Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 177:

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af bestyrelser på en række kunstneriske uddannelser.

Af Birgitte Bergman (KF), Kim Valentin (V) og Morten Messerschmidt (DF) m.fl.

(Fremsættelse 02.03.2021).

Forhandlingen er åbnet. Og den første, der får ordet, er kulturministeren.

Mange tak. I beslutningsforslag B 177 er opfordringen, at der bliver fremsat lovforslag inden sommer om etablering af bestyrelser på en række kunstneriske uddannelser, herunder Kunstakademiet og Filmskolen. Vi har jo tidligere haft en god debat netop om bestyrelser på de kunstneriske uddannelser ved førstebehandlingen af B 109 og B 113, netop om etablering af en bestyrelse på Kunstakademiet. Nu er det så B 177, som vil danne rammen om vores debat i dag.

Jeg vil i virkeligheden bare gerne starte med at slå fast, at jeg fortsat er fuldstændig enig i det formål, som beslutningsforslaget her bærer frem, nemlig at etablere bestyrelser, og at det skal ske som en styrkelse af ledelseskraften på de kunstneriske uddannelser, der kan hindre og håndtere den slags episoder, vi har set udspillet i offentligheden. Der har de seneste år være eksempler på simpelt hen for meget grus i maskineriet: Krænkelsessager, chikane og senest hærværk mod en buste af Frederik V, der blev smidt i havnen. Den slags sager tager fokus og gavner ikke det renommé, som de kunstneriske uddannelser bør have, og det er vigtigt, at de rette rammer for uddannelserne er til stede, og det skal vi selvfølgelig sikre i lovgivningen.

Jeg er også fuldstændig enig med forslagsstillerne i, at ledestjernen for arbejdet må være at indføre bestyrelser, som er kompetente, uafhængige og fagkyndige. Men som jeg også tidligere har fremført fra denne talerstol, er det jo også nødvendigt at komme til bunds i de problemer og udfordringer, der måtte være; dernæst også at være grundige omkring at finde de helt rigtige rammer omkring institutionernes vigtigste formål, nemlig at uddanne kunstnere.

Vi skal være sikre på, at vi løser udfordringerne på den bedste måde, og vi må søge svar på de spørgsmål, som de nye ledelsesstrukturer fører med sig – f.eks.: Er bestyrelser den rigtige model for samtlige af de kunstneriske uddannelser? eller: Hvordan kan organisationsformen sikre et optimalt samspil mellem bestyrelser, rektor, ministeriet, de studerende og i virkeligheden hele det kunstneriske arbejdsmarked, hvor kunstnerne jo bagefter skal ud at arbejde?

Min holdning er derfor fortsat, at vi skal forsøge at få alle disse spørgsmål ordentligt belyst og have dialogen med repræsentanter både for uddannelsesinstitutionerne, for branchen og for kunstverdenen bredt. Derfor har jeg bedt et bredt sammensat udvalg om at komme med konkrete anbefalinger til, hvordan vi kan fremtidssikre de kunstneriske uddannelser både med hensyn til organisering og indhold. Jeg har bedt om, at udvalget afslutter sit arbejde den 31. oktober 2021 med henblik på herefter at indkalde ordførerkredsen til politiske drøftelser om det, der måtte blive udvalgets anbefalinger til en reform af ledelsesstrukturen.

Det bliver en vigtig reform, som jeg forventer vil sætte en ny retning for de kunstneriske uddannelser, til gavn for de studerende, for det kunstliv, som uddannelserne er en del af, og i sidste ende, ja, for os alle sammen – alle os, der glæder os over værkerne af dygtige kunstnere.

Så jeg ser frem til den videre debat og lader det her igangværende arbejde være baggrunden for, at vi ikke her og nu kan stemme for beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning fra hr. Jan E. Jørgensen ordføreren. Værsgo.

Byste.

Jeg tror, at hr. Jan E. Jørgensen mener, at det hedder en byste i stedet for en buste. (Kulturministeren (Joy Mogensen): Jeg tror, at det er et spørgsmål om, hvor man kommer fra. Er mangfoldighed ikke også i denne sammenhæng en god ting?). Der er vist ikke flere korte bemærkninger. Tusind tak til kulturministeren. Og vi skal lige i have sprittet af. Tak for det.

Så skal vi sige velkommen til Socialdemokratiets ordfører. Det er hr. Kasper Sand Kjær. Værsgo

Tak for ordet. Altså, jeg har været sådan lidt i tvivl, om jeg overhovedet skulle skrive en tale til i dag, i betragtning af at vi jo nu har haft den her debat to gange i Folketingssalen vel nærmest med enslydende forslag. Men det bliver jo så ved med at dukke op. Vi er jo ikke engang færdig med udvalgsbehandlingen af de to forrige beslutningsforslag, men vi tager den selvfølgelig gerne igen.

Vores position er den samme, som den har været under de øvrige beslutningsforslag, hvor vi har behandlet det her spørgsmål om bestyrelser på de kunstneriske uddannelser, nemlig at vi er enige i, at bestyrelser på de kunstneriske uddannelser vil være en rigtig god idé. De seneste sager med kunstværker, der er endt i vandet, og debatten om identitetspolitik på Filmskolen og Kunstakademiet har jo kun understreget behovet for, at vi kigger på ledelsesstrukturen på de kunstneriske uddannelser.

Derfor er det jo rigtig godt, at kulturministeren har nedsat et udvalg, som med en både solid kunstfaglig, men også uddannelsesmæssig indsigt kan analysere de ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer på de kunstneriske uddannelser, sådan at de kan komme med en række anbefalinger til en bedre styringsmodel for de kunstneriske uddannelser, som vi jo så, tror jeg, meget bredt her i Folketinget kommer til at kunne finde sammen om. Som jeg har forstået det, har alle partier jo også under de forrige behandlinger – det er jo spændende, om der er nogle, der har skiftet holdning til i dag – været enige i intentionen om at oprette bestyrelser på de kunstneriske uddannelser.

Nu er diskussionen vel så i virkeligheden sporet ind til at handle om et par måneder, altså tidsforløbet, i forhold til hvornår vi så går i gang med at nedsætte bestyrelser på de kunstneriske uddannelser. Og der er det vores opfattelse, at når vi nu har sat et grundigt arbejde i gang, skal vi også lade det blive færdigt, før vi politisk tager stilling til en konkret model for de kunstneriske uddannelser. Det ser jeg rigtig meget frem til at drøfte med Folketingets partier, når det arbejde er afsluttet i oktober.

Men konsekvensen af det her beslutningsforslag ville jo være, at vi skulle haste tingene igennem uden at have lavet et ordentligt forarbejde. Derfor stemmer vi nej til beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak til hr. Kasper Sand Kjær. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi skal lige have sprittet af.

Så skal vi sige velkommen til Venstres ordfører. Værsgo, hr. Jan E. Jørgensen.

Tak for det, og tak for ordet. Og jeg kan desværre ikke sige tak til ministeren eller Socialdemokratiets ordfører for opbakning til beslutningsforslaget, og det er selvfølgelig ærgerligt. Det er en debat, som vi har haft før. Vi taler om forholdene på de kunstneriske uddannelser, og desværre sker det på et lidt ærgerligt grundlag, men nogle gange skal det jo være skidt for at kunne blive godt. I dag behandler vi et beslutningsforslag om oprettelse af bestyrelser på flere kunstneriske uddannelser, herunder Filmskolen og Kunstakademiet. Og det er jo efterhånden velkendt, at der har været støj på en række af vores kunstneriske uddannelser – uro og støj, som har taget opmærksomhed fra uddannelsernes rolle som læringssteder for fremtidens kunstnere uden at vække opsigt for andet end deres høje faglighed og evne til at klæde eleverne på med kunstneriske færdigheder. En buste af Frederik V smidt i havnen, overgreb og chikane, stress, underskriftsindsamling for rektors afgang; eksemplerne taler deres eget tydelige sprog, men de er også symptomer på noget andet og mere bekymrende, nemlig fraværet af en kompetent ledelse, der sikrer, at der er sammenhæng mellem uddannelsens mål og værdier og det, der så foregår i hverdagen.

Vi foreslår at styrke ledelsen på en række kunstneriske uddannelser med en bestyrelse. En bestyrelse skal sikre, at skolernes ledelse løbende får kompetent rådgivning til skolens drift og daglige gang, i modsætning til i dag, hvor uddannelserne kan gå til embedsværket i Kulturministeriet for at få vejledning og sparring. Det er ikke hensigtsmæssigt, og det er der efterhånden gode eksempler på. Og jeg er glad for, at forslaget om bestyrelser er blevet taget godt imod, i hvert fald af dem, som det drejer sig om, nemlig af dem derude på uddannelserne. Bestyrelser er allerede noget, vi kender fra næsten alle andre offentligt finansierede uddannelsessteder, og der bidrager bestyrelsen i en god symbiose med ledelsen til en sund ledelsesform.

Forslaget er jo på den måde inspireret af de gode erfaringer, der allerede er med bestyrelser i uddannelsesverdenen, i forhold til at sikre en god og kompetent ledelse og til at imødegå de problemer, som vi har set på f.eks. Kunstakademiet, Filmskolen og på konservatorierne. Vi går i skole for at blive klogere og for at lære noget – ikke for at blive forstyrret af en identitetspolitisk ideologi, blive krænket eller stresset eller bruge vores energi på at få rektoren til at træde tilbage. Det håber jeg at der er opbakning til, og jeg takker for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi skal have sprittet af, inden vi siger velkommen til hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det var en interessant og afslørende lille udveksling af synspunkter om det danske sprog, som jo nogle af os havde lejlighed til at være vidne til lige før, om udtalen af ordet byste, hvor en af ordførerne i salen gjorde sig til talsmand for, at nu måtte man endelig sørge for at kalde det det, det ikke hedder, nemlig b-u-ste, for på den måde at få nedbrudt ordet, få nedbrudt sproget. Og det er selvfølgelig noget forrykt nonsens, altså, vi har jo i Danmark masser af franske låneord, som vi udtaler efter deres ophav. Jeg kender i hvert fald ikke nogen, der går rundt og leder efter en taxacha-uf-før, men derimod en taxachauffør. Jeg kender ikke nogen, der spiser på resta-u-rant, men restaurant. Jeg kender ikke nogen, der spiller på g-u-itar, men på guitar, fordi ui på fransk nu engang giver i-lyd. Og jeg kender slet ikke nogen, der er jalo-ux, men derimod en del, der godt kan være jaloux. Så vi bruger altså sproget med det ophav, det nu engang har.

Alligevel er der nogen, der idelologisk føler sådan en iboende trang til at smadre det bestående, og det er det, vi vist nok på engelsk kalder for cancel culture, jeg vil kalde det for destruktiv kultur. Desværre breder de destruktive elementer sig jo rundtomkring og ikke bare i Folketinget, men også på de kunstneriske uddannelser, og derfor er der brug for, at der kommer en voksen ind i lokalet og siger: Nok er nok! og at der er noget, der er rigtigt, og at der er noget, der er forkert; ikke i den forstand, at man som kunstner ikke må lave dårlig kunst – det er der jo altså flere hundrede års rædselsfulde eksempler på – men at man i hvert fald fra statens side skal forsøge at animere folk til at komme væk fra den dårlige destruktive kunst og over til den smukke, den provokerende eller den begavede kunst. Det er det, vi har de offentlige kunstneriske uddannelser til.

Derfor er vi jo ikke bare glade for det her forslag, vi er ovenikøbet så begejstrede, at vi er medforslagsstillere på det, fordi vi synes, det er en god idé, at det ikke bare er en enkelt rektor, en enkelt person, som skal stå imod den bølge af destruktiv tænkning, som jo især flyder ind over kontinentet og hermed Danmark fra USA, og som unægtelig har nem grobund i det åndløse terræn, som kulturradikalismen har skabt i store dele af det kunstneriske miljø. Og derfor er det godt, at rektor får en rygdækning i en kvalificeret bestyrelse. For når ikke bare studerende, men også institutledere, som vi jo har set det, falder for fristelsen til at forveksle destruktion i kunsten med det, der burde være opdraget, nemlig at lave smuk eller begavet eller provokerende kunst, jamen så skal der være en bestyrelse, som giver rektor eller de andre ansvarlige på uddannelsen mandat til at sige: Hertil og ikke længere! Ikke flere buster i danske havne! Tak, formand.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til SF's ordfører. Værsgo til fru Charlotte Broman Mølbæk.

Tak for det, formand. Et af de ord, der kan være svære, er mit efternavn. Det er tit, at der bliver sagt Mølbak herinde, men jeg håber ikke, at det ændrer sig med tiden, hvis man siger det ofte nok. Og det var ikke nogen irettesættelse af formanden. Formanden sagde det rigtigt. Det var bare en kommentar til den lidt sjove afsporing, vi har i dag. Det er jo trods alt også fredag.

Jeg vil også afstå fra at glide ud i alle mulige andre bemærkninger i forhold til åndløs kunst og kultur og så i virkeligheden forholde mig til det, som vi er for her i dag: selve forslaget. Som vi tidligere har diskuteret her i salen i forbindelse med beslutningsforslag om Det Kongelige Danske Kunstakademi, så er der problemer og behov for substantielle ændringer i ledelsesstrukturen på mange af de kunstneriske uddannelser.

Præcis som forslagsstillerne her mener jeg, at der er behov for en demokratisering af ledelsesformen på de kunstneriske uddannelser. SF støtter en demokratisering og oprettelsen af bestyrelser på de kunstneriske uddannelser, men som vi tidligere har diskuteret, har ministeren allerede nedsat en arbejdsgruppe, som arbejder på at finde løsninger på, hvordan nye ledelsesstrukturer på de kunstneriske uddannelser kan implementeres. Det arbejde bakker vi op i SF, og vi ser frem til at kunne følge op på det, når arbejdsgruppens arbejde er sluttet senere i år, fordi vi afventer arbejdsgruppen. Derfor kan vi ikke stemme for det her beslutningsforslag. Vi ser det heller ikke som værende helt vildt realistisk, at vi kan nå det i den her samling. Tak for ordet.

Tak til fru Charlotte Broman Mølbæk. Der kom en kort bemærkning, og så skal ordføreren lige være klar. Værsgo, hr. Jan E. Jørgensen.

Mange tak, og undskyld, at jeg først fik trykket mig ind i absolut allersidste sekund.

Som jeg forstår det, og som jeg hører det, er vi sådan set enige om, at vi skal have bestyrelser på de kunstneriske uddannelser, og det, som er den primære anstødssten hos SF, er, at man ikke forventer, at det er realistisk, at det kan være på plads, inden denne folketingssamling slutter. Der må jeg nok erkende, at det godt kan gå hen og blive svært – så skal vi i hvert fald sætte det lange ben foran. Men hvis vi nu kunne mødes i en beretning om, at vi siger, at det skal være inden udgangen af kalenderåret og ikke folketingsåret, kunne vi så måske håbe på opbakning fra SF til det her beslutningsforslag?

Ordføreren.

Som ordføreren muligvis ved, har vi allerede gang i udvalgsarbejdet i forbindelse med to lignende beslutningsforslag, hvor vi allerede arbejder med en beretning. Jeg synes faktisk, det lige præcis rammer den her del i forhold til bestyrelser på de kunstneriske uddannelser.

Jeg mener, det giver fin mening at finde en udløbsdato, og på den måde siger vi også, at det her ikke bare er et arbejde, der skal foregå i uendelighed, men et arbejde, der forventes at blive afsluttet, og så er det vores opgave at tage over og så handle på det.

Jan E. Jørgensen.

Det synes jeg lyder rigtig positivt, fordi det, vi jo er bekymrede for fra forslagsstillernes side, er, at det her går hen og bliver en syltekrukke – for nu bare at sige det, som det er – hvor der ikke rigtig sker noget. Behovet for bestyrelser er indlysende, og derfor mener vi ikke, at der er behov for, at vi skal undersøge det fra Herodes til Pilatus og bruge utrolig lang tid på det. Vi kan godt træffe en beslutning. Grundlaget er oplyst nok.

Men ja, vi når det næppe inden folketingsårets udgang, men så kunne vi nå det inden kalenderårets udgang. Det er gode toner fra SF; det vil jeg gerne kvittere for. Tak.

Ordføreren.

Vi er for så vidt i virkeligheden ret enige. SF var jo også med til at fremsætte et beslutningsforslag, bl.a. sammen med Venstre, fordi vi mener, at det er nødvendigt at igangsætte processen og netop få bestyrelser på de kunstneriske uddannelser. Vi ser det som et meget vigtigt led i forhold til demokratisering og kvalificering af uddannelserne og ledelsen deraf. Så det er lige så vigtigt for os, og det kan Venstre sådan set regne med også er noget, vi vil have blik for, når vi fortsætter. Men det er bare også vigtigt for os, at vi får en o.k. høringsproces, fordi der er mange, der skal til at omstille sig efter det derude.

Tak til SF's ordfører. Nu er der ikke flere korte bemærkninger. Og så skal vi lige have sprittet af.

Så bliver det Radikale Venstres tur. Velkommen til fru Zenia Stampe.

Vi bakker fuldstændig op om etableringen eller nedsættelsen af bestyrelser til de kunstneriske uddannelser. Det giver god mening – parallelt med de bestyrelser, vi også ser på andre uddannelsesinstitutioner, men i virkeligheden også parallelt med de bestyrelser, vi ser på de kulturelle, kunstneriske institutioner.

Jeg har været lidt i tvivl om, om vi skulle stemme for eller stemme imod eller tale for en beretning, og jeg vil sådan set også lægge det lidt åbent op i forhold til det videre forløb. Men jeg kan sagtens forestille mig, at vi kan lande en beretning om det her.

Nogle gange kan jeg godt synes, at vi spilder hinandens tid en lillebitte smule. Når nu oppositionen og forslagsstillerne ved, at det her er et arbejde, som ministeren bakker op om, og som ministeren har sat et udvalgsarbejde i gang om, så kan jeg undre mig lidt over, at vi også skal bruge tid på det her i Folketingssalen. Jeg kender godt den der rolle; der er måske ikke ligefrem et modsætningsforhold mellem parterne, men man har så rollen som den, der ånder regeringen i nakken og sørger for at skabe fremdrift. Jeg kender godt den rolle, men jeg synes godt nok, at vi har haft mange af den type forslag her i Folketingssalen på det seneste, og jeg tror egentlig ikke, at det bringer os så meget videre eller hurtigere i mål.

Men lad os da endelig sætte os sammen og prøve at lave en beretning, for der skal i hvert fald ikke være nogen tvivl om, at regeringen og det parlamentariske grundlag er enige i hensigten, i formålet, som er at nedsætte bestyrelser for de kunstneriske uddannelser.

Jeg bliver så også nødt til at sige, at vi nok er det med en lidt anden begrundelse end Dansk Folkeparti. I de seneste debatter, vi har haft om emnet, har det egentlig været lidt svært for mig helt at vide, hvor vi har Det Konservative Folkeparti og Venstre, for jeg kan forstå på hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti, at de her bestyrelser faktisk skal bruges til at håndhæve et bestemt kultur- og kunstsyn og slå ned på det, som hr. Morten Messerschmidt kalder destruktive strømninger.

Jeg vil gerne understrege, at vores formål med at udpege bestyrelser til de her uddannelsesinstitutioner – og der er vi jo i hvert fald enige i begrundelsen for, motivationen bag det her forslag – jo er at skabe en armslængde til det politiske. For jeg er enig i, at en rektor bør søge sparring med og rådgivning hos en fagligt kompetent bestyrelse i stedet for et embedsværk, for embedsværket er jo underlagt en minister, og så begynder det at blive for politisk; så begynder vi at komme for tæt på i forhold til at skulle håndhæve et armslængdeprincip. Det kan jo godt være, at en minister kan gøre det, fordi der er tale om en minister, der har respekt for det armslængdeprincip, men jeg kender også Folketinget og nogle af partierne herinde godt nok til at vide, at der er nogle partier, der ikke respekterer armslængden, bl.a. hr. Morten Messerschmidts Dansk Folkeparti; for dem er det jo netop formålet så at indsætte en bestyrelse, som skal fremme et bestemt samfundssyn. Vi må så bare konstatere, at der er vi fundamentalt uenige.

Når vi så på et tidspunkt skal blive mere konkrete i forhold til udmøntningen af en bestyrelse, vil det også være fuldstændig afgørende, at det er en fagligt kompetent bestyrelse, så man ikke udpeges efter bestemte kunstsyn og ikke på den måde har en bestemt bestilling, men har en stærk kunstnerisk faglighed, som er den, man skal bruge til at rådgive ledelsen på de pågældende institutioner. Og det er så også det, der skal gøre, at de her institutioner får den armslængde, som er så fuldstændig afgørende for åndsfriheden og den kunstneriske frihed i Danmark.

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning. Værsgo, hr. Jan E. Jørgensen.

Tak for det. Selvfølgelig kan man diskutere, om det, vi laver i Folketingssalen, i virkeligheden bare er spild af tid. Altså, vi kan i hvert fald konstatere, at det ikke er lykkedes at fange kulturministerens interesse for debatten – der er andre presserende sager, som ministeren har haft travlt med. Og det er fair nok, sådan er det.

Men vi må og skal i hvert fald forsøge at bilde os selv ind, at det, der foregår herinde i salen, er vigtigt, og at der er folk, der hører med derude i stuerne, nemlig dem, som det alt sammen handler om: vælgerne, folket. Det, der foregår i forhandlingslokaler osv., kan man jo ikke følge med i, hvis man er politisk interesseret og engageret, så vi må i hvert fald opretholde illusionen om, at det, der foregår herinde i salen, er af vigtighed, og at der, når man står på Folketingets talerstol, er nogle, der følger med og lytter. Så det var bare til fru Zenia Stampes udfald om, om det ikke bare er spild af tid. Det synes jeg ikke det er.

Fru Zenia Stampe.

Jamen dem, der følger med, er i hvert fald blevet så meget klogere, at de nu ved – hvis de ikke vidste det på forhånd – at ministeren er i gang med at arbejde på det her område, og at det ved oppositionen godt, selv om den så fremsætter forslaget. Men hvis formålet med at fremsætte forslaget så er at gøre offentligheden bekendt med det her arbejde, er det da fint nok. Sådan kan man jo også godt se på Folketingets arbejde, nemlig som sådan en slags folkeoplysningsarbejde. Og det kan jeg da også kun bakke op om.

Hr. Jan E. Jørgensen for endnu en bemærkning. Værsgo.

Ja, folkeoplysning er da vigtigt. Altså, det er da vigtigt. Det er da vigtigt, at folk kan følge med i, hvad vi laver herinde. Det synes jeg – dybt seriøst. Men så lad mig spørge til noget andet, for jeg hørte ikke hr. Morten Messerschmidt sige, at nu skulle det være hr. Morten Messerschmidt, der skulle sidde i alle bestyrelser og diktere den rigtige kunst.

Altså, det, jeg hørte, var, at den symbiose, der kan foregå, når du har en ledelse, som står til ansvar over for en bestyrelse, jo kan sikre, at tingene ikke kører fuldstændig af sporet, hvad vi jo har set eksempler på. Er det Radikale Venstre ikke enige i, at der har været eksempler på, at tingene er løbet løbsk?

Værsgo, fru Zenia Stampe.

Jo, der er ting, der er løbet løbsk. Jeg ved ikke, om det kunne have været undgået, hvis man havde haft en bestyrelse. Men det, man i hvert fald kunne have undgået, er det lange politiske efterspil og de mange debatter, vi har haft herinde, som jo sådan set har været interessante nok, og vi har jo også ført dem i avisernes spalter. Men det, der er så afgørende for mig, er, at når sådan nogle ting sker på en uddannelsesinstitution, er det uddannelsesinstitutionen, der skal håndtere det. Og der har problemet med den manglende bestyrelse jo været, at det har været ministeren, der skulle håndtere det. Og så er det blev en politisk sag, og det er dybt uhensigtsmæssigt, fordi armslængden er så vigtig.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det Enhedslistens tur, værsgo til hr. Søren Søndergaard.

Tak. Jeg er jo meget enig med de to foregående talere. Altså, jeg må indrømme, at jeg troede egentlig, at forslagsstillerne havde trukket det her forslag. Hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre snakker om respekt for Folketinget, og det er noget med, at så kan vi diskutere, og så kan vi fremlægge holdninger osv.

Men, hr. Jan E. Jørgensen, hvad er det, der står i Venstres forslag? Altså, det er jo ikke noget med, at Venstre fremsætter et forslag om, at der skal indføres bestyrelser på landets kunstneriske uddannelser. Det er ikke det forslag, der fremsættes. Det kunne vi jo have diskuteret, og så kunne vi have haft det oppe i udvalget og taget stilling til det og komme tilbage til en andenbehandling og stemme for eller imod. Det er bare ikke det forslag, som Venstre er med til at fremsætte.

Det forslag, vi behandler i dag, hedder:

»Regeringen pålægges i indeværende folketingssamling at fremsætte et lovforslag, der sikrer oprettelse af kompetente, uafhængige og fagkyndige bestyrelser på de kunstneriske uddannelser.«

Det er det, forslaget går ud på: Regeringen pålægges i indeværende folketingssamling at fremsætte et lovforslag. I dag skriver vi den 7. maj. Hvis vi, og det går jeg ud fra forslagsstillerne har gjort, bliver indkaldt til et ekstraordinært møde i Kulturudvalget på mandag eller måske efter det her møde, så kan vi i bedste fald lave en beretning den 12. maj.

Så kan vi så komme tilbage ugen efter og lave en betænkning, og så kan vi komme tilbage og stemme om forslaget ugen efter – og så er der 2 uger tilbage af folketingssamlingen. Og i løbet af de 2 uger skal regeringen fremsætte et lovforslag. Det skal igennem tre behandlinger, og jeg går ud fra – når vi nu snakker respekt for Folketinget – at man også mener, at der skal være høringsfrister. Er det realistisk?

Jo, hvis man samtidig vil sige, at man vil indkalde Folketinget ekstraordinært i sommerferien for at diskutere det, så kan det måske være realistisk. Men ellers er det jo ren parade. Der er jo intet i det her, som er realistisk, og det er det, der er misbrug af Folketinget. Det er ikke, at man fremsætter et forslag, fordi man vil have noget diskuteret. Det er, fordi man fremsætter et forslag om noget, regeringen skal gøre, og som man på forhånd ved er fuldstændig urealistisk. Og hvis regeringen forsøgte at gøre det, ville vi alle sammen kritisere det for at være lovsjusk og hastværk, og hvad ved jeg.

Så kan man selvfølgelig sige, som hr. Jan E. Jørgensen, at det her bare handler om at få debatten op at stå, og at så kan vi lave en beretning, og så kan det komme op til efteråret. Ja, det er muligt. Men på et møde, som en del af os deltog i, hørte vi jo den konservative repræsentant fortælle – og det var ikke fru Britt Bager, det var en anden repræsentant for Det Konservative Folkeparti – at grunden til, at det skulle gå så hurtigt, var, at det skulle træde i kraft efter sommerferien – skulle træde i kraft efter sommerferien!

Altså, undskyld: Det er useriøst. Og det her er ikke noget, der hæver Folketingets værdighed, hvis man ønsker det. Det er bare spild af vores alle sammens tid – især da, når vi enige. Vi er alle sammen – alle sammen – enige om, at der skal være bestyrelser på kunstneriske uddannelser. Det kan være, der viser sig nogle uenigheder, når vi skal til at udmønte det konkret. Jeg er sikker på, at vi er nogle partier, der vil tage større hensyn til, at der også er nogle studerende, der skal have noget indflydelse, og at der sikkert er andre partier, der ikke synes, det er særlig vigtigt, at de studerende får indflydelse. Den diskussion kan vi jo tage. Men vi er alle sammen enige om det, der står her, nemlig at der skal være bestyrelser på de kunstneriske uddannelser.

Nu har jeg formået at bruge næsten 5 minutter på noget, som jeg efter min bedste mening mener forslagsstillerne burde have trukket, før det var kommet hertil.

Tak for ordførertalen. Der er et par korte bemærkninger. Først er det fra fru Britt Bager fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Hr. Søren Søndergaard formåede at bruge 5 minutter på at tale proces – ren proces – i stedet for at bruge 5 minutter på at tale om indholdet af det her forslag, fortælle os alle sammen, hvordan Enhedslisten så ser det udmøntet i praksis, ud over at der skal studerende med. Hvad synes Enhedslisten om det her forslag?

Jeg synes ærlig talt, det er pinligt – pinligt – at hr. Søren Søndergaard bruger så lang tid på at tale proces, for ordføreren har været så lang tid i Folketinget, at han udmærket godt ved, at det her kan gå meget anderledes, end at vi sidder og stemmer det igennem efter tre behandlinger. Vi kan gå ned i udvalget og lave en beretning. Det gør vi jo et hav af gange. Så undskyld, hr. Søren Søndergaard: Stram op!

Ordføreren.

Jeg er fuldt bevidst om, at det er sjældent, at ordførere forholder sig til de forslag, der stilles på Folketingets talerstol. Der plejer at være bred mulighed for at snakke om alt muligt andet. Jeg forholder mig til det forslag, der er fremsat: »Regeringen pålægges i indeværende folketingssamling at fremsætte et lovforslag ...«, og mit svar på det forslag er, at det er fuldstændig hamrende urealistisk – fuldstændig hamrende urealistisk.

Britt Bager.

Så vil jeg bare spørge hr. Søren Søndergaard: Er Enhedslisten så med på at lave en beretning i udvalget, hvor vi så aftaler at nedsætte bestyrelser inden udløbet af år 2021? For når vi lægger pres på her, er det jo, fordi det ligger os på sinde, at der skal nedsættes bestyrelser. Og det er, fordi vi har oplevet så mange gange med den her regering, og det har hr. Søren Søndergaard jo også selv, at tingene trækker ud, at tingene ryger i syltekrukker. Undskyld mig, må jeg minde om medieforliget, som stadig væk hænger? Så hr. Søren Søndergaard, er Enhedslisten med på at lave en beretning, som sikrer, at vi får bestyrelser inden udgangen af dette år?

Søren Søndergaard.

Enhedslisten har været med til at arbejde for, at der blev nedsat et udvalg, som skulle fremkomme med en plan, som vi vil tage stilling til. Og hvis der er nogen, der har en tvivl om, hvorvidt den plan bliver overholdt – og vi har jo hørt ministeren gentage den her og indskærpe, at den plan skal overholdes – så deltager vi meget gerne i at lave en beretning om det. Selvfølgelig gør vi det.

Enhver, der har fulgt den mindste smule med, ved jo, hvad der er Enhedslistens holdning til spørgsmålet om bestyrelser på kunstneriske institutioner. Det er vi et hundrede procent for. Det er noget, vi arbejder for, det er noget, vi har arbejdet for længe. Og så kommer der nok en diskussion om, hvordan de præcis skal sammensættes. Den tager vi, når vi får diskussionen.

Tak for det. Værsgo til hr. Jan E. Jørgensen.

Tak. Jeg vil godt følge op på min forgænger i mere end en forstands vegne. Altså, det, som Enhedslistens ordfører brugte stort set hele sin taletid på, var at harcelere over, at det her jo ikke kan nås, inden Folketinget går på sommerferie. Det er jeg sådan set enig i. Det kan det ikke.

Nu ved hr. Søren Søndergaard også, at der har været en corona, som har gjort, at diverse beslutningsforslag er blevet udsat osv., og da det her beslutningsforslag blev fremsat, havde det godt kunnet lade sig gøre. Så der er allerede gået rigtig meget tid. Spørgsmålet er så bare, hvor meget mere tid der skal gå, altså hvor stor tålmodighed man har. Og vi har ikke tålmodighed til at vente på udvalg og frem og tilbage, og »så vi må se, hvad der sker på den anden side af sommerferien«. Vi vil godt have, at det her har den nødvendige fremdrift, og det er derfor, vi har fastholdt beslutningsforslaget, så vi kan have en debat. Der vil vi gerne høre, om Enhedslisten vil kæmpe sammen med os om at få de her bestyrelser på plads – lad os så sige inden årets udgang i stedet for inden folketingsårets udgang.

Søren Søndergaard.

Nej, det vil vel være meget naturligt, at det er fra et kommende undervisningsår, hvornår det så end er. Men det er jo det, vi skal diskutere. Nu skal vi jo frem for alt se, hvor meget enighed vi kan opnå om, hvordan bestyrelserne skal sammensættes. Men vi er da glade for, at Venstre har tilsluttet sig Enhedslistens mangeårige kamp for bestyrelser på de kunstneriske uddannelser. Det synes vi da er en god ting, og derfor skal vi også udnytte det.

Men jeg bliver altså bare nødt til at sige til hr. Jan E. Jørgensen, at det her forslag blev fremsat engang i marts, og selv dér ville jeg sige, at det var et paradeforslag at bede regeringen om at fremsætte et forslag inden Folketingets afslutning i juni, som skulle vedtages, fordi det selvfølgelig skal i høring og de berørte parter skal have mulighed til at udtale sig om det. Det er helt afgørende. Og det skal igennem tre behandlinger. Derfor havde det været vanskeligt under alle omstændigheder.

Jeg synes, at Venstre og Konservative og Dansk Folkeparti bare skulle have stillet det forslag, at der skal laves de bestyrelser, og så kunne vi have diskuteret det.

Værsgo, hr. Jan E. Jørgensen.

Altså, jeg ved ikke, hvor meget vælgerne egentlig bliver sådan opløftede af den her debat sådan på folkestyrets vegne. For Enhedslisten kunne jo have valgt at takke forslagsstillerne for et fremragende forslag – vi er enige i, at der skal oprettes bestyrelser – og til sidst måske en passant nævne, at det nok ikke er helt realistisk, at vi når det, inden folketingsåret er færdigt, for solen skinner, næsten, og vi skal snart på sommerferie, så det når vi nok ikke, men lad os finde ud af det. I stedet for står man og harcelerer og brokker sig osv. over en teknikalitet, nemlig om vi nå det på denne side af sommerferien eller ej. Det er da ærlig talt lidt trist.

Værsgo, hr. Søren Søndergaard.

Jeg har fuldstændig respekt for, at hr. Jan E. Jørgensen er ny kulturordfører, men det lyder jo, som om vi ikke har diskuteret det her i salen før. Vi har jo diskuteret det flere gange i den forløbne folketingssamling. Jeg kan ikke huske præcis, hvor mange måneder siden det er, vi sidst diskuterede det, men det er relativt kort tid siden, vi diskuterede det sidst. Så hvis man går tilbage og læser om det, er der ingen tvivl om, hvad holdningerne er.

Og når jeg er lidt irriteret, er det måske også, fordi jeg faktisk konkret virkelig spurgte repræsentanter for forslagsstillerne, da vi havde kulturudvalgsmøde, om man virkelig forestillede sig, at vi skulle diskutere det her forslag. Det gjorde man så.

Tak til hr. Søren Søndergaard. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til ordføreren for forslagsstillerne. Værsgo, fru Britt Bager fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, og tak for en på mange måder rigtig god debat. Tak til de partier, som har tilkendegivet, at de kan tilslutte sig indholdet i det her forslag. Jeg lytter mig faktisk til, trods den sidste debattør, at der er en bred enighed om indholdet af de ting, som er i det her forslag i dag, nemlig at indføre bestyrelser på de kunstneriske uddannelser. Det er jo positivt, og derfor synes jeg ikke, at vi skal lade der gå proces i den her sag. Jeg håber, at vi kan blive enige om at lande en fælles beretning om at indføre bestyrelser på de kunstneriske uddannelser inden udgangen af 2021; så har vi også rig lejlighed til at drøfte det, udvalget kommer med, med ministeren.

Det, der er vigtigt for os, er, at der kommer skub i den her proces, og det er nødvendigt, for i de seneste år har der været en del uro på en række af landets kunstneriske uddannelser, herunder på Filmskolen og på Det Kongelige Danske Kunstakademi. De uheldige eksempler på ledelsessvigt fra Kunstakademiet og Filmskolen skal så vidt muligt undgås fremover, og det er forslagsstillernes partiers opfattelse, at bestyrelser på en række uddannelsesinstitutioner vil kunne sikre, at vi langt bedre sikrer løbende og kompetent rådgivning til skolernes ledelse. Det skal ikke være embedsværket i Kulturministeriets opgave at rådgive og vejlede en ledelse af en uddannelsesinstitution fremover. Med al mulig respekt for embedsværket er det ikke deres spidskompetence. Fordelen vil være, at hver enkelt institution får en forhåbentlig kompetent bestyrelse at læne sig op ad og sparre med. Det vil efter vores mening betyde, at vi ikke ser de problemer med rektorer, der pludselig er i total modstrid med både politiske forventninger og skolens personale og elever, som vi har set på Kunstakademiet og også har set med stor tydelighed på Filmskolen. Bestyrelser vil heller ikke svække den nødvendige politiske indflydelse. Vi vil fortsat skulle sætte rammerne og vi vil fortsat skulle sætte retningen for uddannelserne på samme måde, som det sker for f.eks. Det Kongelige Teater og for Danmarks Radio.

Jeg er af den overbevisning, at det vil betyde en styrkelse af institutionerne, hvis de har selvstændige bestyrelser, og derfor håber jeg, at vi kan lande det her med en beretning, når vi skal i udvalget. Jeg vil i hvert fald sige tak til de partier, der i dag har tilkendegivet, at de støtter op omkring intentionen, og så kan vi sammen holde regeringen op på, at der kommer til at ske noget i den her sag.

Tak til fru Britt Bager. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Grunden til, at det var Britt Bager, der kom på efter Enhedslisten, var, at der ikke umiddelbart var nogen til stede fra Nye Borgerlige, LA og KD, så vi sprang lige et par partier over.

Men da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Kulturudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.