Det næste punkt på dagsordenen er:

17) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 241:

Forslag til folketingsbeslutning om en velstandslov.

Af Peter Seier Christensen (NB) m.fl.

(Fremsættelse 09.03.2021).

Så kan vi gå videre til næste punkt på dagsordenen. (Sang fra tilhørerpladserne). Må jeg bede om ro på tilhørerpladserne? Jeg vil bede vagterne om at træde i funktion.

Mødet er udsat et øjeblik.

Mødet er udsat. (Kl. 16:37).

Mødet er genoptaget, efter at nogle af de tilstedeværende, der har ytret sig ureglementeret, har forladt lokalet ved hjælp af folketingsbetjentene.

Forhandlingen er åbnet, og vi giver først ordet til finansministeren.

Tak for det, og tak for ordet. Det kommer næppe som en overraskelse – vel heller ikke for forslagsstillerne – at regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget om en velstandslov, der fastsætter et konkret lovbundet mål for væksten i strukturelt bnp i den private sektor og underordner alle politiske beslutninger et sådant mål.

For regeringen er det væsentligt også at kunne tage retfærdige og fornuftige hensyn i den økonomiske politik, f.eks. at de offentlige udgifter kan følge med, når der bliver flere børn og ældre, og at der kan være ret til tidlig pension for mennesker med mange år på arbejdsmarkedet. Og lige så grundlæggende er det for regeringen, at den offentlige og private sektor ikke er hinandens modsætninger, men derimod hinandens forudsætninger. Det synes jeg at den aktuelle coronakrise har demonstreret til fulde.

Når det er sagt, er det sådan set fint, at vi får en debat her i dag om, hvordan vi skaber vækst og udvikling i vores samfund. Det er selvfølgelig relevant. Lige nu synes det om muligt endnu vigtigere end ellers, fordi vi helt aktuelt befinder os i en global økonomisk krise. Men samtidig med at vi bekæmper krisen på den korte bane, må vi ikke glemme at løfte blikket og se på, hvordan vi gør Danmark stærkere på den lange bane. Det er helt afgørende for regeringen, og derfor har vi også taget en række initiativer, som jeg glæder mig til at drøfte med partierne.

Dansk økonomi har under coronakrisen oplevet et mærkbart tilbageslag. De seneste tal fra Danmarks Statistik viste, at vores bnp faldt med 2,7 pct. i 2020. Det er et fald, der er til at tage at føle på. Men heldigvis er det ikke så voldsomt, som vi i første omgang frygtede at det kunne blive. Og det er heller ikke lige så markant som det, vi har set i mange andre lande.

Lige siden coronakrisen ramte os sidste år, har regeringen haft ét hovedfokus i den økonomiske politik, nemlig at holde hånden under danske arbejdspladser og danske virksomheder og at bringe Danmark og dansk økonomi så sikkert igennem krisen som overhovedet muligt.

Derfor har vi igennem hele det seneste år sat ind med omfattende hjælpepakker til virksomheder og lønmodtagere og også med markante stimulitiltag til dansk økonomi. Det har vi gjort i et tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter, men i høj grad også i en lang række aftaler bredt her i Folketinget, hvor Folketingets partier har været med til at tage ansvar for at få Danmark ud af krisen. Tak for det.

Resultatet har været en historisk ekspansiv finanspolitik i 2020, der både har sikret danskernes job og tryghed, og troen på fremtiden har haft bedre muligheder, og det har samtidig banet vejen for en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning efter krisen. Hvis man gør indsatsen op i tal, betyder de politiske aftaler, som vi indgik sidste år, at vi aktiverede samlet set 135 mia. kr. til at understøtte og stimulere økonomien. Det gør, at vi holder hånden under omkring 55.000 job i år og 45.000 job i 2022. Det er altså den effekt, som finanspolitikken har på den økonomiske efterspørgsel og dermed på beskæftigelsen i år og næste år.

Dertil kommer, at vi fortsat har sunde, offentlige finanser og lav offentlig gæld. Vi er altså ikke gået på kompromis med ansvarligheden i vores økonomiske politik. Men vi har navigeret i en utrolig svær tid, og nu kan vi se, at meget begynder at lysne. Men vi er stadig væk på ingen måde i mål.

Vi planlægger stadig væk efter målet om balance i 2025, og vi har fastholdt det ansvarlige princip, at nye varige udgifter skal finansieres med varige indtægter. Selv om Danmark og dansk økonomi ser ud til at klare sig relativt godt gennem krisen sammenlignet med en række andre europæiske lande, så er der fortsat betydelig usikkerhed, og corona er desværre endnu ikke et overstået kapitel.

Men den ekspansive finanspolitik, som vi har ført og fortsat fører, har bidraget til at mindske det økonomiske tilbageslag. Og lige så vigtigt har tilbageslaget, som det ser ud nu, ikke svækket de grundlæggende strukturer i vores økonomi. Tværtimod betyder den politik, som vi har ført igennem krisen, at vi har skabt det bedst mulige grundlag for, at genopretningen af danske økonomi kan tage fart i takt med genåbningen af vores samfund.

Samtidig med at vi har styret Danmark igennem den værste globale økonomiske krise siden finanskrisen, har regeringen også taget en række skridt til at skabe et mere retfærdigt samfund. Siden regeringsskiftet i 2019 er der gennemført en række tiltag, der har mindre afledte virkninger på arbejdsudbuddet og dermed strukturelt på bnp, positive såvel som negative. Mest markant var effekten af den aftale om en ny ret til tidlig pension, som vi indgik i efteråret sidste år. Den nye ret til tidlig pension, herunder den udvidede adgang til seniorpension og tilhørende finansieringselementer, skønnes jo at reducere arbejdsudbuddet med ca. 9.800 fuldtidspersoner i 2025. Det har vi gjort med helt åbne øjne, fordi vi synes, det er en retfærdig og ordentlig måde at håndtere, at der er mennesker, der har været rigtig lang tid i deres arbejdsliv i det danske samfund, som vi gerne vil give bedre muligheder for at trække sig tilbage.

Derudover var formålet også at sikre fortsat opbakning til den politiske aftale, som i dag er det økonomiske grundlag for vores velfærd, nemlig velfærdsforliget fra 2006, hvor man i en bred aftale besluttede at levetidsindeksere pensionsalderen. Velfærdsforliget er afgørende for den finanspolitiske holdbarhed og for den fremadrettede finansiering af velfærdssamfundet, og den har en betydelig positiv virkning på bnp og beskæftigelsen. Men uden en ordning for de danskere, der ikke kan holde til at knokle i hårde fysiske job helt til pensionsalderen, kunne vi risikere, at danskernes opbakning til velfærdsforliget smuldrede, hvilket også ville efterlade et gabende hul i statskassen og reduceret vækst og beskæftigelse. Den udfordring har vi taget hånd om med retten til tidlig pension.

I den seneste mellemfristede fremskrivning, som vi gennemførte med »DK2025 – en grøn retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi« i august 2020, er det vurderingen, at arbejdsudbuddet vil stige med i størrelsesordenen 10.000-15.000 personer om året fra 2020 til 2025, vel at mærke når der er taget højde for virkningerne af aftalen om ret til tidlig pension. Den fremadrettede udvikling inklusive virkningen af aftalen om tidlig pension peger på en grundlæggende stærk økonomi med sunde strukturer. Det skal ikke mindst ses i sammenhæng med den reformindsats, som skiftende regeringer har gennemført med Folketingets opbakning siden starten af 1990'erne. Derudover har vi også løbende set på strukturer på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet for at se på, hvordan vi bedst muligt kan indrette os.

Den tidligere VLAK-regering formulerede i 2016 en meget ambitiøs vækstmålsætning, som der også lægges op til i beslutningsforslaget. I regeringsgrundlaget dengang hed det, at man ønskede at føre en politik, der skulle øge beskæftigelsen med 55.000-60.000 personer i 2025 og velstanden samlet med 80 mia. kr. i 2025. Det var en stor ambition, og man må konstatere, at den i vid udstrækning blev ved de flotte ord. VLAK-regeringen formåede kun at gennemføre tiltag, der øgede arbejdsudbuddet med i størrelsesordenen ca. 4.000 personer, altså under 10 pct. af målet. Det er der flere forklaringer på.

En af dem er, at potentialet for nye arbejdsudbudsreformer af den traditionelle slags er betydelig mindre end tidligere. Når vi som regering ikke har formuleret en bestemt vækstmålsætning for bnp, som beslutningsforslaget lægger op til, skyldes det ikke, at vi har lagt reformdagsordenen på hylden, tværtimod. Vi har allerede varslet, at vi vil fremlægge forslag, der kan imødegå den svækkelse af arbejdsudbuddet, som er sket siden regeringen trådte til, altså navnlig som følge af den nye ret til tidlig pension.

Derudover har vi bl.a. med nedsættelsen af Kommission for 2. generationsreformer igangsat et ambitiøst arbejde med en ny type reformer for bl.a. at kunne tage livtag med de problemer, som de seneste 30 års reformer ikke har formået at løse, og hvor vi hjælper flere danskere, der i dag befinder sig i periferien af vores samfund, ind på arbejdsmarkedet, hvor vi styrker integrationen af indvandrere og efterkommere, og hvor vi gør en målrettet indsats for at nedbringe antallet af unge, der aldrig får en uddannelse. Det er ikke noget, vi bare kan gøre med snuptagsløsninger. Andengenerationsreformer kræver derfor et grundigt forarbejde.

Men potentialet er både stort og vigtigt både for beskæftigelsen og samfundsøkonomien, for virksomhederne, der får adgang til en større og også dygtigere arbejdsstyrke, og for de enkelte mennesker, som det her handler om. Det arbejde bliver en vigtig brik i indsatsen for at få Danmark stærkere ud af krisen og styrke dansk økonomi på længere sigt.

Endelig vil jeg fremhæve, at den krisepolitik, som regeringen har ført hele sidste år, ikke kun har haft fokus på et kort sigte. Tværtimod har vi brugt den økonomiske politik under krisen til også at investere i den langsigtede udvikling af Danmark med investeringer i grøn omstilling, i ekstra høje fradrag til virksomheder for forskning og udvikling, i digitalisering, i renovering af infrastruktur og i en opkvalificeringsindsats for lønmodtagere, så erhvervslivet har de bedste forudsætninger for at gribe fremtidens vækstmuligheder. Det er alt sammen tiltag, der genopretter økonomien på den korte bane og styrker Danmark på den lange. Jeg håber og tror, at vi vil se, at vi nu går lysere tider i møde, også når det gælder dansk økonomi, og at der, når vi når næste år, så også vil være rigtig meget at glæde sig over i forhold til den svære tid, vi gennemgår netop nu. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning, og den er fra hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Nu brugte ministeren meget af sin tale på den her exceptionelle situation, som vi står i med covid-19, men det her er jo et forslag, som handler om den strukturelle balance, og som handler om det langsigtede. Og på en lang række områder bruger regeringen jo måltal, altså, man taler f.eks. om en 70-procentsreduktion af CO2.

Så hvorfor er det, at man lige præcis på det her område ikke vil bruge nogle måltal og bruge dem som et pejlemærke og så efterfølgende indrette lovgivningen efter det?

Finansministeren.

Vi synes simpelt hen, at det er mere fornuftigt at sige, at vi selvfølgelig arbejder målrettet på at skabe vækst og udvikling i vores bnp, hvad enten der er kriser eller ej. Men det siger også sig selv, at det år, der er gået, har vist, hvor stor en udfordring det kan være at forudsige, præcis hvordan bnp vil udvikle sig.

Inden marts sidste år så alt ret lyst ud – i hvert fald så rigtig meget lyst ud i dansk økonomi. Man talte om, at det var et problem i forhold til at begynde at få arbejdskraft nok. Der var ikke dér tegn på, at en krise ville ramme os med en enorm kraft i løbet af ganske kort tid. Den ramte jo så ikke alene Danmark; den ramte hele verden. Og vi synes, at den tilgang, vi har fra regeringens side, med en række tiltag, hvor vi ikke bare håndterer den nuværende krise, men investerer i fremtiden, er den kloge vej frem.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Jamen jeg kan godt forstå, at ministeren insisterer på at snakke 2020, men når nu ministeren siger, at vi havde en fremragende økonomi, kan det bare undre mig, at det var nødvendigt at gældsætte borgerne for at få lavet en finanslov, der hed 2020, og som blev lavet i 2019, inden der var noget, der hed coronakrise. Men der valgte regeringen jo at sige: Næh, vi bliver nødt til at låne, og vi bliver nødt til at trække helt på vores kassekredit i forhold til budgetloven, for at vi kan få et budget til at hænge sammen.

Så til forestillingen om, at dansk økonomi har det godt, vil jeg sige: Så var det ikke nødvendigt at låne. Og det er jo den bekymring, vi har i Nye Borgerlige, i forhold til de væksttal, vi kan se, og i forhold til en regering, som trækker folk ud af beskæftigelse i stedet for at få flere i beskæftigelse – så kommer vi på lang sigt til at stå med nogle problemer.

Finansministeren.

Jeg tror, at det er vigtigt lige at holde fast i, at Danmark har en meget lav gæld sammenlignet med andre lande, og at der er så stor tillid til den økonomiske politik, der bliver ført her i landet. Vi har det, man kalder en AAA-rating, og det vil sige, at vi har den højeste karakter, man kan give til lande, der ønsker at optage lån. Vi har også under den her krise ført en ekspansiv finanspolitik, hvor vi har lånt til meget, meget lave renter, i nogle tilfælde til minusrenter, fordi der er så meget styr på tingene. Det synes jeg at man i Nye Borgerlige skulle glæde sig over i stedet for det modsatte.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ministeren. Vi går videre til Socialdemokratiets ordfører, og det er hr. Mogens Jensen. Værsgo.

Tak for det, formand. Socialdemokratiet deler Nye Borgerliges ambition om vækst i Danmark. Vækst er forudsætningen for arbejdspladser, velstand og også for en ordentlig velfærd. Men vores velfærdssamfund med lige adgang til gode uddannelser, sundhedsydelser, kollektive investeringer i digitalisering, infrastruktur og den grønne omstilling er også forudsætningen for vækst. Velfærdssamfundet står derfor ikke i modsætning til økonomisk vækst – det er en forudsætning for det. Sådan er den danske model indrettet, og det er – det tror jeg vi er mange der syntes – en af verdens bedste samfundsmodeller, når det kommer til at kombinere økonomisk vækst og lighed.

Derfor skal vi ikke underordne alle politiske beslutninger i et rigidt krav om bnp-vækst. Det ville svække vores samfundsmodel og muligheden for at lave retfærdige velfærdsmæssige initiativer som f.eks. retten til tidlig tilbagetrækning, altså Arnepensionen, som jo i regnemodellen koster arbejdsudbud, man som på sigt styrker den samfundsmodel, som er en forudsætning for vores konkurrencekraft på en længere bane. Derfor er vi imod Nye Borgerliges forslag.

Når det er sagt, så handler hele vores krigspolitik, som finansministeren også har understreget det, om, at Danmark skal komme bedst muligt igennem coronakrisen, både sundhedsmæssigt og økonomisk, og ser vi på tallene, står Danmark jo faktisk et godt sted målt på begge parametre. For faktum er, at underskuddet på de offentlige finanser i 2020 lander langt fra fortidens kriser. Bnp faldt med 2,7 pct. – hvor man med coronakrisens anslag jo frygtede et fald på mellem 5 og 6½ pct. – mens beskæftigelsen faldt med 0,7 pct. Sammenligner vi os med de fleste andre lande, også i Norden, så er Danmark jo i den absolutte top målt på krisens indflydelse på både privatforbrug, den samlede økonomi og vores beskæftigelse, og det er da særdeles positivt.

Det skyldes naturligvis først og fremmest danskernes ekstraordinære indsats for at holde smitten nede, men det skyldes også, at regeringen hele vejen igennem krisen har haft fokus på at holde hånden under danske arbejdspladser og virksomheder. Det har ikke været uden omkostninger, men det har været en god forretning for dansk økonomi, fordi det havde været dyrere at lade være. Vi ville have haft flere arbejdsløse og flere konkurser og stået med en større eller tilsvarende gældsforøgelse, hvis vi ikke havde ført en ekspansiv finanspolitik.

Samtidig er det jo værd at bemærke, at stigningen i den offentlige gæld i overvejende grad kan tilskrives selve det økonomiske tilbageslag og kun i mindre grad de tiltag, som har holdt hånden under økonomien. Så det er også svært at få øje på det gældsorgie, som nogle borgerlige ellers har forsøgt at italesætte. Bruttogælden er med et niveau på 41 pct. af bnp langt fra EU-grænsen på 60 pct. og markant lavere, end det f.eks. er tilfældet i Tyskland og Holland.

Så regeringen vil stadig væk nå målet om at opnå balance på de offentlige finanser i 2025 uden en hård opbremsning som efter finanskrisen, og det er jo muligt, fordi regeringen har holdt fast i princippet om at finansiere nye varige udgifter krone til krone, som vi f.eks. har gjort det med retten til tidlig pension. Og regeringens investeringer i grøn omstilling og digital omstilling, fokus på at få flere ind i vores arbejdsfællesskab, forskning og udvikling og en massiv opkvalificeringsindsats har derudover også lagt sporene til øget produktivitet og vækst på længere sigt. Det er tiltag, som jeg også håber vil finde opbakning bredt her i Folketinget.

Med de her bemærkninger skal jeg klart tilkendegive, at Socialdemokratiet ikke støtter forslaget, og det skal jeg også gøre på vegne af Enhedslisten og Radikale Venstre.

Tak for det. Der er en række korte bemærkninger, og den første er fra hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Tak. Nu siger ordføreren selv, at vækst er afgørende for velstand og for velfærd. Så kunne jeg godt tænke mig at spørge om noget: Hvilken vækstrate mener ordføreren og Socialdemokratiet er den rette, for at vi kan sikre det?

Ordføreren.

Det kan jeg jo ikke sætte et konkret tal på nu. Det er klart, som også finansministeren redegjorde for, at regeringen jo fører en økonomisk politik, der gør, at vi forsvarligt kan finansiere vores velfærdssamfund, og som holder dansk økonomi sund og i god gænge. Det er jo altså også det, tallene tilsiger, både de aktuelle, men også de fremskrivninger, der ligger for regeringens økonomiske politik.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg kan så konstatere, at Socialdemokratiet ikke har en holdning til, hvad væksten skal være i det private, for ellers ville man jo have et måltal, som man synes det skal ligge på, for at vi kan sikre velfærdssamfundet. Det er jo det, det handler om, altså at vi ude i fremtiden også kan sikre velfærdssamfundet, og der kan vi bare konstatere, at hvis man kigger over en periode på 100 år, har vi måske haft en vækst, som har ligget på 3 pct., men i de seneste 20 år har vi haft en lavere vækst, og hvis vi fortsætter det, kommer andre lande til at overhale os, og vi vil rent faktisk gøre Danmark fattigere.

Den her regering har jo med finansloven 2020 gjort, at samtlige indkomstgrupper har fået mindre. Så den politik, som regeringen siger den fører, er jo ikke den, man fører i virkeligheden, i realiteten, for der er blevet trukket folk ud af beskæftigelse og ikke ind i beskæftigelse.

Tak. Så er det ordføreren.

Jeg kan jo kun gentage, hvad også tallene tilsiger. Den her regering fører en økonomisk politik, som er absolut forsvarlig og gør dansk økonomi til en af de bedst kørende, oven i købet også efter og midt i en coronakrise.

Når det kommer til at forudse vækstrater, må spørgeren jo give mig ret i, at det er svært på et frit marked, men vi skal selvfølgelig sørge for, at vi hele tiden holder en økonomisk politik, der gør, at vi er i stand til at finansiere vores velfærdssamfund.

Hr. Ole Birk Olesen.

Jeg forstår på hr. Mogens Jensen, at Socialdemokratiet gerne vil have en vækst i økonomien i Danmark, men at der også er grænser, fordi det også skal være muligt at føre socialdemokratisk politik, for ellers kunne man jo bare stemme for det her og sige, at vi skal have en høj vækst. Men hr. Mogens Jensen argumenterer for, at der også er andre hensyn at tage i det her samfund. Der skal også kunne omfordeles, der er Arnepensionen og sådan nogle ting. Derfor er der grænser for, hvor høj vækst Socialdemokratiet kan arbejde for, når man nu også gerne vil føre socialdemokratisk politik.

Skal jeg forstå hr. Mogens Jensen sådan, at der på nogle stræk er en modsætning mellem at føre socialdemokratisk politik og have høj vækst? Man kan altså ikke både have høj vækst og føre socialdemokratisk politik, og det, der er årsagen til, at Socialdemokratiet må stemme nej til en målsætning om høj vækst, er, at det vil forhindre, at man kan føre den socialdemokratiske politik, hvor man f.eks. trækker Arne og hans kollegaer ud af arbejdsmarkedet.

Ordføreren.

Nej, udgangspunktet for Socialdemokratiet er, at vi, som jeg også sagde indledningsvis, er enige med Nye Borgerlige i, at det er vigtigt, at vi har vækst i vores samfund. Det er jo også den måde, vi tilrettelægger den økonomiske politik på. Den skal være med til at understøtte, at vores virksomheder kan vækste, og at vi kan skabe den velstand, der skal til, for at vi kan finansiere vores velfærdssamfund.

Men det er klart, at vi ikke alene kan binde os op på et rigidt bnp-mål. Spørgeren har jo ret i, at vi har andre hensyn at tage, herunder at vi skal finansiere det velfærdssamfund, som vi gerne vil have. Det tror jeg også at befolkningen har en forventning om.

Hr. Ole Birk Olesen.

Det er bare interessant, for når vi tager debatten med socialdemokraterne om, at Socialdemokratiets politik på nogle stræk forhindrer, at vi kan have et så velstående samfund, som vi gerne vil have, plejer man at sige, at det overhovedet ikke passer, og at der ikke er noget modsætningsforhold mellem høj vækst og socialdemokratisk omfordelingspolitik. Men jeg er glad for, at hr. Mogens Jensen i det mindste kan sige sandheden om, at det kommer med en pris at føre socialdemokratisk omfordelingspolitik, at få Arne ud af arbejdsmarkedet og sådan nogle ting, og den pris er, at vi ikke bliver et så velstående samfund, som vi kunne have været.

Ordføreren.

Det er jeg jo ikke enig med spørgeren i. Som jeg sagde, og sådan er den økonomiske politik også tilrettelagt under Socialdemokratiet, laver vi store investeringer i at sikre, at vores virksomheder også kan vækste. Som jeg også sagde indledningsvis, handler det også om, at vi investerer i den offentlige sektor for at sikre forskning, uddannelse af arbejdskraft, og hvad der nu ellers skal til, for at vores virksomheder rent faktisk har de bedste forudsætninger for at vækste. Så på den måde er det at have høj vækst og det at have et stærkt velfærdssamfund ikke hinandens modsætninger.

Så er det hr. René Christensen.

Tak for det. Det var egentlig ikke, fordi jeg ville have spurgt ordføreren om noget, men det kommer med en pris, hvis man vil have et velfærdssamfund. Nye Borgerlige har jo sagt fra Folketingets talerstol, at man vil spare 100 mia. kr. på de offentlige udgifter, og at det kan man gøre ret hurtigt.

Kunne ordføreren ikke bekræfte, at det også kommer med en pris, hvis man ikke har et velfærdssamfund, der holder hånden under dem, som har det svært; det kommer også med en pris, hvis man ikke har lige adgang til sundhed; det kommer også med en pris, hvis man eksempelvis nedlægger jobcentrene og nedlægger alle de her funktioner; det kommer også med en pris, hvis man eksempelvis fjerner su'en og der er færre, der uddanner sig? Der er også en pris at betale for Danmark, hvis man ikke har et velfærdssamfund.

Ordføreren.

Jamen det er jeg fuldstændig enig med Dansk Folkepartis ordfører i. Der må man jo have respekt for, at der er partier, som ønsker en anden samfundsmodel end den, vi har i Danmark. Vi har jo et stærkt funderet velfærdssamfund, der spænder et stærkt sikkerhedsnet ud og tager hånd om de svageste i vores samfund, og som jo ikke bygger på de modeller, som jeg meget oplever at Nye Borgerlige ønsker at indføre, hvor det i højere grad tager udgangspunkt i, at den enkelte er sin egen lykkes smed. Der har vi mere et stærkt fællesskabsbaseret velfærdssamfund i Danmark, og det synes jeg at vi skal være glade for.

Hr. René Christensen frafalder. Så har jeg ikke flere indtegnet til korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Og vi går videre til Venstres ordfører, og det er hr. Troels Lund Poulsen. Værsgo.

Tak for ordet, og tak til forslagsstillerne for at give os mulighed for at have den her debat. Når jeg læser beslutningsforslaget, ser jeg mange ting, som jeg synes er fornuftige, og som vi også kan erklære os enige i.

Først og fremmest deler vi helt det syn, man har på vigtigheden af at skabe vækst, for vækst er jo forudsætningen for at have et velfærdssamfund. Vækst og velstand er det, der er afgørende. Der skal være en logisk rækkefølge i den sammenhæng, der gør, at vi som samfund er nødt til at tjene pengene, før vi kan bruge dem. Det er, synes jeg, helt afgørende for den her politiske debat.

Jeg tror også, jeg har den samme formodning som forslagsstillerne, der giver udtryk for, at der her i Folketinget er en lang række partier, som er optaget af en lidt anden rækkefølge, en rækkefølge, der handler om, hvordan man bruger pengene, og at man så må se, hvordan man tjener dem bagefter. Det er sådan set også noget, jeg tidligere har oplevet som minister, hvor en lang række partier, vil jeg sige, havde sort bælte i at bruge penge, men meget, meget dårlige forudsætninger for at skaffe penge. Vores udgangspunkt i Venstre er, at vi skal sørge for, at pengene er til stede, og at vi også skal sørge for, at pengene stemmer. Men tilbage til forslaget.

Vi synes jo, at det er afgørende, og det er også det, jeg læser forslagsstillerne siger, at regeringen nu skal være med til at italesætte deres vækstmålsætning, for siden regeringen kom til for små 2 år siden, har det jo været meget småt med vækstskabende initiativer. Det er, synes vi, ganske problematisk. Faktisk har der primært været tale om en politik, som har skadet væksten og velstanden i Danmark, hvilket vi jo også tidligere har hørt her i salen.

Regeringen overtog en bomstærk dansk økonomi, fordi skiftende regeringer, endda blå som røde, havde taget, kan man sige, en lang række reformtiltag, som var med til at øge beskæftigelsen med mange hundredetusinde. Det har været vigtigt, og det har været nødvendigt, fordi det med at øge vores samlede arbejdsudbud gør Danmark rigere.

Nu har vi så en socialdemokratisk statsminister, som har slået bak. Vi ser jo, at det her er en regering, som desværre ser ud til at have en plan om, at Danmark ikke skal være rigere; en statsminister, der som den første i flere årtier har gjort fattigere.

Af samme grund har Venstre også taget initiativ til en forespørgselsdebat, der kommer lidt senere i den her folketingssamling, i juni måned, hvor vi har bedt regeringens finansminister om at redegøre for, hvad regeringens vækstmålsætning er, og hvordan regeringen planlægger at kompensere for de mange initiativer, der i løbet af den indeværende regeringsperiode har gjort Danmark fattigere. Det er en debat, hvor jeg også ser frem til, at vi får muligheden for at gå i dybden med hele diskussionen omkring vækstmålsætning.

Når vi så ser på det samlede beslutningsforslag fra Nye borgerlige, kan det godt være, at Venstre er enig i intensionen og også synes, at det er godt at få debatten, men vi mener, at det konkrete forslag, der foreligger her i dag, ikke er udviklet nok til at kunne danne baggrund for, at vi kan støtte det.

Tak for det. Der er en kort bemærkning, og den er fra hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Tak. Vi går altid gerne ind i en politikudvikling, så kunne Venstre komme med et bud på, hvordan forslaget skal udvikles mere? Venstre har jo tilsluttet sig et klimamål på 70 pct., hvor man efterfølgende skal finde ud af, hvordan det skal udmøntes. Det er jo også på den måde, at det her er tænkt, altså at der skal sættes nogle vækstmål for den private sektor, og at man så derefter må sætte sig sammen og finde ud af, hvordan man opnår de her ting. Så på den måde ligger det jo samlet på linje med de andre ting, som Venstre har tilsluttet sig.

Ordføreren.

Jo, men når man nu kaster et blik ned i bilaget til forslaget, står der jo en lang række udvalgte initiativer, som man kan tage afsæt i, og som jeg forstår er en del af forslaget, og der er der jo her initiativer, som Venstre ikke kan støtte. Altså, jeg kan ikke umiddelbart støtte, at man afskaffer selskabsskatten fra dag et.

Det, der er problemet ved det her beslutningsforslag, er jo, at der er mange fine intentioner, men ingen økonomisk finansiering. Og pengene skal jo passe. Det var jo sådan set også det, jeg argumenterede for i min ordførertale.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Ja, det er jo nogle forslag til det. Det er jo ikke noget, som vi har valgt er det, som det skal være, men det er bare for at give nogle eksempler på, hvad man kunne gøre.

Men hele formålet med det er jo netop, at man sætter en retningslinje, at man fastslår nogle mål, og at man i de partier på samme måde, som man gjorde med klimaloven, hvor man også havde sat sig et mål på de 70 pct., satte sig et mål for væksttal. Derefter må de partier, som kan støtte det, sætte sig sammen og finde ud af, hvad det så er for nogle redskaber, man kan blive enige om. Det er jo præmissen for det her forslag. Det er jo ikke, at det præcis skal være det her.

Vi har bare givet nogle idéer til, hvad det kunne være, men vi har overhovedet ikke lagt os fast på det. Og det er jo klart, at de initiativer, der kommer, skal følges op af en finansiering. Men det er ikke det, som forslaget her handler om; det handler om at sætte en retning for Danmark.

Tak. Så er det ordføreren.

Det skal jeg ikke udelukke kan være rigtigt, men for Venstre går vækst og velfærd hånd i hånd. Det er ikke et enten-eller, det er et både-og, og det er vores tilgang til diskussionen. Vi vil have en vækst i den private sektor, der er højere end i den offentlige sektor.

Men når det så er sagt, anerkender vi også fuldt ud, at det er nødvendigt at have en stærk offentlig sektor, for at vi har et stærkt velfærdssamfund.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger, og vi siger tak til ordføreren. Vi går videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. René Christensen. Værsgo.

Tak for det. Nu står vi her med et beslutningsforslag om en velstandslov fra Nye Borgerlige, og så kan man jo så sige, at det nok er et forslag, der omhandler økonomi. Men man kan også kigge på det og sige, at det er et forslag, der omhandler ideologi, for det tror jeg sådan set mere det gør.

Der er ingen tvivl om, at når man kommer ud på fløjene, oplever man noget. Når man kommer ud på venstrefløjen, ser man socialisterne, som vil omstyrte samfundet og have en helt anden type samfund end det, vi kender i dag; man vil have et socialistisk samfund. Når man kommer ud og kigger på sådan et forslag som det her, er det her jo det ultraliberalistiske samfund, som man søger efter, altså en model, som man måske kender fra USA: at dem, der ikke kan stå, må falde, og dem, der ikke kan klare sig selv, ja, de kan ikke klare sig selv. Det er jo det, der ligger i det her.

Jeg må så bare sige, at det, som står her, nemlig at velstand kommer før velfærd, er jeg faktisk ikke enig i, for nogle gange skal man jo investere for at skabe pengene. Det skal man jo nogle gange, og det gør man faktisk også ude i virksomhederne. Og hvad er det, vi har i Danmark? Har vi store mængder af råstoffer? Nej. Har vi store mængder af ting, vi kan sælge, og som vi bare kan hive op af jorden? Nej, det har vi ikke. Det eneste råstof, vi har, er vores befolkning, og hvad er det, vi har gjort dygtigt i Danmark igennem mange år? Vi har uddannet vores befolkning.

Når man læser sådan et forslag her, lyder det jo, som om folkeskolen er en udgift. Nej, folkeskolen er en investering. Det lyder, som om uddannelsessystemet og su'en er en udgift, men nej, det er en investering. Sådan ser vi på det.

Hvis man vil have den amerikanske model, skal man også bare huske, at rekrutteringen jo bliver meget sværere. Der kan virksomhederne ikke bare lave et stillingsopslag, hvorefter der så kommer en ingeniør ind, som så kan besætte stillingen. Rigtig mange af dem må jo selv betale for det. Det er derfor, de betaler uddannelsesinstitutionerne. De køber deres arbejdskraft. De er nødt til at uddanne den selv, fordi man ikke har en velfærdsmodel. Erhvervslivet i Danmark er lykkelig for, at de kan rekruttere, som de kan, og at de også kan skaffe højtuddannet arbejdskraft, og det kan de, fordi vi har en velfærdsmodel.

Når man så kigger på, hvad det er, man vil fjerne, vil man jo fjerne sådan noget som tilgangen til efterløn. Altså, efterløn til de mennesker, som forventer, at de eventuelt kan blive nedslidt og gerne vil forsikre sig for det og gå efter at blive en del af efterlønsordningen, vil man fjerne.

Man vil fjerne den grønne check, men hvem er det egentlig, der får den? Ja, det er pensionisterne, det er folkepensionisterne. Det er dem, der skal betale for, at man nu vil fjerne eksempelvis selskabsskatten. Det skal man bare huske; det er det, der ligger i forslaget.

Man vil skære i su'en, for at man kan sænke selskabsskatten. Det er det, der ligger i forslaget her.

Vi har jo set andre steder, at man også vil fjerne jobcentrene totalt. Det var 12 mia. kr., man ville fjerne der; altså så dem, der har lidt svært ved at komme ud på arbejdsmarkedet, skal i hvert fald ikke have hjælp af det offentlige.

Hvad er det så for et samfund, vi får? Ja, så får vi jo netop et samfund, hvor dem, som kommer ud i arbejdsløshed, dem, som kan have det svært, og dem, som ikke har været de dygtigste i skolen, bare er tabt og må passe sig selv. Sådan et samfund ønsker vi ikke i Dansk Folkeparti.

Det eneste, vi er enige i – det eneste – er, at man ikke kan bruge penge, man ikke har, og derfor har vi selvfølgelig brug for vækst. Men når man gang på gang kan høre Nye Borgerlige omtale velfærdskroner som noget negativt, må jeg bare sige, at vi investerer i vores borgere, og det er ret positivt.

Danmark er et af verdens rigeste lande. Hvordan er vi blevet det? Det er vi blevet, fordi vi har hjulpet hinanden. Det er vi blevet, fordi flertallet også har hjulpet mindretallet. Det er, fordi vi har holdt hånden under dem, som har haft det sværest. Det er den velfærdsmodel, vi har, og den skal vi holde fast i, selv om vi er udfordret på rigtig mange områder i forhold til det.

Men når man ser det her forslag, vil jeg sige, at det er ligesom det, der i gamle dage stod i SF's partiprogram, nemlig at man vil omstyrte samfundet. Det er det, som man lægger op til med det forslag, som vi sidder med her, og derfor kan vi selvfølgelig ikke støtte det.

Tak for det. Der er en kort bemærkning, og den er fra hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Jeg er rigtig glad for, at vi tager den her debat i dag, for det understreger jo fuldstændig, at Dansk Folkeparti er et fuldblods socialistisk parti, når vi snakker om økonomisk politik – og tak for det. Tænk, at man har så lidt forståelse for samfundsøkonomi, at man ikke ved, at når man rent faktisk sænker selskabsskatten, så kommer det borgerne til glæde og gavn, fordi reallønningerne stiger. Tænk, at man ikke kan tænke så langt.

Og når vi snakker om noget, der er ekstremt, så er Dansk Folkeparti nu blevet et ekstremt socialistisk parti, som står sammen med SF og Enhedslisten og vil have højere vækst. Man gik faktisk til valg på at have en højere vækst, end Socialdemokratiet ville have, og lå helt ovre ved SF.

Mit spørgsmål er bare: Hvor uenig er Dansk Folkeparti egentlig talt med Dansk Folkeparti i 1997, som mente, at selskabsskatten skulle afskaffes, at man skulle fjerne registreringsafgiften på bilerne, og at den offentlige sektor skulle være mindre? Tog Dansk Folkeparti i 1997 bare fuldstændig fejl i det hele? For det var det, man ønskede dengang.

Ordføreren.

Man kunne vende det om og spørge: Hvor meget vil Nye Borgerlige tage fra pensionisterne? Formanden for Nye Borgerlige har også været ude at sige, at boligydelsen skal helt væk og laves om til en gang borgerløn. Man vil jo fjerne alle de tilskud, der er derude. Jeg vil bare sige, at hvis man hører det her som folkepensionist, så skal man være bange, hvis Nye Borgerlige kommer til at blive større, end de er i dag. For hvad er det så, der sker? Ja, så er der intet tilbage, for så er man jo blevet gammel, og så er man ikke en del af arbejdsudbuddet. Man kan ikke bidrage mere, og så er man ikke noget værd.

For Dansk Folkeparti er alle danskerne noget værd. Hvad enten folk er inden for eller uden for arbejdsmarkedet, er de noget værd, og vi vil gerne investere i dem.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg må bare sige, at ordføreren for DF igen understreger, at man ikke forstår basal økonomi, makroøkonomi. For det her handler om at lave nogle små ændringer nu, som ude i fremtiden vil gøre alle rigere og netop vil sikre, at der er råd til den her velfærd. Når vi kommer til 2050, hvor der også er folk, der skal gå på pension, så vil de have en velstandsstigning på omkring 86.000 kr.

Men hvis vi ikke gør noget, vil der ikke være råd til den velfærd, som Dansk Folkeparti elsker at give ud af. Det er jo derfor, vi er nogle ansvarlige borgerlige partier, som bliver nødt til at tage initiativer for at sikre, at der også kommer penge i kassen, sådan at socialistiske partier som DF kan stå og dele dem ud.

Ordføreren.

Ja, allerede i indeværende år skal det være slut med at komme på efterløn. Vi kan også se, at man vil tage over 2 mia. kr. fra den grønne check, altså de penge, der går til dem, der har mindst, nemlig pensionisterne. Det er det, der står i forslaget. Det er de forslag, der kommer fra Nye Borgerlige. Der vil man tage fra dem; det er det, der står her.

Vi har hørt heroppe fra Folketingets talerstol, at det ikke er ret svært at finde 100 mia. kr. De 100 mia. kr. skal tages fra velfærdssamfundet, altså fra de midler, som i dag bliver brugt på at servicere borgerne, som bliver brugt på uddannelse, og som bliver brugt på dem, der står uden for arbejdsmarkedet. Det er de midler, man vil fjerne. Helt ærligt: Der er nogle, der bliver rigere, men der er sandelig også nogle, der bliver tabere.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Og så er det internt aftalt mellem partierne, at man ændrer i rækkefølgen, således at Liberal Alliances ordfører, hr. Ole Birk Olesen, nu kommer på talerstolen. Værsgo.

Ja, tak for det til SF og Konservative, som lader mig komme før dem, selv om det er deres ret at komme før mig. Jeg har en aftale, jeg skal nå, men nu kan jeg så også nå at holde en tale og stille mig til rådighed for de spørgsmål, der måtte være, fordi I er storsindede.

Liberal Alliance vil stemme for det her beslutningsforslag, og det vil vi, fordi vi synes, det er en vigtig målsætning for det danske samfund at have en høj vækst i økonomien. Rigtig tit synes vi ikke, at det er noget, der ligesom figurerer på Folketingets lystavle, når man træffer beslutninger. Det kan godt være, at man kan gøre noget godt for bestemte grupper, hvis man opkræver en skat og tildeler den som et tilskud, men hvor meget skade gør det på samfundets økonomi? Det skal man også have i baghovedet, når man træffer beslutninger, og det kan sådan en velstandslov, som Nye Borgerlige her foreslår, være med til at sikre.

Lad mig give et eksempel. Vi ved, at det, at vi har en høj selskabsskat i Danmark, hæmmer vores økonomiske udvikling. Tal fra Skatteministeriet viser, at hvis vi nu sænkede selskabsskatten med bare 1 procentpoint fra de nuværende 22 pct. til 21 pct., så ville det ganske vist koste statskassen 1,3 mia. kr., men samfundet, altså vores bnp, ville blive 3,3 mia. kr. rigere. Altså, til gengæld for at miste 1,3 mia. kr. i statskassen ville det danske samfund som et hele blive 3,3 mia. kr. rigere.

Det viser jo det bytteforhold, vi er ude i her. Altså, der er jo nærmest tale om fatter, der går på markedet med en ko og så til sidst kommer hjem med nogle rådne æbler, og så står konen der og klapper i hænderne og siger: Hvor er du dygtig, fatter, at vi har fået rådne æbler, dem kan vi bruge til at lave en grød eller et eller andet. Det gør man uden at tænke over, at man har givet en hel ko for de her rådne æbler; så var det nok bedre, at man havde koen. Og på samme måde er det i økonomien: Det er vel egentlig bedre, at der i samfundet er 3,3 mia. kr. mere, end at der er 1,3 mia. kr. i statskassen. Det synes jeg, det synes vi, og det synes tilsyneladende også Nye Borgerlige.

Det vil vi gerne have med i beslutningstagningen, og derfor støtter vi beslutningsforslaget fra Nye Borgerlige.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Nu går vi tilbage til den ordinære ordførerrække. Først er det SF's ordfører, og det er fru Karina Lorentzen Dehnhardt. Værsgo.

Tak for det. Jeg skal igen læse en tale op af hr. Jacob Mark, som ikke kan være her. Den lyder sådan her:

Nye Borgerlige vil med beslutningsforslaget have lavet en velstandslov, tror jeg der står, der bl.a. vil betyde, at man konsekvent skal indrette den offentlige økonomi, love og regler til at understøtte et ambitiøst vækstmål. I SF ønsker vi ikke at være slaver af det neoliberale vækstparadigme, som vi mener Nye Borgerlige lægger op til, ved at fortsætte med det her forslag. Det er et paradigme, hvor den eneste vej til at blive rigere som samfund er ved at lave reformer, hvor almindelige mennesker skal holde sig på lommerne, hvor det sociale sikkerhedsnet udhules, hvor mennesker behandles som hamstere i et hamsterhjul, og hvor de rigeste konstant bliver rigere, mens uligheden stiger i samfundet.

Danmark vil blive et fattigere land, hvis vi følger de forslag, som Nye Borgerlige stiller. Hvis vi sænker topskatten, hvis vi fjerner selskabsskatten, hvis vi gør dimittender fattigere, og hvis vi afskaffer den grønne check, så vil resultatet være, at dem, der har mindst, vil få endnu mindre, og dem, der har mest, vil få endnu mere. Konsekvensen vil være, at folks evne til at bevæge sig imellem sociale lag bliver mindre. Og det er evnen til at bevæge sig, som har gjort Danmark så rigt: Det er, når sønnen af den ufaglærte uddanner sig til at blive ingeniør; det er, når datteren af en enlig hjemløs mor starter en virksomhed med støtte fra bl.a. offentlige startupprogrammer og med muligheden for at få su i starten; det er, når drengen uden forældre starter en tømrervirksomhed efter at fået en erhvervsuddannelse. Det er alle sammen eksempler på mennesker, som bevæger sig, og som gør os rigere. Det er den kontrakt, vi som samfund har lavet med hinanden, om, at vi betaler en høj skat, mod at vi til gengæld sikrer alle mennesker i Danmark uddannelse, sundhed og muligheden for at leve et godt liv.

Det er i Danmark, at den amerikanske drøm eksisterer. Det er vores stærke velfærdssamfund og et godt samspil mellem det private erhvervsliv og den offentlige sektor, som har gjort os rige. Det er rigtigt, at en meget stor del af indkomstfremgangen også for de fattigste de sidste 100 år skyldes økonomisk vækst.

Men den økonomiske vækst er ikke kommet gennem skattelettelser og velfærdsforringelser, tværtimod er skattetrykket jo steget markant, og velfærdsstaten fandtes ikke for 100 år siden. Vi har opbygget et skattefinansieret velfærdssamfund, der fremmer den økonomiske vækst gennem uddannelse, gennem et sundhedssystem, der er markant mere effektivt end USA's meget privatiserede sundhedssystem, gennem relativt billige tilbud om børnepasning, gennem investeringer i infrastruktur osv.

Det har gjort os rige, og så har det skabt menneskelig værdi for mange mennesker, som aldrig havde haft en chance uden, men hvis vi gør, som Nye Borgerlige foreslår, og udhuler sikkerhedsnettet og lader de mest velhavende slippe for at betale, vil vi udhule velfærdssamfundet og det, der har gjort os rigere igennem årene.

Vi ønsker at gå en anden vej end Nye Borgerlige. Vi ønsker at styrke beskæftigelsen og sikre, at flere mennesker kommer i arbejde, men vi vil ikke gøre det ved at skære i deres sikkerhedsnet, men ved at sørge for, at nogle af dem, der i dag er uden uddannelse, får en uddannelse, så de kan få arbejde. Vi vil have opkvalificeret de nyledige, der har brug for det, så de kan gå ind i et nyt arbejde. Vi vil ikke acceptere, at så mange unge ender i et liv på offentlig forsørgelse efter folkeskolen. Vi vil styrke arbejdsmiljøet, så færre melder sig syge, og vi vil lave andengenerationsarbejdsudbudsreformer, som er sociale, og som gør os rigere.

Så vil vi også investere massivt i den grønne omstilling. Allerede har vindmølleeventyret og vores store viden om f.eks. vandmiljø skabt rigdomme for den danske stat. Når Danmark lever op til sine målsætninger om at reducere drivhusgasserne med 70 pct., bliver vi et grønt foregangsland. Den viden, vi får om grøn omstilling, skal vi eksportere. De produkter, vi skaber for at leve op til vores grønne ambitioner, skal vi tjene penge på rundtomkring i verden. At lave den grønne omstilling er en moralsk nødvendighed, men det er også en mulighed.

Så selvfølgelig skal vi hele tiden sørge for at sikre bedre og bedre vilkår for os alle sammen og for de kommende generationer, men det er det neoliberale økonomiske paradigme, som i de her tider har betydet, at kommende generationer risikerer at blive fattigere og stå med nogle fuldstændig uoverskuelige problemer med f.eks. at håndtere klimakrisen.

Øget velstand skal være socialt og miljømæssigt bæredygtigt, og et ensidigt fokus på privat bnp er simpelt hen et udtryk for manglende forståelse for, hvad der har gjort Danmark til et af de bedste lande i verden at leve i. Der er også masser af økonomer, der de seneste år har kritiseret bnp som et mål for, hvor godt et samfund er. Bnp har betydning – klart nok – men det er langtfra det eneste, og derfor bliver det et nej til det her forslag.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Tak. Jamen der var simpelt hen så mange faktuelle fejl idet det der, at jeg ikke ved, om jeg kan nå det på et minut, men nu skal jeg gøre forsøget. Vi kan starte et sted: Kan ordføreren ikke bekræfte, at når man sænker selskabsskatten, stiger reallønnen? Lad os starte der.

Ordføreren.

Jeg kan ikke bekræfte noget som helst. Jeg synes ikke, vi skal sænke selskabsskatten. Det kommer til at betyde, at vi har færre indtægter, og når vi har færre indtægter, betyder det jo også, at vi har færre muligheder for at give uddannelse og sikre børnepasning, som igen er det, der sikrer, at folk kan gå på arbejde. Så jeg kan ikke anbefale, at man går den vej.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Det er altså bare ikke det, historien siger. Nu siger ordføreren det der med, at det, vi har opnået de sidste år, ikke er skabt på reformer, men det er simpelt hen også faktuelt noget vrøvl. Hvis man kigger på perioden fra 1986 til 2018, så er en tredjedel af den vækst, man har haft i samfundet, baseret på reformer, arbejdsmarkedsreformer, som man har haft – nogle, som SF så ikke har støttet. Og det er samlet set omkring 60.000 kr., og det vil sige, at en tredjedel af det er 20.000 kr., som er vækst i bnp pr. capita, og som er steget grundet arbejdsmarkedsreformer.

Kan ordføreren ikke høre, at det er faktuelt ukorrekt, hvad man står og siger?

Ordføreren.

Vi bliver nok ikke enige om – og det er nok også derfor, vi er i to forskellige partier – hvad det er, der skaber vækst. Vi tror bl.a. på, at sådan noget som uddannelse betyder rigtig meget for, at man er godt rustet til at lave fremtidens produkter. Det er noget, vi ikke kan undvære.

Derfor er det rigtig godt, at vi har et system, som hjælper unge på vej på den måde, og at vi ikke spilder nogle talenter, hvis det handler om, hvem der har råd til at betale sig til en uddannelse. Det er sådan et samfund, vi vil have – et samfund, hvor alle har en mulighed for at få en god uddannelse og få sig et godt liv.

Tak for det. Så har jeg ikke flere korte bemærkninger noteret. Husk lige at spritte af. Det er fint.

Og så går vi videre til Konservative Folkepartis ordfører, og det er fru Mai Mercado. Værsgo.

Tak for ordet. Forslaget her fra Nye Borgerlige pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag, der forpligter regeringen til at lovgive efter principper, der alene styrer velstanden i dansk økonomi.

For at være helt ærlig, kan jeg virkelig godt forstå, hvorfor vi i dag skal behandle det her forslag. For når man kigger på meget af den førte politik fra regeringens side, kan man nemlig godt blive i tvivl om, hvorvidt regeringen overhovedet gør sig begreb om vækst. Eksempelvis har man lavet den såkaldte Arnepension, som jo rent faktisk har den konsekvens, at man mindsker arbejdsudbuddet i Danmark – ikke lige det, der gavner væksten.

CEPOS har vist i en opgørelse, at regeringen har foretaget 35 skattestigninger, og mange af disse skattestigninger rammer bl.a. vores erhvervsliv som en våd klud i hovedet. Det er heller ikke lige det, der gavner væksten, eller der er brug for i denne tid.

Senest kunne man læse i Børsen, at skatteministeren har planer om at hæve beskatningen af aktiebeholdninger i danske investeringsforeninger grundet en EU-dom, der dikterer ens beskatning af danske og udenlandske investeringsforeninger. Det er i virkeligheden et meget godt eksempel på regeringens tankegang, for man kunne jo også overveje den løsning, hvor man sænker skatten for de udenlandske investeringsforeninger i stedet.

Det sagt mener vi Konservative, at den rette vej frem er, at vi regulerer efter sund fornuft. Sund fornuft behøver jo ikke nødvendigvis at være nedfældet ved lov. Vi har selv fulgt den sunde fornuft, når vi har været i regering, uden at det var nødvendigt at nedfælde det i lov. Og man kunne da ønske, at Socialdemokratiet fulgte samme sunde fornuft.

Af den årsag kan vi i Det Konservative Folkeparti ikke støtte dette beslutningsforslag, men vi forstår intentionen med forslaget. Samtidig har der også undervejs i debatten været peget på, om man kunne lave nogle målsætninger, nogle bindende målsætninger for vækst i stedet for, måske endda lidt, ligesom man gør på klimaområdet, og det er da i hvert fald en spændende tanke.

Og så er vi meget enige i, at der er brug for, at den socialdemokratiske regering begynder at have fokus på, at der er vækst i Danmark, i stedet for det modsatte.

Tak for det. Der er en kort bemærkning, og det er fra hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Jeg vil sige, at jeg simpelt hen ikke forstår Konservatives modstand mod det her. Det her handler om at sikre vækst i den private sektor, og det handler om at sikre, at folk herinde i Folketinget ikke kun bruger pengene, men også koncentrerer sig om, hvordan de skal tjenes.

Det handler jo netop om at sætte nogle mål derude. Det er ikke detailstyring. Det er jo nøjagtig det samme, som man f.eks. gjorde med klimamålsætningen, som Konservative støttede. Der havde man ikke noget problem med at gå ind og sætte en målsætning og derefter sigte efter det og efterfølgende prøve at lave lovgivning, som sikrer, at man når det mål. Det er jo lige præcis det, det her beslutningsforslag handler om, nemlig at vi fastsætter et procentvist målkrav, og så begynder at indrette lovgivningen for at sigte efter det mål, nøjagtig som man vil gøre med hensyn til klimamålene, hvor man har sat en målsætning og efterfølgende laver lovgivning, der skal få os derhen.

Værsgo.

Jo, men der må man jo gøre op med sig selv, om det her ikke vil føre til mere bureaukrati. Det kunne vi godt have en bekymring for. Og lad det være sagt helt klart: Vi har jo i forvejen har et meget, meget stort lovkatalog, og der findes rigtig, rigtig meget lovgivning, så man behøver næppe yderligere en lov bare for at sikre sund fornuft, når man laver lovgivning.

Wow. Står Konservative og afviser at sætte et vækstmål og en vækstdagsorden, på baggrund af hvad det betyder med hensyn til bureaukrati og administration at sætte nogle mål? Det er da nok den ringeste undskyldning, jeg har hørt for ikke støtte et forslag. Vi peger f.eks. på, at man kan sænke eller fjerne selskabsskatten, og at man kan fjerne topskatten, altså en lang række arbejdsmarkedsreformer, som man kan gennemføre – arbejdsmarkedsreformer, som Konservative selv har støttet og selv har lavet.

Men nu siger man så: Nej, det her med at sætte et mål for, hvor høj væksten skal være, vil være for bureaukratisk og administrativt tungt. Hold da op! Mener man det samme om den offentlige vækst?

Tak! Værsgo.

Jeg kan bare helt kort sige, at det for Det Konservative Folkeparti egentlig altid har været højt prioriteret, at man ikke skulle skabe unødigt bureaukrati. At Nye Borgerlige ikke har det på samme måde, er jo så bare Nye Borgerliges politik.

Tak for det. Og så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Lars Boje Mathiesen.

Hold da op! Efter debatten i dag i Folketingssalen er jeg virkelig, virkelig glad for, at Nye Borgerlige har fremsat det her beslutningsforslag. Det er et beslutningsforslag, som handler om, at Folketinget skal begynde at ændre fokus. Fra altid at have fokus på, hvordan man kan dele pengene ud og være den glade giver, skal Folketinget nu også til at have fokus på, hvordan pengene faktisk kommer ind, hvordan vi sikrer, at der er et veldrevet og et godt erhvervsliv derude, der har nogle rammer, så de kan tjene penge, så vi kan drive velfærdssamfundet. Og økonomisk vækst er nøglen til velstand og er nøglen til velfærd. Sådan er det.

Derfor mener vi, at det er strengt nødvendigt, at vi begynder at have en anden tilgang til økonomi i Danmark. Og efter den her debat i dag står det lysende klart, at et flertal i Folketinget langt hellere vil bruge tiden og energien på at omfordele i samfundet end på, hvordan vi kan skabe vækst, så vi også kan finansiere fremtidens velfærdssamfund.

Jeg kunne godt have håbet, at partier som Venstre og Konservative kunne se sig selv i en dagsorden, som handler om, at vi sætter nogle måltal for vækst. Men nej, i deres verden vil de hellere sætte nogle måltal for, hvad afgifterne skal være på cigaretter, og at der skal være nogle klimamålsætninger, for der har man ikke noget imod at sætte målsætninger op. Men når det handler om at sikre det private, er man ikke villig til det.

Jeg kan godt forstå, at socialisterne ikke ønsker den her dagsorden, for de har aldrig nogen sinde bekymret sig om det her, og når det så tydeligvis er sådan, og når vi fra talerstolen kan høre, at man ikke har forståelse for grundlæggende, basale økonomiske ting og ganske enkelt ikke anerkender, at man ved at sænke selskabsskatten skaber højere reallønninger, så er det gudhjælpemig op ad bakke.

Partier, som tidligere rent faktisk har haft en fornuftig politik på det her område, partier som Dansk Folkeparti, falder nu ud som fuldblodssocialister, som på ingen måde vil tage ansvar for, at vi har et velfærdssamfund også til fremtidige generationer. Der findes vel ikke et parti, som har taget en større drejning på 180 grader, og jeg må sige, at jeg kunne meget bedre lide Dansk Folkeparti i 1997, da vores kære formand havde ansvaret for det, hvor man ville fjerne selskabsskatten, fjerne registreringsafgiften på biler, hvor man mente, at den offentlige sektor skulle være mindre. Da havde man da en forståelse for, hvad der skabte velfærden i samfundet, hvad der skabte velstanden i samfundet. Men nej, ikke længere.

Hvorfor er det så, at sådan en velstandslov er helt central? Det er det, fordi vi kan se, at hvis ikke vi gør det, bliver vi fattigere, end vi kunnet have været, og vi kan se, at andre lande overhaler os. Og det har betydning. Og jeg kan godt forstå, at nogle måske spørger, hvad det betyder på kort sigt. Det betyder måske ikke så meget, men det gør det på lang sigt. Og når vi sår et lille frø nu, bliver det ude i fremtiden til et stort træ.

Det kan man bare kigge på historisk set. Hvis man går tilbage til 1986 og frem til 2018, kan man se, hvad der ville være sket, hvis ikke man havde gennemført nogle af de arbejdsmarkedsreformer, som man har gennemført: en forkortelse af dagpengeperioden fra 7 til 4 år og senere til 2 år; den tidligere socialdemokratiske regering lavede nogle fornuftige tiltag ved at sænke selskabsskatten, fordi man vidste, at det ville gavne dansk økonomi; og man hævede loftet for, hvornår man skulle betale topskat, støttet af venstrefløjen, af SF.

Det var fornuftige tiltag, fordi man vidste, at det ville gavne dansk økonomi på lang sigt. Og på grund af de reformer, man lavede, gjorde det, at det, man kalder bnp per capita, var 60.000 kr. større i 2018, end det ellers ville have været, hvis ikke man havde lavet de her reformer, og hvis ikke man havde gjort noget.

Når vi så kigger ud i fremtiden, kigger vi på det samme. Så en lille ændring nu vil blive til en stor ændring, hvis vi kigger frem til år 2050, for så vil der være en velstandsstigning pr. borger på 86.000 kr., hvis man f.eks. øgede væksten med 0,5 pct.

Så det har betydning, når Folketinget herinde ikke vil gå ned ad den sti, som handler om at skabe velstand derude, men alene gerne vil bruge de penge, der kommer ind, og desværre også i en situation, hvor vi så vælger at gældsætte Danmark.

Derfor er det en vigtig dagsorden, og derfor er jeg i den her debat, vi har haft i dag, bekræftet i, at der er brug for en helt ny måde at gribe det an på, og jeg forstår godt, at der kan være problemer derude ved dansk erhvervsliv, for vi bliver belastet, både det danske erhvervsliv og os som borgere, med verdens højeste skattetryk. Verdens højeste skattetryk! Og gudhjælpemig er der partier her, som vil anklage et parti som Nye Borgerlige ...

Man påberåber sig ikke de højere magter. Nu er det anden gang, ordføreren siger det, så nu griber jeg lige ind. Jeg overhørte det første gang. (Lars Boje Mathiesen (NB): Det beklager jeg meget).

Der er partier, der klandrer Nye Borgerlige for at være ekstreme. Men det, vi har nu, er jo det ekstreme. At have verdens højeste skattetryk er ekstremt. Og det gjorde desværre, at alle indkomstgrupper i Danmark med finansloven 2020 blev fattigere, men det gør også, at på sigt vil andre lande overhale os, og det kommer til at sætte sig i den velstand og den velfærd, som vi alle sammen gerne vil have. For ude i horisonten bliver der ikke råd til den velfærd, hvis ikke det er sådan, at vi også sikrer, at der er den vækst og velstand.

Derfor er det frygtelig kortsigtet og frygtelig egoistisk, når partierne kun har fokus på at omfordele og give mere og ikke vil skabe væksten, som jeg hører det bredt fra Folketingets partier i dag; så tager man ganske enkelt ikke ansvar for kommende generationer. Tak.

Tak for det. Der er ingen kommenterer.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Finansudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)