Det sidste punkt på dagsordenen er:

20) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 81:

Forslag til folketingsbeslutning om at gøre Folketinget CO 2 -neutralt senest i 2020.

Af Rasmus Nordqvist (ALT), Jens Joel (S), Søren Egge Rasmussen (EL), Ida Auken (RV), Pia Olsen Dyhr (SF) og Aaja Chemnitz Larsen (IA).

(Fremsættelse 22.01.2019).

Der er som bekendt ingen minister på dette forslag. Det er Folketingets eget ansvar. Jeg vil lytte opmærksomt til debatten om forslaget, der jo skal behandles i Udvalget for Forretningsordenen.

Forhandlingen er åbnet. Jeg giver indledningsvis ordet til hr. Jens Joel som ordfører for Socialdemokratiet.

Tak til formanden for det. Det er jo hverken nogen overraskelse eller nyhed, at det står alvorligt til med klimaet. Rapport efter rapport viser, at vi er nødt til at gøre mere. Vi er nødt til at gøre noget i alle dele af vores samfund, og vi er nødt til at gøre det hurtigere, end vi hidtil har troet. Herinde diskuterer vi heldigvis til daglig rigtig mange ting, i forhold til hvad vi kan gøre ude i det danske samfund, hvad vi kan gøre internationalt, hvad vi kan gøre for at sikre en reduktion i drivhusgasudledningerne, og hvad vi kan gøre for at omstille vores samfund til at være mere bæredygtigt. Det tror jeg er helt afgørende og jo i øvrigt også den opgave, vi bruger mest tid på.

Den opgave, vi diskuterer i dag, er jo i virkeligheden at kigge indad: Hvordan kan vi være med til at tage en del af den medicin, som vi også forventer resten af samfundet skal tage? Hvordan kan Folketinget som parlament, som institution, og som et kollektiv omstille sig til at blive mere grønt? Hvordan kan vi sikre, at vi sparer på vores energi og varmeforbrug og genanvender mere? Hvordan kan vi kigge på vores kost? Hvordan kan vi kigge på transporten?

Det er klart, at der, ud over at man kan gøre rigtig meget, og vi håber, at Præsidiet vil kigge på, hvordan vores drift kan optimeres og vores træk på Jordens ressourcer og vores belastning af klimaet mindskes, sikkert også vil være ting, som vi ikke kan komme uden om, eksempelvis vores flyrejser, som jo nogle gange vil være nødvendige. Her må man så kigge på, hvordan der kan kompenseres for det. Vi vil jo ikke være det første parlament, der har gjort det. Europa-Parlamentet har eksempelvis været CO 2 -neutralt siden 2016.

Vi håber, at vi i Folketinget kan komme med på vognen og vise, at vi fra næste år er med på at være CO 2 -neutrale og reducere vores klimaaftryk. Og så lægger vi i øvrigt op til, i hvert fald fra Socialdemokratiets side, en drøftelse med de øvrige partier og med Præsidiet om, hvordan vi bedst muligt sikrer, at vi kommer i mål med ambitionerne. Jeg har lovet at hilse fra SF, som ikke er til stede, og sige, at de selvfølgelig også står bag beslutningsforslaget, som de jo også er medforslagsstillere til.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Den næste i rækken er hr. Jeppe Jakobsen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak for det. Som den tidligere ordfører ganske rigtigt redegjorde for, handler beslutningsforslaget om, at Folketinget skal være CO 2 -neutralt, og det skal det være inden 2020, kan man forstå. Det er sådan set en fin ambition at have.

Da jeg så fik beslutningsforslaget, satte jeg mig ned og tænkte: Hvad kan man dog gøre for at komme af med den her CO 2 -udledning? Til vores gruppemøde tidligere i dag, hvor vi diskuterede det her og jeg nævnte, at det her nu var ambitionen, så farede min partiformand op og slukkede lyset i gruppelokalet for at gøre noget ved det. Der var lidt lys uden for vinduet, men det var svært at arbejde under de forhold. Så det var nok ikke en vej frem.

Så vi kommer nok til at forbruge noget CO 2 i Folketinget. På en eller anden måde skal det CO 2 , vi forbruger, jo neutraliseres. Man kunne bygge en vindmølle herude på Slotspladsen. Det ville nok ikke være så kønt. Til trods for at Københavns Kommune jo overvejende er venstreorienteret, tror jeg faktisk ikke, at Københavns Kommune ville tillade, at man byggede vindmøller i Københavns Kommune. Sjovt nok, men sådan er det jo tit med den grønne energi. Den vil man gerne have et andet sted.

Vi kunne jo rejse en skov et sted, Folketingets skov, men for at det ligesom skulle virke, skulle den jo kontinuerligt vokse med det CO 2 , vi forbruger, for man må ikke fælde træerne og så brænde dem af. De skal jo blive stående, og det er så bare et spørgsmål om tid, før man løber tør for plads, i hvert fald hvis man fortsat vil forbruge CO 2 .

Så den mulighed, jeg kan nå frem til, er, at man betaler sig fra det. Så må man jo i bedste katolske ånd købe aflad. Så kan de rige synde med god ro i maven, og resten må så forsøge at holde sig på dydens smalle sti.

Vi vil gerne se på, hvad der kan gøres, fordi vi godt kan se, at der er et problem med CO 2 -udledningen, og vi vil gerne bidrage til, at vi kan gøre Folketinget mere grønt. Omfanget af plastikvand, der bliver drukket herinde i det her hus, irriterede mig personligt som tidligere vandværksformand, fra den dag jeg kom herind. Det er helt ubegribeligt, når vi har så fantastisk dejligt rent et drikkevand i Danmark. Det var et sted at starte. Det er der sikkert noget CO 2 -besparelse i. Det er der i hvert fald en miljøbesparelse i. Derfor vil Dansk Folkeparti gerne bidrage til arbejdet med, hvordan vi kan omstille Folketinget, så det bliver mere grønt. Så vidt indholdet.

Så er der altså noget omkring formen her: Folketinget pålægger Præsidiet at foretage de her handlinger. Det er jo sådan, at Præsidiets medlemmer er folketingsmedlemmer og derfor alene er bundet af deres samvittighed, og derfor kan Folketinget ikke pålægge Præsidiet at gøre noget som helst. Jeg synes, det er mærkeligt, at nogle af forslagsstillerne på det her forslag, som jo har pladser i Præsidiet, ikke startede med at rejse den her sag i Præsidiet, hvor den rettelig hører hjemme. Derfor synes jeg, at det, der er foregået her, er vendt på hovedet, og derfor vil jeg opfordre forslagsstillerne, i hvert fald dem, der har medlemmer i Præsidiet, til at starte der, hvor den her sag burde være startet, nemlig i Præsidiet. Tak.

Tak for det. Og så går vi videre til hr. Thomas Danielsen, Venstre.

Tak for det, formand. Jeg skal indledningsvis oplyse, at jeg også taler på vegne af både Liberal Alliance og De Konservative.

Forslaget her om at gøre Folketinget CO 2 -neutralt er et beslutningsforslag fremsat af et mindretal i Folketinget, som har nogle gode intentioner og nogle gode takter. Det tiltaler Venstre særdeles meget, at man rydder op efter sig selv, at man tager ansvar for sig selv. Det er vi gode til i Danmark. Der er også mange eksempler i forhold til vores virksomheder, som vi er meget stolte af. Mærsk, som har en ambition om at blive klimaneutral i 2050, forurener lige så meget som den danske befolkning, nogenlunde, tilsammen, men har altså den her meget, meget høje ambition om i 2050 at være klimaneutral. Derfor er det også meget naturligt, at vi i Folketinget tager ansvar for os selv og rydder op efter os selv.

Det, som der traditionelt er Venstres holdning og ambition derudover, er, at vi skal have mest mulig grøn omstilling for pengene. Og det er det, der er det gode spørgsmål, når nu vi skal ud at lave klimainvesteringer på vegne af Folketinget. Det er ikke sikkert, at det er den mest effektive måde, hvis vi giver en tillægsbevilling til Folketinget, fordi vi nu skal være klimaneutrale – så hæver vi beløbet ovre i Finansministeriet, og så kan vi gå rundt med god samvittighed, til trods for at vi faktisk kunne have haft endnu bedre samvittighed ved måske at have lavet grønne investeringer, der gjorde Danmark endnu grønnere.

Det er nemt at lade borgerne betale for Folketingets beslutninger, og derfor må det være en forudsætning, at vi i Folketinget betaler fra vores egen ramme, så vi altså ikke bare går over og hæver beløbet til Folketinget, så vi så kan klare vores egen CO 2 -belastning på andres bekostning.

Jeg håber, at mindretallet vil indvillige i en form for fælles beretning, hvor vi kan give en opfordring til Præsidiet, hvor vi kan blive lidt mere specifikke, i forhold til hvad vi ønsker at Præsidiet skal arbejde med, snarere end denne meget korte og overordnede tekst.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at mindretallet ikke har forsøgt at få flertal for forslaget ved at søge tilslutning på den anden side af midten. Og det kan jo enten tolkes, som at det er lidt populistisk, eller som et forsøg på at score nogle billige point – det håber jeg selvfølgelig ikke, og jeg tror også på, at det er en forglemmelse. Så jeg håber, at man efter i dag vil sætte sig sammen, sådan at alle Folketingets partier kan komme med en fælles opfordring til Præsidiet i form af en beretning om lidt mere specifikt at undersøge det her forslag.

Hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet.

Først vil jeg lige pointere, at det jo er meget normalt, at vi også søger flertal her i Folketingssalen, for det er jo forhandlinger, vi har her, og hvis vi går rundt og skal lave alle aftalerne uden for døren, er der vel knap brug for det, der foregår i Folketingssalen, så det er vel meget naturligt, at det er her, vi som partier har diskussionen.

Men jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre om noget, der ikke fremgik helt klart i talen. Er Venstres ordfører enig i, at vi skal have konkrete mål, altså sætte årstal på, eller er det bare noget, der skal være lidt flydende. Det kunne jeg ikke helt høre i ordførerens tale.

Værsgo.

Så beklager jeg meget, hvis ikke jeg var klar i mælet. I forhold til konkrete årstal kan man jo spørge sig selv, hvorfor det lige skal være 2020 og ikke 2019. Hvis nu det viser sig, at det er noget, der hurtigt kan afsøges, og at man hurtigt kan komme i gang, kan vi ikke se nogen grund til at vente til 2020. Omvendt kan det også på grund af visse forudsætninger ikke lade sig gøre i 2019. Det med årstal hænger vi os ikke så meget i, for vi synes, det er en god idé, og at det er en god ambition at gøre Folketinget CO 2 -neutralt, at vi rydder op efter os selv, men det er jo altså, f.eks. under forudsætning af at vi ikke bare hæver de nødvendige midler ovre i Finansministeriet og lader borgerne betale for vores grønne samvittighed, for vi mener, at vi i Folketinget bør stå sammen på tværs af samtlige partier og sige, at det skal vi finde inden for Folketingets egen ramme.

Hr. Rasmus Nordqvist.

Så kan jeg berolige ordføreren med, at der står i beslutningsforslaget, at det senest skal være i 2020, så kan det lade sig gøre i 2019, er det jo helt inden for rammerne. Jeg tror ikke, jeg har mere.

Værsgo til ordføreren.

Jeg hørte ikke noget spørgsmål fra hr. Rasmus Nordqvist. Nu er det jo et meget kort beslutningsforslag på ganske få linjer, hvorfor jeg håber, at mindretallet sammen med flertallet vil skabe et komplet forslag med samtlige partier i form af en beretning, som kan være lidt mere specifik, og hvor vi kan drøfte, hvad der er af muligheder.

Må jeg så bare afslutte med at sige, at normalt afsøger man rent faktisk muligheden for et flertal, inden man fremsætter forslag i Folketingssalen.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Man kan jo godt afsøge, om man har et flertal for beslutningsforslaget. Jeg synes ikke, det er ret tit, at der er borgerlige partier, der henvender sig til mig for at høre, om jeg vil være medforslagsstiller på deres forslag.

Jeg synes egentlig, at beslutningsforslaget her er rimelig afbalanceret, for det lægger jo op til, at Præsidiet skal igangsætte en udredning af Folketingets årlige drivhusgasudledning og på baggrund heraf inden den 1. oktober 2019 udarbejde en strategi og en handlingsplan, der skal føre til et CO 2 -neutralt Folketing senest i 2020. Jeg har svært ved at se, at man kan gøre det hurtigere; at Præsidiet altså laver en udredning inden oktober, og at man så handler ud fra en strategi.

Man kan spørge sig selv om, om Folketinget går foran. Nej, det gør det jo ikke, når Europa-Parlamentet har gjort det. Vi er her i København, som har en bestræbelse på at blive den første hovedstad, der er CO 2 -neutral. Det er helt naturligt, at en større arbejdsplads som Folketinget også er med i de processer og arbejder positivt med på, at København kan blive en CO 2 -neutral hovedstad. Hvis man ser ud i landet, er der jo en række kommuner, som faktisk har arbejdet seriøst med energibesparelser og CO 2 -reduktioner, og som laver planer for det og laver opfølgninger på det. Jeg tror sådan set, at der ville være noget, man kunne lære af de kommuner, der er længst fremme.

Kan man så købe sig til det hele? Det er jo en del af det. Det er jo interessant, at der er nogle kommuner, der har med i deres processer at opstille vindmøller, som de så bliver medejere af. Det er jo ikke en vindmølle ude på slotspladsen, der kan være tale om. Jeg tror også, det ville give lidt ballade, hvis vi stillede møllerne ude ved Gentofte Kommune. Men det er jo sådan set en konkret mulighed at have møller relativt tæt på Christiansborg, hvis det er sådan, at ens energiforsyning skal dækkes af vedvarende energi.

Jeg tror, der kunne være nogle spændende projekter, man kunne lave. Vi kunne vedtage i Folketinget, at der skal etableres langt mere statsskov, og at man lavede en god beregning for, at den store statsskov kompenserede for den CO 2 -udledning, der er forbundet med Folketingets virke. Jeg tror, at det sted, hvor – hvad skal man sige – CO 2 -belastningen er højest, er de rejser, som Folketinget har. Det skal jo kompenseres på en eller anden måde. Det kunne være ved en skovrejsning i Danmark. Det kunne også være, ved at man gik ind og støttede, at der bliver rejst mere skov i andre lande. Det kunne være en del af vores klimabistand til andre lande.

Så jeg synes, det er godt, hvis der er flertal for det her, og det lyder, som om der godt kunne blive det, når Venstres ordfører efterlyser en fælles beretning. Det synes jeg sådan set ville være positivt. Altså, hvem kan være imod, at vi kommer frem til, at Folketinget skal have et virke, som på regnskabet er et CO 2 -neutralt virke? Vi er jo i en gammel bygning, som er lidt svær at energirenovere. Så vi står jo over for noget, der vil ende ud i, at vi bliver nødt til at lave nogle investeringer, som sikkert ligger uden for huset.

Jeg synes, det er et godt forslag, og jeg tror sådan set også, det er realistisk, at man kan komme frem til, at der kan ligge et forslag til en handlingsplan og en strategi i oktober måned. Enhedslisten synes faktisk, det er et rigtig godt forslag. Og jeg tror ikke, at intentionen har været at holde nogen ude. Jeg tror, det ville være rigtig fint, hvis man kunne samle hele Folketinget om det.

Tak for det. Hr. Jeppe Jakobsen, en kort bemærkning.

Tak for det. Enhedslisten har jo qua sin størrelse som det fjerde største parti i Folketinget en plads i Præsidiet, og derfor skal jeg bare spørge, om det er, fordi Enhedslistens præsidiemedlem har en modvilje mod forslaget, at man har fremsat det i Folketingssalen i stedet for at rejse det i Præsidiet, hvor det rettelig hører hjemme.

Værsgo.

Jeg tror såmænd også, det kunne være startet i Præsidiet, men jeg synes jo, det er godt, at det starter med en debat i Folketingssalen, altså: Kan det blive finere? Så jeg synes sådan set, at det er godt, vi starter og prøver på at finde frem til, om det er en opgave, som Folketinget kan give Præsidiet. Man kunne også spørge: Hvorfor har Præsidiet ikke taget teten, når nu de kunne se, at Europa-Parlamentet havde besluttet noget? Så jeg synes egentlig, at der ikke er noget problem i det.

Værsgo, hr. Jeppe Jakobsen.

Jamen det er et godt spørgsmål, hvorfor der ikke er nogen i Præsidiet, der har rejst den her sag, når det nu betyder noget for dem og de synes, det skal fremsættes som et beslutningsforslag. Der er jo to af de partier, som er beslutningsforslagsstillere her, som har medlemmer i Præsidiet, og som kunne have rejst sagen der. Men jeg synes bare, at det åbner op for en mærkelig tendens, hvis alt det, som Præsidiet egentlig er bedt om at varetage på vegne af Folketinget, først lige skal rundes i Folketinget, og så skal vi bede Præsidiet om at gøre det. Hvor er tilliden til, at man i Præsidiet varetager den opgave, som Præsidiet har? Hvorfor har man i Enhedslisten egentlig lyst til at have et medlem af Præsidiet, hvis man alligevel synes, at det er Folketinget, der skal træffe beslutning omkring de her ting uden om Præsidiet?

Værsgo.

Jamen det er ikke et enten-eller. Jeg er bekendt med, at Præsidiet indimellem har nogle lange dagsordener, så det er mit indtryk, at de har mange ting, de forholder sig til, som vedrører folketingsmedlemmernes mulighed for at have et godt virke herinde i Folketinget. Her er så en sag, som de ikke selv har taget op, men jeg synes, det er helt fint, at der så er partier, som griber depechen og trækker den ind i Folketingssalen og definerer en opgave til Præsidiet.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er nogen minister, kan jeg måske stilfærdigt bemærke, at den her sag ikke på noget tidspunkt har været på Præsidiets mødeliste.

Værsgo.

Nogle gange bliver man mindet om, hvor lav man er, når man kommer herop på talerstolen. ( Formanden : Det kender jeg godt).

Klimakrisen er vores tids største udfordring, det er den i Danmark, det er den i Europa, og det er den for hele planeten. Vi står med en udfordring, som vi ikke tidligere har prøvet at skulle svare på, men der skal svares både i større omfang og med større hastighed. Vi ved fra FN's klimapanel, da der i efteråret kom en rapport om halvandengradsmålet, at vi heldigvis står med muligheden for at gøre noget i forhold til klimakrisen, men vi skal handle rigtig, rigtig hurtigt. Der skal vi jo kigge hele vejen rundt.

Vi skal lave god politik, der sætter vores samfund i stand til at agere i forhold til klimakrisen og lave den helt nødvendige grønne omstilling. Vi skal lave god politik, der sætter os i stand til at agere internationalt i de forskellige fora, vi er i, netop for at vi kan gøre noget sammen. Men ligesom mange store virksomheder og store arbejdspladser skal vi selvfølgelig også kigge indad her i Folketinget, som også er en stor arbejdsplads, og som er et stort hus, og spørge: Hvordan kan vi også selv se på vores egen adfærd og den måde, vi bruger energi og udleder CO 2 på?

Derfor har det i hvert fald været inspirerende for mig at dykke ned i arbejdet fra Europa-Parlamentet, som meget målrettet har arbejdet med det her, og helt naturligt gå i gang med at se på, hvordan vi kan gøre det her og lave en omstilling rigtig hurtigt i Folketinget, som jo i forvejen er vant til at gå foran på en række områder, og vi mener, at det er helt naturligt at gå med her. Og heldigvis så hører jeg jo også en ret bred opbakning til, at det her er et arbejde, vi skal gå videre med. Det er positivt, og det er jeg rigtig glad for.

Så har der jo været lidt snak om, hvorfor man ikke har kontaktet Præsidiet, og hvorfor man ikke har søgt flertal, før det kom i salen. Dertil må jeg altså i al stilfærdighed bemærke, at der jo sådan set tilbage i oktober var en afsøgning hos alle Folketingets partier om, hvorvidt vi sammen skulle sige: Lad os gå i gang med det her i forbindelse med åbningen. Det var der ikke noget ønske om. Så har vi kigget på, hvordan vi – de partier, der faktisk havde det ønske – kunne gå videre, og vi synes egentlig, at det er en god måde som et samlet Folketing at sige det på, nemlig at det siges her i Folketingssalen. Det har ikke noget at gøre med mangel på respekt eller noget som helst andet omkring det store, store arbejde, Præsidiet laver for vores alle sammens arbejde herinde. Tværtimod.

Det er egentlig for at give det den styrke, som der også ligger i, at et Folketing kan diskutere og medlemmerne kan tage stilling til den her sag og sige: Det her er noget, vi ønsker at løse i fællesskab. Det er det, som det her beslutningsforslag lægger op til. Og jeg håber selvfølgelig, at vi i udvalgsbehandlingen kommer endnu videre, så vi har det brede flertal, trods ironisk distance fra nogle af ordførerne.

Så i hvert fald tak indtil nu for behandlingen her.

Så er der et spørgsmål fra hr. Thomas Danielsen, Venstre.

Tak for det. Det er mest en kommentar. Det må ordføreren meget undskylde, for det er fuldstændig rigtigt, at tilbage i oktober blev der afsøgt og stukket en finger i jorden. Så det er forkert af mig at have sagt det, jeg sagde. Jeg skulle selvfølgelig rettelig have sagt: i forbindelse med udarbejdelsen af beslutningsforslaget.

Værsgo.

Jeg medgiver helt, at man selvfølgelig altid kan gribe de her ting an på mange måder. Jeg har intet imod, at vi også nogle gange går i Folketingssalen og faktisk har en behandling her og finder ud af, hvordan vi kan møde hinanden. Jeg synes kun, vi har gode diskussioner her, når det er, og det hele behøver ikke at være aftalt på forhånd.

Tak for det, og tak til ordføreren. Den næste ordfører, ordføreren for Radikale Venstre, er vist ikke til stede. Jamen så er der faktisk ikke flere.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udvalget for Forretningsordenen. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.