til lige at gentage noget af det, ministeren sagde. Det her med i sig selv at indhente en straffeattest er jo ikke nok til at undgå brodne kar. Så der er flere håndtag, der skal trækkes i, og jeg synes, det er at overfortolke det, når man siger, at vi ikke vil gøre noget, at vi ikke tager det alvorligt. Jeg siger netop, at vi vil følge den her udvikling meget nøje, og at vi i 2019 har været med til her i salen at sige, at det nu skal være muligt for kommunerne at indhente straffeattester også på ældreområdet – vi følger udviklingen tæt.

Fru Karina Adsbøl.

Jamen det nytter jo ikke noget at følge udviklingen tæt, når man kan se, at kriminelle, der er dømt, de brodne kar, kan fortsætte med at arbejde ved en privat leverandør eller andre steder, hvor der ikke indhentes en straffeattest. Grunden til, at det også skal være en offentlig straffeattest, er jo altså, at den går længere tid tilbage end den private straffeattest. Så jeg er dybt forundret.

Vil den socialdemokratiske ordfører afskaffe børneattesterne? Synes man, de er et godt værktøj til at forebygge, at pædofile arbejder med børn? Hvorfor synes man så ikke, at det her er et godt værktøj i forhold til at forebygge overgreb mod ældre?

Ordføreren.

Jeg synes bestemt, det er et godt værktøj. Netop derfor er det også mit bestemte indtryk, at kommunerne rent faktisk benytter sig af at indhente straffeattester, og – igen – jeg ved ikke, om ordføreren har viden, som jeg ikke har, om, at kommunerne ikke benytter sig af den her mulighed for at indhente straffeattester, siden det blev muligt for dem. Det er mit bestemte indtryk, at de gør det.

Blandt de sager, jeg læser om i pressen – og jeg har selvfølgelig læst op på sagen til i dag – har jeg ikke kunnet se, at der er nogen sager, hvor de personer, der har begået noget kriminalitet, er blevet ansat efter juli 2019. Men igen: Er der er nogle sager, jeg ikke har kendskab til, så vil jeg selvfølgelig endnu en gang gå i dybden med at se, om jeg kan finde ud af det. Ellers er ordføreren velkommen til at sende dem til mig.

Tak. Fru Mette Thiesen.

Tak for det. Altså, der er i beslutningsforslaget nævnt en konkret sag med en, som har tre domme, hvor de to af dem er faldet efter den 7. juli 2019, tror jeg det var ordføreren sagde. Det står i beslutningsforslaget ret klart og tydeligt, og nu er teksten ikke så lang igen. Så jo, det sker jo. Hvis man mener, at børneattester er en god idé på børneområdet – jeg tror sådan set, vi alle sammen er enige om, at det er en god idé – hvorfor mener Socialdemokratiet så ikke, at det er en god idé at sikre det her?

Vi kan jo bare i beslutningsforslag se eksempler på, at folk, som er dømt flere gange for at begå konkret bedrageri mod ældre mennesker, igen og igen bliver ansat til at varetage noget så sårbart som bl.a. at komme hjem i ældre menneskers hjem og tage sig af dem. Hvorfor mener Socialdemokratiet det ikke her? Og der er det der med at komme ud i, at vi nu sidder i en drøftelse med KL og interessenter og alt muligt andet. Socialdemokratiet må vel have en holdning til, om man skal ansætte folk i omsorgssektoren, som har en plettet straffeattest, altså med nogle af de her ret grelle ting. Har Socialdemokratiet ikke en selvstændig holdning til det?

Tak. Ordføreren.

Jeg synes, jeg har udtrykt min holdning ganske klart. I forhold til de eksempler, der netop er nævnt i sagsfremstillingen her, er det eksempler på folk, der er blevet dømt efter den dato. Ja, men de er blevet ansat før den dato, hvor kommunerne havde mulighed for at indhente straffeattester. Så det er vigtigt, at ordføreren lige læser det rigtigt.

Vi tager det her rigtig, rigtig alvorligt, og det har jeg også sagt fra talerstolen flere gange. Det er jo anden gang i løbet af ganske kort tid, vi har den her sag på, og vi følger det meget nøje, og jeg kan også notere mig med tilfredshed, at ministeren også tager det meget alvorligt. Så jeg synes, det er en ubegrundet påstand at sige, at vi ikke tager det alvorligt.

Fru Mette Thiesen.

Men jeg synes bare, det er sådan lidt påfaldende. For det gør det jo ikke bedre, at vedkommende er ansat, og at hun eksempelvis ikke bliver fyret – nu er det det, der er nævnt i beslutningsforslaget – når hun bliver dømt for at snyde og bedrage dem, hun skal gå og arbejde for. Altså, det gør det da bestemt ikke bedre, og jeg synes nærmest, det gør det værre, at man som arbejdsgiver ikke sikrer sig, at man fyrer en person, som bliver dømt for det. For det fremgår jo sådan set også, at hun fik lov til at arbejde videre.

Jeg undrer mig bare lidt over, at man bliver ved at skyde det her til hjørne med, at der er en arbejdsgruppe – og det bliver sådan lidt syltekrukkeagtigt – og at der er nogle, der skal udtale sig. Kan man ikke have en holdning selvstændigt? Mener man ikke fra Socialdemokratiets side, at det er en meget god idé at sikre, at nogen har en ren straffeattest, når de skal arbejde med nogle af vores mest sårbare, netop de ældre?

Ordføreren.

Jeg vil gerne gentage, hvad jeg sagde før: Det er absolut ikke nogen syltekrukke. Vi tager det her meget alvorligt, og vi har indført en regel i juli 2019 om, at kommunerne kan indhente straffeattester, og det er min overbevisning, at de gør det. Skulle det vise sig, at de ikke gør det, så vi står i en helt anden situation. Men når jeg snakker med KL, er det absolut ikke det indtryk, jeg har, og når jeg snakker med kommunerne, er det absolut ikke det indtryk, jeg har, og vi tager det her meget alvorligt, og vi følger det meget, meget nøje. Selvfølgelig kan vi ikke sidde reelle advarsler overhørig, det ville jo være uanstændigt at undgå at lave den rette lovgivning, for selvfølgelig skal vi det.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Socialdemokratiets ordfører. Så er det Venstres ordfører – når der er blevet sprittet lidt af – og Venstres ordfører er fru Marlene Ambo-Rasmussen.

Tak, formand. Jeg skal lige først hilse fra Venstres ældreordfører, fru Jane Heitmann, som på grund af coronaisolation ikke har mulighed for at være til stede her i salen i dag.

Vi skal i dag behandle et forslag fra Dansk Folkeparti om indførelse af en pligt til indhentning af offentlige straffeattester ved ansættelse af personale og ledelse i pleje- og omsorgssektoren. Ligesom Venstres ordfører gjorde under førstebehandlingen af det tidligere beslutningsforslag, nemlig B 106 fra maj 2020, vil jeg også udtrykke en stor tak til Dansk Folkeparti for at tage et yderst vigtigt og relevant emne op i Folketingssalen, nemlig hvordan vi skaber tryghed om det pleje- og omsorgspersonale, som har adgang til de ældres hjem.

Vi vil i Venstre ikke lægge skjul på, at hver eneste gang vi i avisen læser, at et betroet personale har forulempet, været voldeligt eller foretaget andre kriminelle handlinger som f.eks. tyveri hos en ældre borger, bliver vi sure og gale og rasende og umådelig kede af det, i særdeleshed på den ældres vegne. Det er simpelt hen ikke til at bære, når pleje- og omsorgspersonale misbruger den tillid, som både den ældre og vi som samfund har udvist. Uanset om det er kontanter, der er stjålet, eller det er bankoplysninger og betalingskort, der er blevet misbrugt, eller der er begået vold, så må det være en skærpende omstændighed, at der er foregået noget kriminelt af et menneske, som er ansat til netop at passe på og drage omsorg om den ældre borger. Det skal der sættes en stopper for – det er Venstres position. Derfor har vi også umådelig stor sympati for forslaget fra Dansk Folkeparti, som vi behandler i dag. Det er vigtigt for os at værne om vores svage ældre og sikre dem den tryghed, de rettelig fortjener.

Dansk Folkeparti nævner i bemærkningerne til forslaget en række triste sager, som de seneste år har fundet vej til pressens spalter, og hver og en – det vil jeg bare slå helt fast – er en for meget. Heldigvis er det ikke ofte, at vi ser sager som dem, der er nævnt i beslutningsforslaget. Langt de fleste ansatte i pleje- og omsorgssektoren gør et fantastisk stykke arbejde og bidrager positivt til de ældres hverdag og omsorgen af dem. De skal have en stor og hjertevarm tak, for de yder nemlig en vigtig indsats. Derfor er det også trist, når få brodne kar får lov til at skabe mistro til det dygtige og engagerede personale i pleje- og omsorgssektoren.

Spørgsmålet er – og det er jo det, der er det svære – hvordan vi i fremtiden undgår de her sager. Det første, der falder mig ind, er, at alle kommuner faktisk har en mulighed for af egen drift at indhente en straffeattest i forbindelse med en ansættelsesproces. Og enhver må jo spørge sig selv, hvorfor søren kommunerne ikke bare altid gør brug af den mulighed. Nu kan jeg så forstå på ordføreren for Socialdemokratiet, fru Birgitte Vind, at det gør man muligvis altid. Det skal jeg ikke gøre mig klog på, for jeg er her ikke som ældreordfører, jeg er her som suppleant.

Jeg kender heller ikke svaret på det spørgsmål, men det kan måske skyldes, at en straffeattest jo i høj grad er et øjebliksbillede og virker bagudrettet. En ren straffeattest siger ikke noget om, hvordan en person vil agere i fremtiden, og kan derfor skabe falsk tryghed. Jeg vil gerne gentage det, som Venstres ordfører også nævnte under den tidligere behandling af B 106, nemlig at der ikke er nogen tvivl om, at indhentelse af straffeattester er et godt redskab for kommunerne i ansættelsesprocesserne. Det er også derfor, at vi i Venstre tidligere har været med til at indføre en lignende ordning for personale i tilbud omfattet af sociallovgivningen.

Fra Venstres side vil vi følge den nye lovgivning på socialområdet, der gør det obligatorisk at indhente straffeattester ved ansættelse af personer i tilbud omfattet af socialtilsynsloven. Her får vi en rigtig god mulighed for at se, hvordan forslaget virker i praksis, og på den baggrund vurdere, om det giver mening at udvide forslaget til ældreområdet, hvis erfaringerne er gode. Sundheds- og ældreministeren har tidligere talt for en registreringsordning af pleje- og omsorgspersonale, som kan bidrage til at forebygge, at personer med tidligere uheldige ansættelser ansættes i en ny stilling i en anden kommune. Den mulighed vil vi i Venstre gerne afsøge. Dernæst arbejder Sundheds- og Ældreudvalget på en fælles beretning, som sigter mod autorisation af sundhedshjælpere. Muligheden for at få frataget sin autorisation ved kriminelle handlinger vil også kunne bidrage til, at personale med kriminelle tilbøjeligheder ikke opnår ansættelse i andre kommuner.

Alt i alt er der initiativer i gang, som skal afklares, ligesom der er en fælles beretning på vej, som skal afdække mulighederne for en sådan ordning for sundhedshjælpere. Det peger alt sammen i den rigtige retning. Jeg vil blot understrege, at Venstre heller ikke denne gang kan støtte forslaget, men vi opfordrer regeringen til at evaluere ordningen i sociallovgivningen, og så tager vi fat på den derefter. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til Venstres ordfører. Så har ordføreren for forslagsstillerne, fru Karina Adsbøl fra Dansk Folkeparti, bedt om at få delt sin taletid op, så nu er det derfor første del af hendes tale. Værsgo, fru Karina Adsbøl.

Tak for det. Det her forslag er jo ikke noget nyt forslag fra Dansk Folkeparti. Det er jo et ønske, vi har haft længe, og også et forslag, vi tidligere har fremsat. Og det her forslag, vil jeg godt pointere, handler ikke om at mistænkeliggøre de mange dygtige personaler, der hver dag passer deres arbejde og gør en kæmpe forskel. Det her forslag vil ikke få nogen betydning for dem.

Derimod vil det have betydning for den social- og sundhedshjælper, der blev dømt for bedrageri mod ældre mennesker, som hun var ansat til at passe på. Ekstra Bladet bragte artiklen i august 2020, der handlede om, at social- og sundhedshjælperen havde sneget sig til at aflure de ældres kortoplysninger, mens hun havde været sendt ud til dem fra forskellige vikarbureauer for at hjælpe dem i deres hjem. 80 forhold om databedrageri imod fem forskellige syge og ældre ofre blev hun tiltalt for samt for at arbejde som sosu-hjælper, selv om hun er frakendt retten, fordi hun tidligere har snydt ældre. Det burde ikke være en mulighed, men det er det jo desværre i dag. Hun blev samlet dømt for at have svindlet for over 300.000 kr. Pengene brugte hun på hjemmesider som Norwegian og Air France, og hun erkendte også, at hun havde rejst til Tenerife for de ældres penge. Dommen var hendes tredje dom for det samme.

Desværre er det her blot et eksempel af mange, og derfor ønsker vi i Dansk Folkeparti, at det bliver obligatorisk at indhente offentlige straffeattester på personale, der arbejder i pleje- og omsorgssektoren, og at der indføres krav om indhentelse af offentlige straffeattester ved ansættelse af personale ikke kun i det offentlige, men også i det private. I dag er det som sagt kun en mulighed for arbejdsgivere i det offentlige, men de har ikke pligt til det, og i forhold til de private leverandører er det ikke en mulighed at indhente offentlige straffeattester. Det viser et svar, som jeg har modtaget fra sundheds- og ældreministeren, på et spørgsmål, som jeg har stillet på baggrund af det eksempel, jeg netop har givet. Ministeren svarer bl.a.:

»Efter bekendtgørelsens § 22, stk. 1, nr. 7, er det ikke muligt for Rigspolitiet at udstede en offentlig straffeattest til private leverandører for pleje- og omsorgspersonale. Private leverandører kan dog efter bekendtgørelsens § 11 indhente en privat straffeattest for pleje- og omsorgspersonale, hvis den private leverandør forinden har indhentet samtykke ... «.

Til slut siger ministeren så:

»Justitsministeriet vil sammen med Sundheds- og Ældreministeriet kigge på en løsning snarest muligt, sådan at vi sammen får sikret, at lignende sager kan undgås i fremtiden.«

Desværre har vi ikke set nogen løsninger, hverken fra vores sundheds- og ældreminister eller fra vores justitsminister. Derfor synes jeg, det er ret relevant at fremsætte det her forslag endnu en gang, for vi bliver nødt til at have fundet nogle løsninger, og det er da også mærkværdigt, at man synes, at børneattesterne er et forebyggelsesværktøj, men når det drejer sig om de ældre, når det drejer sig om mennesker med handicap, er det ikke så relevant, ja, så er det lige pludselig alt andet end vigtigt.

Så vil jeg godt sige noget i forhold til det, som blev nævnt af den socialdemokratiske ordfører her under debatten, nemlig: Hvorfor gør kommunerne det ikke? Det gør de da i forvejen. Men det har jeg også spurgt ind til, og jeg henviser til spørgsmål 5 fra den 20. maj 2020. Det kan fru Birgitte Vind jo gå ind at læse. Jeg har spurgt:

»Kan ministeren oplyse, hvor mange kommuner samt private leverandører, der gør brug af muligheden for at indhente offentlige straffeattester i forbindelse med ansættelse i pleje- og omsorgssektoren?«

Så siger ministeren:

»Til brug for besvarelsen af spørgsmålet, er der indhentet et bidrag fra KL, som jeg kan henholde mig til.

»KL kan oplyse, at der ikke foreligger et samlet overblik over hvor mange kommuner samt private leverandører, der gør brug af muligheden for at indhente offentlige straffeattester i forbindelse med ansættelser i pleje- og omsorgssektoren. En opgørelse vil kræve, at personaleafdelingen i den enkelte kommune har udarbejdet sin egen opgørelse over i hvilket omfang der indhentes offentlige straffeattester i forbindelse med ansættelser på sundheds- og ældreområdet.««

Så det ved vi jo ikke noget om. Altså, vi har ikke noget faktuelt omkring det. Så tror jeg også, at svaret er lidt forkert i forhold til de private leverandører, for jeg har jo efterfølgende fået et svar på det, nemlig at private leverandører ikke kan indhente offentlige straffeattester.

Men vi ser frem til debatten i dag og håber, at vi på et tidspunkt kan få et flertal for at beskytte nogle af de mest sårbare og udsatte i vores samfund, mennesker med nedsat funktionsevne. Og nu er min tid gået.

Det er den, og der er en kort bemærkning fra fru Birgitte Vind.

Tak for det, og tak for talen og det altid brændende engagement. Ordføreren er så engageret i ældreområdet, og det sætter jeg meget, meget stor pris på. Jeg vil gerne lige høre ordføreren, om ordføreren er bekendt med, at der er kommuner, der ikke indhenter straffeattester, når de ansætter personale i ældreplejen, hvis vi ser bort fra de eksempler, der er nævnt i sagen, som jo ligger før 2019.

Ordføreren.

Det mangler vi jo lidt overblikket over. Det er jo netop derfor, jeg har spurgt til det. Jeg blev ringet op af en journalist på et tidspunkt, som sagde, at der var nogle kommuner, der ikke gjorde det. Jeg har selvfølgelig spurgt min egen kommune, om de gør det, og det gør de. Så vi har ikke rigtig noget på det, det flagrer ligesom i vinden, men jeg kan konstatere, at når vi ser på de her eksempler, de her fakta, så er der jo mange, der ikke indhenter dem. Ellers ville vi jo ikke kunne se de her eksempler, for så var det blevet stoppet. Jeg synes, at eksemplerne er lidt bevis på – kan man sige – at det ikke er alle, der gør det, hverken på det kommunale eller på det private område.

Fru Birgitte Vind.

Tak. Hvad siger ordføreren til at lytte til KL og høre, hvad de siger om det her, og tage deres synspunkter med? Det er jo trods alt dem, der er arbejdsgiver. Jeg kan høre, at ministeren gerne vil indkalde både KL, FOA og Ældre Sagen til en drøftelse af det her. Hvad er ordførerens holdning til at lytte til dem?

Ordføreren.

Jeg lytter altid meget gerne. Jeg er klar over, at Ældre Sagen tidligere har været ude at bakke op. Til den anden del om KL vil jeg sige, at jeg efterspurgte det her på et møde med KL, som vi havde internt i Sundheds- og Ældreudvalget, men det ved jeg ikke om ordføreren kan huske. Jeg har ikke fået noget notat fra KL om det.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Karina Adsbøl. Så er den næste ordfører fra Radikale Venstre, og det er hr. Stinus Lindgreen.

Tak for det. Aldrig har der været så rent i salen. Nå, men tak for ordet. Jeg har lidt en deja-vu-fornemmelse, for vi havde også den her debat før sommerferien sidste år. Men det ændrer ikke på, at det er et vigtigt område, så endnu en gang tak til forslagsstillerne for at tage emnet op og sætte det på dagsordenen igen.

Det er jo nogle forfærdelige sager, der har været på plejeområdet, og forslagsstillerne oplister også en række af dem i forslaget her, og vi har fået nævnt flere af dem her i de foregående taler. Det er jo klart, at personer, der udnytter deres stilling til berigelse, eller som på andre måder begår overgreb, naturligvis ikke skal være ansat i vores plejesektor. Det tror jeg vi alle sammen kan være enige om, det giver sig selv. Vi har også et ansvar for at komme de problemer til livs.

Spørgsmålet er bare, om dette forslag er den rigtige løsning. Helt overordnet, og det hører jeg også ordføreren for forslagsstillerne selv sige, så kan vi jo selvfølgelig have tillid til langt, langt de fleste ansatte i vores plejesektor. Det gælder både dem, der har den daglige kontakt, og dem, der varetager ledelse. Det må de få brodne kar altså ikke ødelægge. Det er klart, at de ansatte skal have de nødvendige faglige og menneskelige kvalifikationer, der gør, at de kan varetage det hverv, den stilling, de har, som er at tage sig af vores mest udsatte borgere. Det er ledelsens ansvar at sikre, at det er tilfældet, og bruge de værktøjer, som de finder relevante: den personlige samtale, opkald til tidligere arbejdsgivere eller indhentning af straffeattest, som nu er blevet en mulighed.

Spørgsmålet er så, om vi skal have automatisk indhentning af straffeattester. Det er ikke for mig klart, at det vil løse de problemer, der er, heller ikke i de sager, der bliver nævnt i forslaget her. For som ordføreren for Socialdemokraterne også var inde på, ligger de, før det var en mulighed at indhente straffeattester. Derudover har vi også indført en lov, der pr. 1. juli sidste år gør det til en pligt at indhente straffeattester for visse andre personalegrupper. Personligt vil jeg gerne have de erfaringer på plads. Jeg vil gerne se, hvor meget det har betydet, inden vi vælger eventuelt at brede det ud over hele plejesektoren. Det kan da godt være, at det er løsningen. Jeg vil bare gerne se på de erfaringer, der kommer, og jeg vil godt høre, hvad KL og andre relevante parter har at sige, inden vi træffer en beslutning.

Så i Radikale Venstre har vi stor sympati for hensigten med forslaget, men vi kan ikke bakke op om det, som det ligger her. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort kommentar her fra fru Karina Adsbøl.

Tak for det. Som jeg tidligere har sagt, er der eksempler. Jeg har også lige nævnt et eksempel her fra august, der var i Ekstra Bladet. Der er eksempler – man kan læse det i dagens aviser. Men det, jeg egentlig vil høre den radikale ordfører i forhold til, er begrundelsen for, at man ikke vil bakke op om det her. Det er jeg meget uforstående over for. Altså, vi er valgt politisk, og det er vi, fordi vi har en holdning og en mening om det. Derfor kunne jeg egentlig godt tænke mig at høre den radikale ordførers holdning til at indhente offentlige straffeattester som et forebyggelsesværktøj. Som der også står i beslutningsforslaget, er det her et værktøj, og vi er jo godt klar over, at det ikke kan stå alene. Og det forsøger man sådan lidt at negligere i den her debat, men vi vil jo fra Dansk Folkepartis side gerne finde nogle løsninger i forhold til de brodne kar, der er, så vi sikrer, at de ikke fortsætter med at arbejde i pleje- og omsorgssektoren. Så det kunne jeg godt tænke mig at høre den radikale ordførers svar på.

Ordføreren.

Tak for det. Jeg anerkender fuldt ud, at forslagsstilleren ikke siger, at det her er løsningen på alle problemer. Det er klart, at det er et værktøj, og det er også et værktøj, som vi også anvender inden for andre områder, som det er blevet nævnt tidligere. Det kan sagtens være, at det er en løsning. Det kan sagtens være, at det skal udbredes. Jeg siger bare, at vi netop har indført det her, altså pligten til at indhente straffeattester i bestemte områder, som ordføreren også er klar over. Det startede den 1. juli sidste år. Personligt vil jeg gerne have de erfaringer på plads og se, om det har gjort en forskel. Jeg vil også gerne vide – som ordføreren også har spurgt om og ikke har fået et særlig fyldestgørende svar på – hvor meget muligheden for at indhente straffeattester rent faktisk bliver anvendt. Er det her nødvendigt? Har vi rent faktisk løst det med de værktøjer, som ligger på bordet? Det vil jeg gerne have på plads, før vi laver ny lovgivning. Det er derfor, jeg venter på de erfaringer, der er siden den 1. juli sidste år. Og det er derfor, jeg gerne vil høre, hvad KL og andre relevante aktører har at sige.

Fru Karina Adsbøl.

Det er godt at høre, hvad andre aktører har at sige. Men altså, jeg efterlyste den radikale ordførers holdning til det her, for vi har børneattesterne som et forebyggelsesværktøj i forhold til pædofile. Vil det her ikke være et godt forebyggelsesværktøj? Og igen: Vi er valgt på vores holdninger; vi er ikke valgt på, hvad alle andre aktører mener eller synes. Vi kan være lydhøre over for det, og så kan vi tage det med, vi synes vi kan bruge i det her. Og som sagt var det jo os i Dansk Folkeparti, der kæmpede for det i forhold til det sociale område, og vi synes jo, at det giver god mening at brede det ud. Så jeg er uforstående over for, at Radikale Venstre ikke kan støtte det her.

Ordføreren.

Ja, undskyld, hvis jeg ikke gjorde det klart nok. Min holdning er, at det kan være et godt værktøj – det har det vist sig at være på andre områder; det anerkender jeg fuldt ud. Det, jeg siger, er blot, at vi jo – bl.a. på grund af Dansk Folkeparti, i høj grad på grund af Dansk Folkeparti – netop har indført det som et krav fra den 1. juli sidste år. De erfaringer vil jeg gerne se på, inden vi vælger at brede det ud. Det kan sagtens være, at det er relevant at gøre. Det afviser jeg ikke. Jeg vil bare gerne have noget mere data, før jeg siger det, men jeg anerkender, at det er et godt værktøj. Min holdning er: Det kan fungere. Det har vi set på andre områder.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Radikale Venstres ordfører. Den næste ordfører er fra Enhedslisten, og det er hr. Peder Hvelplund.

Tak for det. Ja, det er lige før, man mindes det skilt, der sad på væggen i svømmehallen: Ren for Vorherre, men hvad siger bademesteren? Man kunne næsten sige: Hvad siger formanden? Men nu er der i hvert fald sprittet af her.

Som tidligere ordførere har nævnt, er det her jo et forslag, vi har drøftet tidligere, men det er jo så også et eksempel på, at ihærdighed nogle gange betaler sig, for sidst vi drøftede det, endte vi i Enhedslisten med at stemme gult til det her forslag. Jeg synes, det er blevet præciseret nu, og vi vil gerne bakke op om det beslutningsforslag, som Dansk Folkeparti har fremsat.

Jeg er fuldstændig enig med fru Karina Adsbøl, når hun siger, at det her ikke er et spørgsmål om, at vi skal stigmatisere de ansatte, der er i pleje- og omsorgssektoren. Langt, langt størsteparten af dem, der er ansat, yder jo en fortræffelig, en fantastisk, en dedikeret indsats; men der er nogle få brodne kar, og dem skal vi selvfølgelig undgå kommer til at ødelægge billedet for andre.

Jeg synes, det er fornuftigt, at beslutningsforslaget den her gang er rettet imod både offentlige og private udbydere, og jeg synes egentlig, det er rimeligt, at vi, når vi som offentlig myndighed ansætter personale, der skal ud at arbejde i borgernes eget hjem, så også gør os alle de anstrengelser, vi kan, for at sikre, at borgerne ikke bliver udsat for økonomisk kriminalitet eller overgreb. Og det synes jeg jo, vi er med til at sikre med det forslag her, ligesom vi har set det på det specialiserede socialområde, hvor man jo også har indført det her krav. Derfor synes jeg, at det er rimeligt, at det også er noget, vi gør inden for ældre- og omsorgssektoren.

Jeg tror også, at det er sådan, at man i rigtig mange kommuner gør det i forvejen. Det er også derfor, vi har haft overvejelsen, om det her overhovedet er nødvendigt. Men vi kan jo i hvert fald konstatere, at det ikke er alle kommuner. Og man kan sige, at hvis man gør det i alle kommuner, sker der i hvert fald ikke nogen skade ved at indføre et krav om, at man skal gøre det, for jeg mener, at det bør være en naturlig praksis, at når man ansætter personale, efterspørger man en straffeattest. Det er jo ikke ensbetydende med, at de, hvis der skulle være en plet på straffeattesten, så ikke kan blive ansat; det er bare et spørgsmål om, at man har muligheden for at se, om der skulle have været tilfælde tidligere, hvor en ansøger har begået økonomisk kriminalitet i forbindelse med arbejdet.

Jeg mener sådan set også, at det kan være med til at afstigmatisere hele området i forhold til at sikre, at det her ikke er en debat, der kommer op igen og igen; for hver gang den kommer op, er det jo med til at rejse problemstillingen. Og derfor synes jeg også, at vi – også af det hensyn – skal gøre alt, hvad vi kan, for at undgå det.

Det er klart, at et spørgsmål om at indhente en straffeattest ikke løser det. Altså, der kan også begås kriminalitet af nogle, der ikke har begået det tidligere, så derfor er det jo ikke nogen garanti for, at det ikke sker. Men jeg mener, at det er helt afgørende, at vi som myndighed gør alt, hvad vi kan, for at undgå, at det i hvert fald er noget, der gentager sig.

Det er også klart, at det selvfølgelig heller ikke løser det hele i forhold til de udfordringer, vi står med, på området. Det handler også i høj grad om at sikre tilstrækkelig faglighed og kvalitet i forhold til indsatsen i pleje- og ældresektoren, og det er jo bl.a. noget af det, vi også har været med til at løfte med den seneste finanslov her, hvor vi har fået tilført yderligere midler til området. Det er klart, at det er en indsats, vi skal fortsætte, og vi skal sikre en højere grad af faglighed, og at det er uddannet personale, der er i sektoren.

Men som sagt bakker vi op om beslutningsforslaget. Det er klart, at der bliver en udfordring i forhold til en mulig finansiering, men det må vi jo se på. Og som sagt tror jeg, at langt de fleste kommuner allerede løfter opgaven, og derfor synes jeg, at det er fornuftigt at få det indført som et generelt krav.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det ordføreren for Det Konservative Folkeparti, hr. Per Larsen.

Tak for det, formand, og tak til Dansk Folkeparti for endnu en gang at fremsætte forslaget om at tvinge kommunerne til at indhente straffeattester. Det er jo udtryk for en vedholdenhed, som jeg faktisk har stor respekt for. Vi har jo drøftet det her forslag før, og der har ikke været nyvalg siden, men der er ligegodt nogle, der har ændret holdning til forslaget, og det viser så også, at vedholdenhed rykker lidt.

Jeg vil så sige, at vi ikke kommer til at støtte forslaget, og det er simpelt hen, fordi vi jo går ind for det kommunale selvstyre. Det er jo en kommunal opgave at drive ældreplejen i det her land, og vi synes ikke, at man skal detailstyre så voldsomt som det, man lægger op til her. Det handler jo om, at der trods alt er en vis byrde i forhold til at skulle administrere det her, og vi ved også, at der er en del korttidsansættelser i ældreplejen. Det kan være nogle studerende, som i ganske kort tid lige er inde at have et sommervikariat, og der kan være forskellige andre ting. Så vi synes, at vi skal lade det være op til kommunerne.

Jeg tror også, der er rigtig, rigtig mange kommuner, der i dag indhenter straffeattester, og bare det, at man, når man annoncerer efter personale, gør opmærksom på, at man forbeholder sig ret til at indhente straffeattester, har jo også en virkning i forhold til de potentielle ansøgere med plettede straffeattester, for hvis det er sådan, at man har det, så vil det nok være helt naturligt, at man undlader at søge et job, når man ved, at der kan blive indhentet en straffeattest.

Vi skal kere os om de ældre, vi skal sørge for, at der er tryghed i ældreplejen. Det er bl.a. også en af årsagerne til, at vi jo har fremsat et forslag om, at man sikrer autorisation til alle dem, som skal have deres virke i ældreplejen. Det tror vi også på vil have en god effekt, hvis der er nogen, som opfører sig uhensigtsmæssigt. Det behøver ikke direkte at være kriminelt. Det kan bare være nogle uhensigtsmæssigheder i forhold til, hvis der er nogle mennesker, som har mangel på empati, og som ikke behandler de ældre ordentligt og værdigt, sådan som vi ønsker og forventer det.

Det er et område, som jo også ligger os meget på sinde: at vi har en velfungerende ældrepleje. Jeg har godt set, at der er enkelte kommuner, hvor det er mislykkedes, og hvor der har været nogle ubehagelige sager, og det bryder vi os ikke om at se, men jeg håber på, at man hanker op rundtomkring i kommunerne, fordi det er en kommunal opgave. Det er kommunerne, der er tæt på, og det er en kerneopgave for kommunerne, og den skal de løse, og det skal de gøre ordentligt. Hvis det er sådan, at de ikke gør det, så har vælgerne mulighed for at indsætte nogle nye byrødder, kommunalbestyrelsesmedlemmer, den 16. november i år. Tak for det.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Fru Karina Adsbøl.

Jeg synes jo, at den konservative ordfører, hr. Per Larsen, skulle have fulgt Enhedslistens eksempel med at ændre holdning på det her område. Men jeg kunne godt tænke mig at høre om noget. Det er jo sådan i dag, at vi har børneattesterne på børneområdet, og der skal også indhentes børneattest for vikarer, hvis de vil arbejde med børn. Men jeg skal så bare lige forstå det. Den konservative ordfører synes ikke, at den samme forebyggelse skal gælde i forhold til ældreområdet eller i forhold til mennesker med handicap, som har en funktionsnedsættelse, fordi man ikke vil være med til at gøre det obligatorisk at indhente offentlige straffeattester. I min tale læste jeg et eksempel op, og jeg håber, at hr. Per Larsen har fulgt med i det eksempel, som jo netop viser, at det ikke sker alle steder og i alle kommuner. Jeg har jo også rejst et eksempel i forhold til private leverandører. Så det er med dyb forundring, at jeg må konstatere, at Konservative ikke støtter det her. Men hvad vil Konservative så gøre? For du kan jo godt få frataget din autorisation og så stadig væk arbejde her, hvis der ikke bliver indhentet en offentlig straffeattest.

Ordføreren.

Jamen altså, det kommunale selvstyre fungerer ganske glimrende på rigtig mange områder, og hvis det er sådan, at man i kommunalbestyrelsen lægger en linje om, at man vil indføre krav om straffeattest, så må man jo gøre det, og hvis ikke man finder, det er nødvendigt og man har tillid til, at den ledelse, man har på ældreområdet, tager de skridt, der skal til, når ledelsen dér finder det nødvendigt at indhente en straffeattest, så er det sådan set okay for os. Det er en kommunal opgave, og det skal kommunalbestyrelserne og kommunerne i det hele taget sikre. Jeg synes ikke, der er nogen grund til at detailstyre det her. Og når vi snakker børneattester, er det jo faktsik noget meget mere alvorligt, end hvis nu der bliver begået økonomisk kriminalitet, for det er jo nogle mennesker, som man simpelt hen ikke skal have ind at have med børn at gøre, overhovedet, hvis det er sådan, at de har nogle tilbøjeligheder, der kan være til skade for børnene. Det er forskellige sager, og vi har tillid til, at kommunerne løser den opgave. Tak.

Fru Karina Adsbøl.

Nu skal jeg ikke gøre mig til dommer over, hvad der er mest alvorligt. Vi har set ældre, som har været udsat for seksuelle krænkelser og voldtægt og andet, også i deres bolig. Vi har set mennesker med handicap også blive udnyttet seksuelt af folk, som skulle varetage hjælp og omsorg for dem.

Men jeg kan så konstatere, at Det Konservative Folkeparti gerne vil være med til at gøre det på socialområdet, for det fik vi jo gennemført med det forslag, Dansk Folkeparti fremsatte, men her vil man simpelt hen ikke gøre det obligatorisk. Og i forhold til det her mangler vi også privatleverandører. De kan ikke indhente offentlige straffeattester, altså kan. Det er jo ikke nogen »skal«-bestemmelse, men det er det, vi ønsker i Dansk Folkeparti.

Ordføreren.

På nøjagtig samme måde, som kommunerne har mulighed for det, når de laver opslag i forhold til at tiltrække nyt personale, har man jo mulighed for at gøre opmærksom på, at man gerne vil have samtykke til at indhente en straffeattest, og det kan de private leverandører vel også gøre, altså simpelt hen gøre opmærksom på, at hvis der kommer ansøgninger, forbeholder den private leverandør sig retten til at indhente en straffeattest. Og det synes jeg er ganske fint.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger til den konservative ordfører, så nu er det ordføreren fra Nye Borgerlige, fru Mette Thiesen.

Tillid må være det mest dominerende ord, når der er tale om, at andre skal varetage pleje og omsorg af ens ældre pårørende eller af en selv, når man en dag når dertil; det gør vi jo alle på et tidspunkt. Desværre har vi igen og igen kunnet læse om, at personer, der varetager omsorgsopgaver, misbruger den tillid ved at stjæle, true, slå, svindle og bedrage.

I 2018 blev en mandlig sosu-assistent idømt 40 dages fængsel for at slå en 96-årig plejehjemsbeboer. Ligeledes i 2018 blev en kvindelig sosu-assistent idømt 2½ års fængsel for vold og røveri begået mod en 86-årig kvinde, og sosu-assistenten havde tre domme bag sig i forvejen. I januar 2019 blev en kvindelig sosu-assistent idømt 1½ års fængsel for datamisbrug og mandatsvig; hun havde misbrugt både betalingskort og bankoplysninger. Og igen i 2020 blev en 27-årig kvindelig sosu-hjælper dømt for at have misbrugt flere ældres kortoplysninger og franarret dem penge; hun havde ligeledes andre kriminelle forhold bag sig. Det her er bare nogle af de eksempler, som faktisk nævnes konkret i det her beslutningsforslag, men eksemplerne er selvfølgelig flere, og det skal stoppes.

Det er almindelig sund fornuft, at man selvfølgelig skal sikre sig, at dem, man ansætter til at tage sig af de danske ældre, ikke er kriminelle, og det tror jeg heldigvis vi alle sammen kan blive enige om. De, der tidligere har begået kriminalitet og misbrugt deres stilling, skal selvfølgelig aldrig igen ud at arbejde med tillidsfulde hverv som det at tage sig af ældre – det giver sig selv. Selvfølgelig skal en voldsmand ikke igen ud at varetage omsorg af ældre, og selvfølgelig skal en svindler og en bedrager ikke igen ud i ældre menneskers private hjem.

Hvis de dømte kriminelle er udlændinge, skal de selvfølgelig udvises konsekvent og efter første dom. De, der har fået dansk statsborgerskab og får en ubetinget frihedsstraf, skal selvfølgelig have frataget deres tildelte danske statsborgerskab og udvises konsekvent.

Så skal vi sikre en bedre kvalitet i ældreplejen generelt. Pengene skal følge den ældre, så man kan vælge til og vælge fra.

I Nye Borgerlige støtter vi det her forslag. Vi håber også, at det bliver vedtaget, fordi det ganske enkelt er sund fornuft.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til Nye Borgerliges ordfører. Så er det den sidste ordfører, som er ordføreren for forslagsstillerne, fru Karina Adsbøl fra Dansk Folkeparti.

Først og fremmest vil jeg gerne takke dem, som støtter det her forslag, altså tak til Enhedslisten. Jeg er rigtig glad for, at når man vedvarende er vedholdende, sker der nogle små ryk her i Folketingssalen, så i hvert fald tak til Enhedslisten og også Nye Borgerlige for at bakke op om det her forslag. Jeg kan godt se, at hvis jeg skal tælle mandaterne, er der lidt lang vej endnu, men ingen skal være i tvivl om, at vi fra Dansk Folkepartis side fortsætter den her kamp, og jeg tror faktisk også, at det kommer dertil, at det ender med, at regeringen nok selv skal fremsætte noget af det her.

Men jeg vil godt sige noget om, hvorfor vi finder det her forslag vigtigt. Det handler netop om at forebygge seksuelle overgreb, vold, tyverier, røverier mod mennesker, der har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, herunder også mennesker med handicap, ældre mennesker og mennesker med en psykisk lidelse. Det er sårbare borgere, der er kendetegnet ved, at de ofte er dybt afhængige af hjælp i dagligdagen, og desværre har vi set eksempler på, at ansatte i psykiatrien, i hjemmeplejen, på bosteder og på plejehjem på det groveste har misbrugt det ansvar, de har fået for at hjælpe de mennesker, som er afhængige af deres hjælp, og de brodne kar ødelægger det for mange af de dygtige personaler, der hver dag gør en kæmpe forskel i omsorgssektoren, og de brodne kar skal stoppes. Og som der tidligere er sagt i debatten, har vi jo lavet lovgivning på socialområdet, hvor vi netop stillede krav om, at tilbud, der var underlagt socialtilsynet, skulle være omfattet af, at man skulle indhente de her straffeattester ved ansættelse af personale, herunder også ledere, og der blev også indført et krav om, at socialtilsynet som betingelse for godkendelse af et nyt tilbud ville være forpligtet til at sikre, at tilbuddet også havde indhentet straffeattester fra allerede ansatte personaler og ledere.

Det er jo noget, vi i Dansk Folkeparti har kæmpet for rigtig længe, og nu mangler vi så det resterende – det, vi mangler i forhold til pleje- og omsorgssektoren, det, vi mangler i forhold til vores kære ældre. Der skal heller ikke være nogen tvivl om, og det har jeg også sagt her fra talerstolen i dag, at der er mange dygtige og kompetente medarbejdere i pleje- og omsorgsfagene, og som gudskelov har hjertet på rette sted, og som også hver dag gør en kæmpe forskel og har empatien med, når de går på arbejde, men desværre har vi set en række eksempler på det modsatte, og de er også nævnt i det her beslutningsforslag, og der har desværre efterfølgende været en række eksempler på det. Derfor skal vi jo gøre alt, hvad vi kan gøre, for at forebygge. Jeg er ked af, når ministeren siger: Jamen der er jo ikke nogen garantier og det ene og det andet, og ligesom negligerer det på den måde. Jeg er udmærket godt klar over det med garantier, altså, jeg kan ikke stille nogen garantier, og det kan ministeren i hvert fald heller ikke, men attesten er et værktøj, man kan anvende i forhold til det her. Det Konservative Folkepartis ordfører snakkede tidligere om autorisation, og ja, autorisation har vi jo sagt at vi gerne vil være med til at kigge på. Men det er jo ikke nogen garanti på den måde, for man kan jo godt, selv om man har fået frataget sin autorisation, hvis der så ikke er indhentet en straffeattest, fortsætte med at arbejde.

Vi er også i Dansk Folkeparti bekymrede for, at der kan være et mørketal på det her område, og det kommer heller ikke frem, for det er jo noget, man helst ikke gerne taler om, og jeg tænker her på, at der er nogle ansatte, der bliver lempet ud ad bagdøren, hvis det er. Men altså, I skal bare vide alle sammen, at jeg gerne fortsætter kampen i flere år, mens jeg sidder i Folketinget, for at få det her igennem. Der er også flere organisationer, der tidligere har været ude at støtte op omkring det her. Så derfor vil jeg godt sige tak for debatten i dag. Jeg håber så, at når vi nu skal til at drøfte det yderligere, kan vi få det med i en eller anden forhandling. Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at hver gang der er nogle gode forslag i Folketingssalen, er der rigtig mange, der gør sig rigtig meget umage for at skyde dem ned og for ikke at tage dem alvorligt, i forhold til at det faktisk er rigtig vigtigt. Jeg undrer mig dybt over, at man, ligesom man på børneområdet har børneattesterne, ikke ser, at både ældre og mennesker med handicap skal have samme mulighed for forebyggelse, så man kan undgå, at der sker nogle hændelser.

Så tak for debatten i dag. Jeg ser frem til den næste debat, vi skal have lige om lidt.

Tak for det.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, og da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Sundheds- og Ældreudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.