Det næste punkt på dagsordenen er:

2) Forespørgsel nr. F 38:

Forespørgsel til børne- og socialministeren:

Vil ministeren iværksætte en ændring af lovgivningen, således at psykologer ikke kan praktisere uden autorisation og dermed uden tilsyn af en offentlig tilsynsmyndighed, for på den måde at imødekomme patienternes mulighed for at klage?

Af Liselott Blixt (DF), Karina Adsbøl (DF) og Jeppe Jakobsen (DF).

(Anmeldelse 19.02.2019. Fremme 21.02.2019).

Jeg gør opmærksom på, at afstemningen om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 30. april 2019.

Så er det ordføreren for forespørgerne, fru Liselott Blixt. Værsgo.

Mange tak. I dagens Danmark kan man som borger gøre brug af autoriserede psykologer og psykologer uden autorisation. Som sådan tror jeg ikke, at den enkelte tænker på, om det er den ene eller den anden, man får behandling hos, men der er i dag meget stor forskel på, hvad de to titler indebærer. Er man autoriseret psykolog, er man underlagt Psykolognævnets tilsyn, og man kan derfor også klage over den givne autoriserede psykolog. Men går man hos en ikkeautoriseret psykolog, har man ikke nogen rettigheder. Det vil sige, at der ikke er nogen klageadgang og intet tilsyn, der følger op, og det kan have alvorlige konsekvenser.

Vi så for nylig en sag, hvor en autoriseret psykolog fik frataget sin autorisation, men så fortsatte med at praktisere – og det burde bestemt ikke være muligt. Her krænkede psykologen en borger, der kom for at blive hjulpet, men i stedet for blev udsat for overgreb og krænkelser. Der var flere ting i den sag, som gjorde, at jeg mente, at vi bliver nødt til at se på den her psykologordning. Derfor havde jeg også en snak med socialministeren.

Med den her debat håber jeg, vi får fokus på problemet, og at vi kan nå en enighed, der gør, at vi sikrer borgerne tryghed, når de er mest sårbare og har brug for en behandling. Jeg ser frem til en god debat og håber på, at vi i fremtiden ser en anden tilgang til psykologer.

Tak for det. Så er det børne- og socialministeren for en besvarelse. Værsgo.

Tak, formand. Og tak for indkaldelse til dagens debat om autorisation af og tilsyn med psykologer. Jeg bliver spurgt, om regeringen vil ændre de gældende regler, så psykologer fremadrettet ikke skal kunne praktisere uden autorisation.

En del af baggrunden for, at vi står her i dag, er en meget ubehagelig sag, som også har fyldt en del i pressen. Her har en autoriseret psykolog udnyttet en sårbar klient, og Psykolognævnet har i maj 2018 midlertidigt frataget psykologen hans autorisation, fordi nævnet har vurderet, at han udgør en fare for klientsikkerheden. Psykologen er senere idømt 3 måneders fængsel og frakendt retten til at virke som psykolog i 3 år for at have udnyttet en kvindelig klient seksuelt; dommen er nu er anket. Sagen har været med til at rette fokus på de gældende regler om autorisation og tilsyn med psykologer, og det er jo sådan set meget godt.

For det er jo en alvorlig sag, og det er intet mindre end skandaløst, når en professionel, altså en autoriseret psykolog udnytter og misbruger en sårbar persons tillid. Og der er heldigvis reageret fra retssystemets side, som der skal. Når det er sagt og vi kigger på sådan generelle ændringer af systemet, så er jeg af den holdning, at vi skal være lidt forsigtige med at gribe til meget omfattende lovændringer på baggrund af enkeltstående sager. Jeg mener også, at vi måske skal være lidt varsomme med at kaste os ud i meget omfattende ændringer, som kommer til at gælde for alle.

For ligesom at begrunde det vil jeg lige kort beskrive, hvilke opgaver psykologer i Danmark egentlig arbejder med, og beskrive det autorisationssystem, der gælder nu. Jeg vil samtidig også give et kort rids over de klagemuligheder og det tilsyn, der allerede er på sundhedsområdet i forhold til psykologer.

Mange psykologer i Danmark arbejder med opgaver, der kan betegnes som sundhedsrelaterede. Det omfatter både psykologer inden for sundhedsvæsenet, bl.a. på hospitaler, og også de privatpraktiserende psykologer. Andre psykologer arbejder ikke konkret med sundhedsrelaterede opgaver. De kan eksempelvis arbejde med mere overordnede strategiske opgaver. Det kunne f.eks. være i en HR-afdeling i en virksomhed, organisation eller lignende. De kan også have anden selvstændig virksomhed eller arbejde i kommunerne eller i statsadministrationen.

Så hvornår må man kalde sig psykolog henholdsvis autoriseret psykolog? Anvendelsen af begge titler er reguleret i psykologloven, og det fremgår af loven, at man kun må benytte betegnelsen psykolog, hvis man på et universitet eller anden højere uddannelsesinstitution har bestået en kandidateksamen i psykologi eller en ligestillet eksamen.

Psykologloven indeholder derimod ikke nærmere regler om, hvordan en person, som har uddannet sig til psykolog, må udøve sit erhverv. Og en psykolog vælger selv, om vedkommende vil ansøge Psykolognævnet om en autorisation. For at få autorisation skal man have bestået kandidateksamen i psykologi, psykologisk-pædagogisk kandidateksamen eller en ligestillet eksamen. Og for at blive autoriseret skal man ud over sin kandidateksamen gennemgå en supplerende praktisk uddannelse af 2 års varighed.

Når man har fået en autorisation, har man ret til at anvende titlen autoriseret psykolog. Psykolognævnet fører jo en liste over autoriserede psykologer, og den liste kan man se på nævnets hjemmeside. Hvis man uberettiget anvender titlen psykolog eller titlen autoriseret psykolog, kan man blive straffet med bøde.

Hvad indebærer det så, at man bliver autoriseret psykolog? En autorisation medfører, at ud over den yderligere uddannelse kommer psykologen også under tilsyn af Psykolognævnet, og det gælder både i forhold til psykologens faglige virksomhed og i forhold til den pågældendes egnethed til at udøve hvervet. Psykolognævnet er en tilsynsmyndighed og altså ikke en klageinstans. Det betyder, at Psykolognævnet selv beslutter, om der er grundlag for at rejse en tilsynssag mod en psykolog.

Psykolognævnet har forskellige reaktionsmuligheder i sit tilsyn, og det spænder fra at udtale kritik til i sidste ende at fratage autorisationen. Psykolognævnets mere alvorlige afgørelser offentliggøres på nævnets hjemmeside med nævnelse af navnet på psykologen. Det omfatter bl.a. nævnets afgørelser om fratagelse af autorisation, og det samme gælder altså også domme herom.

Hvis man ser mere snævert på de psykologer, der arbejder inden for sundhedssektoren, så er der dér særlige klagemuligheder og tilsyn. Styrelsen for Patientklager kan på baggrund af en patientklage udtale kritik af en sundhedsfaglig behandling. Det er dog en kritik af behandlingsstedet og ikke af enkeltpersoner.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager over konkrete sundhedspersoner, for så vidt angår virksomhed inden for sundhedsvæsenet. Nævnet behandler klager over sundhedspersoner, der har en autorisation efter autorisationsloven på sundhedsområdet. Det kunne eksempelvis være læger og sygeplejersker, men det kan også behandle klager over psykologer, uanset om de har en autorisation efter psykologloven eller ej. Herudover føres der jo også tilsyn inden for sundhedsvæsenet.

Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn med den faglige virksomhed, der udøves af sundhedspersoner, der har en autorisation efter autorisationsloven, og det omfatter ikke psykologer, da de ikke kan autoriseres efter autorisationsloven på sundhedsområdet. På organisationsniveau fører styrelsen et risikobaseret tilsyn med behandlingsstederne.

Så hvad kan en borger, der har brug for en psykolog, så gøre for at sikre sig, at vedkommende får en psykolog, som har kvalifikationerne i orden? Som reglerne er i dag, har borgere, der overvejer at gå til en psykolog, mulighed for via Psykolognævnets hjemmeside at undersøge, om den pågældende psykolog har en autorisation efter psykologloven. Borgerne kan altså også se på hjemmesiden, om Psykolognævnet har offentliggjort afgørelser vedrørende en autoriseret psykolog, hvori der bliver udtalt alvorlig kritik, gives et påbud m.m.

Hvis en borger er i tvivl om en psykologs kvalifikationer, herunder i forhold til en autorisation, så har borgeren også mulighed for at bede psykologen selv om nærmere oplysninger, inden borgeren vælger den pågældende psykolog. Har borgeren valgt en autoriseret psykolog, er det muligt at kontakte Psykolognævnet, hvis borgeren mener, at psykologen under klientforløbet har optrådt uprofessionelt eller ikke har levet op til de pligter, en autoriseret psykolog har efter psykologloven. Og hvis der er tale om mulige strafbare handlinger, er det selvfølgelig politiet og retssystemet, der skal reagere, ligesom det også er sket i den her konkrete sag. Og det gælder jo, uanset om der er tale om en ikkeautoriseret eller en autoriseret psykolog.

Med den her forespørgselsdebat er jeg sådan set glad for, at vi får en god lejlighed til at drøfte og får sat fokus på lovgivningen om psykologer i forhold til autorisation og tilsyn, fordi det altid er relevant at diskutere kvalitet på den her måde. Jeg er sådan set meget enig med spørgeren i, at det skal overvejes, hvilke autorisationskrav vi skal stille til psykologer.

Men et krav om, at alle psykologer skal have en autorisation, vil blive meget byrdefuldt for de psykologer, som i dag udøver deres erhverv som ikkeautoriserede psykologer, især for de psykologer, som ikke arbejder inden for sundhedsrelaterede opgaver. Som jeg indledningsvis nævnte, vil jeg derfor opfordre til, at vi altså ikke kaster os ud i sådan meget voldsomme lovændringer, som kommer til at omfatte alle, på baggrund af sådan en konkret sag, som har været omtalt i pressen, fordi de lovændringer, som jo vil ramme meget bredt, også vil have meget brede konsekvenser.

Det betyder dog ikke, at vi ikke skal gøre noget. Jeg er sådan set også meget opmærksom på problemstillingen. I psykiatriplanen fra efteråret 2018 er der også udmeldt et initiativ på det her område, nemlig at vi altså frem mod 2025 vil sikre, at man får set nærmere på, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at indføre en sundhedsfaglig autorisation af psykologer, således at vi lige præcis får præciseret det i forhold til dem, hvor det er allervigtigst. Der skal vi altså også have afklaret, hvordan man i så fald kan lave sådan en afgrænsning, og hvordan det kan ske hensigtsmæssigt. Det tror jeg er rigtig godt og rigtig vigtigt, således at vi altså rammer den rette balance, i forhold til hvad vi ønsker at opnå. Tak for ordet.

Tak for det. Så er der adgang til én kort bemærkning fra ordførerne, og den første er fra fru Kirsten Normann Andersen, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Jeg hæfter mig ved, at ministeren siger, at det ville være meget byrdefuldt at skulle indføre en ligeværdig autorisationsordning for psykologer som den, der gælder for det øvrige sundhedspersonale. Men i en tid, hvor vi jo faktisk mangler sundhedspersonale, i en tid, hvor vi mangler læger, kunne man så ikke netop sige, at det her er det, der gør, at man måske skulle ligestille psykologer på et andet niveau, end man ellers gør det? For autorisationen er jo også en medvirkende årsag til en øget anerkendelse af andet sundhedspersonale, som kunne være vigtige for at få den samlede opgaveløsning til at hænge sammen i sundhedsvæsenet. Så tænker ministeren, at vi måske skulle lade psykologerne være ligestillede med andre sundhedspersoner i sundhedssektoren, og at det så kunne være vigtigt at give dem de samme regler, som gælder for det øvrige sundhedspersonale?

Tak, og værsgo.

Jeg tror bare, det er vigtigt også at have en god portion fornuft med sig. Jeg tror sådan set, at vi alle sammen kan se, at der godt kan være en udfordring i at anvende ikkeautoriserede psykologer, når det handler om sundhedsrelaterede opgaver. Det er jo også derfor, vi har sagt, at vi gerne vil kigge på, hvordan man kan lave en fornuftig afgrænsning.

Men hvis man er uddannet psykolog og arbejder i en HR-afdeling og aldrig har haft et ønske om at virke som psykolog og egentlig altid har haft lyst til at arbejde med strategiske projekter i en stor virksomhed, er der jo ikke nogen grund til, at man skal igennem en 2-årig uddannelse for at blive autoriseret psykolog. Så hvis vi skal lave lovændringer, skal vi jo gøre det, så det bliver fornuftigt.

Tak. Så er det fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti.

Mange tak. Nu nævner ministeren Psykolognævnet, og så kunne jeg godt tænke mig at høre, om ministeren selv har været inde på deres hjemmeside for at se, om det er let og ligetil at finde de oplysninger. Jeg var selv inde på hjemmesiden for nylig for at se, om jeg f.eks. kunne finde nogle kritikpunkter af en psykolog for noget, der var sket for 1 år siden. Jeg synes, det var rimelig svært, så jeg tænker, hvordan sårbare mennesker, der sidder i en svær situation, har mulighed for at finde de oplysninger, som ministeren taler om.

Værsgo.

Jeg har faktisk selv været inde på hjemmesiden, og umiddelbart syntes jeg ikke, det var meget vanskeligt. Jeg tænker ikke, at det er noget, som vi sådan politisk skal blande os i – hvordan en hjemmeside skal være konstrueret. Men jeg tænker, at alle jo må have en stor interesse i, at de oplysninger fremstår let tilgængelige, og at man altså ikke skal klikke sig igennem en række undermenuer for at komme frem til de relevante oplysninger. Men jeg syntes ikke, da jeg sad med det, at jeg bed mærke i, at oplysningerne skulle være meget besværlige at få frem.

Tak. Hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Tak til ministeren for besvarelsen. Jeg vil bare lige godt tage fat i det, som fru Kirsten Normann Andersen rejste før, omkring autorisationen, altså det, som ministeren nævner, i forhold til at det kan være besværligt, og at man kan arbejde med nogle ting, hvor man ikke nødvendigvis behøver en autorisation. Men det er jo præcis de regler, der gælder i det øvrige sundhedsvæsen. Sådan er det jo for læger og sygeplejersker og med hensyn til de autorisationsordninger, vi i øvrigt har i sundhedsvæsenet. Der er det jo en del af uddannelsen, uanset hvad man kommer til at arbejde med bagefter.

Men jeg vil godt lige spørge om noget. Nu nævner ministeren selv det om forskellen mellem at virke som autoriseret psykolog og ikkeautoriseret psykolog og de tilsynsregler, der er. Altså, helt principielt: Er ministeren enig i, at det ville være en god idé at få ligestillet de regler, sådan at Psykolognævnet også havde mulighed for at føre tilsyn med psykologer, der ikke er autoriserede? For det ville jo også være psykologer, som godt ville kunne modtage borgere, der kommer ind. Man kan jo stadig væk kalde sig psykolog og vil kunne modtage borgere. Ville det være rimeligt, at der også var et tilsyn med dem, og at det kunne varetages af Psykolognævnet, og at det også dermed ville være nødvendigt at styrke Psykolognævnets ressourcer og kompetencer?

Tak, og værsgo.

Det er sådan et lidt svært spørgsmål at svare på, for jeg synes ikke, at der er et meget klart ideologisk eller politisk svar, men der er måske nok et lidt mere praktisk svar. Det praktiske svar er vel, at vi skal have nogle ordninger, som fungerer. I det, som jeg ser, når jeg kigger ind i måden, psykologer virker på, ser jeg egentlig et tilsyn, som skal fungere, og som jo også i høj grad skal sikre, at hvis man ikke skal have en autorisation, så skal den selvfølgelig trækkes. Ingen tvivl om det. Men jeg ved ikke, om der er grund til de helt store ændringer. Men altså, det tror jeg helt sikkert man kommer til at drøfte. Nu får vi jo i hvert fald i første omgang drøftelsen af, hvordan og hvorledes man i givet fald vil kunne afgrænse autorisation i forhold til sundhedspersoner.

Tak for det. Så er det fru Malou Lunderød, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, og også tak til ministeren for besvarelsen. Ministeren nævner selv, at man i forbindelse med psykiatriplanen frem mod 2025 vil se på, hvordan man hensigtsmæssigt kunne kigge på sådan en autorisation. Så jeg vil egentlig bare høre ministeren om, hvornår man regner med at have nogle konklusioner på det.

Værsgo.

Det tror jeg er sværere at sige noget meget konkret om, for jeg tror sådan set også, at det er en ret stor opgave at få lavet den afgrænsning, og den skal jo også være fornuftig. Så der skal jo selvfølgelig være en afvejning mellem at gøre det hurtigst muligt – der er ingen grund til, at noget ligger og venter – men samtidig også have et ordentligt forarbejde. Jeg hæfter mig egentlig ved det vigtigste, og det er, at det er blevet præciseret. Og der må man jo godt give en stor ros til Dansk Folkeparti, som lige præcis fik det med i den psykiatriplan.

Tak for det, og så går vi videre til forhandlingen.

Der er de almindelige regler for korte bemærkninger. Det er først ordføreren for forespørgerne, fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Som borgere i Danmark skal vi vide os sikre, når vi bruger vores sundhedsvæsen. Vi skal have tillid til vores behandlere, vi skal vide, hvad der sker af hændelser, der ikke bør ske, vi skal kunne klage, og der skal kunne foretages indgreb over for den enkelte. Det skal man altså også, når man går til psykolog.

I dag er det sådan, at man kan fratage læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter retten til at praktisere deres fag, men det kan man ikke for psykologer. For selv om man fratager psykologen sin autorisation, kan vedkommende fortsætte med at praktisere, og det har der desværre været en del uheldige episoder med. Vi står i dag med et sundhedsvæsen, hvor vi ønsker flere kompetencer i spil, heri også psykologer og psykologordninger.

Vi har i løbet af de sidste mange år faktisk brugt rigtig mange ressourcer på at tale psykologordninger og givet midler og tilskud til, at rigtig mange personer med forskellige lidelser kan gøre brug af psykologerne. Vi mener også i Dansk Folkeparti, at vi kan gøre brug af de her kompetencer, for kun på den måde kan vi opretholde den sundhedstilstand, som vi alle sammen går og snakker om, og derfor skal vi også sørge for, at man føler sig tryg, når man besøger en psykolog.

I Dansk Folkeparti ønsker vi først og fremmest, at psykologordningen rykker over i det sundhedsfaglige, for da jeg stillede den her forespørgsel, troede jeg faktisk, at det var til sundhedsministeren, og blev lidt forbavset over, at det var til børne- og socialministeren, og det blev ministeren også, så man kan jo godt se, at der er noget galt, og jeg har også talt med andre ordførere, der troede, at det lå hos sundhedsministeren og hos sundhedsordførerne. Vi skal sikre, at når vi som borgere går hen og bliver behandlet, skal der være nogle, der ved, hvad de laver, og at der foregår et tilsyn, og at man kan klage.

De sidste par år har vi gjort meget ud af at lave autorisationer på mange områder – tatoveringsloven, og vi har nu laserbehandling. Det er jo alle dem, der har med mennesker at gøre, og det synes jeg også er den rigtige vej at gå. I dag taler vi også om paramedicinere og farmaceuter. Alle, der arbejder med mennesker i sundhedsvæsenet eller socialvæsenet, skal altså kunne autoriseres, så vi som borgere ved, hvilken faglig uddannelse der ligger bag, og at man har et sted at klage, samt at der bliver ført tilsyn.

Så siger ministeren, at der ligger nogle byrder. Det gjorde der også for alle de andre grupper, som vi autoriserede, og de må altså til pengepungen selv, hvis de skal være en del af det offentlige, der også er med til at få tilskud. Vi inddrager psykologer mere og mere. Det kan godt være, at man bliver inddraget på en arbejdsplads, men man har stadig væk en betegnelse som psykolog, og jeg tror, de fleste borgere, hvis de bliver prikket til og spurgt, hvad en psykolog tager sig af, så vil svare, at de tager sig af noget med det menneskelige sind. Er der forskel på at stikke en person med en nål eller gå ind i hjernen på en person? Altså, vi taler om så mange, der i dag er psykisk belastet, vi ser en stigning i antallet af mennesker med psykiske lidelser, og det vil også sige, at psykologer allerede er en stor del af det behandlingstilbud, vi har. Vi ansætter psykologer i kommunerne til at kunne tage sig af nogle af de ting, vi har.

Vi bliver altså nødt til at have noget, vi kan forholde os til. Da vi arbejdede med det i Sundhedsudvalget, hvor vi gav midler til psykologer, fandt vi ud af i den første ombæring, hvor vi lavede gratis psykologbehandling til depressionsramte, at der faktisk var rigtig mange, der ikke fik glæde af det, fordi man arbejdede med forskellige metoder hos psykologerne. Næste gang vi så tog det op og havde evalueret det, blev vi enige om, at det måtte være dem, man vidste der havde evidens for den kognitive behandling, som de brugte, så vi bliver meget mere konkrete på, hvad det er, der hjælper, og det skal vi altså gøre. Vi har ikke et pengetræ i haven, og vi bliver nødt til at sikre, at de penge, vi bruger, bliver brugt korrekt, og at vi hjælper dem, der kommer derhen. Borgerne skal have tillid til at få den behandling, uanset om der er flertal for, at det bliver liggende, hvor det ligger, eller om vi får det over i Sundhedsudvalgets rammer.

Når vi så taler om Psykolognævnet, som ministeren også var inde på, mener jeg altså, at det skal op i et højere gear. For én ting er, at de fører tilsyn og klagesager over autoriserede psykologer, men det hjalp jo bare ikke den krænkede person, som henvendte sig til dem efter at have været hos en autoriseret psykolog. Så det er et andet ben i den her forespørgsel: at der må de altså lige komme op og finde ud af, at det her skal være nemt og tilgængeligt. Man skal sikre, at man tager sig af de her henvendelser, man får, sådan at man enten kan rejse kritik eller tage autorisationen fra personen, og så skal det også være nemt at finde rundt på den hjemmeside. Det kan godt være, at man lige kan gå ind og se, hvem der har fået kritik her og nu, men jeg ønsker, at man også kan gå tilbage og se det på en nemmere måde, end man kan i dag.

Jeg kan se, at jeg skal til at afslutte min tale, så jeg vil blot sige, at jeg er rigtig glad for de samtaler, jeg har haft med ordførerne, og at vi alle – samtlige partier – kan støtte op om det forslag til vedtagelse, som jeg vil læse op:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at psykologer i modsætning til autoriserede sundhedspersoner (eksempelvis psykiatere, andre læger, sygeplejersker m.fl.) ikke administrativt kan fratages muligheden for at virke inden for deres fag. Selv om en psykolog er frataget autorisation efter psykologloven, kan denne praktisere, medmindre psykologen ved dom i en straffesag er blevet frakendt retten hertil. Det skal derfor være nemt via Psykolognævnets hjemmeside at undersøge, om en psykolog har autorisation efter psykologloven, herunder om nævnet har udtalt kritik m.v. af psykologen, eller om psykologen eventuelt er frataget autorisation. Regeringen har oplyst, at den i forbindelse med sin samlede handlingsplan for psykiatrien frem mod 2025 vil se nærmere på, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at indføre en sundhedsfaglig autorisation af psykologer, og hvordan det i så fald kan ske mest hensigtsmæssigt. Folketinget forventer, at regeringen snarest muligt færdiggør sin undersøgelse af, om det vil være hensigtsmæssigt at indføre en sundhedsfaglig autorisation af psykologer.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 90).

Tak for det, og forslaget indgår i den videre drøftelse.

Så begynder vi med ordførerrækken, og det er fru Malou Lunderød, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, formand, og først og fremmest tak til Dansk Folkeparti for at indkalde til den her forespørgselsdebat. Desværre har vi den jo på baggrund af en række frygtelige sager, som også har sat sig dybe spor hos nogle mennesker, som faktisk har søgt professionel hjælp. Derfor vil jeg også, inden jeg går nærmere ind i debatten om den konkrete forespørgsel, lige benytte lejligheden til at udtrykke min største respekt for dem, som er stået frem i de her sager. Det må have krævet meget mod og tillid til, at der var nogen, der ville lytte til deres historier, og jeg håber også, at vi som lovgivere kan vise os den tillid værdig.

Jeg synes, at man, uden at man går nærmere ind i de konkrete sager, kan sige, at det med al tydelighed viser, at psykologer jo arbejder med patienter, som ofte er i en udsat situation eller en sårbar situation, og at man i det arbejde, der foregår, er inde at røre ved noget så skrøbeligt som andre menneskers sindstilstand og psyke. Derfor er det også fuldstændig afgørende, at patienterne kan føle sig sikre og trygge, når de vælger at søge hjælp hos en professionel psykolog. En del af den tryghed er for mig at se også, at man som patient har mulighed for at klage, hvis man så føler sig dårligt behandlet, eller hvis psykologen har brudt den tillid, som der selvfølgelig skal være i den relation. I nogle af de eksempler, vi har set i medierne, er der jo selvfølgelig tale om direkte forbrydelser, som skal håndteres af politiet og domstolene – det er også tilfældet i dem – og det må gå sin egen gang, men der skal også være et sikkerhedsnet i situationer, hvor der måske ikke er tale om deciderede forbrydelser, men hvor psykologen alligevel ikke har levet op til det ansvar og den tillid, der skal være i relationen, og det ansvar, der påhviler vedkommende som professionel psykolog.

Når en psykolog er autoriseret, er det jo Psykolognævnets ansvar at føre tilsyn med den praktiserende psykolog, og baseret på nogle af de oplysninger, som har været fremme i forbindelse med sagerne, synes jeg måske også, det her er på sin plads at indskærpe, at vi forventer, at Psykolognævnet håndterer de sager, der kommer forbi deres bord, og reagerer i tide, når patienter henvender sig med deres oplevelser. Men vi skal som lovgivere selvfølgelig også være lydhøre over for, om Psykolognævnet har de relevante redskaber, og vi er fra Socialdemokratiets side klar til at se på, om man simpelt hen skal sikre et mere fintmasket net til at føre tilsyn, eller om man skal give nogle stærkere muskler til Psykolognævnet, når der er behov for at gribe ind. Hvordan det nærmere skal skrues sammen, er der sikkert klogere mennesker end jeg, der skal kigge på, men det er vi i hvert fald indstillet på.

Men for os i Socialdemokratiet er det vigtigste i hvert fald at sikre patienternes sikkerhed og rettigheder, og derfor bakker vi også op om det forslag til vedtagelse, som ordføreren for Dansk Folkeparti læste op og har fremlagt i dag. Det har nogle rigtig gode elementer i sig, men jeg vil også indskærpe, at disse elementer jo ikke kan stå alene, og vi er klar til at kigge på konkrete forslag til, hvordan man kan skrue det her sammen på en hensigtsmæssig måde, gerne før end senere. Tak for det.

Der er ingen korte bemærkninger. Jeg siger tak til den socialdemokratiske ordfører. Vi går videre til den næste i rækken, som er hr. Martin Geertsen som ordfører for Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for den flotte præsentation, formand, og tak for ordet. Jeg vil godt starte med at takke fru Liselott Blixt og Dansk Folkeparti for at sætte det her tema på dagsordenen. Det er sådan set en vigtig debat. Hvis man ser konkret på de sager, som jeg tror har dannet baggrund for, at Dansk Folkeparti har rejst den her forespørgsel, er det jo ret nemt at konstatere, at der er et behov for, at vi kigger spørgsmålet om autorisation af psykologer efter i sømmene. Som lovgivere har vi naturligvis et ansvar for, at vi gør, hvad vi kan, for at danskere, som har behov for at gå til psykolog, kan gøre det trygt og inden for nogle forsvarlige rammer, altså at der så at sige er tillid til den danske psykologstand.

Allerede i dag er det jo, som ministeren også var inde på, muligt at få en autorisation, og når man så som borger går til psykolog, har man jo mulighed for at orientere sig via Psykolognævnets hjemmeside om, hvilke psykologer der er autoriserede. Så kan det jo være, at den hjemmeside har behov for et brushup eller et selvstændigt eftersyn, men det er i hvert fald tankegangen, at man har den mulighed som borger. Forespørgerne lægger så op til, at ministeren foretager en stramning af lovgivningen og iværksætter en ændring af lovgivningen, således at psykologer ikke kan praktisere uden en autorisation. Med baggrund i de sager, der har været, synes jeg egentlig som udgangspunkt, at det er lidt fristende at slå til og sige: Den er købt. Men jeg tror også, at der er nogle spørgsmål, vi bliver nødt til at stille os selv, inden vi griber til mere lovgivning.

For mig vil det helt overordnede og første spørgsmål være: Vil en opstramning af autorisationsordningen reelt skabe mere tryghed i forhold til de sager, som har givet anledning til den her forespørgselsdebat, altså mere tryghed for den enkelte borger, eller risikerer vi at komme ud i, at vi i virkeligheden fra politisk hold siger: Nu har vi gjort vores? Altså, er der reel tryghed forbundet med de opstramninger, der her lægges op til? Det synes jeg i hvert fald er et spørgsmål, man bliver nødt til at stille sig selv, når man går ind i sådan et lovgivningsrum, så det bliver en reel, yderligere tryghed, man så giver.

For det andet synes jeg, man skal stille spørgsmålet: Vil en autorisationsordning med alt, hvad det måtte medføre, altså en udvidelse af begrebet, ikke være – det var ministeren også inde på – et lidt voldsomt indgreb i forhold til de psykologer, som arbejder på andre felter end i, hvad man vel kan definere som den direkte borgerkontakt?

For det tredje, og det var fru Liselott Blixt vel i virkeligheden også lidt inde på, synes jeg, at vi bør kigge lidt nærmere på spørgsmålet om muligheden for at klage over den behandling, man får. Sådan har jeg det i hvert fald selv – det synes jeg måske i virkeligheden er det allerallervigtigste i forhold til de her spørgsmål, altså klagemuligheden. Hvis man vil gøre noget, som er sammenligneligt med det, man kan i sundhedsvæsenet, var det nok her, man skulle kigge dybt.

Når alle de her spørgsmål er stillet, synes jeg, at vi skal arbejde videre med området, og vi skal holde skarpt øje med, at der sker noget. Derfor er jeg også glad for, at ministeren i første omgang har bedt Psykolognævnet om en redegørelse for erfaringerne med autorisation og tilsyn med psykologer, og samtidig er jeg også glad for, at regeringen vil kigge på spørgsmålet om en sundhedsfaglig autorisation til psykologer i forbindelse med den samlede handlingsplan for psykiatrien frem mod 2025. For det er altså en vigtig debat, det er jeg enig med forespørgerne i, og jeg ser frem til, at vi på baggrund af sådan lidt bredere analyser af hensigtsmæssigheden i sundhedsfaglig autorisation af psykologer kan træffe nogle beslutninger på et lidt mere kvalificeret grundlag, og hvor vi også har stillet os selv nogle af de her grundlæggende spørgsmål.

Set fra mit perspektiv er det ret afgørende, at vi får tænkt hele vejen rundt, selvfølgelig for psykologernes skyld, men også for de klienter, der er ude i det ganske land, for at de også kommer til at opleve en reel tryghed ved at gå til psykolog. Derfor støtter vi selvfølgelig op om det fremførte forslag til vedtagelse, og jeg skulle hilse og sige, at det gør Det Konservative Folkeparti også.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Nu kunne jeg høre, at hr. Martin Geertsen har nogle bekymringer eller i hvert fald nogle overvejelser i forhold til selve det med autorisationsordningen. Men hvis vi kigger på selve tilsynsdelen, hvor det jo i dag er sådan, at Psykolognævnet kun fører tilsyn med autoriserede psykologer, kunne Venstre så være åbne over for at udvide Psykolognævnets beføjelser, sådan at man kunne føre tilsyn med alle psykologer, altså også dem uden autorisation og dem, der har fået frataget autorisation? For der er der da umiddelbart et hul nu. Og man kan sige, at man jo vil kunne gøre det umiddelbart uden at skulle ind og kigge på autorisationsordningen og se, hvor folk arbejder henne som psykolog. Men ville Venstre være villig til at åbne op for at udvide Psykolognævnets beføjelser i den henseende?

Ordføreren.

Som jeg også prøvede at sige – og nu var jeg sådan lidt på den ene side og på den anden side i det, jeg nævnte her før – er jeg sådan set åben over for at kigge ind i alle enkeltelementer af de hersens spørgsmål, herunder også spørgsmålet om, hvorvidt Psykolognævnet skal have mulighed til at føre tilsyn med psykologer, der ikke er inde under autorisationsordningen.

Jeg synes, det er vigtigt at slå fast, at i nogle af de her meget, meget grelle sager tror jeg ikke en autorisationsordning ville have gjort hverken fra eller til i forhold til seksuelle overgreb og andet. Jeg synes lidt, det er en anden diskussion.

Men for at svare på spørgsmålet: Det vil vi gerne være med til at kigge ind i. Og så tror jeg, det er enormt væsentligt, at vi især får kigget dybt ind i det der med, hvordan klageadgangen egentlig er for folk, der går til psykolog.

Spørgeren.

Tak. Det er jeg sådan set rigtig glad for at høre at Venstre også er åben over for at se på. For jeg mener jo netop, som ordføreren også er inde på, at det her både handler om at sikre patientsikkerheden for de borgere, der går til en psykolog, men det handler jo også om at kunne beskytte det brand eller den sikkerhed, der er omkring begrebet psykolog. Vi skal netop der sikre, at der er et ordentligt tilsyn, og at folk har en sikkerhed for, at hvis man går til en psykolog, er man sikker på, at der også bliver ført tilsyn fra det offentlige med det. Så det ser jeg da frem til at vi kan fortsætte positive drøftelser om.

Ordføreren.

Alt afhængigt af, hvordan valget nu kommer til at gå, glæder jeg mig til den drøftelse.

Næste spørger er fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Mange tak. Jeg vil gerne fortsætte lidt i forhold til den her autorisation, som ordføreren var inde på, og at det jo nok ikke havde været bedre. Nej, det er jo korrekt, at nogle af de her sager er sket hos en autoriseret psykolog. Problemstillingen er, at når man så får frataget autorisationen, kan man fortsætte som psykolog. Så kunne jeg godt tænke mig at høre, om ordføreren tror, at borgerne lægger mærke til den forskel, altså om man er autoriseret eller ikke er autoriseret, og om ordføreren mener, at det er i orden, at man fortsætter med at behandle borgere, når man får frataget sin autorisation.

Ordføreren.

Jeg synes, der er to ting i det, som fru Liselott Blixt der berører. Det første er det, der handler om synligheden i forhold til autorisation. Den skal være skarpere, det er jeg sådan set enig i. Og hvis der er behov for, at der er hjemmesider, der skal gås ordentligt igennem, og at hele det der system skal kigges efter i sømmene, så synes jeg, vi skal gøre det.

Kan man så få lov til at praktisere videre? Jeg synes, og det prøvede jeg vist også at signalere, at vi skal være helt åbne over for, hvad det er for nogle værktøjer, vi skal tage i brug fremadrettet i forhold til de hersens spørgsmål om, hvem der kan bedrive, og hvem der ikke kan bedrive psykologbistand i det her land. Så det er jeg sådan set villig til at kigge på.

Spørgeren.

Jeg synes ikke, jeg fik svar på spørgsmålet: Er det i orden, at man, hvis man får frataget sin autorisation som psykolog, kan blive ved med at behandle? Det er sådan meget, meget kort: ja eller nej.

Ordføreren.

Som jeg sagde før, er vi villige til at kigge ind i de her spørgsmål med et fuldstændig åbent sind, også det spørgsmål, som spørgeren spørger til.

Tak til Venstres ordfører. Den næste i rækken er hr. Peder Hvelplund som ordfører for Enhedslisten.

Tak for det, formand. Allerførst tak til Dansk Folkeparti for at rejse den her forespørgsel. Baggrunden for forespørgslen i dag er jo formentlig den række af sager, der har været beskrevet i pressen, som har vist, at der er et hul i tilsynet med psykologer, der ikke har en autorisation. Når man er uddannet psykolog, skal man for at opnå en autorisation gennemgå et uddannelsesforløb, hvor der bl.a. er krav om supervision. Man kan imidlertid stadig væk fungere som psykolog uden autorisation, blot med nogle begrænsninger i forhold til f.eks. at kunne få tilskud fra det offentlige.

Tilsynet med psykologer ligger ikke, som det gør med øvrigt sundhedsfagligt personale, forankret i sundhedsloven, men i stedet for i sociallovgivningen. Tilsynet bliver varetaget af Psykolognævnet, og problemet opstår, ved at Psykolognævnet kun fører tilsyn med autoriserede psykologer. Det betyder, at du som borger, der opsøger en psykolog, som ikke er autoriseret eller har fået frataget autorisationen, reelt står med en temmelig usikker beskyttelse. Det er fuldstændig afgørende af hensyn til både patientsikkerhed, men også beskyttelse af psykologernes faglighed, at der hersker fuldstændig sikkerhed omkring tilsynet med psykologernes virke. Ud over at det kan ramme borgere i en sårbar situation, kan det også skabe tvivl om fagets integritet. Det skal vi gøre alt hvad vi kan for at forhindre. Psykologer spiller en væsentlig rolle i det danske sundhedsvæsen, og den rolle bliver næppe mindre de kommende år. Derfor er det også fuldstændig afgørende, at vi får sikret tydelighed og sikkerhed omkring det faglige tilsyn.

For Enhedslisten er det fuldstændig afgørende, at vi får styrket Psykolognævnets kompetencer, både i forhold til de ressourcer, de har, og i forhold til de muligheder, de har, for at sætte ind med restriktioner. Vi så gerne, at der blev tilført Psykolognævnet yderligere ressourcer, både til at behandle komplekse sager, men også til at få nedbragt sagsbehandlingstiden. Vi har i flere sager oplevet, at der har været en meget lang sagsbehandlingstid til stor ulempe for både de borgere, der har indklaget en psykolog, men også de psykologer, der har en klagesag. Det burde være i alles interesse, at der er ressourcer til at afslutte en sag hurtigt, men selvfølgelig også professionelt og kompetent.

Samtidig mener vi, at det er nødvendigt at give Psykolognævnet flere kompetencer. Psykolognævnet bør kunne føre tilsyn med alle psykologer – også dem uden autorisation. Tillige bør Psykolognævnet have mulighed for at fratage en psykolog retten til at praktisere, uden at det skal være nødvendigt at gå til domstolene. Det mener vi bør være det første skridt, men samtidig kan vi overveje at flytte tilsynet med psykologer ind under sundhedslovgivningen, som det er tilfældet med andet sundhedspersonale. Det bør også være en fremtidig overvejelse, også når det er sådan, at vi skal til at kigge på autorisationsordningen generelt.

Derfor kan vi støtte det forslag til vedtagelse, som Dansk Folkeparti har fremsat, men vi er også klar til at gå videre, hvilket jeg har gjort opmærksom på her i min ordførertale. Men det ser vi frem til at se på i det videre arbejde.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er vi kommet til fru Laura Lindahl som ordfører for Liberal Alliance.

Tak for det. Først og fremmest tak til Dansk Folkeparti for at rejse den her forespørgsel. Det er en god og vigtig debat. Og også tak til de mennesker, som har været modige og stået frem, for jeg er fuldstændig enig med Socialdemokratiet i, at det er en tillidserklæring til os politikere, og i de her tider, hvor man taler rigtig meget om manglende tillid til folkestyret og manglende tillid til politikerne, er det faktisk rigtig dejligt at opleve, at mennesker tør stå frem og sige det, fordi de har en grundlæggende tro på, at der bliver lyttet. Derfor synes jeg også, det er vigtigt, at man tager debatten her ind i Folketingssalen og viser, at det tager vi alvorligt. Så også tak til dem.

Jeg vil sige det sådan, at der for en liberal faktisk er et dilemma i det her, for vi er jo egentlig dem, der plejer at stå og sige, at der ikke skal være så meget regulering og statslig indblanding, for det klarer de frie markedskræfter. Men der er jo noget på spil, når vi taler om sårbare mennesker – mennesker, som står i en situation, hvor det frie valg ikke sådan de facto er frit, og som ikke er i en situation, hvor de rationelt kan overskue deres muligheder. Derfor synes jeg jo, at vi som velfærdssamfund har en rolle at spille, når talen er om særlig sårbare mennesker. Derfor synes jeg faktisk, der er nogle gode takter i det, som vi taler om, og i det, som forespørgerne gerne vil, og i det, som også flere ordførere har tilkendegivet vi skal arbejde hen imod.

Jeg er selvfølgelig også bekymret for det administrative bøvl, der kommer med det her, for det skal vi vægte over for den tryghed, der kommer ud af det.

Jeg er fuldstændig enig med Dansk Folkeparti i, at psykologi og psykologer i højere og højere grad er en del af behandlingstilbuddene. Så det her er et sundhedsspørgsmål. Jeg var også selv personligt overrasket over, at det lå på mit ordførerområde, fordi jeg netop ser det her som en del af vores sundhedssektor og som en del af de tilbud, man får i sundhedssystemet.

Det, jeg synes er et problem, er klageadgangen. Jeg synes, det er et problem, at man på den måde skal trækkes gennem et domstolssystem. Hvis man klager til Psykolognævnet, er det Psykolognævnet, der skal vurdere den, og om de synes, at sagen skal tages op. Det synes jeg skal være en borgerrettighed. Så vi skal, som Venstres ordfører også var inde på, selvfølgelig se ind i det for at sikre, at man har rettigheder.

Så er der tilsynsdelen, som jeg synes Enhedslisten berører rigtig fint. Man kan så føre tilsyn med de autoriserede psykologer, men hvad med dem, der ikke er autoriserede? Hvad er vores touch? Så kan det godt være, at man kan gå ind på Psykolognævnets hjemmeside og se, om der eventuelt tidligere har været sager. Men når man står i den situation, at man har brug for en psykolog, har man måske ikke det store overskud til at gå ind på hjemmesider og trawle dem igennem.

Jeg synes, det er rigtig fint, at der, når vi som forbrugere skal orienteres os på et marked, er kommet Trustpilot, hvor vi som forbrugere rater tingene, så vi på den måde kan videndele om tilbuddene. Jeg tror ikke, at man decideret kan lave en Trustpilot på det her område, men jeg kunne godt tænke mig, at vi også fik en eller anden brugervurdering af oplevelsen hos psykologerne. Så vil man, når man har brug for en psykolog og er visiteret til en psykolog, have nemt ved at finde ud af, hvem der er specialister inden for det, som man har brug for. For en ting er, hvis man bliver visiteret til det af en læge, men der er jo også rigtig mange mennesker, som i dag bruger psykologer forebyggende. Man kan have kriser i parforholdet, så man har brug for at se en parterapeut, men hvor finder man dem, der er gode? Hvordan får man viden om, hvem der er specialiserede inden for særlige områder? For det, man kan gøre, er, at man kan læse på den enkelte psykologs hjemmeside, og de mener alle, at de kan det hele og er rigtig gode til det hele. Men hvordan ved man, at det er reelt?

Så jeg synes faktisk, der er mange udfordringer, og jeg synes, det er rigtig godt, hvis vi, når regeringen fremlægger, hvordan vi kan afgrænse det til sundhedspersonalet, sætter os sammen og får afdækket flere områder og ikke bare denne del. Det vil vi i hvert fald i Liberal Alliance rigtig gerne bidrage til, for vi synes faktisk, at der er nogle udfordringer på det her område. Så tak til forespørgerne, og tak for en god debat.

Tak, og der er en kort bemærkning fra fru Kirsten Normann Andersen, SF. Værsgo.

Tak for det. Jeg får bare sådan lyst til at afhjælpe ordførerens moralske dilemmaer i forhold til det frie marked på lige præcis det her område. For jeg tænker netop, om ordføreren kan forestille sig, at eksempelvis læger ikke automatisk skal autoriseres, i takt med at de får en uddannelse. Eller at sygeplejersker, i takt med at de får en uddannelse, også modtager en autorisation som et stempel på, at de nu er i stand til at praktisere på de vilkår, som der nu gælder i lovgivningen. Og meget a propos i forhold til bureaukratiet vil jeg sige, at jeg er blevet overrasket over, hvor bureaukratisk autorisationsloven er på lige præcis psykologområdet, i modsætning til netop det sundhedsfaglige. Så kunne man ikke også godt se det her forslag som en afbureaukratisering ved netop at forenkle det og ligestille psykologerne med det øvrige sundhedspersonale?

Ordføreren.

Det kan sagtens være, at det kunne være en afbureaukratiseringsøvelse. Det synes jeg da i hvert fald vi skal tilstræbe. Og jeg er fuldstændig enig i – og det var egentlig det, jeg prøvede at sige – at psykologerne er blevet en del af behandlingstilbuddet, og derfor skal de også i højere grad betragtes på lige fod med de øvrige tilbud inden for sundhedssektoren. Så der tror jeg ikke vi er så uenige.

Tak til ordføreren. Og så er vi kommet til fru Carolina Magdalene Maier som ordfører for Alternativet.

Tak for det. Jeg troede, jeg skulle være standin for vores sundhedsordfører i dag, men det skulle jeg så ikke – jeg skulle være standin for vores socialordfører. Så jeg har selv været overrasket over, at den her sag lå på socialområdet – jeg troede faktisk først, det var en fejl, men det var det så ikke. Så der er noget dér, som vi er enige med flere her i salen om i dag.

Men helt overordnet er vi i Alternativet fuldstændig enige i, at det er et problem, at psykologer kan fortsætte med at praktisere, selv om deres autorisation er blevet taget fra dem, fordi de f.eks. har krænket en af deres patienter seksuelt, som de jo har i den aktuelle sag. Vores egen sundhedsordfører har faktisk været ude at gøre det klart, at Alternativet gerne vil være med til at ændre lovgivningen på det her område, og derfor støtter vi faktisk det meget fine forslag til vedtagelse fra Dansk Folkeparti, som taler for at undersøge mulighederne for at indføre den her sundhedsfaglige autorisation af psykologer.

Det indebærer efter vores mening også, at man overvejer at flytte området over i Sundhedsministeriet, altså også flytte Psykolognævnet over i Sundhedsministeriet. Det med, at det ikke er alle psykologer, der arbejder inden for sundhedsområdet, er rigtigt, men alle psykologer arbejder med menneskers mentale trivsel på en eller anden måde – så kan det være i relation til et arbejde eller i relation til noget andet, men det er i hvert fald i forhold til den mentale trivsel. Så jeg mener slet ikke, der er noget godt argument for ikke at flytte det over i Sundhedsministeriet.

Vi skal være opmærksomme på, at en psykolog, der eventuelt bliver frataget sin autorisation og dermed sin ret til at praktisere som psykolog, vel fortsat kan fortsætte sin praksis under en anden titel – psykoterapeut eller en anden ubeskyttet behandlertitel, ligesom en psykiater, der bliver frataget sin lægetitel, vel kan fortsætte med at give patienter terapi under en anden titel. Så der er nogle udfordringer og nogle områder, som man måske skal kigge på i forhold til det her, og vi har ikke nogen lynløsning på det, men det er bare et punkt, som jeg tænker man skal være opmærksom på i forbindelse med det her spørgsmål og det videre arbejde med det.

Så vil jeg bare slutte af med at sige, at vi helt klart også støtter ønsket om, at det skal være nemmere på Psykolognævnets hjemmeside at gå ind og se, hvorvidt en psykolog har fået en påtale eller noget andet. Som fru Laura Lindahl helt rigtigt sagde, har man bare ikke det overskud, at man skal begynde at klikke alle mulige undersider op, før man får den oplysning. Altså, det er virkelig enormt vigtigt, at lige præcis i den situation gør vi det så nemt som overhovedet muligt for borgerne.

Det var ordene herfra, men som sagt støtter vi forslaget til vedtagelse.

Tak til ordføreren. Den næste i rækken er fru Marianne Jelved som ordfører for Det Radikale Venstre.

Jeg synes, det har været en fornøjelse at være med her i dag vedrørende et helt andet emne, end jeg plejer at have med at gøre. Det er jo udtryk for en vis autoritetstro i et svagt øjeblik, at jeg bliver slået af, at det er socialministeren, der skal sidde her og være minister for området, og så tænker jeg, at så må jeg jo rette mig efter det som socialordfører. Men i virkeligheden skulle det have været sundhedsordføreren. Derfor synes jeg også, det er interessant at prøve at finde ud af på et eller andet tidspunkt, ikke i dag, men på et andet tidspunkt, hvorfor socialministeren er blevet minister for den her sag.

Vi har jo rigtig mange sjove oplevelser, havde jeg nær sagt, som ministre eller som folketingsmedlemmer, og man kan sidde herinde og blive klogere og klogere ved at lytte til sine kollegaer fra andre partier, andre ordførerskaber, og jeg synes, at borgerne egentlig også burde være glade for, at vi hele tiden bliver klogere her. Derfor vil jeg lige gøre rede for et par betragtninger i den her sammenhæng.

Jeg er faktisk blevet rigtig meget overrasket over, at der ikke er krav om autorisation af psykologer i sundhedssektoren. Jeg kunne ikke drømme om, at der ikke var det, når der er det for alle andre personalegrupper. Det i sig selv kan jo give anledning til en eller anden undersøgelse af, hvad det er for en tankegang, der ligger bag ved, og hvordan det er, vi generelt betragter psykologer. For det viser sig jo, at der er rigtig mange forskellige slags psykologer. Ministeren var selv inde på eksempler. Man kan have en psykologuddannelse fra et universitet eller en højere læreanstalt, og så bliver man ansat i et arkitektfirma eller i en helt anden slags firma, hvor der er brug for den kompetence og de kvalifikationer, som ligger i den uddannelse, fordi man også skal tænke på menneskelige forhold, når man f.eks. bygger et hus. Så det er jo helt givet. Og der vil jeg ikke kræve nogen autorisation, for det er en helt anden type arbejde.

Men ellers er jeg faktisk nået til den erkendelse, at jeg gerne vil kræve autorisation for de psykologer, der arbejder forskellige steder i vores samfund. Vi har brugt rigtig mange år på at få en helt ny skilsmisselovgivning igennem, og det har været en fantastisk god proces, og vi er alle sammen blevet meget, meget klogere på en hel masse. Vi er bl.a. også blevet klogere på, at de psykologundersøgelser af børn, der laves i en skilsmisseproces, er af meget, meget varierende kvalitet, fordi der er nogle psykologer, der simpelt hen ikke magter at beskrive, hvad det er for en metode, de anvender, og hvorfor de gør det, og dermed får man ikke en kvalificeret beskrivelse, som kan kommunikeres ud til dem, der har brug for at vide, hvordan barnet har det. Derfor synes jeg egentlig også, at man skal sige, at en børnepsykolog i den sammenhæng da er en, der skal have en autorisation, så vedkommende kan noget.

Det andet område, som jeg selv har meget erfaring med, er skolepsykologområdet. Så nu har vi allerede to kategorier, børnepsykologer og skolepsykologer, og det siger jo noget om, at det er forskellige kvalifikationer, de skal have. Skolepsykologer er psykologer, som prøver at hjælpe børn, som har særlige indlæringsvanskeligheder eller andre problemer i skolesammenhænge og i f.eks. også børnehavesammenhænge. De bør da også have en autorisation. Man kan da ikke sætte en hvilken som helst psykolog, der kunne gå ind i et arkitektfirma, til så at gå ud og være skolepsykolog. Det kan ikke lade sig gøre. Så derfor må det jo hænge sammen med, hvad det er for nogle krav, vi stiller til dem.

Så jeg må sige, at en autorisation i virkeligheden bare er en dokumentation af, hvad det er for nogle områder, man er særlig kvalificeret til at varetage for samfundet som helhed og for borgerne i alle aldre. Det er et spørgsmål om, hvad det er for nogle kompetencer, man kan forvente, og hvad det er for nogle kvalifikationer, man kan forvente, og dermed hvilket ansvar man kan stille den pågældende psykolog over for. Det vil være en grundholdning hos os i det videre arbejde.

Tak til De Radikales ordfører. Så er vi kommet til fru Kirsten Normann Andersen som ordfører for SF. Værsgo.

Tak for det, og også tak fra mig til Dansk Folkeparti for at rejse dagens debat om et væsentligt emne, nemlig autorisation af psykologer. Vi er i SF helt enige i, at tilsynet med psykologer og psykologers autorisation er et vægtigt tema at drøfte. Vi er jo i den situation, at SF's socialordfører, som desværre ikke kunne være her i dag – det er derfor, det er mig, der står her – faktisk selv er psykolog, så jeg er rimeligt opdateret på, hvordan der er meget store forskelle på autorisationsreglerne for psykologer på sundhedsområdet, som jeg selv kommer fra, og netop socialområdet, som det her område hænger sammen med. Jeg har været meget overrasket over, hvor forskelligartede reglerne er. Og måske kunne jeg i forlængelse af det og i forhold til fru Marianne Jelveds ordførertale sige, at læger jo også modtager en autorisation, selv om de skal arbejde på forskellige områder. Så autorisation kan stadig væk godt ses som sådan en overordnet metode til at beskytte titlen på, men også som samfundets kvalitetsstempel, der viser, at de her mennesker har ret til eller mulighed for at behandle de borgere, som vi så til gengæld har ansvaret for får en ordentlig behandling.

Vi synes nemlig, det er vigtigt, at borgere altid har mulighed for at klage over den behandling, som de får, og det er afgørende, at det altid foregår med et stærkt og et fagligt tilsyn, især med tanke på, at de mennesker, som jo opsøger psykologhjælp og terapi, ofte er mennesker, som er særlig sårbare og i en udsat position. Derfor vil vi i SF også rigtig gerne have, at alle udøvende psykologer, uanset om de arbejder under den offentlige psykologordning i psykiatrien eller som privatpraktiserende psykologer, har autorisation og dermed også er underlagt et offentligt tilsyn.

Faktisk kan man jo altid diskutere, hvordan vi så kommer dertil, men det tænker jeg må være i den efterfølgende proces. Jeg synes faktisk, det er vigtigt også her at sige, at for os er det også vigtigt, at man får ligestillet psykologerne i sundhedssektoren, hvor de jo meget ofte har deres arbejde. Jeg tror, at hvis vi skal sikre anerkendelse af, at andre sundhedspersoner også kan være med til at løse den personalemangel, vi jo har i sundhedssektoren generelt – og ikke mindst lægemanglen – så er det også vigtigt, at vi sørger for, at man kan have tillid til det personale, der er der. Og det forudsætter altså det her kvalitetsstempel. Det er derfor, at social- og sundhedsassistenterne i tidernes morgen kæmpede en kamp for netop at få autorisation, fordi det er et kvalitetsstempel på det arbejde, man skal udføre efterfølgende. Så jeg synes faktisk, det er vigtigt, at vi så også sikrer nogenlunde ensartede vilkår.

Når vi tænker sundhedssektor er det for mig vigtigt, at de borgere, som modtager hjælp, ved, at autorisation er det samme, uanset om man er læge eller sygeplejerske eller psykolog eller fysioterapeut, eller hvad man nu er. Så har man ligesom det her samfundets kvalitetsstempel på, at den behandling, man modtager, faktisk er funderet i de uddannelser, som vi også sammen er enige om.

Med det sagt er vi altså enige i målet: Vi vil gerne have, at alle udøvende psykologer har autorisation og er underlagt et offentligt tilsyn for at kunne praktisere. Hvordan vi når dertil, tænker vi at vi får en politisk drøftelse af. Vi bakker selvfølgelig op om det forslag til vedtagelse, som allerede er blevet læst op. Tak for ordet.

Tak til SF's ordfører. Så giver jeg ordet til børne- og socialministeren.

Tak for en god debat, som jeg jo på en eller anden måde også synes giver et godt afsæt for de kommende drøftelser. Og jeg synes i virkeligheden også, at det er rigtig godt, at vi når frem til en enighed om et forslag til vedtagelse.

Jeg er jo sådan set helt enig i, at vi skal kigge på reglerne for psykologerne med hensyn til både autorisation og tilsyn. Her vil vi også kigge på, hvordan man kan lave en sundhedsfaglig autorisation. Når det ikke er sådan helt ligetil og ikke er helt så nemt, er det jo, fordi det skal bruges der, hvor det er relevant. Nu kan jeg bare nævne fra efterårets satspuljeforhandlinger, at vi bl.a. gik ind og besluttede, at når man laver en § 50-undersøgelse og i den forbindelse laver en forældreevneundersøgelse, skal det være en autoriseret psykolog, som forestår det. Det skal altså være en psykolog med autorisation. Det er jo i hvert fald ikke en del af sundhedssektoren. Det er heller ikke en del af en sundhedsbehandling. Men i det tilfælde har vi altså vurderet politisk i fællesskab, at det er relevant.

Det er i virkeligheden bare et eksempel, som jeg bruger for at sige, at det er svært måske sektorielt at afgrænse det til, at det kun er på hospitaler eller kun er i behandlingssektoren. Der tror jeg vi har brug for et større afdækkende arbejde. Men først og fremmest nu og her en stor tak for de bemærkninger, der er faldet.

Tak til ministeren. Så giver jeg ordet til ordføreren for forespørgerne, fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti.

Jeg vil til slut først og fremmest takke alle for at gå aktivt ind i den her debat og faktisk være positive – ligesom jeg – over for at stramme det noget mere, hvis vi altså havde haft viljen til det. Denne her gang synes jeg bare, at i og med at regeringen har sat et arbejde i gang, er det værd lige at vente på det. Men jeg håber og tror, at dem af os, der sidder her efter et valg, vil arbejde videre på, at der sker noget på området. Jeg vil i hvert fald love, at hvis den til den tid siddende regering ikke tager handsken op og gør noget ved det, så gør jeg – hvis jeg sidder her. Tak for debatten.

Tak til ordføreren for forespørgerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Afstemning om det fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted tirsdag den 30. april 2019.

Så skal vi lige have rokeret lidt rundt rent teknisk, så folk kan komme tilbage på deres vante pladser efter at have været helt i front.