Det sidste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 76:

Forslag til folketingsbeslutning om regulering af arbejdsløshedsdagpenge.

Af Jette Gottlieb (EL) m.fl.

(Fremsættelse 22.01.2020).

Forhandlingen er åbnet. Værsgo til beskæftigelsesministeren.

Tak for ordet, formand. Vores dagpengesystem er konstant i søgelyset og med god grund, for det er en helt central hjørnesten i vores danske flexicuritymodel. Dagpengesystemet har derfor også været i fokus under coronakrisen, hvor der i den ekstraordinære situation bl.a. er indført en pause i dagpengeforbruget og er blevet lavet mere fleksible regler for at få supplerende dagpenge under arbejdsfordelingsordningen. For situationen har ændret sig markant, siden det her beslutningsforslag blev fremsat tilbage i januar 2020. Det ændrer ikke på, at vi aldrig må tage dagpengesystemet for givet, så derfor også tak til Enhedslisten for at minde os om det.

Med beslutningsforslaget, som vi skal behandle i dag, pålægges regeringen at indkalde til forhandlinger i indeværende folketingssamling med henblik på at stoppe udhulingen af dagpengenes værdi. Forslaget begrundes med, at trygheden i dagpengesystemet er svækket. Der refereres bl.a. til tal fra FH om, at bruttokompensationsgraden for almindelige lønmodtagere skulle være faldet de sidste 25 år fra 57 pct. i 1994 til 48 pct. i dag.

Jeg vil først og fremmest gerne understrege, at regeringen er meget optaget af, at vi har et dagpengesystem, som er økonomisk trygt og har bred opbakning i befolkningen. Jeg tror, at vi alle fra venstre til højre her i Folketingssalen er stolte over og anerkender, hvor meget den danske flexicuritymodel betyder for vores arbejdsmarked og evne til at skabe arbejdspladser i Danmark. Dagpengesystemet giver lønmodtagere tryghed, hvis de mister deres arbejde, og det giver fleksibilitet for virksomhederne, som hurtigt kan omstille sig til nye tider og nye markeder. Hvis lønmodtagerne ikke føler, at dagpengesystemet giver dem tryghed, risikerer vi, at de eksempelvis vil kræve større tryghed i ansættelsen – det kan være igennem en noget længere opsigelsesperiode. Hvis virksomheder ikke forholdsvis nemt kan tilpasse deres beskæftigelse, vil de være forbeholdne med at ansætte. Og så skrider fundamentet for vores fleksible arbejdsmarked, vores flexicurity.

Også i tider, som vi oplever nu, er flexicuritymodellen værdifuld. Selv om regeringen har taget en række tiltag for at holde hånden under dansk økonomi og danske arbejdspladser, er arbejdsløsheden desværre steget. Fleksibiliteten på arbejdsmarkedet kan netop være med til, at arbejdsgivere hurtigere tør ansætte, når de igen ser en fyldt ordrebog, og det vil kunne smitte af på andre virksomheder, f.eks. underleverandører, som også får mere at lave. Jeg har en indædt tro på, at den danske flexicuritymodel vil medvirke til, at vi kommer bedre igennem krisen, end man ville gøre det med langt de fleste andre samfundsmodeller rundtomkring i verden.

Regeringen vil derfor gerne styrke vores dagpengesystem, så den danske flexicuritymodel står stærkt og solidt, også i fremtiden. Vi er i gang. Vi startede med at fjerne opholdskravet for ret til dagpenge, som mødte stor kritik fra stort set alle dele af samfundet. Og det hænger jo sammen med, at opholdskravet skabte utryghed hos de mange danskere, der arbejder eller gerne vil arbejde i udlandet. Det hæmmer ikke kun den internationale mobilitet, det får også folk til at melde sig ud af a-kassen, og det skader dermed opbakningen til vores dagpengesystem. Mere kan gøres, men afskaffelsen af opholdskravet er et første vigtigt skridt for at styrke dagpengesystemet. Og jeg er faktisk stolt over, at vi fik det opholdskrav fjernet.

Jeg mener og er enig med Enhedslisten og fagbevægelsen i, at en væsentlig forudsætning for, at folk i fremtiden forsikrer sig mod arbejdsløshed, er, at det fortsat er attraktivt at være dagpengeforsikret. Her kommer vi selvfølgelig ikke uden om kompensationsgraden. Det er bestemt ikke ligegyldigt, hvilken kompensation man får, hvis man mister sit job. Når man ser på udviklingen i kompensationsgraden, bliver tingene hurtigt komplicerede, for der findes nemlig ikke blot én måde at opgøre kompensationsgraden på, men forskellige metodiske tilgange. Derfor ser vi også forskellige tal i den offentlige debat.

FH's opgørelse af kompensationsgraden, som Enhedslisten henviser til i bemærkningerne til forslaget, medregner pension. På det punkt er deres opgørelsesmetode forskellig fra den metode, som Dagpengekommissionen anvendte. Dagpengekommissionen tilkendegav i forbindelse med deres analyser af kompensationsgraden, at dagpengesystemet primært skal ses som en forsikring mod det umiddelbare indkomsttab, som personer oplever ved overgangen fra beskæftigelse til ledighed, og ikke som en forsikring mod tab af livsindkomst. Med Dagpengekommissionens metode har kompensationsgraden været relativt stabil over en lang periode. Skatteaftalen fra 2012 betyder dog, at dagpengene bliver reguleret mindre end lønudviklingen frem til 2023. Det er jeg meget opmærksom på. Mindrereguleringen indfases, så den udgjorde 0,3 pct. i 2016, 0,4 pct. i 2017 og 0,75 pct. i 2018 og frem til 2023. Med aftalen om ny regulering af folkepension og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere gælder desuden, at 0,3 pct. af dagpengenes årlige regulering fra 2020 afsættes til dagpengemodtageres egen pensionsopsparing. Dagpengene reguleres altså ikke i samme takt som lønnen i de kommende år.

Regeringen kommer derfor til at følge udviklingen i kompensationsgraden meget tæt, men vi vil også være åbne om, at regeringen i øjeblikket har blikket fast rettet mod at håndtere coronakrisen og holde hånden under dansk økonomi og fastholde danske arbejdspladser. Det er derfor, at vi har gennemført en række hjælpepakker. Hjælpepakkerne også omfatter eksempelvis lønkompensation til medarbejdere, kompensation til selvstændige og kompensation til freelancere med forskellige typer indkomster. Vi har lavet hjælpepakker til virksomheder og lønmodtagere m.v., der indeholder direkte tilskud for omkring 100 mia. kr. her i år. Hertil kommer tiltag i form af garantier og udskydelse af betalingsfrister, der understøtter virksomhedernes likviditet med ca. 300 mia. kr. Hjælpepakkerne er gennemført ud fra den klare overbevisning om, at omkostningerne for det danske samfund ville være langt større, hvis de ikke var gennemført. Fokus er på, at færrest mulige bliver ledige og flest mulige kan vende tilbage til deres arbejde hurtigst muligt.

Her vil jeg gerne melde åbent ud, at tiltag med henblik på at forbedre dagpengenes kompensationsgrad ikke er en del af regeringens umiddelbare håndtering af coronakrisen. Derfor vil regeringen heller ikke nu indkalde til forhandlinger om dagpengenes kompensationsgrad. Det udelukker ikke, at vi på et senere tidspunkt kan se på kompensationsgraden. Jeg vil også sige, at jeg altid er lydhør, når der kommer gode forslag til, hvordan vi kan styrke den danske flexicuritymodel, men jeg vil samtidig gerne have forslag til, hvordan vi finder pengene til det. For der vil naturligvis være omkostninger, hvis kompensationsgraden skal forbedres.

I bemærkningerne til beslutningsforslaget fremgår det, at regeringen med fordel kan medtage tidligere forslag fra FH i forhandlingerne. FH har f.eks. i forbindelse med finanslovsforhandlingerne for 2020 foreslået, at den fremadrettede mindreregulering af dagpengene skal afskaffes. Det blev i forbindelse med besvarelsen af spørgsmål nr. 118 til Beskæftigelsesudvalget vurderet, at det indfaset vil koste omkring 1,1 mia. kr. årligt at afskaffe den fremadrettede mindreregulering. Det skal dog bemærkes, at denne vurdering blev foretaget inden udbruddet af coronavirus i Danmark, og at der derfor kan være sket ændringer i beregningsforudsætningerne. Samtidig tager vurderingen ikke stilling til, om afskaffelsen af mindreregulering også skal gælde andre elementer, der normalt følger dagpengene, f.eks. barselsdagpenge, sygedagpenge eller medlemmernes statsbidrag. For skal de det, vil omkostningerne samlet set blive større.

Beslutningsforslaget nævner også, at der er sket en stor stigning i antallet af private lønforsikringer. Det er korrekt. Opgørelser fra Forsikring & Pension viser, at der i 2006 var godt 80.000 med private lønforsikringer, mens der i 2018 var ca. 340.000 private lønforsikringer. Selv om antallet er steget, er det fortsat kun knap hver ottende dansker i arbejdsstyrken, der i 2018 havde tegnet en privat lønforsikring. Til sammenligning er tre ud af fire i arbejdsstyrken medlem af en a-kasse, og sådan har det været igennem de seneste mange år.

Dagpengesystemet er således fortsat danskernes foretrukne forsikring mod arbejdsløshed. Jeg er dog meget opmærksom på udviklingen i de private lønforsikringer og vil naturligvis følge den tæt – og med særlig fokus på, om det påvirker tilslutningen til dagpengesystemet. Det gælder særlig udviklingen i private lønforsikringer, der ikke bygger på dagpengesystemet. Jeg vil da også samtidig slå helt fast, at jeg har det svært med private lønforsikringer, der ikke kræver a-kassemedlemskab og er målrettet særlig stærke grupper på arbejdsmarkedet, altså en form for førsteholdsforsikring. De understøtter ikke dagpengesystemet, og at alle beskæftigede har mulighed for at opleve den tryghed, der er en essentiel del af flexicuritymodellen.

Derfor er jeg aktuelt ved at se nærmere på problemstillingen omkring de her private lønforsikringer, der ikke kræver a-kassemedlemskab. Og jeg kan klart sige, at denne regering ikke kommer til at understøtte, at flere vælger den type ordninger. Tværtimod er jeg optaget af, at dagpengesystemet skal være en attraktiv forsikringsordning og et grundlæggende værn mod indtægtstabet, hvis man mister sit job.

Her til sidst vil jeg gerne samle op. Regeringen vil styrke den danske model og følger den fremadrettede udvikling i kompensationsgraden tæt. I øjeblikket har regeringen fokus på tiltag, der holder hånden under danske arbejdspladser under coronakrisen. Vi afviser ikke, at vi vil gøre noget ved kompensationsgraden senere, og vi vil følge udviklingen tæt. Vi har også igangsat en evaluering af aftalen om et tryggere dagpengesystem, hvor det er vigtigt for mig, at vi får et godt billede af, om vi har et velfungerende dagpengesystem. Her kan forligskredsen bringe vigtige temaer op. Men forhandlinger er ikke på tegnebrættet lige nu og her, som beslutningsforslaget lægger op til.

Derfor kan regeringen ikke støtte Enhedslistens beslutningsforslag. Tak for ordet.

Der er korte bemærkninger. Først til fru Jette Gottlieb.

Jamen det er jo en meget klar melding. Så vil jeg bare spørge ministeren, om selve coronasituationen har ændret på opfattelsen af realiteterne i dagpengedækningens udhuling. Jeg har i hvert fald hørt i mange offentlige debatter, at der er flere og flere, der bliver klar over, hvor meget det egentlig betyder, at dagpengene kan udgøre det halve af den indkomst, man tidligere har haft, og der vil jeg spørge, om det har gjort indtryk på ministeren, at det har været en realitet.

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg vil faktisk sige, at der er to forhold, der har gjort indtryk på mig i den debat, og de trækker i virkeligheden i hver sin retning. Afgjort gør det et stort indtryk, når man møder folk, der har mistet deres arbejde og pludselig opdager, at de er nødt til at gå enten en tredjedel eller for nogles vedkommende endda halvt ned i indkomst. Selvfølgelig gør det indtryk. Det, der også gør indtryk, og specielt når man læser ekspertgruppens rapport, der kom i onsdags, er, hvor mange der egentlig har opdaget, hvor ualmindelig dårligt stillet man er, hvis man ikke er a-kasseforsikret, og det er jo derfor, ekspertgruppen mere eller mindre har foreslået, og det er en større diskussion værd, at man skal kunne tegne en brandforsikring, når det brænder, dvs. give amnesti i en kortere periode for dem, der på forhånd ikke har været medlem af en a-kasse – godt nok på betingelse af, at man betaler for både et helt år inden og et helt år efter, og hvordan det ville skulle gøres teknisk er en større diskussion. Men det gør også indtryk på mig, altså alle de mange borgere derude, der sidder lige nu og ikke har været forsikret og pludselig opdager, at når der kommer en international pandemi af den her karakter, står man med bagenden et vist sted.

Tak. Så er det fru Jette Gottlieb. Værsgo.

Jamen så vil jeg gøre opmærksom på, at hvis man er nabo til en fyrværkerifabrik, er det dyrere at tegne en brandforsikring. Ligesådan er det også dyrere, hvis man er mindre fastansat end en funktionær, at tegne en tillægsforsikring, og det er jo det, der gør, at vi kan bruge tillægsforsikringstegningen som et symbol på, at der er ved at være noget rigtig, rigtig galt med vores dagpengesystem. Og så vil jeg gøre opmærksom på, at selv om man bruger nettokompensationsgraden, vil vi i 2023 være nede på 58 pct. af den gennemsnitlige lønindkomst.

Ministeren.

Min redegørelse af de forskellige opgørelsesmetoder var ikke for at negligere den relevante diskussion. Det var bare for at sige, at grunden til, at jeg tror, at mange almindelige borgere, men for den sags skyld også mange politikere, herunder mig selv, kan blive forvirrede i den debat her, er, at der er mange forskellige måder at opgøre det på, og at de tal bliver slynget rundt i diskussionen. Derfor syntes jeg bare, det var vigtigt at få indhegnet, hvad det er, der medregner pension, hvad der ikke medregner pension, og hvem der bruger de forskellige opgørelsesmetoder.

Hr. Ole Birk Olesen.

Det er glædeligt, at regeringen ikke vil støtte Enhedslistens beslutningsforslag. Men jeg savner i beskæftigelsesministerens tale en af de væsentligste grunde til, at man ikke bør gøre det, nemlig at hvis man hæver kompensationsgraden, som Enhedslisten foreslår, vil flere melde sig ledige og gå på dagpenge. Kan beskæftigelsesministeren bekræfte, at det er det, som regeringens tal viser, det, som Beskæftigelsesministeriets tal viser? Er beskæftigelsesministeren også af den opfattelse, at hvis man hæver kompensationsgraden, er der flere, der vil melde sig som ledige og gå på dagpenge?

Ministeren.

Jeg kan bekræfte, at ud fra de beregningsforudsætninger, som der er blevet lagt til grund i den vurdering, så er det antagelsen, at flere vil melde sig som arbejdsløse, hvis det er, at kompensationsgraden forbedres. Men jeg mener dog også – og jeg negligerer bestemt ikke, at det kan være tilfældet for nogle – at det stadig væk er uopdyrket land, at vi i det hele taget ser på, hvad værdien er, også for samfundsøkonomien og for den sags skyld for beskæftigelsen, at det også er tilpas attraktivt, at folk bliver ved med at melde sig ind i en a-kasse og betale for en egenforsikring mod arbejdsløshed. Og det er et element af debatten, som jeg i hvert fald ikke synes fylder nok.

Ole Birk Olesen.

Ja, det er værdifuldt, at folk forsikrer sig selv mod ledighed, især hvis de også selv betaler for deres forsikring. Hvis det hele er statsbetalt, er det jo måske knap så værdifuldt. Så er det jo sådan set bare en luksuskontanthjælp.

Men kan beskæftigelsesministeren forklare, hvordan det egentlig kan være, at der er den der mekanisme, at hvis man hæver dagpengene, er der flere, der går rundt og er ledige? For vi har jo nogle rådighedsregler, der siger, at folk skal være i arbejde. Så hvordan kan det være, at der bliver flere ledige, når man får flere penge som ledig?

Ministeren.

Altså, antagelsen ud fra de beregninger, som jeg tror hr. Ole Birk Olesen kender lige så godt som mig – måske endda endnu bedre, for jeg tror, han til overmål dyrker nogle af de elementer – er jo, at tilskyndelsen til at tage sig et arbejde vil blive mindre. Jeg mener – og jeg synes, at der er flere og flere stemmer derude, også økonomiprofessorer, der siger det – at nogle af de antagelser er forældede og godt kan diskuteres. Og det er jo i øvrigt også derfor, at den her regering sammen med en række andre partier har afsat et stort millionbeløb til at forske i lige præcis de antagelser, der ligger til grund for den måde, vi regner på.

Tak for det. Så er det hr. Bent Bøgsted.

Tak for det, formand. Jeg skal lige gøre noget klart, og det tror jeg i hvert fald vi er enige om, nemlig at vi jo selvfølgelig anbefaler alle folk at melde sig ind i en a-kasse. Det skal der ikke være nogen tvivl om. Den bedste sikring er, at man melder sig ind i en a-kasse, uanset hvilket job man har. Men man skal melde sig ind i en a-kasse. Det støtter Dansk Folkeparti, det støtter regeringen. Det er jeg klar over.

Men der er noget, jeg bare skal være sikker på at have forstået rigtigt. Vi ved jo, at der har været et stort ønske fra fagbevægelsen om at diskutere dækningsbidraget. Og det er jo på baggrund af det, at beslutningsforslaget her er kommet. Vil det sige, at beskæftigelsesministeren blankt afviser bare at tage en diskussion om dækningsbidraget, altså om det ligger det rigtige sted, om det skal hæves lidt, eller om der overhovedet ikke skal røres ved det, eller hvordan og hvorledes? For jeg forstod det sådan på beskæftigelsesministeren, at man slet ikke kunne snakke om det, og at det er uddebatteret. Regeringen vil ikke tage en drøftelse af, om der skal ske nogle ændringer af dækningsbidraget. Det er bare, om jeg har forstået det rigtigt.

Ministeren, værsgo.

Jamen så har hr. Bent Bøgsted ikke forstået det rigtigt. For som jeg også fik sagt flere gange i min ordførertale, så afviser vi ikke at tage en diskussion om kompensationsgraden, og vi følger sådan set også meget nøje med. Det, vi afviser, er det konkrete beslutningsforslag, som pålægger regeringen på andres foranledning at indkalde til egentlige forhandlinger om kompensationsgraden. Der synes vi jo, dels at der er en rækkefølge i de opgaver, vi tilgår tingene i – lige nu er det coronakrisen – dels at vi sådan set også mener, at det er relevant at blive klogere på problemstillingen i det hele taget. Og hvis man har det ønske, at regeringen også skal gå i den retning – og det er jo en af de ting, jeg også var inde på – må man også gerne anvise finansiering.

Hr. Bent Bøgsted.

Så tror jeg, at jeg måske har forstået det rigtigt, nemlig at det er, fordi der står forhandlinger. Det er sådan, det er blevet tolket. Men vil det sige, at beskæftigelsesministeren er klar til at tage en diskussion i forligskredsen om dagpenge, om niveau, om det er passende og det hele, altså tage en drøftelse med de partier, der står bag forliget om dagpenge, så man dér kunne tage en snak om, hvordan det ser ud?

Ministeren.

Jeg tror i det hele taget, og det tror jeg faktisk også jeg fik sagt i den offentlige debat, dengang beslutningsforslaget først var fremme, at uanset hvad, så skal vi jo faktisk til efteråret i dagpengeforligskredsen have et statusmøde om, hvordan det går. Det er jo indskrevet i aftalen, at 5 år efter aftalens indgåelse skal man evaluere, hvordan det er gået med det dagpengeforlig, der blev lavet dengang i 2015. Og det vil da være et nærliggende tidspunkt i den kreds også at diskutere det her spørgsmål.

Så er det hr. Karsten Hønge.

A-kassen Ase spillede for et stykke tid siden ud med sådan et produkt, der var rettet mod ca. 250.000 mennesker, der har de mest trygge jobs. Og deres forventning var, at man skulle trække det fra i skat. Jeg husker tydeligt, at ministeren sagde, at det ville han være noget kritisk over for. Jeg erindrer simpelt hen ikke status på den sag. Altså, hvor er den henne? Er sagen sluttet? Har de ret til at trække den der ekstra lønforsikring fra i skat, eller ligger det stadig til vurdering?

Ministeren.

Jeg ved ikke nødvendigvis, om den ligger til vurdering, for det er jo fuldstændig rigtigt husket af hr. Karsten Hønge. Men man kan sige, at vi ikke nåede at få gjort særlig meget ved det, al den stund at ikke så lang tid efter vi gik i gang med arbejdet med at kigge på det, altså hvor det så i givet fald er, og hvilket omfang det har, så ramte coronakrisen. Jeg er meget opmærksom på, at vi skal prøve at samle op på, at jamen i hvilket omfang har den tillægsforsikring, som stiller de betingelser, så rent faktisk også dækket de mennesker, der i god tro har tegnet den i lyset af den her helt særlige situation? For vi hører – og det er ikke nogen konsoliderede beretninger eller tal, men alene sådan henvendelser, jeg personligt har fået – at det ikke har været så dækningsgivende. Det kan jo for nogle i hvert fald være et argument for, at det ikke er rimeligt, at der er den samme fradragsberettigelse til den type, som der er for et a-kassemedlemskab.

Hr. Karsten Hønge? Nej. Så er der ikke flere spørgsmål til beskæftigelsesministeren. Vi siger tak til ministeren og går over i ordførerrækken. Den første er hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet.

Nå, så er hr. Bent Bøgsted låst fast, når han sidder deroppe. Så kan han da ikke stille spørgsmål til os andre. Det kan der både være fordele og ulemper ved, men lad os nu se. Tak for det, formand. En af de absolut største fordele ved vores land og det, der gør, at vi klarer os så godt, er jo den danske flexicuritymodel. Vores virksomheder kan komme af med folk og omstille sig lynhurtigt til nye tider, og vi har samtidig et dagpengesystem, som har en bred opbakning i befolkningen og giver dem en tryghed, der skal til, i en svær periode. Det er uhyre vigtigt for vores samfund og muligheden for at udvikle os og udbygge velfærdsstaten. Det er en super, super vigtig ordning. Noget, som rigtig mange lande misunder os.

Heldigvis er der fortsat stor opbakning til dagpengesystemet. Tallet ligger stabilt på tre ud af fire på arbejdsmarkedet, som er medlem af en a-kasse. Men man må også bare konstatere, at de private lønforsikringer er steget ret meget de seneste år. Det er ikke nødvendigvis et problem, så længe det ikke betyder, at folk forlader fællesskabet via en opsigelse af deres medlemskab af en a-kasse. Men det kan betyde, at folk er begyndt at mene, at dagpengesystemet er mindre attraktivt, og det kan give problemer på sigt.

Dette betyder, at vi altid er nødt til at værne om vores dagpenge og sikre os, at de fortsat står stærkt, og at folk ikke vælger dem fra. Det har Socialdemokratiet haft meget, meget fokus på i rigtig mange år. Jeg kan huske helt tilbage til 2010, da vi socialdemokrater stod her i salen og kæmpede med næb og kløer mod det, da den borgerlige regering forringede dagpengesystemet. Derfor nedsatte S-regeringen også kort efter en Dagpengekommission netop for at lave et bedre og tryggere dagpengesystem. Derfor var det også i 2015, hvor jeg selv sad med, et krav fra vores side i forhandlingerne om dagpengesystemet at tilføre 300 mio. kr. ekstra. Derfor har regeringen også afskaffet opholdskravet, hvilket andre partier på den røde side selvfølgelig også ønskede, så færre dermed vil melde sig ud af a-kasserne.

Vi stemmer nej til dette forslag, selv om vi jo har kæmpet hårdt for hele tiden at værne om dagpengesystemet. Det skyldes, at vi har andre meget vigtige prioriteringer foran os. Først, som også ministeren fortalte en del om, har coronakrisen betydet rigtig meget for alle danskere og derfor også meget for os, som sidder herinde, og for Socialdemokratiet. Det har været vigtigt for os at sikre, at så få som overhovedet muligt bliver smittet, og at så få virksomheder som overhovedet muligt lukker, og at vi dermed sikrer så mange arbejdsopladser, som vi nu kan, så folk ikke mister deres job. Samtidig har vi også værnet om dagpengemodtagerne ved at indføre en pause i dagpengeforbruget. Alt dette har kostet rigtig mange penge, men jeg tror, vi alle sammen herinde er enige om, at det har været både vigtigt og nødvendigt.

Ud over dette har vi også andre store prioriteringer, som er utrolig vigtige for os. Vi har jo, som mange andre også ved, et kæmpe arbejde foran os i forhold til grønne investeringer. Og så skylder vi at give de mennesker, der har knoklet hele livet og sikret os alle et godt samfund og en god velfærd, muligheden for en værdig alderdom. Derfor er vores topprioritet stadig væk at sikre en værdig tilbagetrækning.

Vi holder øje med dækningsgraden, da vi mener, at det er vigtigt at værne om vores dagpengesystem. Jeg vil da heller ikke udelukke, at vi kan komme til at kigge på det på et senere tidspunkt, som også ministeren sagde. Så med disse ord vil vi altid værne om dagpengene. Det har vi altid gjort. Men vi vil stemme imod dette forslag.

Der er en kort bemærkning fra fru Jette Gottlieb. Værsgo.

Det er ikke et meget overraskende synspunkt, men jeg undrer mig alligevel en lille smule over det faktum, at det jo ikke bare er et spørgsmål om at beholde dækningsgraden for dagpengene, som den er i dag, men også et spørgsmål om, at man aktivt vil sikre, at de yderligere forringes i den kommende periode. Og det er den faktor, der gør, at der er lidt mere tidspres på, så man ikke bare kan sige: Det kan vi kigge på engang. For imens sker der altså fortsat en yderligere forringelse, og der vil jeg gerne lige høre den socialdemokratiske ordfører forklare, hvorfor det er okay.

Ordføreren.

Jeg har sådan set her på talerstolen stået og sagt, at jeg tror, at det, at mange vælger privat lønforsikring, også er, fordi de mener, at den bliver mere attraktiv, og det sagde jeg også at vi skulle holde øje med.

Men jeg tror også, fru Jette Gottlieb hørte mig sige, at der er nogle prioriteringer, som vi mener man skal gøre først. Selvfølgelig skulle vi håndtere coronakrisen, det siger sig selv. Men det med tidligere tilbagetrækning skal vi også håndtere, og det med det grønne skal vi også håndtere. Derfor er det jo lidt anderledes for os end for Enhedslisten. Vi prioriterer – vi bruger ikke bare løs. Vi er nødt til at prioritere. Det er ikke det samme som at sige, at vi ikke interesserer os for det med dagpengene – alt det, jeg lige læste op før, altså historikken – for det tror jeg godt man ved at Socialdemokratiet gør. Men vi er nødt til at prioritere, og derfor var jeg også nødt til at fortælle om de prioriteringer, vi har. Men det er ikke det samme som at sige, at vi ikke vil værne om det, for det vil vi bestemt.

Så siger vi tak til hr. Leif Lahn Jensen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og så er det Hans Andersen, Venstre.

Tak for det. Vi har haft den her debat før – forskellige variationer af formuleringen af det her beslutningsforslag. Og i sidste ende er det jo det samme, og jeg kan også lige så godt sige, at konklusionen er, at Venstre ikke kan støtte dette beslutningsforslag, ligesom vi heller ikke har støttet de tidligere beslutningsforslag fra Enhedslisten.

Helt grundlæggende deler vi ikke Enhedslistens meget store bekymring for dagpengesystemet. I Danmark har vi et attraktivt og et trygt og et fleksibelt dagpengesystem, et system, hvor vi de seneste år har høvlet den ujævne overflade af, og hvor et stort, bredt flertal her i Folketinget har støttet op om de ændringer, vi har lavet. Det har bl.a. betydet, at færre nu mister retten til dagpenge. Det er jo rigtig godt, også i den periode, vi nu går ind i, men det har også betydet, at dagpengesystemet er blevet mere fleksibelt, end det tidligere har været.

Så er det helt grundlæggende for Venstre, at det skal kunne betale sig at arbejde, og det er jo en af de grundsten, som vi i hvert fald værner om. Men vi har et godt og trygt dagpengesystem, og det er guld værd; det står vi gerne ved, og det støtter vi gerne op omkring.

Så vil vi sådan set også gerne kraftigt opfordre regeringen til at få indkaldt til forhandlinger om, hvordan og hvorledes vi kan få Danmark i gang igen. Det, de ledige har mest brug for lige nu, er jo job, altså en jobvækst. Så der er jo i den grad brug for initiativer, der kan få jobvæksten i gang igen. Vi har allerede foreslået, at vi skal fremrykke de skattelettelser, som vi har vedtaget – også med Socialdemokratiets støtte – og vi har foreslået en halvering af momsen. Det kan være med til at sætte gang i jobvæksten. Og vi vil også gerne drøfte, også med regeringen, hvordan vi kan sikre, at hvis man er ledig, kan man også komme i gang med et relevant uddannelsestilbud.

Så på den baggrund kan Venstre ikke støtte det her beslutningsforslag. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor er det nu hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti. Hr. Bent Bøgsted? (Bent Bøgsted (DF): Jeg troede, der var korte bemærkninger). Nej, der var ingen korte bemærkninger.

Så det er hr. Bent Bøgsted som ordfører. Værsgo.

Det er noget helt andet. Tak for det, formand. Jeg sad lige i mine egne tanker og læste lidt på beslutningsforslaget, og jeg forstod formanden sådan, at der var en kort bemærkning til hr. Hans Andersen, men det var der så ikke. Men så tager vi det her nu.

Der har været en hel del røre omkring det her med, hvor stort dækningsbidraget skal være, og vi ved også, at der er et stort ønske ude fra fagbevægelsen om, at man skal have set på, om dækningsbidraget ligger det rigtige sted. Vi har også tidligere i Dansk Folkeparti meldt ud, at vi selvfølgelig også er klar til at se på, hvordan og hvorledes det skal være, og jeg synes, det ville være på sin plads at få en drøftelse herinde i Folketinget af, hvordan det egentlig ser ud med dækningsbidraget.

Nu kunne jeg forstå på beskæftigelsesministeren, at ministeren var klar til at tage en snak i forligskredsen om, hvordan det ser ud med dagpengene. Jeg kunne også forstå på ministeren, at ministeren var ved at se på det her med, om man er med i en a-kasse eller man ikke er med i en a-kasse, og om man kunne få et eller andet, så folk kunne få dækning, selv om de ikke lige havde været medlem i et år, eller hvordan det nu skal være. Jeg synes også, det kunne være fornuftigt nok at se på, hvordan og hvorledes det hele nu fungerer, og få det snakket igennem.

I Dansk Folkeparti er vi sådan set indstillet på, at det er fornuftigt at få set på det, men nu går beslutningsforslaget på, at der skal være en forhandling om dækningsbidraget. Det har ministeren jo blankt afvist, men så kunne man måske se, om vi så kunne få en drøftelse herinde i Folketinget af, hvordan dækningsbidraget skulle være, og det kunne da godt være, at det var en forespørgsel, der så skulle rejses omkring dækningsbidraget. Det har vi efterhånden talt om en hel del gange her i løbet af foråret, men nu har det ligget stille på grund af på coronakrisen. Så det kunne godt være, at det måske var ad den vej, at der kunne løsnes noget op for at få en afklaring af, hvor de forskellige partier står i forhold til det hele.

Vi er ikke afvisende over for det forslag, men vi kan forstå på ministeren, at det bliver afvist fra regeringens side, fordi der står, at der indkaldes til forhandlinger. Jeg ved ikke, om regeringen så vil acceptere det, hvis nu det bliver ændret til, at der står indkalde til drøftelser i stedet for forhandlinger, men fru Jette Gottlieb må jo så lige overveje, om der skal ske nogle ændringer inden afstemningen, hvis det kunne ændre noget på det. Men jeg har sådan set lidt min tvivl om, om det ændrer på noget som helst i den retning.

Men vi er i Dansk Folkeparti i hvert fald klar til at tage en drøftelse af, hvordan systemet med dækningsbidraget fungerer i dag, for vi kan også godt se, at nogle er sådan rimelig godt dækket ind af beløbet i dag, mens andre langtfra er det. Det er, som om det ikke rigtigt følger de her lønstigninger, der er på arbejdsmarkedet. Som sagt: Vi er klar til at se videre på det, og så må vi så se, om regeringen er klar til bare at tage en drøftelse af det.

Der er en kort bemærkning fra fru Jette Gottlieb.

Altså, jeg takker meget for vejledningen til, hvordan man kan ændre ordene og tro, at det skaber en anden virkelighed. Jeg vil meget gerne skrive »drøftelse« i stedet for, men jeg er sikker på, at det ikke ændrer noget som helst ved ministerens opfattelse af, hvad der skal ske.

Men hvis hr. Bent Bøgsted er med på, at vi laver en eller anden form for fælles forespørgselsdebat eller noget andet, kan det jo først – det er vi klar over – blive i næste periode. Så der kan vi tage stilling til det til den tid. Men jeg vil gerne takke for det og spørge ind til, om der også følger handling på hr. Bent Bøgsteds, hvad skal vi sige, opbakning til forslaget.

Ordføreren.

Jamen jeg tror heller ikke, det ændrer ret meget ved regeringens indstilling, ved at man bare ændrer det til »drøftelse« – det tror jeg ikke det ændrer noget ved.

I Dansk Folkeparti vil vi selvfølgelig også gerne afvente og se, hvad vi så kan finde frem til i forligskredsen, for vi har jo en forligskreds om dagpenge, hvor vi også skal se på den slags. Men det kunne være godt til efteråret måske at tage en forespørgselsdebat om dagpenge og dækningsbidraget – ikke dagpengesystemet, men dækningsbidraget – og se, hvordan det ser ud til den tid.

Tak til hr. Bent Bøgsted. Næste ordfører er fru Samira Nawa, Radikale Venstre.

Tak for ordet, formand. Flexicuritymodellen er en grundpille i det danske samfund, og den har tjent os godt. Vi har et dynamisk og rummeligt arbejdsmarked, som mange andre lande misunder os. Flexicuritymodellen har sikret høj beskæftigelse ved at sikre arbejdstagernes behov for tryghed, samtidig med at der tages højde for virksomhedernes behov for omstillingsevne. Modellen kan ikke tages for givet, og den kan blive undergravet, hvis f.eks. kompensationsgraden er for lav for grupper med høj beskæftigelse, så de ikke længere kan se fidusen i at tegne medlemskab af en a-kasse. Det vil slå bunden ud af dagpengesystemets økonomi, og det er Radikale Venstre bestemt ikke interesseret i.

Balancen er ikke tippet på nuværende tidspunkt. A-kasserne oplever en medlemsvækst i de her år – det gælder også de a-kasser, som tegner grupper med lav ledighed og høje lønninger, det vil sige dem, som har relativt mindst brug for dagpengesikring. Alligevel kan det være godt at agere i tide for at fremtidssikre vores flexicuritymodel, og derfor mener Radikale Venstre, at vi skal være opmærksomme på kompensationsgraden, da den betyder meget for trygheden blandt arbejdstagerne.

For at fremtidssikre flexicuritymodellen er det dog vigtigt at kigge bredere end på dagpengesats og kompensationsgrad. Vi har set en stigning i private arbejdsløshedsforsikringer. Det er ikke i sig selv et problem, men man kunne forestille sig, at det attraktive ved en privat arbejdsløshedsforsikring kunne være at slippe for nogle af de aktiveringstilbud og krav, som mange ledige bliver mødt med i beskæftigelsessystemet. Alt for mange oplever ikke, at den beskæftigelsesindsats, de mødes med i jobcentrene, hjælper dem i arbejde – for mange bliver det snarere en oplevelse af at løbe 100-meterløb i proceskrav. Der ligger altså en vigtig opgave i at sikre en beskæftigelsesindsats, som opleves som værdifuld for både ledige og virksomheder.

Hvis den faldende kompensationsgrad medfører lavere tilslutning til a-kasserne, kan konsekvensen blive et mere fastlåst arbejdsmarked, hvor arbejdstagerne også i høj grad vil begynde at kompensere i deres ansættelsesaftaler, så de bliver sværere at afskedige, og på den måde kunne man forestille sig, at det ender som i de sydeuropæiske arbejdsmarkeder, hvor det er svært at hyre og fyre folk.

Så Radikale Venstre bakker op om, at vi inden for en relativt kort periode tager hul på drøftelserne om kompensationsgraden, men ikke lige nu, da økonomien i første omgang har været ramt af coronakrisen, og dertil kommer også den massive grønne omstilling, der skal investeres i, bl.a. så de mange, der har mistet deres arbejde, kan komme i job igen. Med de ord bakker vi op om indholdet, men ikke på nuværende tidspunkt, og vi vil derfor ikke stemme for beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Jette Gottlieb.

Nu blev forslaget jo fremsat for 4-5 måneder siden, for det blev fremsat i januar, og på det tidspunkt fik vi at vide, at De Radikale ville bakke forslaget op. Så jeg er interesseret i at vide, om det er situationen med coronakrisen, der har ændret på De Radikales indstilling til forslaget i mellemtiden. Er det, fordi der er blevet mange flere arbejdsløse, eller er det et andet problem, der gør sig gældende, når opbakningen til selve forslaget ikke er aktiv mere? Jeg er taknemlig for opbakningen til indholdet i forslaget, men jeg kunne også godt lide at vide, hvor ændringerne er sket.

Ordføreren.

Som jeg håber spørgeren også kan fornemme på talen, deler vi den bekymring, men det er også sådan, at balancen ikke er tippet endnu – vi ser fortsat en relativt stor tilslutning til a-kassesystemet. Og dét sammenholdt med de økonomiske prioriteter, der ligger lige foran os, bl.a. i forhold til coronakrisen, men derefter også den massive grønne omstilling, vi skal have gang i, bringer os til den konklusion, at det ikke er nu, der skal tages hul på forhandlinger, og det er derfor, vi ikke støtter beslutningsforslaget.

Vi siger tak til ordføreren. Og vi går videre til den næste ordfører, som er hr. Karsten Hønge, SF.

Arbejdsløsheden kender i øjeblikket kun en vej, og det er opad. Til gengæld kender dagpengene også kun en vej, og det er nedad. Det går faktisk den vej, hønsene skraber, nemlig tilbage. Kulden fra utrygheden og usikkerheden siver ind i tusindvis af almindelige lønarbejderhjem.

Vi har brug for den modsatte udvikling med lavere arbejdsløshed og højere dagpenge og for, at vi investerer massivt i grunduddannelserne og efteruddannelse. Regeringen burde sætte sig i spidsen for en genopretningsplan for tryghed, dagpenge og uddannelse. De, der har mindst, skal vel mærke, at der er kommet en ny regering, ikke, socialdemokrater? Det skal vel have konsekvenser, at de borgerlige ved valget fik en politisk olfert, som de kan smage i mange år frem.

Udviklingen skal vendes, for dagpengene vil i 2025 blot udgøre 44 pct. af gennemsnitslønnen, hvor de i 1980 dækkede 63 pct. Samtidig er dagpengeperioden forkortet, genoptjeningen gjort sværere, og skatteværdien af fradraget gjort ringere. Lige her og nu er der brug for et coronatillæg på 25 pct. af dagpengene året ud; at vi forlænger dagpengeperioden, sådan at uret bliver sat i stå resten af året; at uret bliver sat i stå for de modtagere af kontanthjælp, som rammes af 225-timersreglen; at vi suspenderer dummebøden på en karensdag hvert kvartal; og at vi åbner et vindue ind til a-kasserne, så folk kan melde sig ind og modtage dagpenge, hvis de så i øvrigt lever op til betingelserne for et medlemskab, herunder kontingent i mindst 1 år, og sådan en frit lejde-periode kunne passende gælde 1 måned.

Det her er bare midlertidige løsninger i den akutte krise, vi står over for, og kan jo slet ikke stå alene. Når dækningsgraden er ringe, vil mange stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor egentlig købe en dårlig forsikring? På et tidspunkt vælger folk at melde a-kasserne fra, og det vil give dramatiske rystelser på hele arbejdsmarkedet, som vi i øvrigt med god grund er stolte af. Hvis der ikke er et rimeligt bytteforhold mellem kontingent og forsikringsgrad, kan det jo ikke betale sig at være medlem. Derfor vil der komme flere muligheder for personlige lønforsikringer, men vi skal ikke udlicitere eller privatisere trygheden.

Privatisér, privatisér, privatisér! råber højrefløjen hele tiden, og Ase, der er en forretning og en a-kasse, svarer på råbet ved at tilbyde forsikringer til de bedst stillede. Igen og igen er Ase samlingssted for egoisterne, for deres forsikring er målrettet de 250.000 mennesker med de bedste lønninger og de mest trygge arbejdsliv. Ases forsikringer, som ikke forudsætter medlemskab af en a-kasse, er torpedoer mod vores fælles a-kasseskib, hvor eliten nu forsøger at redde sig væk i private redningsbåde. Men vi skal tænke ud over egen næsetip og ikke kun bruge den personlige pengepung som kompas, og så er det ovenikøbet i en situation, hvor Ases private elite mener, at de kan bruge skattefradraget, så de kan få en hjælpende hånd fra skatteborgerne – det håber jeg at ministeren så hurtigt som muligt vil slå en prop i.

Nogle fagforbund tilbyder også lønforsikringer, men der er det supplementer til a-kassen. Jeg synes også, det er bekymrende, at fagforbund føler sig nødsaget til at tilbyde den slags tilkøbsordninger, men jeg anerkender behovet.

Vi står med et afgørende valg: Skal vi styrke en af grundpillerne på arbejdsmarkedet, nemlig et trygt dagpengesystem, vil vi fortsætte med at pille sten efter sten ud af fundamentet? Jeg deler fuldstændig bekymringen fra Det Økonomiske Råd om, at udhulingen af dagpengene truer vores succesfulde model for arbejdsmarkedet.

Bedre vilkår for arbejdsløse er den nødvendige redningskrans her og nu, men der er også brug for en plan for på længere sigt at give robuste a-kasser og dagpenge, og for at overleve skal vi investere i voksen-, efter- og videreuddannelse, både til arbejdsløse og til de ansatte i virksomhederne. Danmark skal hurtigt og klogere videre.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så har jeg forstået, at fru Jette Gottlieb vil dele sin taletid op og bruge noget af den nu som ordfører for Enhedslisten og senere afslutte debatten som ordfører for forslagsstillerne. Værsgo, fru Jette Gottlieb.

Jeg har bare bedt om et lille kort indlæg i debatten. Det handler om at minde om, hvad forslagets ordlyd handler om. Det handler om, at vi skal tale om, drøfte, forhandle, hvordan vi sikrer, at vores dagpengesystem fortsat er en klippe i vores nordiske arbejdsmarkedsmodel. Grunden til, at jeg betoner det, er af hensyn til resten af debatten. For det kan jo ikke nytte noget, at vi fortaber os i alle mulige forskellige løsningsforslag. Grunden til, at vi beder om at få den her debat, er, at vi ser, at der er et strategisk problem, og det er påtrængende i øjeblikket, fordi vi er i færd med at udhule vores dagpenge som den vigtige, vigtige del af vores arbejdsmarkedsmodel, det er. Det var kun det, jeg lige ville betone, inden jeg vil afvente de øvrige indslag og så gå op til sidst.

Det næste indslag kommer nu. Det er hr. Naser Khader, som er ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Enhedslisten foreslår, at regeringen pålægges at indkalde til forhandlinger i indeværende folketingssamling med henblik på at stoppe udhulingen af dagpengenes værdi. Helt grundlæggende er det min og Det Konservative Folkepartis overbevisning, at det skal være attraktivt at arbejde i Danmark. Arbejdet er den bedste socialpolitik. Selvfølgelig skal man, hvis man ufrivilligt mister sit job, have råd til at kunne forsørge sig selv og sine børn, og det er jo det, der er det smukke ved den danske model. Det skal der selvfølgelig ikke herske nogen tvivl om. Men det kan man altså også godt med de dagpengesatser, vi har i dag. Det skal vi lige huske på.

Vi står midt i en tid, hvor vi så småt er i gang med at åbne Danmark op igen. Vi skal have gang i økonomien. Ved at forhøje dagpengesatsen tager vi et skridt i den direkte modsatte retning. Det synes jeg ville være ærgerligt. Jeg har læst mig frem til, at FH har været ude og foreslå, at man forhøjer den maksimale dagpengesats til 25.000 kr. under coronakrisen. Hvis man valgte at gøre det, ville det altså betydet, at der ville være 230.000 fuldtidsbeskæftigede, som ville tjene mindre, og det kan ikke være rigtigt, at det skal være mere attraktivt at være på passiv forsørgelse end at være i aktiv beskæftigelse. Det synes jeg faktisk ikke er i orden over for de 230.000 mennesker, som står op og går på arbejde hver dag for at forsørge sig selv og deres familier.

For mig er det langt vigtigere at snakke om, hvordan vi kan sørge for, at det fortsat er attraktivt at arbejde frem for at lade være. Derfor kan Det Konservative Folkeparti ikke støtte beslutningsforslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor går vi så videre til hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Tak. Jeg skal gøre det kort. Nye Borgerlige kan ikke støtte beslutningsforslaget, som det ligger. Jeg tror simpelt hen ikke, det er realistisk, at vi kan nå at indkalde til forhandlinger i det her folketingsår. Men vi kan sagtens kigge på dagpengesystemet og se, om vi kunne lave nogle ændringer. Jeg ved ikke, om vi bliver enige om de ændringer, men vi vil da gerne tage en debat og en drøftelse om det. Vi tror ikke, det er realistisk, at vi kan nå det inden for den her periode. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Liberal Alliance kan ikke støtte beslutningsforslaget. Vi ønsker ikke, at der skal være flere ledige i Danmark, og som vi har hørt beskæftigelsesministeren slå fast, så er det også regeringens udgangspunkt, at hvis man hæver kompensationsgraden for dagpenge i Danmark, så vil vi få flere, der melder sig i ledighedskøen for at gå på dagpenge, simpelt hen fordi tilskyndelsen til at arbejde, som beskæftigelsesministeren sagde, ikke er stor nok. Altså, folk søger ikke aktivt nok et arbejde, som de kan få, fordi dagpengene er så attraktive at få. Jeg ved godt, at Enhedslisten ikke bekymrer sig om, at det kan være for attraktivt at gå på dagpenge. Jeg tror egentlig, Enhedslisten har som ideal, at vi alle sammen skal gå derhjemme og passe vores køkkenhave i stedet for at gå på arbejde, og at det er et smukt samfund, der gør sådan. Vi synes, det er et dårligt samfund. Vi synes om, at folk forsørger sig selv, og derfor ønsker vi ikke at stemme for forslag, der fører til, at ledige går rundt i lediggang derhjemme.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor er det nu ordføreren for forslagsstillerne, fru Jette Gottlieb, Enhedslisten.

Det er kun for lige som indledning at sige, at Enhedslisten sådan set går ind for vores dagpengesystem, som bygger på, at man kan få et vist forsørgelsesgrundlag, når man er arbejdsløs, og det synes vi er en vigtig måde at formulere på, at der er et sikkerhedsnet i vores danske model.

Ellers vil jeg sige, at det jo er længe siden, at vi har fremsat forslaget, og vi er da også godt klar over, at der er kommet tidspres på som følge af den situation, vi har været i. Vi fremsatte forslaget i januar, og baggrunden for, at vi fremsatte det, var den årelange udhuling af dagpengenes dækningsgrad og dermed den grundliggende erodering af et fundamentalt element i den nordiske arbejdsmarkedsmodel, som har fundet sted.

Den nordiske model har tre ben. Fortsætter man med at skære i det ene ben, vælter læsset. I dag dækker dagpengene kun omkring halvdelen af lønnen for en gennemsnitlig lønmodtager – det skal man være opmærksom på. Og det er planlagt, at udhulingen skal fortsætte, og det var derfor, at vi havde et kissejav med at komme i gang med at få forhandlet om, hvad der skal ske. Den gennemsnitlige dækning vil i 2023 være omkring 45 pct., eller hvis vi tænker i nettovurdering, er det 48 pct. Ja, det er ikke et højt tal.

Når en lønmodtager på det danske arbejdsmarked let kan fyres, skal der også være et økonomisk sikkerhedsnet. Sikkerhedsnettet i form af dagpengene er et kollektivt forsikringssystem, skal man være opmærksom på. Men sikkerhedsnettet er blevet mere og mere hullet over tid, fordi dagpengene dækker en mindre og mindre del af lønnen, samtidig med at dagpengeperioden er halveret, at genoptjeningsperioden er fordoblet, og at a-kassebidraget eller forsikringspræmien, om man vil, er steget betydeligt.

Det er baggrunden for, at fagbevægelsen i flere omgange har presset på for at få forbedret dagpengene for lønmodtagerne. Det er blevet voldsomt aktualiseret her i coronakrisen, hvor 115.000 nye arbejdsløse er tilmeldt og måske lige så mange kommer til i de kommende måneder. Fagbevægelsen har forlangt et coronatillæg, så dagpengene kommer op på 25.000 kr., samtidig med at der bliver mulighed for straksindmeldelser og en særlig dagpengeløsning for dem, der har for lav en løn eller for få timer til at blive dagpengedækket.

Det er et glimrende udgangspunkt, og i Enhedslisten forstår vi slet ikke, at regeringen ikke for længst har indkaldt til forhandlinger om det forslag. For sandheden er jo, at vi har brugt hundrede milliarder kroner på lønkompensation til virksomhederne, mens der endnu ikke er brugt en flad femøre på dem, der faktisk er blevet arbejdsløse. Det er klart, at de pakker, der er blevet vedtaget, og som har kostet de mange penge, jo har sikret, at der er færre, der er blevet arbejdsløse, men det varer jo ikke evigt, og det er vi vel også enige om at det heller ikke skal.

Hvis Folketingets partier og regeringen vil sikre, at lønmodtagerne kommer helskindet ud af krisen, skal man også række hånden ud til dem, der nu er meget hårdt ramt af coronakrisen, nemlig de arbejdsløse – eller som 3F i dag udtrykker det: Ud over at det er Arnes tur, er det nu også Bjarnes tur. Og Bjarne er altså ham, der er blevet fyret, og som venter på, at dagpengene skal slå til.

Tror I helt ærligt på, at en almindelig lønmodtagerfamilie, hvor begge voksne har mistet arbejdet, kan klare sig for halvdelen af pengene, når udgifter til husleje, mad og børn skal betales? Og det er nu, at der skal handles – før familierne må sælge huset, før sikkerhedsnettet går helt i stykker. Det er rettidig omhu for en ansvarlig regering. Vores forslag handler alene om at indkalde til en snak om det, så Folketingets partier kan prøve viljen til løsninger for de arbejdsløse af. Det kan vel ikke være så svært at støtte, medmindre man på forhånd har besluttet sig for, at de arbejdsløse ikke er mere værd, og at lønmodtagerne generelt skal frygte arbejdsløsheden endnu mere end tidligere.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.