Spm. nr. US 13

Tak for det, formand, og også tak til statsministeren for orienteringen. Jeg vil starte et lidt andet sted, for i statsministerens åbningstale talte statsministeren meget om det med tillid; om tillid til hinanden, både herinde og i resten af samfundet, og om tillid til institutionerne. Og noget af det, som vi jo som politikere skal have tillid til, er, at det embedsværk, man på et eller andet givent tidspunkt måske måtte overtage, er upolitisk. Det har der været nogen diskussion om her på det seneste, fordi man fra regeringens side har valgt at besætte syv ud af ni pludseligt ledige stillinger – som presse- eller kommunikationschef – med mennesker, der enten har arbejdet for Socialdemokratiet eller har en tæt tilknytning til ministeren. Det er måske ikke noget, der ligefrem understøtter den tillid, man som politiker kan have til et neutralt embedsværk, eller som man som borger i Danmark kan have til netop neutraliteten af embedsværket.

Statsministeren er indkaldt til samråd af et bredt flertal i Folketinget om det her. Det er vedtaget i Udvalget for Forretningsordenen med Folketingets formand i spidsen. Vil statsministeren møde op til det samråd – ja eller nej?

Statsministeren.

Først og fremmest vil jeg gerne erklære mig helt enig i de grundlæggende betragtninger, både omkring tillid og selvfølgelig også vigtigheden af, at vi kan have tillid til det embedsværk, som skal arbejde godt og ordentligt under skiftende regeringer og dermed skiftende oppositioner og jo sådan set også på vegne af hele landet; der træffes ganske mange og også vigtige beslutninger i centraladministrationen. Jeg har fuld tillid til de embedsmænd, der er ansat. Det gælder både de embedsmænd, der er blevet ansat under den tidligere regering, og de embedsmænd, der er blevet ansat under den her regering. Det gælder sådan set også de embedsmænd, der måtte være blevet ansat under forrige regeringer. Så jeg har ikke nogen grund til ikke at have tillid til de mennesker, der er ansat.

Jeg synes også, det er vigtigt for mig at sige, at vi jo ikke har centrale ansættelser. I hvert ministerium ansætter man de medarbejdere, som man har behov for at ansætte, og det tror jeg er en god måde at gøre det på. Derfor mener jeg sådan set også, det er mest korrekt, at det er den ansvarlige minister, der svarer på spørgsmål om ansættelser i det konkrete ministerium, ligesom jeg selv har gjort, hvad angår Statsministeriet. Og så har vi valgt at placere det overordnede personaleansvar hos skatteministeren. Det er faktisk en helt fast praksis, som også blev brugt under den regering, som spørgeren selv var en del af, at det er den ressortmæssigt ansvarlige minister, der svarer på spørgsmål fra Folketinget. Og det tror jeg er en ret fin tradition at holde fast i.

Hr. Jakob Ellemann-Jensen, værsgo.

Med andre ord: Nej. Det var den korte version af svaret. Statsministeren vil simpelt hen ikke møde op for at gøre Folketinget klogere på, hvordan tilfældet pludselig vil, at så mange stillinger er blevet ledige, og at syv ud af ni stillinger som pressechef eller kommunikationschef i ministerierne er blevet besat af mennesker med tilknytning til Socialdemokratiet eller til de pågældende ministre. Det her handler jo ikke om den enkelte post i det enkelte ministerium; det her handler om en systematik i ansættelsen af medarbejdere, som helt åbenlyst ikke er neutrale, men som er partipolitiske. Man behøver ikke at kaste mange blikke på de såkaldt sociale medier for at finde ud af, at det her ikke er neutrale mennesker, vi taler om.

Kan statsministeren slet ikke se, at det virker en kende ud over tilfældighedernes råden, at syv ud af ni medarbejdere på den her måde har tilknytning til Socialdemokratiet?

Statsministeren.

Der var jo lignende diskussioner, da Venstre kom i regering, omkring ansættelser i ministerierne, og jeg lægger til grund, at man i ministerierne træffer afgørelser i den type beslutninger på det grundlag, man skal, og det mener jeg er det, der skal gælde for den her regering såvel som for andre.

I forhold til spørgsmålet omkring neutralitet synes jeg, der er to ting at sige. Det ene er, at Folketingets ombudsmand – som jo ikke er regeringen, men Folketingets ombudsmand – ved flere lejligheder har lagt meget vægt på, at også offentligt ansatte har ytringsfrihed. Den anbefaling læner jeg mig op ad, og jeg vil også anbefale Venstres formand at gøre det samme. Så er det klart, at når man har en ledende stilling i centraladministrationen, er man samtidig forpligtet til nøje at overveje, hvornår man udtaler sig, og på hvilket grundlag man gør det, og dermed gøre det meget klart, hvornår man er privatperson, og hvornår man er embedsmand. Men ligefrem at gå ind og sige, at offentligt ansatte i Danmark ikke har ytringsfrihed, vil jeg virkelig ikke anbefale.

Hr. Jakob Ellemann-Jensen for sit sidste spørgsmål.

Det tror jeg simpelt hen heller ikke der er nogen der har gjort. Jeg har i hvert fald ikke. Jeg har end ikke antydet det. Det, som jeg siger, og det siger jeg mere end antydningsvis, er, at man laver politiske ansættelser ad bagdøren i stedet for at tage diskussionen ved fordøren. Hvis man ... (Kommentar fra salen) Hvis Socialdemokraternes politiske ordfører har noget at sige, kan det være, han skal bede om ordet i stedet for at sidde sådan og råbe – vi er ikke i cirkus.

Det er helt tydeligt, at det her drejer sig om politiske ansættelser, og at man foretager dem ad bagdøren i stedet for at gøre det ved fordøren. Jeg synes, det ville være klædeligt, om man tog den diskussion. Hvis man ønsker at have flere politiske embedsmænd, jamen så lad os da tage den diskussion i stedet for at snige det ind på den måde og lade, som om det søreme er helt tilfældigt, at alle de stillinger er blevet ledige, og at de pudsigt nok er blevet besat af medarbejdere fra Socialdemokratiet. Det er ikke et tilfælde, og det er ikke noget med at sige: Jamen sådan gjorde I også. For det første: Nej. For det andet: Jamen det ville da ikke gøre sagen bedre.

Kan statsministeren stå her og garantere, at Statsministeriet ikke har været involveret i møder, hvor man har drøftet ansættelsen af de her pågældende medarbejdere?

Statsministeren.

Vi har ikke centrale ansættelser ude i ministerierne. Der er et ansættelsesudvalg i regeringen. Der har jeg selvfølgelig selv siddet, og der har vi ikke nogen diskussioner omkring ansættelse af pressechefer; det skal vi i mine øjne heller ikke have. Jeg har fuldstændig åbent og ærligt valgt – og det kan jeg forstå at Venstre er imod – at ansætte flere særlige rådgivere i Statsministeriet, fordi jeg ganske enkelt mener, det er nødvendigt. Jeg har ikke derudover lagt op til, at der skal være en masse politiske ansættelser af embedsmænd, og jeg vil heller ikke lægge op til det.

Jeg forstår, der er et ønske fra Folketinget om at diskutere, hvordan ansættelser af bl.a. pressechefer foregår. Det synes jeg er en fuldstændig rimelig diskussion. Når det handler om ansættelse af enkeltpersoner og om deres kvalifikationer, henhører beslutningen jo under det ministerium, der ansætter vedkommende. Og jeg siger bare, at jeg ikke har grund til at anfægte, at de embedsmænd, der ansættes i den danske centraladministration, er kvalificeret til den opgave, de varetager.

Tak for det. Og spørgsmålet er slut.

Næste spørger er hr. Kristian Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti.

Spm. nr. US 13

Tak for det, formand, og også tak til statsministeren for orienteringen. Jeg vil starte et lidt andet sted, for i statsministerens åbningstale talte statsministeren meget om det med tillid; om tillid til hinanden, både herinde og i resten af samfundet, og om tillid til institutionerne. Og noget af det, som vi jo som politikere skal have tillid til, er, at det embedsværk, man på et eller andet givent tidspunkt måske måtte overtage, er upolitisk. Det har der været nogen diskussion om her på det seneste, fordi man fra regeringens side har valgt at besætte syv ud af ni pludseligt ledige stillinger – som presse- eller kommunikationschef – med mennesker, der enten har arbejdet for Socialdemokratiet eller har en tæt tilknytning til ministeren. Det er måske ikke noget, der ligefrem understøtter den tillid, man som politiker kan have til et neutralt embedsværk, eller som man som borger i Danmark kan have til netop neutraliteten af embedsværket.

Statsministeren er indkaldt til samråd af et bredt flertal i Folketinget om det her. Det er vedtaget i Udvalget for Forretningsordenen med Folketingets formand i spidsen. Vil statsministeren møde op til det samråd – ja eller nej?

Statsministeren.

Først og fremmest vil jeg gerne erklære mig helt enig i de grundlæggende betragtninger, både omkring tillid og selvfølgelig også vigtigheden af, at vi kan have tillid til det embedsværk, som skal arbejde godt og ordentligt under skiftende regeringer og dermed skiftende oppositioner og jo sådan set også på vegne af hele landet; der træffes ganske mange og også vigtige beslutninger i centraladministrationen. Jeg har fuld tillid til de embedsmænd, der er ansat. Det gælder både de embedsmænd, der er blevet ansat under den tidligere regering, og de embedsmænd, der er blevet ansat under den her regering. Det gælder sådan set også de embedsmænd, der måtte være blevet ansat under forrige regeringer. Så jeg har ikke nogen grund til ikke at have tillid til de mennesker, der er ansat.

Jeg synes også, det er vigtigt for mig at sige, at vi jo ikke har centrale ansættelser. I hvert ministerium ansætter man de medarbejdere, som man har behov for at ansætte, og det tror jeg er en god måde at gøre det på. Derfor mener jeg sådan set også, det er mest korrekt, at det er den ansvarlige minister, der svarer på spørgsmål om ansættelser i det konkrete ministerium, ligesom jeg selv har gjort, hvad angår Statsministeriet. Og så har vi valgt at placere det overordnede personaleansvar hos skatteministeren. Det er faktisk en helt fast praksis, som også blev brugt under den regering, som spørgeren selv var en del af, at det er den ressortmæssigt ansvarlige minister, der svarer på spørgsmål fra Folketinget. Og det tror jeg er en ret fin tradition at holde fast i.

Hr. Jakob Ellemann-Jensen, værsgo.

Med andre ord: Nej. Det var den korte version af svaret. Statsministeren vil simpelt hen ikke møde op for at gøre Folketinget klogere på, hvordan tilfældet pludselig vil, at så mange stillinger er blevet ledige, og at syv ud af ni stillinger som pressechef eller kommunikationschef i ministerierne er blevet besat af mennesker med tilknytning til Socialdemokratiet eller til de pågældende ministre. Det her handler jo ikke om den enkelte post i det enkelte ministerium; det her handler om en systematik i ansættelsen af medarbejdere, som helt åbenlyst ikke er neutrale, men som er partipolitiske. Man behøver ikke at kaste mange blikke på de såkaldt sociale medier for at finde ud af, at det her ikke er neutrale mennesker, vi taler om.

Kan statsministeren slet ikke se, at det virker en kende ud over tilfældighedernes råden, at syv ud af ni medarbejdere på den her måde har tilknytning til Socialdemokratiet?

Statsministeren.

Der var jo lignende diskussioner, da Venstre kom i regering, omkring ansættelser i ministerierne, og jeg lægger til grund, at man i ministerierne træffer afgørelser i den type beslutninger på det grundlag, man skal, og det mener jeg er det, der skal gælde for den her regering såvel som for andre.

I forhold til spørgsmålet omkring neutralitet synes jeg, der er to ting at sige. Det ene er, at Folketingets ombudsmand – som jo ikke er regeringen, men Folketingets ombudsmand – ved flere lejligheder har lagt meget vægt på, at også offentligt ansatte har ytringsfrihed. Den anbefaling læner jeg mig op ad, og jeg vil også anbefale Venstres formand at gøre det samme. Så er det klart, at når man har en ledende stilling i centraladministrationen, er man samtidig forpligtet til nøje at overveje, hvornår man udtaler sig, og på hvilket grundlag man gør det, og dermed gøre det meget klart, hvornår man er privatperson, og hvornår man er embedsmand. Men ligefrem at gå ind og sige, at offentligt ansatte i Danmark ikke har ytringsfrihed, vil jeg virkelig ikke anbefale.

Hr. Jakob Ellemann-Jensen for sit sidste spørgsmål.

Det tror jeg simpelt hen heller ikke der er nogen der har gjort. Jeg har i hvert fald ikke. Jeg har end ikke antydet det. Det, som jeg siger, og det siger jeg mere end antydningsvis, er, at man laver politiske ansættelser ad bagdøren i stedet for at tage diskussionen ved fordøren. Hvis man ... (Kommentar fra salen) Hvis Socialdemokraternes politiske ordfører har noget at sige, kan det være, han skal bede om ordet i stedet for at sidde sådan og råbe – vi er ikke i cirkus.

Det er helt tydeligt, at det her drejer sig om politiske ansættelser, og at man foretager dem ad bagdøren i stedet for at gøre det ved fordøren. Jeg synes, det ville være klædeligt, om man tog den diskussion. Hvis man ønsker at have flere politiske embedsmænd, jamen så lad os da tage den diskussion i stedet for at snige det ind på den måde og lade, som om det søreme er helt tilfældigt, at alle de stillinger er blevet ledige, og at de pudsigt nok er blevet besat af medarbejdere fra Socialdemokratiet. Det er ikke et tilfælde, og det er ikke noget med at sige: Jamen sådan gjorde I også. For det første: Nej. For det andet: Jamen det ville da ikke gøre sagen bedre.

Kan statsministeren stå her og garantere, at Statsministeriet ikke har været involveret i møder, hvor man har drøftet ansættelsen af de her pågældende medarbejdere?

Statsministeren.

Vi har ikke centrale ansættelser ude i ministerierne. Der er et ansættelsesudvalg i regeringen. Der har jeg selvfølgelig selv siddet, og der har vi ikke nogen diskussioner omkring ansættelse af pressechefer; det skal vi i mine øjne heller ikke have. Jeg har fuldstændig åbent og ærligt valgt – og det kan jeg forstå at Venstre er imod – at ansætte flere særlige rådgivere i Statsministeriet, fordi jeg ganske enkelt mener, det er nødvendigt. Jeg har ikke derudover lagt op til, at der skal være en masse politiske ansættelser af embedsmænd, og jeg vil heller ikke lægge op til det.

Jeg forstår, der er et ønske fra Folketinget om at diskutere, hvordan ansættelser af bl.a. pressechefer foregår. Det synes jeg er en fuldstændig rimelig diskussion. Når det handler om ansættelse af enkeltpersoner og om deres kvalifikationer, henhører beslutningen jo under det ministerium, der ansætter vedkommende. Og jeg siger bare, at jeg ikke har grund til at anfægte, at de embedsmænd, der ansættes i den danske centraladministration, er kvalificeret til den opgave, de varetager.

Tak for det. Og spørgsmålet er slut.

Næste spørger er hr. Kristian Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti.