Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 126:

Forslag til folketingsbeslutning om at give unge i efterværn ret til at modtage su, mens de er under uddannelse.

Af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) m.fl.

(Fremsættelse 26.01.2021).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er uddannelses- og forskningsministeren.

Tak for det, formand. Må jeg ikke starte med at sige, at det glæder mig usigeligt, at lige præcis den bemanding er gældende, når vi skal diskutere su og efterværn, for det ved jeg er noget, som fylder rigtig meget for formanden og for rigtig mange andre her i salen. Så både tak for engagementet derfra, tak for engagementet fra DF's side og fra andre ordføreres side, som over den seneste periode har presset på, for at vi finder en løsning på den her vigtige problemstilling. Jeg håber, det er noget, vi kan løse i fællesskab.

Forslagsstillerne ønsker, at regeringen i det her folketingsår sikrer, at unge i efterværn, som går på en uddannelse, der er su-berettiget, også får ret til at modtage su, medmindre den unge får anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne. Det er en målsætning, som regeringen deler. Unge i efterværn på et anbringelsessted skal selvfølgelig have mulighed for at søge om su på lige vilkår med andre unge, for ellers sender det både et forkert signal til dem om, at de er anderledes end de andre på deres studie, og det kan også mindske motivationen til at gennemføre en uddannelse og dermed i sidste ende fastholde de unge i det kommunale system. Intet af det ønsker vi.

Derfor har jeg også for noget tid siden tilkendegivet, at regeringen er villig til at se på det her, og vi har faktisk undersøgt mulighederne for en løsning. I dag har unge i efterværn på et anbringelsessted, som er i gang med en uddannelse, ikke ret til su, da efterværnet betragtes som en anden offentlig forsørgelse, der dækker den unges daglige livsførelse. For at unge i efterværn kan få mulighed for at søge om su på lige vilkår med andre unge, skal kommunen træffe afgørelse om egenbetaling over for den unge efter reglerne på det sociale område, og den unge må heller ikke modtage andre ydelser, der skal dække leveomkostningerne. Der skal derfor ske en præcisering af vejledningerne på socialområdet og på su-området for at give tydelige rammer. Det gælder bl.a. rammerne for egenbetaling i vejledningerne på socialområdet.

Så en løsning er sådan set på plads, men det vil jo betyde merudgifter til su, fordi en ny gruppe af unge bliver su-berettiget, og derfor er det oplagt at se på en finansiering i vores su-forligskreds, inden løsningen kan gennemføres. Det har vi tidligere givet håndslag på, og det mener jeg stadig væk bør gælde. Jeg har i efteråret 2020, altså for få måneder siden, orienteret su-forligskredsen om løsningskonceptet, som jeg lige har beskrevet, herunder også at det vil kræve noget finansiering, som vi må afklare sammen.

Vurderingen er, at det her vil koste i omegnen af 22 mio. kr. i direkte su til den her gruppe, men vi er desuden også blevet opmærksomme på, at der vil være en afledt effekt på fgu-skoleydelsen, fordi reglerne her lægger sig op ad su-reglerne, og det betyder, at der vil være en supplerende årlig merudgift på omkring 17,7 mio. kr., der også kræver finansiering, altså alt i alt omkring 40 mio. kr. årligt. De penge skal selvfølgelig findes, før vi kan træffe beslutningen.

Dagens debat er derfor også en god anledning for mig til at gentage, at regeringen fuldt ud fortsat bakker op om intentionerne i forslaget, og selvfølgelig skal det her på plads. Men da der ikke ligger nogen finansiering i forslaget, kan regeringen ikke støtte det, der ligger, men til gengæld håber jeg, at vi kan gøre det, vi hele tiden har haft aftalt med hinanden, nemlig at få landet det her i aftalekredsen eller i forligskredsen for su, hvor vi så også i fællesskab kan finde pengene. Det håber jeg selvfølgelig forslagsstillerne kan tilslutte sig. Endnu en gang tak for engagementet i, hvad jeg synes er en rigtig vigtig sag. Tak for ordet.

Tak for det. Og der er nogle korte bemærkninger. Først er det fru Astrid Carøe.

Tak for det. Og også tak for rosen til vores socialordfører, som har løftet den her sag i mange år efterhånden. Det, jeg godt kunne tænke mig at spørge ministeren om, vedrører, at vi tidligere fik et svar fra ministeren om, at det her er en beslutning, der skal tages i su-forligskredsen, og at alle partierne i su-forligskredsen skulle være enige. Er det stadig væk ministerens opfattelse, at det her er noget, der er forligsbelagt?

Ministeren.

Jeg mener, at det er naturligt at tage den her drøftelse i su-forligskredsen, da der er tale om en ny gruppe, som skal have adgang til su – også selv om løsningen ikke ændrer på de grundlæggende betingelser for at kunne få su. Så det glæder mig da sådan set, at det lader til, at der er sådan en ret bred opbakning til at få det her på plads i su-forligskredsen, hvor vi jo så også har muligheden for i fællesskab at finde finansieringen.

Der er ikke noget opfølgende spørgsmål fra fru Astrid Carøe. Så er det hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Tak for det. Og tak for ministerens tale. Jeg er selvfølgelig glad for at høre, at ministeren er indstillet på, at vi skal løse det her. Det, jeg bare er nødt til at spørge om, er, at når løsningen har ligget der siden i efteråret og udfordringen har ligget der i nogle år efterhånden, hvorfor har vi så ikke løst det før nu? Altså, hvorfor er det først nu her, når vi presser på og får det her ned i salen, at ministeren siger: Så, nu må vi komme i gang med at løse det? Hvorfor har ministeren ikke indkaldt til forhandlinger i kredsen før i dag?

Ministeren.

Jeg skal ikke kunne svare på, hvorfor det ikke er sket før min tid. Jeg kan jo konstatere, når jeg læser tilbage i papirerne, at det her er noget, der har været opmærksomhed på og drøftelser om i efterhånden lang tid. Jeg kan bare sige, at den drøftelse, vi har haft her i kredsen med mig som minister, har været hundrede procent oprigtig. Og derfor har vi også netop i efteråret fremsendt – både på skrift og med en mundtlig orientering – hvad en mulig landingsbane kunne være, selvfølgelig i samarbejde med social- og indenrigsministeren på det tidspunkt.

Der er en helt oprigtig vilje til at forhandle det her. Der er også rigtig mange ting at håndtere for alle, der er i politik lige nu, og måske har det spillet ind, med hensyn til at ting kan tage lidt længere tid. Men der er absolut ikke tale om modvilje fra min side; tværtimod ligger der jo netop af samme grund en løsning.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Nu kan man sige, at det jo ikke er det eneste, vi venter på ministeren får taget fat i, så vi kan komme videre – det gælder rigtig mange ting – men her er der tale om en relativt enkel løsning. Løsningen er kommet, og det er måneder siden, at vi har fået besked om det.

Så kan det også, når regeringen nu her i januar kom med et udspil, der hedder »Børnene Først«, hvor den her gruppe også er involveret, og hvor man også taler om, at den her gruppe skal have ekstra tid til f.eks. at tage en ungdomsuddannelse, undre mig, at regeringen ikke tager den her løsning med og får det med i sådan et udspil om lige præcis den her gruppe. Hvordan kan det være, når man nu har lavet det her for bare en måned siden, hvor man har kendt løsningen, og man har kendt til problemet i årevis?

Ministeren.

Men det er min klare opfattelse, at vi er i gang med en dialog, hvor regeringen har prøvet at finde en løsning, og hvor vi i fællesskab har lovet hinanden at prøve at finde finansieringen til de nu omkring 40 mio. kr. Jeg bemærker jo også, at ordføreren i den her sammenhæng heller ikke har fundet finansieringen. Så selvfølgelig er det en opgave, vi har lovet hinanden at gå til i fællesskab, og det har jeg fortsat intentioner om.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Jo, der er lige kommet ønske om en kort bemærkning fra fru Ulla Tørnæs. Værsgo.

Tak. Det, der lige bragte mig til at stille et spørgsmål, var, at ministeren sagde, at vi er i dialog om at finde en løsning. Det er lidt ukendt for mig. Nu har jeg været ordfører på området i den tid, hvor ministeren har været minister, og ud over at ministeren kort orienterede om efterværn på et møde i forligskredsen, erindrer jeg ikke, at der har været en dialog som sådan imellem forligspartierne om at finde en løsning. Det er jo præcis derfor, forslaget er fremsat i Folketinget her.

Ministeren.

Det, forslaget i virkeligheden bekræfter i dag, er jo det, vi allerede har sagt til hinanden vi vil. Løsningen er ovenikøbet fundet på tværs af ministerier. Til trods for coronahåndtering osv. har vi faktisk prioriteret at få lagt et løsningsforslag frem til su-forligskredsen. Det, der udestår, er jo finansieringen. Det gør den fortsat, efter at vi har været i salen i dag, og den synes jeg da vi her har en god anledning til at genbekræfte over for hinanden vi stadig har en intention om at finde i fællesskab.

Fru Ulla Tørnæs.

Nu er jeg personligt af den opfattelse, at det er ministeren, som sidder i førersædet, og derfor mener jeg også, at det er ministeren, der skal spille ud med et forslag til, hvordan man så kan tilvejebringe finansieringen, så vi kan komme i mål. Ellers er det jo som at danse rundt omkring den varme grød, og så kan man fortsætte den her diskussion i uendelighed, uden at man når i mål, og det synes jeg er ærgerligt. Det er ærgerligt for de unge mennesker, som det handler om, og derfor vil jeg bare høre, om ikke ministeren har overvejet, hvordan vi kommer i mål her.

Ministeren.

Jeg kan til fulde bekræfte, at jeg selvfølgelig ser et særligt ansvar ligge på ministerens bord. Derfor er det selvfølgelig også overvejelser, vi gør os, og jeg vil godt genbekræfte her i dag både over for ordføreren for forslagsstillerne, men også over for alle andre her i salen, som har presset på for det her igennem længere tid – og vi har haft en dialog, hvor vi har udtrykt en fælles bekymring for de her unge mennesker – at det kommer vi til at drøfte. Og det vil jeg meget gerne drøfte.

Tak. Så er det hr. Bruno Jerup.

Ministeren omtalte, at der var nogle udgifter forbundet med at lave den her su-ordning for unge på efterværn. Men som jeg også forstår på ministerens tale, ligger der også det i det, at der er nogle ændringer i den vejledning, der skal være om deres egenbetaling. Det betyder jo, som jeg lige hører det, at der så må være indlejret en besparelse i det, men det bliver så på kommunalt niveau. Har ministeren vurderet eller regnet på, hvilket beløb vi snakker om set i forhold til de 40 mio. kr. Hvor mange penge er det så, vi faktisk kræver som egenbetaling fra de unge mennesker?

Ministeren.

Det er rigtigt forstået, at i det øjeblik et ungt menneske har en indtægt, vil der ligge en kommunal vurdering af egenbetalingen, men hvad angår, hvordan det konkret skal folde sig ud, og hele spørgsmålet om egenbetaling, må jeg henvise til social- og ældreministeren.

Hr. Bruno Jerup.

Så vil jeg kommentere noget andet, for jeg er sådan set lige så forundret, som andre herinde måske er det. Nu er det sådan, at Enhedslisten desværre ikke er med i det forlig, vi snakker om her, nemlig su-forliget, men jeg undrer mig alligevel over, at det virker, som om den samlede kreds af ordførere og ministeren i den her sag, som har været på bordet i mange, mange år, sidder på hænderne. Sådan ser det altså ud set udefra uden for forligskredsen.

Ministeren.

Jeg vil godt bekræfte igen, at det her har været diskuteret i mange år. Jeg skal ikke kunne konkludere på, hvorfor der ikke er fundet en løsning, som er formuleret på skrift og fremlagt for su-forligskredsen tidligere i processen. Det er sket inden for de ganske få måneder, der er gået siden oktober. Det forslag, der er lagt på bordet, er ment som et oprigtigt forslag, og så er der jo i øvrigt også en del andet i vores land, der skal håndteres lige nu. Men det er absolut ikke et tegn på, at vi sidder på hænderne – tværtimod.

Tak. Der er stadig væk et par korte bemærkninger. Fru Katarina Ammitzbøll.

Tak. Jeg blev motiveret til lige at stille et spørgsmål til ministeren. I maj sidste år talte vi om, at vi skulle gøre noget ekstra for de unge med handicap, og at vi skulle nedsætte en arbejdsgruppe mere. Det er så ikke sket. Nu hører ministeren, vi har været i dialog om det her, også i su-kredsen. Det har jeg ikke rigtig hørt, og jeg har heller ikke set det i det årshjul, som også er blevet skubbet. Nu vil jeg så spørge ministeren bare sådan helt konkret: Kan vi forvente, at vi så kan drøfte det inden sommer, så de unge, der er på efterværn, og som skal starte på en uddannelse, også kan forvente at få su og være ligestillet med andre? Tak.

Ministeren.

Ja, det vil jeg rigtig gerne at vi gør.

Katarina Ammitzbøll.

[Lydudfald] ... at vi mødes om det her inden sommer og finder en løsning, så de kan forvente at starte med su til efteråret?

Ministeren.

Jamen jeg vil gerne bekræfte endnu en gang, at det er et helt oprigtigt ønske fra regeringens side, at vi får løst den her sag. Det er også derfor, at der nu, til trods for årevis af debat forud for det, endelig er lavet en konkret, håndgribelig løsning, som er skrevet ned, og som er lagt ind på bordet til forligskredsen. Det ønsker jeg mig oprigtigt vi bliver enige om. Jeg vil også godt sige her og nu, at vi er i en global pandemi, hvor det er en lille smule svært at spå om, om der pludselig er andre ting, der rydder alting, og derfor er den her tid også speciel. Men intentionen er der da så klart, og ønsket er der så klart, og det håber jeg da virkelig vi skal.

Fru Katrine Robsøe.

Der er rigtig meget at se til lige for tiden, det tror jeg sådan set vi alle sammen anerkender. Men når vi nu står med noget her, hvor der faktisk er lagt et løsningsforslag på bordet, og, som jeg forstår det, også er en meget bred tilslutning til, at det her er noget, vi gerne vil løse og finde pengene til i su-forligskredsen, er mit spørgsmål til ministeren egentlig opfølgende på det, der er blevet spurgt om, nemlig: Kan forligskredsen forvente, at der bliver indkaldt til møde om det her inden sommerferien?

Ministeren.

Ja.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger til ministeren. Så går vi i gang med ordførerrækken. Den første ordfører, der skal på talerstolen, er fra Socialdemokratiet, og det er hr. Bjørn Brandenborg. Værsgo.

Tak for ordet. Også tak herfra til forslagsstillerne og til andre gode kræfter her i salen for at bringe en vigtig problemstilling op. Som det er i dag, har unge i efterværn på et anbringelsessted ikke de samme muligheder, som andre unge har, for at søge om su, når de er under uddannelse. Det skyldes, at efterværnet betragtes som en anden offentlig forsørgelse, og reglerne foreskriver, at man ikke kan få su, så længe man modtager andre offentlige ydelser. Socialdemokratiet mener, at unge i efterværn skal have de samme vilkår som alle andre for at søge om su. Skal unge i efterværn have mulighed for at søge om su, skal kommunen træffe afgørelse om egenbetaling i henhold til reglerne på det sociale område, og der må ikke modtages anden offentlig forsørgelse ved siden af. Ministeren har i efteråret sidste år orienteret su-forligskredsen om en løsningsmodel, hvor præciseringen af disse vejledninger på social- og su-området kan bidrage til at give klare rammer, bl.a. for reglerne om egenbetaling. Den løsningsmodel bakker vi op om.

Det nuværende beslutningsforslag anviser dog ikke nogen finansiering af tiltaget. Det forventes, at det her forslag vil medføre en årlig merudgift til su på omkring 22 mio. kr., ligesom der vil være en afledt effekt på fgu-skoleydelsen, som vil medføre en yderligere årlig merudgift på 17,7 mio. kr. Den finansiering skal vi selvfølgelig have på plads. Men selvfølgelig skal unge i efterværn have de samme muligheder for at søge om su som alle mulige andre unge. Socialdemokratiet bakker derfor op om de gode intentioner, og vi bakker op om en løsningsmodel, hvor vejledningerne på området præciseres, men Socialdemokratiet kan ikke støtte beslutningsforslaget i sin nuværende form, fordi der mangler at blive anvist finansiering. Derfor håber jeg meget på, at vi kan følge op på opfordringen fra ministeren om at finde en god løsning med hinanden i det kommende udvalgsarbejde. Tak.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Tak for det. Og tak for ordførerens tilsagn om, at det her er noget, vi skal løse. Det er dejligt at høre, at Socialdemokraterne er optaget af, at det her bliver løst. Og så taler vi om finansieringen, hvor der jo vil være en del sparet; altså, mange af dem her vil i dag være på en uddannelsesydelse eller noget andet, som de jo så ikke skal have, hvis de får su. Så det må trods alt kunne være et beløb, der går den anden vej.

Så kan det undre mig, når Socialdemokraterne er så optaget af det her og man laver et udspil her i januar, der hedder »Børnene først«, der har et årligt budget på 750 mio. kr., sådan cirka, at det så ikke er med. I forhold til den gruppe unge, som vi taler om, og som er med i det her, altså at de skal kunne have nogle bedre muligheder for at tage en ungdomsuddannelse, hvordan kan det så være, at man ikke siger: Her har vi finansieringen, og nu tager vi det med i det her forslag, og så får vi det løst?

Ordføreren.

Jeg kan jo af gode grunde ikke udtale mig om, hvorfor der ikke er fundet en løsning på det her område før – det synes jeg næsten spørgeren skal stille ordføreren for det tidligere regeringsparti et spørgsmål om. Jeg kan bare sige, at jeg synes, at man gør det på den helt rigtige måde, nemlig at man siger til dem, der er med: Vi skal finde en løsning, og vi skal finde en aftale for finansieringen. Og det er jo det, vi gør. Altså, du hører jo kun Socialdemokratiets ordfører bakke op om det forslag, som jeg også synes hr. Jens Henrik Thulesen Dahl skal have ros for at have fremsat. Jeg synes, det er et godt forslag, og nu må vi så hjælpe hinanden med at finde finansieringen til det.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Jamen selvfølgelig skal der findes finansiering. Jeg kan undre mig over, at ministeren ikke tager den opgave på sig og siger, at så må hun komme med et forslag til, hvordan man kunne finde finansieringen. Og jeg kan også undre mig over, når Socialdemokraterne lægger et udspil frem, hvor de bruger 750 mio. kr. om året på den samme gruppe, at man så ikke har taget det med, så vi kan få løst det her inden for den ramme, som man jo faktisk har afsat til det her program, som skal forhandles lige om et øjeblik.

Ordføreren.

Jeg er rigtig glad for, at spørgeren også har haft tid til at læse Socialdemokratiets udspil, som nemlig kommer til at gøre en rigtig stor forskel for nogle af vores udsatte børn i Danmark, og det er vi selvfølgelig rigtig glade for. Jeg noterede mig også, da jeg sad og lyttede til ministerens tale før, også til de mange gode spørgsmål, jeg synes de andre ordførere her i salen stillede, at ministeren vil indkalde til nogle drøftelser om det her inden længe, og så synes jeg, det er der, vi skal tage snakken, og mon ikke vi kommer til at få en snak om finansieringen på det tidspunkt også? Det tænker jeg i hvert fald.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger til den socialdemokratiske ordfører, så vi går videre til Venstres ordfører, fru Ulla Tørnæs. Værsgo.

Mange tak. Lad mig starte med at sige mange tak til forslagsstillerne fra Dansk Folkeparti. Jeg synes, det er helt på sin plads, at vi nu genbesøger en velkendt problemstilling, som har været til drøftelse i Folketinget tidligere – jeg tror, at den seneste gang var tilbage i 2018, hvor daværende uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers påtog sig at lave en analyse og finde et forslag til, hvordan vi kunne rumme den her gruppe af unge mennesker i su-systemet. Og det forslag forstår jeg nu ligger på den nuværende ministers bord; det venter bare på, hvad kan man sige, at der bliver trykket på knappen, og at det bliver en realitet, og i det lys synes jeg vi skal se beslutningsforslaget her.

Med det ønsker jeg at sige, at vi bakker fuldt ud op om intentionerne i forslaget. Det gjorde vi også tilbage i 2018. Vi er fuldt på linje med – som jeg også hører Socialdemokratiets ordfører sige – at selvfølgelig skal unge i efterværn have mulighed for at modtage su på lige fod med alle andre unge, hvis de går på en uddannelse. Det er et spørgsmål om værdighed for os, og det er et spørgsmål om værdighed for den enkelte unge, der er i efterværn, og som har haft nogle svære børne- og ungdomsår, at de, når de påbegynder en uddannelse, naturligvis får mulighed for at blive sidestillet med alle andre unge.

Jeg vil gerne slutte af med stærkt og inderligt at anmode ministeren om at finde det forslag frem af skufferne og få inviteret Folketingets partier, måske ikke alle Folketingets partier, men i hvert fald su-forligskredsen, med henblik på at vi kan finde en løsning, som betyder, at det her bliver en realitet. Jeg synes ikke, at vi kan være bekendt over for den her relativt lille gruppe af unge mennesker, at vi danser omkring den varme grød, og at der ikke bliver truffet en beslutning, som betyder, at de får ordentlige og ligeværdige forhold, når det gælder muligheden for at modtage su.

Venstre støtter intentionerne i forslaget, men vil, da vi naturligvis også respekterer, at det her er noget, der skal løses inden for su-forligskredsen, anmode om – hvis ikke ministeren tager teten – at vi så i udvalget laver en beretning, hvor vi pålægger ministeren at handle. Men jeg kunne håbe, at ministeren griber til handling, før vi når dertil. Tak.

Tak for det. Og der er en kort bemærkning fra fru Astrid Carøe.

Tak for det, og tusind tak til ordføreren for at bakke op om, at vi selvfølgelig nu skal have su til unge i efterværn. Det eneste, der kan ærgre mig lidt, er jo, at det her er en sag, vi har rejst i mange år efterhånden, og det har været en meget vigtig sag for SF, også i sidste valgperiode. Jeg ved, at ordføreren selv har siddet som minister på området, og jeg vil derfor høre, hvad ordføreren tror kan være årsagen til, at der ikke er sket noget før. Hvorfor er det ikke noget, ordføreren selv rykkede på, da man var minister på området?

Ordføreren.

Jeg erindrer ganske enkelt ikke, at det var en sag, der blev drøftet i den periode, jeg havde ansvaret i Uddannelses- og Forskningsministeriet. Det, jeg har kunnet grave frem, er, at ikke min direkte efterfølger, men min efterfølgers efterfølger, nemlig hr. Tommy Ahlers, var involveret og engageret i sagen med henblik på at finde en løsning. Og der blev nedsat et tværministerielt udvalg, som analyserede problemstillingen med henblik på at komme med forslag til løsning. Og det forslag ligger, og jeg forstår også, at det er det, som ministeren læner sig op ad. Nu handler det om, at vi får det gennemført, ganske enkelt.

Fru Astrid Carøe.

Det er jeg helt enig i. Det skal vi have gjort nu, og gid det havde været i går og ikke i morgen. Men nu sker der noget. Og det kan jo også være forvirrende, når det er i to ministerier. Så rigtig godt, at vi har fået lavet det her tværministerielle arbejde og der nu ligger noget. Og jeg vil gerne kvittere for, at Venstre også bakker op om det her nu.

Ordføreren.

Jeg takker for anerkendelsen, og jeg tror, der var en ros – hvis jeg lyttede rigtig godt efter – til Venstre fra SF.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Bruno Jerup.

Jeg er så en af dem, der ikke er med i forligskredsen, men jeg kunne godt tænke mig lige at høre: Når det er sådan, at et medlem af forligskredsen først skal ind i forligskredsen og finde 40 mio. kr. i et system, som jo – hvad jeg også tror ordføreren godt ved – tit sådan er et nulsumsspil, har ordføreren så nogen bud på det, i forhold til hvor man vil tage de 40 mio. kr. inden for det nulsumsspil, der hedder su?

Ordføreren.

Pyha! Jeg er rigtig, rigtig glad for, at Enhedslisten ikke er med i su-forligskredsen – og tak for det. Altså, jeg synes jo sådan set, at forslagsstilleren, hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, peger på et glimrende forslag til finansiering. Regeringen har fremlagt et forslag til Barnets Reform. Jeg kan ikke lige her på stående fod huske titlen på selve oplægget, men i hvert fald er der øremærket 750 mio. kr. til en reform på hele børneområdet, som skal rumme udsatte børn, herunder også anbragte børn. Og det her drejer sig jo lige præcis om unge, som har været anbragt, mens de var børn. Og jeg synes, det ville være helt på sin plads, at det rummes inden for den finansiering, som regeringen har peget på her.

Hr. Bruno Jerup.

Skal jeg forstå ordføreren på den måde, at ordføreren går til forhandlingerne i su-forligskredsen med din præmis, der hedder, at der skal tilføres 40 mio. kr. ekstra til puljen?

Ordføreren.

Som jeg var inde på i forbindelse med spørgsmål til ministeren, mener jeg faktisk, det forpligter, når man har ansvaret og har det privilegium at få lov til at sidde i førersædet. Og jeg synes faktisk, at det er en ministerforpligtelse at komme med et bud på, hvordan vi kan få enderne til at mødes og finde en finansiering, som gør, at det her ønske fra et bredt flertal i Folketinget kan finansieres. Det er, som jeg ser det, en ministers forpligtelse, altså at komme med et bud på det og invitere partierne til en drøftelse af, hvordan vi kan få enderne til at mødes.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger til Venstres ordfører, og så er den næste ordfører fra Socialistisk Folkeparti. Fru Astrid Carøe, værsgo.

Tak for det. For os i SF er det fuldstændig afgørende, at vi har et uddannelsessystem, hvor der er plads til alle, og hvor børn og unge har lige muligheder. Derfor er det også en kernesag for os, at unge, der har været anbragt eller på anden vis haft svære vilkår, træder ind i uddannelsessystemet på så vidt muligt lige fod med deres klassekammerater og medstuderende.

Dansk Folkeparti foreslår med det her beslutningsforslag, at unge i efterværn skal kunne modtage su ligesom deres klassekammerater. Det har længe været en virkelig vigtig sag for os i SF, og det har særlig været en hjertesag for vores socialordfører, Trine Torp. Vi har i SF adskillige gang rejst problemet, både i su-forligskredsen, til satspuljeforhandlinger og i udvalgsspørgsmål, og efter at ministeren i et svar på et udvalgsspørgsmål fra SF klart skrev, at forligskredsen skulle være enig, valgte vi at tage den op der. Og jeg er enormt glad for, at der i forligskredsen efter det har været positive tilbagemeldinger på at få sikret su til unge i efterværn.

Når det så er sagt, er jeg rigtig glad for dagens debat og glad for anledningen til at kunne understrege, hvor vigtigt det er for os, at vi finder en løsning. For mig er det væsentligt, at de unge har samme muligheder for en god begyndelse på voksenlivet. Vi har nok alle sammen set de bekymrende undersøgelser, der endnu en gang viser, at vi i Danmark ikke er så socialt mobile, som vi tror, og at arven fra vores forældre desværre vægter alt for tungt.

Mange unge i efterværn har været udsat for svigt i deres barndom. Efterværnet giver dem en mildere overgang til voksenlivet, ligesom mange andre unge heller ikke flytter hjemmefra, lige når de fylder 18 år. For ingen bliver voksne natten over. Forskellen er bare, at unge, der bor hjemme hos deres forældre, har ret til su, og det har anbragte unge ikke. Det er ikke fair.

Gennem retten til su vil de unge på efterværn få ligestillede rettigheder med deres medstuderende til f.eks. at søge om handicaptillæg, su-lån og stipendier. Det tror jeg virkelig er en motiverende faktor for de unge til at gennemføre uddannelsen, og den motivation skal vi selvfølgelig løfte.

Når de anbragte unge ikke har lige rettigheder med deres klassekammerater og medstuderende, risikerer vi at stemple dem som udenforstående og fremmedgjorte i forhold til uddannelsessystemet, og det skal vi for alt i verden undgå. Når vi forhåbentlig snart finder en løsning på det her – og det lyder det jo som om vi gør, så de anbragte unge ikke længere er stillet anderledes end andre – må rammerne for egenbetaling også skulle diskuteres.

Såfremt unge i efterværn får ret til su, vil kommunerne skulle opkræve betaling for efterværn på anbringelsesstedet. Det samme gælder, hvis de unge får et studiejob. I den forbindelse har Røde Kors og Børnerådet tidligere beskrevet, hvordan en høj egenbetaling kan virke demotiverende for at uddanne sig eller få et studiejob. Det skal vi tage alvorligt, for det at skabe sin egen indtægt og deltage i samfundet på lige fod med andre kan give handlekraft for den enkelte og øge muligheden for social mobilitet. Det afspejles i de mange studier, der viser, at anbragte unge med fritidsjob klarer sig bedre end gennemsnittet af anbragte unge, og det skal vi selvfølgelig tilskynde til.

Derfor håber jeg meget, at man – når vi har fundet en løsning på at kunne give su til unge i efterværn – også i Social- og Ældreministeriet vil løfte debatten videre og sikre rimelige og tydelige rammer for egenbetalingen, så de anbragte unges motivation løftes og vi finder en fair løsning.

I SF er vi selvfølgelig for, at unge i efterværn skal have ret til su. Jeg glæder mig til, at vi skal diskutere beslutningsforslaget videre i udvalget, og at vi i forligskredsen forhåbentlig i fællesskab kan finde en løsning og finansiering.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra hr. Bjørn Brandenborg.

Tak. Jeg vil bare have lov til at sige tak for en rigtig god tale til ordføreren, og jeg vil også bare endnu en gang have lov til at kvittere for det arbejde, som ordføreren, men også ordførerens gode partikollega har lavet. Jeg synes, der blev sagt nogle rigtig gode ting, og jeg er fuldstændig enig med ordføreren i, at der selvfølgelig ikke er nogen børn eller unge, der skal starte deres uddannelse med at føle sig anderledes. Så tak for sammen med andre partier også at have været med til at bære det herind i Folketingssalen. Så jeg vil bare kvittere for det herfra.

Ordføreren.

Tak for det. Det er dejligt med lidt ros, når jeg også gav lidt ros før.

Og så er det hr. Bruno Jerup.

Jeg har et par spørgsmål. Det første spørgsmål, jeg har til ordføreren, er vedrørende de der regler for egenbetaling. Er det ordførerens vurdering eller holdning, at det er noget, som også skal diskuteres i su-forligskredsen, for som jeg har forstået det, er det noget, der kan ændres, altså af ministeren af egen drift og kraft uden om alting? Det var det ene spørgsmål.

Det andet spørgsmål er det, som jeg også stillede til Venstres ordfører, nemlig om de der 40 mio. kr., som skal findes til den her opgave. Hvordan ser ordføreren på det, hvor skal de penge komme fra, og er det nogen, der skal skæres af nogle andre dele af vores su-system, eller forestiller ordføreren sig, at der skal tilføres midler til puljen?

Ordføreren.

I forhold til det første spørgsmål vil jeg sige, at jeg ikke nævner det her, fordi vi bestemt skal snakke om det i forligskredsen. Det er bare for at sige, at det er en vigtig diskussion at have med, når vi snakker om su til unge i efterværn, og derfor vil jeg komme med en opfordring til ministeriet til at få kigget på det også i samme omgang.

I forhold til finansieringen deler jeg faktisk også Ulla Tørnæs' opfattelse, nemlig at ministeren må sætte sig ned og se, om der ligger nogle penge, der kan finansiere det, i den her meget store pulje af penge, 16 mia. kr., tror jeg, det er, eller noget i den stil. Men vi vil ikke acceptere, at det betyder mindre i su til andre unge eller noget, så hvis ikke man kan finde pengene internt, må vi jo se, hvordan vi kan finde dem eksternt.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er fra Det Radikale Venstre, fru Katrine Robsøe.

Tak for det. Der er blevet sagt rigtig mange gode ting fra den her talerstol af dem, der har været der før mig, og jeg kan i hvert fald tilslutte mig fuldt ud, at det her jo er et rigtig, rigtig godt beslutningsforslag – tak for at have fremsat det. Jeg står samme sted som mange andre, for vi i Det Radikale Venstre er jo også en del af forligskredsen og synes derfor også, at vi er bundet af at finde ud af, hvor pengene skal komme fra, når vi så også gerne vil bruge dem.

Jeg hæfter mig rigtig meget ved noget, nemlig at jeg synes, at vi til sidst fik en helt klar tilkendegivelse fra ministeren om, at der inden sommerferien i forligskredsen bliver indkaldt til drøftelser omkring det her, så vi rent faktisk også kan få sat handling bag det gode forslag til, hvordan man kan finde en løsning i forhold til den her udfordring. For det er fuldstændig afgørende, at vi nu også ikke bare får fortalt de unge, at de selvfølgelig er ligestillede med alle andre, når de skal ind på en uddannelse, men rent faktisk også får sat handling bag ordene. Så derfor glæder jeg mig rigtig meget til de forhandlinger og vil se frem til dem. Vi støtter alle intentioner i det her forslag og ser virkelig frem til, at vi kan få forhandlet i forligskredsen, så vi rent faktisk kan få hjulpet den her gruppe unge. Tak for det.

Tak til Det Radikale Venstres ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er der gjort klar til den næste ordfører, som er fra Enhedslisten, hr. Bruno Jerup.

Tak. Enhedslisten støtter også det her forslag, og vi har også i mange år både stillet spørgsmål og prøvet at arbejde på at få den her sag op at svæve. Det handler jo ligesom om at sikre, at folk på efterværn faktisk får mulighed for at søge om su på lige vilkår med andre unge. Så det er et rigtig godt forslag, som vi støtter intentionen og sigtet med. Men som man kan høre, er det jo en sag, der ligesom er pillet lidt ud af Enhedslistens hænder, i hvert fald i forhold til den økonomiske del. Derfor kan vi også godt sige, at vi ikke ønsker at stemme for det her konkrete forslag, fordi det ikke er finansieret, men vi støtter selvfølgelig intentionerne, og jeg håber da – og det har ligesom også været mit bidrag her – at det, som det ender med, er, at man rent faktisk får tilført de her 40 mio. kr., som man snakker om, som ekstra penge til området, sådan at vi ikke ender med, at forligskredsen laver en forbedring på det her område, mens den laver nogle forringelser på nogle andre områder.

Det har vi jo tidligere set: Når den der su-forligskreds mødtes og skulle få enderne til at hænge sammen, var det ikke altid, at det blev lige kønt, så derfor kan vi kun sige, at vi støtter forslaget og forslagets intentioner. Det er noget, vi selv har arbejdet på i mange år, ligesom andre partier har, men vi kan ikke stemme for det konkrete forslag, fordi det er ufinansieret. Men vi ser da frem til, at der kommer en løsning fra ministeren, som får det her til at blive godt.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til Enhedslistens ordfører. Den næste ordfører er fra Det Konservative Folkeparti. Fru Kathrine Ammitzbøll, værsgo.

Mange tak til Dansk Folkeparti for at rejse den her problematik, der, som vi har hørt, har eksisteret i lang tid, nemlig at flere unge i efterværn ikke sidestilles med andre unge, som modtager su, selv om de går på en su-berettiget uddannelse.

Problemet er, at efterværn nok bliver tolket som offentlig forsørgelse, formentlig fordi de ikke betaler husleje og forplejning på det sted, de er anbragt. Men flere unge risikerer at stå i en situation, hvor de så ikke modtager andre økonomiske ydelser som f.eks. su, og det betyder, at de mangler det økonomiske grundlag til at betale for almindelige fornødenheder, personlig pleje, sport, fritid og andet – det, som mange andre unge har, fordi de bor hjemme og har de ekstra midler til netop det. Så det virker jo ikke helt rimeligt, når andre unge godt kan få su, og det kan ligefrem udgøre en barriere for, at unge på efterværn tager en ungdomsuddannelse.

I den socialpolitiske redegørelse fra 2019 står det helt klart, hvor stort et problem det her egentlig er. De anbragte børn og unge klarer sig fagligt dårligere i skolen, og det fremgår også, at dem, som er anbragt uden for hjemmet, sakker langt bagud i forhold til at tage en ungdomsuddannelse. For mens 85 pct. af børn og unge generelt er i gang med at afslutte en ungdomsuddannelse, er det kun 60 pct. af de anbragte unge. Så der er ingen tvivl om, at en ungdomsuddannelse, selv med ekstraudgifter til støtte under uddannelse, er en god investering, både for den enkelte og for vores samfund.

Undersøgelsen viser også, at flere unge, der er anbragt, har et handicap. Det betyder samlet set, at de anbragte børn og unge har et langt svagere udgangspunkt i forhold til at tage en ungdomsuddannelse, som jo er helt afgørende for at kunne uddanne sig videre i livet. Så man kunne godt forestille sig, at netop de her børn og unge altså lige skal hænge lidt ekstra i for at klare en ungdomsuddannelse. De vil nok også have sværere ved at magte et fritidsjob ved siden af, og i det lys er den manglende mulighed for su ikke umiddelbart fremmende i forhold til at blive fastholdt i uddannelse.

Derfor støtter vi 120 pct. op om intentionen i forslaget, men vi vil altså gerne lige tage ministeren på ordet med hensyn til det, hun før sagde til to af os – og til hele salen – nemlig at vi bliver indkaldt til en forhandling her inden sommer, så vi får en løsning på det her. Og hvis det er svært at finde midler, kunne man jo foreslå, at vi kunne tage noget fra Arnes pension, for i stedet for at sende folk tidligt ud af arbejdsmarkedet er det bedre at få børn og unge i uddannelse. Tak.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Fru Astrid Carøe.

Den bliver jeg simpelt hen lige nødt til at gribe, altså, for det, man vil i Konservative, er at spille en gruppe nedslidte mennesker ud mod en gruppe udsatte anbragte børn og unge. Er det rigtigt?

Nej. Det er ikke rigtigt. Det er et spørgsmål om, at ministeren jo skal finde midlerne til det her, og vi har jo netop forskellige holdninger, når det kommer til, hvem der kommer på Arnepension, og hvordan kriterierne er for det. Selvfølgelig skal vi tage hånd om alle i det her samfund, dem, der er nedslidte, og dem, som har et handicap eller er anbragt. Det er netop der, vi skal hjælpe. Men jeg må sige, at der må være midler til at løse det her, og det har ministeren jo heldigvis givet håndslag på at vi skal finde i su-forligskredsen, og det skal vi gøre inden sommer.

Fru Astrid Carøe.

Det er jeg glad for at høre: at man så alligevel ikke mener, at det er de nedslidte, der skal betale for udsatte anbragte unges su. For jeg bryder mig virkelig ikke særlig meget om det der med at tage nogle penge fra en udsat gruppe og give dem til en anden udsat gruppe; så hellere finde dem i det store hele eller på finansloven eller et andet sted. Så jeg er da glad for, at ordføreren ikke vil gøre det i det her tilfælde, for det bryder jeg mig virkelig ikke om.

Ordføreren.

Vi skal løse problemet for dem, der virkelig har behov for det, og det er jo alle dem i vores samfund, der er psykisk syge, nedslidte, unge, der er anbragte, handicappede, der ikke har god adgang til uddannelse. Alt det tager vi hånd om, og det er jo det, der er styrken ved vores velfærdsstat.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Bruno Jerup.

Jeg er alligevel nødt til at spørge, om ordføreren mener det. Jeg så godt, at ordføreren med måske lidt af et smil sagde Arnepension, men jeg har alligevel lyst til at spørge om det. Vil det være sådan, når nu det lige om lidt kommer til forhandlingerne, at så vil det være den konservative ordførers indspil til, hvordan der ligesom skal skaffes penge til det her, nemlig at man skal ind og åbne et andet forlig med en anden kreds af partier og så pille ved det her? Er det det, der er ordførerens indspil, eller var det kun for sjov?

Ordføreren.

Det var for sjov. Nej, det skal vi ikke, det er et andet sted, den ligger og er låst. Vi må jo finde midlerne mange andre steder. Vi peger ofte på, at det jo også kan være en reform inden for arbejdsmarkedsområdet, f.eks. koster den aktive beskæftigelsesindsats, vi har, 13 mia. kr., og måske kan man gøre noget der. Men det må jo være op til regeringen. Det er ikke os, der skal komme med et bud på det. Vi må jo høre fra regeringen, hvordan de vil finde pengene, og det ser vi frem til.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger til Det Konservative Folkepartis ordfører. Hvis ordføreren lige vil gøre klar til den næste ordfører, er det fint.

Værsgo til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg vil såmænd godt starte med at tilslutte mig rosen til fru Trine Torp, som sidder her, for da jeg kiggede tilbage i forbindelse med forberedelserne til den her diskussion i dag, så kunne jeg se, at vi nærmest på skift over de seneste år har spurgt ministeren om, hvornår der sker noget med det her. Og når jeg kiggede på det, blev jeg et eller andet sted trist, vil jeg sige.

Jeg blev lidt modløs på de unges vegne, de unge i efterværn, de unge, som helt naturligt gerne skulle være som andre unge, kunne de samme ting og have de samme muligheder og de samme rettigheder. Det er unge, som har det svært. Vi ved fra statistikkerne, at de klarer sig dårligt i uddannelsessystemet.

Jeg kan også blive modløs på vegne af os folkevalgte, os som stat og øverste system. Vi har diskuteret det her de sidste 6 år, uden at vi har fået det gennemført. Alle har været enige om, at det var det eneste rigtige, så hvorfor har vi ikke fået gjort noget?

Tilbage i 2018 stod jeg her med et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti. På baggrund af det var der et enigt udvalg, der afgav en beretning, som sagde:

»Udvalget finder det yderst urimeligt, at unge mennesker over 18 år anbragt i efterværn på et anbringelsessted ikke har mulighed for at tilvælge at modtage SU frem for uddannelseshjælp, hvis de går i gang med en uddannelse.«

Udvalget opfordrede i beretningen på det kraftigste uddannelses- og forskningsministeren til at indkalde Folketingets partier til forhandlinger om problemet, når den rapport fra Ankestyrelsen, som var undervejs, var færdig.

Undersøgelsen fra Ankestyrelsen skulle have været klar i efteråret 2018. Den kom så først i maj 2019, og der blev ikke indkaldt til nogen forhandlinger. I september 2019 følger Trine Torp så op på det, og ministeren svarer: Jeg er meget opmærksom på, at det er en vigtig sag, og at der gerne skal findes en løsning snarest muligt. Ministeren siger også:

»Uddannelses- og Forskningsministeriet og Social- og Indenrigsministeriet er i fortsat dialog med henblik på at afklare de juridiske og økonomiske elementer i problemstillingen, inden der kan anvises en løsning.«

Det lød trods alt, som om der var fremdrift i sagen. Da jeg så ikke havde hørt mere til en løsning i oktober 2020, tænkte jeg, at nu måtte det snart være »snarest muligt«, som ministeren jo havde svaret et år før. Så jeg spørger til fremdriften på opfølgningen på beretningen fra 2018, og ministeren svarer:

»Jeg er opmærksom på, at der gerne skal findes en løsning på denne problemstilling snarest muligt. ... Jeg vil ved førstkommende lejlighed drøfte sagen med SU-forligskredsen.«

Så går der atter et par måneder, og så spørger Trine Torp igen til fremdriften i december 2020, hvor ministeren svarer:

»Jeg kan oplyse, at det ikke forudsætter en lovændring at give unge i efterværn mulighed for at tilvælge SU. Uddannelses- og Forskningsministeriet og Social- og Indenrigsministeriet har i fællesskab identificeret et muligt løsningskoncept, der kræver en praksisændring, herunder en præcisering af vejledninger og retningslinjer på både social- og SU-området.«

Nu står vi så her 3 år efter beretningen fra foråret 2018. Vi står med en minister, som har en løsning på problemet. Vi står med en su-forligskreds, som jeg jo hører i dag hele vejen rundt er enige i, at det her problem skal vi have løst. Det er i hvert fald sådan, jeg tolker debatten i dag.

Så er der finansieringen. Dels er det trods alt en lille gruppe, der er tale om, dels vil der også alt andet lige være nogle besparelser, som det også er blevet påpeget af forskellige ordførere her i dag.

Så burde vi ikke kunne finde løsningen? Og jeg vil sige om finansieringen, at når jeg ser på det udspil, som regeringen er kommet med, »Børnene Først«, så er der 750 mio. kr. i det, og der er jo en beskrivelse af, hvordan det finansieres. Og jeg tænker, at det måske kunne være en beskrivelse, vi kunne bruge. Udspillet er finansieret inden for rammerne af regeringens generelle økonomiske politik. Det er der, vi tager dem fra; så har vi dem.

Så det, jeg i hvert fald lytter mig til i dag, er ministerens tilsagn om, at vi bliver indkaldt, og jeg har en klar forventning om, at det gør vi så også. Jeg har også en forventning om, at ministeren tænker over, hvordan man kan foreslå det her finansieret. For vi er alle sammen enige om det, så det kan ikke passe, at der skal gå 3 år igen. Det her skal og må vi kunne få løst, inden det bliver sommer. Jeg ser ministeren nikke, og jeg hører næsten tilsagnet, og hvis ellers kameraerne er gode, så kan vi også klippe det ud og sende det rundt. Så mon ikke det lykkes? Alternativet er selvfølgelig, at vi må lave en beretning, hvor vi skælder ud over ministeren. Det håber jeg ikke vi bliver nødt til. Jeg håber faktisk, at vi stille og roligt sætter os ned og finder en løsning ganske snart.

Med det vil jeg egentlig bare sige tak for debatten. Jeg synes, at den har været god, at den har været saglig, og at den har været ordentlig. Tak for det.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Astrid Carøe.

Tusind tak for en virkelig fin tale og en meget god gennemgang af, hvordan du og Trine Torp – det er næsten helt smukt, at I er deroppe ved siden af hinanden – har stillet spørgsmål på skift. Og jeg vil bare kvittere for, at vi er nået hertil nu, og at ordføreren for forslagsstillerne bestemt også har været med til det. Så tusind tak for det. Og nu må der ikke gå 3 år igen; ellers må vi gå sammen igen og stille endnu flere udvalgsspørgsmål, og hvad vi ellers kan finde på.

Ordføreren for forslagsstillerne.

Tak for rosen.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Uddannelses- og Forskningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.