V 30 Om gennemførelsen af Barnets Reform.

Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Vedtaget

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
06-12-2018
Forslag til vedtagelse:
Udsatte børn og unge og deres familier skal hjælpes. Folketinget har de sidste 10 år vedtaget store reformer og lovændringer, der skal understøtte indsatsen. Folketinget konstaterer, at der fortsat er udfordringer med kommunernes implementering af lovgivningen, herunder Barnets Reform. Kommunerne skal overholde lovgivningen. Folketinget forventer derfor, at regeringen følger bedre op på kommunernes implementering af nye reformer, herunder benytter relevante redskaber og sanktionsmuligheder over for kommuner, der ikke overholder lovgivningen. I 2012 blev der lavet en opfølgning på implementeringen af Barnets Reform. Folketinget opfordrer regeringen til fortsat at følge overholdelsen af lovgivningen tæt og undersøge årsager til stigningen i anbringelser uden samtykke, herunder omfanget af anbringelser af børn og unge med funktionsnedsættelser. Folketinget forventer endvidere, at regeringen fortsat arbejder for, at kommunerne i højere grad baserer deres arbejde på viden om effekt, samt sikrer, at familierne bliver partshørt, så indsatsen over for udsatte børn, unge og deres familier forbedres.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 53 (DF, V, LA og KF), imod stemte 46 (S, EL, ALT og SF), hverken for eller imod stemte 5 (RV).
Fremsat under: