Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 50:

Forslag til folketingsbeslutning om indeksering af dagpenge.

Af Bent Bøgsted (DF) m.fl.

(Fremsættelse 03.12.2019).

Forhandlingen er åbnet, og vi giver først ordet til beskæftigelsesministeren. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Jeg vil gerne starte med at sige tak til forslagsstillerne for at fremsætte beslutningsforslaget. Det giver anledning til at diskutere en vigtig problemstilling, og samtidig giver det mig mulighed for at redegøre for de aktuelle EU-forhandlinger på området.

Med det fremsatte beslutningsforslag ønsker forslagsstillerne, at vi i Danmark skal indføre lovgivning om, at dagpenge i forbindelse med eksport indekseres til prisniveauet i det EU-land, hvor en dagpengemodtager søger arbejde. Da der er tale om en genfremsættelse af beslutningsforslag B 9 fra 2017, har jeg som ordfører for Socialdemokratiet allerede udtalt mig om forslaget her i Folketingssalen, og holdningen har ikke ændret sig, efter at vi nu er i regering.

Det er afgørende, at EU-reglerne afspejler almindelig sund fornuft, og at de opleves som rimelige for de borgere, der igennem en livstid betaler deres skat, a-kassebidrag m.v. Derudover er det vigtigt, at vi sikrer det danske dagpengesystem, og udgangspunktet for at få danske dagpenge er, at man står til rådighed for det danske arbejdsmarked. Det gælder både for danskere og andre EU-borgere.

Derfor støtter jeg sådan set også hensigten bag forslaget, men som forslagsstillerne også selv skriver i bemærkningerne til forslaget, er det efter al sandsynlighed i modstrid med EU-reglerne. Jeg vil godt lægge hovedet på blokken og sige, at det ikke kun er sandsynligt, men at det utvivlsomt er i strid med EU-retten. Regeringen kan ikke støtte beslutningsforslag, der direkte opfordrer til at bryde med EU-retten. Vi er trods alt nødt til at overholde EU-reglerne og i stedet arbejde for at få ændret regler, vi finder urimelige, inden for de eksisterende EU-retlige rammer. EU kan ikke fungere, hvis medlemslandene ensidigt ændrer deres egne regler i strid med EU-reglerne. Det er noget, vi i stedet må tage ved forhandlingsbordet, og her arbejder regeringen netop for at sikre rimelige EU-regler.

Helt konkret er det regeringens hovedfokus at sikre mere fair bevægelighed i de igangværende forhandlinger om ændring af forordning 883 – det er den forordning, der koordinerer sociale ydelser i EU. I forhandlingerne har Danmark gjort det meget klart, at vi ønsker at indføre en mulighed for at indeksere børnepenge, så de svarer til prisniveauet i det medlemsland, hvor barnet bor. Det handler simpelt hen om ret og rimelighed. Det var i øvrigt også det, som aftalen med Storbritannien i Det Europæiske Råd fra februar 2016 gik ud på. Vi har fået samlet en alliance af ligesindede lande, men Kommissionen og flertallet af EU-landene modarbejder indeksering af børnepenge, så det ser desværre meget svært ud.

Jeg vil også gerne fremhæve, at dagpengeområdet er højt prioriteret af regeringen i de igangværende forhandlinger. Fra dansk side arbejder vi aktivt sammen med ligesindede lande imod en forlængelse af eksportperioden for dagpenge fra 3 til 6 måneder. I princippet ville vi foretrække en endnu kortere periode end 3 måneder, men det er meget svært i Bruxelles, og derfor står vi stærkere i forhandlingerne ved at være en del af den gruppe lande, der ønsker at bevare status quo. Vi arbejder også imod en karensperiode på 1 måneds uafbrudt arbejde og arbejdsløshedsforsikring, før man kan sammenlægge perioder fra et andet EU-land for at opfylde de nationale krav for ret til dagpenge. Både en eksportperiode på 6 måneder og en karensperiode på 1 måned indgik i det kompromis, som Kommissionen, Europa-Parlamentet og det rumænske EU-formandskab indgik i marts 2019, men som bekendt lykkedes det Danmark og mange andre EU-lande at blokere for den aftale i rådet.

Så forhandlingerne er ikke slut endnu. Indtil da arbejder regeringen hårdt for at trække aftalen så meget som muligt i retning af de danske ønsker, og det gør vi på baggrund af et meget bredt mandat her i Folketinget, bl.a. med Dansk Folkepartis støtte – og tak for det. Det er til gengæld ikke en del af mandatet for Folketinget i forhandlingerne at arbejde for en egentlig indeksering af dagpenge, og jeg mener heller ikke, at der er nogen som helst udsigt til at finde opbakning blandt de øvrige EU-lande til indeksering af dagpenge – desværre, kan man så sige.

Her vil jeg gerne understrege, at da Det Europæiske Råd i sin tid besluttede, at børnepenge skulle kunne indekseres, hvis Storbritannien blev i EU, var det en klar forudsætning, at der ikke ville blive stillet forslag om indeksering af andre ydelser. Det er værd at have forskellen i de to situationer med henholdsvis børnepenge og dagpenge for øje. Til forskel fra et barn, som bor fast i et andet EU-land med et lavere prisniveau, så vil en almindelig dagpengemodtager, som søger arbejde i et andet EU-land, ofte have udgifter til bolig og eventuel familie i Danmark. Men her skal rimeligheden jo igen måles op imod, hvor lang eksportperioden er, og regeringen mener, at 6 måneder er alt for lang tid.

Afslutningsvis kan jeg sige meget klart, at regeringen i forhandlingerne sætter ind, hvor der reelt er mulighed for at rette op på de nuværende regler. Urimelighed i EU-reglerne skal fjernes – det er regeringen meget optaget af. For grundlæggende skal vi huske på, at Danmark har kæmpe fordele af at være en del af det europæiske samarbejde, og det vil jeg gerne slutte af med at understrege. Omkring en femtedel af de danske arbejdspladser er knyttet til eksporten af varer og tjenesteydelser til det indre marked, og rigtig mange af danskerne synes, at medlemskabet af EU er en god ting. Så når vi er så optaget af at skabe rimelighed i reglerne og en mere fair bevægelighed, både i forhold til adgangen til dagpenge og i forhold til at bekæmpe social dumping, så er det også, fordi vi gerne vil fastholde den opbakning.

Vi mener, at det er sund fornuft, at der skal være ligebehandling i EU, så borgere ikke mangler beskyttelse, hvis de bliver syge eller arbejdsløse. Men når f.eks. muligheden for eksport af dagpenge går videre end ligebehandling, og når den sunde fornuft hører op, skal vi forsøge at ændre det. Men vi får kun indflydelse i samarbejde med Kommissionen og de andre medlemslande – ikke hvis vi trækker os ud af samarbejdet og går egne veje blot for at statuere et eksempel. Regeringen kan derfor ikke støtte forslaget. Tak.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal sige – om man kan tillade sig at sige »vrøvl« herinde i Folketingssalen. Men ministeren sagde lige før, at en fra Bulgarien, der har arbejdet i Danmark, skal have de høje dagpenge, fordi vedkommende typisk også har udgifter til familie og husleje i Danmark. Kan ministeren ikke høre, hvordan det lyder? Han taler om nogen, der måske har været i arbejde i 3 måneder, med de nye regler ned til 1 måned, som har familie og hus og børn i Danmark, de skal betale til. De har jo familien hjemme i Bulgarien, og når de tager derned, kan de i stedet for de her godt 6.000 kr. få 18.800 kr. med hjem til Bulgarien. Kan ministeren ikke selv høre, at det lyder som en gang vrøvl at sige, at de har udgifter til familie i Danmark, når deres familie og hus er i Bulgarien? De har lige været oppe og arbejde måske 3 måneder – eller måske kun 1 måned, hvis de nye regler kommer igennem, som de sandsynligvis gør. For det vil ministeren jo ikke rigtig kæmpe imod. Ministeren siger, at det kæmper han imod, men der er jo ikke udsigt til, at ministeren rigtig kan kæmpe imod det.

Ministeren.

Mit eksempel med de udenlandske lønmodtagere fra andre EU-lande drejer sig jo alene om de tilfælde, hvor de rent faktisk har nået at stifte familie og har bopæl i Danmark. Det var det, jeg brugte eksemplet til.

Derudover er der jo en mulighed for rent faktisk at kæmpe imod den forlængelse af eksportperioden fra 3 til 6 måneder, som der er lagt op til. Lige nu står forhandlingerne jo i stampe, og Danmark er en del af et blokerende mindretal. Så lige nu går det jo udmærket med at kæmpe imod, og den modstand har vi tænkt os at fastholde for at trække tingene i en mere rimelig retning.

Hr. Bent Bøgsted.

Jeg synes, det kommer til at lyde som mere og mere vrøvl. Så siger ministeren, at det er en, der har haft mulighed for at stifte familie i Danmark og slå sig ned i Danmark, der så rejser til Bulgarien og søger job. Der er vel ikke nogen bulgarere ved deres fulde fem, der vil rejse til Bulgarien og søge job til 40 kr. i timen, hvis de kan få 200 kr. i timen i Danmark. Kan ministeren ikke høre, hvor vrøvlet det lyder? Det her drejer sig om dem, der har været her 1 måned eller 3 måneder, og så har de ret til danske dagpenge. Så tager de dem med til et andet EU-land, måske Bulgarien, måske Polen, og søger job der. Dem, der har slået sig ned med familien og det hele, har rykket pælene op; de bliver jo i Danmark. De tager da ikke til deres hjemland og søger arbejde til underbetaling.

Så er det ministeren.

Jeg tror for at være helt ærlig, at jeg ikke er uenig med hr. Bent Bøgsted – og slet ikke på den måde, som hr. Bent Bøgsted tegner eksemplet op. Jeg nævnte et eksempel, hvor man har en EU-arbejder, som har været i Danmark gennem en længere periode, som har ret til danske dagpenge, og som måske også har nået at stifte familie her. Det er der jo nogen der har. Det kan jo være, de kommer fra Italien eller Spanien, det kan sågar også være, at de kommer fra Tyskland, og ikke Bulgarien. Dem er der jo nødt til at blive taget hensyn til i reglerne.

Men jeg er fuldstændig enig med hr. Bent Bøgsted i, at det er urimeligt, hvis det er, at det lykkes med de ændrede regler i forordning 883 at udvide karensperioden, så man kan tage pengene med sig i længere tid og formentlig også uden de samme rådighedsregler, som vi kender fra Danmark. Det er jo af selv samme årsag, at vi med et bredt mandat i Folketinget kæmper imod den udvidelse.

Så er det hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om ikke ministeren kan se det mere principielle problem, vi står over for. Altså, hvordan skal man kontrollere, at de krav, vi stiller til danske dagpengemodtagere, bliver efterlevet af folk, der ikke befinder sig i Danmark? Hvor er det, man skal henvende sig for at dokumentere, at man søger jobs, og at man, ja, lever op til alle de krav, der nu engang stilles?

Det her handler jo ikke kun om det helt fundamentale problem i, at EU blander sig på et område, hvor vi aldrig nogen sinde har fået stillet i udsigt, at EU vil blande sig. Det handler jo også om, at der virkelig sendes mange penge ud af Danmark – penge, som hører til i danskeres lommer – og om, at alle de regler, vi laver, og de krav, vi stiller i forhold til kontrol af danskere, der modtager dagpenge i Danmark, er vanskelige at håndhæve i udlandet. Så er ministeren ikke enig i, at det her helt fundamentalt set er et EU ude på et overdrev, som blander sig i anliggender, der overhovedet ikke burde høre til i Bruxelles?

Ministeren.

Jeg er fuldstændig og principielt enig med hr. Morten Messerschmidt og sådan set også Dansk Folkeparti i at påpege det urimelige i det her. Grunden til, at regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget, er, fordi det så åbent lægger op til at bryde med de eksisterende EU-regler. Vi vil meget gerne samarbejde med Dansk Folkeparti, og andre partier i øvrigt, om at trække EU-reglerne et bedre sted hen. Der er et spor lige nu, der handler om forhandlingerne om forordning 883, og i forhold til hvor forhandlingerne er lige nu, bliver det ikke trukket helt derhen, hvor Dansk Folkeparti gerne vil trække det hen. Men grundlæggende er jeg enig i, at det hele er nødt til at hvile på et fundament af rimelighed.

Derudover kan man sige – det bliver jo ofte fremhævet i debatten – at misbruget og trækket ikke er så stort lige nu. Det, der jo er min og regeringens bekymring, er, at det på sigt kan blive det, og derfor er vi også nødt til at holde skarpt øje med det her. Og det er også derfor, jeg hilser beslutningsforslaget velkommen, om end vi ikke kan støtte det på det foreliggende grundlag.

Hr. Morten Messerschmidt.

Det er jo en pudsig form for ambivalens at hilse noget velkommen, som man så i øvrigt stemmer nej til, men det kan være, det kan indeholdes i den socialdemokratiske logik. Altså, i forhold til hvordan tingene udvikler sig, vil jeg bare minde om, hvordan det gik på su-området. Der var holdningen også den, at man ikke rigtig brød sig om, at EU begyndte at blande sig i, hvordan pengene udbetales; så begyndte de at blande sig, og så sagde man: Nu sætter vi et loft over, hvor mange penge der må udbetales. Det loft har EU så brudt nu, og hvad gør man? Ja, man siger: Uha, vi må endelig ikke lægge os ud med vores venner i Bruxelles, for det handler om at sidde med omkring bordet, ikke sandt?

Altså, kan beskæftigelsesministeren ikke godt se, at det er en lidt fej tilgang, ikke i forhold til EU, men i forhold til de danske vælgere, der har stemt på ham?

Ministeren.

Nej, det kan jeg hverken se eller genkende. For tilgangen handler i virkeligheden om både at være ærlig og at stå ved de forpligtelser, man nu engang har skrevet under på, og som man er en del af. Og derfor handler den her kamp for mere rimelighed, for mere fair bevægelighed, om at forsøge at ændre de regler, der er.

Desværre står Danmark lige nu relativt alene med de synspunkter. Det er jo ikke sikkert, at vi bliver ved med at gøre det, men lige nu står vi relativt alene med de synspunkter. Det gør vi ikke så meget i forhold til forhandlingerne om forordning 883 – der er vi stadig en del af et mindretal, indtil videre trods alt en del af et blokerende mindretal – men i forhold til den store dagsorden om at indeksere dagpenge står vi relativt alene. Og det må man jo bare åbent erkende.

Så er det hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Jeg er en anelse nysgerrig. Hvis vi nu lægger det EU-retlige til side – det kan vi jo få undersøgt – hvad er så regeringens holdning? Hvad er rimeligt? Hvor lang tid skal du have været i Danmark og arbejdet i Danmark, før du kan tage dagpenge med hjem? Tidligere debatterede vi det her med dimittendsatsen, og der fandt vi også ud af, at det var 19 pct., tror jeg, af dem, som fik de her dagpenge på dimittendsats, der var udlændinge, og som kunne tage dem med. Jeg kunne godt tænke mig at spørge regeringen: Hvis vi nu ser bort fra EU, hvad er så regeringens holdning til, hvor lang tid du som udlænding skal have arbejdet i Danmark, før du kan tage dine dagpenge med hjem?

Ministeren.

Vi synes jo grundlæggende, at de mennesker, der er her, og som er lønmodtagere fra andre EU-lande og arbejder i Danmark, skal følge de samme regler, som gælder for danske lønmodtagere, og at der altså ikke bør være anderledes regler for dem. Det er også derfor, vi har ytret klar modstand, både da vi var i opposition og nu, hvor vi er i regering, mod alle ønsker om at ændre de regler, så de adskiller sig fra de regler, som danske lønmodtagere, som er a-kasse-forsikrede, skal overholde. Så vi synes grundlæggende, at det skal være ensartet. Det synes vi kun er rimeligt, og det er også årsagen til, at vi arbejder imod en forlængelse af eksportperioden, i forhold til hvor lang tid man kan tage dagpengene med sig.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak for svaret. Når det så kommer til indeksering af de her dagpenge – hvis vi nu igen tilsidesætter det EU-retlige aspekt – synes Socialdemokratiet så, at det vil være en rimelig ordning at lave?

Ministeren.

Vi har jo bakket varmt og åbent op om princippet om eksempelvis at indeksere børnepenge, og jeg synes også sagtens, man kan diskutere, i hvilken udstrækning – hvis man kunne nå derhen – lønmodtagerne skal have dagpengene indekseret, når de tager dem med sig tilbage til det land, de kommer fra, og udgiftsniveauet dér i øvrigt er forskelligt fra vores. Det synes jeg principielt er rigtigt. Men vi er selvfølgelig også nødt til at forholde os til den politiske virkelighed, der er i Europa lige nu, og den er, at vi i Danmark – helt sikkert også fordi vi har det system, vi har, som på mange stræk adskiller sig fra de andre systemer – står ret alene med de her synspunkter. Derfor må vi jo kæmpe de kampe, hvor vi kan trække tingene i den rigtige retning, og det gør vi på nuværende tidspunkt i forhandlingerne om forordning 883.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ministeren. Vi går videre til Socialdemokratiets ordfører, og det er hr. Leif Lahn Jensen. Værsgo.

Det er jo meget svært, at gøre den her tale meget lang uden at skulle genfortælle det, som vores minister og tidligere socialdemokratiske ordfører på området lige har sagt fra talerstolen. Derfor vælger jeg også at forkorte den ret meget og kun forholde mig til de overordnede linjer.

Vi skal altid passe på vores dagpengesystem, og vi skal altid sikre os, at dem, som får dagpenge, også står til rådighed og er klar til at tage et job med det samme. Dette kan jo være svært, hvis man er i et andet land, hvor rådighedsreglerne ikke er så stramme som herhjemme. Det anerkender jeg gerne. Samtidig skal vi også sikre os, at vores dagpenge ikke er et tag selv-bord, og derfor har vi altid kæmpet imod, at det skal være nemmere for EU-borgere at kunne modtage dagpenge her i landet og tage dem med ud i længere perioder end i dag. Derfor deler jeg sådan set også bekymringen, som Dansk Folkeparti har, og jeg forstår udmærket forslaget. Jeg er i store træk også enig. Jeg har dog også den holdning, selvfølgelig, som ministeren har – det ville jo være underligt, hvis jeg havde en anden holdning – at vi er nødt til at overholde de regler, der er i EU, og ændre dem ved forhandlinger. Alt andet ville være underligt, når vi nu er medlem af EU med de fordele, det også giver.

Jeg kan ikke lade være med at lytte til ministeren og andre, som er tættere på forhandlingerne, end jeg er. Derfor vil jeg bruge kræfter på de steder, hvor der er størst mulighed for at ændre urimelige forandringer, selv om det jo også virker, som om det kan være svært. Her tænker jeg selvfølgelig på eksporten af dagpengene, som ministeren var inde på, og som jeg også nævnte kort før.

Med disse ord takker Socialdemokratiet sådan set Dansk Folkeparti for at tage det her emne op og for at diskutere emnet, men vi vil stemme imod forslaget.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti.

Tak. Jeg skal lige høre hr. Leif Lahn Jensen om noget i forhold til det her med at beskytte de danske dagpenge. Jeg har et citat fra en artikel med hr. Torben Poulsen, leder af Dansk Metals a-kasse og også formand for Danske A-kasser:

»Hvis ændringen bliver gennemført - og det ser den ud til at blive - vil EU-borgere kun skulle arbejde i et land i én måned for at få ret til landets dagpengekasse - og dernæst vil de have ret til landets dagpenge i seks måneder.«

Og videre:

»Og det er problematisk, hvis man spørger hr. Torben Poulsen, der er leder af Dansk Metals a-kasse og formand for brancheorganisationen Danske A-kasser. »Det er en stor udfordring og på sigt en risiko for hele det danske dagpengesystem. Hvis vi går fra tre til seks måneder, kan der være endnu flere, der kigger på de lukrative muligheder for at tage danske dagpenge med hjem,« siger han«.

Jeg går ud fra, at hr. Leif Lahn Jensen er enig med formanden for Danske A-kasser i, at det er et stort problem og det kan undergrave det danske dagpengesystem, for det vil være en magnet. Så skal man kun arbejde 1 måned, før man kan få pengene med hjem og søge arbejde i 6 måneder. Kan hr. Leif Lahn Jensen ikke se, at det er et kæmpestort problem for det danske dagpengesystem? For jeg forstod det sådan på ministeren, at det nok bliver vedtaget, fordi man ikke vil kæmpe imod det her – det kan man ikke, det vil man ikke.

Så er det ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig med hr. Torben Poulsen, og jeg er fuldstændig enig i det, som hr. Bent Bøgsted siger. Det er derfor, vi har de bekymringer. Det er derfor, ministeren har stået her og sagt, at han kæmper nat og dag for at undgå de her regler. Det er jo derfor, vi har sagt fra dag et, at vi vil fokusere på det frem for indeksering og vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at ændre de her regler. Vi er godt klar over, at det er svært, men vi skal da ikke give op. Det er der da ingen der skal. Og der er jo bred enighed, både her og blandt arbejdsmarkedets parter, om, at vi skal kæmpe for det her. Det er jo derfor, at jeg ikke kan være mere enig i de udtalelser, der kommer, og det er også derfor, vi kæmper i den retning, og så må vi håbe det lykkes.

Hr. Bent Bøgsted.

Jamen det er da lidt underligt, for jeg forstod jo på ministeren, at der nok ikke er noget at gøre, fordi det er EU-regler, og dem står de fast på – at man ikke kan opnå noget, fordi de bare bliver gennemført. Det er bare sådan lidt underligt, at man så egentlig har opgivet på forhånd. Når EU siger noget og vifter med flaget, siger Socialdemokratiet: Javel, det skal vi nok gennemføre; vi skal nok lade være med at kæmpe imod, for I siger jo, at vi ikke må. Det er sådan, det bliver opfattet, og det er modsat i Dansk Folkeparti, hvor vi er klar til at kæmpe for at få vores synspunkter igennem over for EU og få ret i, at det er ødelæggende for det danske samfund. Vi har et system her i Danmark, der er unikt, og det kan blive ødelagt af EU-regler.

Så er det ordføreren.

Jeg ved, at ministeren overhovedet ikke har opgivet den her kamp og tager den konstant dernede i EU, når han har mulighed for det. Jeg hørte heller ikke ministeren sige her, at han opgiver det. Jeg hørte ministeren sige, at det er svært. Jeg hørte ministeren ridse op, præcis hvordan landet ligger, og det synes jeg da er meget rigtigt og ærligt at gøre fra talerstolen, og det skal man da gøre. Så jeg har ikke hørt ministeren give op. Jeg har bare hørt ham sige, at det er svært. Og ja, det er svært, og det skal vi da også være ærlige omkring.

Så er det hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Det her instrument med at indeksere er jo ikke ukendt. Vi så, at den østrigske regering har været på banen i forhold til børnepenge; man har drøftet det i alle mulige sammenhænge. Og når man hører statsministerens EU-politik, kan man jo godt få indtryk af, at man har et relativt kritisk syn på den måde, tingene udgår fra Bruxelles på. I forhold til budgettet har statsministeren ovenikøbet kaldt det gakket. Så må man jo så forvente, at man også har en eller anden ambition om at gøre noget ved det, altså gøre tingene lidt mindre gakkede.

Jeg vil godt tilslutte mig, at jeg synes, det er gakket, at man ikke kan indeksere velfærdsydelser, der udbetales på dansk niveau til folk, der befinder sig i og har leveomkostninger i Bulgarien eller Kroatien eller alle de andre lande, som hr. Leif Lahn Jensens parti har stemt ind i EU. Derfor vil jeg bare spørge om noget: Hvorfor skal Danmark ikke være rorgænger på det her område, hvorfor skal de lande, der ude i EU godt tør tage kampen om at indeksere, gå alene, mens hr. Leif Lahn Jensens socialdemokrater sidder bænket tilbage her og lader andre kæmpe den kamp?

Ordføreren.

Hr. Morten Messerschmidt har helt misforstået det, og jeg tror ikke, at hr. Morten Messerschmidt har hørt efter, når både jeg og ministeren har sagt, hvad vi har gjort, på talerstolen. Ministeren har sagt, at han og det her land går i front. Det gjorde vi, dengang vi havde en anden regering, hvor det var hr. Troels Lund Poulsen, der sad som beskæftigelsesminister, og det gør vi nu, og det vil sige, at vi ikke bare læner os tilbage, vi kæmper for at undgå den her eksport.

Så vil jeg også sige, at det med indekseringen af dagpenge vil jeg da personligt og vi i Socialdemokratiet ikke have noget imod, men vi er bare klar over, at det her måske er den kamp, vi kan vinde i forhold til eksport af dagpenge, og det er derfor, vi går ind i den sag. Når man tager kampen dernede og hele tiden forsøger at ændre det, er det jo ikke det samme som, at man har givet op, så er det det samme som, at man kæmper for det, og det synes jeg da er fint, og det gjorde den tidligere regering også, og det skal de også have ros for.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jeg ved ikke, hvad det er for en kamp, hr. Leif Lahn Jensen føler han er en del af. Det billede, der kommer ind på min nethinde, er med musen, der marcherer ved siden af elefanten og siger: Ih, hvor vi gungrer. Hr. Leif Lahn Jensen kan jo ikke engang bekvemme sig til at trykke på den rigtige knap her i Folketingssalen, så hvordan skal han så nogen sinde kunne overbevise sin minister om at trykke på den rigtige knap, når han er fløjet helt til Bruxelles? Jeg synes simpelt hen, det er for tyndt, og derfor må hr. Leif Lahn Jensen simpelt hen forholde sig direkte til, hvad der foregår i Østrig og andre lande, hvor man jo godt tør udfordre systemet, hvor man ikke bare sætter sig ned på hænderne og siger, at uha, vi får sikkert en reprimande, men rent faktisk kæmper imod. Det ville faktisk være meget rart, hvis det ikke kun var i munden, regeringen havde det her.

Ordføreren.

Man tør at gå imod. Man går ned kritisk og tager den her diskussion, og vi gør alt, hvad vi kan for at få dem til at ændre holdning på det, fordi vi mener, det er forkert, og derfor kæmper man for det, og det er det samme som at gå imod. Vi læner os jo ikke bare tilbage. Derfor undrer det mig stadig væk, at hr. Morten Messerschmidt ikke kan indse det, men det tror jeg bare ikke hr. Morten Messerschmidt ønsker.

Tak for det. Der kom en kort bemærkning mere, og det er hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Nu snakkede Socialdemokratiets ordfører meget om ret og rimelighedsprincippet. Er det rimeligt, at der sidder folk i Bruxelles og skal bestemme de danske dagpengeregler og lovgivning, og at det får Socialdemokratiet til at sige: Jamen sådan må det bare være; det kan godt være, vi er uenige, men hvis det bliver således, at det går imod os, jamen så sætter vi os ned og klapper hælene i? Eller vil man tage kampen og sige, at, nej, det vil man ikke acceptere? Og så må de lægge sag an mod Danmark. Eller hvor er vi henne?

Eller er det bare således, at vi puster os op og siger, at vi ikke ønsker det her, men hver gang EU tryner os, som vi har set gang på gang på gang – og det her er jo ikke det eneste eksempel – så sætter man sig bare ned og siger: Jamen desværre, vi kan ikke gøre noget, vores hænder er bundet; det må vi bare acceptere, når vi er med i EU.

Ordføreren.

Man skulle næsten tro, at det var hr. Morten Messerschmidt, der tog ordet igen, men det er det jo ikke, for man må jo kun få ordet to gange. Det lød næsten totalt identisk.

Jeg er bare nødt til at sige, at vi tager den kamp dernede. Vi læner os da ikke bare tilbage. Men vi er også medlem af EU, og derfor bryder vi ikke EU-reglerne, for det ville jo være fuldstændig forkert. Vi spiller, ligesom vi gør her i Folketinget, efter de regler, der er; vi spiller med i de forhandlinger, der er; alle partier prøver at få indflydelse, og det gør vi også i EU – og det mener jeg nu en gang er det rigtigste.

Derfor synes jeg også, det er korrekt, at vi kæmper alt det, vi kan, men jeg vil da også sige, når hr. Lars Boje Mathiesen spørger, om jeg synes, det er rimeligt: Nej, jeg synes ikke, det er rimeligt, at det her skal ske. Jeg ville da allerhelst have, at reglerne var, som de var i Danmark, og at vi fortsatte med det. Det er jo derfor, vi kæmper.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Det tager jeg som en kompliment, at jeg lyder som hr. Morten Messerschmidt i den her sag, for vi er lige præcis fuldstændig enige. Vi kæmper for Danmark, vi kæmper for vores fædreland. Og vi kæmper for, at der ikke er nogen bureaukrater nede i EU, der skal bestemme, hvordan de danske skattekroner skal bruges på det her område. Det tager jeg som en kompliment, så tak for det.

Ordføreren.

Det var også ros. Det er ikke hver dag, man får lov til at rose, så en stor ros til ordføreren for det.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi videre til Venstres ordfører, og det er hr. Hans Andersen. Værsgo.

Tak for det. Og tak til Dansk Folkeparti for at fremsætte det her beslutningsforslag. Det er en vigtig debat og drøftelse, som vi har, om de eksisterende regler er rimelige. Og det er jo også en debat, som vi havde tilbage i 2017, da Dansk Folkeparti fremsatte et lignende beslutningsforslag.

Venstres standpunkt har jo ikke ændret sig siden dengang. Vi vil fortsat arbejde for fair og rimelige regler i EU, og vi mener, at den mest holdbare tilgang til at ændre visse urimeligheder er ved at gøre det inden for de eksisterende EU-retlige regler. Altså, helt basalt kan EU jo ikke fungere, hvis hvert enkelt medlemsland sådan egenhændigt ændrer reglerne på en måde, som samtidig er i strid med EU-reglerne. Venstre går ind for et stærkt EU-samarbejde, og derfor ønsker vi, at forandring sker gennem EU og i samarbejde med andre EU-lande.

Forslagsstillerne har jo også noteret sig i beslutningsforslaget, at det strider mod eksisterende EU-regler om sociale ydelser. Nærmere bestemt strider det imod forordning 883, som omhandler sociale ydelser i EU. Forordningen har jo været til debat i Europa-Parlamentet tilbage i foråret 2019, og der er endnu ikke landet en aftale om ændringer af forordningen. Der er også flere lande, som er imod det forslag, der ligger på bordet lige nu, deriblandt Danmark – men der er jo også Tyskland, Holland og Belgien, der har ytret sig kritisk, og også Ungarn og Tyrkiet.

Beslutningsforslagets problemstilling understreger jo blot, at vi har et arbejde at gøre i EU-regi for at sikre rimelige og fair regler om bl.a. dagpengeperiode og beskæftigelseskrav. Et stærkere EU-samarbejde afhænger jo af, om vi også fremadrettet kan få de her urimeligheder mindsket. Vi kan jo ikke komme udenom, at det her beslutningsforslag, som det konkret ligger, vil stride imod EU-reglerne, og derfor kan Venstre heller ikke den her gang støtte op omkring det. Tak.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Jeg har sådan set forstået, at Venstre har pudset glorien. Nu har vi jo hørt, at der er kommet en ny formand for Venstre, der også har EU-strømper – det var ikke bare hans far, der havde det, men den nye formand har også EU-strømper – så man har pudset glorien, og jeg spekulerer på, om hr. Hans Andersen også har et par EU-strømper. Men lad nu det ligge.

Kan hr. Hans Andersen ikke godt høre det mærkelige i at sige, at der også er lande, der er kritiske over for det her, men at de jo ikke gør noget? Hvis de lande, sådan som Tyskland gør, virkelig ønsker at gøre noget her, så kunne de jo godt sætte tommelskruerne på og sige: Det her er så vigtigt for os, at vi ikke vil være med til det. Men der er jo rigtig mange lande, der ikke vil være med til det, og dem, der nyder godt af det, er jo f.eks. Ungarn, det er Tjekkiet, det er Polen, det er Kroatien, det er Bulgarien; det er den slags lande, der nyder godt af det. Hvorfor skulle de, der har lavere ydelser end den danske dagpengesats, da være med til at ændre de regler?

Kan hr. Hans Andersen ikke høre, at det lyder som en utopi at få de lande overtalt til at være med til at lave ændringer inden for EU?

Tak. Så er det ordføreren.

Jeg er jo godt klar over, at rigtig mange lande i EU ikke vil være tilhængere af at lave en indeksering af dagpengene. Når jeg omtalte de lande, jeg omtalte, var det i forhold til diskussionen om dagpengeperioden, altså eksporten af dagpengeperioden og beskæftigelseskravet, og der sætter jeg stadig væk min lid til, at Tyskland kan være en allieret i den her diskussion om eksport af dagpenge, og sagen og forordningen, 883, er jo ikke landet endnu. Så jeg har sådan set tiltro til, at vi i fællesskab med Tyskland godt kan trække det i en bedre retning.

Hr. Bent Bøgsted.

Okay, det er så det at sætte det ned fra 3 måneder til 1 måned, hr. Hans Andersen er optimistisk med hensyn til kan lade sig gøre at få stoppet. Der var nu ikke noget, der tydede på, at der under den tidligere regering og med den tidligere Venstreminister var udsigt til, at det kunne stoppes. Der kom jo i hvert fald ikke ret meget ud af det, og derfor kører det også videre, og jeg har ikke hørt noget nyt om, at det er på vej til, at man kan stoppe de regler, og det vil sige, at de bliver gennemført på et tidspunkt. Hvis de bliver gennemført, er hr. Hans Andersen så indstillet på, at vi skal se ekstra på, hvordan vi kan bremse misbrug af de danske dagpenge?

Ordføreren.

Jeg vil gerne drøfte med Dansk Folkeparti, hvordan vi sikrer, at vi følger tæt op på det at begrænse, minimere, et misbrug af danske dagpenge. For jeg deler sådan set Dansk Folkepartis holdning om, at danske dagpenge først og fremmest er noget, der går til danskere, der arbejder i Danmark.

Så er det hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Jeg sidder og tænker på, om hr. Hans Andersen måske her i virkeligheden ikke ærgrer sig lidt. For det her er jo et tog, der er kørt fra Venstre. Det, at EU lige pludselig afgør, hvor vi skal sende danske dagpenge hen, er jo ikke noget, som altid har været en del af EU- eller EF-samarbejdet, men det er noget, der er opstået, bl.a. i en af de perioder, hvor Venstre har siddet i regering. Man har ikke været så opmærksom på det, og derfor er toget ligesom kørt, og nu er det for sent at købe billet, og det er for sent at standse toget.

Derfor tænker jeg: Kunne hr. Hans Andersen måske – på vegne af sit parti – forestille sig at være mere opmærksom også på fremtidige tog, der måtte sætte i gang? Der er jo indtil flere områder, hvor sociallovgivningen er under beskydning fra EU, i den forstand at Kommissionen vil tvinge os til at udbetale de her penge til de mennesker, som jeg tror hr. Hans Andersen og jeg er enige om ikke skal have dem. Så kan vi regne med, at Venstre fremadrettet vil være mere agtpågivende og påpasselig med at sikre, at ikke flere sociale ordninger kommer under EU-beskydning?

Ordføreren.

Venstre vil hele tiden fortsætte sin aktive deltagelse i EU-samarbejdet, og jeg glemte at sige til hr. Bent Bøgsted, at jeg også har et sæt EU-sokker derhjemme. De er efterhånden af en gammel årgang, men er ikke desto mindre udmærkede og flotte endnu.

Der er jo ingen tvivl om, at vi skal være meget opmærksomme på konsekvenserne af det samarbejde, vi indgår, og her er der en sag, der handler om dagpenge, der handler om indeksering af børnepenge, hvor vi har holdninger – vi deler dem med Dansk Folkeparti – om, at vi gerne så, at de blev indekseret, og der har vi da stadig væk et arbejde at gøre.

Hr. Morten Messerschmidt.

Uden at der skal gå ekviperingsdebat i det, er det dejligt at høre, at hr. Hans Andersen lader sokkerne ligge derhjemme. Men det, der kunne være interessant at høre, er jo, om hr. Hans Andersen, der deler den her kritik af EU-systemet med Dansk Folkeparti, måske kunne overtale sine partifæller til så også at bruge de redskaber, vi har i værktøjskassen, til at bremse det. Det er jo sådan, at der stadig er områder, hvor man har vetoret i EU-samarbejdet, vi taler f.eks. i øjeblikket om det 7-årige budget, hvor Danmark har mulighed for at nedlægge veto. Hvorfor har Venstre så egentlig ikke valgt at drage de to ting sammen og sige: Vi vil aldrig nogen sinde stemme for budgettet, hvis ikke vi får vores vilje igennem om indeksering af dagpenge?

Tak. Ordføreren.

Nu er jeg ikke Venstres EU-ordfører, og jeg har helt tiltro til, at Venstre har placeret sig fornuftigt og rigtigt i diskussionen om budgettet, om budgettets størrelse, det 7-årige budget, og også om rabatten. I den diskussion er det, mener jeg, jo først og fremmest, at regeringen har en udfordring med at sige ét og måske gøre noget andet.

Tak. Den næste korte bemærkning er fra hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg undrer mig altid, når jeg hører Venstre. De har sådan en illusorisk tilgang til EU. Man siger, at det skal være et smallere EU, at det skal EU ikke blande sig i, og at det her skal vi også selv bestemme i Danmark. Men virkeligheden er jo, at man, når man ønsker mere EU, lige præcis får en mere centralistisk og mere ensrettende harmonisering af de her ting. For det er det, som EU ønsker, det er den vej, EU bevæger sig hen ad. Der er jo ikke noget som helst, som tyder på, at EU bevæger sig ad den vej, som Venstre italesætter at man gerne ønsker at EU skal bevæge sig hen ad. Så derfor undrer jeg mig, når man nu siger, at indekseringen af dagpenge og børnepenge og alt muligt andet er godt, men at det, hvis det ikke sker, så bare er noget, vi må acceptere. Er det virkelig Venstres holdning, at den vej, EU bevæger sig hen ad, bare er noget, vi må acceptere – ja, vi kæmper lidt, men hvis det er det, EU vil, er det bare det, vi må acceptere?

Ordføreren.

Jeg indledte med at sige, at det her er en vigtig debat. Men jeg tror også, at vi bliver nødt til at tage vores kampe og lægge kræfterne der, hvor vi mener at vi kan gøre en forskel på den korte bane, og der handler det altså om eksport af dagpenge, og det handler om beskæftigelseskravet, og det er der, jeg støtter op omkring det arbejde, regeringen gør i EU-regi.

Så mener jeg også, at vi skal tage en diskussion om indeksering af børnepenge. Vi er enige med Nye Borgerlige i, at der her er tale om en stor urimelighed, som vi skal have rettet op på. Men på den helt korte bane er det altså de to andre ting, som vi lægger kræfter i.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Kunne ordføreren måske nævne et par eksempler på, hvor Venstre, også som regering, så faktisk har været villig til at sætte foden ned over for EU? Er der nogle områder, hvor man siger: Nej, hertil og ikke længere, det vil vi simpelt hen ikke finde os i, og nej, så må vi tage den kamp? Eller bliver det således: Ja, vi kæmper lidt, og så accepterer vi bare, at det bliver dikteret dernedefra ligegyldigt hvad? Kunne man komme med nogle eksempler på, hvor man har sat foden ned?

Ordføreren.

Jeg kan ikke her på stående fod lire det ene eksempel efter det andet af, men der er jo ikke nogen tvivl om, at det, når vi har været inde og være optaget af at samarbejde i EU, så er for at søge maksimal indflydelse, og jeg synes, at Danmark, når man gør regnebrættet op, har en klar, klar fordel af at være med i EU-samarbejdet. Vi har også en klar fordel i, at unge mennesker f.eks. kan tage rundt i EU og uddanne sig og tage tilbage igen, og at vi også kan tage ud i hele EU og arbejde. Det er jo resultatet af det samarbejde, som man har i dag, og det er vi sådan set tilfredse med. Men selvfølgelig skal vi hele tiden være kritiske og konstruktive, og det er Venstre.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Venstres ordfører. Vi går videre i ordførerrækken, og det er Det Radikale Venstres ordfører, fru Samira Nawa.

Tak. I Radikale Venstre ønsker vi grundlæggende at styrke den fri bevægelighed, og vi mener, at mennesker skal have mulighed for at søge arbejde i andre lande frem for at blive i Danmark på dagpenge.

Så det her med at ændre incitamentet til netop at søge arbejde udenlands er vi modstandere af, og sådan set også den anden vej rundt. For som ministeren nævnte i sin tale, er det 20 pct. af arbejdspladserne i Danmark, der er bundet op på eksport m.v., og i Radikale Venstre synes vi, at man skal kunne tiltrække den arbejdskraft, som virksomhederne har behov for.

Endelig handler det om mennesker, der har indbetalt til en a-kasse og optjent retten til dagpenge, og man skal nu engang være i arbejde for at optjene dagpengeretten. Når det så ovenikøbet sandsynligvis – eller utvivlsomt, sådan som ministeren formulerede det – er i strid med EU-retten, så er den sag ligesom afgjort for Radikale Venstre, og vi er imod beslutningsforslaget.

Tak. Der er et par korte bemærkninger, først fra hr. Bent Bøgsted.

Tak for det, formand. Ordføreren sagde, at det er mennesker, der har indbetalt til a-kassen. Jeg går ud fra, at fru Samira Nawa er klar over, at det i dag kun er 3 måneder, man skal indbetale til en a-kasse for at have ret til at få 1 års dagpenge i Danmark. Og hvis de nye regler går igennem, er det kun 1 måned, man skal indbetale til en dansk a-kasse for at få ret til danske dagpenge i 1 år. Det var noget andet, hvis man havde indbetalt i 12 måneder og havde optjent retten til dagpenge i Danmark, men det har man ikke. Typisk har man måske optjent retten i Polen eller i Bulgarien, og så kan man lige tage til Danmark og arbejde i 3 måneder – eller i 1 måned med de nye regler, når de kommer igennem – og så har man ret til danske dagpenge i stedet for dagpenge fra sit hjemland. Synes ordføreren ikke, at det er lidt mærkværdigt, at det skal være på den måde? Det burde jo være sådan, at man som minimum skulle have optjent 12 måneder i Danmark for at få ret til danske dagpenge.

Ordføreren.

Jeg synes ikke, at det er mærkværdigt. Det, jeg forholder mig til, er, at det er meget bedre, at folk, som ender i ledighed i Danmark, har incitamentet til at søge et arbejde i udlandet frem for at blive i Danmark på dagpenge.

Hr. Bent Bøgsted.

Det synspunkt kan jeg godt forstå at Radikale har, for Radikale er et meget EU-venligt parti og synes, at vi i EU kun skal være ét land, og at man skal afgive sin egen selvstændighed i Danmark. Det er jo det, som Radikale arbejder for. Og så får man ens regler; man er ens over hele verden. Men det burde jo være sådan, at hvis man optjener i Bulgarien, må man indbetale samme beløb til en a-kasse for at få det samme beløb. Men det er jo ikke tilfældet. Man kan optjene for en billig betaling i Bulgarien, så kan man tage til Danmark i 1 måned, og så har man ret til de fulde danske dagpenge. Det er da at undergrave det danske dagpengesystem.

Ordføreren.

Det er helt korrekt, at Det Radikale Venstre er et EU-positivt parti. Vi ser vitterlig alle fordele ved, at Danmark er en fuldt integreret del af EU. Og derfor er det klart, at når et beslutningsforslag som dette strider med EU-retten, kan vi naturligvis ikke bakke op om det.

Tak. Så er det hr. Morten Messerschmidt.

Jeg bemærkede, at ordføreren brugte udtrykket fuldt integreret medlem af EU, altså et land uden restriktioner, forbehold eller reservationer over for EU. Det får mig så til at spørge: Er det sådan, at der er andre områder, altså andre velfærdsydelser, som fru Samira Nawa mener at EU bør harmonisere adgangen til? Der er jo f.eks. stadig væk restriktioner på folkepension og revalidering og flere andre offentlige ydelser, som fru Samira Nawa måske kunne kaste sit arbejde over og også få bredt ud til andre unionsborgere. Jeg mener, hvorfor egentlig begrænse sig kun til su, børnepenge og dagpenge? Hvorfor lade Kommissionen være dem, der hele tiden kører det her tog? Kunne Det Radikale Venstre i virkeligheden ikke lige så godt som Europa-Kommissionen føre den her vendetta mod danske skatteydere?

Ordføreren.

Ja, et fuldt integreret medlemskab af EU uden nogen forbehold er, hvor Radikale Venstre står. Men nej, jeg ser ikke en situation, hvor Radikale Venstre sætter sig selv i stedet for Europa-Kommissionen. Det var ikke det, der var pointen, når jeg sagde, at vi skal være fuldt integreret medlem af EU. Radikale Venstre arbejder ikke for den indeksering af folkepension, som hr. Morten Messerschmidt peger på.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jamen hvorfor så beskeden, fru Samira Nawa? Det Radikale Venstre repræsenterer jo dog Danmark i Europa-Kommissionen, så hvorfor ikke gøre det fuldendt, så at sige. Kunne man ikke forestille sig, at der måske sidder nogle stakkels arbejdssøgende nede i Rumænien eller Kroatien eller andre steder, som måske afholder sig fra at søge arbejde i Danmark, fordi de ikke har fuld og lige ret til folkepension? Det er jo den retorik, som fru Samira Nawa tidligere anvendte, altså at vi er nødt til at uddele dagpenge, fordi det ellers måske måtte afholde nogle fra at søge til Danmark. Så er det bare, jeg forsøger at udforske fru Samira Nawas tankegang og siger: Kunne det ikke være, at restriktionerne på andre områder afholder østarbejdere for at komme hertil?

Ordføreren.

Min tankegang er således, at hvis man har indbetalt til en dansk a-kasse, arbejdet i Danmark og optjent ret til dagpenge, er det meget bedre, at man, hvis man skulle blive ledig, har mulighed for at søge arbejde i udlandet frem for at være ledig i Danmark. Den mulighed har man i dag, i stedet for at mennesker bliver fastholdt i at have et incitament til at være ledig i Danmark.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Radikales ordfører. Den næste ordfører er fra Socialistisk Folkeparti. Hr. Karsten Hønge, værsgo.

Jeg synes nu, at der er meget god snusfornuft i forslaget fra Dansk Folkeparti, og jeg synes også, at partiet skal have tak for at rejse en både vigtig og principiel debat, som jo desværre har vist sig at være noget sværere at håndtere konkret politisk.

Det er jo godt med mobile lønarbejdere, der bevæger sig på tværs af grænserne, men det giver også en række udfordringer, herunder også beskyttelse af lønarbejdernes rettigheder. Spørgsmålet, som er rejst i dag, er jo præcis på dagsordenen i EU, og forhandlingerne om forordning 883 er jo ikke afsluttet endnu.

SF mener, at der er brug for, at vi igennem EU regulerer vilkårene for det indre marked og skaber ordnede forhold for den såkaldt vandrende arbejdskraft, men skal opbakningen til EU fortsat være i top, tror jeg altså også, at det er nødvendigt, at reglerne er rimelige og letforståelige, og derfor tror jeg, at principperne i Dansk Folkepartis forslag vil kunne være med til at skabe noget af det. Det ser bare ikke ud til lige nu at være vejen frem, men det må være at skabe resultater gennem EU.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til SF's ordfører. Vi går videre til Enhedslistens ordfører, og det er fru Jette Gottlieb. Værsgo.

Tak. Se, der er meget, der i den her debat tyder på, at man har meget forskellige erfaringer. Jeg har f.eks. den erfaring fra 2009, 2010 og 2011, at ganske mange danske lønmodtagere tog til udlandet og søgte arbejde. Mine tømrerkolleger tog både til Norge og til Tyskland og andre steder under en periode med høj arbejdsløshed, og da var det jo en god løsning.

Det, der er problemet, når vi snakker om det her, er, at man skal huske, at der jo for de mennesker, der tager ud og arbejder, er tale om både dobbelt husleje, dobbelt husførelse og sådan nogle ting og heraf rigtig mange udgifter her i landet, som jo selvfølgelig følger det danske prisniveau. Det har været realiteten, og det synes jeg også man skal være opmærksom på.

Vi er til gengæld også opmærksomme på, at situationen bliver en anden, hvis der kommer nye EU-regler, som både hæver dagpengeperioden til 6 måneder og sænker perioden for optjening af dagpenge til 1 måned. Der er vi jo helt med på, at der åbner man både en ladeport og en mulighed for at misbruge det danske dagpengesystem. Vores grundproblem er jo, at vi har et anderledes arbejdsmarkedssystem end de fleste andre lande. Vi har det fælles med de nordiske lande, men vi har et arbejdsmarkedssystem, der er meget anderledes, og det ser ud til at være rigtig svært at anerkende fra EU-landenes side, at det skal man respektere. Men foreløbig er det lykkedes at stå med det blokerende mindretal, og det ser ikke ud til, at det ligesom ændrer sig lige med det første.

Så indtil videre vil vi sige, at de nuværende regler er gangbare, men der kommer en anden situation, hvis reglerne bliver ændret. Enhedslisten kan derfor ikke støtte det her forslag, og så skal jeg i øvrigt hilse fra Alternativet og sige, at det kan de heller ikke.

Tak. Og der er lige en kort bemærkning fra hr. Morten Messerschmidt.

Jeg har jo i min tid i Europaudvalget og Europa-Parlamentet betragtet – nu skal det jo ikke lyde sådan kompromitterende – Enhedslisten som en slags allieret i kampen mod EU. Og derfor undrer det mig, at Enhedslistens ordfører ikke fører en større kamp mod EU's regulering af det her område. Altså, vi er jo i dag i en situation, hvor en østarbejder, der måtte have været medlem af en a-kasse i sit hjemland og der have optjent retten, kan komme til Danmark og efter bare 1 måneds arbejde få udbetalt danske dagpenge.

Jeg kan slet ikke forstå, hvordan det kan harmonere med det, fru Jette Gottlieb lige sagde, og den, troede jeg, sådan solidariske tilgang til det, at en person, der kun har arbejdet 1 måned i Danmark, skal være stillet på samme måde som en, der har arbejdet hele sit liv i Danmark.

Ordføreren.

Ja, så kan jeg jo forstå, at spørgeren ikke hørte efter, hvad jeg sagde. For jeg sagde lige præcis, at hvis reglerne bliver ændret til, at det handler om 1 måneds optjening og om 6 måneder med dagpenge, så er situationen en anden, for det vil åbne en ladeport for misbrug af det danske dagpengesystem – og det vil undergrave det danske dagpengesystem.

Til gengæld siger jeg også, at i det nuværende system, som det er, er der gensidige fordele, og det synes jeg man skal benytte sig af.

Hr. Morten Messerschmidt.

Så vidt, så godt. Men hvis man kan se problemet med, at folk kan komme udefra og efter 1 måneds arbejde få fulde dagpenge, hvorfor kan man så ikke fra Enhedslistens side se problemet med, at man får udbetalt et fuldstændig uforholdsmæssig stort beløb i forhold til de omstændigheder, der er dér, hvor man bor? Altså, de to ting hænger da sammen. Det handler om grundlæggende rimelighed og konkurrencemæssig balance på det europæiske arbejdsmarked osv. Når man på den ene side godt kan tage det hensyn i forhold til det krav, der stilles, om 1 måned, hvorfor kan man så ikke i forhold til indekseringen?

Ordføreren.

Det er, fordi spørgeren har en meget ensidig opfattelse af, at den her ordning kun benyttes af mennesker, der kommer fra et land for så at tage hjem til deres land med danske dagpenge. Men det er jo ikke situationen, og det er det, jeg siger: Når man har forskellige erfaringer, har man også forskellige tilgange. Det, jeg har oplevet, har været danske tømrerkollegaer, der har brugt ordningen i en periode med høj arbejdsløshed til at tage til udlandet og søge arbejde. Det har fungeret nogenlunde. Der har været skrappe bestemmelser; hvis man ikke er hjemme på dagen, inden der er gået 3 måneder, så mister man hele sin dagpengeret, og så er det forfra. Så derfor har vi sagt, at det ikke passer i forhold til den ordning, der er nu, men at det passer, hvis ordningen bliver ændret.

Tak. Der er en kort bemærkning mere, og den er fra hr. Bent Bøgsted.

Tak for det, formand. Jeg har fuld forståelse for Enhedslistens synspunkt, for jeg kan godt huske, at dengang østudvidelsen kom på plads, var Enhedslistens holdning, at der skulle være fri adgang for alle, at man sagtens kunne komme til Danmark, bare man fik danske lønninger, hvilket også stemmer overens med, at man så også kan få danske dagpenge. Det har jeg fuld forståelse for.

Fru Jette Gottlieb siger så, at det er et problem, hvis de nye regler bliver ændret, sådan at i stedet for at man er medlem af en a-kasse i 3 måneder, hvorefter man har ret til at få dagpenge i 3 måneder og kan tage dem med hjem, så kan man være medlem af en dansk a-kasse i 1 måned, og så har man ret til at få dagpenge i 6 måneder. Det kan jeg godt se at Enhedslistens synes er et problem.

Der, hvor jeg så synes det kammer lidt over, er, når fru Jette Gottlieb bruger som eksempel, at for en dansk tømrer, der rejser til udlandet for at søge arbejde, er det rart have danske dagpenge med. Ja, det kan jeg godt se, men en dansk tømrer tager da ikke til Bulgarien for at søge arbejde til 40 kr. i timen. Kan fru Jette Gottlieb ikke høre, hvor hult det lyder? Jeg har ikke mødt nogen dansk tømrer, der vil tage til Østeuropa for at arbejde for 40-50 kr. i timen.

Ordføreren.

Igen er der tale om en meget snæver opfattelse af, hvad det blev brugt til. Nu nævnede jeg konkret, at de mennesker faktisk i konkrete tilfælde tog til Norge, Tyskland og andre steder for at arbejde, mens de var arbejdsløse, og det giver jo god mening. Det er derfor, jeg siger, at situationen bliver radikalt og markant anderledes, hvis de nye ændringer bliver indført, for så er der tale om, at der bliver åbnet en ladeport, i forhold til at man kan undergrave de danske dagpengeregler, og dem står jeg i meget høj grad vagt om.

Hr. Bent Bøgsted.

Altså, hvis man lytter godt efter, er der jo ikke nogen her i Danmark, der har påstået, at man undergraver det danske dagpengesystem ved at tage arbejde i Norge, hvor man har højere lønninger, end vi har i Danmark. Jeg kender mange, der tager til Norge for at arbejde, og de får gode lønninger, men de tager da ikke til Bulgarien eller Rumænien for at arbejde for 40 kr. i timen. Det er der altså ikke nogen danske håndværkere, der er ved deres fulde fem, der ville gøre.

Ordføreren.

Det har jeg sådan set heller ikke påstået.

Tak for det. Nu er der ikke flere korte bemærkninger, så tak til Enhedslistens ordfører. Den næste ordfører, vi skal have på talerstolen, er fra Det Konservative Folkeparti, og det er hr. Niels Flemming Hansen. Værsgo.

Mange tak. Jeg er her på vegne af Naser Khader. Igennem de sidste år er det jo blevet tydeligt, at flere og flere danskere tager til udlandet og arbejder, lige så vel som det er blevet tydeligt, at flere og flere europæere ser fordelen ved at tage til Danmark og arbejde i en kortere periode. Derefter kan de tage danske dagpenge med sig hjem – dagpenge, som er udbetalt efter danske standarder, og som dermed gør de pågældende i stand til at leve efter en standard, der ikke er efter hensigten. Vi er fra Det Konservative Folkepartis side stærkt skeptiske over for dette. En indeksering af dagpengene giver rigtig god mening. Danmark skal ikke være et sted, man tager til for at få del i vores fælles goder for så bagefter at leve i sus og dus i sit hjemland. Det er grundlæggende uretfærdigt, og det er bestemt noget, der bør ses på.

Tilbage i 2015 var indeksering af dagpenge også på dagsordenen, men det ville Europa-Kommissionen ikke diskutere, for den frie bevægelighed tillader ikke denne indeksering. Når man er en del af et fællesskab, er der nogle fælles spilleregler, man hver især må overholde, og desværre er reglerne ikke til Danmarks fordel i denne sag, men vi skal altså overholde reglerne. I Det Konservative Folkeparti støtter vi derfor op om intentionen i forslaget, men vi kan ikke gå imod EU-lovgivningen, og derfor stemmer vi imod forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til De Konservatives ordfører. Den næste er ordføreren for Nye Borgerlige, hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak for det. Det er et grundlæggende fint beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti, og jeg synes, at debatten her gør det tydeligt og klart, at selv om vi sidder i den danske nationalforsamling, er der et stigende antal beslutninger, som bliver truffet hen over hovedet på den danske nationalforsamling. Magten ligger i Bruxelles hos bureaukraterne og teknokraterne nede i EU. De har retten til at diktere, hvordan vi her i Folketinget skal bruge danske skattekroner. Og for hver eneste sag, vi har her i Folketingssalen, bliver det mere og mere klart det, at vi har efterladt en alt for høj grad af vores suverænitet nede hos EU. Nu handler det om dagpenge, men det kunne også have været børnepenge eller su eller mange andre områder. I Nye Borgerlige er vi ikke et protektionistisk parti, og vi har heller ikke noget imod, at udlændinge kommer hertil for at arbejde, men hvorfor er det, at danske skattekroner skal finansiere den her tilgang af arbejdskraft? Der er ganske enkelt ikke noget rationelt argument for det, og det vil vi selvfølgelig bekæmpe. Men vi er positive over for det konkrete beslutningsforslag her.

Tak for det. Det gav ikke anledning til korte bemærkninger, så den næste er hr. Alex Vanopslagh fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. De rettigheder, som EU-lovgivningen giver til danske ydelser, er i dag alt for generøse, for det er ikke rimeligt, at få timers studiearbejde kan give ret til dansk su. Det er ikke fornuftigt, at man kan sende børnechecken hjem til sine udenlandske børn efter et kort ophold i Danmark, og det er usundt, at man kan tage høje danske dagpenge med hjem til Bulgarien, hvor det rækker til en overdådig livsførelse i pomp og pragt med champagne og kaviar. Og i det lys er en indeksering et mildt og et fornuftigt virkemiddel.

Hele den her diskussion viser også et eller andet sted, at når stort set alle partier på Christiansborg er enige om, at EU ikke må udvikle sig til en social union, så er det allerede for sent. EU er blevet til en social union. Det viser den her problemstilling jo. Glidebanen er for længst startet, og i den forbindelse nytter det ikke særlig meget at sætte sig ned på sine hænder og håbe på, at Europa-Kommissionen lige pludselig ud af det blå vil til at lytte til, hvad danske politikere og den danske befolkning mener, ligesom det slet ikke nytter noget at ønske, at Danmark skal være en del af kernen i EU, hvor man så slet ikke kan sige nej til den her type føderalisering.

Så derfor står valget jo mellem at være solidarisk med de danske skatteydere og være solidarisk med foregangslande som Østrig, der tør udfordre på det her område, eller være solidarisk med Europa-Kommissionen. Der vælger Liberal Alliance det første, og derfor vil vi gerne stemme for beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Lars Boje Mathiesen.

Nu har ordføreren og jeg jo en vis historik sammen, og jeg har set den udvikling, som Liberal Alliance har har haft i EU-spørgsmålet, og jeg er nysgerrig efter, hvor man er henne nu. Fra at være et ganske EU-kritisk parti gik man i den seneste periode til at være et langt mere EU-venligt parti og til nu at være et sted midtimellem. Det er sådan, jeg lige umiddelbart kan se det. Toget kører jo, EU-toget kører jo, og der er ikke nogen illusion om, at der bliver mindre union, at man lige pludselig vil have et smalt Europa, som igen skal handle om frihandel og varernes fri bevægelighed. Der er intet, der tyder på det. Nej, det bliver mere union, det bliver mere harmonisering, og det bliver mere magt til EU. Skal man bare acceptere det, eller kommer der også et tidspunkt for LA, hvor man siger: Hertil og ikke længere; vi kan få et bedre spor, f.eks. ved at stå udenfor eller med et EU i to spor? Hvad tænker Liberal Alliance i det her spørgsmål?

Ordføreren.

Det er lige før, jeg er fristet til at sende spørgsmålet tilbage, for jeg ved jo, at hr. Lars Boje Mathiesen om nogen er ekspert i at fortælle, hvad Liberal Alliances politik er. Men jeg vil nu gerne give det et forsøg alligevel, for til det, som ordføreren siger, vil jeg sige, at jeg egentlig overordnet set er enig i grundanalysen. Men det, ordføreren spurgte ind til, altså om der ikke kommer et tidspunkt, hvor Liberal Alliance siger »hertil og ikke længere«, vil jeg svare: Jo, vi stemmer jo for beslutningsforslaget. Det var det ene.

Det andet spørgsmål er så, om Liberal Alliance mener, at Danmark ville stå stærkere og bedre og mere frit uden for EU. Til det er svaret: Nej, det har jeg svært ved at se for mig på nuværende tidspunkt. Jeg har svært ved at se, hvilket alternativ det skulle være. Og min tillid til, at Europa-Kommissionen vil behandle Danmark særlig godt, hvis vi meldte os ud, er på nul. Jeg tror, de vil gøre alt, hvad de kan for at tryne os. Og så må man også bare erkende, at nogle af de tanker, nogle af de principper, nogle af de ting, der blev knæsat med EF, er til utrolig stor gavn for Danmark, og derfor er et medlemskab af EU også fortsat til gavn for Danmark, desuagtet at der er en udvikling i EU, som jeg heller ikke bryder mig om.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Man kan sige, at EF absolut ikke er EU. Der er en lang række beføjelser, som EF og EU ikke deler. Men der er forskel på at være imod og så at sige: Ja, vi ville ønske, at det ville gå den anden vej, men nu går det den her vej, og det må vi så bare acceptere. Det er det, jeg undrer mig over. Er det et fælles forsvar, er det en bankunion, er det en finansiel pagt? Én ting er, at man godt kan sige, at man er modstander af det, men på et eller andet tidspunkt skal man jo også gøre op med sig selv, at hvis der er et tog, der bevæger sig i den her retning, og der er ikke noget, der tyder på, at det kommer til at indeholde andre vogne, skal man så hoppe med på det tog, eller ville man faktisk stå sig bedre ved ikke at acceptere de her ting?

Ordføreren.

Jeg prøver at finde en passende analogi transportmæssigt. Jeg vil sige det på den måde, at der er et tog, der kører, og til tider kører det den forkerte vej, og så er hr. Lars Boje Mathiesens forslag, at man så skal hoppe af toget og gå barfodet rundt og få ødelagt sine fødder i stedet for. Jeg har det lidt på den måde, at jeg har svært ved at se, hvad alternativet er i forhold til at forsøge at påvirke EU, bl.a. ved at sige nej til den her type ting, bl.a. ved at gøre som Østrig og sige, at nu siger vi nej, og så må vi tage den sag, der nu engang kommer. Men bare at melde sig ud af det hele tror jeg ikke skaber et bedre alternativ.

Der er lige kommet en anmodning mere fra hr. Morten Messerschmidt om en kort bemærkning.

Herfra skal der lyde en varm tak for den EU-linje, som hr. Alex Vanopslagh repræsenterer. Jeg mindes også med stor glæde, hvordan vi i fællesskab sikrede det danske retsforbehold. Og på den måde kan man jo i hvert fald glimtvis se en EU-modstand hos Liberal Alliance – det synes jeg er godt.

Det, der alligevel fik mig til at tage ordet, var den formulering, som hr. Alex Vanopslagh anvendte, nemlig den, at ifald vi måtte vælge noget andet, ville Kommissionen gøre alt for at tryne os. Det er jeg sådan set meget enig i, men jeg kunne godt tænke mig at høre hr. Alex Vanopslaghs vurdering af, hvad det egentlig er for et fællesskab, der på den måde vil tryne andre, altså som simpelt hen vil sige: Hvis man melder sig ud af den her klub, er man ikke bare meldt ud i al broderlighed og venskabelighed, næh, så er man en modstander, så er man én, der skal trynes og kanøfles. Synes hr. Alex Vanopslagh, at det er en særlig behagelig klub at være medlem af?

Ordføreren.

Jeg synes ubetinget, at fordelene ved at være med i EU overstiger udfordringerne og ulemperne, men jeg har altid syntes og vil i fremtiden fortsat mene, at en af EU's udfordringer er, at det netop er den type lorent fællesskab, hvor man ikke har tilstrækkelig meget blik for landenes forskellighed og selvstændighed. Og der tror jeg at spørgeren og jeg er fuldstændig enige. Vi er så måske lidt uenige om metoderne og graden og omfanget af problemerne.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jeg må sige, at jeg for mit eget vedkommende betragter Danmarks selvstændighed som det egentlige ærinde. Og det, at man accepterer at være en i forening, hvor man som land bliver trynet, er mig meget imod.

Men lad mig bare spørge ordføreren, om han dog ikke er enig i, at den store fordel i økonomisk henseende for Danmark ved EU jo ikke er, at Danmark er medlem; den er, at EU er der – altså det, at danske virksomheder nu kan eksportere til 26 andre lande i et samlet hele. Det er jo ikke der, vi sender beskæftigelsesministeren eller andre danske ministre af sted for så at sidde dér og i øvrigt ikke gøre det, som vi – formodentlig en stor del af befolkningen – gerne ville.

Ordføreren.

Jo.

Tak for det, og så er vi færdige med ordførerrækken. Vi mangler lige ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Jeg tror, jeg vil starte der, hvor hr. Lars Boje Mathiesen stoppede, nemlig med toget. For hvis man tager et tog og man finder ud af, at det går i en forkert retning, står man af på den første station og fortsætter ikke til endestationen. Det er det, der sker med EU-toget. Man er stået på, og hvis ikke man står af i tide, fortsætter man til EU's endestation, som er en fælles EU-nation, hvor vi har givet afkald på rigtig mange af de muligheder, de regler, de love og den selvstændighed, vi har i Danmark. Det her er et af de spor, hvor man egentlig må erkende, at mange fortsætter til endestationen, men i Dansk Folkeparti har vi valgt at sige, at det skal vi ikke være med til. Vi skal stå af.

Når man kigger på det, der sker i EU, er det jo lidt mærkværdigt, at Det Europæiske Råd før brexit havde besluttet at give medlemslandene mulighed for at indeksere velfærdsydelser som bl.a. børnepenge, dagpenge osv. Det var så godt nok afhængigt af, at Storbritannien blev i EU, men da de så holdt fast i, at de skulle have deres brexit, siger Det Europæiske Råd: Nej, nej, så skal de andre lande godt nok ikke have lov at få den mulighed for at indeksere sociale ydelser. Det var sådan en pression mod Storbritannien, altså at de trods alt kunne få lov til det, hvis de blev i EU, og så var de jo nødt til at give de andre lande det også. Men da det ikke lykkedes at tryne Storbritannien og de holdt fast i deres egen indstilling til, at de ville ud af EU, besluttede de store herrer og damer nede i Bruxelles, nede i Tyskland og Frankrig, – det er såmænd nok de to lande med hr. Emmanuel Macron og fru Angela Merkel, der er i spidsen af det hele – at fjerne den regel. Så skulle det ikke være sådan. Så skulle Danmark i hvert fald ikke have den mulighed, og der var heller ikke nogen andre lande, der skulle have mulighed for at indeksere. De tryner lige alle andre lande igen.

Så kommer regeringen godt nok og siger, og det gjorde den tidligere regering også, at de arbejder for, at vi skal have mulighed for at indeksere dagpenge, og at de arbejder for, at vi skal have mulighed for at indeksere børnepenge og beskytte de sociale regler. Men vi kan ikke gøre det, fordi EU siger, at vi ikke må. Vi er nødt til at indordne os under EU-reglerne. Og de fleste partier her i Folketinget er jo EU-venlige partier, så når fru Angela Merkel i Tyskland og hr. Emmanuel Macron i Frankrig bjæffer, piber de danske EU-partier. Det er egentlig det, der er resultatet af det. Man underkaster sig én gang for alle det store stygge EU: Danmark skal i hvert fald ikke have lov at have nogen selvstændighed; de skal ikke have lov at bestemme selv.

Men hvis ikke man tager en prøvesag og finder ud af, hvordan noget er, opnår man ingenting. Derfor er opfordringen jo, at man skal tage en prøvesag på det her og sige til EU: Det her vil vi simpelt hen ikke være med til; Danmark bestemmer selv over sine dagpenge. Vi må tage en sag ved EU og se, hvordan EU stiller sig til det, i stedet for bare fra starten af at sige: Nej, det må vi nok ikke, fordi når EU siger, at vi ikke må, så må vi ikke, og så skal vi heller ikke prøve på det. Jeg har altid lært fra barn af – det er måske også derfor, jeg har været ude på arbejdsmarkedet i lang tid, inden jeg kom ind i Folketinget – at man skal prøve at opnå det, man gerne vil, og hvis ikke man prøver, opnår man ingenting. Så i stedet for at kæmpe for den sag, man gerne vil have gennemført, kan man sætte sig hen i et hjørne og bare sige: Kuk, kuk, bøh, det opnår vi ingenting med. Og det er det, der sker i den her situation.

Det betyder jo så også noget i forhold til de nye regler, der nok også kommer, hvor dagpengeperioden for udlændinge bliver sat ned, så man kun skal være 1 måned i Danmark for at have ret til at få 6 måneders dagpenge med hjem, hvis man søger arbejde. Det vil sige, at bulgarere kan komme til Danmark i 1 måned, og hvis de ellers har optjent dagpenge i Bulgarien, kan de få dagpenge med sig og leve som grever og baroner, hvis de så tager derned i 6 måneder. De betaler ikke ret meget for at være medlem dernede og optjene dagpenge, og dagpengene er heller så store. Det svarer kun til 6.900 danske kroner. De har billigere varer, billigere købekraft, billigere huslejer og det hele. Og så siger ministeren, at det jo er for dem, der har været her i Danmark, og at de har stiftet familie. Nej, dem, der tager pengene med til Bulgarien og søger arbejde dernede, har nemlig ikke stiftet familie i Danmark. Vi har en hel del polakker i Nordjylland, der har taget familien med, også rumænere, og de kunne da aldrig drømme om at tage til deres hjemland og søge arbejde. De bliver da i Danmark. Her har de bedre forhold, og de har taget familien med og det hele, og når de har gjort dét, rejser de da ikke til det land, de kommer fra for at søge arbejde igen. Ministeren må også kunne høre, at det lyder sådan lidt mærkeligt.

Jeg har fuld forståelse for de danskere, der rejser ud og gerne vil have arbejde, men som jeg sagde tidligere, er der jo ikke nogen danskere, der tager til Rumænien for at arbejde til 40 kr. i timen – så skal de i hvert fald være medlem af Enhedslisten, hvis de gør det, og jeg tror ikke engang, at de kunne finde på at gøre det, for det er nogle af de hårdeste fagforeningsfolk, der er der, så det ville de slet ikke gøre. Så det er lidt mærkeligt.

Men jeg vil sige tak til Liberal Alliance og Nye Borgerlige for støtten til forslaget her, og jeg kunne også høre, at Konservative var meget positive, men det er jo igen det her med EU-retten, der kommer i spil, og havde man ikke været bundet af sine holdninger til EU, havde Konservative også sagt ja til det her. Det sjove er, at det havde de fleste partier – det havde SF og Socialdemokratiet også – hvis ikke der var de her dumme EU-regler, der ødelægger det hele.

Men jeg vil endnu en gang komme med en opfordring til regeringen – både den nuværende og en kommende regering – om at tage chancen og tage en prøvesag og afprøve, hvad EU siger, hvis vi nu sætter hårdt mod hårdt og siger, at vi skal have det her afklaret en gang for alle: Har vi noget som helst selvbestemmelse, eller har vi ikke? Hvis vi bare siger, at vi ikke må på grund af EU-reglerne, så har vi ingen selvbestemmelse, og så er vi på vildspor. Så har vi på forhånd gået glip af muligheden for at opnå noget, for så vil de sige i Det Europæiske Råd: Danmark piver lidt, men de siger også, at de ikke må på grund af EU-reglerne, så dem behøver vi ikke tage alvorligt. Det er det, der sker.

Der er da ikke nogen nede i EU, der tager den danske regering alvorligt, hvis ikke man tager nogle prøvesager, hvis ikke man prøver at se, hvor langt man kan komme, og holder fast i den selvbestemmelse, som vi skal have, og siger til EU: Hold nallerne fra det her; det er nærdemokrati og nærhedsprincipper, og det skal I ikke blande jer i – vi har vores egne regler. Det er der, vi skal hen.

Men jeg vil sige tak for en rigtig god og spændende debat, og tak for de mange positive tilkendegivelser, der trods alt er kommet fra de fleste partier. Selv fra regeringen er der kommet positive tilkendegivelser, og tak for det. Jeg synes, vi har haft en rigtig god debat, der har kastet lidt lys over de problemer, der er med EU i de her sager. Tak for en god debat.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til hr. Bent Bøgsted.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.