Spm. nr. S 1106

41) Til miljøministeren af:

Michael Aastrup Jensen (V) :

Idet naboerne til Daka i Randers oplever massive lugtgener i forbindelse med anlæggets afbrænding af døde dyr, hvad vil ministeren så gøre, for at problemerne bliver bragt til ophør?

Hr. Michael Aastrup Jensen, Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand, og ikke mindst også tak for lejligheden til at kunne stille spørgsmål, og det første spørgsmål lyder: Idet naboerne til Daka i Randers oplever massive lugtgener i forbindelse med anlæggets afbrænding af døde dyr, hvad vil ministeren så gøre, for at problemerne bliver bragt til ophør?

Værsgo.

Tak for spørgsmålet. Jeg har stor forståelse for, at der er mennesker, som føler sig generet af den lugt, der kan opstå fra en virksomhed som Daka. Vilkår om lugtbegrænsning er i Danmark en del af miljøgodkendelsen for den type virksomheder, og Miljøstyrelsen fører et tæt tilsyn med overholdelsen af det. Daka behandler slagteriaffald og selvdøde dyr fra landbruget og er en helt nødvendig virksomhed, der udfører en vigtig samfundsmæssig opgave. Daka fremstiller produkter, der bidrager til en god udnyttelse af ellers værdiløst og problematisk affald. Det har virksomheden gjort i mange år, og den udvikler til stadighed nye og bedre produkter, herunder produktion af biodiesel.

Når det er sagt, skal Daka naturligvis overholde deres miljøgodkendelse og de nationale krav for udledninger til luften, herunder også for lugt. Miljøstyrelsen har oplyst, at der gennemføres lugtkontrol 12 gange årligt, ud over tilsynet med virksomheden. Jeg kan oplyse, at styrelsen har konstateret overtrædelse af lugtkrav ved to lejligheder i 2018 og senest i januar 2020. Jeg har tillid til, at Miljøstyrelsen stiller de nødvendige krav til virksomheden, og derfor ser jeg ikke grund til at gå yderligere ind i den konkrete sag.

Tak. Og værsgo.

Men derfor er det jo dejligt, at vi så heldigvis stadig væk har muligheden for at gå ind i den konkrete sag, og at det heldigvis ikke er miljøministeren, der bestemmer, om vi har mulighed for at gå lidt mere i dybden med det, for det her er jo noget, der faktisk vedrører rigtig, rigtig mange borgere.

Altså, situationen er jo den, at hvis man kigger på en landsby som Assentoft, som faktisk er den næststørste by i Randers Kommune, og ikke mindst oplever den massive beboertilstrømning, der faktisk er, samtidig med at der nu også vokser rugmalt rundt omkring fabrikken, så er det altså noget, som virkelig er et stort, stort problem for rigtig, rigtig mange borgere. Det, man jo har oplevet, er, at der har været en stigningstakst i forhold til antallet af klager. Man har også oplevet, at der er de her konkrete, skal vi sige brud på de miljøkrav, der har været, og som også ministeren var inde på, bl.a. senest i januar 2020. Så har der på det seneste faktisk også været et problem i forhold til udsivning af noget forurenet vand ud i bækområdet. Så det er alt i alt altså noget, der håndgribeligt er et problem – ikke mindst set i lyset af at vi jo er i den situation, at Daka er en unik fabrik efterhånden. Der er lukket lignende fabrikker, sådan at der faktisk er et problem, fordi døde dyr fra Sverige skal transporteres til fabrikken ved Randers, og også fra hele landet bliver de transporteret til Randers, og det gør, at selve mængden af de døde dyr er rigtig, rigtig stor.

Så derfor – for nu at gå ind i det konkrete – er noget af det, som virkelig rammer folk, jo selvfølgelig især, når der er et stort problem med lugt, når man har fri. Og en af de situationer, der er, er jo, at virksomheden har tilladelse til weekenddrift, og indtil videre vil den automatisk ophøre den 20. juni 2020, efter en 8-årig periode. Derfor kunne spørgsmålet til ministeren jo være: Kan ministeren ikke forstå, at der måske så vil være behov for, at man ikke bare automatisk forlænger den weekendtilladelse, men lader den løbe ud i 2020?

Værsgo.

Tak for det. Nu har ordføreren jo ret i, at jeg selvfølgelig ikke beslutter, hvad vi skal diskutere, og det er heller ikke sådan ment, men det er bare for at understrege, at vi jo har nogle regler, som skal overholdes, og det er da min klare forventning, at det skal den her virksomhed også gøre, ligesom alle andre skal. Ordføreren ved jo udmærket godt, at vi sjældent sagsbehandler på den konkrete sag her i Folketinget, men er med til at fastsætte de regler, som alle virksomheder så skal leve op til. Og der er det bare, jeg siger, at i forhold til lugt har vi nogle lugtgrænser, og de er fastsat fagligt, med baggrund i at lugtniveauet skal være acceptabelt for de fleste. Det er jo ikke det samme, som at der ikke kan være udfordringer, og at der ikke er nogen, som kan opleve, at det er meget ubehageligt, også selv om der ikke er tale om, at lugtgrænserne er overtrådt.

Så det var sådan set bare det, jeg påpegede i mit svar, og dermed også, at så længe virksomheden lever op til de krav, der er fastsat, kan Miljøstyrelsen ikke påbyde mere rensning eller andre tiltag i forhold til den miljøgodkendelse, der ligger.

Værsgo.

Dermed fik jeg jo desværre ikke svar på mit konkrete spørgsmål, for mit konkrete spørgsmål var jo om, at man i nu 8 år har haft en weekendtilladelse til at afbrænde døde dyr. Ved at der er kommet stigende problemer – det kan folk i lokalområdet skrive under på, og det kan man også se på antallet af klager – burde det være bare lidt sund fornuft, hvis man så også sagde: Okay, når den alligevel automatisk løber ud, skal den ikke forlænges.

Værsgo.

Men der er det jo heldigvis også sådan, at der i forhold til miljøgodkendelser ikke er en automatik. Der ligger det jo hos Miljøstyrelsen, at de selvfølgelig skal forholde sig til den konkrete virksomhed og den konkrete miljøgodkendelse. Så jeg går da stærkt ud fra, at man selvfølgelig også forholder sig til, om virksomheden lever op til de krav, der er, med baggrund i den miljøgodkendelse og de klager, der kan være, og i forhold til de henvendelser, der har været til Miljøstyrelsen og dermed jo også til den kontrol og det tilsyn, som ligger hos Miljøstyrelsen i forhold til at sikre, at man som virksomhed lever op til de krav, som vi stiller til dem fra samfundets side.

Tak. Værsgo.

Men grunden til, jeg nævner, at Daka er en unik virksomhed, for det er en unik virksomhed – der er faktisk ikke nogen, der minder om den i Danmark og for den sags skyld heller ikke i Nordsverige, som jeg har forstået det – er, at det derfor også er af interesse, synes jeg, her nationalt at finde ud af, hvad vi gør. Det er derfor, jeg synes, det er vigtigt, at vi også går ind og sikrer, at man både kan have sådan en fabrik, som løser en samfundsmæssig vigtig opgave, og at de mange tusind borgere, der bor i området, samtidig ikke bliver belastet unødvendigt. Det er derfor, jeg prøver at finde en balancegang, som jeg ikke helt synes jeg hører hos ministeren, men det kan være, jeg hører forkert – forhåbentlig.

Tak, og værsgo.

Selvfølgelig skal der være en balancegang, men det er jo også sådan, at hvis vi har nogle fastsatte lugtgrænser, skal virksomheden leve op til dem. Det er jo det, der er udfordringen her. Vi har nogle lugtgrænser, og der, hvor der har været overtrædelser, skal Miljøstyrelsen selvfølgelig gå ind og påpege, at det skal der rettes op på, og at det skal ske hurtigst muligt. Det ligger jo også i den miljøgodkendelse, som lige præcis den her virksomhed har, at de i virkeligheden skal stå klar til relativt hurtigt at rette op på det, hvis det er sådan, at der er overtrædelser.

Så jeg lytter meget gerne til det, ordføreren siger, men i bund og grund handler det jo om, om de ligesom alle andre virksomheder, der kan have udfordringer med lugt, lever op til de krav, der er.

Tak.

Der er et nyt spørgsmål fra den samme spørger, hr. Michael Aastrup Jensen, til miljøministeren.