Det sidste punkt på dagsordenen er:

18) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 237:

Forslag til folketingsbeslutning om kun at sende offentlig digital post til borgere på hverdage.

Af Karsten Hønge (SF) m.fl.

(Fremsættelse 09.03.2021).

Forhandlingen er åbnet. Det er finansministeren. Værsgo.

Tak for det, og tak for ordet. Nu skal vi behandle et beslutningsforslag fra SF, der handler om at begrænse tidsrummet for udsendelse af digital post fra offentlige afsendere, så borgerne alene kan modtage henvendelser på hverdage, fra mandag kl. 08.00 til fredag kl. 10.00.

Baggrunden for forslaget er flere eksempler, hvor psykisk sårbare borgere er blevet utrygge eller ligefrem har oplevet en forværring af deres sygdom, fordi de har modtaget post fra det offentlige på skæve tidspunkter. Der har f.eks. været sager med sårbare borgere, som digitalt har modtaget en afgørelse fredag eftermiddag eller juleaften, og så kan der gå lang tid, inden borgeren kan få den hjælp og vejledning, som der er brug for.

Jeg vil gerne indlede med at sige, at regeringen deler intentionerne bag beslutningsforslaget. Det er vigtigt, at vi tager hensyn til borgerne, herunder udsatte borgere, når vi udsender post fra det offentlige. Det skal vi tage alvorligt. Derfor bør offentlige afsendere gøre sig ekstra umage med, hvornår de sender digital post til borgerne; men at foretage en bureaukratisk og teknisk begrænsning af postsystemet, der leverer meddelelserne, mener regeringen dog ikke er den rette måde at sætte ind på, for der er faktisk gode muligheder for at gøre noget ved problemerne inden for de allerede eksisterende rammer.

For det første kan de sagsbehandlere, som udsender meddelelserne, blive bedre til at bruge deres indsigt i den enkelte borgers individuelle situation. De kender borgerne og ved, hvornår de skal være særlig opmærksomme. Samtidig skal vi sikre, at sagsbehandlerne har nogle gode retningslinjer at læne sig op ad. Det bør med andre ord ikke være teknikken, der styrer, hvornår meddelelserne leveres.

For det andet skal vi rette fokus mod en generel højnelse af digital pli og hensigtsmæssig brug, når der udsendes offentlig digital post. Det er også mit indtryk, at det er noget, der er højt på dagsordenen hos myndighederne, men jeg er sikker på, man kan blive endnu bedre. Flere lokale initiativer er allerede sat i gang for at bevirke, at offentlig post sendes med den nødvendige hensynsfuldhed.

For det tredje er den tekniske funktion, der kan medvirke til en mere hensynsfuld udsendelsespraksis, faktisk allerede til stede i digital post-løsningerne. De offentlige afsendere er selv herre over afsendelsestidspunktet og kan også tidsforskyde leveringen i op til 5 dage, hvis man ønsker at gå uden om weekender og helligdage. For den enkelte borger er det i dag endvidere muligt at fravælge advisering om aftenen og om natten, og i den kommende digital post-løsning sendes der ikke sene sms-adviseringer.

Når det er sagt, er det regeringens holdning, at staten ikke skal regulere, hvornår borgeren får mulighed for at læse sin egen digitale post. Hvis vi fra centralt hold skulle blokere for digital post i 3 ud af ugens 7 dage samt på helligdage, ville der blive behov for en meget stor mængde detailregulering og undtagelser. Et eksempel vil være, at en juleaften placeret i den her sammenhæng uheldigt midt i ugen kunne resultere i, at der ikke kunne leveres digital post i flere dage.

Vi risikerer at skabe et rigidt system, som forhindrer myndighederne i at agere smidigt i situationer, der påkalder sig hurtig handling. Det har vi f.eks. haft behov for under coronapandemien. I yderste konsekvens kan det være forbundet med borgerens sikkerhed, velfærd og sundhed, at en meddelelse når hurtigt frem. Det vil ydermere være uhensigtsmæssigt at begrænse tidsrummet for postlevering for samtlige danskere, da et stort flertal, omkring fire femtedele, har tilkendegivet i undersøgelser at være tilfreds med at modtage post, som det sker i dag. Jeg tror egentlig også, at kommunerne sætter pris på at kunne have frihed til at fastlægge deres egne retningslinjer uden at være underlagt et centralt forsendelsesregi.

Så med andre ord: Regeringen deler ønsket om, at vi, når vi sender digital post ud, selvfølgelig også er opmærksomme på modtageren, og hvis det er mennesker med særlig sårbarhed, at man fra offentlig side har det in mente; men vi mener ikke, at de veje, som man her fra SF's side ønsker at gå, og som efter vores opfattelse vil betyde en noget bureaukratisk og meget lidt smidig tilgang til at kunne sende elektronisk post til alle borgere, er den rigtige vej at gå.

Jeg tænker også, at vi har lært af coronakrisen, at det er meget, meget vigtigt, at man hurtigt og effektivt kan komme i kontakt med borgerne, hvis der er behov for det.

Tak for det. Hr. Karsten Hønge, værsgo.

Man bliver jo helt opmærksom på, at der er en række gode lokale initiativer i gang rundtomkring i nogle byråd og nogle kommunalbestyrelser, efter at den her debat sådan er eskaleret hen over de senere måneder. Jeg er også helt opmærksom på den fare, der kan ligge i, at der bliver detailreguleret, og at man egentlig gør det svært for en god sag nogle steder. Så jeg er opmærksom på, at der kan være nogle faldgruber, også i det her forslag.

Det, vi sådan er interesseret i her, er jo at tale om noget, der måske godt kan opfattes som et lille hjørne, men som egentlig adresserer det helt fundamentale, nemlig hvem der er til for hvem. Altså, er borgeren til for systemet, eller er systemet til for borgeren?

Nu hører jeg nogle lokale folk sige, at det ikke er så enkelt endda. Jeg står her med den indstilling, som forvaltningen har givet til udvalget i Odense, og der står i indstillingen til deres udvalg, som gerne vil lave om på det her:

Det er ikke muligt at beslutte, at der ikke må sendes post i et bestemt tidsrum, da dette vil være i strid med enkelte bestemmelser i lovgivningen. Eksempelvis har afgørelser først virkning, når borgeren har modtaget afgørelsen.

Her føler de sig ligesom slået lidt tilbage af, at der er enkelte elementer i lovgivningen, der forhindrer dem i at gøre det.

Værsgo.

Det korte af det lange er, at på spørgsmålet om, hvem der er til for hvem, må der forhåbentlig ikke hos nogen af os være tvivl om, at myndighederne er til for borgerne, og ikke omvendt. Men derfor er det jo også vigtigt, at man fra myndighedernes side prøver at give en så god betjening og service til borgerne som overhovedet muligt. For rigtig mange borgeres vedkommende vil man gerne have de informationer og de henvendelser, der måtte være fra det offentlige, så hurtigt som muligt. Så kan der være borgere, der har en sårbarhed, der gør, at man skal have en særlig opmærksomhed her, og det opfordrer jeg til at man ser på ude lokalt.

Jeg kender ikke det konkrete eksempel fra Odense, men jeg vil foreslå, at det indgår i udvalgsbehandlingen, og så svarer vi selvfølgelig på, hvad der måtte være af spørgsmål der.

Karsten Hønge.

Jeg tror da fuldstændig på, at finansministeren mener, at systemet selvfølgelig skal være til for borgerne. Det er bare ikke altid sådan, borgerne oplever det. Et andet sted i den her indstilling fra forvaltningen til udvalget i Odense står der som opfølgning på det, jeg lige har læst op:

På samme måde er forslaget – altså det lokale forslag om at undlade at sende post ud i et bestemt tidsrum – ikke foreneligt med, at borgerne skal stå til rådighed, har pligt til at tjekke e-Boks dagligt. Dette vil kræve en lempelse i loven, som giver specifikke borgere ret til ikke at skulle stå til rådighed i bestemte tidsperioder.

Når man læser det her, sidder man tilbage med fornemmelsen af, at det er borgerne, der ligesom skal være dukker i det offentliges teater, og det er ikke holdbart. De fleste kan jo sagtens håndtere at få en mail på et mærkeligt tidspunkt, men der er altså en række sårbare og syge borgere, der simpelt hen bliver angste, når de får sådan noget og ikke ved, hvordan de skal forholde sig til det.

Værsgo.

Jeg synes, det lyder, som om der er god lejlighed til, at man i udvalgsbehandlingen også kan få håndteret de problemstillinger, der bliver rejst i det skriv fra Odense Kommune, som der bliver refereret til. Det korte af det lange er, at uanset om vi taler om staten, om vores kommuner eller regionerne, så er man til for borgerne. Den kommunikation og den post, man sender, gives jo med henblik på at give borgerne en mulighed for, hvis det er inden for sundhedsvæsenet, at få den bedst mulige behandling, og hvis det er inden for andre dele af det offentlige, at få de informationer, de har brug for.

Tak til ministeren. Der er ikke nogen yderligere kommentarer. Fru Birgitte Vind, Socialdemokratiet.

Tak for det. I Danmark er vi nået rigtig langt, når det kommer til digitaliseringen af den offentlige sektor, herunder med hensyn til at sende digital post. Tak til SF for at sætte fokus på en vigtig del af kommunikationen mellem borgere og det offentlige Danmark.

Forslaget sætter spot på nogle meget vigtige pointer, nemlig med hensyn til hvornår man sender hvilke beskeder ud til hvem. Nogle beskeder kan skønnes at være af praktisk og formel karakter, f.eks. ændringer i dato for affaldsindsamling, mens andre beskeder kan have stor personlig og økonomisk betydning; det kan gælde ekspropriation, meddelelse om afslag på en offentlig ydelse eller meddelelse om tilbud om plads på en specialskole. Og selvfølgelig er det ikke hensigtsmæssigt at sende en mail ud til en psykisk sårbar i starten af en weekend med en besked om, at man f.eks. får afslag på at få en støttekontaktperson, hvis der ikke er mulighed for en personlig opfølgning lige efter.

Men i mange andre tilfælde, når det f.eks. gælder en meddelelse om plads på et plejehjem eller tilbud om plads på en specialskole, kan det faktisk være et godt tidspunkt at det tilsendt på, vel at mærke efter aftale, så man har mulighed for at vende indholdet med familien i weekenden.

I min optik er det ganske enkelt rigtig, rigtig god forvaltningsskik at vurdere, hvordan og hvornår man kommunikerer med en borger om hvad. Det er kun i kommunernes interesse at kommunikere på rette tid og sted, og som en kommunal leder sagde til mig i sidste uge: Jamen det tænker vi jo særlig over i de sager, hvor der er noget på spil for den enkelte, for det gavner hverken borgeren eller det efterfølgende samarbejde og sagsbehandlingen, hvis man kommer skævt fra start. Det er også Socialdemokratiets opfattelse, at offentlige institutioner generelt er opmærksomme på værdien af at kommunikere på rette tid og sted. Men selvfølgelig kan vi alle sammen blive bedre, og jeg kan ikke afvise, at der er kommuner og institutioner, der i travlhed har glemt de tre h'er: hvem, hvad og hvornår.

Men i Socialdemokratiet vurderer vi ikke, at en regel fra Christiansborg om, hvornår kommunerne må sende post ud til borgerne, er den rette vej at gå. Der er nemlig masser af situationer, hvor det at få en opgørelse op til en weekend netop kan være godt, og det er ikke noget, vi kan bestemme her fra Christiansborg; det er kun den enkelte institution eller medarbejder, der efter aftale med borgeren eller med det gode kendskab til familien kan foretage den vurdering. Ofte vil en mail også være sendt efter et forudgående telefonopkald og en samtale om, at der nu er en mail på vej.

Jeg tror også, at vi her i Folketingssalen og stort set alle partier på Christiansborg er enige om, at vi skal have afbureaukratiseret den offentlige sektor og give plads til faglighed og mere nærvær. Vi har senest indgået aftaler med syv kommuner om at viske tavlen ren inden for bestemte fagområder og organisere og styre den måde, vi skaber mere nærhed i opgaveløsningen på, og det tror jeg også på er med til at skærpe opmærksomheden.

Så tiden er ikke lige nu inde til, at vi skal komme med en regel her fra Christiansborg, der bestemmer, hvornår kommunerne må sende post til deres borgere. Men jeg takker SF for idéen og forslaget, for det rejser faktisk en vigtig debat og sætter fokus på noget vigtigt.

Vi kan ikke støtte op om forslaget, men vi ser frem til at følge kommunernes arbejde med at skabe mere nærhed, og jeg ser også frem til debatten i udvalget. Og så skulle jeg hilse fra Det Radikale Venstre og sige, at de heller ikke kan bakke op om forslaget. Tak for ordet.

Hr. Karsten Hønge.

Jeg synes måske egentlig, at fru Birgitte Vinds eksempel meget godt viser, hvordan man tænker i systemet – undskyld jeg siger det – for det er, som om fru Birgitte Vind tænker, at alle er, som vi er herinde, altså mennesker, der nok ville kunne holde ud at få en mail om aftenen. For hvis man nu får afslag på en plads på en specialskole eller et plejehjem, som var det eksempel, fru Birgitte Vind gav, så er det fru Birgitte Vinds første tanke, at man jo så kan bruge weekenden på at snakke med sin familie om det. Det er jo bare ikke det interessante. Det interessante er alle de mennesker, der måske ikke har en familie, der ikke har et netværk, der er bange og angste, når de får et afslag på en plads på en specialskole eller et plejehjem. Det er jo for at forhindre, at de mennesker kan få en rigtig, rigtig skidt weekend, hvor de har brug for at snakke med nogen bagefter.

Jeg vil bare opfordre til, at man prøver på ikke at tænke på, hvad der er godt for en selv, hvad man selv kan håndtere, og hvad der er godt for systemet, men at tænke på, hvad borgeren i den anden ende kan håndtere. Der synes jeg desværre, at fru Birgitte Vinds ramte noget ved siden af, og det illustrerede måske meget godt, hvad den her diskussion i virkeligheden handler om: Hvem er til for hvem? Jeg synes, at systemet skal være til for borgerne.

Værsgo.

Tak. Så har jeg ikke udtrykt mig tydeligt nok. Jeg sagde netop, at der jo altid skal være en opfølgning, et telefonopkald, altså at man har en kontakt på forhånd, hvis man sender sådan en meddelelse ud. Det er i hvert fald den praksis, jeg kender fra den kommune, jeg selv har arbejdet i i rigtig mange år. Jeg har selvfølgelig også lige efterprøvet det til i dag og har ringet rundt til nogle forskellige kommuner for at høre, hvordan de ser på det her, og jeg kan høre, at det er noget, der er dem meget magtpåliggende.

Jeg er fuldstændig enig med ordføreren i, at man selvfølgelig ikke bare skal få sådan en mail uden et forvarsel – det vil ikke være anstændigt, så det er jeg sådan set fuldstændig enig i. Så jeg beklager, hvis jeg ikke udtrykt det klart nok.

Karsten Hønge

Jeg vil bare bekræfte, at jeg da er glad for, at de her lokale initiativer er i gang, men man støder på det her ude lokalt, hvor de siger, at de ikke kan gøre det, fordi det er i strid med enkelte bestemmelser i lovgivningen, og fordi det er uforeneligt med, at borgeren skal stå til rådighed. Her har vi altså en stor kommune, der mener, at der er brug for, at vi laver om på nogle ting herinde, for at de kan få lov til at komme borgerne i møde.

Så kunne fru Birgitte Vind måske være med på, at vi i udvalget får lavet en beretning eller noget andet, der sætter gang i en proces og får afklaret, om der er de her forhindringer, og hvis de er der, om vi så kan gøre noget for at fjerne dem?

Værsgo.

Tak. Det er da helt klart, hvis der er nogle problemer, der ikke er blevet belyst. Det er bare mit absolutte indtryk, at det faktisk er muligt, men det er ikke alle kommuner, der tilkøber den mulighed, der er, for at lave den her tidsindstilling. Det er jo noget, som vi ikke kan styre herfra – kommunene skal selv lave aftaler med leverandørerne om sådan en løsning. I nogle kommuner hedder systemet SBSYS, og i andre kommuner hedder det noget andet, og de systemer, man arbejder med, køber kommunerne jo, og de skal kunne noget forskelligt, og der skal man simpelt hen tilkøbe nogle ting. Viser det sig, at der er problemer med noget decideret lovgivning – det er ikke noget, jeg ved eller har hørt om – så skal vi selvfølgelig kigge på det, det er klart.

Tak for det, og vi går nu videre til den næste ordfører. Det er hr. Christoffer Aagaard Melson, Venstre.

Tak for ordet, og tak til SF for forslaget, som jo lægger op til en vigtig debat om, hvordan den her digitale verden påvirker os, og det er jo en debat, som vi rigtig gerne vil tage.

Ligesom både ministeren og ordføreren for Socialdemokratiet er vi imod, at man vedtager noget, der er så firkantet som det, der er lagt op til her i beslutningsforslaget. Vi anerkender, at den her opgave er vigtig, altså at kommunikation med borgerne er vigtig, og at man skal tænke sig om, i forhold til hvornår man kommunikerer mest hensigtsmæssigt, hvordan man kommunikerer mest hensigtsmæssigt og også hvad man kommunikerer om, og om det er noget, der er til at forstå. Det skal man altid gøre, og vi synes, det er rigtig fint, at vi tager debatten her og sender et signal om, at det selvfølgelig betyder noget for borgerne, hvornår og hvordan der bliver kommunikeret, og at man der skal tænke sig om.

Vi tror dog, at beslutningen, i forhold til hvad der er den rigtige kommunikation på det rigtige tidspunkt, bedst bliver taget decentralt. Altså, jeg tror, at en læge er den bedste til at vurdere, om en patient har godt af at få et svar hurtigst muligt, selv om det er fredag eftermiddag, eller at man i teknisk forvaltning, hvis man opdager, at der er nogle, der er i gang med noget, der er ulovligt, f.eks. på en byggeplads, straks kan sende den besked ud. Det tror jeg ikke vi skal detaillovgive om så firkantet herindefra.

Men jeg er enig i signalet om, at man selvfølgelig som offentlig myndighed skal tænke sig om og bruge sin faglighed, i forhold til om det er et hensigtsmæssigt tidspunkt, man sender en besked ud, og også om man skriver den på en hensigtsmæssig måde. En del af forslaget er også, at man skal have en tydelig angivelse i emnefeltet, og så er der ikke mindst indholdet, som jo også tit kan være rigtig svært at tyde for borgere, når det kommer fra det offentlige. Det skal man selvfølgelig tænke over. Jeg tror bare ikke, at vi kan indrette det på en hensigtsmæssig måde ved at lave firkantet lovgivning herindefra.

Så vi er enige i intentionen om, at vi skal have fokus på, at vi selvfølgelig kommunikerer hensigtsmæssigt, og at man bruger digital post og de muligheder, det giver for at komme i kontakt med borgerne på alle mulige tidspunkter, hensigtsmæssigt. Man skal selvfølgelig tænke sig om og bruge det hensigtsmæssigt, men vi tror ikke på, at den lidt firkantede lovgivning, som SF lægger op til her, er særlig gavnlig, og vi tror, den vil føre til nogle uhensigtsmæssige situationer og noget bureaukrati, som vi nok er bedst tjent uden.

Det var det. Hr. Karsten Hønge, værsgo.

Jamen jeg lytter da bestemt til, at også Venstre har en indsigelse, ligesom Socialdemokraterne havde det, med hensyn til at det, som vi har foreslået, virker for rigidt og for firkantet. Det er jeg jo helt oppe på mærkerne med hensyn til at kunne navigere i. Det, vi er interesseret i, er at få sat den her proces i gang ude i kommunerne.

Derfor vil jeg bare høre hr. Christoffer Aagaard Melson om, om man er villig til at gå ind i den her snak om at få blotlagt, om der findes de her barrierer, hvad der i hvert fald øjensynligt er situationen i Odense, hvor man siger: Vi kan ikke gøre det på grund af lovgivningen. Er man først og fremmest villig til at få afdækket, om der findes nogen lovgivningsmæssige forhindringer? Og kunne man dernæst være med til at få det tilpasset der, hvor man synes, at det skal ændres, så vi kan få sat gang i en proces – ikke en firkantet lovgivning, men en proces, der gør, at vi ender med det, som jeg kan høre vi er enige om, altså at især sårbare borgere bliver skærmet fra at få mails på mærkelige tidspunkter?

Værsgo.

Hvis der findes barrierer, der på grund af regler, vi har lavet, gør, at man fra kommunal side – som Socialdemokratiets ordfører er jeg heller ikke stødt ind i det – ikke kan lave den kommunikation til borgerne, man fagligt synes er rigtig, så vil vi meget gerne kigge på det. Vi vil da gerne fjerne bureaukrati fra kommunerne.

Der kan selvfølgelig være en barriere, hvis man f.eks. skal have et standsningspåbud, i forbindelse med at man er i gang med at opføre et eller andet, der er ulovligt; så har du ret til at kunne få det hurtigst muligt. Altså, her skal du ikke som kommune kunne sige: Vi vil ikke fortælle en mand, at han er ved at bygge noget, der vil koste ham rigtig mange penge at rive ned bagefter, for vi skal vente til på mandag.

Men vi vil meget gerne afklare, om der ligesom er noget i vejen for, at man f.eks. på det sociale område kan få lov at lave den fagligt rigtige løsning. Det vil vi meget gerne gå ind i en dialog om.

Men at gå så langt som til at sige, at man totalt kan forbyde kommunerne, at nogen kan få en besked i weekenden, ved jeg ikke, om vi vil. Det tror jeg ikke, men vi vil da gerne kigge på, om der er nogle barrierer for det, man gerne vil decentralt.

Hr. Karsten Hønge.

Det er da klart, at der er særlige situationer, hvor man jo ikke kan lade en eller anden ulykke udvikle sig. Jeg har selv været lokalpolitiker, og jeg har da oplevet, at vi sad på et udvalgsmøde på et tidspunkt og simpelt hen måtte sende en besked ud til en virksomhed med bud; vi besluttede det på mødet og sendte brevet af sted med bud, mens mødet foregik – for netop at få stoppet ulykken på virksomheden, om jeg så må sige, fordi vi vidste, at det ville det, de var i gang med, ende med. Det var også en eller anden fredag. Så det er jeg da helt med på, at man også skal kunne gøre i dag.

Men grunden til, at jeg er lidt interesseret i det, er, at der jo i hvert fald er kommuner, der mener, at der er enkelte bestemmelser i lovgivningen, der forhindrer dem i det, og at det vil kræve en lempelse i lovgivningen.

Så hvis vi kan få det her afdækket i fællesskab, kan vi bagefter se på, hvordan vi får det skræddersyet, for jeg er heller ikke interesseret i, om jeg så må sige, at presse unødige ting ned over hovedet på kommunerne.

Værsgo.

Vi vil altid gerne have mere viden om tingenes tilstand og også rigtig gerne tage en åben dialog med ordføreren, i forhold til om det så er hensigtsmæssigt at få kigget på nogle af de ting. Så ja til det, det vil vi meget gerne, men vi kan ikke love noget på forhånd, eftersom vi ikke helt er klar over, præcis hvad der menes. Men det kigger vi meget gerne på.

Tak for det. Der er ikke flere kommentarer. Så er det hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti.

Mange tak. Vi har nok alle sammen hørt historierne om afgørelser, der bliver sendt ud til borgere op til en weekend eller op til jul. For de fleste af os vil det ikke være noget problem. Skulle en indkaldelse til syn med bilen eller en godkendelse af en byggeansøgning komme ind kl. 23.00 fredag aften, ville det ikke være så galt.

Men hvis man nu er psykisk syg og har bedt om mere hjælp eller man er kontanthjælpsmodtager og får nedsat sin hjælp og den besked kommer lige op til juleaften, bliver det ikke nogen god jul. Derfor er vi selvfølgelig nødt til at tage det her alvorligt.

Man har haft den her drøftelse i mange byråd: Hvad kan man gøre, og hvordan kan man gøre det? Vi har også haft den i Assens, hvor jeg selv sidder i byrådet, og en af de ting, der står lysende klart for mig, er jo, at det her er en bredere diskussion end bare den, der handler om, hvornår digital post kommer ud til borgerne, for det handler i lige så høj grad om den sagsbehandling, der er i kommunen.

Det handler om, om man har en sikring af god sagsbehandling, der rent faktisk skal betyde, at man selvfølgelig har haft fat i de borgere, der skal have en afgørelse, sådan at der ikke kommer en afgørelse på et eller andet tidspunkt, der kommer totalt bag på borgeren, men at man faktisk har overbragt afgørelsen og har givet borgeren mulighed for at kommentere på den, før man sender afgørelsen ud. Og så er det selvfølgelig vigtigt, at man også som kommune har mulighed for at styre, hvornår de her meddelelser kommer ud. Det nytter ikke noget, man bare lægger dem i en eller anden kø, og de så kommer på tilfældige tidspunkter. Så kan man jo heller ikke styre det.

Så det, der er afgørende for os, er egentlig, at man får kigget på, hvordan det er, man gør det her, hvad det er for nogle muligheder, man har, og hvordan vi kan understøtte, at man faktisk kan gøre det, man gerne vil. Når man i Odense siger, at der er lovhindringer, og det har jeg sådan set også hørt fra min egen kommune, altså at der er lovgivning, der gør, at man ikke kan gøre det, man egentlig gerne vil, skal vi selvfølgelig kigge på det. Hvis der er ting, der gør, at man ikke kan sende noget ud på det tidspunkt, man gerne vil som kommune, skal vi kigge på det.

Derfor håber jeg egentlig, at vi i forlængelse af debatten i dag kan lave en beretning, der siger, at selvfølgelig skal vi tage det her problem alvorligt, og at vi også skal lave et system, der gør, at hvis jeg sidder og venter på en byggeansøgning, må jeg godt få den, selv om den kommer sidst på eftermiddagen fredag, fordi det er der, den er blevet behandlet, altså at man individuelt også kigger på, hvad det er for nogle sager, hvad der er behov for, og hvad borgeren har behov for.

Det er blevet sagt tidligere, at det centrale her vel også er, at man gør det, der er godt for den enkelte borger, og det betyder også, at der er plads og rum til at gøre det forskelligt, men at gøre det rigtigt. Så det håber jeg vi kan diskutere videre i udvalgsarbejdet. Det vil jeg i hvert fald se frem til.

Hr. Karsten Hønge, værsgo.

Men så kan jeg jo gøre det hurtigt. Jeg lagde op til nogle spørgsmål, men jeg vil så bare kvittere for Jens Henrik Thulesen Dahls tilsagn om, at vi i fællesskab i udvalget kan se, om vi kan lave en beretning, der kan lægge op til, at vi kan få det her klargjort, altså om der er hindringer, af hvilken art de er, og om de kun er lokale eller også er i vores lovgivning, og så få ryddet op i det. For vi er enige om udgangspunktet: Systemet er til for borgerne.

Værsgo.

Jamen det er vi fuldstændig enige om. Det må jo være det centrale. Altså, vi har ikke et offentligt system af anden grund, end at vi skal have et godt samfund og vi skal gøre det godt for de borgere, der er i samfundet, og kan vi hjælpes ad med at finde ud af at få nogle sten ryddet af vejen i forhold til at kunne gøre det bedst muligt, kan jeg ikke se nogen grund til ikke at gøre det.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Tak til forkvinden for ordet. Det er et rigtig godt forslag, som vi støtter meget varmt. Alt for mange mennesker går med en konstant klump i maven over kommunikationen med det offentlige. Hvis man er sygemeldt, arbejdsløs eller psykisk syg, skal man konstant tjekke sin e-Boks for beskeder, og hvis der pludselig kommer en akut melding en lørdag eller en søndag, har man ikke en chance for at få hjælp af en kontaktperson eller tage kontakt til myndighederne, hvis der er spørgsmål. Det er ikke i orden, og det stresser folk helt urimeligt.

Myndigheder og kommuner skal gøre, hvad de kan, for at sikre en bedre behandling og en bedre kommunikation til borgerne, og det er helt rimeligt, at beskeder om sagsbehandling osv. kun skal komme på hverdage, hvor folk kan få støtte og hjælp til at reagere på sagerne, og at man får en chance for at puste bare lidt ud i weekenden og helligdagene.

Jeg kan forstå, at der er en gruppe borgere rundtomkring i landet og i byrådene, som har arbejdet for det her i lang tid, og jeg kan endda forstå, at nogle af vores egne byrødder, f.eks. i Odense, har arbejdet med det, men jeg er ikke helt klar over, om det lykkes at få det igennem, men det lyder det jo til.

Og så vil jeg sige, at de indvendinger, der er, meget, meget nemt kunne arbejdes ind i det, for selvfølgelig er der situationer, hvor man akut er nødt til at få fat i en person, hvis der opstår noget helt særligt, og det er jo også det, SF har foreslået i bemærkningerne, altså at det jo ikke bare skal være totalt lukket land. Det kunne jo godt være, at der helt ekstraordinært kom en vaccine, som man gerne ville have med det samme, og mon ikke man kan finde en pragmatisk løsning på det – det tror jeg – så man kan få høvlet alle de ubehagelige ting væk og bevare den vigtige kommunikation, som måtte være nødvendig, også i weekenderne.

Jeg er glad for, at vi nu har mulighed for at diskutere det, og jeg håber, at der kan komme et flertal for det, så vi kan få det på plads for hele landet. Det handler om helt almindelig anstændighed og god behandling af borgerne, og det burde vel ikke være så svært. Jeg synes, det er nogle formelle forbehold, der er blevet nævnt her, og det synes jeg godt vi kan overvinde og finde en praktisk og pragmatisk løsning på, sådan at vi får højnet kommunikationen til vores borgere i det ganske land. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer. Så er det fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti.

Som folketingsmedlem skal man nogle gange være opmærksom på, at man ikke overmandes af lysten til at lovgive om alt, og igennem årene har der været mange partier, som har priset det, at vi kontrollerer mindre, og at vi skal være bedre til at stole på, at folk ansat i den offentlige sektor faktisk gør et rigtig godt stykke arbejde. I Det Konservative Folkeparti har vi grundlæggende tillid til, at vores offentligt ansatte godt selv kan vurdere, hvornår det giver mening at sende digitale beskeder til borgerne. Der er altså behov for mindre og ikke mere regulering. Den offentlige sektor er allerede hårdt prøvet af diverse bureaukratiske procedurer, og den har ikke behov for mere bureaukrati.

Med det her beslutningsforslag tager man mere ansvar væk fra de offentligt ansatte; man stoler ikke længere på, at de er i stand til at vurdere, hvornår digital post skal sendes ud, og det siger jo sig selv og er sund fornuft, at man ikke skal sende digital post med en svær besked ud lige op til en weekend, hvor borgeren ikke kan følge op med et telefonopkald. Det tror vi i Konservative på at man godt ved og forstår både i kommunerne og i staten.

Vi kan være lidt bekymrede for, om det her beslutningsforslag vil betyde en unødig detailstyring af den offentlige sektor på baggrund af et mindre problem, der kunne løses på mange andre måder end med lovgivning. Så lad os nu blive enige om at give de offentligt ansatte mere frihed, og lad os også give hinanden håndslag på, at det at være lovgiver i det her land ikke nødvendigvis betyder, at man skal lovgive om alt.

Derfor kan vi i Det Konservative Folkeparti ikke støtte dette beslutningsforslag.

Hr. Karsten Hønge. Værsgo.

Jamen jeg er jo helt begejstret for fru Mai Mercados hyldest til de offentligt ansatte og behovet for mere frihed og tillid til det. Men det er jo det, der er udfordringen ved det her. Det er dels de steder, hvor det så ikke kommer til at ske – hvordan beskytter vi så borgerne? – men nok så meget, at der jo er offentligt ansatte, der skriver, at det vil være i strid med enkelte bestemmelser i lovgivningen, og der står også her, at det vil kræve en lempelse i loven.

Så det, jeg vil spørge fru Mai Mercado om, er jo, om De Konservative vil være med på, at vi får klarlagt, hvilke forhindringer der er, og hvis der er nogen, at vi får dem fjernet, sådan at den kommunale medarbejder faktisk kan tage det hensyn, som fru Mai Mercado taler om.

Værsgo.

Jamen det tror jeg for så vidt godt vi kunne være med på. Det kan da give god mening at undersøge ting, og det tænker jeg ikke umiddelbart at vi skal stille os i vejen for.

Men jeg ser bare heller ikke for mig, at vi kommer til at ville stemme for, at der skal ske lovgivning på området – en lovgivning, som binder den offentlige sektor til at sende post ud på bestemte tidspunkter. Det er jo det, der har været den store bekymring for os. Der må vi bare have tillid til, at vi har medarbejdere både i kommune, region og også i staten, som lige tænker sig om, i forhold til hvornår det er, man kommunikerer. Er det en svær besked til borgeren, enten fra et sygehusvæsen eller fra et jobcenter, jamen så er det jo en god idé ikke lige at kommunikere op til en helligdag eller op til en weekend, eller hvad der måtte være.

Men i udgangspunktet har vi altså troen på, at det kan man godt ude i kommunerne. Derude, hvor man kommunikerer direkte med borgeren, kan man godt få nogle fine retningslinjer, så man undgår, at der er borgere, som får svære beskeder på uhensigtsmæssige tidspunkter.

Hr. Karsten Hønge.

Jeg er jo fuldstændig enig med fru Mai Mercado i, at der ikke er nogen grund til at gøre livet sværere for nogen som helst, slet ikke de offentligt ansatte. De har nok at døje i det daglige.

Så hvis det her forslag skal laves om, så det ikke bliver så firkantet, som jeg kan høre nogle opfatter det som, så betyder det intet for SF at lave det om, så det bliver noget, der i virkeligheden kan bruges derude. Det her går faktisk ud på at ophæve nogle begrænsninger, der øjensynlig kan være for, at man kan være mere i øjenhøjde med borgerne. Det var det, der var intentionen i det.

Når vi kan høre, at man gerne vil noget, men ikke kan, fordi det kræver lempelser i lovgivningen, er der jo ikke andre steder at gå hen end her og eventuelt få ændret de ting i lovgivningen, der forhindrer de offentligt ansatte i at behandle borgerne så godt, som de gerne vil.

Tak. Værsgo.

Jeg synes jo, det er fint, at SF siger, at det ikke skal opfattes så firkantet, som det er skrevet. For at være ærlig opfattede vi det jo som relativt firkantet, også set i lyset af den presseomtale, der har været, hvor der har været et ønske om, at man kun må sende post ud på bestemte tidspunkter. Det siger jeg bare at vi ikke er tilhængere af.

Men vi tager jo altid gerne en drøftelse af, om vi kan gøre ting mere smidige, mere fleksible. Men i udgangspunktet, og det vælger jeg nu altså lige at holde fast i, må det jo være hos medarbejderne og ledelsen ude i frontlinjen, hvor man møder borgerne, at man fastlægger nogle retningslinjer for, hvordan og også på hvilke tidspunkter af døgnet, ugen og året man kommunikerer.

Tak for det. Så er der ikke flere kommentarer. Hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Tak. Jeg skal starte med at sige, at vi ikke kan støtte forslaget, som det ligger nu. Vi mener ikke, at en centralistisk detailstyring af det her er den rette vej at gå. Og for at foregribe de spørgsmål, der kunne komme fra SF, vil jeg sige, at hvis der er noget lovgivning herindefra, som kunne fjerne nogle af de ting, der er problemer med, og som rent faktisk ville give en større fleksibilitet, så lad os kigge på det ved udvalgsbehandlingen. Det kan vi godt; men en centralistisk detailstyring ligger ikke lige til Nye Borgerliges højreben.

Tak for det. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Karsten Hønge.

»Pling!«. Lyden på mobilen fanger din opmærksomhed, og du kan se, at der er kommet en ny besked i e-Boks. Det er jo ikke så usædvanligt, at du på den måde får informationer fra bl.a. det offentlige, men måske studser du alligevel lidt, for klokken er 20 en lørdag aften. Det kan også være, som en medarbejder fra SF's sekretariat her på Borgen oplevede: Kl. 22.00 juleaften sagde det pling, og der var en besked i e-Boks – og jeg kan allerede afsløre, at det ikke var fra julemanden.

Hvorfor i alverden sender en offentlig myndighed mails på det her tidspunkt? Rigtig mange mennesker tænker: Må jeg da lige være fri? Og det synes jeg faktisk, at vi skal have lov til, og det er derfor, at det her forslag begrænser udsending af mails til, at det, hvis ikke andet taler for det, skal foregå inden for en almindelig arbejdstid, og at det i øvrigt skal fremgå af emnefeltet, hvad den her henvendelse drejer sig om, så man hurtigt kan få vinget af med sig selv, om det er noget, der kræver, at man går dybere ind i det. På den måde får borgeren også tid til at kontakte afsenderen, som f.eks. kan være et jobcenter, inden der lukkes ned for weekenden.

Nogle mennesker reagerer med stress, angst og usikkerhed, når officielle mails tikker ind på skæve tidspunkter, og psykisk syge kan helt miste grebet. Beskeder i e-Boks skal sendes i så god tid, at især sårbare borgere har mulighed for at kontakte kommunen, jobcenteret eller den sædvanlige praktiserende læge. Søger du om førtidspension og har været igennem den kommunale vridemaskine i meget lang tid, kan der være et stort behov for hurtigt at snakke med sagsbehandleren om indholdet af en mail. En del sårbare mennesker med få ressourcer tør slet ikke åbne for e-Boks i sådan en situation, men stresses af bevidstheden om, at der ligger en ulæst mail.

Sådan et menneske er Jonas Schmidt. Han er psykisk syg. Jeg besøgte ham der, hvor han bor på Midtfyn, hvor han i øvrigt bor sammen med sin far, for han kan ikke bo alene. Han er ganske vist 30 år, men er dagligt udfordret af angst. Mails fra kommunen forpester Jonas' tilværelse, når han får dem i weekender eller på helligdage. Bare en indkaldelse til et møde slår ham fuldstændig ud. Han reagerer med angstanfald og panik og falder først ned, når han efter weekenden får kontakt med sin sagsbehandler eller den praktiserende læge.

Jeg spurgte ham, om han ikke bare kunne slå den der funktion fra, slukke for telefonen eller noget i den retning. Jonas forklarede, at med de psykiske udfordringer, han kæmpede med, havde han netop ikke overskud til den slags. Han sagde, at han ikke kunne lege struds, som mere ressourcefulde mennesker kunne. Jonas' far bekræftede, hvordan sønnen flere gange væltede fuldstændig, når der var beskeder i e-Boks fra kommunen, jobcenteret eller andre myndigheder.

Danmark er sandsynligvis verdens mest digitaliserede samfund, og overalt og hele tiden maser informationer sig ind på borgerne. Det er, som om tid og almindelig god opførsel er ophævet. De fleste af os kan sagtens håndtere det, bare fordi vi bliver forstyrret en lørdag aften, en søndag formiddag, juleaften eller på alle andre tidspunkter, hvor der tikker mails ind, men ingen har vel egentlig besluttet, at vores samfund skulle tage sådan en drejning; det skete jo bare.

SF vil gerne have en debat om den her udvikling og især om konsekvenserne for de syge og de sårbare. Der er sikkert formelle bureaukratiske begrundelser for, hvorfor det offentlige sender mails døgnet rundt alle ugens dage, og det er sandsynligvis også lidt billigere at sprede udsendelsen af mails, men det handler altså ikke om, hvad der er bedst for systemet, men hvad der er bedst for borgerne, som har ret til ikke konstant at stå til rådighed for myndighederne.

Det vigtige for SF er, at der sættes en proces i gang. Lad os få undersøgt, hvilke begrænsninger der er, og hvordan vi beskytter de sårbare borgere. Derfor vil jeg også sige tak til ministeren og tak til partierne for at gå konstruktivt ind i den her debat. Jeg fornemmer da tydeligt, at vi er enige om målet og konstateringen, som jo er banal, men som alligevel er så vigtig at minde hinanden om, nemlig at det er kommunerne og jobcentrene og sundhedsvæsenet, der er til for borgerne, og ikke omvendt.

Derfor vil jeg rigtig gerne lægge op til, at vi laver en beretning, så vi i det mindste kan få klargjort, om det er rigtigt, som de skriver i indstillingen fra Odense Kommune, at de har begrænsninger, tilmed lovgivningsmæssige, og hvis de der begrænsninger så er der, fornemmer jeg også en interesse i at finde ud af, om vi så kan slippe af med dem.

Så tak for behandlingen. SF lægger op til en samling om tingene, når vi får det behandlet i udvalget.

Tak for det.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Indenrigs- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.