Tak for det, formand. Det er godt, at man trods alt skal være til stede i salen for at kunne få ordet. (Den fg. formand (Christian Juhl): Sådan er det). Sådan er det nemlig. Jeg vil også sige tak for debatten og de bemærkninger, der er kommet til forslaget her. Covid-19-krisen har fungeret som en form for forstørrelsesglas på den globale ulighed. Den voldsomme ulighed, der er i sundhed og i adgang til vacciner, er blevet særdeles tydelig under den her krise. Man kan jo bare lige nu se på Indien, som i de her uger er ramt af en decideret sundhedskatastrofe, uden at de kan vaccinere deres egen befolkning – mennesker, som i forvejen lever tæt og udsat, og som har ekstremt begrænset adgang til nødvendige sundhedsfaciliteter. Desværre har vi også set velstillede lande nedprioritere den internationale solidaritet, og vi har været vidne til og selv taget del i en vaccinehamstring eller vaccinenationalisme.
WHO har for nylig vurderet, at 70 pct. af verdens befolkning skal have immunitet for at kunne stoppe pandemien. Ifølge WHO er det kun 0,3 pct. af de vacciner, der er blevet fordelt, der er blevet brugt i verdens lavindkomstlande. 87 pct. af vaccinerne er gået til rige lande. I vores del af verden er op til en ud af fire blevet vaccineret. I lavindkomstlande er det omkring 1 ud af 500. Det er altså en slående forskel, som kræver, at vi tager et større globalt ansvar for at sikre vacciner til alle.
COVAX-initiativet er et fremragende initiativ og en helt afgørende mekanisme for at sikre, at verdens udsatte mennesker og lavindkomstlande kan modtage vacciner. COVAX har sat et mål om at skaffe vacciner til 20 pct. af befolkningen i de 92 lande, som er en del af vaccinationsprogrammet. Men desværre er COVAX allerede nu bagud med udrulningen. Her har vi en konkret mulighed for at hjælpe ved at donere de vacciner, som vi ikke selv skal bruge. Det er vigtigt at understrege, at det, vi lægger op til, er en principbeslutning. Donation skal ske med respekt for vores nationale vaccineprogram, eventuelle tilvalgsordninger, genvaccinationsbehov og alt det, som ikke kan forudses her, hvor vi står i dag. Med en principbeslutning ønsker vi at sikre, at alle de vacciner, som kan komme i overskud, bliver brugt bedst muligt og ikke ender med at stå og støve i en fryser på Amager eller allerværst må smides ud i skraldespanden, når de overskrider deres udløbsdato.
Det, vi foreslår i dag, handler udelukkende om vacciner, vi ikke skal bruge, eller som vi ikke kan nå at bruge, inden de forældes. Vi har stor forståelse for, at det skal være praktisk muligt, men vi håber, at denne principbeslutning kan skabe det bedste afsæt for at handle. Det er positivt, at regeringen har afsat 100 mio. kr. til COVAX, men penge alene kan ikke gøre det, al den stund at COVAX mangler vacciner. Norge har allerede doneret vacciner til COVAX, det samme har både Frankrig og New Zealand. For få dage siden annoncerede Sverige, at man vil donere en million doser vaccine til COVAX. Så vi ved, at det kan lade sig gøre, og andre lande har valgt at tage det ansvar.
Alle muligheder for donation bør undersøges med en konstruktiv tilgang. Vi ved, at den tid, vi spilder, spiller en kæmpestor rolle. Såfremt det er muligt, skal vi arbejde for, at vores donation sker, ved at vi direkte overdrager de forudbestilte vacciner, altså dem, vi har købsoptioner på, til andre lande, så vaccinerne kan overdrages direkte fra produktionsfaciliteten. Det er det, som vi også ved regeringen selv anbefaler, fordi det er det, COVAX ønsker. Med hensyn til de vaccinedoser, som allerede er kommet til Danmark, og som vi ikke får brug for, skal vi afklare, om COVAX er interesseret i at modtage dem eller stå for en fordeling og den globale prioritering, eller om vi blot skal donere dem bilateralt til lande i stor nød som f.eks. aktuelt Indien.
Det er vigtigt for os at understrege, at donation af overskudsvacciner ikke er en langsigtet løsning på de strukturelle udfordringer, som er forbundet med det globale patentsystem og medicinalvirksomhedernes rolle og dominans. Igennem pandemien har vi desværre set de mere privilegerede lande blokere for en suspendering af de licenser, som WTO's regler giver mulighed for i tilfælde af en folkesundhedskrise. Det kommer vi til fortsat at forfølge. Her og nu er det vigtigt, at vi forfølger alle spor for at sikre, at flest mulige vacciner når ud til dem, der er allermest udsatte. For os handler det både om at udvise global solidaritet og om vores alle sammens sundhed og sikkerhed. For som flere allerede har nævnt: Ingen er sikre, før alle er sikre.
Vi foreslår, at vi forsøger at lave en fælles beretning og ser, om vi ikke kan samle et flertal for en principbeslutning om ikke at smide vacciner ud i fremtiden, hvor vores behov er dækket, men hvor store dele af resten af verden fortsat vil skrige på at få vacciner nok til deres befolkninger. Det handler både om globalt ansvar og solidaritet, men det handler også om at beskytte os selv og resten af verden mod en pandemi, hvor der opstår nye, muligvis resistente, varianter, jo længere tid pandemien hærger.
Med de bemærkninger, der er faldet her under behandlingen, ser jeg egentlig også rimelig fortrøstningsfuldt på, at vi kan nå en form for fælles beretning. Jeg er stadig væk temmelig uforstående over for de forbehold, der er fra regeringen og Socialdemokratiets side, og som jeg også kan høre sådan til dels i hvert fald deles af Venstre, i forhold til hvor de overskydende vacciner, vi måtte stå med, så skal doneres til. For mig at se er der ikke andre oplagte muligheder end at donere dem til COVAX, netop fordi vi dér kan tage vores globale ansvar, men selv hvis man skulle overveje de geopolitiske udfordringer, der måtte være, har jeg svært ved at se andet, end at det, at vi netop kan donere til COVAX, da også i geopolitisk sammenhæng vil stille os væsentlig bedre, end hvis det primært er, lad os bare sige Rusland eller Kina, der kommer til primært at donere vacciner.
Så af mange grunde synes jeg, det er helt oplagt, at vi påtager os vores globale ansvar i forhold til den her epidemi og derfor naturligvis også donerer de vacciner, som vi ikke selv kommer til at skulle bruge, til netop COVAX-initiativet, fordi det er dem, der både har kendskabet og muligheden for at kunne sikre, at vaccinerne bliver rullet ud, og også kan være med til at sikre logistikken i forhold til det, altså at vaccinerne reelt set kommer ud.
Så står vi jo fortsat med en kæmpestor udfordring i forhold til den globale ulighed, for det her er bare et eksempel på, at goderne i verden er ekstremt ulige fordelt, og i forhold til det at sikre helt basale sundhedsydelser i de dele af verden, hvor der er allermest brug for det, er der stadig væk et skrigende behov, og der er et skrigende behov for hjælp, for det her handler ikke kun om vacciner, det handler også om en helt basal infrastruktur til at sikre, at de her mennesker også kan få en vaccination.
Jeg ser frem til, at vi forhåbentlig i fællesskab kan lande en beretning, hvor der kan opnås enighed om en principbeslutning om, at overskydende vacciner doneres til COVAX, og at vi dermed så også er med til at løfte vores del af det globale ansvar. Tak.