Spm. nr. US 19

Tak for det, formand, og jeg har taget en meget klassisk trøje på i dag. Allerførst vil jeg lige sige, at det var rigtig, rigtig dejligt at høre, at statsministeren nævnte FN-rapporten som en start. For der er jo kommet en dybt, dybt seriøs udmelding fra FN i dag og i går om, at vi faktisk skal være fem gange så ambitiøse i forhold til vores klimamål, end tilfældet er i dag sådan globalt set, og hvis vi ikke gør noget i dag, er vi på vej mod en 4-procentstemperaturstigning. Altså, 1,5 pct. er allerede dybt, dybt, dybt alvorligt, men 4 pct. er fuldstændig – fuldstændig – uoverskueligt, og den viden har vi.

På den anden side ser vi et paradoks, når vi kigger ud ad vinduerne og hen mod den kommende fredag, som har fået betegnelsen Black Friday, hvor alle går ud og shopper, fordi det jo er billigt, der er en forbrugsfest uden lige på fredag, og det har der faktisk været hele ugen, og der er sådan et dilemma i det, synes jeg. Vi ved, at vi skal forbruge mindre, men til gengæld forbruge bedre – for vi holder jo ikke op med at forbruge, men vi skal altså forbruge mindre, men bedre – og samtidig har vi en forbrugskultur, hvor vi har sådan en køb og smid væk-tilgang, og folk ser det nærmest som en fest, at de skal ud og shoppe på fredag. Selvfølgelig er det rart at kunne købe gode varer billigt, men der er jo et paradoks i, at det går i den stikmodsatte retning af det, vi bør gøre.

Så jeg starter ud med et sådan lidt åbent, principielt spørgsmål om, hvordan statsministeren ser på hele den forbrugskultur, som jo er gift i forhold til de mål, vi gerne vil sætte os.

Statsministeren.

Man må sige, at vi kommer vidt omkring i sådan en spørgetime her, og det her kalder vel i virkeligheden også på en sådan lidt mere tænksom dialog. Jeg ved ikke, om jeg egentlig har et ønske om, at vi skal forbruge mindre, men det afhænger jo meget af, om vi evner at producere på en bæredygtig måde.

Jeg vil meget, meget nødig gå ind og begynde at regulere i, om man kan få lov til at gå ud og købe ting på tilbud. Jeg under danskerne et godt tilbud, og jeg kender jo altså også mennesker, der går og glæder sig til den der Black Friday, fordi det er der, tilbuddet er på det, de måske ikke har haft råd til at købe i løbet af året, og det kan være, at køen allerede er startet. Så jeg tror, der er flere aspekter i det her.

Omvendt vil jeg sige, at jeg nogle gange også har prøvet at opleve, hvis noget er gået i stykker og jeg har været god og har gemt bonen eller garantibeviset, at det var lige 8 dage eller 2 år, eller hvad det nu er, efter at købet var udløbet. Det er jo en gammel diskussion, vi også har haft her i Folketingssalen, og som jeg fint synes vi kan gå videre med. Men jeg under danskerne et godt tilbud, må jeg sige, og jeg under også danskerne her op til jul, at man går ud og køber de julegaver, man gerne vil.

Jeg tror, at det, jeg gerne vil bruge min energi på, er at sikre, at vi kan producere både herhjemme, men også ude, på en måde, som er mere bæredygtig, hvor vi bruger en renere energi, og hvor vi i øvrigt bruger den energi, der skabes, når vi producerer på en bedre måde end i dag. Men Black Friday er ikke sådan lige det, jeg har tænkt mig at slå ned på.

Hr. Uffe Elbæk.

Jeg tror, at statsministeren kommer til at blive citeret for det der med et godt tilbud, for et godt politisk tilbud tror jeg vi alle sammen under hinanden, og jeg synes jo, at et godt politisk tilbud er, at vi gør op med forbrugskulturen.

Igen: Jeg kan også unde den enkelte at få en vare, som er billigere på fredag, men der er noget i hele vores forbrugskultur, som jeg synes er problematisk, nemlig køb og smid væk. Derfor har vi også i flere omgange foreslået forskellige tiltag, så man måske kunne fremme en anden måde at bruge ting på, forbruge på. Altså, vi har eksempelvis foreslået halvering af momsen på reparationer, sådan at man i stedet for bare at smide væk og købe noget nyt faktisk sørger for at få repareret sin cykel eller få repareret sit møbel. Vi har også foreslået at forbyde planlagt forældelse, altså forbyde, at man i produkterne simpelt hen indbygger en forældelsesmekanisme, der gør, at f.eks. vaskemaskinen går i stykker på et givet tidspunkt. Og endelig har vi foreslået at udvide hele garantiordningen, så der simpelt hen stilles krav om, at varen kan vare længere. Hvad tænker statsministeren om det?

Statsministeren.

Jeg synes, at det er helt oplagte ting at snakke om, når vi skal i gang med en klimahandlingsplan, og når det handler om genbrug og altså om at få tingene til at række over længere tid, taler du også lige ind i mit nordjyske hjerte. Der er en genbrugsplads lige herude på Amager, hvor man i et hjørne af genbrugspladsen kan aflevere de møbler og det legetøj, og hvad man ellers måtte have, som faktisk ikke fortjener at blive smidt ud, men som man ikke selv kan bruge, og så kan andre komme og hente det. Det er da genialt.

Jeg kan jo se på den næste generation – vi har fire teenagere derhjemme – at genbrugstøj og i det hele taget det at bruge tingene over en længere periode har fået et helt andet skær, end det havde, da jeg selv havde den tilsvarende alder. Alt det der synes jeg da har rigtig meget for sig – madspild, den cirkulære økonomi, alt det der – og det håber jeg da kan komme ind som en del af klimahandlingsplanen, for der er jo ikke nogen grund til at smide ting ud, hvis de kan bruges af andre eller måske bruges lige et år mere end det, vi normalt ville tænke.

Uffe Elbæk.

Det er dejlige og gode takter, synes jeg. En sidediskussion i den her sammenhæng er jo også, at man så skaber et arbejdsmarked for nogle mennesker, som måske lige nu har svært ved at få job. Så der er også noget med, hvordan vi lige får nogle af vores marginaliserede borgere ind på et arbejdsmarked. Det kunne bl.a. være en konsekvens af alt det, vi snakker om her.

Det sidste spørgsmål kommer fra Alternativets medlemmer. Der er jo tradition for, at de sådan stiller det tredje spørgsmål. Så vi kommer vidt omkring her i debatten, fordi spørgeren her og medlemmerne er meget optaget af hele den der masseovervågning. Hvor langt må man overhovedet gå? Altså, de har en enorm kritisk tilgang i forhold til masseovervågning.

De har så stillet det her spørgsmål: Der er jo kommet en dom fra EU-Domstolen omkring logningsdirektivet, som siger, at man simpelt hen ikke må lave generel og vilkårlig logning af vores telekommunikation. Det har vi i Danmark ikke efterlevet, så spørgsmålet er altså: Hvorfor synes den nye regering, at man skal fortsætte en ulovlig overvågning af danskerne?

Statsministeren.

Altså, diskussionen omkring overvågning, hvad enten den finder sted via kamera eller via logning, er jo en helt relevant diskussion, og det er en diskussion, jeg synes vi skal tage sådan nøgtern med hinanden, fordi den jo i mine øjne har nogle åbenlyse fordele i forhold til bekæmpelse af kriminalitet, forebyggelse af kriminalitet. Det ønsker regeringen også at arbejde videre med, f.eks. i forhold til bandekriminalitet. Men selvfølgelig skal vi jo hele tiden gøre det med åbne øjne, i forhold til hvad det er for et samfund, det også er med til at skabe.

Med logning er det rigtigt, at der er et EU-spor, som vi selvfølgelig også sidder og kigger ned i, for vi skal overholde de regler, der er. Men jeg vil sige, at vi helt grundlæggende må erkende – sådan har jeg det i hvert fald – at vores samfund har forandret sig. Hvis vi kigger f.eks. på terrorangrebet tilbage i København i 2015, spillede overvågning faktisk en vigtig rolle i forhold til politiets arbejde. Det er nok noget af det, der har været med til at overbevise mig om, at det er en vej, jeg synes vi skal betræde, men vi skal gøre det tænksomt.

Tak til hr. Uffe Elbæk.

Den næste spørger er fru Pernille Vermund fra Nye Borgerlige. Værsgo.