Spm. nr. S 1230

21) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Pia Kjærsgaard (DF):

Mener ministeren, at Folketinget bør lovgive, således at det lokale selvstyre i højere grad skal kunne bestemme, hvordan den enkelte kommune indretter sig, så den f.eks. tilgodeser muslimske helligdage på samme vis, som den for nuværende er indrettet efter kristne helligdage, så kommunens institutioner holder lukket omkring fejringen af den muslimske eid, så elever kan få fri til fredagsbøn, så eleverne vil have mulighed for at bede undervejs i undervisningstiden, så klasserne er kønsopdelte, så klasserne varetages af en lærer af samme køn som eleverne, så de kommunalt ansatte ikke giver hånd til det modsatte køn, så islamundervisning får en større plads i undervisningen osv.?

Værsgo at læse højt.

Mener ministeren, at Folketinget bør lovgive, sådan at det lokale selvstyre i højere grad skal kunne bestemme, hvordan den enkelte kommune indretter sig, så den f.eks. tilgodeser muslimske helligdage på samme vis, som den for nuværende er indrettet efter kristne helligdage, så kommunens institutioner holder lukket omkring fejringen af den muslimske eid, så elever kan få fri til fredagsbøn, så eleverne vil have mulighed for at bede undervejs og i undervisningstiden, så klasserne er kønsopdelte, så klasserne varetages af en lærer af samme køn som eleverne, så de kommunalt ansatte ikke skal give hånd til det modsatte køn, så islamundervisning får en større plads i undervisningen osv. osv.?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg vil godt starte med at sige, at for mig er det afgørende, at vi her i Danmark værner om de demokratiske værdier, de grundlæggende frihedsrettigheder, som samfundet bygger på, herunder at piger og drenge vokser op med de samme muligheder for at deltage i samfundet. Det er derfor, vi ønsker at styrke integrationsarbejdet, og her er det vigtigt, at alle de bærende institutioner i samfundet gør en indsats, og det gælder f.eks. også de kommunale daginstitutioner, de kommunale skoler og de frivillige idrætsforeninger. Det er vores holdning, at vi skal insistere på, at unge møder hinanden og lærer hinanden at kende, og vi skal ikke acceptere, at vi får etnisk adskilte offentlige institutioner. Vi er heller ikke bange for at lovgive, hvis det er nødvendigt eller gavnligt, og så sent som i går fremlagde vi nogle forslag til, hvordan vi kunne forbyde religiøse vielser af mindreårige og skærpe straffen for folk, der fastholder andre i et ægteskab mod deres vilje.

På andre områder vurderer vi, at forsvaret af demokratiets værdier står stærkest, når de håndhæves mere lokalt af kommunerne, og vi har derfor fra Christiansborgs side f.eks. afvist, at vi skal udforme madpolitikker til daginstitutioner, selv om det også har været en diskussion, vi har haft her i salen. Det afgørende for os er, at vi på tværs af kommuner og stat og civilsamfund er enige om, at man i Danmark selvfølgelig må dyrke sin tro frit, at religion er en privat sag, men også at religion ikke skal være styrende for samfundet. Det er min opfattelse, at der er rimelig konsensus omkring det.

Så nej, efter regeringens opfattelse skal skoler ikke holde muslimske helligdage på samme måde, som vi fejrer pinse og påske, vi skal ikke have kønsopdelte skoleklasser for at imødekomme religiøse ønsker, som f.eks. at en lærer ikke ønsker at give hånd, og skolen skal ikke være kirke, ligesom kirken ikke skal være skole og slet ikke koranskole.

Spørgeren.

Tak. Jeg har bare lige en bemærkning om det forslag, som kom lidt ud i går aftes. Vi glæder os til at se det, men vi har ikke set det endnu, må jeg så sige til ministeren, selv om det smuttede ud i går aftes. Men det kommer vel som et reelt forslag på et tidspunkt.

Jeg spørger om det her, fordi ministeren under besvarelsen af et af mine mange spørgsmål her i salen – det erkender jeg, men sådan er det – nemlig S 894 af den 21. april, sagde: »Unge danske muslimer praktiserer jo deres religion på mange forskellige måder, og det skal de selvfølgelig have lov til. Nogle beder fem gange om dagen, nogle går med tørklæde, nogle drikker alkohol, andre gør ingen af delene, og friheden til at praktisere sin religion, som man vil, er helt central i et demokratisk samfund.«

Hvis ministeren har det sådan, er det vel oplagt for ministeren at mene, at man dermed bør lægge mere magt ud til kommunerne, så man i højere grad kan imødekomme disse muslimske parallelsamfund. Det kunne f.eks. være, at man i Brøndby lokalt kunne vedtage, at der må man godt gå med burka. Jeg synes, det er en dårlig idé, men hvis man skal følge princippet helt ud, må det vel være sådan. I Brøndby er der en meget stor repræsentation af indvandrere, som efter ministerens ord skal have lov til at praktisere deres religion, som de vil.

Ministeren.

Jeg synes, det er en central værdi for et demokratisk samfund, at folk kan have en religion, at de kan praktisere deres religion, men også at det sker inden for rammerne af den lovgivning, der eksisterer i landet, og i respekt for den kultur, der eksisterer i landet. Det giver sig selv. Derfor synes jeg ikke, det er god idé f.eks. at lave en kommunal tilladelsesmulighed for at bære burka i Brøndby. Dels fordi jeg synes, det er en beslutning, der hører til her i salen, men også fordi det for mig og regeringen er i strid med demokratiets værdier at dække det ene køn til i offentligheden.

Spørgeren.

Det er jeg fuldstændig enig i, og det har vi jo lovgivet om her i salen. Det er derfor, jeg drager det emne ind, for der kunne man godt lovgive her i salen, det ville man ikke lægge ud lokalt. Jeg synes, det var meget fornuftigt, at det blev her, og at det var os, der bestemte det, for det skal man selvfølgelig ikke acceptere.

Ministeren har jo skarpe holdninger, og det synes jeg bare er godt; det trænger vi til på diverse områder. Men når det kommer til reel lovgivning, ønsker ministeren ikke at være med længere, og det er det, der ærgrer mig så meget. F.eks. ønsker ministeren ikke at lovgive imod kønsopdelte svømmehaller. Det er jo også en kultur, som man bare giver adgang til i Danmark, som vi ikke ellers ville vedkende os. Det skal løses lokalt, mener ministeren. F.eks. har Socialdemokraterne i Hvidovre, altså ministerens partifæller, stemt for kønsopdelt svømning.

Ministeren.

Jeg tror, at det helt generelt er sådan, at hvis man har et samfund, hvor befolkningen har den samme kultur, i høj grad den samme religion, det samme sprog, altså er sådan kulturelt en meget homogen befolkning, så er der ikke brug for ret meget politisk regulering, altså lovgivning.

Men nu har Danmark jo i de seneste år – de seneste 50 år – udviklet sig til et land, hvor der er folk med forskellige religioner, med rødder i forskellige lande og også verdensdele, som står Danmark fjernt. Og det har så tvunget Folketinget til at træde et skridt frem på en række områder, f.eks. omkring tildækningsforbuddet, og lovgive. Men jeg medgiver fuldstændig, at den tid, vi befinder os i, er en tid, der kommer til at kræve mere politisk regulering på grund af indvandringen. Vi skal så finde ud af hvor meget.

Spørgeren.

Jeg var da også helst fri, det siger sig selv. Men der er også noget, der hedder nødvendighedens lov, og der er også noget, der hedder, at man skal gribe ind, før det går galt. Det har været meget mit princip, også i forhold til hele udlændingelovgivningen, i forhold til at man kom for sent i gang, og nu står vi så, hvor vi står. Men jeg må bare sige, at ja, man skal have lov til at praktisere sin religion, men det skal jo ikke gå ud over vores samfund, og det gør det, når man f.eks. i Hvidovre Kommune giver økonomisk støtte til, at der er svømning for indvandrerkvinder. Socialdemokratiet og SF stemte meget skuffende for at give støtte. Naturligvis stemte Dansk Folkeparti imod, for vi synes, at det skal være ens for alle.

Ministeren.

Jamen jeg har før deltaget i den debat, også om, at så har man en garanti for, at der er en kvindelig livredder, hvis ens pige går til svømning, eller at vinduerne bliver dækket til. Det er, synes jeg, at træde et skridt tilbage fra vores egne værdier, og det eneste, der sker, er, at der er nogle andre værdier, som jeg ikke betragter som demokratiske, der får plads til at træde et skridt frem, og det er undergravende for det samfund, vi lever i. Derfor medgiver jeg fuldstændig, at på grund af indvandringen, altså fordi der er flere mennesker, der kommer hertil med andre kulturer, bliver politikerne nødt til at have lidt mindre armslængde og lidt mere værdipolitik. Og der kommer hele tiden konkrete enkeltsager – bønnekald, svømmehaller – og vi må diskutere det fra gang til gang. Vi har ingen principielle holdninger til, at Folketinget ikke skal lovgive, men vi har den holdning, at vi ikke skal centralisere beslutninger, der ikke behøver at blive centraliseret.

Tak for det. Det var det sidste svar på det spørgsmål.

Så går vi videre til næste spørgsmål – nr. 1231 – som også er til udlændinge- og integrationsministeren og også er stillet af fru Pia Kjærsgaard.

(Talen er under udarbejdelse)