Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 74:

Forslag til folketingsbeslutning om at fremme genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald i alment boligbyggeri.

Af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 20.12.2018).

Forhandlingen er åbnet. Værsgo til transport-, bygnings- og boligministeren.

Tak for det, og tak til Enhedslisten for forslaget. Med B 74 foreslås det, at transport-, bygnings- og boligministeren i en 10-årig periode skal kunne tillade, at kommunerne, når de giver tilsagn til alment byggeri, kan godkende, at der foretages merinvesteringer ud over maksimumsbeløbet. Dette gælder, når bygningen designes med henblik på demontering til fremtidig genanvendelse, eller når mindst 30 pct. af byggeriet opføres med genanvendte eller genanvendelige materialer. Det er desuden en forudsætning, at merinvesteringen er totaløkonomisk rentabel.

Lad mig først slå fast, at hele formålet med at have almene boliger og at betale offentlig støtte til disse boliger er, at de skal kunne udlejes til en lavere leje, end hvis de ikke fik støtte. Det må være et velkendt forhold. Der findes i almenboligloven en særlig bestemmelse, som gør det muligt at give støtte til merinvesteringer, der går til etablering af almene boliger med en særlig høj energistandard, den såkaldte Energiramme 2020. Det er dog et krav, at merinvesteringen er totaløkonomisk rentabel, altså at en eventuelt højere anskaffelsessum modsvares af lavere efterfølgende driftsudgifter. Det sikrer, at lejen for beboerne alt i alt ikke bliver højere end i andet alment byggeri. Lejernes betaling afhænger nemlig både af anskaffelsesudgiften og de efterfølgende udgifter til energi og øvrig drift.

Denne sammenkædning i den gældende lov af højere anskaffelsesudgifter og lavere efterfølgende driftsudgifter hænger logisk fint sammen, når vi taler om energiinvesteringer, der jo netop giver et lavere energiforbrug. Men hvad er det, forslagsstillerne forestiller sig, når de foreslår, at det skal være muligt at få støtte til merinvesteringer, som opfylder bestemte krav vedrørende genanvendelse og samtidig er totaløkonomisk rentable?

Det må jo være, at man ved eksempelvis at genbruge mursten kan opføre en bygning, så den lettere kan skilles ad eller lignende, og at man samtidig kan sikre lavere udgifter til bygningens løbende drift. Jeg må erkende, at denne sammenhæng ikke er indlysende logisk for mig. Jeg er ikke umiddelbart bekendt med merinvesteringer vedrørende genanvendelse, som samtidig er totaløkonomisk rentable.

Når det er sagt, ser jeg positivt på, at man kan nyttiggøre f.eks. ældre mursten eller træværk i nyt byggeri, hvis det vel at mærke er sundhedsmæssigt og byggeteknisk forsvarligt. Gøres det på den rigtige måde, kan disse genbrugsmaterialer være et nyttigt bidrag til et cirkulært og bæredygtigt byggeri. Der er da heller ikke noget, som forhindrer f.eks. en almen boligorganisation i at arbejde med genanvendelse, hvis det sker inden for rammerne af de almindelige regler i bygningsreglementet om sikkert og sundt byggeri, og hvis byggeriet etableres inden for det normale maksimumbeløb for alment byggeri.

Det, jeg gerne vil stille mig skeptisk over for, er, at et sådant byggeri med en særlig genanvendelsesprofil skulle muliggøre lavere driftsudgifter end sædvanligt for almene boliger. Det er min opfattelse, at vi mangler viden om genbrug og genanvendelse af byggematerialer i byggeri og de økonomiske fordele og ulemper. Og sagen er, at hvis ikke de højere udgifter til etablering af boligerne modsvares af lavere udgifter til at drive dem, ja, så kommer lejerne samlet set til at betale en højere husleje.

Der mangler viden om, hvorvidt genbrugsløsningerne som anført i forslaget kan gennemføres totaløkonomisk rentabelt. I nogle tilfælde kan genbrug og genanvendelse i nybyggeri skabe byggeri med et mindre ressourceforbrug og mindre miljøpåvirkning. Men genbrug eller genanvendelse vil ikke altid være en bæredygtig løsning for totaløkonomien i byggeriet. Jeg mener derfor, at der er behov for at undersøge nærmere, om det er muligt at opføre byggeri med øget genanvendelse og genbrug, som samtidig får en bedre totaløkonomi, som det foreslås med B 74. Regeringen kan på den baggrund ikke støtte forslaget.

Der en kort bemærkning til hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak. Man kunne jo også lande dér, hvor man siger, at der var nogle ting, der skulle undersøges nærmere, altså hvordan man kan se, at nogle byggematerialer, som fra starten af bliver tænkt på skal genanvendes, kunne være med til at gøre driften af en almen bebyggelse billigere. Jeg kan godt forstå ministerens anke mod det, altså at det her nødig skulle føre til, at et byggeri bliver dyrere. Det her forslag er jo ikke noget, som Enhedslisten har udviklet selv. Det er sådan set en henvendelse udefra, fra 40 firmaer, som er med til at arbejde med Circle House i Aarhus, hvor ministeren jo har givet et tilskud på, jeg tror det er 3 eller 4 mio. kr., for at Circle House ligesom kan realiseres og have det princip om, at de byggematerialer, man anvender dér, kan genanvendes. Og det her forslag er jo så et forsøg på at brede det ud til noget, som kan anvendes af flere. Kan ministeren ikke se, at der et potentiale i det her?

Ministeren.

Jamen det er da ærligt at indrømme, at man har fremsat et beslutningsforslag, fordi nogle lobbyister har bedt en om det. Men jeg synes, man skal forholde sig kritisk til lobbyister, også selv om det er grønne lobbyister. For der er jo tale om et firma, som gerne vil tjene nogle penge, og det skal man altid være kritisk over for om også er i samfundets interesse. Og i det her tilfælde skal Enhedslisten jo spørge sig selv: Hvis byggeriet bliver dyrere af, at man bruger genanvendelige eller genanvendte materialer, og hvis den økonomiske fordel, der er ved det, først kommer om 100 år eller 200 år, når byggeriet skal nedrives, hvordan kan man så indregne den gevinst om 100 år eller 200 år i driftsomkostningen, som lejerne skal betale? Og hvis Enhedslisten med anvendelse af kritisk sans finder frem til, at det er meget svært, så skulle Enhedslisten nok overveje, om man skal fremsætte det her beslutningsforslag.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Nu er det jo en byggebranche, der har henvendt sig, og vi har det helt fint med, at der er lobbyister. De kom faktisk med tre lovforslag, og vi har kun taget to af dem med videre som beslutningsforslag. Så vi har sorteret i det, og det er jo ikke et spørgsmål om, at der er, hvad skal man sige, en driftsudgift på en almen bolig om 100-200 år. Der kan jo være noget med en facadebeklædning, 20 år efter det er opført. Der kan være en vinduesudskiftning efter 20-30 år, som man skal forholde sig til. Så det er ikke et spørgsmål om at se på det over sådan et 100-årsperspektiv. Der kunne sådan set godt være en drift, der kunne blive billigere, hvis man i højere grad kunne genanvende på den korte bane også, og det er jo sådan set derfor, vi har valgt at fremsætte det her beslutningsforslag.

Ministeren.

Jeg lytter også altid til lobbyister, for nogle gange har de ret. Men man kan ikke som udgangspunkt sige, at fordi det kommer fra nogle, der har en interesse i at tjene nogle penge på det produkt, de sælger, så skal man fremsætte et beslutningsforslag om det i Folketingssalen. Jeg siger, at man skal lytte til folk med interesse og viden på deres specialområde, og herefter skal man forholde sig kritisk. Og jeg synes, at Enhedslisten i den her sag mangler at forholde sig kritisk. For vi har jo ikke set noget som helst bud på, hvordan man efterfølgende kan billiggøre driften af byggeri, hvor man benytter genanvendeligt eller genanvendt materiale. Enhedslisten har ikke gjort sig umage med at finde ud af, hvordan det ville kunne lade sig gøre.

Tak til ministeren. Vi går videre til ordførertalerne, og det er først hr. Kaare Dybvad, Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. I Socialdemokratiet er vi sådan set enige med Enhedslistens ambition i forhold til det problem, som man peger på her, altså at bygge- og anlægsaffaldet udgør en meget stor del af det affald, vi genererer. Og hvis man ser på det globalt, bliver der jo forbrugt for meget – jeg tror, det er 1,7 jordkloder, som vi bruger, og det er jo for mange ressourcer, der bliver brugt. Det er ikke holdbart i længden, og den cirkulære økonomi er jo åbenlyst en del af løsningen, hvis vi vil forbruge mindre og smartere og i virkeligheden have mere respekt for de begrænsede ressourcer, som vi har til rådighed. Det har vi også selv adresseret tidligere i det grønne udspil, vi har lavet. Og vi vil gerne kigge på at opdatere bygningsreglementet, så vi får mere bæredygtigt byggeri og mindre affald fra byggeriet.

Men når man ser på den her løsning, kan jeg godt blive i tvivl, for i gamle dage havde Enhedslisten et logo, som var sådan et stort Ø, der var rødt på den ene side og grønt på den anden side, og her virker det altså, som om det røde ikke fylder så meget. For et af de store problemer, vi har i den almene boligsektor, er, at det almene byggeri er dyrt. Fordi vi fra politisk side stiller ekstra krav til de almene boliger i forhold til andre boliger, er det almene boligbyggeri typisk 16 pct. dyrere end øvrige byggerier, og den regning er der jo kun én gruppe, der kan betale, og det er dem, som flytter ind i det almene byggeri, altså lejerne.

Så når man siger, at det er totaløkonomisk rentabelt, kan det være rigtigt nok, men problemet med de almene boliger, specielt de nybyggede almene boliger, er, sådan som vi ser det fra Socialdemokratiets side, at for stor en del af omkostningerne ligger tidligt i den periode, boligen bliver lejet ud. Så en almen bolig, der er opført i 1930'erne, eller en almen bolig, der er opført i 1950'erne, vil i dag være billig, hvorimod en almen bolig, som er opført i 2010'erne, vil være dyr. Som vi ser det, vil det her forslag i virkeligheden gøre det, at man skævvrider den i øvrigt skæve huslejeprofil endnu mere, sådan at det bliver endnu dyrere i starten, og at det til allersidst, lad os sige om 50 år, bliver endnu billigere, end det så er nu. Og det er vi egentlig ikke interesseret i. Vi ser det sådan, og det ved jeg også at Enhedslisten er enige med os i, at det er en afgørende opgave for os inden for boligpolitikken at sørge for lave huslejer, fordi dem, der bor i de almene boliger, i hvert fald en del af dem, ikke har råd til at betale en særlig høj husleje.

Nu kan jeg se, at der er beboerrepræsentanter til stede fra Brøndby Strand, og hvis man tager ud i de almene boliger i Brøndby Strand, vil man jo se, at der bor en blandet gruppe, hvoraf mange kæmper med de huslejer, som allerede er der for boliger, som er opført i 1960'erne. Så til dem vil jeg da sige: Vi er ikke interesseret i at ændre det på den her måde, hvor vi lægger en meget stram ramme ned over det, som gør, at starthuslejerne vil være højere. Men vi er enige med Enhedslisten i, at vi skal gøre meget mere generelt i byggebranchen, generelt i forhold til byggereguleringen for at sikre en mere cirkulær økonomi.

Tak til hr. Kaare Dybvad. Der er ingen korte bemærkninger, og vi går videre til fru Merete Dea Larsen, Dansk Folkeparti.

Forslaget her om genanvendelse i byggeriet er et rigtig sympatisk forslag, og vi synes faktisk, der er nogle gode takter i det, men ser omvendt også de bekymringer, som ministeren jo også påpegede, nemlig at når der kommer sådan et konkret forslag udefra, skal vi ind og vurdere: Hvad giver det af mening, og hvordan skal vi gøre det?

I forhold til genanvendelsen er det jo sådan, at rigtig meget af byggeriet i dag allerede genanvendes. Det genanvendes så bare ikke helt så fint, som nogle kunne tænke sig. Det genanvendes nemlig, når vi bygger veje og til byggerier generelt. Så går vi ind og genanvender i højere grad, skal vi bare være opmærksomme på, at der skal graves endnu mere grus i vores grusgrave til at bruge, når der skal etableres nyt. Så man skal altid lige overveje, hvordan man gør det.

Den anden del, der vedrører design med henblik på adskillelse, kan absolut godt give rigtig god mening – igen i begrænset omfang. Mit udgangspunkt er det, at det altid skal sådan, at vi først og fremmest skal bygge, så vores boliger og byggerier kan stå i årtier, som de jo også gør i dag, fordi man har lavet noget godt byggeri, i hvert fald i nogle generationer. Jeg synes faktisk, det er rigtig vigtigt, at vi bygger til fremtiden, og at vi også bygger fleksibelt. Dermed jo også sagt, at når man så endelig river ned, giver det mening, at der ikke er brugt for meget fugestof og andre ting, som besværliggør adskillelsen og dermed genanvendelsen.

Men for Dansk Folkeparti handler det faktisk i endnu højere grad om at gøre noget, der virkelig batter, og det er jo at gå ind og kigge mere på, hvordan vi bygger, ikke nødvendigvis med genanvendelige materialer, men kunne man i højere grad anvende f.eks. træ i byggeriet, som jo samtidig også bidrager til et positivt CO 2 -regnskab? Der tror vi faktisk på, at der er noget at hente, som reelt bidrager gevaldigt til at imødegå klimaændringer.

Så det er noget, vi i hvert fald gerne tager teten på i forhold til udfordringerne med klimaet og hele den her dagsorden, som jo absolut er relevant at tage, og jeg indgår i øvrigt gerne i den dialog, som ministeren og Socialdemokratiet også lægger op til: Hvordan kan vi se på bygningsreglementet for måske i højere grad at tilgodese det her område?

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Thomas Danielsen, Venstre.

Tak for det, formand. Vi behandler Enhedslistens beslutningsforslag nr. B 74 om tilladelse til totaløkonomiske merinvesteringer i den almennyttige boligsektor.

Jeg vil starte med at sige, som ministeren oplyste, at er det et krav, at merinvesteringen er totaløkonomisk rentabel, betyder det, at en højere anskaffelsessum modsvares af lavere driftsudgifter, og det var det, som ministeren også gjorde opmærksom på at vi kender fra Energiramme 2020. Problemet med beslutningsforslaget her er, at det ikke er det, som beslutningsforslaget lægger op til. Derimod strider forslaget mod formålet med almennyttige boliger, netop det at sikre en lavere husleje, end markedet tilsiger.

Genanvendelse kender vi jo fra en lang række områder i dag. Vi kender det f.eks. fra etageadskillelser, hvor man blander genbrugsflamingo i betonen, vi kender det fra tekstiler, som anvendes til at skabe rum, og meget, meget andet. Det er selvfølgelig, fordi vi har et stort fokus på den cirkulære økonomi, og det har vi også fra regeringens side, hvorfor jeg jo også glæder mig over, at vi fik lanceret en strategi for cirkulær økonomi for ikke så lang tid siden, hvor vi bl.a. sikrede én indgang til det offentlige vedrørende cirkulær økonomi og udvikling af en bæredygtighedsklasse for bygninger og vi fik taget initiativer i forhold til at sikre en selektiv nedbrydning og dermed også uddannelse med genanvendelse for øje – alt sammen noget, der bl.a. også er i tråd med FN's verdensmål og de tendenser, som vi allerede ser i dag. Mange initiativer inden for det her område er ikke mere omkostningstunge end at bruge nye materialer, men der er selvfølgelig nogle udfordringer ved at tillade, at man skal kunne bruge flere penge på et almennyttigt byggeri, end det er hensigtsmæssigt.

Så vi bestræber os på, at genanvendelse i byggeriet selvfølgelig skal fremmes, og det gør vi med en lang række konkrete initiativer. Men det her forslag strider mod bæredygtighedsprincipperne, alene af den årsag, at det simpelt hen ikke er det papir værd, som det er skrevet på. Venstre stemmer imod forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og vi går videre i ordførerrækken til hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.

Tak for det. Det er jo godt, hvis man i højere grad kan genanvende bygge- og anlægsaffald, men vi tror ikke på, at dette beslutningsforslag vil være løsningen.

Man vil nok kunne øge genanvendelsesgraden en smule, men vi er bange for, at det kun vil medføre dyrere boliger for beboerne i de almene boligforeninger. Hvis der gives adgang til, at der kan foretages merinvesteringer ud over maksimumbeløbet, og der stilles krav til, at merinvesteringen skal være totaløkonomisk rentabel, så kan den ekstra regning jo kun ende ét sted, og det er hos lejerne, medmindre man altså forestiller sig, at en øget genanvendelse vil betyde en billigere drift af ejendommen efterfølgende, men det har vi lidt svært ved at se skulle kunne lade sig gøre.

Vi undrer os også over, at et parti som Enhedslisten ønsker at ofre beboerne i de almene boliger i jagten på at øge genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald. Det mener vi i Liberal Alliance ikke at vi skal, og derfor kan vi ikke støtte det her beslutningsforslag.

Tak til ordføreren. Vi går videre i rækken til hr. Roger Courage Matthisen fra Alternativet.

Tak for det. Forslaget er fint gennemgået af de tidligere ordførere. Vi deler mange af de bekymringer, der også er blevet fremsat, men vi mener også, at det at mindske forbruget af nye ressourcer er en central målsætning både i forhold til FN's bæredygtighedsmål og i forhold til påvirkning af miljøet i Danmark og i verden generelt. Både på nationalt og på EU-plan har vi en målsætning om at nedbringe mængden af bygge- og anlægsaffald, og det her er egentlig en fin diskussion at bringe ind, så tak til Enhedslisten for at gøre det, i forhold til det centrale princip i bæredygtigt byggeri.

Det bør ikke være økonomisk rentabelt at bygge nyt, hvis det er muligt at bevare og restaurere, men det har vi jo konstateret at der er nogle udfordringer i forhold til. Men at give hjemmel til, at der foretages nogle merinvesteringer, hvis det kan fremme genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald i den danske byggesektor, er vi egentlig positive over for. Så måske kunne en løsning også være at lande en beretning, hvor vi eftersøger mere information, som også ministeren omtalte, om området. Det var det.

Vi siger tak til ordføreren og går videre i rækken til hr. Rasmus Helveg Petersen, Radikale Venstre.

Tak for det. Radikale Venstre er positivt indstillet over for forslaget. Vi giver gerne kommunalbestyrelserne de beføjelser, der lægges op til i beslutningsforslaget. Det er selvfølgelig vigtigt, at vi bevæger os hurtigt i retning af bæredygtighed, også i vores byggerier. Jeg er enig i forslagets hensigt, nemlig at styrke totaløkonomien i byggeriet, og jeg er også enig i, at man faktisk vil kunne spare på driften, hvis man ikke kun ser den over en kort periode, men over en lang periode, med dette forslag.

Så vi støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre til fru Kirsten Normann Andersen, SF.

Tak for det. Enhedslisten har her fremsat et forslag om genanvendelse af bygge- og anlægsaffald i alment boligbyggeri. Formålet med forslaget er at få indført en forsøgsbestemmelse i almenboligloven, og det er som sådan ikke en dårlig idé. Det er vigtigt, at vi i fremtiden tænker mere over de ressourcer, som vi forbruger, og i SF mener vi også, at det er væsentligt at tænke i genanvendelse af materialer, også når det gælder opførelse af alment byggeri.

Vi har en forpligtigelse til at mindske vores nuværende forbrug, så vi også i fremtiden kan følge med. SF er altså enige i, at genanvendelse skal fremmes, men vi mener, at det bør ske for alt byggeri, bl.a. for ikke at forværre konkurrencesituationen.

I SF mener vi desuden, at det vil være oplagt at indarbejde det i bygningsreglementet. Vi tror ikke, at der er nogen stor markedsøkonomisk gevinst ved forslaget om øget genanvendelse, og slet ikke inden for en 30-årig periode, som Enhedslisten foreslår i deres beslutningsforslag. Vi mener til gengæld, at det vil give mening at se på, at vi bruger mere holdbare materialer, da det må kunne forventes at have en større markedsøkonomisk gevinst for samfundet.

Vi er derfor enige i forslaget om genanvendelse af byggematerialer, og at det skal fremmes, men som beslutningsforslaget er lige nu, kommer vi ikke til at stemme for det isoleret set i forhold den almene boligsektor, men vi så gerne et forslag, der måske rettede sig mod alt byggeri i almindelighed.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Tak for det. Hvis der er nogen, der undrer sig over, hvorfor jeg ikke spørger en masse, så er det, fordi der er et samråd, der starter om 5 minutter. Så jeg vil forsøge at fatte mig i korthed.

Det her forslag bygger jo på, at man kun skal fremme den her genanvendelse i et nyopført byggeri, såfremt merinvestering er totaløkonomisk rentabel og man sådan set har kommunen inde til at vurdere det i forbindelse med sin sagsbehandling. Og så er det her jo også et forslag om at give mere magt til ministeren. Det er jo helt usædvanligt, at Enhedslisten kommer med den slags forslag, men det gør vi sådan set, så ministeren også har en mulighed for at vurdere de her sager, hvor man kan planlægge ud fra at fremme mere genanvendelse.

Forhistorien for det her forslag er, at vi i Aarhus er ved at få opført Circle House, hvor man fra bunden indtænker, at byggeelementer i det byggeri skal kunne genbruges. Det er et projekt, som har fået støtte fra transport-, bygnings- og boligministeren. Så det her forslag går jo mere i retning af, hvordan vi så kan fremme, at det bliver gængs i et nyopført byggeri, at man i højere grad tænker genanvendelse ind. Det her forslag er blevet til, fordi der er 40 aktører inden for byggebranchen, der i forbindelse med Circle House har mødtes, haft processer og har kigget på, hvad det egentlig er, der skal til af rammevilkår, for at man kan fremme mere genanvendelse i byggeriet – vel at mærke den genanvendelse, hvor man gør det på en måde, så man genbruger materialerne og ikke bare smadrer det til små stykker og bruger det til vejfyld. Og det er jo det potentiale, der er i byggesektoren, altså at man godt kan opføre bygninger på en anden måde, så genanvendelse er bygget ind som noget, der er gennemtænkt.

Jeg vil gerne sige tak for modtagelsen, og tak til De Radikale og Alternativet for støtten til forslaget. Og så er der andre partier, som gerne vil fremme, at vi kommer frem til at have et byggeri, der er mere bæredygtigt, og det er vi i Enhedslisten meget enige i. Jeg ved, at der er aktører, der gerne ser, at vi får mere træhusbyggeri i Danmark, og ser vi på, hvad der er af potentiale der, og hvad det er for en CO 2 -belastning, der er ved træbyggeri i forhold til betonbyggeri, jamen så er det noget, vi burde fremme. Det er så ikke en del af det her forslag, men jeg ser frem til, at vi får en drøftelse i udvalget, hvor vi får vendt, om der kan skrives en beretning, som fremmer genbrug af materialer i vores nybyggeri i den almene sektor. Tak for modtagelsen.

Vi siger tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.