Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 16:

Forslag til folketingsbeslutning om udfasning af produktion af buræg.

Af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 07.10.2020).

Forhandlingen er åbnet. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, værsgo.

Først og fremmest tak til Enhedslisten for at have fremsat det her beslutningsforslag. Beslutningsforslaget lægger op til, at regeringen skal indføre et forbud mod produktion af buræg senest med udgangen af 2022. Reglerne for hold af æglæggende høner findes i bekendtgørelse om beskyttelse af æglæggende høner. Efter bekendtgørelsen er der fastsat særlige krav til høner i bure og andre krav til høner, der holdes i andre systemer. Reglerne gælder høner, der lægger æg til konsum, dvs. buræg, skrabeæg, frilandsæg og økologiske æg.

Produktion af æg i bure har siden 2012 skullet ske i såkaldte berigede bure. Det betyder, at burene skal indeholde en siddepind, en redekasse og et område, hvor hønerne kan skrabe. Der skal være mindst 750 cm² pr. høne. De gamle buranlæg, hvor hønerne ikke havde nogen form for miljøberigelse, må ikke længere finde anvendelse i EU. Der er også regler for høner i alternative systemer, dvs. alle systemer uden bure, altså i forhold til skrabeæg, frilandsæg og økologiske æg. I de systemer er der også krav til plads, reder, siddepinde og skrabeareal. Frilandshøner og økologiske høner skal også have mulighed for at komme ud i det fri. De danske regler gennemfører EU-regler, men er på nogle områder strengere end EU-kravene, f.eks. er der strengere danske pladskrav i alternative systemer.

Ifølge branchens oplysninger er der i Danmark ca. 3,8 millioner æglæggende høner i kommercielle produktionssystemer. Desuden anslås der at være ca. 1,2 millioner høner, der producerer æg til stalddørssalg og lignende. I Det Centrale HusdyrbrugsRegister var der i oktober 2020 registreret 207 kommercielle ægproducenter, og 10 af dem producerer æg i buranlæg. Jeg er senest blevet oplyst om, at det er et lavere tal, der nu er af producenter, der producerer buræg.

Ca. 10 pct. af de æg, der blev solgt på hjemmemarkedet i 2019, var buræg. I de seneste ca. 5 år har de store detailhandelskæder besluttet, at de ikke længere vil sælge buræg til forbrugerne. I nogle tilfælde sælges heller ikke fødevareprodukter, som indeholder buræg. Det har betydet, at andelen af buræg, der sælges på hjemmemarkedet, er faldet betydeligt i de senere år. Nedgangen i burægsproduktionen er blevet opvejet af produktionen af æg i de alternative systemer, så den samlede årlige ægproduktion i Danmark har været en smule stigende i de senere år. Selv om detailhandelens beslutning om at ophøre med salg af buræg i butikkerne har betydet en nedgang i burægsproduktionen, er der stadig en produktion af buræg, herunder særlig til brug i fødevareindustrien, på restauranter, til catering og i medicinalindustrien.

Kravene til berigede bure tager hensyn til hønernes basale adfærdsmæssige behov for at lægge æg i en rede, sidde på en pind og kunne skrabe. I Danmark er der en regel om, at der højst må være ti høner i ét bur, så hønerne opretholder en naturlig rangordning. Burhøner i Danmark har en lav forekomst af fjerpilning og en relativt lav dødelighed. Da reglerne om berigede bure blev indført, blev det faktisk betragtet som et velfærdsmæssigt fremskridt i forhold til de gamle bure. Men der er stadig væsentlige begrænsninger i burhønernes frie udfoldelsesmuligheder. De har kun et lille område at røre sig på, og de går på en netbund med begrænsede muligheder for at skrabe i løst materiale. Høner i alternative systemer har bedre mulighed for at bevæge sig. De har adgang til et fast gulv med strøelse, som de kan skrabe i, og de har også adgang til det fri, når der er tale om frilandshøner og økologiske høner. De har mere plads til f.eks. støvbadning og til at baske med vingerne, og de har mulighed for at flyve højere op, når de skal sidde på en pind for natten. Det er alt sammen ting, der er grundlæggende for høners naturlige måde at opføre sig på.

Management – og det hedder det åbenbart – i besætninger med buranlæg er nemmere end i alternative besætninger, men der har i mange år været en stor del af de danske høner i alternative systemer, så der er oparbejdet megen erfaring med management af skrabehøner, frilandshøner og økologiske høner.

Alt i alt er hold af høner i alternative systemer samlet set bedre i stand til at tilgodese høners basale adfærdsmæssige behov. Derfor bliver der fra flere sider, ikke mindst fra dyrebeskyttelsesorganisationer, peget på, at hold af høner i bure ikke i tilstrækkelig grad tilgodeser hønernes naturlige adfærd.

Vores syn på dyrevelfærd udvikler sig hele tiden. Regeringen har et stærkt fokus på velfærden hos de dyr, som vi holder i landbrugsproduktionen i Danmark. Da reglerne om berigede bure blev vedtaget i 1999, blev det anset som et fremskridt i forhold til de tidligere bure, men nu mener jeg og regeringen at tiden er inde til at tage skridtet fuldt ud og indføre et forbud mod, at høner, der producerer konsumæg, holdes i bure.

Samtidig mener jeg og regeringen, at der skal tages de fornødne hensyn til, at erhvervet får tid til at omstille sig til et forbud mod burægsproduktion, og at vi får en ordentlig dialog med branchen om det. I den forbindelse kan jeg nævne, at i tiden op til 2012, hvor kravet om, at alle burægsproducenter skulle anvende de nye berigede buranlæg, trådte i kraft, var der en stor del af burægsproducenterne, der investerede i nye berigede buranlæg. Det er min opfattelse, at en overgangsperiode til udgangen af 2022, som der lægges op til i beslutningsforslaget, ikke vil være tilstrækkelig lang tid til at tilgodese hensynet til producenternes mulighed for at omstille sig. Der er behov for en grundig undersøgelse af de juridiske og økonomiske forhold i forbindelse med et sådant eventuelt forbud, bl.a. i forhold til hvor lang en overgangsperiode der vil være rimelig, når der skal tages hensyn til, at burægsproducenterne skal omlægge eller afvikle deres produktion. I den forbindelse skal spørgsmålet om ekspropriation også adresseres.

Jeg vil derfor gerne arbejde for, at der bliver indført et forbud mod produktion af æg i bure, men samtidig vil jeg sørge for, at forbuddet indføres med en passende overgangsperiode, som bliver så kort som muligt, men som samtidig er rimelig over for de nuværende burægsproducenter.

Regeringen kan således ikke stemme for det konkrete beslutningsforslag i dets nuværende form, men vi er i gang med arbejdet.

Tak. Så er det hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Tak for det. Forbrugerne bestemmer, hvad der skal på tallerkenen, og forbrugerne har jo for længst valgt, og hver gang man skal til at kigge i statistikken og se, hvordan det egentlig ser ud nu, så er der faktisk kommet nye tal over, hvor få buræg der er tilbage. Der har været statistikker på 20 pct. og 15 pct., og jeg tror nu, at det er helt nede omkring 10 pct., og kigger man på antallet af producenter, er det også meget lavt.

Så vi kan på den måde sige, at forbrugerne har valgt at gå den vej, og at det jo sådan set er en åben dør, som ministeren nu sparker ind, og den dialog, som ministeren lægger op til, vil vi fra Ventres side godt gå ind i. Så vil vi også hjælpe regeringen med, at den ikke render ind i en ny minksag, og derfor er det jo meget vigtigt, at ministeren netop får den dialog med erhvervet, og jeg vil da opfordre til, at man, når ministeren så har haft den, inviterer os over til en kop kaffe og en snak om det her. For det er meget vigtigt, at der så bliver lavet nogle ordentlige erstatningsordninger, som ministeren også er en lille smule inde på.

Så det konkrete spørgsmål er nu: Har minsteren så sikret, at der allerede nu på det kommende finanslovsforslag er sat penge af til en ordentlig erstatning, en kompensation? Eller er det bare sådan lidt længere ude i fremtiden, at ministeren tænker det?

Værsgo.

Først og fremmest tak til Venstres hr. Erling Bonnesen for et konstruktivt indspark. Det er fuldstændig rigtigt, hvad Venstres ordfører siger, at forbrugerne i den grad har vist vejen på det her felt. Forbrugerne stemmer med indkøbskurven og siger nej til buræg og køber skrabeæg eller økologiske æg i stor stil. Det er jo voldsomt, når man ser den udvikling, der er foregået over de sidste 10-20 år. Det er jo forbrugerne, der har vist vejen, og det gør så også, at vi nærmest er fri for buræg i vores supermarkeder. Det er flot, det er godt – og en cadeau til dem.

Så skal vi have det sidste med, og der skal vi have lavet en omstillingsproces, og der vil vi også inddrage Venstre, men også producenterne i det her arbejde. Der kommer vi med et udspil i det nye år, og det vil så også blive i årene frem, at der vil blive taget højde for det i vores finanslove og budget.

Hr. Erling Bonnesen.

Tak for den første del af svaret. Jeg kan forstå, at der ikke er lagt op til at sætte nogen penge af i det kommende år. Det er jo så det, og det giver så også plads til og mulighed for at få drøftet tingene grundigt og ordentligt, kan man sige.

Så vil jeg da også opfordre ministeren til, at man prøver at se hele vejen rundt i ægproduktionen i de forskellige grene, så vi simpelt hen kan få en status, når vi forhåbentlig bliver inviteret over til ministeren til en kop kaffe, altså på, hvordan det ser det ud på de forskellige områder, sådan at vi, når vi, om jeg så må sige, får en samlet beslutning i forhold til det, så vi kan sige, at vi stadig væk kan være stolte af den ægproduktion, som vi også fremadrettet skal have i Danmark, og på sigt bliver det jo så uden buræg.

Værsgo.

Det er fuldstændig korrekt, at det får vi en samtale om. Det, som vi har tilbage at kigge på, er netop det med, at der stadig væk bliver brugt buræg i forhold til produktion af andre fødevarer, f.eks. kage, og så i forbindelse med medicin. Der skal vi også være helt sikre på, at vi har den renhed i æggene, der skal bruges i medicinske sammenhænge, når det er, vi går væk fra de her buræg. Så vi skal her være helt sikre på, hvad vi gør, og vi tager det i det tempo, som er realistisk, fordi forbrugerne heldigvis selv har vist vejen. Så det er altså i langt det største omfang skrabeæg og økologiske æg, der bliver handlet.

Tak. Så er det hr. Per Larsen, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, og tak for ministerens tale. Jeg vil også gerne deltage i de drøftelser, som ministeren lægger op til, i forhold til at lave en udfasning på den lange bane. Men jeg synes, at vi har nogle dilemmaer. Vi er jo alle sammen enige om, at dyrene skal have det så godt som overhovedet muligt, og så kan man jo anskue det på flere forskellige måder, men sådan noget som dødeligheden må jo man bare sige er meget, meget lav hos burhønsene. Nu har jeg lige slået op på Danmarks Radios Detektor, som jo har været inde at kigge på det. Hos burhøner dør 3,6 pct., inden de når slagteriet, hvor de jo ender, kan man sige, hos skrabehøner dør 7,9 pct. og kommer simpelt hen ikke på slagteriet, hos fritgående høner er det 18,8 pct., og hos økologiske høner er det 6 pct.

Gør det ikke indtryk på ministeren, at burhønerne trods alt ligger helt dernede på 3,6 pct., og at der i de andre produktionssystemer altså dør væsentlig flere høns undervejs, inden de skal skiftes ud med nogle nye høns? Tak.

Værsgo.

Mange tak til De Konservatives hr. Per Larsen for det her spørgsmål. Det er jo klart, at det er et tal, der gør indtryk. Jeg tror, at man skal have med i sine overvejelser, at det med livskvalitet jo ikke alene kan måles på, hvor længe man lever, men også på, under hvilke forhold man lever, og hvis det er, at man på mange måder har en grufuld tilværelse, så er det jo ikke sikkert, at det altid er en kvalitet i sig selv at leve længe. Så jeg tror, at man her skal tænke i helheden. Det kan godt være, at man kan holde sig i live, men hvis det er, at det er under virkelig kummerlige forhold, så er det jo også værd at kigge på, om ikke man kan få bedre livsbetingelser.

Men vi skal kigge ind i det som et hele, og når det er sådan, at mange ægproducenter har valgt at stille om til andet, er det jo også, fordi deres helhedsbetragtning er, at man sådan set får gladere og sundere høns, som også lægger bedre æg.

Tak. Hr. Per Larsen.

Tak. Jeg har så et andet dilemma. Det er jo faktisk omkring 25 pct. af de æg, der bliver produceret, der er fra burhøns, sådan som jeg lige kan regne det ud, og de 25 pct. kommer til at mangle på en eller anden måde. Der kan selvfølgelig ske en form for omlægning, men alternativt, hvis det er til industrien, forestiller jeg mig måske, at der godt kunne opstå en forholdsvis stor import af æg til Danmark. Er det noget, som ministeren spekulerer på?

Værsgo.

Det er et af de elementer, vi skal have med i vores betragtning. Det kan godt være, at man i forhold til produktionen af æg er oppe på 25 pct., men i forhold til de æg, der bliver solgt på hjemmemarkedet, taler man om 10 pct., og der er det altså danske forbrugere, der i den grad har vist vejen den vej rundt.

Men når vi fra regeringens side nævner, at vi vil have en dialog med branchen, så er det jo, fordi vi tror på, at det er vigtigt, at man, når man laver sådan nogle tiltag som det her, gør det i den bedst tænkelige dialog og ikke haster noget igennem. Der er det selvfølgelig klart, at sådan en overvejelse også vil spille med ind i de diskussioner, vi skal have med branchen.

Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Jeg vil gerne sige tak til ministeren for sin første uge som minister at bakke op om bedre dyrevelfærd for høns i Danmark ved at være imødekommende over for Enhedslistens forslag om at udfase buræg og burhøns i Danmark. Det synes jeg er rigtig flot.

Ministeren har jo helt ret i, at forbrugerne har vist retning ved at fravælge de hele buræg nede i butikkerne, og så har vi det dilemma, at vi ikke kan se, hvad det er for nogle æg, der er i julekagen og andre industriprodukter, og at vi dér ligesom har en politisk forpligtelse til at komme frem til at være med til at støtte forbrugerne i deres fravalg.

Det er fair nok, at ministeren siger, at der ikke skal ske så hurtig en udfasning, som Enhedslisten har foreslået med udgangen af 2022, men jeg vil godt høre ministeren, om ikke man i det videre arbejde vil inddrage, hvad erfaringerne er i en række EU-lande, som sådan set allerede har forbudt buræg. Det er jo bl.a. Tyskland, Holland, Luxembourg og Østrig. Der må være nogle erfaringer derfra om, hvordan de har håndteret sådan en udfasning. Vil ministeren gøre det?

Værsgo.

Mange tak til Enhedslisten og hr. Søren Egge Rasmussen også for at fremsætte forslaget her. Den dialog, vi står og har lige nu i Folketinget, oplever jeg jo i virkeligheden som et eksempel på folkestyret, når det er bedst. Nogle er meget ambitiøse og meget stræbsomme i forhold til det med dyrevelfærd og har fremsat det her forslag. Andre har nogle bekymringer, i forhold til hvad det er for en situation, de pågældende ægproducenter bliver sat i. Risikerer vi nu at gøre noget så hurtigt, at vi laver nogle fejl undervejs, så har vi en samtale om det, som så fører frem til, at vi kan træffe en beslutning i fællesskab, som er bedst tænkelig og mest kvalificeret. Så tak for det.

Der giver det jo god mening, når der er lande, som har arbejdet med det her, at vi kigger ind i, hvordan de har håndteret det her. Som jeg er orienteret, og som jeg har forstået det, har man også arbejdet med nogle lidt længere tidshorisonter, og det er jo noget af det, vi skal kigge ind i: Hvordan gør vi det her på den bedst tænkelige måde, hvor branchen også kan være i det og ikke føler sig underløbet?

Værsgo, hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak. Nu har Folketinget for nylig vedtaget en ny dyrevelfærdslov, og der ligger en række forslag til bekendtgørelser, som ligger på ministerens bord, og som jeg ikke tror er blevet ekspederet endnu. Jeg vil godt opfordre ministeren til at kigge i den bekendtgørelse, der vedrører ægproduktion, og overveje, om den ikke skal revurderes ud fra de nye holdninger, som ministeren kommer med i dag, om, at man er for en udfasning af buræg. Så kan vi ikke lige aftale, at de der bekendtgørelser holdes lidt tilbage, så vi kan nå at se på, om dyrevelfærden skal prioriteres højere i dem?

Værsgo.

Det indspil fra Enhedslisten er i hvert fald noteret, og så kigger vi ind i, hvordan vi kan håndtere det her på den bedst tænkelige måde. Det kan sagtens være, at man skal kigge på det i forbindelse med det arbejde, ingen tvivl om det.

En anden ting var med i hr. Søren Egge Rasmussens første spørgsmål, nemlig det her med, at man ikke kan vide, om der er buræg i den kage, man køber. Noget af det, jeg i løbet af denne uge, jeg har været minister på feltet her, har spurgt lidt ind til, er, om nogle af de mærkningsordninger, vi har, mere tydeligt kunne gøre, at man som forbruger, når man køber en citronmåne eller noget andet herligt, også kan se, hvad for en type æg der er i, for så tror jeg også, at der vil være dem, der vil sige: Jeg vil faktisk gerne være sikker på, at dyrevelfærden er i orden, også når jeg køber noget, hvor der ikke umiddelbart er synlighed om, hvad slags æg der er i.

Tak. Hr. Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti.

Tak til ministeren for den tale. Jeg synes, det er meget, meget positivt, at regeringen ønsker at udfase burægsproduktionen i Danmark. Det er jo en årtier lang kamp for dyrevelfærdsbevægelsen, som nu bevæger sig et rigtig vigtigt skridt i den rigtige retning, så tak for det.

Jeg kunne godt tænke mig at høre: Hvilken tidshorisont er det, ministeren tænker i? Der er jo andre lande, der har tænkt i udfasning, men som i min optik er lige langsomme nok, altså f.eks. Tjekkiet, som udfaser fra 2027. Det synes jeg er at trække det rimelig meget i langdrag, i forhold til at der så i så mange år skal stå kyllinger i bure. Altså, hvad sådan cirka tænker ministeren i forhold til tidsperspektivet?

Tak. Og værsgo.

Jamen først og fremmest igen tak for et konstruktivt bidrag fra Socialistisk Folkeparti og hr. Carl Valentin her. Det er nyttigt. Jeg ville være meget ked af at skulle stå og komme med et tidsrum nu her. Jeg har været minister på det her område i knap en uge, og der er mange ting at skulle sætte sig ind i – i forhold til at skulle stå og nævne et tidsforløb for noget, der er så vigtigt. Der er mennesker med familievirksomhed, som har taget lån for at investere i berigede bure, da det var det, vi vedtog, og andet, så at komme og trække tæppet væk under deres virksomhed synes jeg ville være helt urimeligt. Derfor skal vi være helt sikre på, hvad vi gør.

En anden ting, jeg nævnte, var det her med det medicinske. Som jeg forstår det, er der nogle æg, vi eksporterer til Sverige, og som de bruger i forbindelse med medicin. Der er nogle helt særlige, skrappe regler for noget med renlighed osv., og som det er nu, er det åbenbart sådan, at de her buræg er bedre end andre æg. Der skal vi jo lige holde tungen lige i munden, så vi ikke ødelægger en forretning og, måske endnu værre, ødelægger noget, der er vigtigt for medicin.

Så der skal være tale om dyrevelfærd – ja, ingen tvivl om det – men jo også være et realistisk syn på, hvordan tingene hænger sammen.

Carl Valentin.

Jeg har respekt for det synspunkt. Jeg synes, det er helt fair, at vi lige tager en drøftelse af, hvilken årrække der skal være. Jeg håber, at man så også vil have hønsenes perspektiv med så at sige – altså at jo flere år der går, jo længere tid er det jo, at de her høns skal stå i bittesmå bure. Det synes jeg er vigtigt.

Men jeg vil egentlig gerne lige følge op på det, som hr. Søren Egge Rasmussen sagde, altså i forhold til de her bekendtgørelser: Vil ministeren inddrage støttepartierne i det, når de skal udarbejdes færdig, sådan at vi er sikre på, at vi har en god dialog om dem, så de ikke bare pludselig bliver gennemført, uden at vi får drøftet dem?

Værsgo.

Jeg kan i hvert fald sige, at en af de allerførste ting, jeg har sagt som ny minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, er, at jeg ønsker det tættest mulige samarbejde med jer som ordførere. Jeg tror kun, at vi får bedre beslutninger af at inddrage bredt. Vi får kvalificeret vores beslutninger, når vi inddrager bredt, og vi får alle nuancer med. Og det vil jeg selvfølgelig gøre i alle de sammenhænge, hvor det giver mening, og hvor det også tidsmæssigt kan hænge sammen. Jeg tror, at det samarbejdende folkestyre er vejen frem.

Tak til ministeren. Så går vi videre i ordførerrækken, og det er hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet. Værsgo.

Først og fremmest tusind tak til ministeren for denne tale, og ikke mindst også en meget stor tak til Enhedslisten for at have fremsat det her beslutningsforslag, men også for i mange år at have haft et stort fokus på den her problematik. Det synes jeg faktisk fortjener respekt: at et parti herinde i Folketinget holder et vedvarende fokus på at udfase en produktion, som man ikke finder er god dyrevelfærd. Vi kan også se, at forbrugerne har valgt med skoene, om jeg så må sige. Salget af buræg er faldet betragteligt i Danmark, det er faldet betragteligt i industrien og hos forbrugerne, og i Socialdemokratiet deler vi ambitionen om, at vi får udfaset buræg. Vi er derfor naturligvis også glade for, at vi får lejlighed til at diskutere netop den her problematik med hinanden, men også for, at vi får lejlighed til at slå et slag for og få sat ord på, at vi faktisk er på rette vej i Danmark.

Som tidligere nævnt fravælger forbrugerne i stigende grad buræg, det samme gør detailhandelen, og der bliver længere imellem buræggene i supermarkedernes kølediske. Og når det kommer til dyrevelfærden, så skal Danmark være et foregangsland. Jeg er stolt af, at vi i starten af det her år sammen med samtlige partier i Folketinget fik vedtaget en ny dyrevelfærdslov i Danmark, en dyrevelfærdslov, som for første gang i danmarkshistorien anerkendte dyr som sansende levende væsener. Det forpligter os naturligvis også, når det kommer til handling og de beslutninger, vi skal træffe i dette Ting, og derfor er jeg selvfølgelig også som ordfører for Socialdemokratiet opmærksom på, at når vi snakker produktion af æg, er dyrevelfærden heller ikke i højsædet, når vi snakker buræg.

Det er dog vigtigt at have for øje, at udfasningen af produktionen selvfølgelig skal ske på en klog og ordentlig facon. Vi skal have en god dialog med hinanden herinde i Tinget, vi skal have en god dialog med erhvervet, så man på en god, fornuftig og rimelig måde kan komme videre. Derfor hilser Socialdemokratiet det også velkommen, at ministeren for området tilkendegiver, at nu går vi gang med en proces, der handler om at inddrage Justitsministeriet; der handler om at inddrage producenterne; der handler om at inddrage interessenterne, og som naturligvis også handler om at inddrage Folketingets partier.

I forhold til den forrige debat vil jeg da også godt kvittere de to store borgerlige partier, Venstre og Det Konservative Folkeparti, for, at de, som jeg allerede kan høre, også gerne indgår i drøftelsen og dialogen om at få udfaset buræggene i Danmark. Det arbejde ser vi rigtig meget frem til. Og med de bemærkning kan vi ikke stemme for beslutningsforslaget, men har sendt en klar tilkendegivelse til Enhedslisten om, at det her er noget, som Socialdemokratiet vil arbejde aktivt for. Hvis jeg kunne nå hr. Søren Egge Rasmussen nu, ville jeg endda sige, at der bliver givet håndslag på, at det her skal vi få udfaset, og over hvor lang en årrække det bliver, må de kommende drøftelser jo afgøre. Men jeg håber meget, at vi i denne folketingsperiode kan få truffet en beslutning, der både skaber klarhed for erhvervet og for Folketingets partier. Og med de bemærkninger vil jeg glæde mig meget til den fremadrettede drøftelse.

Tak. Der er et par bemærkninger. Hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Som jeg allerede har tilkendegivet, deltager vi gerne i nogle drøftelser på ministerens kontor om det. Så lagde jeg også mærke til i ordførerens tale, at ordføreren lagde vægt på, at det var meget vigtigt, at man fik tilrettelagt et godt forløb i det her, herunder også erstatning, kompensation, som matcher de tab, der måtte være, så man ikke løber ind i en ny minksag igen. Hvad har ordføreren allerede på nuværende tidspunkt tænkt om tidsperspektivet i det her? Når man også taler om erstatning, går jeg ud fra, at det vil dække fuld og hel erstatning for de individuelle tab, som den enkelte tilbageværende burægsproducent står med.

Værsgo.

Nu er det jo ikke nyt for Folketinget at udfase erhverv, hvor man mener, at dyrevelfærden ikke er i højsædet. Før min tid i Folketinget, da hr. Erling Bonnesens parti sad med regeringsmagten, ved jeg, at man jo f.eks. udfasede rævefarmene i Danmark, fordi man ikke mente, at ræve i bure var god dyrevelfærd. Den holdning deler jeg til fulde. Men det er klart, at når vi skal træffe den her beslutning, skal vi jo, som når man holder i et lyskryds, både se fremad og også se tilbage og se til højre og til venstre. Så vi skal helt klart inddrage nogle af de praksisser, nogle af de erfaringer, man tidligere har gjort sig, fra da hr. Erling Bonnesen var med til f.eks. at udfase ræveproduktionen i Danmark.

Hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Sådan holdningsmæssigt vil jeg da godt lige holde fast i det med, hvad ordførerens holdning er til erstatning, kompensation, og om man ikke bør dække de individuelle tab, som den enkelte burægsprocent må stå tilbage med, sådan at man ikke trækker tæppet helt eller delvis væk under nogle producenter, som jo kan have lavet nogle investeringer i nogle af de her berigede bure, som det så hedder nu. Kan vi ikke blive enige om nu at få fastslået den ramme med det samme?

Grunden til, at Socialdemokratiet ikke kan stemme for Enhedslistens forslag, er, at forbuddet gælder allerede fra 2022, og det mener vi ville være at trække tæppet væk under en branche bare lige med det samme. Så den tilkendegivelse, som hr. Erling Bonnesen efterlyser, er jo klart tilkendegivet ved, at vi siger, at nu skal vi have en proces i gang. Vi skal sikre, at der er nogle mennesker, der kan komme videre i deres liv. Men vi har også en branche her, og når vi kigger på de andre europæiske lande, ser vi jo forbud på forbud. Her skal Danmark altså være med til at være et foregangsland, når det handler om god dyrevelfærd.

Tak for det. Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Tak. Jeg vil lige præcisere, at det er med udgangen af 2022, at Enhedslisten har foreslået udfasning af burhøns og buræg. Så vil jeg gerne sige tak for anerkendelsen fra Socialdemokratiets ordfører. Jeg vil sige, at jeg for nylig så et billede af en høne, som lige var kommet ud af buret, og så så jeg et billede af den samme høne efter nogle måneder. Og bare ved at se på fjerdragten og kammen på den høne, kunne man jo godt se, hvilken høne som havde det bedst.

Nu nævnte ordføreren, at vi er kommet frem til at have en ny dyrevelfærdslov. Det er rigtigt, at vi sloges om, hvor meget der skulle ændres, og om at komme frem til en formålsparagraf om, at dyr er sansende og levende væsener. Det er en formålsparagraf, og den formålsparagraf skal jo gerne have en afsmittende virkning, når man skal lave bekendtgørelser for de enkelte produktionsdyr ude i landbruget. Nu kommer Socialdemokratiet og vil gå videre i forhold til at udfase buræg. Jeg vil egentlig godt spørge ordføreren, om ikke det giver anledning til, at vi skal kigge ned i de bekendtgørelser igen og se, om ikke bekendtgørelserne for ægproducenterne skal strammes op, når nu der er en anden retning for politikken.

Værsgo.

Jeg tror, jeg vil sige det samme som ministeren, nemlig at synspunktet er noteret i forhold til Enhedslisten. Jeg har ingen problemer med, at man kigger ind i en bedre dyrevelfærd, løbende får det diskuteret, løbende får det justeret. Det er sådan set også den anerkendelse, jeg giver hr. Søren Egge Rasmussen her fra Folketingets talerstol i forhold til den vedholdenhed, som Enhedslisten har haft i det her spørgsmål. Og så er jeg fuldstændig enig med hr. Søren Egge Rasmussen i, at når vi snakker dyrevelfærd, kan det jo ikke måles på f.eks. dødelighed alene. Jeg fik sådan et billede, da det var oppe her i den forrige debat. Jeg tror også, at hvis man går ind og laver nogle statistikker – ikke fordi jeg har slået det op – vil man se, at der er færre mennesker, der dør i en gummicelle end ude i trafikken, men jeg er helt overbevist om, at de mennesker, der færdes frit og færdes i trafikken, har det væsentlig bedre end folk, der er i en gummicelle.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg synes, det er fint, at vi nu skal ind og kigge på, hvor hurtigt man kan udfase tingene, og jeg er sikker på, at Socialdemokratiet vil blive udfordret på, hvilken erstatning der skal være. Men her er der tale om en ægproduktion, hvor der er nogle bure, som der sandsynligvis er investeret i omkring 2010, og de er jo næsten afskrevet, når vi kommer frem her 10 år efter. Det er jo ikke et spørgsmål om forbud mod hønsehold. Det er et spørgsmål om, at der er nogle bure, som skal tømmes, og så kan den landmand sådan set fortsætte en anden produktion. Så jeg vil gerne anerkende, at Socialdemokratiet ikke hopper med på det helt store erstatningsshow her i starten.

Jeg kan også berolige Enhedslistens ordfører – jeg ved så ikke, om det er at berolige – men i en tidligere debat herinde i Folketingssalen havde vi jo en stor diskussion om partier, der havde et vist standpunkt, altså at de skulle udelukkes fra drøftelser, kaffedrøftelser osv. Og der vil jeg bare sige, at skulle der sidde partier herinde, der vil slå et kraftigt slag for at bevare buræg i Danmark, så vil jeg i hvert fald opfordre ministeren til, at de også inviteres på en kop kaffe, for jeg synes, det er en god skik i en demokratisk samtale, at vi starter med at invitere alle partier til en drøftelse.

Tak for det. Hr. Per Larsen, Konservative Folkeparti.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Jeg kunne godt tænke mig at spørge om, hvilke produktionsformer ordføreren synes er mest hensigtsmæssige for hønsene. Vi har jo det her med, at der dør 18,8 pct. af de fritgående høns, at der dør 7,9 pct. af skrabehønsene, at der dør 6 pct. af de økologiske høns, og at der dør 3,6 pct. af burhønsene. Hvilket produktionssystem forestiller ordføreren sig er det mest optimale for hønsene?

Værsgo.

Men jeg anerkender faktisk ikke præmissen i ordførerens spørgsmål, altså at vi laver en direkte kobling med dødelighed, når vi snakker god dyrevelfærd. Selvfølgelig skal vi arbejde på, at færrest mulige dyr dør, men det skal ses i forhold til mit billede fra før. Hvis du har folk i trafikken, er der væsentlig flere, der dør der, end hvis du f.eks. har en person i en gummicelle. Så jeg anerkender slet ikke det argument. Men jeg synes – og det håber jeg da også at De Konservative vil være med til at anerkende – at når vi har høns inde i et bur og de har lige så meget plads som det her A4-papir, så er det i hvert fald ikke i min optik en god dyrevelfærd. Jeg holder selv meget af at putte økologiske æg fra fritgående høns ned i min indkøbskurv. Men jeg anerkender Enhedslistens ønske, og jeg synes, det er en rigtig god start, hvis vi i Danmark kan få vedtaget, at vi udfaser buræg.

Hr. Per Larsen.

Man kan jo have forskellige opfattelser. Jeg synes bare, at man kan se, at der f.eks. i forhold til fritgående høns er 18,8 pct., der dør. Det er jo ikke på slagteriet, de dør. De dør simpelt hen i det produktionssystem. De ligger sandsynligvis og lider, indtil de udånder. Det synes jeg ikke om, det må jeg sige. Jeg kunne tænke mig at spørge ordføreren om noget. Indtil man så får udfaset burhønsene, vil man så være med til at sætte nogle afprøvninger og nogle forsøg i gang med alternative produktionssystemer, så man kan have en god dyrevelfærd med en lav dødelighed, for det synes jeg sådan set at vi skylder hønsene.

Værsgo.

Jeg er meget villig til, at vi i den her proces får nogle gode drøftelser med hinanden både i udvalgsregi, men også i forhold til de kaffedrøftelser, som ministeren inviterer til. Men jeg forstår ikke helt ordførerens præmis i spørgsmålet. For hvis præmissen betyder, at vi skal til at lave et forbud mod fritgående høns, så vil jeg sige, at det er Socialdemokratiet ikke klar til på nuværende tidspunkt. Vi forholder os til det beslutningsforslag, der er på dagsordenen her i dag, og der handler det altså om høns, der har en færden på et område på størrelse med det her A4-papir, og det er ikke god dyrevelfærd.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere kommentarer. Den næste er hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Tak for det. Forbrugerne bestemmer, hvad der skal i indkøbskurven, og på det her område med æg har forbrugerne jo for længst taget stilling, og udmeldingen har været tydelig i meget lang tid. Forbrugerne fravælger tydeligt buræggene og tilvælger nogle af de andre ægtyper, og det skal vi jo også indstille vores, man kan sige rammevilkår og vores politik efter.

Efterhånden som man sådan har orienteret sig om, hvad udviklingen er i forhold til det, er det næsten lige før, at hver gang der er kommet en ny statistik, har tallene ændret sig dramatisk. Ifølge den seneste opdatering, jeg har fået, skulle der være – hvis det ellers holder stik – seks burægsproducenter tilbage i Danmark. Så vi må sige, at det er noget af en ændring inden for en forholdsvis kort årrække. I forhold til anvendelsen i procent af buræg er det jo den samme retning. Derfor kan man sige, som jeg også nævnte kort før i mit spørgsmål til ministeren, at det jo stort set er det, man kalder at sparke en åben dør ind, at tage fat på den her dialog nu. Det er også det, jeg markerede før og vil gentage her, altså at i Venstre deltager vi meget gerne i den dialog om at få tilrettelagt en ordentlig proces i forhold til det her og også få tilvejebragt et ordentligt beslutningsgrundlag i forhold til det, og så vi kan deltage i, hvordan det her så kan tilrettelægges på fornuftig og ordentlig vis. Ikke mindst er der også den nødvendige erstatning, hvad det nu måtte være, som hverken skal være for høj eller for lav. Den skal modsvare de tab, de pågældende måtte være ude for, afhængigt af hvilke tidsplaner der måtte blive lagt i forhold til det her. Men det er nogle af de dialoger, der så sådan set må lægges op til.

For så vidt angår det konkrete beslutningsforslag fra Enhedslisten, kunne man næsten lidt drillende sige, at det nærmest ligner en kopi af noget fra et tidligere forslag, for det er jo ikke sådan helt opdateret, i hvert fald ikke i forhold til statistikken, men det kan det måske blive på et senere tidspunkt. På det grundlag kan vi ikke støtte det konkrete beslutningsforslag fra Enhedslisten, men vi giver tilsagn til meget gerne at ville deltage i den dialog i det omfang, vi måtte blive inviteret til det hos ministeren. Tak.

Tak. Hr. Søren Egge Rasmussen.

Når man ser på en statistik, skal man nok kigge på, om det er antal gårde, eller om det er talt op på cvr-niveauet. Der kan jo godt være en landmand, som ejer flere gårde med hver deres cvr-nummer. Men vi kan sikkert i udvalgsbehandlingen få præciseret, hvor mange burhøns og buræg det her drejer sig om. Men det er jo ca. 10 pct., som det er kommet ned på.

Ordføreren nævner, at forbrugerne ligesom kan vælge. Ja, det har forbrugerne jo gjort ved at fravælge buræggene og ved i høj grad at prioritere at købe de økologiske æg i Danmark. Det er jo helt ekstremt, så hurtigt det er gået. Men der er jo en rest. Der er jo de der æg, som er i vores kager, som er i mayonnaisen osv., og hvor man, selv om man læser det med småt, altså ikke kan læse, om det er buræg, som er i de produkter. Forbrugerne har ikke den valgmulighed. Jo, det har de jo sådan set. De kan købe de økologiske produkter, for så ved man, at det er økologiske æg, der er i den forarbejdede fødevare. Kan ordføreren ikke se, at vi har et problem med, at forbrugeren faktisk ikke ved, hvad der er i de her konventionelle kager, som der kan være buræg i?

Ordføreren.

Jamen god og fyldestgørende forbrugeroplysning er der forhåbentlig ikke nogen der kan være imod. Så også her er der en opfordring til branchen om at oplyse bedst muligt om det. Det kunne da være et glimrende punkt også at få en update på, når vi forhåbentlig på et tidspunkt kommer over til ministeren til en drøftelse af det her. Så skal jeg lige nævne, at jeg glemte, at jeg skulle hilse fra Liberal Alliance og sige, at de også er på den samme linje i sagen, som jeg her har markeret fra Venstres side.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Det er omkring de her erstatninger. Nu har vi nok med et erhverv at gøre, som har nogle bure, som de så har fået en bedre version af tilbage i 2010. Og det er jo sådan, at staldinventar afskriver man over en kortere årrække. Så vi står jo her næsten 10 år efter med noget, hvor det formentlig er temmelig brugt staldinventar, som er derude, og det står i nogle haller, som kan bruges til en anden fjerkræproduktion. Er ordføreren ikke enig i, at det må være sådan relativt begrænsede erstatninger, vi kommer frem til, hvis ikke vi gør det her lige så hurtigt som med minkene?

Værsgo.

Erstatningen skal hverken være for høj eller for lav. Den skal på det givne tidspunkt selvfølgelig dække det tab, den pågældende individuelt måtte komme ud for – så hverken for høj eller for lav. Hvornår det så måtte blive, må også afhænge af den tidsplan, vi kommer ind i. Jeg synes, det er vigtigt fra starten at markere, at hvis man sætter en konkret slutdato og der så er nogle, der står tilbage med noget, der ikke er afskrevet, eller hvad det nu kan være, så må man være villig til at gå ind og erstatte det. Så det skal hverken være for meget eller for lidt, men spot on for at dække de tab, der måtte blive efterladt.

Hr. Anders Kronborg.

Tusind tak til Venstres ordfører, hr. Erling Bonnesen. Jeg ved jo, at hr. Erling Bonnesen var med til at afvikle eller i hvert fald udfase – vi har én tilbage i Danmark – rævefarmene i Danmark, bl.a. med den argumentation, at der ikke var ordentlig dyrevelfærd. Og der kunne jeg godt tænke mig at høre et klart svar fra Venstre, for jeg synes, det er lidt vævende, hvad Venstres holdning sådan er til de høns, der er i bure i dag: Er det god dyrevelfærd, og er Venstre enige, når jeg siger, at jeg ser det som en forældet produktionsform i forhold til dansk landbrug, eller spiller Venstre sig kun på banen nu, fordi de kan se, at der tegner sig et politisk flertal i Folketinget for, at man vil afvikle produktionen af buræg? Mener Venstre, at produktionen af buræg er god dyrevelfærd, eller mener Venstre, at produktionen af buræg er dårlig dyrevelfærd?

Værsgo.

Jamen også i en sag som den her gælder det jo om at have en pragmatisk indstilling til det. Når forbrugerne viser vejen, er det selvfølgelig det, vi også skal tage bestik af i den fremtidige tilrettelæggelse af tingene. De beslutninger, der er truffet historisk på området her – som det f.eks. har været markeret tilbage fra 2012, tror jeg, det var, hvor man jo forbød det, vi kan kalde de rigtig gamle bure, og fik det, der hed berigede bure – står vi selvfølgelig bag. Nu kommer vi frem til en ny situation, og det er også derfor, vi siger, at vi jo ligesom skal styre fremtiden ved at kigge ud af frontruden; vi skal ikke sidde og kigge så meget i bakspejlet nu. Så vi er klar til de drøftelser fremadrettet, som jeg allerede har markeret.

Hr. Anders Kronborg.

Jeg medgiver ordføreren, at den nye situation har vi kendt til siden 2012. Det er 8 år, og derfor synes jeg også, at i de 8 år har Venstres ordfører i hvert fald haft rigelig med tid til at kunne danne sig et overblik og at kunne danne sig en holdning om, om det er god dyrevelfærd, eller om det er dårlig dyrevelfærd. Det er muligt, at ordføreren ikke kan svare på vegne af Venstre, men det kan være, at ordføreren kan give sin personlige mening til kende: Er det at have høns i bure – høns, der producerer buræg – god dyrevelfærd, eller er det dårlig dyrevelfærd?

Værsgo.

Som jeg allerede har markeret, og det tror jeg også at spørgeren er fuldt bekendt med, udvikler tingene sig over tid. Jeg synes, det var udmærket, at der i 2012 blev truffet de beslutninger, som der blev på daværende tidspunkt, og sådan kan man jo stå og spille hen over hegnet, om man så må sige, med mange forskellige ting. Men fremtiden skal nu engang styres ved at kigge ud af frontruden og ikke ved kun at kigge i bakspejlet. Vi står helt ved de beslutninger, der er taget tidligere, og så er jeg da glad for, at vi også har været med til at forbedre dyrevelfærden flere gange, og det kommer vi også til at gøre fremadrettet. Så vi ser frem til nogle gode drøftelser om den her sag.

Hr. Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti.

Tak. Jeg bliver nødt til at grave lidt mere i det her, for ordføreren siger, at man skal tage bestik af, hvad forbrugerne ligesom gør, og hvordan udviklingen er. Og det er jeg sådan set enig i.

Men har Venstre ikke også en holdning til, at man har høns i bure? Altså, hvis forbrugerne nu syntes, at tyrefægtning bare var helt fint, ville Venstre så også synes, at vi skulle have det, eller at hundekødsproduktion ville være helt fint; at så er det okay, fordi vi lytter til forbrugerne? Altså, har Venstre ikke en selvstændig holdning til den her dyreproduktionsform, hvor hønsene står i bittesmå bure? Følger man bare forbrugerne i tykt og tyndt, eller hvordan er det med det?

Værsgo.

Jeg synes, det er meget vigtigt at lytte til, hvad forbrugerne siger, og selvfølgelig har vi også vores egen holdning, og det har jeg også markeret i tidligere svar, så det kan jeg henvise til.

Hr. Carl Valentin.

Men hvad er Venstres egen holdning så? Skal buræg være forbudt, eller skal de ikke?

Værsgo.

Hvis ordføreren havde hørt sådan nogenlunde – det tror jeg ordføreren har – hvad jeg har markeret undervejs, har vi jo fra Venstre side meldt os ind på banen og deltager meget gerne i at få udfaset burægsproduktionen i Danmark, for det er det punkt, vi er nået til i udviklingen nu. Og tydeligere tror jeg ikke det kan siges. Men det skal foregå, som jeg også har markeret, på en ordentlig og fornuftig måde, og det hører jeg også der er flere der giver et signal om. Og så kunne man remse det hele op igen, men det har jeg jo gjort i de tidligere svar flere gange, så jeg har meldt både mig selv og partiet ind i, at vi deltager i nogle fornuftige drøftelser i forhold til at få det her fortsat på en ordentlig og fornuftig måde.

Hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Jeg synes bare ikke, at SF får svar. Nu er der blevet spurgt to gange: Har Venstre nogen som helst bekymring omkring forholdene for burhøns, eller går man kun med til en afvikling af burhøns, fordi det er det, udviklingen tilsiger?

Værsgo.

Jamen nu er jeg Venstremand, så jeg udtrykker mig på den måde, som jeg gør. Men jeg tror ikke, det kan siges ret meget tydeligere end det, jeg har sagt, altså at vi jo deltager i de kommende drøftelser i det omfang, vi bliver inviteret – og det lyder på signalerne fra ministeren til, at det bliver vi – med henblik på at få udfaset burægsproduktionen i Danmark på en ordentlig måde og under hensyntagen til tidsplaner, og hvad der ellers måtte være af andre problemstillinger på området. Ret meget tydeligere tror jeg ikke det kan siges.

Hr. Torsten Gejl.

Jo, det kan siges meget, meget tydeligere, for ordføreren svarer faktisk ikke på spørgsmålet. Spørgsmålet er meget enkelt: Har Venstre en bekymring om burhønsenes liv og den måde, de trives på i de bure?

Værsgo.

Ja, selvfølgelig har vi det, og det er også derfor, vi har meldt positivt ud i forhold til at kigge på, hvordan det kan indrettes i fremtiden.

Så er det fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Støtter Venstre en udfasning af buræg, fordi burægsproduktion er dårlig dyrevelfærd, eller fordi man gerne vil hjælpe producenterne over til en anden produktionsform, inden markedet forsvinder helt af sig selv?

Værsgo.

Det bliver en samlet vurdering, for de emner, spørgeren lige har nævnt, skal der tages hensyn til. Der skal tages hensyn til dyrevelfærden. Der skal tages hensyn til de producenter, der måtte være tilbage. Det er ikke så mange, men de kan være af forskellige størrelser, hvad ved jeg. Så det skal gøres, som jeg også kan høre flere sige, på en ordentlig og fornuftig måde, og det ser vi da frem til nogle gode drøftelser af. Så ja, dyrevelfærden spiller selvfølgelig også ind.

Zenia Stampe.

Så jeg kan konkludere, at Venstre mener, at burægsproduktion er dårlig dyrevelfærd.

Værsgo.

Vi kan i hvert fald konstatere uden at sige for meget – nu må vi se, når alle ordførerne har været på, men man er vel i hvert fald ved at kunne gætte lidt på det – at et meget stort, bredt flertal nu siger, at man er nået dertil, hvor det skal være slut med burægsproduktion i Danmark, og så er det jo realistisk snak at sige, at så skal det gøres på en ordentlig og fornuftig måde. Jeg har også svaret bekræftende på, at i de samlede overvejelser, som jeg og vi gør os i Venstre, spiller dyrevelfærden selvfølgelig også en stor rolle. Selvfølgelig gør den det.

Tak for det. Så er der ikke flere spørgere til ordføreren. Og derfor er det fru Lise Bech, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Debatten om her beslutningsforslag har lige pludselig taget en anden drejning, fordi der for en time siden kom en pressemeddelelse fra ministeren om det her. Men tak til Enhedslisten, for det var jo Enhedslisten, der satte det her forslag på og helt sikkert har affødt det, der så er kommet. Jeg synes, det er et godt forslag, men nu lyder det måske lidt som det, den tidligere ordfører sagde, nemlig at det lidt er som at sparke en åben dør ind. Men det er godt; det er godt. I bemærkningerne står der jo også, at samtlige store detailkæder i Danmark har meldt ud, at de udfaser buræg – mange har gjort det, og flere gør det inden længe. Så det er jo ikke blot forbrugerne, der har fravalgt det; det er også alle de store detailkæder, og det er faktisk dem alle sammen, så det er supergodt. Og man kan jo sige, at det her er gået lynhurtigt: I 2015 var andelen af buræg 54 pct. af alle producerede æg, i 2. kvartal 2019 var andelen faldet til 20 pct., og nu er vi nede på under 10 pct., så det er fint. Det er jo hovedsagelig foodservicesektoren, der står for den andel, men her er man også i gang med udfase buræg. Store detailkæder som REMA 1000, Føtex, Netto og Bilka har droppet de såkaldte skjulte buræg, og det er jo rigtig positivt.

Så er jeg egentlig også meget glad for ministerens udmelding om, at vi skal tale med producenterne, vi skal tale med dem, der har med det at gøre. Og rent faktisk, hører vi i dag, er der kun seks burægsproducenter tilbage i landet. Jeg havde også fået et tal på ti; jeg kan ikke huske, om det var i Enhedslistens forslag, at jeg havde set det. De her personer har i 2012 investeret i berigede bure, da det blev et krav i hele EU. Sådan en investering har altså en lang levetid, så det er lidt den her dato, som jeg måske har nogle forbehold over for, i forhold til om de skulle have en erstatning for, at det blev i udgangen af 2022. Det er jo det, man skal finde ud af. Og flere ordførere har sagt, at de burhøner, vi har i dag, går i berigede bure, og de har den laveste dødelighed – 3,6 pct. mod 18,8 pct. for fritgående høner. Og når vi så taler om dyrevelfærd, er der jo ikke nogen tvivl om, at de ville have bedre af at gå frit. Så det, jeg måske kunne foreslå, i forhold til mange af de høner, vi har, der går i andre bure, er, at vi ændrer på, hvor meget plads de skal have, kan man sige. For Peter Sandøe, professor i bioetik ved Sektion for Dyrevelfærd og sygdomsbekæmpelse på Københavns Universitet, siger: Når man måler på noget af det mest basale, der skal til, for at en høne har det godt, så er det meget overraskende, at burhøner faktisk har det bedst. Det er jo lidt øv, kan man altså sige. De har højere sundhed, fordi høner i de andre produktioner går i så store flokke, at det kan medføre stress og kannibalisme, knækkede knogler og fjerpilning. Så alt har en pris – dyrevelfærden har en pris – men den er vi også parate til at være med til at betale.

Men jeg tror, at bare det, at der er en debat om det her i Folketinget i dag, også er med til yderligere at sænke det. Mange supermarkedskæder og restauranter osv. også vil stille det som et krav, at det vil de ikke have mere. Så jeg tror også, at det bliver udfaset af sig selv mere eller mindre.

Men jeg synes, at det er et rigtig godt forslag, og Dansk Folkeparti synes, at det er et rigtig godt forslag. Og om forløbet det bliver fordelt sådan, at vi alle mødes til kaffe hos ministeren og ser, hvordan vi kan lave det her forløb, eller om vi fortsætter en udvalgsbehandling, er egentlig ikke så vigtigt. Det vigtige er, at vi får udfaset det her produkt for dyrevelfærdens skyld. Så tak til Enhedslisten for det.

Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Jamen tak for modtagelsen. Jeg synes nu ikke helt, det er at sparke en åben dør ind, for porten til stalden med burhøns er stadig væk lukket. Den bliver kun åbnet, når der skal skiftes høns ud. Og det er noget, der stadig væk udgør måske 10 pct. af de danskproducerede æg, så vi er jo sådan set et sted, hvor vi ikke er kommet frem til hele udfasningen. Jeg synes, det er godt, at ordføreren sætter fokus på det her med de skjulte buræg, som jo der er i en lang række af de der billige julekager, som det snart bliver smart at købe og spise op til jul. Der synes jeg jo, det er interessant, når nogle kæder begynder at sige: Det vil vi ikke have. Og de har en enorm magt, for de køber jo kager og andre industriprodukter ind i meget stor stil her op til jul. Så jeg synes, det er godt, at ordføreren tager det omkring de skjulte buræg med.

Ordføreren vil så ikke helt bakke op om det med udløbsdatoen dér i 2022. Kan ordføreren ikke se, at vi kan lave det her med udfasningen af burhønsene rimelig hurtigt?

Værsgo.

Jo, jeg synes egentlig, at jeg bakkede rimelig godt op om det. For det, jeg kunne ønske mig, er jo, at vi sammen med de her producenter og sammen med branchen siger: Hvor lang tid har de brug for, og hvad skal kompensationen eventuelt være? Så det bakker vi faktisk op om. Men om det lige skal være den dato, som Enhedslisten har sat på, synes jeg vi skal se på i den videre behandling.

Søren Egge Rasmussen.

Vi har ikke nogen hellige datoer. Jeg synes, det er godt, at ordføreren rejser det her med, hvad det gode hønsehold er. Vi er jo et sted, hvor de her store flokke, uanset om det er økologisk eller fritgående høns, er et dilemma, og det er noget, der skal arbejdes videre med. Så jeg vil godt høre ordføreren, om det ikke giver anledning til, at vi skal arbejde videre med nogle bedre bekendtgørelser for det hønsehold, der er i forskellige landbrugstyper i Danmark.

Værsgo.

Jo, det mener jeg vi skal. Altså, man kan jo se ud fra de udtalelser, som dem – her Peter Sandøe – der ved noget om dyrevelfærd, er kommet med, at de store flokke er et problem, så måske vi skal ind og kigge på det her med arealet. Så jo, jeg er åben.

Så er det hr. Anders Kronborg.

Jamen jeg vil starte med at rose ordføreren, for jeg synes faktisk, at det var et rigtig godt og progressivt indlæg, som ordføreren kom med, og når man stiller spørgsmål, skal man jo ikke kun være polemisk. Jeg synes sådan set, det er meget på sin plads også at rose Dansk Folkeparti for at have kastet lys over den her sag, både med henblik på at få en ordentlig dialog med erhvervet og at få sat fokus på dyrevelfærden; jeg synes måske der mangler lidt anerkendelse fra ordførerens side. Jeg er ikke enig i, at det bare er at slå en åben dør ind, for der er i hvert fald på hjemmemarkedet i Danmark stadig 10 pct. æg, der kommer fra burhøns. Det er forholdsvis mange, og vi må også bare erkende, at så er der rigtig mange høns, der i øjeblikket ikke har det godt. Så jeg vil gerne spørge Dansk Folkeparti, om der ikke er en klar anerkendelse af, at det her forslag kommer på det helt rigtige tidspunkt, så Danmark kan blive ved med at være et foregangsland, når vi snakker god dyrevelfærd.

Det synes jeg at jeg har givet udtryk for i min tale. Det er lige præcis det rigtige tidspunkt – og ministeren griber den med det samme – Enhedslisten fremsætter det her forslag på. Det synes jeg da er helt åbenlyst. Men jeg vil altså også sige, at 10 pct. ud af 100 trods alt ikke er så meget, men fred være med det!

Hr. Anders Kronborg.

Jamen så vil jeg bare sige tusind tak til Dansk Folkeparti, og at jeg rent personligt glæder mig til en rigtig god og konstruktiv dialog, for når det handler om at udfase en produktion, er det også bedst, at vi kan lande et forslag som det her i bred enighed her i Tinget.

Værsgo.

Helt klart, det var vist mere en kommentar. Tak.

Fru Zenia Stampe.

Tak for det. Jeg vil på lige fod med andre starte med at takke Enhedslisten for at rejse sagen her i Folketinget. Jeg synes faktisk, det er gået hen og blevet en historisk dag i dag. Den var allerede historisk, da jeg fornemmede, at regeringen ville bakke op om et forbud engang i fremtiden, men jeg synes egentlig også, at den bliver endnu mere historisk af, at man mærker den meget brede tilslutning til forslaget, som vi oplever i Folketingssalen i dag. Det havde jeg faktisk ikke forventet, og det vil jeg også rigtig gerne kvittere for.

I virkeligheden er det jo svært at forstå, at vi ikke for længst har udfaset æg fra burhøns. Danskerne siger nej til buræg, når man spørger dem. Forbrugerne fravælger dem, når de står ved køledisken, og supermarkedskæderne har også meldt ud, at de heller ikke længere ønsker at sælge dem. Det er et utvetydigt fravalg af denne produktionsform af hensyn til dyrevelfærden.

Jeg tror faktisk, at det vil falde rigtig mange danskere for brystet, at vi så alligevel tillader denne produktionsform og endda på sådan en lidt skjult måde, der fratager dem muligheden for at vælge den fra. For når man tager et kogt æg i kantinen eller køber en kage hos bageren, kan man jo ikke se, om der er buræg i produktet, og det er, undskyld jeg siger det meget direkte, både tungnemt og fejt over for danskerne, der for længst har fravalgt den her produktionsform og sendt et meget klart signal.

Derfor vil jeg gerne takke regeringen og vores nye fødevareminister for den meget klare opbakning til at udfase buræg og den lige så klare tilkendegivelse om nu at gå på værkstedet og forberede det konkrete forbud. Det kræver afklaring af juridiske, økonomiske forhold og en dialog med branchen om en ordentlig overgangsperiode. Det respekterer vi. Det støtter vi, og vi glæder os i det hele taget over regeringens meget konstruktive toner i forhold til dyrevelfærd, og derfor bed jeg også mærke i den socialdemokratiske ordførers tale.

Jeg bed mærke i, at ordføreren henviste til den nye dyrevelfærdslov og formuleringen om, at dyr er levende og sansende væsener, og understregede, at den anerkendelse også lægger op til et højt velfærdsniveau i vores husdyrproduktion, bl.a. i forhold til ægproduktion. Det er virkelig lovende. Tak for det. Derfor ser vi også frem til arbejdet med de bekendtgørelser, som så at sige udmønter dyrevelfærdsloven. Vi håber virkelig, at vi får et løft over hele linjen, hvad angår dyrevelfærden og ikke mindst dyrevelfærden i vores husdyrproduktionen.

Jeg skal derfor understrege, at vi i dag ikke kan støtte selve beslutningsforslaget, fordi indfasningen er for kort, men vi støtter et forbud, og vi støtter regeringens arbejde for at forberede det og få det vedtaget her i Folketinget.

Det sidste, jeg så lige vil knytte en kommentar til, er den sammenligning, der er blevet draget af flere partier heroppe i forhold til dødeligheden og frilandsæg. Det synes jeg er virkelig spændende. Det gør jo ikke, at dyrevelfærden for burhøns er bedre, at de ikke i lige så høj grad dør, men de borgerlige partier, som er dem, der har nævnt det, peger jo på en vigtig problemstilling, nemlig at dødeligheden er for høj blandt de konventionelle frilandshøns. Derfor håber jeg også, at vi kan sætte et arbejde i gang for at skabe bedre vilkår, for det er rigtigt, at dødeligheden er for stor, og vi hører jo fra eksperter, at man temmelig nemt kan gøre noget ved det. Man kan jo bl.a. øge nogle af de krav, der er, og lægge sig lidt tættere op ad de krav, der gælder for den økologiske produktion, men man kan også lave ting i forhold til selve anlæggene, der på den måde i virkeligheden meget nemt kan føre til en lavere dødelighed, da det jo primært er infektionssygdomme, som de her fritgående høns dør af.

Der er altså nogle temmelig lavthængende frugter, som vi måske kunne få en god dialog om, så vi også kan hæve dyrevelfærden for de fritgående høns. Det håber jeg at alle er villige til at følge op på, ikke bare dem, der har brugt det til sådan at sammenligne med burhøns og måske fremstille burhønselivet i et bedre lys, men det er jo først og fremmest med henblik på at øge dyrevelfærden for de fritgående høns, hvor dødeligheden jo er for høj. Så det håber jeg meget at vi kan tage jer på ordet på – altså de ordførere, der har været heroppe, de partier, der har understreget den høje dødelighed, og jeg håber, at I også vil være med til at sætte fokus på problemstillingen og gøre noget konkret, så vi kan nedbringe dødeligheden og øge dyrevelfærden for de fritgående høns.

Der er korte bemærkninger. Først er det fra hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Når vi nu på en dag som denne, hvor de, kan vi sige, forholdsvis få tilbageværende burægsproducenter kan se, at det i hvert fald inden for en eller anden tidshorisont, som ikke er fastlagt endnu, slutter med burægsproduktion i Danmark, er den radikale ordfører så også enig i, at det er vigtigt, at man samtidig får sendt et signal? Nu skal der lægges nogle planer og laves nogle analyser, og der kommer en tidsplan, men i forbindelse med at der på et tidspunkt måtte blive sat en slutdato, er ordføreren så enig i, at det er vigtigt for dem, der står tilbage med en eller anden form for tab – uafskrevet produktionsanlæg, eller hvad det måtte være – at vide, at det er det, der skal erstattes, hverken for meget eller for lidt, altså sådan at vi fra starten nu i den her arbejdsproces ligesom får sendt den betryggelse, med hensyn til at det behøver man ikke at være nervøs for?

Ordføreren.

Jeg hører jo mellem linjerne, at der bliver draget en parallel til den sag, som vi stadig væk alle sammen er dybt optaget af, i forhold til mink. Men jeg er altså af den overbevisning, at hvad angår mink, udfaser man et helt erhverv, hvor det jo godt kan være, at der er muligheder for, at nogle af dem, der har været burægsproducenter, kan blive ved med at være producenter, altså ægproducenter, men under en anden produktionsform. Det skal jeg ikke kunne udelukke, og derfor er det måske ikke helt det samme som at udfase minkavl i Danmark. Jeg går ud fra, at det måske mere – men det skal vi jo undersøge – er parallelt med andre områder, hvor man har hævet dyrevelfærdskravene og så har haft nogle overgangsperioder.

Jeg skal slet ikke afvise, at der kan blive tale om kompensation, men jeg kan ikke love det på forhånd. Jeg tror, at det, vi skal gøre, jo også er at gå tilbage og se på, hvordan det var, dengang vi indførte burhøns, hvor der var krav om de her berigede bure: Hvad var det for en slags overgangsperiode, og hvilken form for kompensation ydede vi dengang? Så kan vi måske lade os inspirere af det. Det arbejde ser vi frem til, men jeg vil nok alligevel advare lidt imod at drage alt for klare paralleller til nedlukningen af minkerhvervet, da det sandsynligvis er en lidt anden sag.

Hr. Erling Bonnesen.

Jamen tak for det – så langt, så godt. Og som vi også har markeret flere gange, vil der være nogle, der står tilbage med et stort eller lille tab til sidst, altså når man har fået truffet de her beslutninger og man kan stille klokken efter, at nu slutter det med burægsproduktion i Danmark – inden for en eller anden kortere tidshorisont, ikke måneder, men noget, der nok ligner få år, hvis man nu skal prøve at tolke lidt på det, der er blevet sagt i dag. Jamen så vil der være nogle, der står tilbage med et produktionsapparat. Det kan måske have en anden anvendelse, selve hallen kan måske anvendes til noget andet, men hvad angår inventaret, står man med et tab.

Så det er sådan set det, jeg sigter efter: at man kan få givet et signal om, at det tab, der måtte være, er det, vi skal forholde os til, og at det er det, der skal erstattes, hverken for meget eller for lidt.

Ordføreren, værsgo.

Det er jo det, vi skal kigge på, og der tror jeg altså, at vi kan gå tilbage i historien og finde parallelle situationer og se på, hvad man gjorde der, og om vi kan finde en model, der lægger sig op ad det. Jeg tror det ikke, men jeg er selvfølgelig åben over for det; jeg vil følge processen og gå ind i det med et åbent sind, men jeg tror altså, at det her er en lidt anden situation end den, som vi ser i forhold til mink, hvor det efter min opfattelse er Venstres holdning, at man skal kompenseres for nedlæggelsen af et helt erhverv, dvs. kompenseres for tabt indtjening i en ret lang tidshorisont. Det tror jeg måske ikke helt vil være nødvendigt her, da man vel formodentlig kan blive ved med at producere æg, men så må omstille sin produktionsform.

Så er det hr. Per Larsen, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Og tak til ordføreren for en god tale. Jeg oplever faktisk ordføreren som den første taler her, der sådan oprigtigt kerer sig om dyrevelfærden, fordi du på den måde anerkender, at dødelighed er et problem, når man har med dyr at gøre. Det er klart et problem, og det synes jeg vi skal tage til os, og vi skal i det fremtidige arbejde være sikre på at udvikle nogle produktionssystemer, sådan at dyrene først dør den dag, hvor ejeren beslutter, at dyrene skal dø. Så tak for en god tale.

Ordføreren.

Jamen tak for det. Og hvis der endda er nogle lavthængende frugter derude, som gør, at vi på ret nem og omkostningseffektiv vis kan forbedre dyrevelfærden for de fritgående høns, så synes jeg da, at det burde være noget, vi kunne finde sammen om.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så derfor siger vi tak til fru Zenia Stampe. Så er det hr. Carl Valentin, SF.

Tak. Det her er jo en dyrevelfærdsdebat, som jeg tror at alle har stiftet bekendtskab med på et tidspunkt. Det er måske det mest omtalte dyrevelfærdsmæssige emne i Danmark, og det har det været i rigtig, rigtig mange år. Derfor synes jeg faktisk også, at det er en ret stor dag, når Socialdemokratiet og så endda en helt ny minister kommer her og siger, at man ønsker at forbyde produktion af buræg, og at der også er et rimelig bredt flertal i Folketinget, som i hvert fald vil indgå i drøftelser om det og bakker op i en vis grad. Det synes jeg er rigtig, rigtig stort for kyllinger i Danmark, og jeg synes, at æren tilfalder dyrevelfærdsbevægelsen, der har kæmpet rigtig hårdt for det her i rigtig mange år, så tak til jer, og selvfølgelig også tak til Enhedslisten for at fremsætte forslaget.

Jeg synes, det er rigtig trist, når man holder høns i små bure med netgulv, og hvor hver høne har den plads, der svarer til et A4-ark plus et postkort. Det synes jeg på ingen måde er værdigt. Og det siger sig selv, at når man lever i sådan et lillebitte bur, har man ikke nogen mulighed for at udfolde sin naturlige adfærd. Forskningen viser også, at høner har brug for plads til at bevæge sig, og de har brug for plads til at strække deres vinger, og det skal de selvfølgelig have, og det skal vi indrette lovgivningen efter.

Der er også flere, der har nævnt her i dag, at borgerne vælger buræg fra. Det synes jeg er dejligt, det er der rigtig god grund til. Men der er jo også de skjulte buræg, altså de buræg, der er i eksempelvis kager, og som man ikke lige kan se om man vælger fra eller til. Jeg mener, det er vigtigt, at man som forbruger skal kunne vide sig sikker på, hvad det er, man køber, og derfor er der også brug for noget oplysning på den front. Så synes jeg sådan set også, at det viser, at vi ikke bare kan lade markedet agere; altså, vi kan ikke overlade ansvaret for dyrenes velfærd til den enkelte i forhold til at træffe de rigtige valg. Vi er også nødt til at lave strukturelle forandringer, der sikrer et minimumsniveau for den dyrevelfærd, som vi byder dyrene. Derfor er det rigtig vigtigt at få lavet lovgivning og ikke kun følge borgerne. Derfor synes jeg, det her er et godt forslag.

Vi kan jo også se, at der allerede er andre lande, som er i fuld gang, og som enten udfaser lige om lidt eller over en årrække. Bl.a. Tyskland er i gang, og de tegner sig for over halvdelen af markedsandelen i EU, så det er en ret stor udvikling. Nu havde de kun 6 pct. burægproduktion i Tyskland, sidst jeg kiggede, og i 2025 træder der så et forbud i kraft. Jeg håber, at vi vil være lidt hurtigere end det. Jeg synes egentlig, at det, som Enhedslisten lægger op til, er fint, det kan vi godt støtte op om.

Jeg tror på, at der er brug for, at vi grundlæggende ændrer vores forhold til dyr. Det er vigtigt, at vi husker på, at dyr er følende og sansende væsener, og at vi også tager bestik af den nye dyrevelfærdslov, som vi har gennemført. Vi skal huske på, at hvert eneste dyr, der er i vores produktion, er et individ. Selv om der er millioner af dem, har hvert enkelt dyr sine egne oplevelser, og det er en forfærdelig tilværelse at være i sådan et lille bur. Dyr har krav på vores respekt, og jeg mener, at det at forbyde burægproduktion er et minimum.

Her til slut vil jeg også gerne komme med en enkelt kommentar om dobbeltmoral. Jeg synes, vi er dobbeltmoralske i vores forhold til dyr på nogle måder. Jeg synes også, man kan være lidt dobbeltmoralsk, når man taler imod burægproduktion, som Dansk Folkeparti eksempelvis gør, men så har det helt fint med minkproduktion, som også foregår i små bure, hvor dyrene heller ikke har det fedt med det. Det synes jeg er dobbeltmoralsk. Men i virkeligheden har jeg det også sådan, at dobbeltmoral er bedre end ingen moral, og det er altså ikke sagt som en joke, jeg mener det faktisk alvorligt. Altså, jeg vil hellere have politikere, der er for noget dyrevelfærd og så er lidt dobbeltmoralske og imod noget andet, end politikere, der bare konsekvent er ligeglade med dyrene. Derfor er jeg sådan set positiv over for, at der er partier, der bakker op om bedre dyrevelfærd her, selv om de måske ikke gør det i andre sammenhænge. Jeg tror, der er god grund til, at vi generelt tænker lidt mere over vores dobbeltmoral i vores forhold til dyr. Der er også meget, meget stor forskel på, hvordan vi vil behandle vores hunde, og hvordan vi så tillader os at behandle grise. Det synes jeg er en vigtig etisk diskussion, som vi skal tænke lidt over.

SF støtter det her forslag, som vi synes er rigtig godt. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra hr. Anders Kronborg.

Tak for de bemærkninger, og også tak til ordføreren for at få lidt at tænke over. Jeg er sådan set enig med ordføreren i, at vi skal sikre, at der er en kontinuerlig drøftelse af dyrevelfærden, og det er klart, at der også er nogle ting, der udvikler sig både i forhold til forbrugerne og i forhold til dem, der ejer dyrene, men så sandelig også herinde i dette Ting.

Når jeg lige vælger at tage ordet over for ordføreren, er det, fordi ordføreren meget bombastisk siger, at SF er klar til at støtte Enhedslistens forslag, som jo en bred række af partier herinde i Folketinget har sagt man har stor sympati for. Regeringen har tilkendegivet, at man nu går i gang med en proces, der skal udfase de her buræg. Men i og med at SF støtter det her forslag, støtter man jo også en udfasningsdato, der hedder slutningen af 2022, altså lige om lidt. Der tænker jeg bare, om ikke det gør indtryk på ordføreren, når så mange partier siger, at nu er man klar til at lave en bred aftale i god fordragelighed osv. Så hvorfor bliver SF ved med at støtte en udgang, der hedder 2022, når der nu er en bred konsensus om, at man gerne vil finde en samlet løsning på det?

Ordføreren.

Grunden til, at vi støtter det, er, at vi synes, at slutningen af 2022 er et retfærdigt tidspunkt. Jeg synes, at den optimale proces, vi kunne have nu, var, at de mange partier, der i dag har talt positivt om forslaget, stemte Enhedslistens beslutningsforslag igennem, og så gjorde vi præcis det, som også er blevet debatteret, nemlig satte os sammen og diskuterede, hvordan vi så finder den bedst mulige procedure for det, også i dialog med erhvervet, men hvor vi ligesom har sat en barre, som siger, at i slutningen af 2022 skal det altså være overstået; da skal der ikke være burægproduktion mere. Det synes jeg ville være en god proces, og det vil vi gerne støtte op om, og derfor stemmer vi for beslutningsforslaget.

Anders Kronborg.

Jeg anerkender også, at ordføreren har det synspunkt, og vi kan selvfølgelig tage en lang procesdiskussion, men det er ikke det, jeg ønsker. Jeg synes bare selv, det virker mest fornuftigt, mest hensigtsmæssigt i forhold til dem, der er ude i produktionsleddet, i forhold til interessenter, i forhold til partier, at man starter med at have en god dialog og så efterfølgende får input fra dem, man har dialogen med, og så træffer en beslutning. Det er også sådan, jeg normalt hører SF gerne vil arbejde: inddragende frem for bare benhårdt at tage beslutningen.

Ordføreren.

Vi vil gerne inddrage, og man kan også godt inddrage, men med den præmis, at burægproduktion slutter i slutningen af 2022. Så kan vi sagtens inddrage. Vi kan have dialog. Vi kan behandle det her på en rigtig fin demokratisk måde, men dog med en deadline. Grunden til, at vi stemmer for det her, er jo også, at vi frygter, at det bliver trukket i langdrag. Altså, vi har set lande som Belgien, som har besluttet at udfase i 2028, eller Tjekkiet, der udfaser i 2027. Vi synes, det er for lang tid. Vi synes ikke, at dyr skal stå i små bure så længe, og derfor vil vi gerne have, at det går relativt hurtigt.

Vi siger tak til hr. Carl Valentin. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og nu er det så hr. Per Larsen, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, formand. Jo bedre man behandler sine dyr, jo bedre samvittighed har man selvfølgelig, men man har også de bedste produktionsresultater, for det hænger nøje sammen. Nu er jeg jo lidt belastet af, at jeg har arbejdet med husdyr igennem rigtig mange år efterhånden og derfor også har set, hvordan forskellen er på, om dyrene har de mest optimale forhold på alle parametre, eller om der er nogle steder, hvor det halter.

Nu har vi jo det her forslag omkring burhønsene, og så har vi efterfølgende også et beslutningsforslag fra Enhedslisten omkring kyllinger. Et eller andet sted er det jo sådan et slet skjult angreb på fødevareproducenterne, og min opfattelse af og mit kendskab til dyrehold i Danmark er, at dyrene har det godt. Der står jo rent faktisk også, at ifølge dyreværnsloven skal dyr behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varige men og væsentlige ulemper. Desuden skal den, der holder dyr, sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov. Og de rum og arealer, hvor dyrene holdes, skal indrettes, så dyrenes behov tilgodeses, herunder at de har fornøden bevægelsesfrihed og er beskyttet mod vejr og vind. Dyreværnsloven indeholder desuden regler om bl.a. aflivning, operative indgreb, fremvisning og salg m.v.

Den dækker faktisk rigtig godt, og alle de husdyrproducenter, jeg har kendskab til, gør det yderste, for at deres dyr har det så godt som overhovedet muligt. Så kan der være forskellige tilgange til det. Nogle vil gerne have høns i bure og synes, at det er en god måde, og der må man bare sige, at det jo også understøttes meget af den forskning, der er, og det er dér, jeg synes vi har et dilemma i den her diskussion. For som Dansk Folkepartis ordfører var inde på, har vi jo tilgængelighed i forhold til at se på de høns, vi har med at gøre. Eksempelvis sagde Peter Sandøe, som Dansk Folkepartis ordfører omtalte, i forbindelse med burhøns, at de havde færre brækkede knogler, færre sår som følge af hak fra andre høns og et lavere stressniveau. Resultatet var, at langt færre burhøner døde undervejs i produktionsperioden. Og det er jo de ting, man ser, når man har høns i store flokke, altså at de hakker hinanden, at de kommer til skade, og at de har stress, og det synes jeg er noget af det, vi er nødt til at tage højde for. Det er jo også derfor, de dør af sig selv så at sige, altså dør en unaturlig død – fordi de simpelt hen dør, inden det var tiltænkt, at de skulle lade livet. Det synes jeg er et kæmpe problem.

Så har jeg det også sådan, når man fremlægger forslag her i Folketingssalen, at jeg faktisk mangler nogle ting. F.eks. er det sådan i en kommunalbestyrelse, at der fremlægger man typisk nogle konsekvenser af de ting, man bringer op, altså omkring økonomi og klima og miljø og sådan noget. Men vi er jo nødt til at konstatere i forhold til at udfase burhønsene – som jeg jo kan høre at der er flertal for, og det synes jeg også vi skal arbejde henimod – at vi så bare skal have nogle bedre alternativer.

Vi ved i hvert fald, at klimaaftrykket er højere ved alle de andre produktionsformer. Der skal eksempelvis importeres mere protein, fordi de er knap så effektive. Ammoniakfordampningen er også højere ved alle de andre produktionsformer, og sådan kunne man blive ved. Der er masser af negative konsekvenser ved at gå over til nogle andre produktionsformer, og den allerværste er altså den her med dødeligheden – den synes jeg virkelig at man er nødt til at tage ad notam, for det er et kæmpe problem, at der dør så mange i de andre produktionssystemer.

Vi kommer ikke til at støtte forslaget, men glæder os til at optage forhandlinger med fødevareministeren omkring en udfasning over en længere periode, hvor man også kan være det bekendt over for producenterne. Tak for ordet.

Der er korte bemærkninger. Først er det fra hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Tak. Nu refererede ordføreren til nogle passus i dyreværnsloven, som er gældende i øjeblikket. Men det er jo sådan, at Folketinget har vedtaget en ny dyrevelfærdslov, som gælder fra den 1. januar, og det var endda et enigt Folketing, som vedtog den. Jeg ved ikke, om ordføreren var til stede den dag, det blev vedtaget. Det er jo i den lovgivning, hvor man i formålsparagraffen konstaterer, at dyr er levende og sansende væsener, og man træder sådan set ind på et, hvad skal man sige, andet niveau dyrevelfærdsmæssigt, hvis man tager formålsparagraffen i dyrevelfærdsloven alvorligt i forhold til det, der er foregået tidligere. Det paradigmeskifte mangler vi så at få udmøntet i bekendtgørelser, men jeg betragter det dog som et skifte, at vi nu har en fødevare- og landbrugsminister, der i dag ligesom imødekommer, at buræg skal udfases, og jeg betragter det som værende noget, der er funderet i dyrevelfærdsloven. Er ordføreren bekendt med, at vi har den nye lov, som træder i kraft den 1. januar?

Ordføreren.

Ja, det er ordføreren bekendt med, og jeg deler også opfattelsen af, at dyrene jo er sansende væsener. Det er ikke noget, der står til diskussion, for sådan er det jo. Altså, dyr oplever jo de ting, som de nu oplever, og det er sådan, det er.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Når nu en høne er et levende og sansende væsen og man skal indrette nogle forhold for det produktionsdyr, kan ordføreren så ikke se, at det er lidt svært for hønen at udleve det i et bur, hvor der er ti høns placeret, og hvor hver høne har et areal på størrelse med det A4-ark, som ordføreren har i hånden, plus et postkort? Altså, så er vi ude i noget, hvor der ikke rigtig er plads til at baske med vingerne, hvilket ellers er en del af dette levende væsens naturlige adfærd.

Ordføreren.

Jo, men det er jo sådan, at man ikke bare lige kan tage enkeltelementer ud. Altså, en død høne kan jo ikke baske med vingerne, og der er altså væsentlig større risiko, hvis det er sådan, at man vælger et af de andre produktionssystemer. Så er der en væsentlig større risiko for, at de ånder ud, inden de når at komme op i suppegryden, om man så må sige. Og det synes jeg jo er et kæmpeproblem, som man er nødt til at tage med i ligningen.

Så er det hr. Anders Kronborg. Værsgo.

Tusind, tusind tak for den redegørelse, ordføreren kommer med. Jeg bliver meget i tvivl, når jeg hører på ordføreren, om han sådan set anerkender, at der er en udfordring med de danske burhøns. Der kommer en række tal i forhold til dyrenes ve og vel, og jeg havde nær sagt, at ja, det kommer ikke bag på mig, at høner ikke brækker et ben, hvis de er i bur, for de har jo stort set ingen plads at bevæge sig på. Så det naturlige adfærdsmønster kan jo stort set ikke udleves af de her høner, og jeg er sådan set enig med den forrige spørger, hr. Søren Egge Rasmussen, i, at det her også handler om, at der er et adfærdsmønster, vi skal have frem ved dyrene, som sansende, levende væsener, og at de skal baske med vingerne. Så jeg vil bare lige være sikker på, at jeg forstår det korrekt, at De Konservative – Det Konservative Folkeparti i Danmark – ikke anerkender, at der er en dyrevelfærdsmæssig udfordring ved produktion af buræg.

Ordføreren.

Vi anerkender, at der er en udfordring med dyrevelfærden, når dyrene ikke dør på det tidspunkt, hvor man har besluttet at de skal dø. Så er der typisk nogle årsager til det. Det kan være sygdom, og det kan være noget med, at de måske har kannibalismetendenser – det har høns eksempelvis – og derfor er der jo store problemer med dyrevelfærden, når man holder dem i for store flokke. Det er også derfor, at man kan måle et større stressniveau ved de høns, der går i større flokke, og det synes jeg man er nødt til at tage med ind i ligningen. Altså, hvis hønsene går i en naturlig størrelse flok, hvor de kan overskue dem, de er sammen med – i et bur er der op til 9-10 stykker – får de ikke stress, men hvis de går tusindvis sammen, får de åbenbart stress, og det synes jeg da man er nødt til at tage med ind i ligningen i forhold til at sige, at den ene produktionsform er bedre end den anden.

Hr. Anders Kronborg.

Men det tager den konservative ordfører jo kun ind i ligningen på den måde, at han har et forbehold mod, at burægsproduktionen skal afvikles i Danmark, hvor jeg sådan set anerkender, at der stadig er en udfordring i forhold til nogle dyr i det danske landbrug. Der vil jeg bare høre ordføreren, om han vil tage det hele med ind i ligningen, for jeg anerkender, at der nogle steder er en for høj dødelighed blandt dyr. Så kan ordføreren løfte sløret for, hvordan man systematisk fra Det Konservative Folkepartis side vil arbejde med netop den problemstilling?

Ordføreren.

Jamen altså, det er jo netop derfor, jeg har gjort rede for, at jeg synes, at vi skal lægge os i selen for at få kigget på, hvordan vi kan optimere dyrevelfærden, sådan at der måske både kan blive plads til at baske med vingerne, men jo også mulighed for at kunne leve et liv, indtil det bliver besluttet, at de ikke skal leve længere. For blandt skrabehønsene er der 7,9 pct., der ånder ud i det ganske korte liv, hønsene jo sådan set typisk har. Altså, en høne kan blive 10 år gammel – det kan jeg da huske, fra jeg var barn; vi havde høns, der gik lang tid – men det får de ikke mulighed for i de produktionssystemer, og man skulle jo nok kunne holde dem i live det første års tid, hvis det var sådan, at dyrevelfærden var i orden.

Tak. Hr. Torsten Gejl, Alternativet, værsgo.

Nu har den konservative ordfører flere gange nævnt, at den lave dødelighed for burhøns er en meget, meget vigtig faktor for Det Konservative Folkepartis vurdering af den her sag, bl.a. at de ikke bliver så syge som andre høns. Samtidig har ordføreren malerisk beskrevet problemerne i flokke med fritgående høns, altså hvordan de har det, og hvordan de ligger og lider en langstrakt død.

Mener Det Konservative Folkeparti i virkeligheden, at vi skal have flere høns tilbage i burene?

Ordføreren.

Altså, jeg synes jo, at dyrene skal have det så godt, som det nu kan lade sig gøre. Der må vi jo bare sige i forhold til dødeligheden blandt sansende væsener, at man i alle andre sammenhænge vil råbe vagt i gevær, hvis det er sådan, at dødeligheden er for høj, og det kan jeg ikke se hvorfor ikke også skal gælde hønsene. Jeg synes ikke om, at hønsene skal dø en unaturlig død. Jeg synes, de skal have hovedet skåret af, for at sige det rent ud, og op i suppegryden på et eller andet tidspunkt. Men det der med, at de dør undervejs, bryder jeg mig simpelt hen ikke om, og det vidner om, at der er nogle ting, som ikke er i orden, og derfor springer det da i øjnene, at burhønsene er dem, der har størst chance for at nå frem til suppegryden. De ånder ikke bare ud under processen i samme omfang som de fritgående og skrabehønsene.

Hr. Torsten Gejl.

Spørgsmålet var ellers tydeligt: Mener Det Konservative Folkeparti, at vi skal have flere høns tilbage i burene?

Ordføreren.

Det mener Det Konservative Folkeparti ikke, nej. Vi har jo tilsluttet os ministerens forslag om at lave en afviklingsperiode i forhold til burhønsene på nogle ordentlige vilkår, som alle kan være tjent med. Men jeg synes bare også, at vi er nødt til for netop at sikre dyrevelfærden at komme med nogle andre løsningsmodeller end bare at slippe dem fri som fritgående høns, hvor der dør op til 18 pct. Det synes jeg simpelt hen ikke vi kan være bekendt, og det mener jeg da heller ikke at Alternativets ordfører kan synes er nogen god idé.

Så er det hr. Carl Valentin, SF.

Tak. Jeg synes, det er lidt mærkværdigt, at der er det her store fokus på dødeligheden. Men det er jo egentlig meget klassisk, for det er også det, industrien har sagt i rigtig mange år: Se, vi har en lav dødelighed, når man putter hønsene ind i bure. Men grunden til, at det er lidt mærkeligt at fokusere så meget på det, er jo, at det da er åbenlyst, at der, når man putter dyrene ind i små bure, så er en masse farer, som de ikke bliver udsat for. Når høns ikke er fritgående, kan de ikke lige blive fanget af en ræv, eller de kan ikke blive ramt af en eller anden sygdom, fordi de ikke går mange sammen. Der er en hel masse faktorer, som spiller ind.

Men er den naturlige konklusion ikke i stedet for at fokusere så meget på dødelighed så at sige, at der er nogle andre velfærdsproblemer i de andre produktioner, og lad os så forsøge at begrænse de velfærdsproblemer og stoppe burægsproduktionen, som er rigtig hård for dyrene, og så fokusere på at give de andre dyr i de andre produktionsformer bedre vilkår?

Ordføreren.

Jo, det er vi fuldstændig enige om. Altså, hvis vi kan få nedbragt dødeligheden i de andre produktionsformer, så begynder det jo at komme i balance. Jeg synes bare, det er voldsomt at lave sådan et stort angreb på burhønsene ud fra en betragtning om, at det er så forfærdeligt at have lidt plads. Når de trods alt har færre knoglebrud, mindre kannibalisme, mindre stress, som forskerne jo påpeger, så synes jeg, det lidt er en dårlig model at sige, at de bare skal ud af de bure så hurtigt som overhovedet muligt, når man ved, at det medfører, at hønsene i de andre systemer har flere fysiske brud, mere kannibalisme og mere stress. Det synes jeg ikke om. Jeg synes jo som udgangspunkt, at dyrene skal have det så godt, som man nu kan arrangere det, under den forudsætning, at vi jo alle sammen gerne vil have nogle æg og noget kød.

Hr. Carl Valentin.

Det er fair nok. Jeg glæder mig i hvert fald til, at vi så skal arbejde for at sikre bedre forhold bredt for dyrene i produktionen, når vi har fået lavet en udfasning af burægsproduktionen. For hvis målet er, at dyrene skal have det så godt som muligt, så tror jeg, at vi kan lave nogle ret store forbedringer i den danske animalske produktion.

Ordføreren.

Der er altid plads til forbedringer. Det udvikler sig hen over tid, også fordi man får mere viden om, hvordan dyrene profiterer af at have det godt, og finder ud af, hvordan de mest optimale forhold for dyrene er. Jeg har selv arbejdet med kvæg i rigtig mange år, og det er et fantastisk fremskridt, der er sket inden for dyrevelfærdsområdet, også for kvæg, og det profiterer man af. For jo bedre dyrene har det, jo mindre skal man have fat i en dyrlæge, og jo bedre produktionsresultater får man. Så det er den helt rigtige vej at gå, og det er også det, husdyrproducenterne arbejder efter, altså at dyrevelfærden skal være så høj som muligt.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Derfor siger vi tak til hr. Per Larsen og går videre til hr. Peter Seier Christensen, Nye Borgerlige.

Tak for det, og tak for ordet. I Nye Borgerlige ønsker vi at skabe rammerne for et moderne højteknologisk landbrug. Landbruget er vores kulturarv og en del af vores fremtid. Dansk landbrugs indsats udgør en hjørnesten i Danmarks moderne historie.

Landbruget er grundlaget for velstanden i Danmark, og den historie er ikke slut. Dansk landbrugs knowhow er respekteret og efterspurgt i hele verden. Nye Borgerlige vil hjælpe med at genskabe respekten for og anerkendelsen af landbruget i Danmark. Gode rammer for landbrugsproduktionen og de tilknyttede virksomheder er afgørende for landdistrikterne. Landdistrikterne trues i dag af affolkning og stagnation. Det skal vi modvirke ved at udvikle landbrugserhvervet, ikke ved at afvikle det, og slet ikke i en tid, hvor pandemien presser dansk økonomi.

Det fremføres i beslutningsforslaget, at knap 70 pct. af befolkningen er imod burhøns. Her mener Nye Borgerlige jo i tilfældet med burhøns, at forbrugerne har alle muligheder for at fravælge det i det omfang, de ønsker det, og det vil helt automatisk føre til en reduktion i antallet af burhøns, og det er jo også netop, hvad vi har set på dette område. Vi siger også ja til økologi, men nej til en skæv økologistøtte; den økologiske produktion skal ikke holdes kunstigt oppe af offentlige tilskud eller offentlig indkøbspolitik. Det økologiske og konventionelle landbrug skal konkurrere på lige vilkår. Så kan forbrugerne selv bestemme, hvad de vil købe af æg, ud fra kvalitet, pris og dyrevelfærdovervejelser.

Som sagt er forbruget af burhøns løbende gået ned i de senere år, og nu griber regeringen så øjeblikket til at komme med et forslag om rent faktisk at indføre et forbud, og der lægges op til en dialog både med de politiske partier, som vi selvfølgelig også gerne deltager i, og en dialog med erhvervet om at afvikle det på en fornuftig måde og med en tidshorisont og en erstatning, der giver mening. Det arbejde vil vi gerne gå ind i, men vi støtter ikke beslutningsforslaget, som det ligger her.

En kort kommentar fra hr. Anders Kronborg.

Tusind tak for det, og jeg hilser det selvfølgelig velkommen, at Nye Borgerlige anerkender, at der tegner sig et flertal her i Folketinget for, at man laver et forbud mod buræg, og således også signalerer, at man går konstruktivt ind i det her arbejde. Det, jeg derimod ikke forstår i ordførerens tale, er noget andet. Jeg var jo svært glad, da vi i starten af året bredt i Folketinget, faktisk alle partier, fik vedtaget en ny dyrevelfærdslov, og jeg er også helt med på, at man ikke bare fra den ene dag til den anden kan gøre fremskridt, for det er også en langsigtet ting. Men Nye Borgerlige var med til at vedtage den nye dyrevelfærdslov, hvor man jo i formålet indskriver, at dyr anerkendes som sansende og levende væsener. Så jeg vil bare spørge, hvordan ordføreren føler at det flugter med, at ordføreren faktisk taler for, at vi stadig skal have buræg i Danmark.

Ordføreren.

Nu har jeg jo netop sagt, at vi godt vil gå ind i en dialog om at få udfaset buræg, hvis vi gør det på en måde, som også respekterer de investeringer, som erhvervet har lavet, og med en tidshorisont, som er relevant. Vi forholder os også til, at en stor del af befolkningen ikke ønsker buræg længere, og vi synes også, det er vigtigt, at den lovgivning, som vi vedtager herinde, flugter med befolkningens holdning. Og det her er jo noget, som udvikler sig. Altså, for 20 år siden var der sikkert ikke et stort flertal i befolkningen, som var imod burhøns, men det er der i dag. Og det synes jeg er et forløb vi skal forholde os til.

Hr. Anders Kronborg, værsgo.

Jeg anerkender fuldstændig svaret og vil bare sige tak for et rigtig godt svar.

Værsgo.

Jamen mange tak for det.

Så siger vi tak til ordføreren og går videre til hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak, formand. For 40 år siden lavede aarhusianske Gnags sangen »Burhøns«. Sangen forsøgte at råbe op om de forfærdelige forhold, burhøns lever under. Det er 40 år siden, og det er egentlig utroligt, at vi ikke før nu her i Folketinget gør noget ved det. Der har i mange år været en kynisme i tiden, hvor mange forskellige produktionsdyrs velfærd har været totalt ignoreret. Nu har dyreorganisationer heldigvis arbejdet længe for at opbløde den kynisme. Danske supermarkeder har heldigvis arbejdet siden 2016 på at udfase æg fra burhøns. 70 pct. af den danske befolkning mener, at det er uacceptabelt at holde burhøns, og flere europæiske lande har allerede gjort det, som vi er i gang med at gøre i dag, nemlig at forbyde burhøns helt, både salg og anvendelse i madretter. Peter A.G. fra Gnags sang for 40 år siden:

»Spør mig lige om sådan en rist/Gi'r hård hud og tærte under tæerne/Spør mig om det trækker op i.../Der hvor jeg har mistet fjerene.«

Og ja, det trækker nok op der, hvor hønen har mistet fjerene, og ikke bare det: Et burhønseliv er et af de sørgeligeste liv, man kan leve. Hønsene går i bur, hvor de kan bevæge sig på et område, der svarer til et A4-ark plus et postkort pr. høne. Det betyder, at de ikke engang kan strække deres vinger ud, og så har de ikke adgang til en hønsegård. Hønernes døgnrytme forstyrres ved hjælp af kunstigt lys, så produktionen af æg kan holdes på det højest mulige niveau. Af stress og af frustration piller de fjerene af sig selv og hakker hinanden til blods. Når høns ikke lever under vilkår, der understøtter deres behov, så bliver både deres knogler og muskler svage, foruden stiger risikoen for brud på ben og vinger. Og for at det ikke skal være løgn, er det hele livet. Det er for life.

Det skal afvikles så hurtigt som muligt. Alternativet stemmer for det her forslag, og vi er glade for, at Enhedslisten har fremsat det, og at regeringen, uanset at de stemmer nej til forslaget i dag, vil udfase buræg ved lov. Men kære minister, det kan kun gå for langsomt. I Alternativet ser vi gerne, at der er tale om meget få år. Desuden håber jeg, at udfasningen af buræg kun er starten på at udfase forfærdelige livsforhold for en lang række andre hus- og produktionsdyr. Kynismens tid for produktionsdyr og for husdyr må også udfases og erstattes med en tid, hvor vi også er i stand til at vise empati over for dyr.

Tak til ordføreren. Da der ikke er nogen korte bemærkninger, går vi videre til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Tak, og tak for debatten. Jeg tror, at når jeg engang kommer hjem til Jylland sådan sidst på dagen, vil jeg høre Gnags' »Burhøns« og glædes over dagen i dag. Jeg vil gerne sige tak til ministeren for at være kommet frem til, at der skal være en slutdato for burhøns i Danmark og dermed for buræg. Det synes jeg er yderst glædeligt. Enhedslisten har med det her beslutningsforslag foreslået, at buræg og burhøns skal udfases med udgangen af 2022. Og hvis ikke vi havde sat den dato, havde vi vel ikke haft den debat om, hvornår det var den rigtige dato at udfase det fuldstændigt. Så nogle gange er man jo nødt til politisk at lægge et forslag op med noget præcist, og jeg synes jo egentlig, at det er en rimelig planlægningsfase, når man ser på, at man så ville have 2 år til at udfase burhøns i Danmark. Man kan vel nå at have to hønsehold inden da, så det er egentlig et ret moderat forslag, vi har, men selvfølgelig er det markant.

Jeg synes, der er grund til at takke alle dem, som har ydet noget på vejen hen imod, at burhøns bliver udfaset. Dér er der jo organisationer som Dyrenes Beskyttelse, Anima og Økologisk Landsforening, som på glimrende vis har været med til at sætte fokus på, hvad det er for nogen dyrevelfærdsproblemer, der kan være i forbindelse med en ægproduktion. Og jeg synes, det er bemærkelsesværdigt, at forbrugerne i Danmark i så høj grad har taget stilling, så vi er oppe på, at ca. 30 pct. af de æg, man sælger i Danmark, er økologiske. Og det er jo sådan set i et landbrug, hvor det økologiske areal kun har rundet de 10 pct. Så har man så nogle forbrugere, som efterspørger økologiske æg, sådan at 30 pct. af det samlede salg af æg ude i butikkerne er økologiske æg. Det synes jeg er rigtig flot. Forbrugerne har vist retningen der, og så er der nogle detailkæder, som har lyttet til forbrugerne. De vil gerne sælge det, der kan sælges, og derfor har det jo været medvirkende til at udfase buræggene. Det er også fint, at der er nogle kæder, der i forhold til de industriprodukter, hvor der indgår æg, f.eks. i kager og mayonnaise og den slags, går videre, kræver noget og siger: Vi vil heller ikke have buræg i de produkter.

Hvad er det så for en produktion, vi siger farvel til, når vi udfaser buræggene? Jamen det er jo en produktion, hvor høns holdes i bure med netgulv, hvor hver høne har et areal svarende til et A4-ark plus et postkort, og hvor der typisk er ti høner i sådan et bur. De har siddepinde, der er en rede, og der er et lille areal med strøelse, men den enkelte høne er jo sådan set meget begrænset derinde i forhold til dyrevelfærd. Burene bliver jo typisk stablet i tre etager, som står i lange rækker i en lukket staldbygning, og der er hverken vinduer eller dagslys. Der er sådan set en styring af dagslængden og dagsrytmen, sådan at der kan produceres flest mulige æg. Det er jo sådan set den virkelighed, der er, inde i den lukkede stald. Og det er ikke en åben stalddør, der er sparket ind med vores forslag i dag. Fra Enhedslistens side har vi sådan set politisk taget det her forslag og bragt det ind i Folketingssalen, og så er det glædeligt i dag, at Socialdemokratiet har bevæget sig sådan, at vi kan komme ind i en seriøs fase med at afvikle burhøns i Danmark. Det kan selvfølgelig ske på mange måder. Det kan ske på en sådan måde, at der sandsynligvis er nogle ægproducenter, som, når de ser skriften på væggen i forhold til at skulle afvikle burhøns, så afvikler det inden den slutdato, som der lægges op til.

Der er en lang række lande i EU, som jo har besluttet at udfase burhønsene, og jeg synes, det er oplagt, at vi kigger nøje på, hvad det er for nogle vilkår, der i Tyskland, Østrig, Luxembourg og Holland har været i forhold til processerne med at komme frem til at udfase burhønsene. Hvad er det for nogle støttesystemer, der eventuelt har været? Hvad er det for nogle tidsfrister, der har været? Og hvad er det, der har været drivende for, at man tog de beslutninger og udfasede det?

Vil det her forslag om at udfase buræg så give et tab af arbejdspladser? Det tror jeg ikke. Der er jo sådan set mulighed for, at man kan tømme burene og bruge de samme bygninger til en fjerkræproduktion. Jeg kan heller ikke forestille mig, at det er de store tab, der vil være i forbindelse med det her, for burene er typisk noget, der er blevet investeret i, da der blev stillet krav om forbedrede bure omkring år 2010. Så vi har jo sådan set at gøre med, at der er noget gammelt staldinventar, som sikkert stadig væk kan bruges, men som er stærkt nedskreven, og så er der nogle bygninger, som kan genbruges, og nogle faciliteter, hvor man håndterer æg, som jo også kan bruges, hvis det er sådan, at man har en anden ægproduktion.

I forslaget er også taget med, at Enhedslisten foreslår, at regeringen afsøger, hvad det vil koste at omlægge den nuværende burægproduktion til mere dyrevenlig ægproduktion, og efterfølgende overvejer at oprette en pulje, sådan at producenter kan få støtte til den her omlægning af deres produktion. Det ville jo være oplagt, at man ser, om det er noget, der kan rummes inden for landbrugsstøttemidlerne, eller det er noget, som skal på finansloven, men det er jo ikke i år, fordi selv i Enhedslistens moderate forslag om at udfase buræg på 2 år er der jo tid til at afsøge, hvordan man bedst når frem til det.

Så synes jeg også, at det er værd at sige, at nu er vi på vej til at vinde, at buræggene bliver udfaset, men der er jo en grund til at have fokus på, hvad det er for en dyrevelfærd, der findes i landbruget, hvad det er for nogle produktionsforhold. I Enhedslisten har vi den klare holdning, at vi gerne vil omlægge al landbruget til økologisk drift. Hvis man ser på de forhold, som høns har i de økologiske landbrug, så er der jo et krav om, at der er et udeareal, som er tilgængeligt året rundt; at hver høne har 4 m² udendørs, og der er krav om, at der kun må være seks høner pr. kvadratmeter indendørs, og der er nogle klare krav om, at man ikke må næbtrimme høns, og en lang række andre krav, som man jo er kommet frem til ved at forsøge at tage hensyn til dyrenes naturlige adfærd.

De regler, man har for hønsehold, er selvfølgelig noget, som er under forandring, og jeg er sikker på, at det sådan set kan blive bedre, og at det også med de landbrugsstøtteordninger, som er på vej fra EU, kan blive bedre, fordi det kan give bedre mulighed for, at man har flere træer på landbrugsjorden, uden at man bliver trukket i sin landbrugsstøtte. Så vi kigger ind i noget, hvor der er en animalsk produktion i Danmark, som foregår udendørs, hvor husdyrene kan få bedre vilkår, ved at der er mere beplantning.

Jeg synes ikke, jævnfør den debat, vi har haft i dag, at man bare skal måle dyrevelfærd på, hvor længe et produktionsdyr lever. Det er for ensidigt. Vi er nødt til at se på, hvad det er for en dyrevelfærd, dyrene har i det korte liv, de har i produktionslandbruget.

Jeg vil gerne sige tak til SF og Alternativet for den helhjertede støtte til forslaget. Jeg vil gerne sige tak til Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale for deres støtte med deres forbehold til Enhedslistens forslag. Og så vil jeg sige, at det, Gnags sang om, var jo:

»Der gik et rygte under glødelampen/Ka' ske det bare var en skrøne:/En kylling som en gang fik lov at/Bli' ruget ud af en rigtig høne.«

Og så fortsætter sangen videre med, at de der høns på det der lille landbrug oppe ved Skagen blev interneret ved en grådig herremand og havde der et liv som burhøne, og hvorfor gjorde menneskene så det? Ja, det gjorde de jo, fordi de måske som mennesker havde behov for at have det bedre end de dyr, der har det værst. Det er jo sådan set lidt det, der står i Gnags' sang.

Jeg har ikke den tilgang, at jeg tror, at Folketingets medlemmer eller andre mennesker har et behov for at have det bedre end de dyr, der har det værst, men vi må som Folketing og som borgere, som forbrugere tage et medansvar for, hvad det er, der produceres i landbruget, og hvad det er, man køber. Derfor har vi en forpligtelse til at stramme op omkring, hvad det er for nogen vilkår, der er for produktionsdyrene, for husdyrene i landbruget. Så tak for debatten. Jeg ser frem til, at vi kommer til at få en videre drøftelse af, hvor hurtigt det her går, og hvordan vi gør det på den bedste måde, så vi får tømt burene for burhøns.

Tak til hr. Søren Egge Rasmussen. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.