Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 150:

Forslag til folketingsbeslutning om at kriminalisere religiøse fatwaer, der opfordrer til strafbare forhold.

Af Peter Skaarup (DF) m.fl.

(Fremsættelse 09.02.2021).

Forhandlingen er åbnet, og det er udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Dansk Folkeparti har med B 150 fremsat et forslag om at kriminalisere religiøse fatwaer, der opfordrer til strafbare forhold. Jeg vil gerne til at starte med sige klart, at personer, der opfordrer til eller tilskynder til forbrydelser, selvfølgelig skal retsforfølges og straffes, og det gælder i mine øjne, uanset om truslerne har baggrund i religion, politisk overbevisning eller noget helt tredje. Jeg deler imidlertid Dansk Folkepartis opfattelse af, at der kan være en særlig grund til at se nærmere på den rolle, som religionen kan spille i forhold til kriminalitet, også i forhold til at fastholde parallelsamfund og værdisæt, som ikke hører hjemme i Danmark. Det siger sig selv, at det er uacceptabelt, og jeg er grundlæggende enig i beslutningsforslagets intention.

Det skal naturligvis være strafbart at opfordre til en forbrydelse i en fatwa, og sådan er reglerne også i dag. Og hvis der er tilstrækkelig sammenhæng mellem opfordringen og den forbrydelse, der er begået, kan opfordringen straffes som medvirken til forbrydelsen og dermed efter omstændighederne også medføre samme straf som den fuldbyrdede forbrydelse. På samme måde findes der allerede i dag lovgivning, der kriminaliserer offentlig tilskyndelse til forbrydelse, ligesom billigelse af f.eks. terror, drab, vold og voldtægt som led i religiøs oplæring også er kriminaliseret. Det er altså ikke sådan, at imamer straffrit kan gå rundt og udstede dødsdomme til højre og venstre.

Samtidig rejser beslutningsforslaget nogle principielle problemstillinger, fordi det kun foreslås at lovgive om fatwaer og ikke andre religiøst motiverede opfordringer til forbrydelser. Jeg synes som udgangspunkt, at vi skal have det samme regelsæt for alle ekstremister, der bruger religion til at opfordre til forbrydelser, og derfor kan regeringen heller ikke støtte forslaget.

Når det er sagt, er jeg ikke sikker på, at vores nuværende lovgivning er indrettet sådan, at den i alle tilfælde tager højde for den religiøse ekstremisme, der er kommet til Danmark med indvandringen. Ekstreme islamister arbejder løbende på at undergrave det Danmark, som vi kender, og det er derfor vigtigt, at demokratiet står så stærkt som muligt i det opgør, der kan komme til at vare, tror jeg, i en del år. På den baggrund er regeringen villig til at se på, om der er yderligere, vi kan gøre for at værne om de fælles værdier og det demokratiske samfund, som vi alle sammen holder af. Derfor vil vi nu undersøge, om der er behov for at ændre på, hvordan vi straffer religiøst motiverede opfordringer til forbrydelser. Jeg ved ikke på forhånd, hvad resultatet af sådan en undersøgelse bliver, men jeg ved, at det er afgørende, at folkestyret ikke bliver trængt i baggrunden, og at vi evner at forsvare vores værdier. Tak for ordet.

Tak for det. Hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti.

Tak til ministeren. Jeg har lidt svært ved at finde ud af, hvad ministeren egentlig mener, og det plejer ellers nok at kunne lade sig gøre. Men her er det sådan på den ene side og på den anden side. På den ene side mener ministeren, at straffeloven indeholder bestemmelser, der kan sikre, at man straffer udstedelse af fatwaer – ministeren mener, at man ikke vil gøre noget for at forbedre lovgivningen, fordi det er med, det er indeholdt. På den anden side siger ministeren så til sidst, at der måske alligevel er nogle områder, der ikke rigtig er indeholdt.

Lad mig bare lige slå fast, at det er sådan, at hvis man bruger de paragraffer, der er i dag, som ikke specifikt handler om fatwaer, kan man få 3-4 års fængsel. I Dansk Folkepartis optik er det alt for lidt. Hvis man endelig skulle blive dømt for det, er 3-4 års fængsel alt for lidt, fordi de konsekvenser, som udstedelsen af en fatwa mod en person har, er så indgribende, så voldsomme. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre ministeren, om ikke ministeren er enig i, at der simpelt hen er brug for en kædestramning her, så vi sikrer og skærer ud i pap, at en fatwa, der bliver udstedt, straffes meget, meget hårdt og kontant, så vi ikke risikerer, at der er nogen, der gør alvor af den.

Værsgo.

Jeg vil starte med at sige, at vi mener, det er vigtigt, at vi ikke udpeger en enkelt religion og siger, at det kun er ekstremisme i den religion, en konkret paragraf er henvendt til. Det vil være udgangspunktet for os. Det kan ikke kun være muslimskrodfæstede fatwaer, det er også nødt til at gælde for alle andre religiøse ekstremister. Vi siger så også, at det jo allerede i dag er ulovligt at opfordre til vold og overgreb. Det kan godt straffes i dag. Men det, jeg siger i min tale, er så også, at vi gerne vil undersøge, om der er behov for at ændre på, hvordan vi straffer religiøst motiverede opfordringer til forbrydelser. Det er jo i en erkendelse af, at der er kommet nogle mennesker til Danmark, hvoraf nogle, et mindretal, men nogle bruger religion som et argument for at trænge demokratiets værdier tilbage. Og vi må erkende, at det er der desværre en del borgere i Danmark der opfatter som legitimering af handlinger, som straffeloven ellers har kriminaliseret. Så vi er egentlig med på at undersøge, om der er behov for ændringer af loven.

Hr. Peter Skaarup.

Altså, jeg synes, der er sådan lidt tagen bind for øjnene her hos ministeren. Ministeren siger, at skal man lave noget, skal man gøre noget – og det er man måske åben over for – så skal det ramme alle religioner. Men sagen er jo bare, at lige nu befinder vi os i en situation, hvor man i Frankrig har haft en fatwa udstedt, og hvor man gang på gang ser den muslimske verden, selvfølgelig den ekstreme del af den, udstede de her fatwaer. Der er det bare, jeg ikke rigtig forstår, hvorfor regeringen sådan breder det hele ud, når vi ved – og ministeren ved det sådan set også godt – at det er her, problemet er rettet mod de vestlige samfund. Det er her, der er kommet den her kæmpe indvandring fra den muslimske verden, og hvor man altså bruger den platform til så at angribe dem, man ikke kan lide. Kan ministeren ikke godt se, at det er der, problemet er lige nu?

Tak. Ministeren.

Jo, jeg kan sagtens få øje på, hvor truslerne mod demokratiet kommer fra, og det er ikke fra katolikker eller jøder eller buddhister. Jeg kan sagtens få øje på, at de diskussioner, vi har, er om, hvordan moskéer er finansieret i Danmark, hvordan der fra talerstole i moskéer er opfordringer til f.eks. at tage til Syrien – eller det var for nogle år siden efterhånden, at der var mange af den slags. Jeg kan sagtens få øje på det.

Det, jeg bare siger, er, at hvis vi skal lovgive om det, er det vigtigt, at loven ikke går efter en speciel religion, men at der er lighed for loven, så det betyder, at det, der er ulovligt i en moské, også er ulovligt i en synagoge og i en kirke.

Der er ikke flere spørgsmål, så vi siger tak til ministeren. Og så går vi over til ordførerrækken, og den første ordfører, der får lov til at tage ordet, er hr. Rasmus Stoklund, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Dansk Folkeparti foreslår at kriminalisere religiøse fatwaer, som opfordrer til strafbare forhold, og at udstedelsen skal have samme strafferamme som de forbrydelser, fatwaen opfordrer til.

I Socialdemokratiet mener vi, at religiøse fatwaer har massive konsekvenser for den, som fatwaen rettes imod. Det erfarede vi med fatwaen mod Salman Rushdie i 1989, som blev udstedt af en ayatollah i Iran i forbindelse med udgivelsen af »De Sataniske Vers«. Den fatwa har resulteret i, at Rushdie mere end 30 år efter udstedelsen fortsat skal leve under politibeskyttelse. Derudover medførte fatwaen konsekvenser for befolkninger i Vesten, da religionskritik meget tydeligt blev direkte livsfarligt.

Fatwaer må ikke begrænse vores helt grundlæggende ret til at ytre os, og vi skal selvfølgelig insistere på, at alt kan udsættes for kritik. Samtidig skal fatwaer og andre religiøst motiverede opfordringer til forbrydelser selvfølgelig straffes. Det er også muligt inden for rammerne af den eksisterende lovgivning om offentlig tilskyndelse til forbrydelser. Og som udlændinge- og integrationsministeren sagde i sin tale, vil han undersøge, om det er relevant at gøre yderligere, hvis der er nogle steder, hvor det at udstede en fatwa ikke har tilstrækkelige konsekvenser, eller der er nogle steder, hvor andre religiøst motiverede opfordringer til forbrydelser ikke har de konsekvenser, det bør have. Og på den baggrund støtter Socialdemokratiet ikke beslutningsforslaget, da vi gerne vil afvente, hvad en nærmere juridisk afklaring når frem til i ministeriet. Tak.

Der er et spørgsmål fra hr. Peter Skaarup.

Socialdemokraterne vil gerne afvente en nærmere juridisk vurdering i ministeriet, men der kan det, hr. Rasmus Stoklund, være for sent. Det kan være for sent, fordi vi ser onde islamistiske kræfter rundtomkring i de vestlige samfund udstede de her fatwaer og desværre også gøre alvor af dem. Lad mig minde om Samuel Paty i Frankrig, og hr. Rasmus Stoklund nævnte selv Salman Rushdie, der har levet i landflygtighed og under skarpe trusler. Han har ikke engang kunnet komme til Danmark i perioder, og det har været umuligt for den person at være i fred. Kan hr. Rasmus Stoklund ikke godt se, at der er brug for handling nu? Hvad skal vi vente på?

Ordføreren.

Jo, hvis det var sådan, at det ikke i forvejen var ulovligt at fremsætte trusler mod folk, ville der da være akut brug for handling både her og i en lang række andre sammenhænge. Nu er det jo ikke sådan, at det i forvejen er legalt at true folk, og det er jo at true folk at udstede en fatwa, for det er noget, der er en trussel på deres liv og helbred, og derfor vil meget af det, som DF ønsker et særskilt fokus på her, være ulovligt i forvejen. Nu har ministeren så bare sagt, at måtte der være nogle hjørner, der ikke er helt dækket af, og hvor der også er tale om noget ulovligt, må vi have undersøgt det nærmere. Men det er jo ikke sådan, at vi er i et vakuum, hvor det ikke er ulovligt at fremsætte trusler, i mellemtiden.

Hr. Peter Skaarup.

Nu er det jo ikke sådan taget ud af den blå luft, for vi har, som vi også er inde på i beslutningsforslaget, været inde at kigge på straffelovens § 136, stk. 1, hvor man opererer med – og det har hr. Rasmus Stoklund ret i – at man godt kan straffe med bøde eller fængsel i op til 4 år, hvis nogen udsteder trusler. Hvis man gør det i religionens navn, nævnes det også, at det er strafbart, men hvor strafbart? Hr. Rasmus Stoklund ved jo godt, at de strafferammer på måske 3 eller 4 års fængsel meget sjældent bliver brugt, for vi ender ofte nede i den lave ende af registeret.

Så kan Socialdemokraterne, i lyset af hvad der sker ude i verden, og hvad der også kan risikere at ske i Danmark, ikke se, at der er brug for en kædestramning her?

Ordføreren.

Jeg vil i hvert fald sige, at det jo ikke er sådan, at vi, ministeren og jeg, står her på talerstolen og siger, at der ikke er nogen grund til at foretage sig yderligere. Ministeren redegjorde netop for, at nu prøver man at få undersøgt, om der skal gøres yderligere ud over den lovgivning, vi allerede har, hvor det, som hr. Peter Skaarup redegjorde for, jo er kriminelt at true andre mennesker. Men nu finder vi så ud af det, og skulle der være nogle hjørner, hvor der er behov for at skærpe det her yderligere, må vi jo prøve at se, om vi kan finde ud af det, og det kan vi da forhåbentlig finde ud af i fællesskab, hvis det skulle vise sig at være relevant. Men det kræver lige en lidt grundigere juridisk afdækning.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål. Den næste ordfører, der kan gøre sig klar, er hr. Mads Fuglede fra Venstre. Værsgo.

Tak for ordet. Det her beslutningsforslag minder mig af flere grunde om året 1989, et år, som man jo normalt forbinder med demokrati og frihed, fordi jerntæppet begyndte at gå op i limningen, og fordi den kolde krig indvarslede sin sidste fase.

Men det var ikke bare et frihedens år, for på mange måder var det også et totalitarismens år – hr. Peter Skaarup var selv inde på det – for den 14. februar 1989 udstedte lederen af Den Islamiske Republik Iran ayatollah Khomeini nemlig en fatwa over den britisk-indiske forfatter Salman Rushdie, en fatwa, der opfordrede muslimer verden over til at dræbe forfatteren. Han havde begået den brøde året før i værket »De sataniske vers« at beskrive en episode, hvor profeten Muhammed i sin tid skulle have fiflet med nogle vers i Koranen, og det var altså nok til, at han nu skulle af dage. Og selv om det er lang tid siden, at Rushdiesagen rasede, så var det på mange måder en skæbnesvanger affære, der fortalte os noget om det, som vi havde i vente, og i den forstand har den haft en omfattende betydning for det vestlige samfund. Sagen er nemlig, at Rushdieaffæren også er symptomatisk for mange af de værdi- og kultursammenstød, der også i dag præger vores samfund, og som fra tid til anden bryder ud i lys lue, og her taler jeg selvfølgelig om konflikter mellem på den ene side de frie samfund, vi har i Vesten, som Danmark hører til, og på den anden side de islamiske mørkemænd, der med al magt forsøger at indføre middelalderlige normer og værdier i vores samfund.

Træder man et skridt tilbage og betragter udviklingen fra Rushdiesagen i 1989 frem til nu, står det klart, at der går en lige linje fra Khomeinis fatwa over Muhammedkrisen i 2005 til angrebet på den franske satireavis Charlie Hebdo den 7. januar 2015. I alle tilfældene stødte en af vores mest hævdvundne værdier, ytringsfriheden, nemlig på islamismen, og i alle tilfældene førte sammenstødet til, at islamister truede med bål og brand, og at uskyldige mennesker blev dræbt. I den forstand er det afgørende, at vi tager truslerne mod Danmark og de frie samfund alvorligt, og af samme grund skal fatwaer og tilsvarende religiøse opfordringer til vold, drab og andre kriminelle handlinger naturligvis straffes så hårdt, vi kan inden for lovens rammer, og meget gerne hårdere, end tilfældet er i dag. Det vil vi meget gerne være med til at kigge på.

Men i kampen for vores værdier og vores frihed er det jo essentielt, at vi ikke skyller barnet ud med badevandet eller kæmper så hårdt for vores frihedsrettigheder, at vi indskrænker vores frihedsrettigheder eller nogle af de balancer, som vi har i et frit samfund, og derfor skal vi være sikre på, at vi ikke ofrer værdier, som vi forsøger at forsvare. I Venstre mener vi, at det er centralt, at man er meget forsigtig, når man sammenblander holdninger og handlinger og lovgiver om strafferet. Det er der ikke nogen sådan videre tradition for, og desværre er det lidt det, der lægges op til, når der foreslås, at en fatwa, altså en ytring og en opfordring til en handling, skal straffes efter samme strafferamme som selve den kriminelle handling, fatwaen opfordrer til.

I det lys kunne man argumentere for, at man så altså her sidestiller en ytring med en handling, og man skal her ikke misforstå mig. Vi mener i Venstre og går i den grad ind for, at opfordring til vold, drab og andre kriminelle handlinger skal straffes hårdt, og vi vil gerne skrue på det, men vi skal bare være forsigtige og ligesom finde den her balance. Men samtidig oplever vi jo så her, at vi må holde fast i, at den ytring, fatwaen, der opfordrer til at begå kriminalitet, adskiller sig fra det, man må begå med handlingen, eksempelvis vold og drab, hvis man havde fået fat i Salman Rushdie i sin tid eller Kurt Westergaard eller alle de andre, der har været underlagt det her rædselsregime. Og der er forskel på at sige noget og gøre noget, og det står vi fast på, og det forekommer os disproportionalt helt direkte at lade strafferammen for en fatwa blive afgjort af den kriminelle handling, som fatwaen opfordrer til, eller sagt på en anden måde: Vi forstår intentionerne bag forslaget, og selv om vi ikke kan støtte det, som det står nu, så vil vi meget gerne se på, om man kan kigge på, om man kan skrue op for straffene for fatwaer.

Med det sagt skulle mine indledende bemærkninger gerne have gjort det klart, at vi er fuldt bevidste om, hvad det er for en tendens, fatwaer opfordrer til, og et udtryk for en islamisering, en tendens, vi for alt i verden skal bekæmpe, og jeg ser frem til, at Dansk Folkeparti vil hjælpe os videre med, at vi får taget kampen med de her mørkemænd, der udsteder fatwaer, og også får dem straffet.

Tak. Der er et spørgsmål fra hr. Peter Skaarup.

Jeg vil egentlig bare lige først sige tak til Venstre for, at man forstår intentionen bag det her forslag og også er parat til at støtte en, må man forstå, højere strafferamme end de her sådan 3-4 år, hvis man nu kigger på de rammer, som er indeholdt i lovgivningen i dag.

Når det så er sagt, vil jeg bare lige spørge hr. Mads Fuglede, om hr. Mads Fuglede er enig i følgende betragtning: Noget af det mest farlige, vi måske har, når vi taler terrorisme, når vi taler ekstremisme i verden lige nu, er de såkaldte radikalisatorer, altså radikalisatorer, der kan udstede en fatwa, opfordre og animere andre til at gøre det, som de gerne vil have andre til at gøre, men som de ikke selv gør. Det er jo et problem, som PET beskæftiger sig meget med, og jeg kan huske, at den gode gamle PET-chef Jakob Scharf har udtalt sig om det nogle gange, hvor han siger, at det måske i virkeligheden er noget af det allerfarligste, vi har, for det er nogle mennesker, der får andre svage sjæle til at gøre det, som man gerne vil have gjort. Og det kan være mange flere, man opfordrer til at gøre det, end en enkelt person. Er hr. Mads Fuglede ikke enig i det budskab?

Ordføreren.

Det er jeg fuldstændig enig i, og det er jo meget problematisk, hvis man forestillede sig, at nogen kunne sidde i ly et sted og få andre til at udføre de her handlinger. Og det har vi jo eksempler på. Da Osama bin Laden selv opfordrede til en udåd og var med til at planlægge den, opfordrede han også andre til at følge i sit spor, og det trak et spor af blod og drab efter sig, men førte til, heldigvis, at man fik sat en stopper for det for 10 år siden. Så det er meget, meget problematisk, at der er mennesker, der har den her evne, og at der desværre også er lydhørhed hos alt for mange tilhørere, især iblandt tilhængere af radikal islam.

Hr. Peter Skaarup.

Når jeg spørger, er det også, fordi det er en problematik, uden det religiøse element, som vi også kender til fra bandekriminalitet i Danmark og mange andre steder i verden, at lederne ofte er dem, der ikke begår den kriminelle handling, men har nogle soldater udeomkring til at gøre det, som så opnår goodwill, fordi de gør sig fortjent til det ved at udføre drabet, eller hvad det nu er. Men lederne er jo i virkeligheden de farligste, fordi lederne er dem, der får andre til at gøre det beskidte arbejde. Overfører man det til fatwaen, er det farligt, fordi fatwaen er det, der får andre til at gøre det, som ham, der udsteder fatwaen, ikke selv får gjort.

Så det, jeg i virkeligheden vil frem til, er: Er det så egentlig ikke ytringen her, animeringen, radikaliseringen, der er det farlige og derfor skal dømmes meget, meget hårdt?

Ordføreren.

Jeg er enig i, at man skal dømme hårdere, end man gør i dag, og jeg er også enig i, at der kan være tilfælde, hvor ytringen faktisk er værre end den enkelte handling, hvis ytringen afstedkommer mange handlinger af samme slags. Og så må man se på det. Og jeg vil meget gerne være med til, og det vil vi i Venstre, at man kigger på, om man kan skærpe straffen på det her område. Men det sådan generelle er, at en ytring og en handling oftest er to forskellige ting, selv om der kan tænkes tilfælde, hvor det, som hr. Peter Skaarup var inde på, forholder sig anderledes.

Så siger vi tak til ordføreren, der er ikke flere spørgsmål. Vi skal lige have en gang afspritning.

Den næste ordfører er hr. Carl Valentin, SF. Værsgo.

Tak. SF's retsordfører, fru Karina Lorentzen Dehnhardt, kan desværre ikke være her, og jeg har derfor lovet at holde talen for hende.

Forslaget her skal kriminalisere fatwaer, der opfordrer til strafbare handlinger. Jeg må indrømme, at jeg har svært ved at se behovet for forslaget. Hvis vi havde en masse sager, hvor vi havde problemer med fatwaer, kunne vi overveje en eller anden form for reaktion.

Jeg kender naturligvis den mere end 30 år gamle fatwa mod Salman Rushdie, og det tror jeg nok man må sige var en alvorlig sag, der fik store konsekvenser for ham. Han måtte gå under jorden og levede i mange år i frygt for den dødsdom, der var nedkaldt over ham. Men det er helt ærligt lidt tyndt, at man i sit forslag henviser til noget, der angiveligt har været en fatwa fra far til søn i Frankrig. Jeg er simpelt hen ikke bekendt med, at der skulle være udstedt fatwaer i Danmark, som kan ses som konkrete trusler.

Dertil kommer – måske vigtigst af alt – at når det handler om de mange alvorlige forbrydelser, vil det nok falde ind under straffeloven allerede, f.eks. hvis der er tale om trusler, opfordring til had, opfordring til vold. Derfor er det simpelt hen svært at se behovet for det her forslag.

Endvidere er jeg meget enig med ministeren i, at man ikke skal udpege en enkelt religion. Ekstremisme må behandles som ekstremisme, uanset hvor det kommer fra.

På den baggrund stemmer SF nej til forslaget. Tak for ordet.

Der er et spørgsmål fra hr. Peter Skaarup.

Jeg må indrømme, at jeg bliver lidt betænkelig, når jeg hører SF's sådan skøjten hen over det her problem med et: Nå, ja, det var vist noget for 30-40 år siden med Salman Rushdie.

Vi har jo altså tegnere i Danmark, der lever i daglig utryghed. Vi har Kurt Vestergaard, der var tæt på at blive dræbt. Vi har Lars Hedegaard, der var tæt på at blive dræbt af vanvittige gerningsmænd. Husker ordføreren for SF ikke det?

Ordføreren.

Jo, helt bestemt. Og det tager vi da også meget, meget alvorligt. Men det betyder jo ikke, at man skal lave særlovgivning for fatwaer, og vi kan ikke nødvendigvis se, at der skulle være et behov for det. Det har jo ikke noget at gøre med, om man ikke tager det alvorligt, når der er trusler eller konkrete forsøg på vold eller drab mod en tegner eksempelvis, men det er bare lidt mærkværdigt at skulle gå ind og lave særlovgivning for fatwaer.

Hr. Peter Skaarup.

Jamen godt, at vi så er enige om, at det ikke kun handler om noget for 30-40 år siden og noget nede i Frankrig, men at vi faktisk har mennesker i Danmark, der lever i daglig utryghed, fordi der er nogle andre mennesker, ekstremister, der jagter dem på deres liv på grund af deres ytringer. Så kan SF kalde det en fatwa eller ikkefatwa. Sagen er, at der er nogle mennesker, der er jagtet vildt i Danmark – husk lige det: jagtet vildt i Danmark – fordi der er nogle mennesker, der vil tage deres liv, der vil dem rigtig ondt.

Der er det så bare, at jeg efterlyser en vis realisme. Vi er da også nødt til at se på straffelovgivningen, når det gælder at sætte ind over for dem, der kan finde på at jagte mennesker for deres ytringer, deres tegninger i Danmark.

Ordføreren.

Jeg er egentlig ret ked af, hvis min tale blev opfattet, som om vi ikke tager det alvorligt, når mennesker bliver jagtet på baggrund af deres ytringer, for jeg synes, det er et ekstremt alvorligt problem, som jo ikke kun er set her i Danmark. Der har været mange andre sager.

Jeg har f.eks. også selv i min egen lejlighed derhjemme en Muhammedtegning hængende fra Charlie Hebdo. Jeg synes, at det var meget alvorligt, og det er noget, der berører mig rigtig meget. Så det er jeg egentlig meget optaget af.

Jeg synes bare, at det er lidt mærkværdigt, at man vil lave særlovgivning her. Men hvis der på nogen måde er brug for at stramme lovgivningen op i forhold til det, så er vi jo sådan set enige i, at man godt kan gøre det – bare man ikke laver særlovgivning for fatwaer.

Så siger vi tak til ordføreren. Og der ser ikke ud til at være en ordfører fra Radikale til stede, så vi går videre i rækken. Den næste ordfører er fru Rosa Lund fra Enhedslisten, som i hvert fald er til stede. Velkommen til. Værsgo.

Tak. Jeg har lovet at hilse fra Radikale, som desværre ikke kunne være her i dag, og sige, at de ikke kan støtte det her beslutningsforslag.

Jeg vil gerne starte med at læse op fra straffelovens § 23:

»Den for en lovovertrædelse givne straffebestemmelse omfatter alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til gerningen«.

Hvis jeg skal oversætte det, der står – for det kan jeg næsten lidt fornemme jeg skal, når nu Dansk Folkeparti stiller det her forslag – ja, så står der, at man straffes på lige fod, hvis man ved tilskyndelse og råd har opfordret nogle andre til at begå noget strafbart. Så hvorfor har vi egentlig behov for selvstændigt at skulle kriminalisere ting, som allerede er kriminelle? Det har jeg lidt svært ved at forstå. Strafferammen for tilskyndelse er også den samme som for den, der konkret begår forbrydelsen. Så på den måde vil det heller ikke have nogen effekt på strafudmålingen, hvis vi selvstændigt kriminaliserer en religiøs fatwa eller andre ting, der skulle opfordre til ulovligheder.

Jeg kan forstå på bemærkningerne til forslaget, at man ønsker at straffe opfordringer til vold og drab hårdere, hvis de er begrundet i religiøs ekstremisme, end hvis de ikke er begrundet i religiøs ekstremisme. Og det forstår jeg ikke. Som en, der ofte får trusler, også på mit liv, vil jeg vove den påstand, at det er lige slemt hver gang, uanset hvad det bunder i. Om det skyldes mit røde hår, mit røde hjerte eller mit røde strikketøj, så er det sådan set lige hårdt hver gang.

Det er ikke i orden at opfordre til vold eller drab på andre. Og netop den form for medvirken er en selvstændig kriminalisering i straffeloven allerede i dag, og det kan give præcis den samme straf som til den, der udfører selve handlingen. For det er lige præcis lige så alvorligt – så langt er jeg dog enig med Dansk Folkeparti. Men om det er en religiøs ekstremist, en højreradikal ekstremist eller bare en person, som ikke kan respektere andre mennesker, er sådan set fuldstændig ligegyldigt. Jeg er nu ret sikker på, at min mor bliver lige så ked af det, hvis jeg bliver dræbt, uanset hvem det er, der har slået mig ihjel.

Så for at opsummere er det, der bliver foreslået, i min optik allerede kriminelt, og det synes jeg egentlig er en god ting. Og jeg mener ikke, at der er behov for en selvstændig kriminalisering, som alene er begrundet i kriminalitet, der bygger på religiøs ekstremisme. Derfor kan Enhedslisten ikke støtte forslaget.

Der er et spørgsmål fra hr. Peter Skaarup.

Jeg må indrømme, at jeg blev lidt provokeret. Et er, og der er jeg fuldstændig på linje med fru Rosa Lund, at man selvfølgelig skal have lov til at ytre sig i fred, og det gælder også fru Rosa Lund og andre politikere, og man skal f.eks. have lov til at sige sin mening uden at blive udsat for trusler, også dødstrusler, som jeg nogle gange oplever nogen blive på sociale medier.

Når det så er sagt, handler fatwaer jo om noget andet, for her taler vi om en religiøs vejledning. Det er en religiøs vejledning, der har til formål at vejlede en hel masse mennesker i, at nu gælder det om at ville fru Rosa Lund eller Kurt Westergaard eller Salman Rushdie, eller hvem det nu er, til livs, og der må vi bare erkende, at man har forsøgt i stort tal at gøre alvor af det. Der er rigtig mange mennesker, der har forsøgt at gøre alvor af det budskab, den vejledning, der ligger i fatwaen, og det er derfor, vi har kig på det, fordi vi har oplevet situationen med gymnasielæreren i Frankrig, vi har oplevet det med Kurt Westergaard, vi har oplevet det med Lars Hedegaard, vi har oplevet mange i Danmark, desværre, der føler sig truet på livet på baggrund af religiøs vejledning. Det er derfor, vi i særlig grad har øje på det. Men så kan jeg bare ikke forstå, at Enhedslisten ikke også er enig i det, altså at vi skal den her ekstremisme til livs.

Ordføreren.

Jamen det er jeg såmænd også enig i, men sagen er bare den, at det er kriminelt i forvejen, hr. Peter Skaarup, og derfor ser jeg ikke nogen grund til at lave en yderligere kriminalisering. Jeg kan ikke se, hvad formålet skulle være, for strafudmålingen vil jo ende med at blive præcis den samme. Så Dansk Folkeparti og hr. Peter Skaarup har jo fuldstændig ret i, at ytringsfriheden har trange kår, og det har den af mange årsager. Vi ved, at der f.eks. er mange kvinder, som afholder sig fra at deltage i den offentlige debat på baggrund af trusler, og så har vi de her situationer, som hr. Peter Skaarup refererer til, som jo også er et bevis på, at ytringsfriheden har trange kår. Men det, Dansk Folkeparti foreslår her, er bare kriminelt i forvejen, og derfor ser jeg ikke nogen grund til at gøre det kriminelt en gang til.

Hr. Peter Skaarup.

Og det har fru Rosa Lund jo ret i. I princippet er trusler kriminelt i forvejen. Enhedslisten og Dansk Folkeparti har så været enige om, at der kan være brug for, at vi strammer skruen på nogle områder, hvor vi i særlig grad vil sætte ind, identitetstyveri f.eks., og her vil vi gerne i særlig grad pege ud i straffeloven, at det er kriminelt, og at vi skal sætte ind over for det. Her siger Dansk Folkeparti så, at nu er vi også klar over, at fatwaer er et særligt problem, og at det er nødvendigt helt specifikt at angribe det, også med nogle væsentlig højere straffe end det, der ligger i straffeloven i dag. Det er egentlig det, forslaget handler om, så hvorfor ikke bare støtte det?

Ordføreren.

Fordi jeg mener, det er unødvendigt. Simpelt hen. Det er kriminelt i forvejen. Det er fuldstændig rigtigt, at Enhedslisten og Dansk Folkeparti har en enighed om identitetstyveri, og der skal paragrafferne se lidt anderledes ud, men det har jo lige så meget at gøre med, at det jo – desværre, kan man sige – er blevet meget nemmere at begå identitetstyveri på grund af internettet, og der er vores straffelov simpelt hen ikke opdateret. Jeg ser simpelt hen ikke det behov, som Dansk Folkeparti ser her. Men jeg må også sige, at jeg da er glad for, at det er kriminelt i forvejen, og jeg kunne aldrig finde på at foreslå, at straffelovens § 23 skulle afskaffes.

Så siger vi tak til ordføreren. Den næste ordfører, vi skal have herop, er hr. Mads Andersen, Konservative. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Jeg er glad for, at hr. Mads Fuglede lige fik nævnt, at der også skete gode ting i 1989 – det siger min mor da i hvert fald også – nærmere betegnet den 24. april, men det er så en anden snak.

Tak til Dansk Folkeparti for forslaget. Jeg tror eller ved egentlig, at de fleste bliver forskrækkede og forfærdede over episoder som den, der skete i Frankrig, hvor den her lærer blev dræbt på absolut brutal vis af en elev, som i øvrigt var blevet opfordret til det – i hvert fald angiveligt – via en religiøs motiveret fatwa fra elevens far. Opfordringer til voldshandlinger og drab på andre mennesker og trusler om det skal straffes hårdt, selvfølgelig også, når det sker med en religiøs fatwa som motiv. For ganske kort tid siden havde vi fra Det Konservative Folkepartis side adskillige sager på dagsordenen hernede i Folketingssalen, som handlede om strafskærpelse, bl.a. i forhold til trusler mod ytringsfriheden. Efterhånden har der været en række sager, hvor der kunne tegne sig et bredt flertal for at strafskærpe på en lang række områder. Opfordringer til vold og drab med religiøst motiv bør være noget, vi tager med i de drøftelser. Det er desværre noget, som vi har set for meget af i de seneste mange år, og der kan trækkes en ret tydelig parallel til terror.

Vi har så i Det Konservative Folkeparti også et par ting, som gør, at kæden hopper af i forhold til forslaget, f.eks. når forslagsstillerne foreslår, at strafudmålingen for opfordringen skal være den samme som for udførelsen, altså at den, der udsteder en fatwa, som f.eks. opfordrer til drab, idømmes samme straf, som der idømmes for selve drabet .Det kunne vi godt tænke os at få kigget lidt ind i. Samtidig har vi i kredsen her også før diskuteret, om vi nødvendigvis skal have en selvstændig paragraf for alt, eller om den her skærpelse kunne indeholdes i den nuværende paragraf. Det vil vi lade være op til de politiske drøftelser. På den måde kan vi måske i virkeligheden også udvide lige præcis forslaget her til at handle om alle religiøse opfordringer og ikke nødvendigvis kun om fatwaer.

Vi bakker fuldstændig op om intentionen om at skærpe straffen for religiøse opfordringer til voldelige handlinger og tager meget gerne forslaget med i Retsudvalget og drøfter det videre, men vi kan ikke støtte forslaget, som det ligger her. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Den næste ordfører er fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Jeg har netop erfaret, at fru Rosa Lund havde fået min tale med sig fra printeren, og jeg er så ærgerlig over, at det ikke skete, før fru Rosa Lund gik på talerstolen, for det havde da været en fornøjelse at høre min tale fra Enhedslisten. Men altså, det skal naturligvis være forbudt at opfordre eller tilskynde til strafbare forhold, også når tilskyndelsen sker med religiøse motiver. Religiøse fatwaer, der opfordrer til strafbare forhold, har store konsekvenser for de borgere, som rammes, uanset om det er fatwaer udstedt mod grupper eller enkeltpersoner. Hvis man opfordrer eller tilskynder til en forbrydelse, skal man straffes, og man skal straffes hårdt. Er man udlænding, skal man udvises konsekvent og efter første dom. Vi skal ikke acceptere, at forbrydere kan dække sig ind under religion, politik eller ideologi, hvis de opfordrer til strafbare forhold.

Såfremt der i dag er huller i lovgivningen, som indebærer, at religiøse fatwaer, der opfordrer til strafbare forhold, kan være lovlige, skal de huller naturligvis lukkes. Vi ser derfor positivt på, at regeringen vil undersøge, om loven kan strammes op, og Nye Borgerlige støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Det ser ikke ud til, at der er nogen ordfører fra Liberal Alliance og heller ikke fra Kristendemokraterne, så vi går over til ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Og tak for den forholdsvis positive behandling af det her forslag om religiøse fatwaer og særskilt kriminalisering af det, som er det, der ligger i beslutningsforslaget.

Det, som vi hæfter os ved efter at have fulgt debatten, er, at regeringen vil sætte noget arbejde i gang for at vurdere, om den mener, at der skal strammes op på nogle ting. Jeg var ikke helt tilfreds med ministerens konklusioner, for jeg synes jo, der skal ske noget nu, men trods alt må vi da kigge på det, som på et tidspunkt kommer fra regeringen. Derimod oplevede jeg en helt anden positiv modtagelse hos Venstre, Konservative og Nye Borgerlige – så tak for det. Jeg håber på, at vi, hvis ikke den nuværende regering er indstillet på det, måske på et tidspunkt kan få et flertal uden om regeringen, der så kan gøre noget, for det er der brug for.

Hvorfor er der så det? Det er der jo, fordi Danmark og de vestlige lande har oplevet en voldsomt stor indvandring fra de såkaldte med et fint ord MENAPT-lande, som omfatter Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Tyrkiet. Fra de lande er der kommet rigtig mange indvandrere til Europa, herunder Danmark, og nogle opfører sig ordentligt, nogle vil gerne Danmark og de vestlige lande og bidrager, men der er desværre også et stort antal, som er uoverskueligt svære at integrere, og som altid vil forsøge at forandre vores verden, kultur og identitet – det er noget, der bliver ved med at dukke op, og vi kan jo se på de daglige reportager i avisspalterne, hvad der foregår blandt klaner og bander og i ghettoer osv. osv. Alle os, der sidder herinde, kender til alle problemerne, men vi har tit bare ikke gjort nok ved dem, og det er der brug for, også på det her område.

Vi ønsker altså en reel kriminalisering af religiøse fatwaer, og man kan jo sige – jeg var lidt inde på det i forbindelse med de korte bemærkninger – at forskellen på de trusler, som nogle kender til fra sociale medier, hvor visse personer truer med bål og brand, er jo, at der her er tale om en religiøs vejledning, der bliver udstedt, med udgangspunkt i Koranen, og det er en vejledning, der ansporer andre til at begå kriminalitet. Det er altså en radikaliseret vejledning, som går ud over alt, hvad et normalt vestligt retssamfund ønsker sig, og som er umuligt at styre for et vestligt retssamfund, fordi det simpelt hen kører på et højere plan, end vi kan tænke os til.

Sidst vi hørte om det i den offentlige debat, var jo i forbindelse med den franske underviser Samuel Paty, som, fordi han tillod sig at fremvise nogle tegninger for en skoleklasse som en del af undervisningen om ytringsfrihed, endte med at blive halshugget af en islamist. Og hvorfor gjorde han det? Det var, fordi den her islamist havde set en opfordring, en fatwa, som betød, at man seriøst kunne stræbe den her lærer efter livet og dræbe ham, og det skete så.

Det er jo desværre ikke en enestående ting, det er ikke noget, vi altid hører om, men det er noget, der foregår i den virkelige verden, og i Vesten har vi jo ikke mindst, som flere også har været inde på, hørt om det, da Irans Ayatollah Khomeini udstedte en fatwa mod Salman Rushdie, fordi han havde formastet sig til at skrive bogen »De sataniske vers«. Den religiøse dødsdom blev udstedt på det pågældende tidspunkt i 1980'erne, og det er en dødsdom, som Salman Rushdie stadig væk lever med. Mig bekendt står vi nu i en situation, hvor der også i Danmark er personer, der er truet på deres liv. Vi har set vanvittige, bestialske forsøg på drab på tegneren Kurt Westergaard, på forfatteren Lars Hedegaard, og vi har desværre kunnet konstatere, at der er folk i Danmark, der også er parate til at gøre alvor af de trusler, som kommer fra den muslimske verden.

Så helt utopisk er det altså desværre ikke at forestille sig, at sådan noget kan forekomme herhjemme. Det har faktisk været tæt på, og det er meget naivt, når nogen her fra talerstolen siger: Nåh ja, men det er jo kriminaliseret, hvad er det for noget at komme med? Det behøver vi slet ikke, for man kan jo få 3 års fængsel, strafferammen er god nok osv. osv. Jeg hørte SF's ordfører skøjte voldsomt hen over den her sag, men problemet er, at det kan blive virkelighed, og det kan det blive lige straks, og regeringen har så et juridisk arbejde i gang, som kommer til et resultat om et år, men inden da kan der desværre være sket rigtig meget på det her område, og det vil vi ikke tolerere i Dansk Folkeparti. Derfor vil vi gerne have, at regeringen gør noget nu, og at vi under udvalgsbehandlingen af det her forslag finder frem til en løsning, sådan at vi særskilt kan få kriminaliseret udstedte fatwaer.

Når vi så har fået det gennemført, kan vi stadig væk ikke forhindre skøre muslimer, der kaster om sig med trusler og alt muligt andet, men vi kan da i det mindste gøre det sådan, at det bliver straffet på samme vis som det, de opfordrer andre til at begå af kriminalitet. Det er da et mindstemål, vi kunne vedtage herinde i Folketinget, hvis vi ville, og der er jeg så lidt ærgerlig over, at der ikke har været fuld opbakning til lige præcis det, for det ville være det reelle at gøre i den her situation.

Vi har i Dansk Folkeparti her i debatten i dag prøvet at pege på det, som ikke har noget med religiøse fatwaer at gøre, men som er den verden, vi lever i med bander i Danmark, for der lever vi jo netop i en verden, hvor anførerne, lederne, siger til deres soldater: Nu skal I gøre det og det, nu skal I dræbe den og den, eller nu skal I skade den og den. Her kender vi jo lige præcis fænomenet, at nogle ledere, nogle lanterner, viser deres undersåtter og soldater, disciple, eller hvad man nu kalder dem, hvad de skal gøre i situationer, som vi også ser med fatwaer. Uden sammenligning i øvrigt er bandelederne jo dem, der udsteder fatwaerne, som sidder bag ved det hele og tænker tanker og siger: Her skal vi likvidere den og den person. Og bandelederne er altså de værste i den her sammenhæng. Fatwaerne er de værste, radikalisatorerne er de værste, for det er radikalisatorerne, der betyder, at ting kommer til at ske. Det var ikke sket, hvis ikke der havde været en fatwa, det var ikke sket, hvis ikke der havde været en ordre fra bandelederen, og derfor er det vigtigt at gøre noget på det her punkt.

Så vi ønsker i Dansk Folkeparti at være på forkant med den her udvikling, vi ønsker, at vi skal gøre noget, før det går galt, og sende et signal om, at opfordrer man til kriminalitet, skal man ikke kunne gemme sig bag religiøse tekster og fortolkninger. Så de handlinger og de ytringer, man fremsiger, skal man stå til ansvar for, så man bliver straffet på nøjagtig samme måde som den, der løfter opfordringen til reelle handlinger. Og det er det, der mangler i straffeloven i dag.

Hvis ikke det skulle være slået fast før, da man læste beslutningsforslaget, har jeg i hvert fald forsøgt at slå det fast her fra talerstolen, nemlig at det er det, der mangler i straffeloven i dag, lige så vel som at vi mangler at tage hensyn til andre ting, specifikke ting, i dag, der foregår i vores samfund, der hele tiden udvikler sig. Og der skal vi være parate til at ændre, vedligeholde, justere den nuværende straffelov, og det kæmper vi for i Dansk Folkeparti, altså at vi får et flertal herinde til at se, at det skal vi være forberedt på. Vi skal handle, før det går galt.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.