Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 20:

Forslag til folketingsbeslutning om skærpet straf og økonomisk sanktion for fremsættelse af bombetrusler.

Af Peter Skaarup (DF) m.fl.

(Fremsættelse 07.10.2020).

Mødet er genoptaget.

Forhandlingen er åbnet. Justitsministeren, værsgo.

Tak for ordet, og tak til Dansk Folkeparti for at have fremsat beslutningsforslaget, som vi behandler i dag, om skærpet straf og økonomisk sanktion for fremsættelse af bombetrusler. Beslutningsforslaget pålægger for det første regeringen inden årets udgang at fremsætte et lovforslag, der skærper straffen for at fremsætte bombetrusler markant. Og for det andet ønsker forslagsstillerne, at straffen for at fremsætte bombetrusler samtidig skal indebære en økonomisk sanktion.

Lad mig starte med at slå fast, at vi som samfund selvfølgelig ikke skal finde os i, at personer fremsætter bombetrusler. Det ikke alene spreder frygt, men kan også være til stor gene både for f.eks. den offentlige transport og for andre, som bliver udsat for truslerne. Som beslutningsforslaget er inde på, kan det også have store økonomiske konsekvenser for virksomheder og medføre betydelig spild af ressourcer, f.eks. hos politiet eller redningsberedskabet. Personer, som fremsætter bombetrusler, skal derfor have en mærkbar sanktion og skal yde erstatning til de virksomheder, som lider tab.

Som forslagsstillerne også er inde på, er det jo desværre ikke helt ualmindeligt, at det er unge mennesker, som begår tåbelige drengestreger, eller personer, som er psykisk ustabile, som fremsætter bombetruslerne. Skærper man sanktionerne, kommer det jo som udgangspunkt også til at gælde for de personer. I forhold til beslutningsforslagets første del kan man naturligvis altid – og det er jo også noget af det, vi tit gør – diskutere: Hvad er strafniveauet på forskellige områder, og hvordan synes vi det skal være? For mig er det vigtigt at understrege, at normalstraffen i 2015 blev tredoblet til 3 måneders fængsel. Det er efter min opfattelse, hvad man må kalde en markant skærpelse. Og i den såkaldte Lalandiasag, der henvises til i beslutningsforslaget, blev der faktisk idømt en straf på 6 måneders fængsel til en 18-årig tidligere ustraffet person. På grund af den dømtes unge alder og gode personlige forhold valgte Højesteret dog at gøre 4 måneder af straffen betinget med vilkår om samfundstjeneste. Det fremgår bl.a. af Højesterets dom, at den pågældende netop havde afsluttet studentereksamen med et godt resultat, at han skulle have aftjent værnepligt og være påbegyndt en uddannelse som sygeplejerske. Begge dele blev dog på grund af sagen udsat. Så alt andet lige var det en relativt hård straf til en ret ung mand, der ikke tidligere var straffet.

Så må jeg sige, at det er en lille smule letkøbt, at man i beslutningsforslaget foreslår hårdere straffe uden at forholde sig til de praktiske konsekvenser, som er forbundet med det. Strafskærpelser koster ikke alene penge, det kræver også flere medarbejdere i fængslerne, og de medarbejdere er unægtelig svære at finde i øjeblikket, og som vi alle ved, er der allerede overbelægning i fængslerne. Der er ikke nogen simple løsninger her, og hvis der var det, havde både den her regering og tidligere regeringer selvfølgelig også for længst taget de løsninger i brug.

Så vil jeg vende mig mod beslutningsforslagets anden del om økonomiske sanktioner. Her vil jeg understrege, at det allerede i dag er sådan, at f.eks. en virksomhed, der på grund af en bombetrussel har måttet holde lukket i et tidsrum og derfor har mistet omsætning, kan kræve erstatning og få dækket sit tab – det er helt på plads, altså erstatningsdelen. Det betød konkret i Lalandiasagen, at gerningsmanden blev dømt til at betale over 400.000 kr. til Lalandia. Det er noget af en regning at slæbe med sig ind i livet som nyudklækket student. Det har altså store konsekvenser for et ungt menneske. Og her lægger forslagsstillerne op til, at gerningsmanden også skulle pålægges en erstatningspligt, så bl.a. politiets arbejdstimer kunne blive dækket. Men i dag er det sådan, at man som borger ikke betaler for politiets timer, ligesom man heller ikke betaler for f.eks. brandvæsenets tid. Det er det klare udgangspunkt i et velfærdssamfund som det danske, og det er i virkeligheden et meget principielt spørgsmål.

Det er på den baggrund min umiddelbare opfattelse, at samfundet allerede reagerer med mærkbare sanktioner, både for så vidt angår straffen, men også i forhold til de muligheder, der er for at søge erstatning. På nuværende tidspunkt kan regeringen derfor ikke støtte forslaget, men jeg vil gerne sige tak til forslagsstillerne for at skabe opmærksomhed omkring emnet, for bombetrusler skal naturligvis tages alvorligt. Tak.

Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup. Værsgo.

Tak for det. Og tak for justitsministerens indledende tale. Det er klart, at i og med at Dansk Folkeparti har fremsat det her forslag om skærpede straffe til og økonomiske sanktioner over for dem, der laver de her bombetrusler, så er vi jo ikke tilfredse med, at ministeren ikke vil være med til det.

Der bliver brugt det argument, at der med hensyn til kriminalforsorgen ville være nogle forskellige økonomiske og praktiske konsekvenser, hvis man skulle gennemføre det her forslag, men må jeg ikke godt lige spørge ministeren, om han ikke er enig i, at det jo også gælder, når regeringen f.eks. siger, at vi nu skal have lidt højere straffe – ikke høje nok efter Dansk Folkepartis opfattelse; vi ville gerne have minimumsstraffe – til vanvidsbilister? Det her handler jo ikke så meget om kapacitet, det handler om lov og ret, det handler om retfærdighed. Og er det ikke retfærdigt, at der gives nogle markant højere straffe for at sætte samfundet i stå – det kan være en S-togsstation, det kan være hele tognettet?

Tak til hr. Peter Skaarup. Så får vi et svar. Værsgo.

Jo, og derfor synes jeg også, at vi alle sammen skal holde os for øje, at når vi foreslår skærpede straffe og siger, at nu vil vi slå hårdere ned på det, så bliver vi nødt til at gøre arbejdet færdigt og spørge, hvad det så f.eks. kræver af økonomiske ressourcer til kriminalforsorgen, og hvad det kræver af tilvejebringelse af yderligere kapacitet.

Med hensyn til forslaget om vanvidsbilisme, som jo går til stålet og derfor vil føre til en øget strafbyrde og strafmængde, er det sådan, at der i det forslag til finanslov, som regeringen har lagt frem, og som bliver forhandlet i øjeblikket, er sat penge ind til den forventede øgede belastning, der vil komme på kriminalforsorgen, sådan at man kan etablere pladser og sørge for, at dem, der måtte blive dømt for vanvidskørsel, faktisk også sidder i fængsel, uden at det bare bliver en merbelastning for et system, som i forvejen er hårdt belastet.

Men jeg er enig med spørgeren i, at vi alle sammen skylder ikke bare at tage det lette synspunkt og sige, at nu vil vi have hårdere straffe, men også at forklare, hvordan vi så vil finansiere og kompensere med det, der skal til.

Hr. Peter Skaarup, værsgo.

Ja, og Dansk Folkeparti deltager jo også i finanslovsforhandlingerne med regeringen – det gør vi så sent som her i eftermiddag og aften – og vi siger tak for indbydelsen og møder selvfølgelig op med gode forslag

Jeg vil bare i forhold til det her forslag sige, at vi har en strafferamme på 2 års fængsel, og vi har nogle domme, der ligger nede i den lave ende af registeret. Det vil altså sige, at vi har fortalt borgerne i Danmark, at det dømmes med en kontant fængselsstraf, hvis man indtelefonerer bombetrusler og sætter hele tognettet i stå, men dommene, der rent faktisk gives – selv i den sag, ministeren nævnte – er i den lave ende. Skal vi have gjort noget ved det på et tidspunkt, minister?

Ministeren, værsgo.

Jeg skal overhovedet ikke tage æren for noget, hvis den tilkommer andre. Jeg bliver nødt til at sige, at Venstre og Preben Bang Henriksen kontinuerligt har påpeget præcis den problemstilling, og vi er faktisk i dialog om, hvordan vi kan sikre, at vi ikke bare hæver strafferammerne og straffen bliver ved med at være lav, men at strafferammerne også bliver udnyttet. Så det arbejde er i det her tilfælde på foranledning af Venstre, som bestemt også af og til – ikke så tit, men det lykkes dog – kan få fornuftige ting sat på dagsordenen.

Så er det netop hr. Preben Bang Henriksen.

Jamen det kan jeg gøre meget kort. Ministeren sagde, at jeg kontinuerligt påpeger det, og det var bare det, jeg ville spørge til her. Så jeg frafalder yderligere spørgsmål.

Ministeren.

Jeg har ikke noget at tilføje.

Jeg går ikke ud fra, at der er yderligere spørgsmål, og så siger vi tak til ministeren. Så er det hr. Jeppe Bruus, Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Det at fremsætte bombetrusler og i det hele taget at føre det ud i livet er alvorligt. Derfor er jeg sådan set også glad for, at noget af det første på vores område – det første var en undskyldning til Godhavnsdrengene – som vi greb fat i i efteråret 2019, var at skærpe straffene i forhold til eksplosivstoffer. Der var et efterslæb i straffene, også i forhold til at udføre egentlige bombehandlinger mod offentlige bygninger, som vi så det med Skattestyrelsen. Og det var jo i lyset af en situation, hvor bandekriminaliteten – den, vi også kigger på, når vi kigger til Sverige – var ved at udvikle sig, og andre typer af kriminalitet udviklede sig også, i København og Københavns omegn. Det var helt uacceptabelt, og derfor handlede regeringen resolut, og det førte så også til strafskærpelser på det område.

For det andet er der det, som ministeren også var inde på, med Højesteret. Det er jo ikke længere tid siden end 2015, at man hævede normalstraffen væsentligt. Det har ministeren sådan set redegjort for, men det betød jo, at straffen blev hævet fra 20-30 dage til 3 måneder, og det var dermed en tredobling af straffen.

For det tredje ved vi jo, at mange af dem, som kommer med de her trusler, desværre også enten lider af en psykisk sygdom, er unge eller på anden måde bliver grebet andre steder i systemet og skal gribes andre steder i systemet.

For det fjerde er det jo allerede i dag muligt at lave et civilt søgsmål, altså at den forurettede rejser et civilretligt erstatningskrav mod den, der kommer med en bombetrussel, for at rette op på de økonomiske tab, der også måtte være i den forbindelse.

Derfor og af de årsager, som justitsministeren også var inde på, kan vi ikke støtte forslaget.

Ønsker hr. Peter Skaarup ordet? Hr. Peter Skaarup, 1 minut.

Tak for det, og jeg skal gøre det kort. Jeg er jo sådan set glad for, at ordføreren for Socialdemokraterne opridser forskellige ting, der kan føre til, at der gives straffe i de her sager. Det er vi i Dansk Folkeparti tilfredse med at man gør. Men når vi ser på strafferammen, er Socialdemokraternes ordfører så ikke enig i, at den udfylder man jo slet ikke? Altså, vi har en strafferamme, som giver mulighed for flere års fængsel, og når vi i de sager kigger på domspraksis, kan vi se, at man ligger nede i nogle måneders fængsel i bedste tilfælde, og nogle gange er det betinget, sådan at man slet ikke kommer i fængsel. Er det virkelig tilfredsstillende for Socialdemokratiet, at man, hvis man helt bevidst indtaler en bombetrussel mod en offentlig institution, så får en – vil de fleste sige – ikke særlig følelig straf?

Ordføreren, værsgo.

Hvis det er sådan, at man er meget ung, et barn, hvis man lider af en psykisk sygdom eller andet, der gør, at man udfører den slags ting, så tror jeg faktisk, det er rigtig fornuftigt, at vi dels har Ungdomskriminalitetsnævnet, dels har psykiatrien til at hjælpe nogle af de mennesker videre.

Så er der de hardcorekriminelle, som bruger eksplosivstoffer eller andet til at tyrannisere eller skabe offentlig frygt, og det var jo dem, som vi ramte benhårdt med trygheds- og sikkerhedspakken tilbage i efteråret 2019, og det synes jeg var ganske fornuftigt, fordi der var et efterslæb i forhold til den slags.

Hr. Peter Skaarup, værsgo.

Der er ingen tvivl om, at der i forbindelse med psykisk syge er en særlig udfordring, og der er også en særlig måde, man håndterer dem på i det her system. Men som ordføreren selv er inde på, er der også nogle, der ikke er psykisk syge, men som udnytter muligheden for, at det altså kan lade sig gøre at indtelefonere en bombetrussel, og så sætter man i øvrigt alting i stå i vores samfund, og alle dem, der skal nå ting og sager, kan ikke nå ting og sager, fordi togene eksempelvis ikke kører. Der forstår jeg ikke rigtig, at man stadig væk ligger nede på vel nærmest en tiendedel eller mindre end en tiendedel i udnyttelse af den strafferamme, som vi har. Hvordan kan det være? Og hvordan kan Socialdemokraterne tolerere det?

Tak. Så er det ordføreren. Værsgo.

Hvad angår den generelle problematik omkring normalstraffen, som jo ligger inden for strafferammen, er jeg helt enig i det, som Preben Bang Henriksen som formand for Retsudvalget også har lagt frem at vi skal have en drøftelse af. Altså, hvordan arbejder vi med normalstrafområdet inden for de strafferammer, vi har? Der er der en lang række ting, man kan drøfte.

Så siger vi tak til Socialdemokratiets ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det hr. Preben Bang Henriksen, Venstre.

Tak for det. Som det vist er åbenlyst for enhver, har en bombetrussel en særdeles alvorlig virkning: frygt, firmalukning, politi og aflysninger, ja, you name it. Det er en lille gerning at tage telefonen og ringe en telefonbombe ind, men jeg skal da love for, at det har en enorm virkning, og derfor skal de straffebestemmelser, vi har omkring det her, gerne kunne have en vis præventiv virkning. Der bør straffes hårdt.

Jeg noterede, at justitsministeren sagde, at normalstraffen var 3 måneders fængsel, og det har jeg ikke grund til at betvivle, men jeg må erklære mig ethundrede procent enig med den tidligere spørger, hr. Peter Skaarup. Vi har en strafferamme på 2 år, 24 måneder, og hvis ikke jeg regner helt galt, ligger vi altså nede omkring de 12,5 pct. af strafferammen. Og det er jo ikke bare i det her tilfælde – hold da op, vi kan jo tage domme for grov vold og mishandling, specielt i gentagelsestilfælde, og så skal jeg ikke underholde Folketinget med, hvad man så kan foretage sig og skal foretage sig for bare at nå op over en fjerdedel af strafferammen.

Summa summarum er straf faktisk straf, og strafferammer er altså et emne, som det her Folketing kommer til at skulle tage stilling til, og den her sag er for så vidt heller ingen undtagelse. Den normalstraf, som der p.t. er, og som der blev sagt er 3 måneders fængsel, er for lille, og vi er i Venstre helt enige med Dansk Folkeparti, når man i forslaget siger, at den skal skærpes markant. Hvordan den skal skærpes, eller hvor meget den skal skærpes, må komme an på en nærmere drøftelse, og der skal selvfølgelig, som det blev nævnt tidligere, også tages hensyn til folk, der er psykisk syge osv., og det sker jo altså allerede i domstolsbehandlingen i dag.

Så er der udgifterne, for det pågældende firma har selvfølgelig nogle udgifter, og det skal lukke ned, og det er der allerede i dag hjemmel til at sagsøge for. Det følger almindelige erstatningsretlige regler, og det kan ovenikøbet behandles under selve straffesagen. Så der behøver vi i hvert fald ikke lave noget om.

Tilbage er der så de store udgifter, som politiet har, og der noterede jeg mig, at politiet i Lalandiasagen havde brugt 500 timer, og var det ikke 30 timer til brandvæsenet? Det er jo helt vanvittige timetal, og jeg ser altså, må jeg sige, modsat justitsministeren ingen grund til, at den, der har forårsaget det her, ikke også skal betale for egen gerning. Justitsministeren drog ikke en parallel, men en modsætningsslutning mellem politi og brandvæsen, og der må jeg sige – det kan være, at jeg har misforstået modsætningsslutningen – at går der ild i mit hus, skal jeg ikke betale for brandvæsenet. Det tror jeg vi alle er klar over, men hvis jeg selv sætter ild til huset, lige såvel som hvis jeg selv via en telefonbombe foranlediger udgifter hos politiet, skal jeg så ikke betale for den bistand, eller hvad man nu kalder det, den udrykning? Det mener jeg at man skal.

Så i det store og hele kan Venstre tilslutte sig det forslag, der ligger her.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Derfor er det nu hr. Kristian Hegaard, Radikale Venstre.

Tak for ordet, og tak til forslagsstillerne for forslaget. Det er uacceptabelt, når nogen truer med, at de har en bombe, som de siger de vil springe, også selv om det for størstedelen af tilfældene er falsk alarm, heldigvis. Det er farlige trusler, som skaber stor utryghed, når vi hver uge hører om bomber, der springer rundtomkring i verden. Der kan ikke være to meninger om, at bombetrusler er fejt og dybt uacceptabelt. Desværre har en del af dem, der fremsætter dem, jo også nogle psykiske udfordringer, som forslagsstillerne også er inde på, og dem hjælper man nok mere med hjælp end med straf. Derfor er vi enige i forslagets intention.

Forslaget her går ud på at hæve straffen. Det synes jeg kræver noget mere viden om, hvad strafniveauet er i dag. Det kan man ikke umiddelbart se i forslaget, der er fremsat, andet end nogle få domme, som forslagsstillerne har opremset. Nu ved jeg, at ordføreren for forslagsstillerne og jeg har en stor forkærlighed for fodboldholdet Arsenal F.C. Arsenal F.C. spillede i weekenden 0-0 mod Leeds United F.C., og en afgørende faktor for det var et rødt kort tidligt i kampen, og Arsenal F.C. var derfor under stort pres; hvis det ikke havde været tilfældet, kunne den kamp måske have fået et andet resultat eller forløb. Det kan også være tilfældet i de domme, som forslagsstillerne fra Dansk Folkeparti fremhæver i det her beslutningsforslag, nemlig at der lige er nogle små ting i de sager, der gør, at dommen er gået i én retning frem for en anden. Det er derfor, det fulde billede er vigtigt.

På den baggrund og med det oplæg, der ligger her, kan vi således ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til hr. Kristian Hegaard, som så smukt også fik fodbold ind over det her; det var dejligt at høre. Undskyld, der er i sidste øjeblik kommet et ønske om en kort bemærkning fra hr. Preben Bang Henriksen. Den tager vi lige med. Værsgo.

Ja, det må man undskylde. Jeg vil gerne spørge Det Radikale Venstre: Hvad er Det Radikale Venstres kommentar til den enorme forskel, der er på strafferammer og faktisk straf? Det gælder generelt, men nu diskuterer vi den her sag, og vi er altså enige om, at normalstraffen ligger på 12,5 pct. af en strafferamme på 100 pct.? Hvad er Det Radikale Venstres bemærkninger til det?

Ordføreren, værsgo.

Tak for det. Det er altid o.k., når det er formanden for Retsudvalget, der kommer i sidste øjeblik; så er man meget velkommen til at komme med et spørgsmål.

Radikale Venstre har sådan set fuld tillid til, at domstolene vurderer hver enkelt og konkret sag ud fra de strafferammer, der er. Det har vi tillid til sker på en fornuftig og ansvarlig måde, så vi har ikke sådan umiddelbart noget at udsætte på det.

Preben Bang Henriksen, værsgo.

Kan Det Radikale Venstre i teorien se for sig, at Folketinget måske ikke har ret meget at sige, når man fastsætter en strafferamme af en given størrelse? Vi ligger jo altså milevidt derfra. Om strafferammen her hed 2 år eller hed 7 år, er jo sådan set bedøvende ligegyldigt. Kan Det Radikale Venstre se et problem i relationen mellem Folketing og domstole?

Ordføreren.

Radikale Venstre mener først og fremmest, det er vigtigt, at der er en klar adskillelse mellem Folketinget og domstolene. Det er der også, og det skal der være. Men det er klart, at man selvfølgelig også har mulighed for i lovbemærkninger og andre steder at gøre opmærksom på, hvad for nogle situationer og konkrete tilfælde der skal være skærpende momenter i en straffastsættelse. Så på den måde har man som Folketing også indflydelse på den slags, samtidig med at der er den balance, der skal være, mellem Folketinget og domstolene.

Så har Peter Skaarup også bedt om ordet. Værsgo.

Det var ordførerens fodboldmetafor, der alligevel fik mig til at tage ordet. For det er helt rigtigt, som hr. Kristian Hegaard var inde på, at den kamp ændrede meget karakter, efter at der var en, der nikkede en anden en skalle, og vedkommende, der nikkede en skalle, røg så ud, og det var jo nok meget rimeligt. Og det, som jeg så vil spørge ordføreren om, er: Er det ikke også rimeligt nok, at man får en følelig straf – her var der udvisning – hvis man indtelefonerer en trussel, altså ren kriminalitet, mod S-togsbanenettet, som nedlægger al trafik, får en masse konsekvenser og også betyder en hel masse for politiets arbejde, da de jo bruger en masse krudt på det? Er det ikke rimeligt nok, at man så får en følelig straf, og vel at mærke en straf, der ligger tæt på strafferammen, i stedet for den her cirka en tiendedel, eller jeg tror, det var 12,5 pct., som Venstres ordfører sagde? Det er jo ingenting; der kommer ingen konsekvens.

Tak. Ordføreren, værsgo.

Selvfølgelig skal man have en straf. Det kan der ikke være to meninger om, som jeg nævnte i min ordførertale for lidt siden. Og på samme måde, som når dommeren vurderer en forseelse på fodboldbanen, altså at den skal give rødt kort – det er jo en individuel og konkret vurdering ud fra de regler, der gælder i fodboldloven, for så vidt det angår – er det en konkret og individuel vurdering, der sker hos domstolene ud fra det, der står i straffeloven, og som man så tager stilling til. Så i begge tilfælde falder der en straf, og den er nedskrevet et sted, og det er op til dommeren at vurdere det, hvad enten det er på banen eller i retssalen.

Hr. Peter Skaarup.

Men jeg synes, hr. Kristian Hegaard glemmer én ting i den her ligning. Den handler udelukkende om domstolene, men det, som hr. Kristian Hegaard glemmer, er lovgiver, altså det er jo os herinde, og det, vi ville taksere en indtelefoneret bombetrussel til, hvis det var en kriminel person – ikke en psykisk syg, men en kriminel person – var jo en strafferamme på 2 års fængsel. Men bliver den brugt? Altså, bruger domstolene de strafferammer? Det gør de jo ikke. Det er jo det, der er problemet, og det er derfor, vi har det her beslutningsforslag. Skulle vi så ikke lave nogle minimumsstraffe eller lave lovgivningen om, så domstolene dømmer det, som vi egentlig godt kunne tænke os herindefra?

Tak for det. Værsgo til ordføreren.

Jeg kan sige, at Radikale Venstre ikke er tilhænger af minimumsstraffe, hvor man fratager dommere deres kompetence til at se individuelt og konkret på den sag, der er, og om der er noget, der taler i den ene eller den anden retning. Derfor har vi, tror jeg, lidt mere tillid til domstolene, end spørgerens parti her har, og til, at de fastsætter, hvad der skal være den hårde og strenge straf i de konkrete situationer.

Så kan vi sige tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Dermed kan vi gå videre til fru Karina Lorentzen Dehnhardt, SF.

Tak for ordet. Jeg har faktisk selv som lærer oplevet, at der blev indtelefoneret en bombetrussel mod den folkeskole, hvor jeg arbejdede, og det gav selvfølgelig et værre menageri – rullemarie kom ud, og skolen blev evakueret til det nærmeste fodboldstadion.

Det er jo alvorligt, når man gør den slags, for bombetrusler er en alvorlig sag. Det skræmmer en masse mennesker, og så koster det en hel del penge for samfundet, når det store maskineri rulles ud for at konstatere, om der virkelig er fare på færde. Myndighederne kan jo ikke bare lade være med at undersøge en bombetrussel, selv om den ser ud til at være falsk, for vi har levet med en terrortrussel i rigtig mange år, og myndighederne er hver gang nødt til at reagere, som om det er alvor.

Jeg vil sige, at det her forslag fra Dansk Folkeparti jo ikke er nyt, selv om der er indført nogle rettelser. Vi behandlede et lignende forslag, hvor jeg også var ordfører, i 2014 eller 2015, og dengang så det ud til, at der var en stigning i antallet af bombetrusler – det er, som om de smitter og inspirerer hinanden. Det ved jeg ikke helt om er tilfældet i dag, men det kan vi jo undersøge i udvalgsbehandlingen. Med andre ord ved jeg ikke, om der er en brændende platform for at gøre noget.

SF opfordrede dengang til at få kortlagt, hvem gerningsmændene bag bombetruslerne var. Det skulle give os mere viden om, hvorvidt det mestendels er drengestreger, som løber løbsk, eller om det overvejende er mennesker, som har psykiske problemer med i bagagen. Jeg synes nemlig, det er helt afgørende for, om man kan indrette sanktionerne klogere. Sådan en undersøgelse er mig bekendt ikke blevet foretaget endnu, og vi kan jo drøfte, om det er noget, vi bør sætte i gang.

Jeg synes også, vi skal have en opdateret viden om, hvorvidt man er begyndt at kigge på erstatningskrav for omkostningerne i forbindelse med falske bombetrusler. Det lød ikke på justitsministeren, som om man var gået i gang med det, for normalt beder man ikke folk om at betale for opklaringsarbejdet. Jeg synes jo heller ikke, at et erstatningskrav skal ødelægge et ungt liv, ved at man bliver pålagt en kæmpe gæld, fordi man har lavet en dum narrestreg, men man kunne måske godt overveje, om der kunne være en del af omkostningerne, som kunne pålægges den enkelte.

Samlet set betyder det altså, at SF ikke godtager DF's forslag her i dag, men at vi godt vil kigge videre på, hvordan man kan arbejde med det. Jeg tror, det var nogenlunde det samme, vi sagde sidst, og så er der ikke sket så meget siden.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor siger vi tak og går videre tak til fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak. Med det her beslutningsforslag, vi diskuterer nu, ønsker forslagsstillerne, Dansk Folkeparti, at sende et klart signal om, at en bombetrussel er en alvorlig lovovertrædelse. Det er jeg fuldstændig enig i. En bombetrussel har store konsekvenser for de mennesker, den går ud over, og jeg synes sådan set, at når man læser alt det baggrundsmateriale, som hører til det her beslutningsforslag, vidner det om det samme. Man kan bl.a. læse, at KVINFO har modtaget en bombetrussel fra en gerningsperson, som også er mistænkt for at sende trusler om drab, voldtægt og kidnapning til kvinder, som deltager i den offentlige debat. Den slags er jo gift for den frie debat og for vores demokrati. For selvfølgelig bliver man bange og genovervejer sin deltagelse i debatten, når man bliver mødt med trusler af så alvorlig karakter. Derfor er jeg sådan set helt enig med Dansk Folkeparti i, at trusler om vold og bombesprængninger er meget, meget alvorlige.

Spørgsmålet er så, hvordan vi bedst modvirker det. Her synes jeg, at en af de ting, der er vigtige at overveje, er, hvor de her trusler kommer fra. Hvem er de mennesker, som gør den her slags ting? Det kunne jeg egentlig godt tænke mig, at vi fik belyst, altså en slags gerningspersonsundersøgelse.

I bemærkningerne til beslutningsforslaget skriver forslagsstillerne, og jeg citerer: »forslaget forventes at have en større afskrækkende effekt, således at der ikke fremsættes lige så mange bombetrusler fremover, og det vil i sig selv medføre økonomiske besparelser«. Jeg er altså ikke helt enig med Dansk Folkeparti i, at de mennesker, som gør det her, sidder og overvejer, hvilken straf de får. Jeg er heller ikke enig i tanken om, at de så ville lade være, hvis straffen var højere. Og det siger jeg jo, fordi vi egentlig ikke ved så meget om, hvad det er, der karakteriserer de personer, der gør det her. Vi ved dog, at det, der karakteriserer dem, er, at de netop ikke tænker sig om. For det er da virkelig, virkelig dumt og utilgiveligt at fremsende en bombetrussel.

I beslutningsforslaget bliver der også nævnt en række eksempler på nogle meget dumme bombetrusler. Det er f.eks. manden, som i december 2014 midt i juletrafikken lammede Odense Banegård i fire timer ved at true med at sprænge en bombe, medmindre statsministeren gik af. Det er jo igen meget alvorligt for vores demokratiske debat og for de mennesker, som stiller sig frem og gør dagens gode gerning i demokratiets tjeneste. Det er en overtrædelse af straffeloven og selvfølgelig også utrolig irriterende for de mange mennesker, som det går ud over, og som skal frem og tilbage med tog. Men mener forslagsstillerne virkelig, at den bombetrussel var præget af omtanke fra gerningsmandens side? Var det her en person, som havde tænkt, at han, hvis straffen havde været meget højere, havde ladet være med at gøre det? Det er jeg nemlig ikke sikker på. Jeg er faktisk overhovedet ikke sikker på, at bombetrusler bliver gennemført af rationelt tænkende mennesker. Det er måske lidt hårdt sagt, men det tror jeg faktisk ikke at de gør.

Jeg tror ikke på, at det virker præventivt at hæve straffen i det her tilfælde. Jeg synes, at man godt kan argumentere for, at det gør det i andre tilfælde, som vi f.eks. gjorde det i spørgsmålet om bombeangreb mod offentlige bygninger. Og generelt synes jeg, at det er en god idé, at vi laver strammere regler, når det handler om eksplosivstoffer og våben. Men eftersom beslutningsforslaget ikke handler om våben eller eksplosivstoffer, men om trusler om samme, er jeg altså ikke sikker på, at det vil have den effekt, som forslagsstillerne ønsker. Det er der ikke noget, der tyder på, og derfor kan vi ikke i Enhedslisten støtte forslaget. Men jeg vil dog igen fremhæve, at vi har behov for at lave gerningspersonsundersøgelser, så vi bliver klogere på, hvad det er for nogle mennesker, som ringer bombetrusler ind, og hvad det er for nogle mennesker, som synes, at det er i orden. For det synes vi i hvert fald ikke i Enhedslisten. Så vi støtter jo langt hen ad vejen intentionen, men ikke løsningen i Dansk Folkepartis beslutningsforslag. Tak.

Tak til fru Rosa Lund. Den næste ordfører er hr. Naser Khader, Det Konservative Folkeparti.

Som folkevalgte er en af vores mest centrale opgaver at beskytte den danske befolkning og den danske orden. I nutidens Danmark er truslen fra terror desværre en kendsgerning. Vi har nogle ydre og indre fjender, der vil os noget ondt. Heldigvis har vi politi- og efterretningstjenester, der har vist sig i stand til at håndtere truslerne og afværge potentielle terrorangreb. Der er blevet forhindret en del terrorforsøg, og det skal vi være glade for og taknemlige for.

Desværre er der med bombetrusler forbundet store samfundsmæssige omkostninger. En trussel kan betyde store økonomiske omkostninger, trække på politiets ressourcer og ikke mindst forstyrre den offentlige orden. Og ikke mindst kan en bombetrussel have store konsekvenser for den enkelte person, virksomhed, skole m.v. Derfor er det også ærgerligt, at straffen sjældent er proportional med forbrydelsen. Det er skidt for retsstaten og for retsfølelsen, at man som i Lalandiasagen med bombetrusler kan forårsage sekscifrede økonomiske tab og spilde 500 timer hos politiet og slippe af sted med en straf på under et halvt år, hvoraf det meste er betinget. Derfor er der fra Det Konservative Folkepartis side selvfølgelig opbakning til forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige.

Bombetrusler er alvorlige. Det har økonomiske konsekvenser, når virksomheder, togdrift og lignende lukkes ned, og det har naturligvis også menneskelige konsekvenser. At skærpe straffen for bombetrusler vil sende et klart signal til gerningsmændene om, at bombetrusler ikke bare er drengestreger; det er alvor. Det er det både økonomisk, og det er det også for de mennesker, det går ud over.

I Nye Borgerlige ser vi gerne, at bombetrusler desuden medfører udvisning konsekvent og uden advarsel, hvis truslerne begås af udlændinge. Med det sagt støtter vi beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Tak for det. Liberal Alliance kan støtte beslutningsforslaget. Om der lige skal skærpede straffe til eller ej, vil vi lade stå åbent, men vi er i hvert fald enige i, at der skal påhvile folk, der indtaler anonyme bombetrusler, en større del af regningen for det tab, som de påfører dem, der modtager bombetruslen, og samfundet som et hele, når man skal undersøge bombetruslen. Vi synes også, at man kan påføre dem den fulde regning. Medmindre der er tale om små børn eller voksne med psykiske udfordringer, synes vi, at man skal kunne påføres den fulde regning for det, man har gjort.

Med de ord støtter vi intentionen i beslutningsforslaget, og vi ender også med at stemme for beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti.

Tak for det, og tak for Folketingets, vil jeg sige, velvillige behandling af det her forslag. Jeg talte lidt mandater og kan se, at den der bunke, hvor man har jahatten på, blev større og større under indlæggene fra ordførerne, og tak for det. Ja, vi mangler sådan set bare ét parti – det kunne være De Radikale, det kunne være SF – eller det kunne selvfølgelig også være regeringen, der ville være med til at indføre markant højere straffe på det her område for bevidst at indtelefonere bombetrusler mod offentlige institutioner, virksomheder, eller hvem det nu er.

Vi har fremsat det her forslag i Dansk Folkeparti, fordi vi ser det som meget alvorligt, og det har meget store konsekvenser for dem, det går ud over, når der indtelefoneres bombetrusler. Det handler om utryghed, det handler om en ofte meget stor økonomisk konsekvens for dem, det går ud over. Og straffen, svaret fra myndighedernes side, når der så falder dom, er, at man får i gennemsnit ca. 30 dages fængsel. Det er alt for lidt set med vores øjne. Det er nede i cirka en tiendedel eller mindre af det, man egentlig har som strafferamme. Der må vi holde op med i Danmark at have forholdsvis pæne strafferammer og så ikke dømme efter de strafferammer.

I beslutningsforslaget omtaler vi en stor sag fra Lalandia, hvor en medarbejder i landsretten efter tre bombetrusler, tre indtelefonerede bombetrusler, fik 3 måneders fængsel og 60 dages samfundstjeneste, men hvor kun 1 måned blev gjort ubetinget i form af fængsel. Den blev så senere skærpet af Højesteret til 6 måneders fængsel – justitsministeren var inde på det – men trods det var det kun de 2 af månederne, der blev gjort ubetingede efter de oplysninger, vi har. Derudover fik vedkommende 100 timers samfundstjeneste. Sammenholdt med det må vi sige, at de økonomiske konsekvenser for Lalandia var massive på baggrund af alle de her telefontrusler om bomber, og diverse redningsfolk – politiet, myndigheder i det hele taget – brugte efter det, vi kan se ud af oplysninger i sagen, omkring 500 timer på de her trusler. Det er ressourcer, som samfundet selvfølgelig kunne anvende meget mere fornuftigt på andre ting.

At indgive en bombetrussel er ganske simpelt for nemt, og konsekvenserne for dem, det vedrører, er alt for store. Vi er jo ikke vidende om – i hvert fald i Dansk Folkeparti – at man har gjort alvor af det, altså at man har leveret en bombe, efter man har indtelefoneret en bombetrussel, men trods det reagerer alle myndigheder jo af gode grunde på en bombetrussel. Det skal de gøre. Ikke mindst i terrortider reagerer man på trusler. Det samme gør befolkningen, for det er meget skræmmende, når det sker. Det er meget skræmmende at opleve, at der måske kan blive sprunget en bombe et sted i den her verden. Så vi er nødt til at tage trusler alvorligt, og det er myndighederne også. Redningsberedskabet, politiet er nødt til at tage trusler alvorligt uanset forhistorien til de trusler. Tager vi dem ikke alvorligt, risikerer vi jo i virkeligheden ikke at reagere ordentligt på den trussel, som kan være mere end en trussel.

For os i Dansk Folkeparti er det vigtigt, at vi får skærpet straffen markant på det her område, men også at man i forbindelse med truslen bliver idømt en økonomisk sanktion, sådan at man selv kommer til at dække de udgifter, som det har afstedkommet, i stedet for at det er samfundet, virksomheden eller privatperson, der jo ikke har noget med bombetruslerne at gøre, som kommer til at dække de omkostninger. Så der er ikke nogen fornuft for nogen i at true med bomber; det er ikke rimeligt, at man gør det; og de udgifter, en bombetrussel afstedkommer, skal ikke dækkes af andre end den, der har truet med bomben. Det er vores udgangspunkt i Dansk Folkeparti.

Vi vil kæmpe for, at det flertal, som jeg oplevede der næsten er her i forbindelse med debatten – og justitsministeren griner ad det, men det er ikke noget at grine ad, altså grine ad Folketinget og et muligt flertal. Det kan man arbejde med, det kan masseres, hr. minister, og det vil vi prøve på.

Vi kunne godt tænke os at få en dialog med SF på baggrund af det, der er sagt i dag. SF gav udtryk for, at det var noget, man ville kigge nærmere på, at vi skulle undersøge det nærmere, og det skulle vi også sidste gang, der var behandling af et lignende forslag. Og hvis ikke undersøgelserne og dommene er stærke nok og taler et stærkt nok sprog, synes jeg, vi måske så i fællesskab skulle få lavet en beretning eller lignende, hvor man kunne bede ministeren om at iværksætte en sådan undersøgelse. For jeg synes ikke bare, man skal lukke øjnene for det kæmpe problem, det er. Det kan godt være, der ikke har været nogen bombetrusler inden for den sidste uge eller måned, men de kommer desværre nok igen, og der er det altså vigtigt, at kriminelle ikke kan udnytte lave strafferammer – og lave straffe ikke mindst – til at fortsætte med noget, der truer private virksomheder eller offentlige virksomheder.

Så vi vil fortsætte indsatsen, og jeg vil sige tak til de partier, der har valgt at støtte det her forslag. Tak til Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Nye Borgerlige og næsten SF. Vi håber på, at det kan ende med, at vi får et flertal her i Folketinget for at kunne lave nogle straffe på det her område, der virker og signalerer alvor.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at beslutningsforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.